20. september 2017

Tørklædeadfærd: “Den tillhyllede muslimske studerende nægter at undersøge afklædt skadesoffer.”

Det islamiske tørklæde er andet og mere end 30 gram stof. Speciallæge Lene Hendel giver en række eksempler på ‘tørklædeadfærd’ på B.dk – 8 oplevelser med muslimske tørklæder i sundhedssystemet – og der er mange flere.

“1: Stærkt tilhyllet patient afviser enhver lægelig undersøgelse, der inkluderer afklædning trods ‘alarm-symptomer’. Hun er medicinstuderende.

2: Patient i løs, lang kjole og stramt hovedtørklæde møder op til undersøgelse. Hun taler meget dårligt dansk og vil ikke medvirke, da hun og den tilkaldte ægtefælle ser en mandlig assistent i undersøgelseslokalet. …

6: Ung muslimsk studine, dansk/arabisk baggrund, alm. dansk påklædning, starter drømmestudiet i farmaci. En stor del af de studerende er muslimske piger med tørklæde. Der mobbes og tales hjemmesprog i læsegrupperne. Studinen søger andet studie.

7: Julekomsammen blandt de studerende på 1. semester. Man vil gerne have den muslimske tørklædepige med. Hun indtager ikke gris og alkohol. Intet problem… Men tørklædepigen vil slet ikke sidde ved et bord, hvor der spises gris og drikkes alkohol. …

8: Eksamen i akutbehandling (skadestue). Den tilhyllede muslimske studerende nægter at undersøge afklædt skadesoffer. Hun afvises fra eksamen. Mange tårer og racismeanklager.”

Oploadet Kl. 01:28 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


13. september 2017

Mary Consolata Namagambe indrømmer løgn: Jeg dumpede mit speciale, og er ‘altså endnu ikke jurist’

Føljetonen om Black Lives Matter-aktivisten Mary Consolata Namgambe fortsætter. Fra EB.dk – Kendt debattør indrømmer løgn efter voldtægtssag: Jeg er ikke jurist.

“Hun har gennem længere tid kaldt sig selv jurist, men sandheden er en anden. Hun har nemlig aldrig gennemført uddannelsen. Det skriver hun i en statusopdatering på Facebook.

Her forklarer hun, at hun i første omgang ikke bestod sit speciale på Københavns Universitet.

– Da jeg fandt ud af, at jeg havde dumpet, var jeg i chok og ked af det. Jeg valgte ikke at dele denne nyhed på Facebook. Men i stedet at afslutte min uddannelse som jurist på Syddansk Uni, hvor jeg har skrevet et nyt speciale, der er bestået, lyder det i opdateringen. …

Men selvom specialet er bestået er det ikke nok. Mary Consolata Namagambe fortæller, at hun mangler 10 ECTS-point i et økonomifag.

I mandags fik jeg at vide, at min dispensation ikke var blevet godkendt. Jeg er altså endnu ikke jurist.

(Mary Consolata Namagambe, stud.jur; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


12. september 2017

Tryghedschef: Bandefamilier skal på højskole – Vold er ikke ‘ment som ondskab’, blot ‘en magtkamp’

‘Tryghedschef’ Eskild Dahl Pedersen er mere ærlig end de fleste i integrationsindustrien, men træerne vokser ikke ind i himlen. Bemærk ordet ‘bandefamilier’. Det forklarer indirekte, at vi ikke har at gøre med dårlig opdragelse. Vold og kriminalitet er det kulturelt tillærte, opdragelsen, så at sige. Her lidt fra et interview i Politiken – Tryghedschef: Send bandefamilier på højskole.

“Efter ti år som tryghedschef i Mjølnerparken på Nørrebro i København tror Eskild Dahl Pedersen på, at det er muligt at skabe et volds- og bandefrit boligområde. …

‘Hvis en håndfuld familier i Mjølnerparken for 15 år siden havde fået et forebyggende tilbud om familiehøjskole, så havde der ikke været en bandekrig nu’.

[…]

‘En fra bandemiljøet sagde til mig, at det virker at blive stukket med en kniv. Han mener, at hvis han vil have sin vilje og har viljen til at stikke med kniv, så stopper konflikten, og han får sin ret’, fortæller han.

Nogle familier kommer fra krigszoner, hvor det i høj grad er vold, som bestemmer magt mellem mennesker. Mange unge herude er vokset op med snæver disciplin og fysisk afstraffelse. De har oplevet, at vold er et redskab til at få sin vilje’.

En form for egen logik, og slet ikke ment som ondskab, har tryghedschefen lært.

Det er blot en magtkamp, som skal afgøre, hvem der er stærkest, og volden er det redskab, som virker. …’.”

Oploadet Kl. 09:38 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. august 2017

Steno: Multikulturalisme kan sagtens lade sig gøre, bare ikke ‘de islamisk dominerede parallelsamfund’

Tilfældigt kom jeg til at høre lidt fra seneste udgave af Cordua & Steno på Radio24syv. Gæst i studiet var blandt andet en udenomstalende formand for Radikal Ungdom, der fik Torben Steno til at lyde som en snusfornuftig højreorienteret. Direkte link her.

Torben Steno, Radio24syv: Det der jo i virkeligheden er det kæmpemæssige problem, det er jo, at vi nu har alle os, inklusiv De Radikale erkendt, at vi har haft 40 års fejlslagen integrationspolitik der har skabt de her parallelsamfund, og at den multikulturelle drøm i Danmark er styrtet definitivt i grus. Er det et udgangspunkt for radikal politik, at man siger, at det er den, for jeg vover den påstand, at sige at multikulturalisme – det kan sagtens lade sig gøre, det er bare en gruppe indenfor det multikulturelle som skiller sig meget voldsomt ud, og det er de islamisk dominerede parallelsamfund. Og det bliver man vel nødt til at tage udgangspunkt i, hvis man overhovedet vil flytte sig.

Sigrid Friis, Radikal Ungdom: Hvis vi gerne vil være et moderne og et demokratisk samfund, så må vi sige at alle borgere uanset hvilken religion de har, så længe de overholder lovgivningen – har en plads. Hvis vi nu skal til at tænke nogen ‘out’ på grund af deres religion, så er vi ude i noget, som jeg synes er meget problematisk. Hvis man stigmatiserer nogen på baggrund af deres religion…

Torben Steno: – Anerkender du at det multikulturelle samfund måske ville være nemmere at få til at fungere, hvis ikke der var en gruppe der havde en mellemøstlig religion der hedder Isla, som har vist sig over det meste af Europa, at være mennesker der er meget stærkt knyttet til Islam, er meget meget vanskelig at integrere i den vestlige model og tankegang.

Sigrid Friis: Det var et meget langt, og meget hypotetisk spørgsmål.

Torben Steno: Ej, det er ikke særligt hypotetisk. Det synes jeg ikke. Synes du det er lykkes at integrere de store muslimske grupperinger i det multikulturelle fællesskab i Vesteuropa.

Sigrid Friis: For den gennemsnitlige muslimske borger: Ja! Findes der brodne kar – Ja, det gør der også. Betyder det at vi skal stigmatisere en hel befolkningsgruppe: Nej – det gør det ikke.

Torben Steno: Jeg siger ikke stigmatisere, men hvad gør vi. Hvad man gør ved Mjølnerparken, hvad gør vi med Vollsmose, hvad gør vi med Gellerupparken?

Sigrid Friis: Jeg tror uddannelse er svaret på rigtig mange spørgsmål. Det er udgangspunkt…

Torben Steno: Har de mennesker ikke altid haft samme adgang til uddannelse som alle mulige andre danskere?

Sigrid Friis: Jov, men måske ikke den samme kultur…

(Sigrid Friis Proschowsky, formand for Radikal Ungdom; Uriasposten)



9. august 2017

Al Quds Skole i Nordvest: Skoleleder støtter Hamas – Lærer mener jøderne ‘opfører sig ligesom dyr’

Med enmandshæren Jaleh Tavakoli på sidelinjen fortsætter BT afdækningen af muslimske friskoler. Senest med Al Quds Skole i København, der har ansat ekstremister såsom skoleleder Al Houji Waleed og klasselærer Naji Dyndgaard. I det her segment støtter alle terror, det eneste spørgsmål er blot hvilke.

(Al Quds Skole, Theklavej, København NV; Foto: Eniro)

Fra BT – Minister efter afsløringer: Nu skal endnu en muslimsk skole undersøges.

“Endnu en muslimsk friskole vil nu blive undersøgt af myndighederne.

Det sker på baggrund af BTs afsløringer om, at skolelederen på Al Quds Skole i København har lavet opslag med billeder fra den palæstinensiske terrorgruppe Hamas.

Tirsdag kunne avisen desuden fortælle, at klasselærer Naji Dyndgaard har skrevet antisemitiske kommentarer på facebook og argumenterer for, at muslimer ikke skal samarbejde med danske myndigheder.

Naji Dyndgaard skriver blandt andet, at jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr. Og at jøder og kuffar (vantro, red.) er kujoner.

Skoleleder Waleed Houji har lagt dette billede fra terrorgruppen Hamas på sin facebookprofil. Ekspert Magnus Ranstorp kalder det antisemitisk, fordi de maskerede Hamas-mænd sigter mod en mand med en Davidsstjerne på ryggen.”

(Indadtil ved skoleleder Al Houji Waleed; Foto: Facebook)

“Vi lægger vægt på samspillet imellem den danske og arabiske kultur.” (Al Quds Skole)

(Al Quds Skole, udadtil; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 21:48 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


31. juli 2017

Tidligere leder, nuværende souschef på muslimsk friskole sympatiserer med terroristiske Hizbollah

Frit Irans Jaleh Tavakoli havde historien for to uger siden, og vedlagde hele 40 screencaps fra Taher Maanqis profil. At en rettroende shia-muslim støtter Khomeinis islamiske revolution, og sympatiserer med Hizbollah, burde ikke komme som en overraskelse. Islam er Islam.

“Af Maanqis opdateringer fremgår det desuden at Maanqi er glad for Hizbollah, og også glad for Hizbollahs religiøse mentor Seyed Fadlullah. Maanqi har mødtes med den iranske ambassadør i Danmark, for at fejre den islamiske revolution i Iran…” (Jaleh Tavakoli, 15. juli 2017)

(Taher Maanqi, bagerst i midten, foran Nordvest Privatskole)

(Maskinpistol & Hizbollah-leder Hassan Nasrallah)

(Ayatollah Khomeini, grundlæggeren af Den Islamiske Republik Iran)

(Storayatollah Sayyed Fadlullah, Hizbollahs ideolog)

(Islamisk lærd og repræsentant for folkekirken, ved arrangement hvor Taher Maanqi deltog)

Fra Berlingske – Souschef på muslimsk friskole deler Hizbollah-materiale.

“Den nuværende souschef og forhenværende skoleleder på Nordvest Privatskole i København udtrykker tilsyneladende sympati med den politiske og paramilitære organisation Hizbollah.

I marts sidste år skiftede souschef Taher Maanqi således sit profilbillede på Facebook ud med et portrætfoto af generalsekretær og øverste leder af den paramilitære bevægelse i Libanon Hassan Nasrallah.

Samtidig har han delt materiale som videoer, billeder og citater, der har relation til Nasrallah og Hizbollah. I en nu slettet video, der støtter Hizbollah, ses sortklædte kvinder bære en kiste med det gule Hizbollah-flag. Souschefen har ligeledes delt et budskab fra den libanesiske storayatollah Fadlallah, der af flere anses for at være Hizbollahs ideologiske forbillede.”

Oploadet Kl. 04:26 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


26. juli 2017

Poetry slam Islam-style: “Når han møder et danskersvin gør han ham til grin… Vi stikker ham ned…”

Forleden hørte jeg en herboende indvandrer omtale sig som selv som en ‘troende muslim, men ikke praktiserende’. Selvom relativt fordanskede muslimer, bilder sig ikke ind, at Islam blot er en tro som alle andre. Det er derfor imamer er ekstreme per definition, og det er lige akkurat derfor muslimske friskoler meget nemt bliver skoling af danskhedens fjender. Jo mere Islam, jo mindre dansk.

BT har har talt med en tidligere lærerinde på Nord-vest Privatskole, der har skrevet en ikke-udgivet bog om livet på skolen – Ny anklage mod muslimsk friskole (kræver login).

“Gitte Ørnkow skrev sine oplevelser som lærer på skolen i 2008 ned i et manuskript, som hun havde tænkt sig skulle udgives på JP/ Politikens Forlag, men som aldrig blev udgivet. BT har læst manuskriptet, som byder på en række skræmmende indblik i virkeligheden bag de lukkede døre på Tomsgaardsvej i Nordvest-kvarteret.

Scene 1: En kniv

‘I har undertrykt os i generationer, men nu er det jeres tur til at lide,’ lyder en af kommentarerne, og en dreng går helt tæt på mig og spørger: ‘Hvorfor skyder I ikke Kurt Westergaard? Godt, at han lever som en hund!’ ‘Vi pisser på det danske kors!’ runger det gennem lokalet, og der bliver råbt og skreget.

Desværre kan jeg ikke berolige dem med andet end, at Danmark er et frit land, og at vi har ytringsfrihed, men at vi skal tage hensyn til hinanden. Drengene er ikke tilfredse med mit svar..

Scene 2: Danskersvin

‘Hvad er det for noget,’ spørger inspektøren.

Han har læst et af digtene, der ligger på bordet i kopirummet, som jeg er ved at samle i en mappe. Han er chokeret over indholdet:

AK sidder i klassen med det rim i kassen.

Så er det bare med at passe på, inden han flækker din tå.

Når han møder et danskersvin gør han ham til grin, brækker hans ben, og danskeren samler sine tænder med sine to brækkede hænder.

Vi stikker ham ned som en forbandet ged, og hvis det er sådan, det skal vær’, henter vi vores gevær og skyder den danske hær

‘Det skal bruges i Poetry Slamkonkurrencen, jeg øver på med 5. og 6. klasserne,’ forklarer jeg. … Inspektøren ser betænkelig ud, og det kan jeg ikke fortænke ham i, for tonen er rå og til tider racistisk. … jeg har selv tænkt, at det er rystende, så lidt danske de føler sig.

Gitte Ørnkow har det ikke godt med jargonen, men hun under børnene at få succes ved Poetry Slam, for det er en af de få begivenheder i skoleåret, børnene virkelig er gået op i. Pludselig er de helt fokuserede, sidder i grupper og skriver løs.”



21. juli 2017

Islamisk friskole fik landets højeste gennemsnit i matematik uden hjælpemidler: Mistanke om svindel

BT fortæller, at den muslimske Nord-vest Privatskolen sidste år fik landets højeste gennemsnit for folkeskolernes afgangsprøver i matematik uden hjælpemidler. Hvor gennemsnittet for landets 1500 skoler var 7,7, scorede skolens elever et gennemsnit på hele 11,1, hvad på baggrund af konkrete henvendelser, får Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at undersøge prøveforholdene på skolen.

Ialt skal 11 skoler undersøges for fusk, heraf syv muslimske.

“Et andet spor, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også kulegraver, udspringer af et tip om, at de to friskoler Selam Privatskole i Aarhus og Vejle Privatskole skulle have udvekslet censorer i et sådant omfang, at der kan sås tvivl om, hvorvidt bedømmelserne var objektive.” (BT, 21. juli 2017)

Herunder lidt fra Ahmed Akkari, Min afsked med islamismen (2014)

“De muslimske friskoler skal groft sagt levere undervisning, der i kvalitet svarer til folkeskolens, samtidig med at de skal forberede eleverne bedst muligt på livet i det frie danske samfund. Kun hvis de gør det, kan de få tilskud fra staten og blive godkendt som lovlige grundskoler.

Kontrollen med, at disse regler blev overholdt, bliver imidlertid varetaget af et lille hold kommunale eller ministerielle konsulenter, som jeg oplevede som både blåøjede og berøringsangste. I min tid på friskolerne kom konsulenterne fast på besøg to gange om året, og hver gang blev et større skuespil sat i værk.

Alle fra skolebestyrelsen til skolelederen og lærerkollegiet vidste, at den stærke islamistiske skoling og censur var i strid med loven, og at den derfor skulle skjules. Det kunne uden problemer lade sig gøre, fordi tilsynsbesøgene blev varslet flere uger i forvejen. Besøgene lå typisk et par måneder før og efter sommerferien. Når det var tid, dumpede et brev med myndighedernes logo ind på kontoret, og det satte en kæde af begivenheder i gang.

Først orienterede skolelederen lærerne. På nogle skoler blev der indkaldt til samlede hastemøder, andre steder blev de ansatte trukket til side én for én i frikvarterer og pauser i undervisningen. …” (s. 266f)

“Jeg kendte lovens krav til undervisningen fra seminariet og følte et enormt pres hvile på mine skuldre – jeg kunne jo godt se, at vi mildt sagt var et stykke fra målet.

Det første, jeg gjorde, var at arrangere en lille skolekomedie, som eleverne skulle øve, når inspektørerne kom. Efter aftale med skolelederen skulle forestillingen aldrig opføres, men jeg vidste, at gav vi det indtryk, at eleverne blev stimuleret kreativt, ville det falde i god jord. Det var, hvad man forventede. Vi måtte lade som om denne ene dag, selvom skolekomedier ikke ligefrem var noget, vi ellers havde på skemaet.

Dernæst gik en større bearbejdning af samtlige elever i gang.

‘Der kommer nogle mennesker fra det danske ministerium på torsdag. Det er meget vigtigt, at de ser, at I sidder stille i timerne og lytter efter og opfører jer ordentligt. Hvis I laver ballade, lukker de skolen. Så mister I alle jeres venner!’ gentog lærerne i klasserne.

Helt i overensstemmelse med den øvrige undervisning blev det indskærpet, at inspektørerne var repræsentanter for det vantro danske samfund, og at de kun var interesserede i at finde fejl, der kunne få muslimer ned med nakken. Hvis det lykkedes dem, ville konsekvenserne blive forfærdelige for os alle.

Enkelte af de dygtigste elever i hver klasse blev omhyggeligt instrueret i at række hånden op og stille og besvare indstuderede spørgsmål, hvis inspektørerne dukkede op i deres time. Her kom elevernes utrolige evne til at lyve og spille uskyldige pludselig til gavn.

Dette mønster var det samme på samtlige fire muslimske privatskoler, jeg til dato har undervist på.” (s. 267f)

“En dag eller to før inspektørerne skulle møde op, blev alle de islamisk censurerede skolebøger samlet ind hos eleverne. I de første år var der tit lavet permanente rettelser i bøgerne. Sider kunne være revet ud og billeder malet over. I de tilfælde blev bøgerne gemt helt væk og andre uddelt, så de lovpligtige udgaver lå på bordene i det afgørende øjeblik. Senere blev systemet mere snedigt. På Selam Friskole var de ‘farlige sider’ dækket til med tape og papir, som nu blot kunne fjernes i forbindelse med myndighedernes tilsyn. På den måde undgik man at skulle købe to klassesæt af alle bøger.” (s. 269f)

“Selve inspektionen varede typisk en enkelt dag. Her blev de udskiftede bøger tjekket med tilfredshed, og konsulenterne talte med lærere, som sagde alt det rigtige. Imamerne, hvis eneste kvalifikationer var kendskabet til islam, havde typisk fået ferie eller var meldt syge på den pågældende dato, så de ikke forplumrede billedet. Var de på arbejde, holdt de sig helt i baggrunden.

Normalt overværede konsulenterne en lektion eller to, og også her gik alt som planlagt. I modsætning til sædvanen blev der ikke kaldt til bøn, da også det kunne give det ‘forkerte’ indtryk. Som regel blev inspektørerne fulgt tæt af en af de strengeste og mest respekterede mandlige lærere, som smilede, når de kiggede, men bag deres ryg sendte sigende blikke til enhver elev i sit synsfelt for at få dem til at rette ind.

Besøgene foregik altid i en ånd af samarbejde og tillid, og hver eneste gang slugte inspektørerne skuespillet råt. De noterede smilende i deres skemaer, mens de betragtede glansbilledet uden så meget som et eneste kritisk og dybdeborende spørgsmål.

Flere gange hørte jeg dem sågar sige, at det var synd, at de muslimske friskoler af og til blev kritiseret, når nu de fungerede så godt.

‘Det er jo tydeligvis bare en hetz,’ lød det. (s. 270f)

“Et andet skjold, de muslimske friskoler rutinemæssigt hev frem, hvis der var optræk til kritik, var deres karaktergennemsnit. Skolelederne kunne prompte sætte fingeren på en tabel, der viste at deres elever havde samme faglige niveau, som man fandt i folkeskoler med en tilsvarende etnisk og social sammensætning. også er det dog mit indtryk, at der i et vist omfang blev snydt på vægten.

Jeg overværede det aldrig selv, men flere af mine tidligere elever har beskrevet, hvordan de og andre, der var i fare for at dumpe kort inden eksamen blev trukket til side af centralt placerede lærere, så de bag lukkede døre kunne nå at indøve svarene på de ellers hemmelige opgaver.

En tidligere elev fra Lykkeskolen, der i dag driver en telebutik i Aarhus, har fortalt mig, hvordan han og en kammerat i 9. klasse på den måde scorede et 7-tal til eksamen i tysk – en jævn præstation. Men da de fortsatte i 10. klasse på den nærliggende folkeskole Skjoldhøjskolen, dumpede de med et brag, da det blev afsløret, at de ikke kunne sætte så meget som fem ord sammen på sproget.

Hvor udbredt den form for snyd var og er, ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg undrede mig dog flere gange over, at elever, som havde meget store vanskeligheder i det daglige, formåede at forlade deres muslimske friskole med eksamenspapirer, der indikerede noget helt andet.

En anden problemstilling, som overses ved gennemgangen af de muslimske friskolers karaktergennemsnit, er, at de typisk rummer et enormt spænd fra en lille top til en stor bund. Mange steder er der nogle få ekstraordinært dygtige piger, som hæver gennemsnittet flere trin. Bliver der spurgt kritisk til resultatet af undervisningen på skolerne, er det altid dem, der bliver vist frem som eksempler på niveauet.” (s. 271f)

Oploadet Kl. 21:04 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


19. juli 2017

Skolelærer ville bygge bro mellem Islam og danskhed med dialog: “Noget hun ikke tror på længere…”

Skolelærer Henriette Hesselmann skrev tidligere på året en læseværdig kronik til 24NYT, og der er sket en del, siden hun for mere end ti år siden ville bygge bro mellem Islam og danskheden.

Fra BT – Henriette var lærer på muslimsk friskole: Nu fortæller hun om en hverdag, der nok vil chokere de fleste.

“Overfor BT løfter hun sløret for et parallel-samfund, hvor Koranens bud er vigtigst, hvor sex og kys er bandlyst og hvor mennesket ikke nedstammer fra aberne, men er skabt af Allah.

‘Undervisningsbøger om natur og teknik blev fjernet, fordi børnene ikke måtte se billeder af nøgne mennesker. Når vi havde geografi, nægtede de at skrive ordet Israel, fordi de ikke anerkender landet. De går heller ikke ind for demokrati. De måtte ikke se Hollywood-komedier, hvor folk kysser. Hvis vi kom forbi en bus, hvor der var en reklame med et billede af bryster, holdt børnene sig for øjnene. Der er typisk en, der starter, og så følger de andre efter, for at vise, at de er lige så rettroende,’ siger Henriette Hesselmann.

‘Evolution er en forkert tankegang for dem. De mener ikke, at mennesket har udviklet sig fra dyr, men er skabt af Allah, som beskrevet i Koranen,’ siger hun.

[…]

Henriette Hesselmann var oprindeligt en ildsjæl, der troede på, at man kan bygge bro mellem Islam og det danske samfund med dialog.Noget hun ikke tror på længere efter tre år med muslimsk undervisning tæt inde på kroppen. …

‘Da jeg blev spurgt om jeg ville være med til at starte Nord-Vest Privatskole, syntes jeg stadig, det lød spændende. Jeg troede på, at vi kunne danne bro mellem børnenes baggrund og det danske samfund. Det var naivt, og siden er jeg blevet desillusioneret. …’

‘Selv om det er ni år siden, jeg var der, virker det ikke som om, noget har ændret sig. Mohamad al-Abd vil gerne give indtryk af, at det er brobyggeri, men det er ren facade. Det er et parallelsamfund. Jeg vidste ikke, der fandtes sådan en virkelighed i Danmark med så strenge regler og så tætte skodder til resten af samfundet.’

Henriette Hesselmann og en kollega skrev masser af læserbreve, men de blev ikke trykt.”

Oploadet Kl. 14:31 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


17. juli 2017

SU’en følger ikke den almindelige prisudvikling, påstod formanden for Danske Studerendes Fællesråd

Partistifter Rasmus Paludan ‘mener’, “at der er befolkningsgrupper, der har en lavere intelligenskvotient” end andre, kan man læse på EB.dk, der således problematiserer kendt viden.

Omvendt med TV2, der lader formanden for Danske Studerendes Fællesråd slippe afsted med en usandhed, der blev en del af søndagens mediestrøm. Fra TV2.dk – Studerende skylder 723 millioner: SU er blevet udhulet, mener formand.

“På ét enkelt år – fra 2015 til 2016 – er danskernes samlede misligholdte SU-gæld steget med 40 procent. Det viser tal, som Avisen.dk har fået fra ATP. …

Spørger man Danske Studerende Fællesråd skyldes den store gæld, at den nuværende SU ikke følger den overordnede prisudvikling i landet.

Danske studerende kan derfor ikke matche udgifter til for eksempel bolig og transport, lyder det.

– Vores SU har siden reformen i 2013 været underlagt det, der hedder en afdæmpet regulering. Det betyder, at den på sigt udhules, fordi den ikke følger den almindelige prisudvikling. Så det bliver hele tiden dyrere at være studerende, siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerende Fællesråd.”

(Foto: Facebook)

“Kære netværk. Vi er på jagt efter en person, der har misligholdt SU-gæld og vil tale med DR-nyhederne om det. Skriv en privatbesked til mig.” (DSF-formand Sana Mahin Droost på Facebook, 16. juli 2017)

Oploadet Kl. 09:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper