5. februar 2018

Alligevel straffesag mod Legolas Szathmari

Den 23. november sidste år besluttede Københavns Politi at droppe sigtelsen mod den aggressivt autonome Legolas, se tidligere indlæg: Politiet opgiver sigtelsen mod Legolas Szathmari.
Dette blev imidlertid indklaget af den forurettede part: min partiformand i Stram Kurs, Rasmus Paludan. Og det skulle vise sig, at tidens adel ikke altid er hævet over loven:

Engang imellem blæser vinden søreme den rigtige vej :-)

Oploadet Kl. 23:44 af Kim Poulsen — Direkte link23 kommentarer


24. november 2017

Politiet opgiver sigtelsen mod Legolas Szathmari

Valgkampen for Stram Kurs var en blandet fornøjelse, og jeg var endda kun med på Nørrebro nogle få gange. En af dem var torsdag d. 26. oktober på Nørrebros Runddel. Planen var at dele valg-pjecer ud, men som så mange andre gange blev det forsøgt obstrueret af de autonome og nogle af de lokale etnikere.

På vejen derhen – lige ved Guldberg Skole – blev vi ganske få mennesker genkendt af nogle sorthårede charmetrolde, som kastede flasker efter os, og da vi nåede frem til runddelen blev vi omringet af autonome, der forsøgte at intimidere os til at forlade området. Her stod vi så og “snakkede” med de unge bøller cirka ti minutter før politiet fik taget sig sammen til at møde op (som det ellers var aftalt fra start).

Chikanerierne fortsatte på trods af det ret store opbud af politi, og det førte til 5 anholdelser. En af de anholdte var Legolas Szathmari, som angreb Rasmus Paludan i et delvist ubemærket øjeblik, muligvis for at få ham til at tabe pjecerne.

Det autonome bøllefrø er indtil videre mest kendt for sit magtarrogante forhold til folkeskolen. Fra en 2 år gammel artikel i Ekstrabladet – Elever vil besætte skole: Lærerne skal skride:

– Vi vil vise at eleverne også kan få magt. Derfor vil vi fortælle lærerne, at skolen er besat, og at de skal forlade skolen. Hvis de ikke gør det, vil vi lukke dem ind på deres lærerværelse. Vi vil være på skolen, indtil politiet eventuelt kommer og smider os væk, siger han til Ekstra Bladet.

Legolas Szathmari vil ikke afsløre, hvilken skole i København der bliver besat, men fortæller, at det bliver offentliggjort, når tiden nærmer sig.

Den demokratiske vej var åbenbart ikke lige sagen, fra Folkeskolen.dk – Elever besætter skole i protest mod lange dage:

Han oplever, han ikke kan få indflydelse gennem hverken elevrådet på skolen eller elevernes organisation Danske Skoleelever.

“Du finder ikke et dårligt ord om reformen på Danske Skoleelevers hjemmeside. De skal repræsentere alle elever, men det gør de slet ikke. Kun de positive stemmer. Da vi sidst arrangerede demonstration sagde de, at man skulle droppe det og i stedet tage til deres konference”.

En del af lærerne var med på de alternative metoder (se også kommentarsporet):

Først i morges blev det meldt ud i Facebookgruppen, at det var Guldberg Skole, der skulle besættes. Skolens personale var mødt ind allerede 7:30, da de dog havde på fornemmelsen, at det var dem, der var målet. Det var skolen, der låste dørene op for eleverne. Politiet var også mødt op på skolen, men det var der, ifølge souschef på Guldberg Skole, Dorte Weile, ikke brug for, da aktionen forløb fredeligt.

Søs Prehn er lærer på Guldberg Skolen, og hun synes, det er fint, at eleverne organiserer sig:

“Jeg synes det er fantastisk, at eleverne bruger deres demokratiske ret til at udtrykke sig”

.

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Poulsen — Direkte link14 kommentarer


14. oktober 2016

Idehistoriker Jan-Werner Müller: Populisme er højreorienteret, anti-pluralistisk, autoritært, diktatorisk

Den tyske idehistoriker Jan-Werner Müller har udgivet bogen ‘Hvad er populisme?’, og er overalt i medierne i disse dage. Jeg kom for skade at se ham i gårsdagens Deadline, og han overraskede ikke – bogen er jo udgivet på Informations Forlag. Populisme var en ideologi, der handlede om at definere folket på en ekskluderende måde, og var hermed per definition højreorienteret. Venstreorienteret populisme eksisterede omvendt ikke, da venstreorienterede partier, der eksempelvis vil beskatte de rige, både var kritiske og konstruktive. Ikke som højrepopulismen, der bekæmpede pluralismen, og hvis de fulgte ‘deres idealer’ automatisk blev autoritært og diktatorisk. Intet mindre.

Deadline-værten Sigge Winther Nielsen, som jeg har skrevet om tidligere, bemærkede at Jan-Werner Müller godt kunne ‘virke lidt venstresnoet’. Når selv en DR-ansat kan se det, så er den gal. Indslaget kan ses her.

Jan-Werner Müller, idehistoriker: Jeg tror ikke, at der er nogen forbindelse mellem populisme og krav og øget medbestemmelse, mere direkte demokrati osv. Populister begynder altid med en symbolsk konstruktion af, hvem det ‘rigtige’ folk er. På basis af det udleder de den ene ting, folket tilsyneladende ønsker. Og ligesom Donald Trump ved konventet i sommer, siger de: ‘Jeg er jeres stemme’. Men det er en totalt teoretisk øvelse. Der er ikke behov for folkelig deltagelse. De er ikke interesserede i en åben proces, hvor folk siger, hvad de mener. Det er en symbolsk konstruktion. Selvfølgelig kræver den nogle gange en folkeafstemning. Men…

Jan-Werner Müller: Det er naivt at tro, at de partier ikke er i stand til at regere. Nogle gange påstår folk, at fordi de er protestpartier, kan de ikke regere, fordi man ikke kan protestere mod sig selv, når man først har magten. Eller at deres politik er så tåbelig, at den falder igennem med det samme. Det er forkert. Hvis sådanne partier kommer til magten og har tilstrækkeligt flertal, som fx Viktor Orban i Ungarn, vil de ændre de politiske institutioner, iht. deres anti-pluralistiske overbevisning. Så de gør det meget svært for oppositionen, fordi den mangler legitimitet. De modarbejder myndigheder, såsom forfatningsdomstole, og går i en autoritær retning, hvis de har magt nok. Har man en lille populistisk samarbejdspartner, betyder det ikke at de vil skabe et diktatur. Men hvis de kan føre deres idealer ud i livet, ser det skidt ud.

(Collage: Idehistoriker Jan-Werner Müller)

Oploadet Kl. 10:59 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


16. marts 2015

Avis konfronterer terrorsympatiserende islamister – Dansk par: “Du har ikke lov til at chikanere folk…”

80 procent af dem der deltog i lørdagens ‘fredsring’-happening ved synagogen i Krystalgade var ifølge TV2 News danskere, og der var således flere muslimer der valgte den samtidige Hizb ut-tahrir-markering på Rådhuspladsen under bannere såsom ‘Tegn på radikalisering = Islamisk adfærd’. Selvfølgelig findes der moderate muslimer, men intet indikerer de i et multikulturelt samfund bliver toneangivende. Dansk kultur er et frontalangreb på Islam og omvendt, og som man kan se på Facebook, så inkluderede den islamistiske markering også en del barnevogne.

Danskerne er ikke uden skyld, for tidens halv-nihilistiske tolerance-kultur er noget nær et væg-til-væg-bedetæppe for Islam. Islamistiske Millatu Ibrahim offentliggjorde i går en video, der viser gruppens ‘dawah’ foran Frederiksbjerg centret. En journalist fra Ekstra Bladet konfronterer en af islamisterne med det faktum, at organisationen er forbudt i Tyskland og spørger om gruppens forhold til Islamisk Stat. Der svares ikke, i stedet bryder en ældre dame ind: “Du har ikke lov til at chikanere folk, bare fordi du er journalist!”.

Kulturelt selvhad er blevet en del af moderne storby-danskhed, og det ældre par betragter ikke den høflige mørklødede mand som et individ med en problematisk ideologi, men som repræsentant for en udsat minoritet. Man kunne kalde det ’68’er-racisme’.

(Millatu Ibrahim missionerer foran Frederiksberg Centeret; Facebook, min 8.10)

“I sidste uge offentliggjorde gruppen deres første danske video… Videoen er optaget i Gellerupparken ved Aarhus, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden tunesisk baggrund. Hans islamistiske agitation er ledsaget af en islamisk hymne krydret med lyden af skudsalver, som hylder IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, og den nu afdøde leder af Al Qaeda i Irak Abu Musab al-Zarqawi.” (Ekstra Bladet, 2014)



19. februar 2013

Ungdomsborgmester i London til kritiker på Twitter: “… mine drenge vil dræbe dig ret meget. Hahahaa.”

De demografiske ændringer åbner for helt nye muligheder i det politiske system. Ungdomsborgmester i Tower Hamlet-området i multikulturelle London, Mahdi Alam, demonstrerede forleden sin personlige forståelse af demokratisk debat. Fra The Docklands & East London Advertiser – New Young Mayor of Tower Hamlets posts violent Twitter threats.

Den nyvalgte Ungdomsborgmester i Tower Hamlets … Mahdi Alam, som under sin valgkamp lovede at komme ungdomskriminalitet og vold til livs, tweetede fredag et uforklaret angreb via det sociale netværk, som var synligt for alle hans følgere. Tweetsne, som senere blev slettet, sagde: ‘Selvom du tæsker mig, er jeg stadigvæk borgmester. Så hvad opnår du..’

‘Helt ærligt. Du vil altid være en taber. Eftersom mine drenge vil dræbe dig ret meget. Hahahaa'”

(Ungdomsborgmester Mahdi Alam og to meningsfæller; Eastlondonadvertiser.co.uk)

(Oversat af Nicolai Sennels)

Oploadet Kl. 20:02 af Nicolai Sennels — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


26. januar 2013

Kun 51,9 procent af danskerne ønsker at forblive i EU – Under halvdelen afviser afstemning om EU

EU-begejstrede Jyllands-Posten tager munden for fuld, når den kalder 51,9 procent for et ‘markant flertal’ og taler om ‘danskerne’ – som om det er os alle, der vil blive i unionen. Samtidigt er det mistænkeligt, at avisen hverken bringer undersøgelsens opgørelse over nej-sigerne til EU eller ja-sigerne til en afstemning om medlemskab.

Man kan dog læse af JPs stærkt beskårede gengivelse af undersøgelsen, at halvdelen af danskerne afviser en afstemning om dansk EU-medlemskab, hvilket bør få alle EU-begejstrede partier (hele folketinget på nær Dansk Folkeparti og Enhedslisten) til at synke nervøst. Fra Danskerne vil blive i EU.

“Et markant flertal af vælgerne afviser tanken om at følge briterne ud af EU, viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten. 51,9 pct. svarer, at Danmark ikke skal træde ud af EU, hvis briterne ender med at forlade unionen. … Næsten halvdelen, 49,7 pct. afviser dog, at der efterfølgende skal holdes folkeafstemning for eller imod dansk medlemskab af EU.

Indsat: Online-afstemning på JP.dk, 23. januar 2013: Britisk bombe: Ind eller ud-afstemning.

Oploadet Kl. 00:53 af Nicolai Sennels — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


10. december 2012

EU: Nationale parlamenter er ikke “i den bedste position til at tage vare på unionens fælles interesser”

For de blindt EU-forelskede kom eks-kulturminister Uffe Elbæks (R) skandaler som kaldet, for de kunne fylde medierne, mens mindre naive folk lagde deres rænker i Brussels. Fra EUobserver – National parliaments ‘not best’ for EU’s interests.

“Et nyt forslagspapir angående EUs videre integration understreger hvordan indflydelse siver fra de nationale parlamenter efterhånden som Europaparlamentet får rollen som den grundlæggende demokratiske magt i fremtidens EU. …

papiret understreger, at et af de ‘grundlæggende principper’ er at demokratisk kontrol skal ske på ‘de niveauer, hvor beslutningerne tages’. Det påpeger, at mens landenes budgetter er ‘hjertet’ af de parlamentariske demokratier, så er nationale parlamenter ‘ikke det i den bedste position til at tage vare på unionens fælles interesser’.

De ekstreme forslag blev sendt til Helle Thorning-Schmidt for flere uger siden, men både hendes og mediernes tavshed omkring Van Rompuys ekstreme visioner tyder på, at man ikke ønsker en folkelig debat. Mere fra EUobserver – Euro-tsar to have veto powers on national budgets, Schaeuble says

“EU bør have sin egen ‘valuta kommisær’ ifølge en ny ambitiøs plan sat i vandet af Tyskland finansminister Wolfgang Schaeuble. Ifølge Schaeubles plan, som inkluderer yderligere ændringer i EUs traktater, skal de enkelte landes nationale budgetter godkendes af den nye kommissær med ansvar for økonomi og valuta.

Ledere vil også diskutere Europarådets præsident Herman Van Rompuy’s ‘forslagspapir’, som blev sendt til de nationale ledere i sidste uge.”

Oploadet Kl. 20:35 af Nicolai Sennels — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


6. december 2012

“Ødelæggelsen af Europas demokrati er i dens endelige fase”

Forleden kunne Politiken berette, at vores allesammens EU-præsident (hvad er det nu han hedder…) er klar med en ‘køreplanen for mere union‘, som indebærer traktatændringer efter 2014. Det er ikke meget, vi har hørt fra de danske politikere om planerne. De tidligere østbloklande, som jo kender det totalitære på dens lugt, har deres egen måde at sige tingene på.

Fra The Telegraph – Václav Klaus warns that the destruction of Europe’s democracy may be in its final phase.

EUs yderligere skridt mod en føderation, komplet med sit eget statsoverhoved og hær, er den ‘afsluttende fase’ i ødelæggelsen af demokratiet og nationalstaten, advarer Tjekkiets præsident.

I et interview med The Sunday Telegraph, advarer Václav Klaus, at fordækte politikere, herunder konservative, har åbnet døren til en EU-superstat ved at opgive demokratiet flugten fra ansvaret over for deres vælgere.

‘Vi er nødt til at tænke over, hvordan at vi genopretter vores stater og vores suverænitet. Det er umuligt i en føderation. EU bevæger sig i den helt forkerte retning,’ siger han.

I sidste uge opfordrede Tyskland, Frankrig og ni andre af Europas største lande til et stop for nationale vetoer vedrørende  forsvarspolitik, ligesom den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle talte for oprettelsen af en direkte valgt EU-præsident “der personligt udpeger medlemmerne af hans europæiske regering “.”

(Oversat af Nicolai Sennels)

Oploadet Kl. 20:52 af Nicolai Sennels — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


23. oktober 2011

SVP står til sejr i dagens schweiziske valg

De autonome typer kan skabe sig så tosset, som de vil. I Schweiz har man endnu noget der ligner ægte demokrati. I mandags meddelte partiet, der kan betegnes som den schweiziske pendant til DF, at det havde samlet mere end de nødvendige og tilstrækkelige 100.000 underskrifter, der skal til at foranstalte en folkeafstemning. Fra Expatica.com i Balders oversættelse:

Ifølge initiativets foreløbige udkast vil partiet kræve at Schweiz ‘regulerer indvandring af fremmede helt efter eget Schweizisk forgodtbefindende’. Desuden kræves det at landet sætter en maksimumskvote for antallet af indvandrere.

Alle eventuelle ‘internationale aftaler’ der kommer på tværs af disse krav skal genforhandles og tilpasses indenfor tre år.

Schweiz plejede kun at tillade et bestemt antal indvandrere årligt, men efter at have lavet en aftale med EU, kan medlemslandenes borgere nu frit bosætte sig i landet, såfremt de er selvforsørgende.

Hvis der er flertal for SVPs kommende folkeafstemning ville det derfor have konsekvenser for direktivet om fri bevægelse indenfor EU.

Der er 22% udlændinge i Schweiz, hvilket ser ud til at være afgørende for ca. 30% af stemmerne i dagens parlamentsvalg. I Sverige har man til sammenligning 26.8 % uden at det anfægter ret mange.

SVP blev for alvor verdensberømte, da de gennemtrumfede og vandt en folkeafstemning mod minareter på tværs af etablissementets anbefalinger [UP nov. 2009]. Senere vandt de og det schweiziske folk en afstemning om automatisk udvisning af stærkt kriminelle udlændinge [UP nov. 2010].

Balder bemærker på sin blog, at den schweiziske ligefremme og direkte metode muligvis er mere effektiv end DFs efterhånden politisk korrekte parlamenteren. Hårdt og lige på, sexet og med blink i øjet på samme tid. Måske er der noget om snakken. SVP har fået megen omtale for sine valgplakater:

Ikke mindst dobbelt-foto-kampagnen for bevarelsen af de europæiske badenymfer skabte debat. Var det for underlødigt? Og er det vigtigere at undgå at støde pæne tanter end at gøre et ordentligt forsøg på at vinde de europæiske mænd? Jeg selv foretrækker SVPs grovkornede tale fremfor DFs og Trykkefrihedsselskabets bonerthed:

Mens nogen forarges, kan de evt. spørge sig selv om, hvordan det kan være at Schweiz er det mest demokratiske land i Vesteuropa, når det også er det land, hvor kvinder senest fik valgret. (Til husarerne: jeg er tilfældigvis er kommet i besiddelse af billedet i højere opløsning)

Oploadet Kl. 14:40 af Kim Poulsen — Direkte link41 kommentarer


21. oktober 2011

Så døde Libyens tyran. Hvad lærte vi af det?

Så døde Muammar Qaddafi, Libyens hidtidige diktator – først såret i et NATO-luftangreb, så skudt i ben og ryg under tilfangetagelsen af libyske styrker, og endelig henrettet med et skud i hovedet. Måden han døde på kan ikke overraske – tusindvis af hans egne fjender fik han slået ihjel på mere eller mindre samme brutale vis, og reelt var hans død beseglet da NATO-styrker pyntet med lidt mellemøstligt flyverpynt begyndte at bombe. Hvad der KAN overraske var, at det er HAM vesten besluttede sig for at få dræbt.

Tænk over det: Libyen var under Qaddafi den eneste mellemøstlige terrorstat der undskyldte og betalte erstatning (for Lockerbie). Den eneste mellemøstlige stat der lukkede sit program for masseødelæggelsesvåben ned, afleverede det, og lukkede op for reelle inspektioner udefra. I tilgift indgik Libyen under Qaddafi i et tæt samarbejde med vesten omkring bekæmpelse af den folkemorderiske terrorisme al Qaeda står for. Det blev i sidste ende belønnet med et halvt års bomberegn fra NATO-fly, derunder danske.

Sammenlign med Iran: landet står bag hundredevis af terrorangreb, er direkte forbundet til mordene på amerikanske soldater i 2007, gidseltagning af britiske marinesoldater samme år, støtter al Qaeda, træner, bevæbner og betaler Taliban for at slå amerikanske soldater ihjel i Afghanistan, bevæbner og fiansierer Hezbollah og Hamas, har et aktivt program til at producere atomvåben inden for få år, og nu er de endda igang med planer om bombeattentater INDE I USA….og det absolut værste de har været udsat for er en computer-virus. En irriterende en af slagsen, javel, men milevidt fra den bomberegn Libyen har været ude for.

Hvad vi får istedet for Qaddafi er endnu uklart, men det står klart at de nye magthavere har indsat et tidligere medlem af al Qaeda som hærchef, at al Qaeda-light har stadig større indflydelse på styret, at oprørerne begrænser pressen, torterer civile, massakrerer sorte, benytter politistatsmetoder og bare generelt ikke er særligt fine i kanten. Landet er tæt på 100% arabisk og 100% sunnimuslimsk – arabisk beduinkultur i fineste aftapning. Regn selv ud, hvor store chancerne for succes er her. Jeg krydser fingre på trods.

Jyllandsposten forsøger sig med nogle betragtninger over, hvad de nye magthavere i Libyen “skal” og “må” gøre. Belæringer fra JP vælger libyerne formentlig at overhøre, især fordi de ikke er baseret på noget der bare minder om virkeligheden. Tag denne bid (JP leder: “Tyrannens død”):

De voldsomme og oprørende billeder af Gaddafis lig indsmurt i blod og liggende på gaden i fødebyen Sirte i nøgen overkrop sendte chokbølger gennem den arabiske verden. Diktatorer overalt i Mellemøsten må have tænkt, at de en dag kan risikere at lide samme skæbne, og at uindskrænket magt og benhård undertrykkelse af egne befolkninger ikke er nogen garanti for, at man kan nyde livet i et palads til sine dages ende. Den samme tanke må deres befolkninger have tænkt.

Nej, den tanke tænker diktatorer i Mellemøsten dagligt, og har gjort det i århundreder – det er grunden til, at de mellemøstlige regimer i det hele taget ER politistater. Frygten for folket har de alle til fælles. Hvad der har ændret sig er frygten for omverdenen, og hvordan man sikrer sig mod angreb udefra.

Før gjorde man det ved at være gode venner med en stormagt, og da USA blev den eneste på banen af den slags var dét vejen Qaddafi valgte: bliv venner med USA. Da Sovjetunionen faldt fra hinanden valgte Nordkorea en anden vej, nemlig at stå på egne ben: skaf dig atomvåben og tru folk med dem. Iran har senere fulgt samme vej.

Krigen mod Libyen har vist alverdens diktatorer, at den eneste af de to veje der reelt virker er atom-vejen. Og Nordkorea er altid klar til at gøre en god handel, hvis man er interesseret. Velkommen til en interessant fremtid.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper