3. marts 2021

Woke-matematik: “White supremacy culture infiltrates math classrooms in everyday teacher actions.”

Nogle gange så får jeg ikke set nærmere på tilsendte henvisninger, fordi historien lyder lidt for Rokokoposten-agtigt. Den her endte så i Berlingske, hvor Troels Heeger forklarer, at nutidens antiracister, også ser racisme i matematik. Frankfurterskolens ‘kritiske teori på coke’ har åbnet en ny front, og den bliver svær at overgå. Fra Berlingske.dk – 2+2 er ikke altid kun 4. Det kan også være racisme.

“Når læreren insisterer på, at matematik handler om korrekte svar, er han med til at undertrykke etniske minoriteter. For reelt set er den resultatorienterede matematiklærer med sit fokus på facit som et kutteklædt klanmedlem med til at fastholde en tradition for hvidt overherredømme.

Sådan lyder påstanden fra ‘Equitable Math’, en sammenslutning af amerikanske lærere, coaches og didaktikere, der tilbyder uddannelse i antiracisme og ‘lighedsbaseret matematik’ til matematiklærere for elever i 6. til 8. klasse.

‘En kultur for hvidt overherredømme dukker op i matematikklasseværelset, når fokus ligger på at nå frem til det ‘rigtige’ svar,’ lyder det i efteruddannelsesmateriale fra Equitable Math.

Traditionel undervisning i matematik med fokus på facit og korrekte resultater er ifølge Equitable Math ensbetydende med hvidt overherredømme, hvor etniske minoriteter undertrykkes og holdes nede af racistiske samfundsstrukturer, der rækker hele vejen ind i klasselokalet. Derfor ønsker de et opgør med undervisning i matematik som en eksakt videnskab, der skelner mellem rigtige og forkerte resultater.

… Endelig indskærper Equitable Math også, at antiracistiske matematiklærere skal identificere og udfordre måder, hvorpå ‘matematik bliver brugt til at understøtte kapitalistiske, imperialistiske og racistiske synspunkter’.”

(A Pathway to Equitable Math Instruction Dismantling Racism in Mathematics Instruction, 2020)

White supremacy culture infiltrates math classrooms in everyday teacher actions. Coupled with the beliefs that underlie these actions, they perpetuate educational harm on Black, Latinx, and multilingual students, denying them full access to the world of mathematics.” (s. 6)


Mobbeoffer om selvretfærdige Lars Aslan: “Han var altid ubehagelig… han ødelagde min gymnasietid”

For et par uger siden bragte Kristeligt Dagblad et indlæg fra Lars Aslan Rasmussen, hvor han berettede om den religiøse mobning han blev udsat for af Koran-tro gennem sin ungdom: ‘Jeg har selv oplevet det.’ BT har talt med Anne Mejlhede, der tilbage i 1995 gik i klasse med den senere politiker på Metropolitanskolen i København. Hun fortæller, at Lars Aslan mobbede hende i årevis, og generelt ødelagde hendes gymnasietid.

Fra BT – Anne undrer sig over Lars Aslan Rasmussens debatindlæg: ‘Skulle det komme fra lige præcis ham?’

“Den første introuge husker hun som god og sjov, men så kom der en ny dreng ind i klassen. En snaksagelig dreng med politikerdrømme. En rigtig ledertype. Lars Aslan Rasmussen.

… da læreren med autoritær stemme sagde Anne Birthe Mejlhede, grinte klassekammeraterne, og så kunne Anne ellers fortælle, at det altså ikke var et navn, hun ville kaldes, da hun var blevet mobbet med det i folkeskolen.

… Opfordringen var der dog særligt én, der ikke tog til sig. Faktisk tværtimod. Lars Aslan kastede sig nemlig, ifølge Anne, som en grib over hende.

Han kunne se, jeg syntes, det var ubehageligt at blive kaldt Birthe, så han gav den gas. Han var ligesom lederen af en gruppe med et par drenge, og da jeg kom ind i klassen en dag, havde de skrevet Birthe på mit bord. Det var pinligt, og jeg var dybt ulykkelig,’ siger hun. …

Han var altid ubehagelig og gik og lavede stikpiller. Så ja, han ødelagde min gymnasietid, og i mange år efter kæmpede jeg med, at jeg ikke kunne holde oplæg foran folk. Hans mobning havde sat spor i mig,’ siger Anne.”

(Collage: Lars Aslan Rasmussen og Anne Mejlhede)

“Problemet med religiøs mobning fra muslimer mod andre med rødder i muslimske lande er svært for etniske danskere at få øje på. For det første, fordi det aldrig rammer etnisk danske elever. For det andet, fordi det er forbundet med stor skam for dem, det går ud over, at tale om det. Og for det tredje, fordi mange velmenende lærere stadig tror på det multikulturelle samfund og helst vil have, at religiøs mobning altid kommer fra hvide danskere og er rettet mod muslimer.” (Lars Aslan Rasmussen, Kristeligt Dagblad, 22. februar 2021)

Oploadet Kl. 10:15 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:

Herboende araber 1 – KU-tradition 0: “Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk.”

Jeg føler mig krænket over, at den citerede araber omtaler sig selv som dansk. Om det er den kulturelle approbation eller den retoriske whiteface, som støder mig, ved jeg ikke helt, men det sårer virkelig mine følelser. Brune arabere skal i hvert fald ‘ikke bestemme, hvornår noget er racistisk’. Fra DR Online – Institut afskaffer omstridt introuge-leg: ‘Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk’.

“Statskundskabere skal ikke længere klæde sig ud i arabisk klædedragt eller hawaii-skjorter som en del af et lande-tema i deres rusuge. Det bestemmer ledelsen på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som har valgt at afskaffe en årelang tradition, hvor nye studerende bliver opdelt i lande, klæder sig ud og dyster mod hinanden i et politisk spil. …

– Der er nogle lande, ens hold ikke kan blive, fordi man ikke kan håndtere det. Man er bange for racistiske jokes eller jødejokes. Det er noget mærkeligt noget. Så hvorfor ikke bare afskaffe alle lande?

Det spørgsmål kommer fra Flavio Saleh, som er kandidatstuderende på Institut for Statskundskab. Og nu er det sket.

… I 2018 stod 15 tutorer iført dishdasha, den traditionelle arabiske klædedragt. De råbte, at de ville ønske, de var fra Frankrig, for så ville de have mange penge, og deres børn ville leve længere. …

– Det er jo en dansk ting. Vi tror, vi er så tolerante og åbne… Men i den iver efter at være sjove, kan vi ikke se, at vi også kan være lidt racistiske, siger Flavio Saleh og slår fast:

– Hvide personer kan ikke bestemme, hvornår noget er racistisk. Det handler om ikke at gøre nar af af en på baggrund af deres hudfarve, køn eller klasse.”

“I år havde man besluttet sig for, at Algeriet skulle være et af de udvalgte lande. Man skulle tro, at fremtidige djøf’ere kunne forvalte dette på en nogenlunde hæderlig måde. Men når 15 tutorer er iført den traditionelle arabiske klædedragt dishdasha og for fuld udblæsning råber, at de ville ønske, at de var fra Frankrig, for så ville de have rigtig mange penge, og deres børn ville have levet rigtig længe, så lever de privilegerede i lykkelig uvidenhed. Ikke nok med, at det er dybt usmageligt og bygger på stereotyper, man er også blind for historien. Man forstår ikke den dehumanisering og brutalitet, der foregik under Frankrigs kolonisering af Algeriet og den efterfølgende blodige uafhængighedskrig.” (Flavio Saleh, 2018)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


23. februar 2021

Eva Selsing: “Kunstakademiet må rematerialiseres. Det kan ikke reddes i sin nuværende form.”

Eva Selsing har set nærmere på Kunstakademiets kursusudbud, og konkluderer at det eneste bevaringsværdige ved akademiet er bygningerne. Kommentar set i Berlingske – Vi bliver nødt til at rematerialisere Kunstakademiet (kræver login).

“En gennemkigning af kurser på institutionens bachelor- og masteruddannelse afslører hurtigt, at her, trods navnet, ikke er tale om et akademi eller et universitet. Kunstakademiet er i dag først og fremmest en ideologisk indoktrineringsanstalt. Overvældende meget af den teori, der står opført på uddannelsernes hjemmeside, er venstreradikal. Kurset ‘Teori’ byder således på læsning af Foucault, Marx, forskellige feminister og postkolonialister. Emnerne er blandt andet ‘kapitalismekritik’ , ‘hydrofeminisme’ og noget økologisme. Til en af timerne skal læses et enkelt kapitel i de vanvidsvenstreorienterede forfattere Deleuze og Guattaris ‘Tusind plateauer’ (vi vil jo ikke overbebyrde de tophuebærende genier med en hel bog).

Jeg kiggede ned af listen på både bachelor- og kandidatuddannelse, og hvis man ser bort fra de rene praksisfag, har de fleste kurser én eller anden venstreradikal vinkel. Et kursus skal vise ‘hvordan traditionel æstetik () er uløseligt forbundet med racialiseret, kønnet og klassemæssig undertrykkelse.’ Et handler om ‘queer radio’ . Et handler om ‘hvidhed’, og hvordan det ikke-hvide gør andre hudfarver til ‘andethed’. Et om, hvordan man ‘performer’ køn (ud fra tanken om, at køn er en social konstruktion) med læsning af forskellige queer-aktivistiske teoretikere. En forelæsning med en intersektionel økologist. Et kursus om ‘idealiseringen af den hvide marmorskulptur i relation til racetænkning’ og forbindelsen mellem hvide skulpturer og Black Lives Matter. Et om kvinders manglende repræsentation i museale udstillinger. Og så videre.

Men hvad er overhovedet meningen med at indpode de studerende på et kunstakademi med al den teori? Var kunsten ikke et håndværk? Og det, der undervises i på Kunstakademiet, er decideret antividenskabeligt. Der er ingen stræben efter sandhed, ingen reelt åbne spørgsmål. I stedet er der på forhånd givne, stærkt ideologiske svar: Vesten er undertrykkende og ond; hvide mennesker er bærere af uretmæssigt arvede privilegier; patriarkatet findes og skal destrueres; kvinder er systematisk forfordelte; køn er en konstruktion.

Det kommer der ikke kunstere ud af. Vi får i stedet håndværksmæssigt svage apparatjiks, der bevidstløst viderekolporterer ventreradikale budskaber. … Kunstakademiet må rematerialiseres. Det kan ikke reddes i sin nuværende form.

(“Inspireret af feministiske versioner af kvantemekanik…”; Foto: Kunstakademiet.dk)

Oploadet Kl. 01:14 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


20. februar 2021

Migrationsforskere, 2021: “… hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet”

Tilbage i 2019 udstillede Søren K. Villemoes islamforskningens kulturrelativister i Weekendavisen, og nu har han overværet endnu en konference, denne gang organiseret af Nordic Migration Research. De danske medlemmer er Mikkel Rytter og Anika Liversage, og vi er således langt fra den sunde fornuft i et akademisk vacuum, hvor arrangerede ægteskaber blot er udtryk for at ‘mennesker er forskellige på samme måde’. Søren K. Villemoes refererer og kommenterer i Weekendavisen – Hvidensproduktion.

“… Årets tema er ‘Koloniale/raciale historier, nationale narrativer og transnational migration’. … ‘De nationale narrativer har indtil videre enten udelukket, bagatelliseret eller hvidvasket de nordiske landes medskyld og aktive deltagelse i det koloniale projekt samt i de raciale hierarkier, som vores samfund er bygget på,’ fortæller professor Keskinen, inden konferencens første key note speaker præsenteres. Det er den svenske professor Anders Neergaard fra Linköping Universitet.

Hans forelæsning, der skal kickstarte konferencen, bærer titlen ‘At udforske det svenske raciale regime: Teoretiske udfordringer og dilemmaer’. Den svenske lektor forklarer, at hans teoretiske udgangspunkt er strukturel racisme, hvor man ser racismen som indlejret i selve samfundsstrukturen. Han er dog også gennem sin baggrund i marxistisk og feministisk teori inspireret af et intersektionelt perspektiv og fremhæver forskeren Kimberlé Crenshaw, der er krediteret som ophavskvinden til intersektionel feminisme.

… Måske kan professor Neergaard give os et svar på, hvad der gik galt i den forbindelse? Neergaard fortsætter: ‘Vi ser det i tidens mobilisering af feministiske ideer fra nationalistiske partier og neoliberale regeringer i deres krig mod det, de opfatter som islams patriarkat i særdeleshed, og mod migranter fra det globale syd generelt. Nyere diskurser om multikulturalisme, migranter og integration, særligt i muslimers tilfælde, er præget af krav om, at de skal indoptage vestlig kultur og værdier. Her er kønslighed en essentiel del. …

Anders Neergaard forklarer efterfølgende, at den svenske regerings krav til indvandrere om, at de skal lære svensk for at få offentlig understøttelse, er en form for femonationalisme, da det blandt andet sigter mod at hjælpe indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan forsørge sig selv. Dette er ifølge Neergaard forfejlet, da indvandrerkvinder ifølge ham faktisk var dem, der banede vejen for de svenske kvinders indtræden på arbejdsmarkedet.

… Efter foredraget er det tid til workshops, hvor forskere fremlægger papers og giver hinanden feedback. Der er 54 forskellige workshops ved denne konference, så der er rigeligt at vælge mellem. … Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’. Det lyder interessant, men Weekendavisen vælger at deltage i workshoppen med flest danske forskere. Den bærer titlen ‘Statslig uddannelse. Mellem racialisering og mulighederne for antiracistisk strategi’. Her skal vi blive klogere på, hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet i et samfund præget af en tiltagende ‘moralsk panik over migranters integration’, der finder sted under ‘populismens og det radikale højres stigning’.

Eftermiddagen går med at problematisere begreber som ‘tredjegenerationsindvandrer’ og ‘tosproget’. Det første begreb er udviklet af det yderste højre, forklarer ph. d.-studerende Steffen Bering Kristensen, men siden er ordet blevet mainstream. … Asta Smedegaard Nielsen fra Aalborg Universitet anvender noget, hun kalder ‘queer-fænomenologi’ til at forklare, hvordan begrebet ‘tosproget’ indgår i en mediediskurs, der underbygger samfundets ‘racialiserede struktur’. Ordet ‘tosproget’ er med til at opretholde en ‘dansk hvidhed’ og er i virkeligheden en stedfortræder for ‘race’, forklarer hun.

… Det store tilløbsstykke onsdag er dog konferencens sidste key note speaker, professor Eduardo Bonilla-Silva fra Duke University. … Bonilla-Silva forklarer, at vi alle er meddelagtige i systemisk racisme, da racismen er indlejret i samfundets hvide grundstruktur ligesom kapitalismen. For at bekæmpe denne situation er det nødvendigt at indsamle data om de specifikke praksisser, der underbygger ens lands raciale orden. Han understreger, at det er vigtigt at studere hvide nationalister, men at de ikke er ene om at skabe den raciale orden, vi lever i. Det er nødvendigt at organisere sig i sociale bevægelser som eksempelvis Black Lives Matter, forklarer han i en slide og afslutter med en opfordring til sine forskerkolleger: ‘At ændre verden er politik, ikke blot information. Uddannelse er godt, men det er til for at producere kollektiv handlen og ændre systemer.’

(Colonial/Racial histories, National narratives and transnational narratives…, Helsinki, 2021)



15. februar 2021

Folkeskole-’seksualundervisning’, 2021: Man har ret til selv”… at definere hvordan ens køn skal være”

Tidligere i dag hørte jeg på Radio4, at Jellingstenenes runer var datidens twitter-beskeder, og at Kongernes Jelling her i denne uge har oprettet ‘Haralds Hotline’. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg mener om den slags historieformidling, men vinterferie-historie er trods alt bedre end den ‘Online seksualundervisning til 8.-10. klasser’ Kvindemuseet berigede folkeskoleelever med i sidste uge. Man definerer selv sit køn, og man bør være ‘nysgerrig’ på nuancerne. Gudskelov behøver de fleste drenge og piger ikke ‘Skoletjenesten’ til at forklare dem, hvem de føler sig tiltrukket af. Kampen mod naturen var tidligere forbeholdt Enhedslistens Queer-udvalg, nu er det en del af folkeskolen.

Videoen kan ses på Youtube, men jeg anbefaler ikke.

Anna Kathrine Svenning, Kvindemuseet: Men vi skal lige herhen og kigge på kønsplakaten. For det er sådan en i synes rigtig spændende, faktisk, at i tit kigger på den her, og undrer jer. Det kan jeg godt forstå. Her er der en masse kønstegn, og de to øverste ‘female’ og ‘male’, dem kender i sikkert, det er jo de traditionelle… måske kender i også ‘Bigender’, men ellers er der jo masser af nye tegn. De her tegn viser at køn opleves meget mere nuanceret end ‘mand/kvinde’. Og jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er vigtigt, at kunne alt, og sige, hvad der gemmer sig lige præcis bag forståelsen af ‘Femme’, eller hvad der lige præcis gemmer sig forståelsen af ‘Butch’, eller hvad det nu er. Men måske bare være lidt nysgerrighed på, at køn kan opleves forskelligt alt efter hvilket menneske man er. Og at man altså har ret til som eget menneske, som individ, selv at være med til at definere hvordan ens køn skal være. Det er ikke noget andre skal pådutte. Det er helt okay, at man føler sig som mand eller kvinde i den traditionelle forståelse, men det er også helt okay, at man har andre forståelser af, hvad køn kan være. En anden oplevelse af det. At være nysgerrig på det.

(Kvindemuseet, 8. februar 2021: Online seksualundervisning til 8.-10. klasser: HVAD ER KØN?)

“I uge 6 opfordres landets skoler til at undervise eleverne i seksualundervisning gennem Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne. Normalt er det årets travleste uge på museet med et virvar af unge mennesker, som aktivt bidrager i spændende debatter om normer for køn, krop og seksualitet. Sådan er det – grundet corona – desværre ikke i år. Men selvom museets udstillinger i år er lukkede i uge 6, inviterer vi alligevel indenfor via to live streaming undervisningsforløb. I undervisningsforløbene får eleverne mulighed for virtuelt at besøge museets udstillinger.” (Kvindemuseet)

Oploadet Kl. 13:43 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


30. januar 2021

Anne Sophia Hermansen: “… fortællingen om en forældergeneration, som ikke vil være den voksne”

Man kan tale om samfundsudvikling og tidsånd, men i sidste ende er det forældrenes ansvar, at lære deres børn om livets barske realiteter. Ikke alle kan være professionelle indenfor e-sport, berømt instagrammer eller tv-realitystjerne. Langt de fleste skal være glade for at få en uddannelse, passe et helt almindeligt kedeligt job, og opfostre børn i en rødstensvilla i forstæderne. Endnu en god borgerlig klumme af Anne Sophia Hermansen – Fie Laursen er ikke det mest skræmmende i DRs dokumentar. Det er hendes forældre.

“Selv om dokumentarerne ‘Fie’ og ‘Fars pige’ udspiller sig i to forskellige miljøer og med forskellige mennesker, er fortællingen den samme: Det er fortællingen om en forældergeneration, som ikke vil være den voksne, og en generation af unge, som spejder forgæves efter fikspunkter og finder ét i egen navle.

… Leonard Sax, hvis samtidsanalyser på lange stræk minder om historikeren Henrik Jensens, ser en lige linje mellem forældregenerationens manglende evne til at tage sit ansvar på sig og den faktaresistens, der breder sig blandt mange unge. Forældre, lærere, politikere og andre, som tidligere blev betragtet som autoritetspersoner, er nu latterlige og til grin og i vejen for individets selvudfoldelse. Det er overvejende i middelklassen, at opløsningstendenserne er sat ind, men også på de mest elitære skoler, hvor børn og unge flirter med derangerede konspirationsmiljøer, fordi det er cool (haha). Omvendt betragtes forældrene som leverandører af tøj og penge og ikke som nogen, der fortjener respekt.

Og det gør Fie Laursens eller Alva Madsens forældre da heller ikke. De vil være BFF, best friends forever, med deres børn og tror fejlagtigt, at der er en modsætning mellem at være streng og kærlig. Det mest kærlige, de kan sige til deres stakkels børn, er ellers nej.

Nej til at blamere sig på sociale medier, nej til at rejse til Dubai, nej til at tjene penge på soft porn, nej til flere tåbelige plastikoperationer og nej til mere faktaresistens. Bliv lidt voksen i stedet for.”

(Fie Laursen efter hun blev overfaldet af muslimer, før hun konverterede til Islam)

Oploadet Kl. 18:12 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


16. januar 2021

Gymnasielærer: Trump er ‘fascist’, “.. intolerant, og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger”

Diverse Trumphadere er oppe på de høje nagler for tiden. I onsdagens P1 debat, argumenterede pensionerede skolelærer Niels Christian Sauer eksempelvis for, at det var i orden at udelukke Trump fra Twitter. For hvis man kunne tage tilbage til ’30’erne, og tage mikrofonen fra Goebbels og Hitler, så var vi sluppet for 2. Verdenskrig”. På Facebook fremturer han med hashtagget ‘Sætkritikkenfri’, en 2015-kampagne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Her en kommentar fra Rasmus Eliasen, gymnasielærer på Midtsjællands Gymnasium:

“Rasmus Eliasen Må man godt kalde Donald Trump en fascist i undervisningen?

Det er et voldsomt ord, men ja, det må man godt. Han er antidemokrat, han er intolerant og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger, han lyver, manipulerer og fordrejer ud i det groteske, han skaber en personkult, hvor loyalitet til lederen står over alt, han opildner og tilskynder til vold mod politiske modstandere. Og han har siden sit valgnederlag for to måneder siden forsøgt at kuppe sig til fire år mere.

Fascist er et kontroversielt ord at bruge om Trump, men efter sidste uges voldsomme begivenheder står det klart, at det ikke er et forkert ord at bruge. Hvis man har et problem med det jeg skriver, så mener jeg man har et problem med den bekendtgørelse vi har for vores ungdomsuddannelser i Danmark.” (Rasmus Eliasen)

(Gymnasielærer Rasmus Eliasen, Facebook, 15. januar 2021)

Professoralt associationstrick

“… Residensen i Mar-a-largo, Florida, er indrettet i lignende stil. Det er let, næsten for let at trække paralleller til andre despoter og diktatorer, der har brugt en lignende overdådig stil; ofte med et lille middelalderligt slot involveret. Linjen fra Herman Göring og Albert Speer over Saddam Hussein til Victor Yanukovich er åbenbar. … Trumpismens æstetik mangler i kraft af maleteknikken og personfikseringen forbindelse til noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem. Den afbildede historik og malemåde peger bagud. Trumpismen mangler en æstetisk vision fremad.” (Professor Bent Fausing, POV International, 11. januar 2021)



27. december 2020

Undervisningsordfører kommenterer skolereform på FB: “… kan politisere den objektive journalistik”

Der gik ikke mange år med folkelig debat på Facebook, før mediebranchen problematiserede den frie debat. Presset af globalister forsøger Facebook derfor at minimere højrefløjens folkelige appel ved hjælp af moderation, censur og det der ligner til forveksling. Det er dog stadig muligt for folkevalgte at bruge Facebook til at dele politiske budskaber, og det er selvfølgelig også problematisk. Først kom de efter Rasmus Paludan, men problemet er hverken form eller formidling. Journalister der ville få skridttæsk af folk flest på Facebook, er også jaget vildt i Twitterland – blot fra Woke-venstre: Revolutionen æder sine børn.

Her en artikel fra borgerlige Berlingske, der problematiserer, at Nye Borgerliges undervisningsordfører, folkeskolelærer Mette Thiesen, deltager i debat om samme på Facebook – Opslaget havde ligget på Facebook i 22 minutter, da Mette Thiesen skrev en kort kommentar – og det gik ikke ubemærket hen (kræver login).

“… her skrev Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, nemlig en kortfattet kommentar til en historie om en matematiklærer, som Berlingske 22 minutter tidligere på aftenen havde delt på sin profil på Facebook.

I historien berettede den kvindelige lærer om , hvordan elever i hendes optik var blevet dårligere til at løse bestemte matematikopgaver de seneste år, og i samme historie fremgik det, at danske skoleelevers evner i matematik er blevet markant dårligere, efter at folkeskolereformen blev indført. Under opslaget skrev Mette Thiesen, der i øvrigt er uddannet lærer:

‘Skolereformen er et makværk. Den gode skole skabes ikke på Christiansborg. Den gode skole skabes på den enkelte skole. Det er vores klare holdning i Nye Borgerlige.’

… Opslaget fra Mette Thiesen har i skrivende stund fået næsten 500 reaktioner … Samtidig hjælper Facebooks algoritmer rent faktisk politikerne med at komme ud med budskaberne.

‘De mest populære kommentarer under opslag kommer til at ligge øverst, og det betyder, at kommentarer fra politikere med rigtig mange engagementer – altså, hjerter og thumbs up og så videre – får rigtig stor synlighed,’ siger Troels Johannesen. …

Det bliver en snebold, der ruller, for flere og flere ser så de kommentarer, og så begynder man at like dem…,’ siger kommunikationsrådgiveren.”

(Nye Borgerliges Undervisningsordfører deltager i debat om folkeskolen på Facebook, december 2020)

“… ved at ‘kidnappe’ mediernes nyhedshistorier på Facebook, har politikerne mulighed for at drive en masse trafik til deres holdninger – for rigtig mange ser deres holdninger – og til deres egne Facebook-sider. … Det er tit genstand for debat, at medierne er nødt til at bruge Facebook til at publicere og sprede deres historier, og at politikerne så let kan politisere den objektive journalistik burde i hvert fald også sætte nogle tanker i gang hos de enkelte medier.” (Troels Johannesen, kommunikationsrådgiver)



10. december 2020

Otte AEH’ere angreb dansk 8. klasses elev: “… vi tramper på ham, tramper på ham, tramper på ham.”

Endnu et AEH-portræt i Berlingske. Man er vant til lidt af hvert, men det er alligevel hårde ord fra 18-årige ‘Arben’ fra Albertslund. ‘Sjakaler’ jager danskere i flok, og er relativt ærlige omkring det. Fra Berlingske.dk – ‘I togene, når folk er stive, kan vi godt blive provokerede, hvis folk siger noget mærkeligt til os’ (kræver login).

“18-årige Arben er en af de unge mænd med dunjakker, han sætter sig på en bænk med mig, mens han fortæller om sit liv. Arben er ikke hans rigtige navn, han vil gerne være anonym. Han er født og opvokset i Danmark, men hans forældre kom hertil i 1980erne fra Albanien. De ville finde et bedre liv, job, flere muligheder for deres fremtidige børn.

…Arben siger, han altid har været let at tirre. Og måske var det hans hidsige temperament, der var årsag til det voldsomme overfald, han begynder at fortælle om. Han kan faktisk ikke huske årsagen. …

Arben gik i 8. klasse, han var 14 år. Han stod i et klasseværelse, og foran ham lå en anden dreng fra klassen med etnisk dansk baggrund. Arben sparkede drengen. Igen. Igen. Og igen. Han var ikke alene om volden. Flere drenge fra klassen var med. …

‘Jeg havde været med i tusind slåskampe på det tidspunkt. Jeg kommer let op at slås. Helt ærligt, så kan jeg ikke huske hele forløbet. Jeg kan bare huske, at vi tramper på ham, tramper på ham, tramper på ham. Vi var måske otte drenge om det. Han fik knytnæveslag i hovedet.

På et tidspunkt kigger jeg ned, og jeg kan bare se, at han ligger helt stille. Jeg bliver bange for, at han er død. Jeg håber, at han er besvimet.’ …

‘Jeg har også lavet vold på gaden, inde i København og her i Albertslund. I togene, når folk er stive, kan vi godt blive provokerede, hvis folk siger noget mærkeligt til os.’ Kan du huske første gang, du overfaldt en, du ikke kendte? ‘Der har været rigtig mange små episoder. Det har været i byen, til en fest, på et diskotek. Hvis jeg går forbi en, der siger, ‘fuck dig, din perker’, så smadrer jeg ham, det er klart.'”

(Opgang i Albertslund, 2015: “… gem jer danskersvin i er færdige”; Foto: KKB)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper