25. september 2020

Multikulturel folkeskole-leder: “… svært at svare på, hvorfor de etniske danskere vælgere skolen fra”

Man eksperimenterer ikke med sine børn, og fravalg af multikulturelle folkeskoler siger langt bedre end folketingsvalg, hvilken holdning danskerne har til islamisk indvandring. Det kan godt være af indvandrere ikke gider danskerne, men det er 100 procent gensidigt, når det bliver konkret. Fra JV.dk – Etniske danskere flygter fra skole: Næsten 2 ud af 3 elever har indvandrerbaggrund.

“Gennem flere år har antallet af etnisk danske elever på Kvaglundskolen Signatur været faldende, og ved årets skolestart ser det ikke ud til, at den tendens er stoppet.

Cirka 60 procent af eleverne på skolen har nu indvandrerbaggrund, og det tal er alt for højt, mener direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen.

– Vi har set tendensen over noget tid, og desværre har skolen ikke haft en tilstrækkelig evne til at tiltrække etnisk danske elever. I hvert fald er der flere og flere, der vælger skolen fra, og det har givet en skæv sammensætning i forhold til skoledistriktet. Og det er et problem, som vi skal have løst. For den slags har ofte en selvforstærkende effekt, og hvis vi ikke sætter ind, så bliver problemet kun værre, siger han og erkender, at man måske skulle have reageret hurtigere på udviklingen. …

– Det er på mange måder en meget velfungerende skole. Jeg har været derude mange gange, og har generelt været begejstret over indholdet. Og derfor undrer og bekymrer det mig, at skolen alligevel bliver fravalgt. …, siger han. …

Jette Sylvestersen, der er leder for Signaturskolerne mener, det er svært at svare på, hvorfor de etniske danskere vælgere skolen fra.”

(Collage: Kvaglundskolen Signatur)

“Det burde ikke være et problem i sig selv, at der er mange elever med andet etnisk baggrund end dansk. Race og etnicitet bliver tillagt alt for stor betydning, og det får da os andre, som stadig er tilbage på skolen, til at føle, at vi er mindre værd.” (Sana Atris, mor til elev på Kvaglundskolen; JV.dk)

Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


19. september 2020

RUC-skolede går arbejdsløse: Christina må måske igen tage et job under hendes… ‘akademiske niveau’

I sidste måned kunne man læse, at RUC var i krise. Selvom flere generelt søgte universiteterne, så var der tilbagegang på RUC. Her var der unormalt høj frafald blandt studerende med høje karakterer, og RUC havde endvidere ‘den klart højeste ledighed’ halvandet år efter endt uddannelse.

Berlingske eksemplificerer med Christina, der lyder lidt forkælet, men sikkert ikke mere end den gennemsnitlige RUC-uddannede arbejdsløse. Fra Berlingske.dk – Hun er en del af en ‘bekymrende’ tendens: RUC-uddannede Christina tog et rent administrativt job.

“Hun færdiggjorde for tre år siden en kandidat i psykologi og arbejdslivsstudier. Siden gik hun ledig i halvandet år med to forløb med virksomhedspraktik undervejs, inden hun til sidst måtte sande, at det ikke var muligt for hende at finde et job, hvor hendes uddannelse var relevant.

‘Nu skal jeg bare have et fast job, tænkte jeg.’ …

Vikariatet udløb i slutningen af juli, og nu søger Christina Nykjær Nielsen på ny stillinger, der passer til hendes akademiske profil

Hvis jeg igen går ledig i et par måneder, må jeg jo igen tage et job under mit akademiske niveau. Men jeg vil jo gerne arbejde med det, jeg har brugt fem år på at læse,’ siger hun. …

Hver tredje kandidat uddannet mellem 2015-2017 fra RUC var således i 2018 ansat i klassiske HK-job: kontorarbejde, salg eller service. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Erhverv har analyseret.

Kategorierne dækker blandt andet over regnskabsarbejde, sekretærarbejde, tjenerarbejde og salgsarbejde i butik. …

‘Et er at skulle gå som ledig i op til et par år efter man har brugt mange år på sin uddannelse. Det er i sig selv et stort personligt nederlag. Når så ens dagpengeperiode er ved at ophøre, må mange så tage til takke med et arbejde, som man slet ikke er uddannet til. Det har store personlige og økonomiske konsekvenser.‘”

(Max Horkheimer, en del af RUC’s videnskabsteoretiske grundlag)

“I dag er det mere end tre år siden, Christina Nykjær Nielsen blev færdig på Roskilde Universitet. Hun har endnu ikke haft lønnet arbejde inden for det felt, hun er uddannet i.” (Politiken)

Oploadet Kl. 18:25 af Kim Møller — Direkte link131 kommentarer
Arkiveret under:


11. september 2020

Olsen Dyhr: “Jeg synes ikke, at min politiske holdning skal hindre min datter i at have et godt skoleliv.”

SF-formand Pia Olsen Dyhr har sendt sin datter i privatskole, og hykleriet overrasker ikke. Folk der politisk kæmper for masseindvandring, er de første der skåner egne børn for de naturlige konsekvenser. Såvidt jeg kan se har datteren gået i Kirkebjerg skole (88,4 pct. dansk), og de kunne så vælge mere multikulturelle folkeskoler, men har nok valgt en af lokale privatskoler med 100 procent danske elever. Der er flere alternativer, for vi er i et skoledistrikt hvor der er klart rødt flertal til venstre for Socialdemokratiet. De største stemmeslugere i kredsen var foruden Dyhr selv, Pernille Skipper og Ida Auken, og Enhedslisten fik på valgstedet 35 procent flere stemmer end hele den borgerlige blok til sammen (ink. Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær). Hykleri i koncentrat.

Fra Ekstra Bladet – Folkeskolens forkæmper: Sender datter i privatskole.

“For SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er den danske folkeskole ‘en hjørnesten i vores velfærdssamfund’. … Men nu tæller Dyhrs egen datter med i statistikken over børn, der har skiftet folkeskolen ud med en privatskole. Efter sommerferien er datteren således begyndt i en privatskole i københavnsområdet.

– Hun har gået seks år i den lokale folkeskole, og da klassen ikke fungerede særlig godt – og to af hendes allernærmeste i klassen valgte at skifte til en privatskole – så spurgte vi hende, og hun sagde, at hun meget gerne ville flytte med dem. Det lod vi hende så gøre.

– Jeg synes ikke, at min politiske holdning skal hindre min datter i at have et godt skoleliv, siger Pia Olsen Dyhr til Ekstra Bladet.

– Jeg tror, at alle giver det en ekstra chance. Vi har i hvert fald gjort det med min datters skole. Men jeg tror også, at man på et tidspunkt må sige, at det er ens barn, og man skal sørge for, at ens barn er glad, hver dag det går i skole, siger Pia Olsen Dyhr…”

(Livets Skole, friskole tæt på Pia Olsens Dyhrs bopæl)

“Tingbjerg er meget bedre end sit rygte… Og så elsker jeg at man i vores lille del af København kan møde så vanvittigt mange forskellige mennesker med forskellige historier og perspektiver på livet. … Man kan aldrig besøge Tingbjerg uden at møde et nyt menneske med en baggrund, man ikke vidste fandtes.” (Pia Olsen Dyhr, 28. maj 2019)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


15. august 2020

Corona-tests på multikulturelle Århus-skoler: “To somaliske piger nægtede ‘Vi er beskyttede af Allah’ “

Århus Stiftstidnde fortæller, at 25 skoleelever og fem børn i dagtilbud er smittet med corona, og at 300 børn er sendt hjem indtil videre. Det drejer sig om 11 skoler beliggende i Århus Vest, og forstader syd for Århus (Hasle, Tilst Skjoldhøj, Holme, Mårslet…) samt fire dagtilbud i Århus V (Skjoldhøj, Brabrand, Søndervang og Tilst).

Her en besked fra en Facebook-ven, der har en lille (uverificeret) oplysning fra en lærer på en af de berørte skoler. Læreren ønsker ikke sit navn frem.

“Lærer på en lokal skole fortæller, at en hel klasse er sendt hjem pga én var smittet med Covid-19. Klassen blev bedt om at blive testet. To somaliske piger nægtede ‘Vi er beskyttede af Allah’ osv…” (‘KD’, 14. august 2020)

(Coronasmitte.dk-plakat på somali, april 2020; Se evt. I & II)

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:


2. august 2020

Om Nykøbing S (5.049 indb.): “Har en datter der starter i 0.kl. om 14 dage og vi er dybt bekymrede…”

Selvom Nykøbing Sjælland fik købstadsprivilegier i 1200-tallet, så er det med 5.095 indbyggere, en mindre provinsby i lighed med småbyerne Højby (1.459) og Rørvig (1.048), der også nævnes i artiklen. Det der er et uønsket eksotisk islæt i børnehaveklassen nu, vil være en magtfaktor på gaden om ti-15 år, og et politisk vilkår om tredive. Politikere kan nemt beslutte, at der maksimalt må være ’20 procent tosprogede elever’, men det gør ingen videre forskel, hvis andelen er højere, og vokser eksponentielt. Demografi er skæbne.

Anders’ datter er skrevet op på Rørvig Friskole, for som han forklarer det: “… man er også nødt til at tænke på sit eget barn”. En historie fra SN.dk – Udsigt til 50 procent tosprogede i 0.kl.: – Vi er dybt bekymrede.

“‘Har en datter der starter i 0.kl. om 14 dage og vi er dybt bekymrede, også fordi vi kender disse børns adfærd fra børnehaven flere af disse ni børn kan ikke engang grundlæggende dansk’.

Sådan skrev Anders Feldt Lindt, Nykøbing, i en kommentar på Facebook, da han forleden læste den artikel, som Nordvestnyt bragte om den kommende 0.klasse i Nykøbing, hvor næsten halvdelen af eleverne er tosprogede. …

– Jeg er dybt bekymret over situationen, det er jeg altså. Jeg er klar tilhænger af, at man skal bruge de skoler der er, men man er også nødt til at tænke på sit eget barn, og det ved jeg, at mange andre også er begyndt at tænke på, siger han videre.”

(Nykøbing Sjælland, 22. juli 2020)

Oploadet Kl. 14:50 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


11. juli 2020

Th. Gravgaard (2014): Vi opdrages til at skamme os over ‘velstand, vores blege hudfarve og vores flag’

Eftermiddagen på Radio4 minder lidt for meget om P3, og jeg må ofte ty til lydbøger. Sportsjounalist Thomas Gravgaards bog ‘Vi er våbenbrødre’ (2014), omhandlende hans tid som spirende hooligan flere steder i Europa kan kun anbefales. Han er hudløs ærlig, og bogen er dybere end man umiddelbart skulle tro. Den afsluttende ‘anti-feminisme’ er intet mindre end fremragende.

Den skrøbelige fred

“‘Hvorfor skal drenge altid slås?’ spurgte pigerne mig tit hovedrystende i de sidste folkeskoleår, umiddelbart inden de kastede sig over slagsbrødrene for at kysse dem.

‘Mænd er bare de dummeste svin,’ klagede de i gymnasiet, mens de stod i kø til netop de fyre, der havde ry for at knuse hjerter og knalde udenom. De slemme drenge var de attraktive. Igen og igen, lige siden vi som drenge og piger blev bedt om at gå i hvert vores omklædningsrum, har jeg hørt attråværdige repræsentanter for hunkønnet proklamere et og gøre noget helt andet i forhold til fyre. Jeg har hørt dem afsværge bad gnys på det bestemteste og derefter set dem falde for dem. Og når det så er lykkedes at få de slemme drenge installeret i faste forhold, og dresseringen er indledt, har jeg hørt dem degenerere til atter at nedgøre hans egenskaber.

Der kan være alle mulige gode og mindre gode forklaringer på, at det er sådan. Men på fyrenes bundlinje står, at det er overmådeligt vanskeligt at navigere i dette univers, selv om vi tit råber det modsatte i hovedet ad hinanden, når vi er fulde.

Det kan hjælpe at få nogle rigtig gode råd af de rutinerede mænd i ens liv. Men får du, som jeg, ikke de råd, må du lære det på den hårde måde: ved at blive afvist og droppet, indtil du indser, at piger og kvinder ikke tænder på, at du er sød og artig. De tænder selvfølgelig heller ikke på, at du render rundt og hamrer dine knoer eller flasker i hovedet af andre. Men den ro, som du udstråler, når du langt om længe har fået en følelse af, at du kan klare dig i denne verden, er nøglen til at blive eftertragtet. Og langt mere vigtigt: du får det godt med dig selv af den.

Jeg og en del af mine venner i Danmark og udlandet er gået, nogle gange spænet, andre gange vaklet, ad nogle mærkværdige omveje i eftersøgningen på denne dybe, indre drone, der skal til for at finde sig selv som både individ og mand midt i testosteronlarmen fra vores nosser og selvmodsigende krav fra de piger og kvinder, der er så vigtige for os, indtil vi finder ud af, at vi også selv er vigtige.

Netop det organiserede element ved hooliganismen gør, at den for mænd, der leder efter dronen, kan være enormt tillokkende. Du opsøger efter klare aftaler, i hvert fald i den ideelle verden, situationer, hvor du, hvis du gør det godt, føler den optimale handlekraft, men også hvor du, hvis du kommer til skade, af gode grunde ikke kan føle dig som offer, fordi du selv har anbragt dig i situationen. Og i det øjeblik, hvor du ikke føler dig som offer, selv når det gør rigtig ondt – fordi du er blevet afvist af den, du elsker, eller fordi du er blevet gennembanket – kan du mærke, ja, næsten høre dronen. Og derefter skal der meget mere til at blive bange eller slået ud.

Selv om jeg betragter mig selv som godt opdraget, forstår jeg, hvorfor arrangerede slagsmål kan være meget livsbekræftende. De lægger en dæmper på den følelse af magtesløshed, som prægede i hvert fald mig i store dele af min barndom og ungdom, fordi jeg dengang ikke havde de nødvendige instrumenter til bare indimellem og gerne for altid, at føle, at jeg kunne klare mig, også i de situationer, hvor samtaleidealerne kommer til kort.

“De mennesker, jeg har færdedes med blandt krigere og casuals, og til dels blandt ultras, har lært mig mere om stolthed, ære, mod og konsekvens end de fleste af dem, jeg har mødt uden for disse grupper.”

“Jeg troede i mange år, at hvis bare jeg opførte mig ordentligt, så ville livet blive godt og simpelt, for så ville alle kunne lide mig. Da den løgn efterhånden blev afsløret, voksede en anden frem af min bratte opvågnen blandt Skotlands barske mænd: at hvis bare jeg var stærk nok til at gå i krig, ville livet blive godt og simpelt, for så ville jeg ikke længere være bange. Og så ville et andet af ungdommens største problemer også løse sig: frygten for ikke at være attraktiv for det modsatte køn.

Siden er det gået op for mig, hvor kompliceret det er at være en ung, og også mindre ung, mand i denne kultur i denne tid. Inde i os kæfter vores biologi op som en selvforelsket teenager, der i endnu højere grad end kvindens vil en helt masse, som ikke er foreneligt med den måde, vi har indrettet vores samfund på, eller med det, som vi fornemmer, at mange piger og kvinder forventer af os.

Jeg tilhører en generation af mænd, der voksede op i rundkredspædagogiske udklækningsanstalter, hvor aggression var forbudt, og ligestilling – forstået som adfærdsmæssig ensretning – lige så hellig som formand Maos lille røde. Den eneste (og i øvrigt voldsomt misforståede udgave af) skoling i konsekvens, jeg fik i alle de år, jeg gik i børnehave, skole og gymnasium, var da jeg fik kylet det skilt på mig, hvor der stod, at jeg var en dårlig kammerat. Stolthed, ære og mod hørte jeg ikke noget til. Til gengæld var der masser af skammekroge i børnehaverne, hvor der altid sad drenge. Og det var også næsten altid drenge, der blev sendt uden for døren i de følgende ti år af mit liv. Om aftenen kunne vi så sidde og se på en uimodsagt, statsfinansieret tv-kanal, der havde travlt med at fortælle os, at vi også skulle skamme os over vores materielle velstand, vores blege hudfarve og vores flag, for mit vedkommende sammen med en mor, der af gode grunde ikke kunne lære mig noget om at være dreng eller mand, og en far, der havde mistet sin egen far så tidligt. Hvem af dem skulle kunne forklare mig, hvordan man kan leve med sin aggression på en ærefuld måde uden skiftevis at fortrænge den og tæve sig selv med en målstolpe?

Man kan roligt sige, at min generation af danske mænd ikke automatisk møder kvinderne med oprejst pande og fremskudt bryst. Vi har kollektivt taget historiens største skridt væk fra vores forfædres chauvinisme og hulemandsetik, men oplever igen og igen, hvordan den første virkeligt frigjorte generation af kvinder stadig føler deres mødres vrede. Nu løber døtrene så en åben dør ind, mens de skriger på det for dem næste logiske trin i ligestillingens sejrsgang, særrettigheder, og på den helt rette form for og dosis, mand – som var vi en gratis bøtte Ben & Jerry’s til deling mellem en flok cafeveninder, der ‘har fortjent det’. I virkeligheden er de lige så forvirrede som os. Men vi har i det mindste indtil nu haft et fristed i fodboldens fjerneste afkroge, hvor vi kan gemme, lede efter og finde os selv.

Et sted mellem det rene testosteron og de kulturelle idealer, jeg voksede op i, og som stadig i tidevandsbølger, under en præmenstruel månes kommando, hjemsøger samfundet, prøver i hvert fald en artig tøsedreng, der så gerne vil være vellidt af alle, og en påtaget hooligan, der bærer sin Stone Island-uniform som et panser og bruger f-ordet i hver anden sætning for at lyde lige så hård, som han forsøger at se ud, nu at holde fred. Men det er en skrøbelig fred, og indimellem hæver de begge sværdet, tøsedrengen så godt som han nu kan, hooliganen vel vidende, at det er en kulturelt ugleset krig, som han i virkeligheden slet ikke synes er sjov. Fra deres klingers møde flyver gnister til alle sider. Nogle af dem lander som ord på dette papir, mens jeg modtager en sms med en invitation til en pubtur fra min bedste skotske ven. En Rangers-tilhænger.

Selvfølgelig svarer jeg ja tak.”

Mere

“Malcolm skoler mig i ikke bare at bo i Skotland, men også i at leve, tænke og agere som en skotte. Igen og igen taler han om stolthed, ære, mod og konsekvens smedet sammen i en anvisning om ikke at finde sig i pis fra nogen: ‘Don’t take shite fae nae one’. Det er begreber, jeg har det svært med. De var fraværende i min opdragelse. Og hverken børnehaver eller skoler er ligefrem oversvømmet med den slags værdier i mit hjemland, hvor de længe har været anset for at være forældede, testosteroninficerede machodyder, som ødelægger det Utopia, som venter os, når de er helt udryddet.”

Omvendt har jeg selv set på Paddy Go Easy og over alt, hvor jeg ellers gik i byen med mine kolleger, hvordan danske kvinder står i kø for at score netop de hårdtslående, gammeltestamentlige skotter, irere og englændere, som kommer til Danmark med hævede stemmer og uforsigtige forestillinger om, hvordan mænd bør opføre sig, og hvilke ideologiske anvisninger, det er i orden for dem at udstikke.”

“Sandheden om Millwall – som Kenny Jackett fint formulerede det – er dog, at klubben og dens fans igen og igen er blevet behandlet dårligt af medier og myndigheder. Det startede med en BBC-dokumentar i midt-halvfjerdserne, som på et tidspunkt, hvor klubben ikke var blevet ramt af optøjer i årevis, plantede BNP-aktivister foran stadion under optagelserne, og groft udnyttede dens gæstfrihed.”

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


26. juni 2020

Fløng: Piger ned til 6. klasse antastes af ‘halvvoksne mænd’ med ‘truende adfærd’, ‘voldtægtskultur’

Fløng er en lille by med 4-5000 indbyggere, men vi er i Høje-Taastrup Kommune, tæt på den konkrete multikultur. Truende adfærd og en såkaldt ‘voldtægtskultur’ er det nye normale, og så gør det ingen videre forskel om du stemmer rødt eller blåt. Fremtiden er mere af det samme – med eller uden konservativ borgmester.

Skræmmende historie set hos Berlingske – Advarsel fra skole til forældre: Piger i 6. klasse bliver antastet af halvvoksne mænd.

“Advarslen blev torsdag sendt til forældrene via kommunikationsplatformen Aula… Berlingske er i besiddelse af den originale besked, der er underskrevet ‘lærerne og ledelsen på Fløng skole’…

Ifølge beskeden er det især besøgende unge fra andre områder i kommunen, der skaber problemerne. De beskrives som ‘voldelige’ med ‘truende adfærd’, og de udviser ifølge brevet en ‘bekymrende adfærd i form af voldtægtskultur’. ‘Vi har flere piger, som fortæller om, hvordan de bliver hevet fat i, trukket ind i buskadser, generelt isoleret fra deres venner og gruppen for at få tilbud om penge, hvis de fx viser deres numse/bryster. Mere grelle tilfælde, hvor pigerne har skullet vriste sig fri fra mændenes greb, samt sparke og råbe om hjælp for at slippe for deres berøringer,’ står der i brevet.

Sådan som det bliver fortalt, vurderer vi, det kan være et spørgsmål om tid, før en reel voldtægt finder sted. Vi taler om piger helt ned til 6. klasse, som bliver antastet/kigget på af halvvoksne mænd. Vi er dybt bekymrede for de unge pigers velbefindende og sikkerhed,’ står der videre.”

(Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 03:50 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


24. marts 2020

21-årige Harald vil ‘feste videre’: Corona truer ‘jeres helbred, jeres friværdi, jeres jobs, jeres økonomi’

Harald Toksværd var rødgardisten, der sidste år kaprede talerstolet til KU’s årsfest. Han fortalte han, at maoisten Finn Ejnar Madsen var død, men at ungdomsoprøret lever videre i folk som ham selv. Året forinden var han sammen med andre i Humrådet med til at besætte rektoratet på KU. Humrådets aktivister tilhører den yderste venstrefløj, og blandt talerne til besættelsen var mere end halvdelen nuværende eller tidligere kommunister. Det tenderer det komiske, når ungdomsoprør anno 2020 repræsenteres af en mandlig digter med rød læbestift.

Tilbage i februar demonstrerede han imod Generation Identitær-arrangementet på Christiansborg, og blev på EB.dk omtalte som ‘talsperson for Revolutionære Antifascister’. Han var der dog formentligt som aktivist for ‘Anarkistiske Studerende’. Læserbrev af venstreradikale Harald Toksværd i Politiken – Kære voksne, det klinger hult, når I anmoder om solidaritet i krisetider – det er jer, der har smadret fællesskabet og vores fremtid

“Det er svært at tage det alvorligt, når den ældre generation beder de unge udvise solidarisk adfærd under coronakrisen. … kan det virkelig passe, at den unge generation ikke kan finde ud af at tage ansvar og løfte sin del af samfundsbyrden? Lad os forsøge, i et øjeblik, at se det fra ungdommens perspektiv.

Vi har set meningsløse krige og statsracismens korstog. … Kort sagt lever vi i en helt anden nation, end I mener at tilhøre, og det er ikke én, hvor fællesskabet kommer først.

Måske skyldes vores manglende solidaritet i coronakrisen, at vi, så længe vi kan huske, har forsøgt at dreje på jeres fælleskabsknap, uden synderlig succes. Der ligger her en interessant kontrastering imellem tidens to store kriser. Covid-19, der på overfladen truer jer, jeres helbred, jeres friværdi, jeres jobs, jeres økonomi.

… En krise er først en rigtig krise, når den knækker højkonjunkturen. Så hvordan forestiller I jer, at vi skal reagere, når det er jeres verden, der er på spil? …

Markedskapitalismens børn er nihilister og kynikere, for vi kender ikke andet. Hermed får I det ungdomsoprør, I savnede.Beklager, men vi fester videre.

(Harald Toksværd taler ved KU-årsmødet, november 2019)

“Finn Ejnar er død. Men vi lever.” (Harald Toksværd)

“Finn Ejnar Madsen var maoist og trotskist og i en periode leder af De Danske Rødgardister. … For sin deltagelse i voldelige demonstrationer rettet mod Verdensbankens topmøde i København i 1970 blev han idømt fængselsstraf. Senere var han med til at stifte Den Proletariske Friskole. På skolen fortsatte han med at plædere for vold…” (Wikipedia)

(Collage: Harald Toksværd)



19. marts 2020

Randers Regnskovs skoletjeneste-undervisning, nu med Donald Trump: “Der er noget vrede..:”‘

I morgen formiddag skal jeg hjælpe den mindste af mine drenge med en opgave i Naturfag, og mon ikke det bliver noget med fugle. Uanset hvad, så holder det ham i det mindste væk fra Randers Regnskovs Corona-skoletjeneste, der mandag brugte Donald Trumps mimik til et illustrere vrede.

“Ham der kender I godt. Jeg tror ikke der er nogen der er i tvivl om, at ham der – han er ikke i gang med at sige, at ‘jeg bare har lyst til en kop kaffe og en flødebolle, det ku’ bare være hyggeligt’. Han er i gang med noget andet – der er noget vrede, der er noget energi i ham. Og det kan vi i høj grad aflæse ved at kigge på hans øjne…” (‘LIVE undervisning fra Randers Regnskovs skoletjeneste’)

(Randers Regnskov på Facebook, 16. marts 2020)

Oploadet Kl. 00:11 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


10. marts 2020

Stella om ‘nationalismetanken’: “Det er noget gammelt – nationalisme, noget vi ikke vil se længere…”

Radio4-magasinet ‘Tæt på’ havde mandag ‘Tysk i Danmark’ som emne, og her talte værten med 19-årige Stella Sina. Hun gik på det tyske gymnasium i Aabenraa, og er i øjeblikket ved at lave et teaterstykke om Genforeningen. Hun var meget imod ‘den der nationalismetanke’.

Stella Sina, 3.G., Det Tyske Gymnasium, Aabenraa: … fokus på nationalisme, hvordan nationalisme kan opstå. Det er noget gammelt – nationalisme, noget vi ikke vil se længere, men som stadig findes. Det er noget som Danmark er meget gode til, synes jeg, Og det kan jeg selvfølgelig se, fordi jeg har det tyske perspektiv, hvor man i Tyskland er meget forsigtig med det tyske flag, det har selvfølgelig også noget at gøre med Nazi-Tyskland, det er også meget fint – men, nogle gange kan jeg godt blive lidt forskrækket over hvor stor en nationalfølelse danskerne har. … Man er så stolt på sit eget fædreland og Dannebrog. … Sigurd, ham musikeren, har lavet en nyfortolkning af det have så nyligen regnet, som er en sang som de danske nordslesvigere sang til afstemningen i 1920, og den har han ligeså lavet en ny fortolkning på. Med en meget mere up-to-date tekst, som ligesom går imod den der nationalismetanke. Der er jo bare folk som er blevet rigtigt rigtigt sure, fordi de ikke kan forstå… Jeg tror, at jeg bliver lidt skræmt fordi jeg er opvokset med noget helt andet. Jeg er opvokset med at national identitet, det er noget vi alle sammen har, men det skal ikke – der er en grænse, og den grænse må ikke overskrides, så kommer vi til at blive sure på hinanden igen. Det er det der kan skræmme mig,.. det kan bare virke lidt voldsomt nogle gange. …

Oploadet Kl. 09:54 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper