13. april 2014

Victor blev hvervet i folkeskolen: “Det eneste, han tænkte på, var, hvordan han kunne behage Allah…”

Den tidligere friskolelærer Hara Dvinge har over flere artikler i Den Korte Avis beskrevet, hvorledes islamiske friskoler i det vestlige Århus, reelt fungerer som skoling i salafisme. Folkeskolerne er det desværre også islamificerede. Fra BT – Danske Victor hjernevasket til selvmordsterror.

“Forlydender om, at en etnisk dansker skulle have deltaget i en selvmordsmission i Irak dukkede første gang op på islamistiske internetsider den 6. marts. Dengang kunne de ikke bekræftes, men BT kan nu afsløre, at historien er sand og handler om den blot 21-årige Victor Kristensen fra Aarhus.

- Victor havde altid været sådan en stille og forsigtig type, der ikke kunne gøre en flue fortræd. Men det ændrede sig, da nogle af de radikale islamister begyndte at tage ham med i moskeen. Pludselig forsvandt han bare. Han var væk fra byen og vennekredsen i mere end et år, og da han kom tilbage, var han fuldstændig forandret. Livet betød ikke længere noget. Det eneste, han tænkte på, var, hvordan han kunne behage Allah, så han kunne komme i paradis efter døden. Han var fuldstændig hjernevasket, fortæller en jævnaldrende aarhusianer, som var en af Victor Kristensens få nære venner i ti år op til hvervningen. …

I praksis blev hvervningen af Victor Kristensen i første omgang foretaget af en gruppe på 5-6 jævnaldrende drenge med indvandrerbaggrund, der ligesom han gik på Møllevangskolen i Aarhus. Ifølge den anonyme ven havde denne gruppe allerede tidligt udviklet stærke bånd til en omstridt moske på Grimhøjvej ved Gellerupparken i den vestlige del af byen. En moske, som er berygtet som tilholdssted for terrorsympatisører og radikale salafister, der hylder et forhistorisk islamisk ideal og er modstandere af alt moderne og vestligt.

Efter at Victor Kristensens jævnaldrende havde introduceret ham for miljøet her, tog mere erfarne kræfter ifølge flere kilder over. De underviste den unge dansker i sharia-loven, arrangerede, at han frasagde sin kristne tro til fordel for islam og sørgede for, at han efter niende klasse blev sendt på religiøse opdragelsesrejser hos forbindelser i blandt andet Egypten.”

(21-årige Victor Kristensen læser i Koranen; Uriasposten)

Oploadet Kl. 17:13 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


5. april 2014

Hvidovre Hospital: To muslimske bioanalytikere trodser uniformsreglement, foretrækker arbejdsløshed

Torben Møller-Hansen fra Foreningen til integration af nydansker i arbejde kommenterer historien i Dagens Medicin, og forklarer at sygehusene må være ‘mere kreative’, og opfordrer konkret til at man tænker over hvordan man kan “kombinere det lange ærme og det hygiejniske”.

Hårde krav til hygiejnen er ikke noget der er opfundet for at chikanere muslimer, sådan var det også da jeg for mange år siden sommerjobbede som portør på Kommunehospitalet i Århus. Fra Kristeligt Dagblad – Hospitalsansatte risikerer fyring for religiøs praksis.

“En af de første sager i Danmark om fyring i forbindelse med en religiøs praksis er på vej. To kvindelige bioanalytikere på Hvidovre Hospital risikerer afskedigelse, fordi de af religiøse grunde trodser hospitalets uniformsreglement, der af hygiejneårsager kræver korte ærmer.

Den ene af kvinderne, der i øjeblikket er sygemeldt og ikke vil have sit navn frem, fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun har opsøgt forskellige imamer. De har forklaret, at hun som god muslim er nødt til at fastholde de lange ærmer i arbejdstiden. Derfor mister hun sandsynligvis sit job. Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital forklarer, at sagen har stået på siden efteråret.

‘Korte ærmer indgår i hele Region Hovedstadens uniformsreglement. Det skyldes hensynet til patienterne. Man kan ikke vaske hænder med lange ærmer. Vi gør meget for ansatte med anden etnisk baggrund. Men når det drejer sig om hygiejne, der kan gå ud over patienterne, går vi ikke på kompromis. Vi har jo i årevis kæmpet for at få lægerne til at bruge korte ærmer,” siger Torben Mogensen og påpeger, at sagen er meget speciel. Hospitalet kender kun til ét fortilfælde, hvor en gruppe studerende ikke ville bære uniformer med korte ærmer.

Det er klart, at hospitalet er forpligtet til at afsøge alle muligheder. Tilgangen til brugen af religiøse klædedragter er i dag yderst pragmatisk, men nogle ting vægter altså højere, eksempelvis sikkerhedshensyn. Derfor er der juridisk ikke så meget at komme efter, så det mest interessante er, at nogen lader sig fyre på grund af deres religiøse overbevisning,” siger Lisbet Christoffersen.”

Oploadet Kl. 11:07 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


2. april 2014

PISA: Danskerne scorer 3 point under OECD-snit i problemløsning – Indvandrere scorer 40-80 under i alt

“Danske elever har så svært ved at løse daglige problemer, at hver femte af dem ikke kan bestå en ungdomsuddannelse eller passe et job”, skriver DR Online om seneste PISA-rapport, der konkluderer at danske skoleelever i forhold til ‘problemløsning‘ scorer tre point under OECD-gennemsnittet. En afvigelse der ifølge DR’s kilde “ikke er statistisk signifikant”.

Folkeskolen.dk har i modsætning til DR set nærmere på den del af PISA-rapporten, der fokuserer på etnicitetens betydning – Pisa Etnisk: Elever med indvandrerbaggrund halter stadig efter.

“I Pisa 2012 er der særligt fokus på matematik, og her scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 61 point højere end andengenerationsindvandrere og 80 point højere end førstegenerationsindvandrere. Gennemsnitsscoren for elever med etnisk dansk baggrund er 508.

Godt 48 procent af førstegenerations-indvandrerne har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer. Det tilsvarende tal for andengenerations-indvandrere er cirka 38 procent, mens det for elever uden indvandrerbaggrund gør sig gældende lidt over 13 procent. Kun to til tre procent af elever med indvandrerbaggrund befinder sig i gruppen med de dygtigste elever i Pisa-undersøgelsen, mens omkring 11 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund hører til i toppen. …

I Pisa 2012, hvis generelle resultater blev offentliggjort i december, blev der også testet i læsning, naturfag og problemløsning. Også her scorer elever med indvandrerbaggrund lavere end deres etnisk danske kammerater.

I læsning har de etnisk danske elever løftet niveauet fra en score på 497 i 2003 til 504 i 2012, mens elever med 1. generations-indvandrerbaggrund er gået lidt tilbage til en score på 427. De elever, der har været en generation længere i Danmark, ligger stabilt på 454 point. Udsvingene i resultaterne fra 2003 til 2012 er ikke statistisk signifikante.

Samme billede gør sig gældende i naturfag… Her scorer etnisk danske elever i 508 i gennemsnit, 1. generationsindvandrer-elever 418 og 2. generationsindvandrerelever 433. Der er for alle tre elevgrupper minimale udsving i forhold til Pisa 2009.”

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:


30. marts 2014

Den Kreative Klasse u/ filter: Jeg flytter ikke til Mjølnerparken for at ‘give mit barn nuancer i tilværelsen’

I et interview med Politiken revser ph.d. Gitte Sommer Harrits hykleriet i ‘Den kreative Klasse’. Artiklen debatteres på Dindebat.dk, hvor profilen ‘ajnaM’ over flere indlæg, ærligt forklarer, at multikultur i praksis ikke kommer til at involvere hendes børn – Den kreative klasse går kun op i egne børn….

“Herhjemme er vi vel sådan cirka stereotypen på den kreative klasse med en journalist og en, der laver teater, der har fået et barn og kaldt det Sofus. Og jeg er sådan set meget enig. Og synes, det er et spændende dilemma. Men samtidig er det et, jeg i bund og grund er pisseligeglad med, når det kommer til mit eget barn.

For mit vedkommende udstiller det min politiske splittethed meget godt. På den ene side går jeg ind for, at man holder uligheden på et minimum, og jeg er helt enig i, at man har gavn af at give børn et bredt indblik i folks forskelligheder. Men på den anden side er jeg ikke glad for, at man i den grad, jeg mener, man gør det i folkeskolen i dag, saver noget af toppen for at få bunden med. Nu er mit barn ikke ligefrem i skolealderen endnu, men aldrig i livet om jeg stiltiende accepterer, at mit barn holdes tilbage, fordi andre ikke kan følge med.

Af samme grund kommer mit barn efter al sandsynlighed på privatskole. Og det er igen lidt et problem, fordi jeg i teorien er utroligt glad for folkeskolen.”

Hun fortsætter:

“I bund og grund synes jeg egentlig, det handler enormt meget om værdier. Min veninde, der leder efter hus, sagde forleden, at ‘det bare var vigtigt, at hendes naboer også var sådan nogen, der læste bøger og gik i teateret og spillede musik og holdt en avis’. Og at det faktisk snævrede hendes område-valg forholdsvis meget ind…

Jeg kan igen godt se det fine i at blande sig, men i praksis må jeg igen sige, at jeg kommer til at omgive mig primært med folk, der minder lidt om mig selv – simpelthen fordi jeg foretrækker de værdier, vi har til fælles. Og det er værdier, jeg gerne vil give videre til mit barn.

Så kan man selvfølgelig mene, som Harrits i mine øjne tangerer, at de ressourcestærke børns værdier skal have en positiv afsmitning på ressourcesvage familier. Men det er vel egentlig ret arrogant….”

Og fortsætter:

“Jeg er selv splittet, nok også fordi mine forældre var studerende størstedelen af min opvækst, og jeg selv er vokset op i en blanding af nordsjælland og bøhland. Jeg er personligt glad for, at jeg har set lidt af hvert i min barndom, fordi det har været med til at give mig nogle flere nuancer.

… men så alligevel ikke flere nuancer end, at jeg KLART har det bedst med de værdisæt, jeg ser i min omgangskreds, der minder om mig selv. Jeg kommer ikke til at flytte til Mjølnerparken for at gøre et eksempel og give mit barn nuancer i tilværelsen. Dem må han få på anden vis, forhåbentlig gennem diskussion og kritisk stillingtagen og fornuftig refleksion. (I øvrigt alt samme ting, jeg ikke ligefrem mener, folkeskolen fremmer i øjeblikket.)”

(‘ajnaM’, der på “en eller anden sær måde argumenterer for to modsatrettede synspunkter på skift”)

Oploadet Kl. 16:21 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Arkiveret under:


29. marts 2014

Ole Witt-Hansen: Efter Murens fald erstattede RUC dialektisk materialisme med socialkonstruktivisme

Vise ord fra lektor emeritus Ole Witt-Hansen i Jyllands-Posten – En massiv faglig elendighed.

“Indtil for 25 år siden var de akademiske lærere på gymnasier og universiteter omfattet af akademisk integritet og pædagogisk autonomi. De fik deres faste løn for at passe deres arbejde, og deres arbejde var at formidle akademiske kundskaber til elever og studenter. Punktum. …

De akademiske traditioner blev som bekendt løbet over ende af de sociale ideologier i 1970’erne, da objektiv viden på RUC måtte vige for marxistisk dogmatik og sindelagskontrol. Efter Murens fald i 1989 udførtes der på RUC et imponerende stykke ideologisk akrobatik, idet man erstattede den dialektiske materialisme med socialkonstruktivismen, men fastholdt det centralistiske jerngreb ved nu at bekende sig til det neoliberalistiske new public management.

Ideologisk set minder udviklingen fra omkring årtusindskiftet på mange måder om den kinesiske kulturrevolution. Man forkastede fuldstændig de tidligere akademiske traditioner. Man indførte en ny omfattende nomenklatura, som ikke fandtes i nogen nudansk ordbog, og som ingen forstod, men som på sælsom vis fremstod som progressiv i dets nedvurdering af objektiv viden. …

Som ved den kinesiske kulturrevolution blev traditionelle akademiske kundskaber afskaffet og erstattet med det rent ideologiske begreb: tværfaglighed. Tværfaglighed har intet akademisk, videnskabeligt, fagligt eller pædagogisk grundlag. Kun en lommefilosofisk adkomst, ‘at det er bedre at se en sag fra to sider’.

Som det altid har gjaldet fra RUC, er formålet med undervisning ikke at tilegne sig viden, men at lære at opsøge viden og vurdere dets ‘egnethed’ set gennem de ideologiske briller. Dette bliver nu praktiseret i gymnasiet under det stærkt misvisende navn ‘almen studieforberedelse’. I det hele taget har det, som tidligere var undervisningssystemets egentlige opgave – at formidle objektiv viden – stort set ingen prioritet længere.

Oploadet Kl. 13:47 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. marts 2014

Indslag om konfirmandforberedelse i Gellerup-moské: Caroline er ‘faktisk imponeret over muslimerne’

Fantastisk indslag i onsdagens nyheder på TV2 Østjylland – Konfirmander i moské.

Vært: I dag var 50 elever fra Skanderborg til konfirmationsforberedelse i en moské i Gellerup. Men det hører ikke til i en dansk konfirmationsundervisning, det mener et medlem af Dansk Folkeparti. Hun vil have at konfirmandundervisningen udelukkende koncentrerer sig om Kristendom.

[Alllahh u-akbar, messende i baggrunden]

Vært: Der bliver kaldt til middagsbøn i fredagsmoskéen.

Caroline Ebbesen Jensen, 7.A. Niels Ebbesen Skolen, Skanderborg: Og de bedte de der fem gange om dagen. Det vidste jeg ikke noget om. Og at de bedte på den her måde. Jeg tror bare de bedte ligesom os på en stol med foldede hænder.

Vært: Caroline Lund Jensen er faktisk imponeret over muslimerne.

Caroline Lund Jensen: De er meget seriøse om deres tro. Når man tror på det, så skal man virkelig tro på det. Og man kan ikke bare være sådan lidt, såh det er et andet billede i hvert fald.

[...]

Vært: Fredsmoskéen inviterer mange forskellige grupper ind i moskeen… Eleverne vil dog nødigt have at Dansk Folkeparti får stoppet deres besøg i moskeen.

Caroline Lund Jensen: Jeg vil være meget imod det, da jeg synes det er meget vigtigt, også at vide om andre kulturer. Og ja, det synes jeg er dårligt hvis de stopper det.

(Brobyggeri mellem danske piger og muslimske mænd i Fredens Moské, marts 2014)

Oploadet Kl. 18:07 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


23. marts 2014

Historiker Michael Böss om tidens ‘curlingbørn’: “Man bliver ikke fri af at blive opdraget som en konge.”

God kommentar afhistoriker Michael Böss i Kristeligt Dagblad – Vi opdrager børn til at blive narcissister.

“Det var først i 1700-tallet, at barndommen blev opfundet. Men nu er udviklingen vendt: Vi er godt i gang med at afskaffe barndommen. Nu skal børn igen opfattes som små voksne.

Den tendens blev for nylig kritiseret af to kendte psykologer, Finn Korsaa og Bent Hougaard. De er bekymrede over den moderne ‘inkluderende børneopdragelse’. Inkluderende børneopdragelse kommer for eksempel til udtryk, når forældre under påskud af at ville opdrage deres børn til demokrati foregiver at være lige med deres børn, ja, at være deres venner. Det betyder, at de i realiteten opgiver at være forældre.

Børn, der har rang af kontorchef, har det svært. Vi tillægger dem nogle voksne egenskaber i en meget tidlig alder. Det sker i en god tro, fordi vi gerne vil lære dem det. Men hvor meget kan vi lære demokrati og medbestemmelse til små børn?’.

Finn Korsaa hævder, at moderne ‘curlingforældre’ er bange for at optræde som autoriteter. I stedet ser de det som deres opgave at servicere deres børn. Men derved opnår de i virkeligheden det modsatte af, hvad der forventes af en demokratisk indstillet person:

‘Man bliver ikke fri af at blive opdraget som en konge. Man bliver tværtimod indesluttet og forstår ikke, hvad der foregår omkring én. Man får en manglende empati (…) Der er en stærk selvoptagethed hos de unge i dag, og det synes jeg dybest set er synd for dem.’

‘Narcissisme’ står for overdreven selvoptagethed, og manglende empati er et af flere symptomer på den. … Når børn bliver overforkælede, udvikler de den slags træk, som i middelalderen blev kaldt for ‘de syv dødssynder’: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed. Det er slående, i hvor høj grad middelalderen er vendt tilbage. Bortset fra at man dengang betragtede disse træk som synder.

Men synd er et begreb, som nutiden ikke forstår, og laster er noget, man har ret til. Mange af nutidens voksne betragter selv en grad af narcissisme som nødvendig, som en forudsætning for succes. Så når de sætter sig med deres børn for at se X Factor fredag aften, er det formentlig som et led i deres opdragelse af dem.”

Oploadet Kl. 09:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


17. marts 2014

SF’s Özlem Cekic lancerer det islamiske tørklæde som frihedssymbol i bog målrettet 3.-4. klasses elever

SF’s Özlem Cekic har netop udgivet en bog målrettet 3.-4. klasses elever, og at dømme efter et interview jeg forleden hørte i radioen, så er hensigten at imødegå Pia Kjærsgaards holdning til det islamiske tørklæde. Der er noget helt galt, hvis politisk argumentation målrettes børn, og den påtagede naivitet der præger hendes argumentation, minder mig om et læserbrev man kan læse på Naturstyrelsens hjemmeside.

Her argumenterer en Kim Øverød for nødvendigheden af, at afdramatisere ‘nøgenhed på strandene’, og give alle mulighed for at bade helt som de har lyst til, eksempelvis i ‘burka’. At nøgenhed (frisind) og burka (Islam) ikke sådan lader sig forene, vil de fleste finde ud af i løbet af ungdommen. Måske er det i virkeligheden derfor Özlem Cekic skriver børnebøger.

(Özlem Cekic, Ayses røde tørklæde, 2014; Saxo.com)

Özlem Cekic i dagens Politiken – Tørklæde er også frihed.

“Jeg mener ikke, det er tørklæderne, der undertrykker. Tørklæder undertrykker ikke mennesker, det er mennesker, der undertrykker mennesker. Hver kvinde med tørklæde har sine egne grunde til det – og det skal der være plads til. Kvinder med tørklæde kan være lige så frie eller lige så undertrykte som kvinder uden tørklæde.

Jeg kæmper for, at de kvinder, der ønsker det, skal have ret til at gå med tørklæde uden at blive dømt som ofre. …

Jeg mener, at man på nogle måder kan sammenligne tørklædet med bh’en. Da kvinderne i 1970’erne brændte deres bh’er, var det et symbolsk oprør mod et mandsdomineret samfund, som gjorde kvinder til sexobjekter. Udgangspunktet dengang var et samfund, hvor der, hverken i privat- eller arbejdslivet, eksisterede ligestilling, og de brændte bh’er blev symbolet på krav som bl.a. ligeløn. … Men i 1990’erne begyndte frigjorte kvinder igen at bruge bh, denne gang som en frigørelsesproces fra forældregenerationen og en demonstration af selvstændighed.

På samme måde oplever jeg i dag også grupper af unge muslimske kvinder, der iklæder sig tørklædet som et bevidst oprørsk valg og et signal til deres omgivelser. Tørklædet og bh’en kan både være undertrykkende symboler på et samfunds forældede kvindesyn og et tegn på frigørelse og selvstændighed, hvor man demonstrerer sin ret til gøre, hvad man vil. Den samme handling kan betyde frihed eller undertrykkelse.

I min nye børnebog fortæller jeg om 10-årige Ayse, der en dag kommer i skole med tørklæde på, og hvad der så sker. Selv om hendes tørklæde primært skyldes en dårlig klipning, tror skolen straks, at hun bliver undertrykt af sine forældre. Min pointe er, at det er alt for sjældent, nogen faktisk spørger pigerne eller kvinderne med tørklæde om, hvorfor de har taget det på. Tanken er, at bogen om Ayse kan nuancere elevernes, forældrenes og lærernes opfattelser af tørklædet. Så man ikke tager for givet, at tørklædet er udtryk for undertrykkelse og tvang. …

Der er rigtig mange grunde til at gå med tørklæde i Danmark. Religion, mode, tradition, kultur eller for at vise, hvor man hører til. Og pres udefra. Vi skal passe på ikke at skære alle over én kam, for vores fordomme kan betyde, at vi overser stærke og talentfulde kvinder. At vi i frihedens navn forbyder dem at træffe deres egne valg. Lad os i stedet se kvinderne som de forskellige mennesker, de er.

Nogle kvinder med tørklæde udsættes for social kontrol. … Fædre, storebrødre og fætre kan være en del af problemet, når piger udsættes for social kontrol. Men de er sandelig også en del af løsningen…

Frihed tilhører ikke kun dem, som vi deler værdier og kultur med. Frihed betyder, at der er plads til alle uanset etnisk, social, religiøs eller seksuel forskellighed. Og at frihedsrettighederne gælder for alle er jo netop det, der definerer vores demokrati.

For mig kan tørklædet være lige så meget et symbol på frihed som den lårkorte nederdel.”

Oploadet Kl. 16:28 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


8. marts 2014

Skolelærer opgav efter få dage på Vestegnen: “Flere af eleverne smiler aldrig. Det er små mafiabosser.”

Indlægget var forsidehistorie i fredagens BT, hvor professor Niels Egelund forklarede, at samfundet manglede ‘pli og dannelse’, fordi dårlig opførsel ikke har konsekvenser, da lærerne “synes, det er forkert at straffe”. Journalist og skolelærer Jens Michael Nielsen fortæller om sine otte dage som folkeskolelærer på Vestegnen på Denoffentlige.dk – Fragmenter fra Vestegnen.

“‘Nej, nej, de er såmænd helt tilforladelige, eleverne!’ Det er viceskolelederen, der viser rundt på skolen. ‘Nu kommer jeg selv fra et andet job på en skole på Vestegnen, og der kunne eleverne godt finde på at have våben på sig – her brænder de højst et skur af, eller sådan noget. Hvis jeg skal give et billede af eleverne, så er det ligesom programmet ‘De unge mødre’ på kanal 4!’

Viceskolelederens karakteristik af eleverne er skræmmende præcis. Dagen efter kommer jeg tidlig morgen til at stå konfronteret med en pige i anden klasse, der er som taget ud af et reality-program, bare i model 1:2. Hun har opsat lyst hår, er all-in-white, dunklædt, med kridhvide moonboots, så langt fra hvad man kan forvente en otteårig har – og så besidder hun en attitude, der ikke lader nogen reality-stjerne noget tilbage at ønske.

[...]

Her mixer man alle pædagogiske retninger, og bruger hvad man har for hånden i tilspidsede situationer. Her bliver den anerkendende pædagogik lagt i førergreb af denne folkeskolens Rambo, der tydeligvis tvunget af politikernes ønske om inklusion og besparelser, har udviklet sig til overlevelsesekspert i didaktisk nærkamp. …

Ved tavlen sidder en af de mange lærere, der for nylig er blevet ansat, og arbejder på en stationær computer. Da vi veksler et par ord, finder jeg ud af, at han er matematiklærer i de berygtede andenklasser. … Han har prøvet at blive slået af en dreng, der gik forbi ham, umotiveret og helt uden grund. Bagefter gik drengen bare videre, som om intet var hændt.

Senere fortæller flere af lærerne mig, hvordan lærere har stået og grædt på lærerværelset over andenklasserne – og en enkelt fortæller mig, at han ville sige op, hvis han blev pålagt at være vikar der.

Uden for klasseværelset, til den ene af andenklasserne, sidder en lille dreng med krøllet sort hår og store brune øjne. Da jeg passerer ham, farer han op og frem mod mig, så jeg instinktivt parerer med venstre arm oppe foran ansigtet, og med højre hånd knyttet til slag.

[...]

I fjerde klasse sidder en dreng, der tigger mad i hvert spisefrikvarter. Grunden er, at han altid har spist sin madpakke, som er et lille bæger cultura med lidt mysli på toppen. … ofte er der en af kammeraterne, der forbarmer sig over ham og giver ham en mad.

Hvis man spørger ham, hvorfor han ikke har mere mad med i skole, forklarer han, at hans mor ikke har tid til at give ham mere med. Hun er nemlig alene hjemme med en stor børneflok, faderen er i hjemlandet Irak, hvor han besøger sin bror. Han skal hjælpe ham med et eller andet.

Muhammed, som jeg kalder drengen, lyser op i ansigtet når han taler om sin far og sin onkel, og om hvordan onklen engang har skudt en mand… Han savner sin far, men har nogle lange samtaler med ham over Skype.

Muhammed er sulten, og han kan aldrig koncentrere sig om undervisningen. Muhammed har alt for meget andet at tænke på. Muhammed eksploderer let, hvis nogle af de andre elever tirrer ham. Muhammed er i krise. …

‘Det er lige de der fem procent’, siger hun og sender mig til tælling med beretningen om, hvordan en dreng, også i børnehaveklassen, havde tvunget en anden dreng til at tage hans tissemand i munden.

[...]

Jeg møder Rambo ved pc’erne i lærerværelset. Hun bryster sig af, at alle lavede deres lektier nede i gardinhængerklassen, som de kalder andenklassen, med de svært udfordrende elever. …

‘Jo, der er en særlig råhed, her på Vestegnen’, siger hun, og sender mig øjne, der lyser af næstekærlighed, men sløres af antidepressiv medicin.

Den råhed hun taler om, er det, jeg ser hver dag i min klasse. Flere af eleverne smiler aldrig. Det er små mafiabosser. Klassens tid forvandles i deres selskab til et møde familierne imellem, hvor man danner alliancer og viser sin respekt for hinanden. Man giver hinanden tilbud, af den slags man ikke kan afslå, og er der hyggetime eller fritime, eller man blot går en tur, så kommer det altid til opgør familierne i mellem. Så er der regnskab, der skal gøres op. Eksempler, der skal statueres.”

Oploadet Kl. 00:29 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


4. marts 2014

SDU: RUS-ture u/øl: “Vi har mange med indvandrerbaggrund… Vi forsøger at gøre forløbet inkluderende”

For få uger siden belærte Zenia Stampe det nationalborgerlige Danmark, at indvandrere skam ville blive som os, og man om tyve år ville betragte det som udtryk for dumhed, at mene “det, at man er muslim, skulle kunne forklare noget som helst om ens adfærd”. Måske får hun ret på sigt, for om tyve år betyder danskhed formentligt noget helt andet i dag. Måske vil det til den tid være danskere der afviger normen, med deltagelse i lukkede RUS-fester hvor traditionel dansk frisind bryder den gode sharia-kompatibel norm.

Fra Jyllands-Posten – SDU forbyder intro-druk.

“Tre ud af fem fakulteter på Syddansk Universitet har indført et totalforbud mod alkohol, når de nye studerende skal introduceres til livet som universitetsstuderende. …

‘Det er velkendt, at mange rus-arrangementer har haft streg under ordet rus. Det har været en social fest, mere end det har været en faglig introduktion, og med skridtet vil vi gøre introforløbet langt mere seriøst,’ siger prorektoren til Jyllands-Posten. …

De nye studerende på det tekniske, det naturvidenskablige og det sundhedsvidenskablige fakultet må ifølge de nye regler ikke nyde alkohol i forbindelse med introarrangementerne. En af grundene er ifølge Bjarne Graabech Sørensen en mere uhomogen studentermasse. …

Vi har mange med indvandrerbaggrund, hvor man ikke har den samme omgang med alkohol. Der er nogen af dem, der ikke har haft det godt med, at det var en så synlig del af studiestarten. Vi forsøger at gøre forløbet inkluderende for alle,’ siger han. …

De medicinstuderende får ved modtagelsen også at vide, at introforløbet ikke vil have ‘elementer af politisk, seksuel og religiøs karakter.’
Et skridt universitetet har taget, fordi der har været visse lege, som har været stødende for studerende.

“Der har været forskellige ‘manddomsprøver’ og lege, hvor man skulle tage tøjet af, for at lave den længste tøjkæde. Det har nogle følt sig pikeret over, og det har vi derfor også frabedt os,” siger han.”

Oploadet Kl. 16:14 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »