23. maj 2016

Elevrådsformand vil have kommunistisk studenterhue: “det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt”

Jeg har aldrig citeret professor Margit Warburg for noget godt, og TV2.dk har da også fordrejet hendes ord. Selvom hun betragter fravalg af kristen symbolik, som et fravalg af Danmark, så mener hun samtidig også at det er en “fin lille symbolsk måde at inkludere folk på”.

Her lidt fra den årlige kokarde-historie i Jyllands-Posten, der til gengæld er skånselsløs overfor Langkær Gymnasiums elevrådsformand Jens Philip Yazdani – Studenter fravælger det traditionelle kors på huen

“Den klassiske hue til studenter og hf-studenter er ikke længere altid udstyret med et kors på rød baggrund. Siden slutningen af 1990’erne er flere og flere studenter begyndt at skifte korset ud med f.eks. en halvmåne, som er et symbol for islam. …

Margit Warburg, professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøgte for nogle år siden studentertraditionerne, og hun bekræfter, at studenterhuen er blevet multireligiøs. …

‘Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors, og derfor ønsker noget andet. …,’ siger Margit Warburg…

(Uriasposten, 29. juni 2015)

På Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus er halvdelen af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, og elevrådsformand Jens Phillip Yazdani genkender fænomenet med, at nogen fravælger korset af religiøse årsager, f.eks. fordi de er muslimer. Det samme vil han gøre, når han næste år bliver student:

‘Jeg er ateist og tror ikke, at jeg vil have lyst til at gå rundt og bære et kors på min hue, fordi det ikke repræsenterer mig,’ siger Jens Phillip Yazdani, der har nogle venner, som vil vælge hammer og segl, ‘fordi de er røde’.

Hvad gør du selv?

‘Jeg tror faktisk også, at det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt.’



18. maj 2016

Talsmand for kulturmarxistisk FRONT: “… genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning”

Netop som man slap af med ungdomsoprørets kulturkritiske fronter på universitetet, manifesterer ’safe spaces’-fænomenet sig på dansk grund. Hvor Studenterfronten/Fagkritisk Front på Aarhus Universitet blev betonmarxisternes domæne, så starter vulgærmarxisternes børn nu forfra med (kulturmarxistisk) FRONT. Bemærk den ene talspesons efternavn.

Fra Universitetsavisen – ‘Folk skal ikke bare blindt bruge ord som perker’.

“‘Vi vil gøre opmærksom på den diskrimination, der opleves rundt omkring på de danske universiteter,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, der studerer Fysik på Københavns Universitet. Tai, som er begyndelsen af 20’erne, er blandt medstifterne af foreningen FRONT, som med inspiration fra anti-diskriminationsgrupper i det amerikanske universitetsmiljø vil forandre tingenes tilstand på KU. …

Christian Dahl har et konkret eksempel, som han også har omtalt i et blogindlæg på FRONTs hjemmeside.

‘Jeg har i forelæsningssalen på Filosofi oplevet, at en identitet, som jeg er stærkt forbundet med, bliver brugt som et skældsord,’ siger han.
Christian Dahl taler om homofobi – mere specifikt lærerens udråb af ordet ‘bøsselort’, da han hamrede en tå ind i katederet. Men det kan være svært, siger Christian, at overbevise andre om, at følelsen af diskrimination er legitim…

‘Hvis nogen bruger n-ordet (neger, red.),’ siger Tai Skadegaard Thorsen, ‘og jeg siger, at det kunne de måske godt lade være med, fordi det er stødende, så svarer folk nogle gange ‘nej nej, det betyder jo bare en sort person’. De benægter den historie, som det ord har haft, og de siger måske også, at jeg er overfølsom. De anerkender ikke, at der kan være en anden følelsesmæssig tilknytning til det ord end deres, eller de hævder, at det er forkert, hvis der er.’ …

‘Jeg er selv blevet kaldt n-ordet i form af en joke,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, hvis hud er en tone mørkere end det gennemsnitlige danske niveau. ‘Sådan bliver det altid fremstillet. Og da jeg sagde fra, kom en anden studerende hen og sagde, at neger jo bare betyder sort, hvorefter jeg forsøgte at forklare ham, at der jo er en hel kolonihistorie, som Danmark er en del af, hvor vi i første omgang begyndte at bruge ordet om en raceinddeling, der ikke findes biologisk set.

… Christian mener, at genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning af den politiske debat.

(Thomas Sowell, neger)

De, der siger det, anser det for at være en bagatel.

‘Ja, men sådan vil jeg ikke se det. Det her er jo noget, folk har råbt efter mig på Nørrebro, det er noget, jeg hører på rigtig mange kedelige måder. Også i København, som jeg tror er et af de mest progressive steder, når det gælder LGBTQ-rettigheder. …,’ siger Christian Dahl. ‘Men det er jo en bekræftelse af, at der stadig findes et latterliggørende syn på seksuelle og kønnede minoriteter. …’

[…]

FRONT ønsker et mindre majoritetspræget pensum. Det vil betyde, at man rundt om skal vælge mellem det, der i dag af universitetets ledelse og lærere bliver regnet for det bedst egnede, mest relevante pensum og noget nyt. …

‘På Filosofi fik man ændret titlen på et kursus fra ‘Filosofi’ til ‘Vestlig filosofi’, fordi pensum reelt kun indeholdt tekster af vestlige filosoffer. Hvis vi ikke reflekterer over de vidensoverleveringer, vi fører videre, ender vi med noget, vi kunne tro omfattede det hele, men som faktisk kun er majoritetsperspektiver. Det er altså muligt at stille spørgsmål ved naturaliseringen af viden.'”

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


8. maj 2016

Danske humaniora-studerende vil helst arbejde for Danmarks Radio

Universum har spurgt 15.478 danske universitetsstuderende om hvilke arbejdspladser, de betragter som de mest attraktive. Berlingske Business opridser i en oversigtsartikel om undersøgelsen, at fremtidens akademikere er selvbevidste, og ønsker at arbejde et sted der har “… et inspirerende formål og en dybere mening”. Hmmm…

Oploadet Kl. 09:58 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


6. maj 2016

Om lollandsk friskole: “Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.”

Regeringen vil gerne have flygtningebørn i privatskoler, og følger der penge nok med, så skal der nok være friskoler i udkantsområder der tager chancen. Det har dog på lidt længere sigt ingen gang på jord, da privatskolerne i byerne jo netop eksisterer som et monokulturelt alternativ til en multikulturaliseret folkeskole. Mon ikke flygtningebørnene ender på islamiske friskoler, og det således bliver en ny måde at malke statskassen på.

Berlingske har besøgt Reventlow Lille Skole i Toreby på Lolland, der for få måneder siden indvilligede i at få 36 nye elever fra Mellemøsten, Afghanistan og Eritrea. En beslutning der forøgede skolens indbyggertal med 50 procent, og gjorde ‘værdierne’ til noget man nu skulle kæmpe for.

Et lynkursus i anvendt multikultur, der bør læses i sin helhed – ‘Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til’.

“Regeringen vil have de private grundskoler til at løfte deres andel af flygtningeopgaven. Med 36 flygtningebørn er Reventlow Lille Skole et foregangseksempel. Skoleleder Mette Green har prøvet det før, men hun er overrasket over, hvor traumatiserede og voldelige de nye børn er.

De 81 elever på Rewentlow Lille Skole på Lolland stod klar med hvert deres lille Dannebrog i hånden, da en ganske særlig bus for to måneder siden parkerede foran skolen.

(Reventlow Lille Skole på Facebook, 16. juli 2016)

Børnenes første skoledag i februar gik fint.

‘Men så startede balladen ellers,’ forklarer skoleleder Mette Green.

‘De var ikke vant til, at der er mad nok. De var ikke vant til, at der er ting nok. Når der skulle tegnes, var der en, der tog alle farveblyanter uden at ville dele. Når vi skulle spise, var der slagsmål. De kendte ikke til køkultur, og alle kæmpede mod alle. …,’ fortæller Mette Green. …

Inden man kan tale om almindelig undervisning, er der mange helt basale ting, som børnene først må lære.

‘Nogle af dem kan knap holde på en blyant. Havde de gået i børnehave, så var de blevet skole-udsat,’ siger Mette Green. …

De 36 asylbørn, skolen modtog i februar, var fra Syrien, Iran, Irak, Afghanistan og Eritrea. Syrerne, som der var flest af, så ned på de andre, og på kryds og tværs var der konflikter med børnenes herkomst som omdrejningspunkt.

Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.

Han blev mobbet groft af de andre nye børn, fordi han var afrikaner og sort. Heldigvis fik han opholdstilladelse og flyttede. Af hensyn til hans sikkerhed kunne han ikke være blevet her. Det ville have været børnemishandling. Så slemt var det. Vi kunne ikke forstå, hvad de sagde, men de hånede ham og var hårde ved ham. Når vi vendte ryggen til, kastede de sig over ham fysisk. Vi måtte have ham tæt på os hele tiden for at beskytte ham. Det var sindssygt. Børnene kører jo med fælles bus fra skolen til flygtningecentrene, og der kunne vi ikke beskytte ham. Så når bussen skulle køre, græd han som pisket. Han vidste jo, at han ville få slag, og at det ville fortsætte næste dag. Vi åndede alle sammen lettede op, da han fik ophold. Det var hans redning.’

Hvilken hjælp fik I med at forebygge det?

Vi blev tilbudt en netværksmedarbejder af asylcenteret. Men han var sort. Og her måtte vi simpelthen sige, at det duede ikke. Han ville jo aldrig få sat sig i respekt. Det var grænseoverskridende at sige nej tak, for det er jo stik imod det, som jeg og skolen står for.’

Det lyder som udbredt racisme blandt børn, der højst er 11 år. Er det din oplevelse?

Ja. Det mener jeg. Skal vi sige det sådan: De har noget med i rygsækken, og den er pakket hjemmefra. Det er en af de store opgaver, og den er svær.’ …

‘Jeg ved jo ikke helt, hvad der sker i hovedet på dem, for vi kan ikke tale sammen. Men deres alarmberedskab er på højeste niveau. Små ting bliver til meget store konflikter. Der kan sagtens komme et slagsmål ud af, at to vil have den samme røde farveblyant. De kaster sig over hinanden, og det stopper ikke, før vi trækker dem fra hinanden. Men det er ikke altid, vi kan det. De slår hårdt, og de kradser. Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til. Vi kalder det slåskamp for alvor.

Har børnene samme respekt for jer som de danske børn har?

‘… det er langt fra alle, der respekterer lærerne. Det er kvinder, der underviser dem, og kvinder er ikke det, børnene har mest respekt for. Det virker, som om de er vant til, at der bliver råbt ad dem. Måske er de også blevet slået. De kan virke immune over for det, der plejer at virke med danske børn. Men én ting er helt sikkert: De fleste af dem trænger rigtigt meget til nogle kram. Det virker ikke, som om det er, hvad de har fået mest af.’ …

‘Jeg var tæt på at sige: Det her er for meget. Vi må nedlægge den ene af de tre klasser. Lærerne var meget mærkede af det. På et tidspunkt overvejede jeg: Er det her for stor en mundfuld? Jeg tænkte, at det ikke ville vare længe, før forældrene til danske børn ville sige fra. For der var hele tiden slagsmål i frikvartererne, og de nye børn ændrede hele stedet. …'”



27. april 2016

Høje Taastrup: Naboer generes af tyrkisk-islamisk enklavisering – “… helt anden færdselsadfærd”

Hvis tyrkere helt vil undgå at møde danskere, så har jeg en bedre løsningsmodel end lokale enklaver. Læserbrev i seneste udgave af Lokalavisen Taastrup fra en anonym nabo – Tænker byrådet på naboer til Erik Husfeldts Vej 2E ? (s. 16)

“Siden skolen er kommet til, er der sket ændring i området, bl.a. er der øget trafik af både bilister og gående, som anvender de private andelsboligområder til og fra skolen. Elever til skolen bliver sat af i rundkørslen, helt anden færdselsadfærd end normale færdselsregler. Elever til skolen synes bl.a., at det er sjovt at lave lyde til foreningens hunde, således at hundene begynder at gø.

Ligeledes anvender skolens daginstitution andelsboligområdets legeplads… Her er hundeejer også blevet bedt om at tage sin hund til sig, da børnene er bange for hunde. Det betyder, at ansatte fra den muslimske privatskole dikterer hvorledes vi må være på eget privat område. … Området omkring privatskolen er blevet mere beskidt, da det tit flyder med affald fra skolen, hvilket ikke er særligt kønt for området.

Seneste nyt er, at politiet er kontaktet af naboer, da man har observeret mistænkelig adfærd på stedet. Belgisk indregistreret minibus med otte-ni mænd af mellemøstlig herkomst er set køre langsomt på området, og mændene er herefter gået rundt om skolen og trukket i døre, til de fandt en åben. Vagten som var blevet bedt om at køre tilsyn dertil, finder mændene på området, hvor de er gæster ifølge skolelederen på skolen. Med de uroligheder der sker i verdenen omkring os, og uhyggelige ting fx. i Belgien, så er det klart, at det giver utryghed for naboerne i området.

Skolen vil gerne købe ejendommen af kommunen, og kommunen har sikkert en forventet pris. Hvilken pris forventer kommunen at få for ejendommen? Kunne ejendommen ikke komme på salgsmarked, så andre virksomheder kunne byde på ejendommen? … Hvis skolen køber ejendommen er der jo den risiko for, at en moske kunne komme til… Jeg synes, det er bekymrende, og tænker byrådet overhovedet på de nuværende beboere i området?”

(Daginstitutionen Børnegalaxen, Høje Taastrup Privatskole og Høje Taastrup Private Gymnasium)

“Jeg synes det er snæversynet, at alle skal være ens. I fx USA, Spaniel og Sverige flytter danskerne også sammen i ghettoer og holder sammen. Det vigtigste må være, hvilke samfundsborgere det er vi får ud på den anden side…” (Gøkhan Camur, bestyrelsesformand i Børnegalaxen, lærer på Københavns Private Gymnasium, tidligere radikal byrådskandidat; 2015)

Oploadet Kl. 18:58 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


20. april 2016

Hjørring kommune flytter flygtningebørn til anden folkeskole pga. truende forældre, slagsmål, bid…

Det siger alt om Danmark anno 2016, at sådanne historier kun når medierne, når skolelærere får problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Hvad med eleverne? Får de det bedre eller dårligere af ’slagsmål, bid og trusler’? Og vigtigere – løser man problemet ved at flytte tosprogede til anden skole, ansætte en ‘inklusionsvejleder’ og afholde ‘kurser i konflikthåndtering’. Det handler om antallet, som skoledistriktslederen så rigtigt siger, og det kan man sådan set udstrække til landet som sådan. Jo færre kulturbærende danskere, jo flere problemer.

En historie fra P4 Nordjylland – Skole flytter elever efter flere problemer.

“Hirtshals Skole flytter modtagelsen af de tosprogede elever til Tornby Skole. Det sker på grund af flere problemer, hvor Arbejdstilsynet blandt andet har været inde at give to påbud på grund af slagsmål og generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø. …

På skolen har der været flere episoder, som involverede forældre og tosprogede elever. Der har blandt andet været meldt om slagsmål, bid og trusler.

Dagens.dk bragte samme historie for to måneder siden, og her det mere konkret – Myndigheder slår alarm: Slåskampe og trusler blandt elever og forældre skaber kaos på nordjysk skole (12. februar 2016).

“Vold og trusler er blevet et stort problem på Hirtshals Skole i Hjørring Kommune: Eleverne slås, og forældre kan finde på at møde op for at true andre folks børn på skolens område.

– Der har været et hårdt miljø for de ansatte, men også for børnene og for forældrene, og vi anerkender, at der har været en rå tone og en tendens til fysisk tilgang, når man støder på konflikter. Der er tale om børn fra 6-10 år i indskolingen, og der er altså ikke tale om elever, der bliver slået til blods. Der er tale om skub i ryggen, riv og krads osv., forklarer Rasmus Vørs Carlsen, der er skoledistriksleder. …

– Vi har en stor andel af tosproegede elever på skolen, og dem har vi til at starte med gerne ville inkludere direkte i klasserne, men vi har nok måtte erkende, at det ikke er hensigtsmæssigt. Der er simpelthen en for stor procentdel af dem, så der er ikke nok af de andre elever, som kan være kulturbærende, uddyber skoledistrikslederen.”

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


6. april 2016

Marokkansk-irakiske Malak kaldt luder, spyttet i ansigtet: Bar provokerende påklædning til skolebal

Selvom røde feminister ikke gør meget for libanesisk-palæstinensiske Muna, så står hun ikke alene. Islams åg undertrykker kvinder en bloc. Den gode Elmas Berke lagde for nogle måneder siden denne tilsendte beretning på Facebook.

“Malak en pige af marokkansk og irakisk afstamning, som går på mit fransk hold er nu, endnu en gang, blevet udsat for grov chikane på grund af sin påklædning. Denne gang drejer det sig om en gruppe piger med anden etnisk baggrund , som kalder hende for luder, kælling og so . Udover den konstante verbal vold både i skolen og udenfor skolen, eskalerede ydmygelsen således, at hun er blevet spyttet på i ansigtet igår. Malak har klaget til klasse læreren og skole inspektøren, men har ikke fået medhold. Skoleinspektøren holder hende delvis ansvarlig for den voksende chikane, da der vurderes at hendes påklædning til skole bal har været provokativ, og dette kan være forklaringen på at den hård kerne af indvandrere piger har følt sig stødt ,og reageret med verbalt vold og trusler. Det, som jeg finder dybt kritisabelt er, at der er ingen form for sanktioner fra skole ledelsen mod disse piger , som udøver chikane og ødelægger den stakkel Malaks selvværd. Ikke desto mindre er Malaks mor blevet kontaktet af skoleinspektøren med kravet om at ændre på datterens påklædning. Jeg er forarget over skolelederens håndtering af sagen. Malak har nu selv henvendt sig til mig, og beder om min støtte. Jeg støtter hende fuldt ud og kæmper gerne hendes sag . Hun har ikke noget imod, at stå frem og berette om sin fortælling. At dette sker i DK i anno 2015 er dybt forkasteligt. Jeg eftersøger nu danske etniske feministers støtte til vores medsøster Malak . Mit ønske er at finde ud af hvordan vi kan hjælpe og støtte Malak bedst muligt.”

Oploadet Kl. 12:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


5. marts 2016

Det KonsekvensFrie Gymnasium: At dømme efter ‘hudfarve’, så er der ingen ‘børn af indvandrere’…

Muren faldt i 1989, men det vil tage nogle generationer at få bugt med de sidste venstreradikale lommer i uddannelsessystemet. Berlingske portrætterer Det Fri Gymnasium, og skriver blandt andet at skolen har været uden rektor i 1,5 år fordi basis-demokrati gør det svært at samle sig om en kandidat. Lige den del af det folkelige demokrati, havde skolens ideologiske forbilleder trods alt styr på.

“Jeg har ofte med skræk tænkt: Tænk hvis det, de taler om nu, bliver virkelighed”, fortæller en studievejleder, og udglatter egen pointe. Eleverne får en brat opvågning den dag de opdager, at de ikke bare skal kæmpe mod den onde højrefløj, men også mod arabere med et anstrengt forhold til afvigere af enhver art. Herunder folk med piercinger.

Fra Berlingske – Køddage, ansættelser og farver på væggene: Her er skolen, hvor alt afgøres ved håndsoprækning.

“Den private skole på Nørrebro, i dag med to adresser i Møllegade og Struenseegade, blev grundlagt i 1970 i kølvandet på ungdomsoprøret med fokus på alternative undervisningsformer og udvidet demokrati.

Man har fastholdt demokratiet i sin reneste og mest besværlige form: Direkte demokrati. Basisdemokrati. Eller hvad man nu kalder den styreform, hvor alt fra farverne på væggene til indkøb af tavler over antallet af køddage i den veganske kantine til økonomi og ansættelser af personale foregår ved håndsoprækning hver torsdag på skolens øverste myndighed, skolemødet. Selvfølgelig efter lange og grundige debatter i de relevante udvalg.

Alle kan nedsætte et udvalg, og alle har ret til at deltage i dem. Skolen har mellem 30 og 50 udvalg: Budgetudvalg, koordinationsudvalg, afskaf alle regler-udvalg, konspirationsudvalg, nisseudvalg, permakulturudvalg, filosofiudvalg. Man kunne blive ved. …

I den store sal i Struenseegade, sidder omkring 100 af skolens 700 elever. De fleste lytter opmærksomt. Kun få sidder begravet i deres mobiltelefoner. Efter beklædning og hudfarve at dømme er her ingen borgerligt sindede unge eller børn af indvandrere. Her er flere piercinger og uglet hår i hættetrøjer end Ralph Lauren polo’er og Lala Berlin-tørklæder. Den kreative klasses afslappede unge har deres egen uniform. Som en elev siger til Berlingske inden mødet:

‘Politisk er vi ret ens på mange måder.'”

(Basis-demokratisk toilet på Det Fri Gymnasium, Møllegade: Flere billeder her)

“Bedst i forhold til hvad? Nogle vil altid synes, at noget andet er bedst. Så bedst er kun bedst i den forstand, at nogen synes, det er bedst. For hvad er bedst overhovedet? Det er bare en holdning.” (Asta Kjær Selchau, 8a)

Oploadet Kl. 15:16 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


15. december 2015

Forskning: Skoleledere vi gerne deltage i ‘en religionsfri gudstjeneste’, ‘renset for kristent indhold’…

Det kan sagtens være der er noget om snakken, men Brian Arly Jacobsen er ligeså meget aktivist som forsker. Fra Kristeligt Dagblad – Skoler vil have julegudstjenester uden religion.

“Julegudstjenester uden jul? Det kan lyde besynderligt, men for størstedelen af landets skoleledere skal julegudstjenesten i kirken gerne være renset for kristent indhold.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Tallene, der baserer sig på svar fra 316 skoler, viser, at 84 procent af dem deltager i julegudstjenester. Men kun fire ud af ti adspurgte skoler ser kristendommen som julens formål. 95 procent begrunder deres markering af julen med, at det er en tradition, mens 85 procent af dem gør det for at fejre fællesskabet.

I en række tilfælde betyder skolens ønske om en religionsfri gudstjeneste, at der opstår konflikt mellem skolerne og kirkerne, siger lektor Brian Arly Jacobsen, der har lavet undersøgelsen med studerende fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. …

Steen Nepper Larsen, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, ser de mange skolers deltagelse i julegudstjenester som udtryk for det ‘kulturelle og vanemæssige forhold, danskerne har til kirken’. Men han ser også en form for ‘åndelig tvang’, som han ikke bryder sig om.

‘… jeg er betænkelig ved det. Jeg synes ikke, at skolens rum skal være andet end et verdsligt rum,’ siger Steen Nepper Larsen.

Oploadet Kl. 23:31 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


25. november 2015

Slagelse: Lærer til designstuderende – design uden ‘det danske flag’, ‘mange’ bryder sig ikke om det…

Tidsånden er anti-national. Fra Ekstra Bladet – Lærer til design-elever: Mange bryder sig ikke om det danske flag.

“- Hejsa. Mit navn er Pelle J.

– Jeg går på ErhvervsAkadamiet her i Slagelse, og vi sidder og skal lave eksamens projekt – en hjemmeside til brug af kommunen og Team Danmark. …

– Vi præsenterer så vores ide for vores lærer og hun siger så – meget hårdt – at vi ikke kan bruge det danske flag i vores design, fordi det, er der ‘MANGE’ som ikke bryder sig om.

– Det syntes vi er meget diskriminerende for os, og vi syntes faktisk ikke det er okay, når vi gerne vil bruge det som danskhed for alle.”

Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper