31. december 2020

Godt nytår…

For de fleste var 2020 et ringe år, men jeg har stadig mit arbejde, og er på alle parametre bedre kørende end i de foregående. Jeg kom ikke ud af rejse, men kom vidt omkring med base i det østjyske. Adskillige ture til Sønderjylland og Fyn, et par ture til Thy, foruden Mols og Langeland, samt et par ferieuger i det nordvestlige Sjælland og Bornholm. Når det bliver hverdag igen, så står den på weekendophold i Ribe og øl-turisme i Belgien. Forhåbentligt er alt normaliseret, når jeg fylder 50 til maj. Halvtreds år! So what, som Cure sang i 1979.

Corona dominerede 2020, og krisehåndteringen skete efter den velkendte socialistiske model – flere penge til alle andre, end dem der tjener dem. Hvis succeskriteriet er lavere skatter, så er der ingen gode år. Hvis vi fokuserer på det værdipolitiske, så var det et år på det jævne. Socialdemokraternes udlændingepolitiske linje har udraderet Dansk Folkeparti, og det virker stadig ikke til at den gennemsnitlige dansker har forstået situationens alvor. Nye Borgerlige har gjort det godt, men bliver nok aldrig et masseparti. Stram Kurs forbliver jo nok et eksotisk indslag.

Set herfra, så gør det dog ingen videre forskel om statsministeren hedder Mette eller Jakob. Førstnævnte gør noget af det rigtige for at forsvare velfærdsstaten, og den sidste gør kun det nødvendige, hårdt presset af støttepartierne. To uspiselige alternativer, men som nationalkonservativ har man trods alt en bedre følelse i maven, når man ikke ligger stemmer til ’slow-boilingen’. Stand back and stand by.

Jeg fejrer også i år nytår hos kæresten med de yngste teenagedrenge. Det bliver en rolig aften med god mad, fine trappist-øl fra Achel, Tre Fontane og Mont Des Cats, samt et forsøg med en gueuze fra Cantillon. ‘Celebrate diversity’, they say. Tak for støtten i det forgangne, og godt nytår herfra…

(Topmejse, Middelfart, 31. december 2020)

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer
Arkiveret under:


23. december 2020

Glædelig jul…

Jeg holder ikke juleferie her på bloggen, men juledagene prioriterer jeg naturligvis familien. Juleaften holder jeg i Ebeltoft med eks-konen og børnene, og er vejret nogenlunde kan jeg se Fregatten Jylland fra julestuen. 1. og 2. juledag er jeg i Middelfart hos kæresten, hvor vi blandt andet får besøg af min mor og børnene. Jeg har stashet lige lovlig meget julebryg i kælderen, men jeg skal nok også smage nogle stykker fra den kasse stærkøl fra Jelling Bryghus, som en fast læser gav mig i sidste uge.

I skrivende stund står den på ‘Jelling Jól’, som jeg er nødt til at bide over, da fruen muligvis vil have mig til at køre efter eventuelle mangler før butikkerne lukker. Glædelig jul derude…

(Engelske og tyske soldater under Julefreden i 1914, Flandern; Foto, farvelagt: Pinterest)

Julefreden i 2014 (Smithsonian Magazin)

“The first signs that something strange was happening occurred on Christmas Eve. At 8:30 p.m. an officer of the Royal Irish Rifles reported to headquarters: ‘Germans have illuminated their trenches, are singing songs and wishing us a Happy Xmas. Compliments are being exchanged but am nevertheless taking all military precautions.’ Further along the line, the two sides serenaded each other with carols—the German ‘Silent Night’ being met with a British chorus of ‘The First Noel’ —and scouts met, cautiously, in no man’s land, the shell-blasted waste between the trenches. The war diary of the Scots Guards records that a certain Private Murker ‘met a German Patrol and was given a glass of whisky and some cigars, and a message was sent back saying that if we didn’t fire at them, they would not fire at us.’

The same basic understanding seems to have sprung up spontaneously at other spots. For another British soldier, Private Frederick Heath, the truce began late that same night when ‘all down our line of trenches there came to our ears a greeting unique in war: ‘English soldier, English soldier, a merry Christmas, a merry Christmas!” Then–as Heath wrote in a letter home–the voices added:

‘Come out, English soldier; come out here to us.’ For some little time we were cautious, and did not even answer. Officers, fearing treachery, ordered the men to be silent. But up and down our line one heard the men answering that Christmas greeting from the enemy. How could we resist wishing each other a Merry Christmas, even though we might be at each other’s throats immediately afterwards? So we kept up a running conversation with the Germans, all the while our hands ready on our rifles. Blood and peace, enmity and fraternity—war’s most amazing paradox. The night wore on to dawn—a night made easier by songs from the German trenches, the pipings of piccolos and from our broad lines laughter and Christmas carols. Not a shot was fired.

Several factors combined to produce the conditions for this Christmas Truce. By December 1914, the men in the trenches were veterans, familiar enough with the realities of combat to have lost much of the idealism that they had carried into war in August, and most longed for an end to bloodshed. The war, they had believed, would be over by Christmas, yet there they were in Christmas week still muddied, cold and in battle. Then, on Christmas Eve itself, several weeks of mild but miserably soaking weather gave way to a sudden, hard frost, creating a dusting of ice and snow along the front that made the men on both sides feel that something spiritual was taking place.

Just how widespread the truce was is hard to say. It was certainly not general—there are plenty of accounts of fighting continuing through the Christmas season in some sectors, and others of men fraternizing to the sound of guns firing nearby. One common factor seems to have been that Saxon troops—universally regarded as easygoing—were the most likely to be involved, and to have made the first approaches to their British counterparts. ‘We are Saxons, you are Anglo-Saxons,’ one shouted across no man’s land. ‘What is there for us to fight about?’

Oploadet Kl. 17:38 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


22. december 2020

Corona: Indvandrere har ‘2,5 gange større risiko for at blive indlagt’ (Justeret for alder, køn, andet)

I sidste uge kunne man læse, at såfremt Nørrebro var en kommune, så ville bydelen have et incidenstal på hele 1.088. At Nørrebro er hårdest ramt forklares med, at bydelen har forholdsvis mange unge, og at corona særligt florerer blandt de 10-29-årige. Professor Marie Nørredam har undersøgt coronasmitten under første bølge, og fortæller til DR, at indvandrere bor flere sammen, og har udsatte job. Langt nede i artiklen kan man læse, at det ikke er hele forklaringen, men også skyldes sprog, manglende autoritetstro og andet relateret til kulturelle forskelle. Fra DR Online – Bor flere sammen og har udsatte job: Indvandrere har markant højere risiko for at blive indlagt med corona.

“Danskere med blandt andet somalisk, tyrkisk eller pakistansk baggrund er langt oftere indlagt på hospitalerne med corona end etnisk danskere. Helt præcist har gruppen 2,5 gange større risiko for at blive indlagt, selvom der er justeret for alder, køn og andre sygdomme.

Det viser en ny undersøgelse af alle cirka 2.200 indlagte med corona i Danmark i perioden marts til juni.
Undersøgelsen dykkede ned i antallet af indlagte med corona i perioden og kiggede på, om bolig og arbejde kunne forklare forskellen.

Og en del af forklaringen er, at danskere med ikke-vestlig baggrund bor flere sammen og har jobs som taxachauffør eller social- og sundhedsassistenter og dermed er mere udsat for smitte end andre, siger Marie Nørredam, professor og overlæge på Hvidovre Hospital, der står bag undersøgelsen.”

(Collage: SSI, MSM)

“Mange af mine patienter med corona har ikke lyst til at erkende, at der er et problem og har ikke lyst til at stå frem, fordi det kan udstille dem selv og deres familie og deres etnicitet, selvom de intet har at gøre med, at de er blevet smittet.” (Urfan Ahmed, praktiserende læge, Dansk-Pakistansk Råd)



21. december 2020

Autonom harcelerer imod sortklædt demo mod epidemilov: “I terroriserer jeres egen fucking nabolag.”

Forrige lørdag demonstrerede fodboldfans fra hele landet mod corona-restriktionerne ved Nørreport St., og samme gentog sig lørdag aften på Vesterbro. Godt 100 danskere til at en uanmeldt demonstration, som ikke direkte omhandlede venstreradikale mærkesager er ikke hverdagskost herhjemme. Ved Thorvaldsens Museum var der skrevet ‘Revolution’ på muren, og politiet har ifølge TV2 registreret flere tilfældige af hærværk, ‘kast med fyrværkeri’, ‘øl mod politikøretøjer’ og lignende.

Det ville være bedre, hvis fodboldmiljøet demonstrerede imod masseindvandringen, men alene den fysiske tilstedeværelse fra sortklædte ikke-venstreradikale er forfriskende: “Man kan diskutere formen”, som Youtuber Lars Kragh Andersen siger på livefeedet fra hans dækning. Han blev hurtigt antastet af en aggressiv venstreradikal. Han må være arbejdsløs, det er folk der taler på vegne af ‘arbejderklassen’ i reglen.

“Kalder du det her frihed. I terroriserer jeres egen fucking nabolag. Det her er arbejderklassens ting i ødelægger. Det handler om frihed min ven, men frihed er ikke for alle de der rige politikere – I er bare en del af karrierepolitikernes fucking karriere. Fucking… Det her er arbejderklassens kvarter. I er på fucking Vesterbro, mand. Pas nu på arbejderklassen, det er dem det fucking går ud over. Det går ikke ud over de rige. Det går ikke ud over dig i dit smarte tøj, men arbejderklassen. …

Jeg er til gengæld også ganske utilfreds med epidemiloven, men det her er ikke fucking løsningen. Løsningen er at gøre noget ved dem på Christiansborg, ikke fucking cykler og busstoppesteder, som den almindelige befolkning skal bruge i morgen. Hvordan er det bedre, end det politikerne gør lige nu. Det er bare tabermentalitet. …

– Jeg ved også hvem du er. Du er også bare en taber.” (Venstreradikal)

Video

Screencaps

Oploadet Kl. 10:15 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


20. december 2020

Professor: Nedlæggelse af dansk minkavl giver alene ‘4-5 procent’ af den planlagte CO2-besparelse…

I det klima-aktivistiske radio4-magasin ‘Udfordringen’, kunne man torsdag høre professor Morten ‘Klimatosse’ Birkved tale om de mest klimavenlige julegaver. Værten foreslog mink-produkter, hvad hurtigt blev skudt ned. Bemærk argumentationen. Nedlæggelse af minkerhvervet var af flere årsager en vindersag, set fra venstre flanke.

Morten Birkved, professor: … minkavlere fortjener helt klart støtte, men vi skal jo ikke glemme at minkavl også er et klimabelastende erhverv, og vi har regnet lid på det, og det viser sig faktisk at minkavl herhjemme cirka er ansvarlig for en halv million tons CO2. Det svarer cirka til 4-5 procent af det vi skal spare frem til 2030. Så det faktum at erhvervet er lukket ned, har givet en stor klimabesparelse, der faktisk svarer til den klimabesparelse der kunne opnås, hvis beboerne i de fire største provinsbyer blev vegetarer. Det er samme besparelse.

Jens Renner, vært: … Hvorfor er der ikke nogen der snakker om det?

Oploadet Kl. 16:51 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


18. december 2020

“Hvis en mand viste sig som en kujon, kunne moderen genoprette familiens ære ved at dræbe ham.”

For mere end tyve år siden scannede jeg som historiestuderende rejse-billeder ind for ph.d. Tønnes Bekker-Nilsen, hvis nylige bog er anmeldt af Bent Blüdnikow i Berlingske. Efter filmen 300 (2007) har jeg fået en veneration for Sparta, og hvis jeg plager min ultraløbende lillebror lidt mere, så inviterer han mig nok engang med til Sparthlon som chauffør/fotograf. Han gennemførte første gang de 246 kilometer fra Athen til Sparta i 2003 som 29-årig, den yngste det år. Han var lige blevet far. I dag er han far til seks.

Bent Blüdnikow anmelder bogen på Berlingske.dk – Anmeldelse: Dengang mænd var kampklare og maskuline og ikke feminiserede (kræver login).

“Sparta var en græsk bystat med et landområde, der svarede til Fyn, der var kendt for at være et militaristisk samfund, der dyrkede maskuline dyder. Det kan man se gengivet i den populære film (2007), der fortæller om spartanernes heltemodige modstand mod tropper fra perserriget anført af kong Xerxes . Spartanerne, anført af kong Leonidas, holdt længe perserne tilbage ved passet Thermopylai i år 480 f. Kr., men blev til sidst overlistet, og kong Leonidas blev sammen med sine medkæmpere dræbt. Filmen skildrer spartanerne som drevet af et æreskodeks, der fik dem frygtløst til at kæmpe til sidste mand.

… I det store hele bekræfter Tønnes Bekker-Nielsen historierne om en speciel maskulin krigermentalitet og jernhård disciplin i Sparta. Sparta erobrede i 700-tallet f. Kr. det nærliggende område Messenien og gjorde messenerne til underklasse. For at opretholde grebet om de mange messenere levede spartanerne på krigsfod, skriver Tønnes Bekker-Nielsen, og Sparta blev efterhånden militariseret. Samfundet blev indrettet på, at kvinderne skulle føde så mange børn som muligt, og at spartanske drenge skulle vokse op til at blive toptrænede soldater.

Der var ustandselige krige mellem de græske bystater, og Sparta kæmpede mod Athen, Korinth og andre, så militær parathed var en nødvendighed – men Sparta gik videre end de andre bystater. Sparta byggede på en forfatning, der bestemte både stort og småt i samfundet og for eksempel havde den regel, at drenge skulle være kortklippede, men voksne soldater skulle være langhårede for at se mere aristokratiske og frygtindgydende ud. Et særtræk ved forfatningen var at fremhæve kvindernes selvstændighed, for selvom samfundet var mandsdomineret, var kvinderne på visse områder friere end i andre bysamfund, og kvinder måtte gerne dyrke sport.

Drengene blev opdraget med jernhård disciplin. De lærte at gå barfodet og fik kun en grov kappe på både sommer og vinter, så de kunne modstå hårde vejrforhold. Drengenes madrationer var små, så de kunne klare sig i krigstid med meget lidt mad. De udsattes for hård fysisk træning og en æresmoral, der tilsagde dem, at kamp indtil døden var en nødvendighed. Hvis en mand viste sig som en kujon, kunne moderen genoprette familiens ære ved at dræbe ham. Sparta blev en krigsmaskine uden sidestykke i den græske verden, skriver Tønnes Bekker-Nielsen.

… Tønnes Bekker-Nielsen gennemgår omhyggeligt og kildekritisk de efterfølgende mange stridigheder og opgør. Det var blodige tider, og kun de stærkeste overlevede. Havde Sparta ikke haft maskuline mænd, ville dens historie sandsynligvis være endt tidligere, end den gjorde.

(Ultraløbende lillebror Kent møller for foden af statuen af Kong Leonidas, Sparta, 2003)

Oploadet Kl. 21:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Henvendelse fra ‘et medie’ koster mig en sigtelse efter straffelovens § 264d, ‘freds- og ærekrænkelser’

For et par uger siden blev jeg kontaktet af Østjyllands Politi, der ville have mig ind til samtale om en sag. Jeg forventede det ville være om Marokko-sagen, der har givet andre bloggere store problemer. Mødet blev afholdt i torsdags, og viste sig rigtignok at omhandle et terrorangreb, men det i Nice. Efter nogle minutter fortalte jeg de venlige betjente, at min datter var i Nice dagen forinden, og at jeg godt huskede sagen. Det viste sig ikke at være en post om terrorangrebet i 2016, men en post om efterårets terrorangreb mod Notre Dame-katedralen i Nice. Helt konkret et makabert billede af en myrdet 69-årig kvinde.

De fortalte mig, at ‘et medie’ havde henvendt sig til politiet, for at høre om jeg havde gjort noget ulovligt ved at bringe billedet, og den juridiske enhed havde derfor besluttet at sigte mig efter straffelovens paragraf 264d.

“Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.”

Betjentene havde aldrig haft en lignende sag, for normalt så behandlede de kun den slags såfremt der forelå en konkret anmeldelse efter henvendelse fra offeret/pårørende. Det gjorde der ikke her, og da berørte parter ikke er bosiddende i Dannmark, var det noget nyt. Kan du ikke bare droppe ‘chokeffekten’, så du ikke risikerede en bøde, lød det udglattende fra den ene. Den dag masseindvandringens agitatorer dropper følelsespornoen, så skal jeg nok pixelere blodet fra terrorofre. Indtil den dag, så går jeg lige til grænsen. Problemet er ikke dokumentationen.

Livet leves forlæns, og der skal mere end en mindre bøde til at ødelægge min nattesøvn. Efter et par travle uger har jeg haft årets sidste arbejdsdag, og julegaverne er netop hjembragt fra Fredericia. Kæresten er ikke gået på ferie endnu, så de kommende dage bliver der rigelig tid til ‘beers, blogs and birds’. Herunder ‘den flyvende snebold’.

(Halemejse, Middelfart, 18. december 2020)

“Der er billeder, som kræver publikation, selv om vores eget verdensbillede og dets etik i teorien bør forhindre det. Debatten om disse ‘ikoniske’ billeder tjener måske mere som en slags selvbeskyttelse. Når de er brutale og viser, at krig faktisk dræber og lemlæster mennesker, bliver mange medier bange for reaktionen. Krigsførende stater censurerer faktisk den slags billeder af egne faldne. Officielt af hensyn til de pårørende, men i høj grad også af politiske grunde. (Lasse Jensen, 2015)

Oploadet Kl. 19:35 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


13. december 2020

Rune Toftegaard Selsing: Corona er mindre farlig end influenza, hvis man måler i ‘antal af tabte livsår’

I seneste Voxmeter-måling står Socialdemokraterne til at få hele 32,9 procent, og der er tilsyneladende stemmer i Mette Frederiksens corona-håndtering. Prisen for nedlukning opgøres i artiklen herunder til ‘336 milliarder’, og regningen kan nu engang ikke betales med fordyrende klima-alarmistiske tiltag.

En interessant vinkel af Rune Toftegaard Selsing på JP.dk – Nedlukningen har kostet flere liv end den har reddet.

Corona viste sig langt mindre smitsom end først antaget, og selv hvis vi intet havde gjort overhovedet, ville kongeriget stadigvæk have respiratorer nok. Vi burde være blevet klogere af den første nedlukning. …

Lad os gøre status. Indtil videre har 904 personer mistet livet. Det er helt nøgternt ikke et stort tal. Til sammenligning døde der 54.000 i 2019 eller 52.500 i 2015. Altså en merdødelighed på 1.500 i 2019 helt uden en virus fra Kina. I det herrens år 2002 døde 58.500, altså 6.000 flere end sidste år. Kan nogen huske epidemien fra dengang?

En stor del af udsvingene fra år til år skyldes influenza. … Et par danske forskere har sammenlignet data for 8.000 patienter og her var corona en halv gang mere dødelig end influenza. Men resultatet er slet ikke det samme på tværs af aldersgrupper. For dem over 80 år er corona 3 gange så dødelig som influenza. Men for aldersgruppen 18-39 er influenza mere end 4 gange så dødelig som corona. Hvis man i stedet for at tælle antal døde talte antal af tabte livsår, ville corona med en gennemsnitsalder for omkomne på 82 år, virke langt mindre frygtindgående. Det er i øvrigt helt almindeligt i sundhedsetik at tale om QALY (Quality-adjusted life year). I Danmark er det kun knap 30 mennesker under 60 år, der er døde af corona, mens der tilsvarende døde 160 af astma-bronkitis.

… Vi mangler imidlertid det afgørende i sammenligningen, nemlig omkostningen ved nedlukningen. I kroner og øre har Jesper Rangvid opgjort prisen for corona til 336 milliarder. For mange er det måske et abstrakt tal, og kan man overhovedet sætte en værdi på et menneskeliv? Nej, det kan man ikke, men velfærdsstaten gør det nu i praksis hele tiden. … Selvom det lyder kynisk, sætter samfund som det danske i praksis en pris på liv. Ca. en halv million kroner pr. kvalitetsjusteret leveår. Og den pris er usammenligneligt meget lavere end den pris, vi har betalt for at redde tabte liv til corona. …

Der er naturligvis stor opbakning til nedlukningen. Det skyldes især frygt. En frygt, der ikke mindst er blevet oppisket af vores statsminister. Det har gjort nedlukningen populær, men ikke gjort den ansvarlig. Det har været en beslutning med astronomiske konsekvenser for vores land. Og vi kommer til at betale den pris i flere årtier.”

(Mette Frederiksen med ‘Emilia’ fra Børneavisen under et pressemøde, 8. december 2020; Foto: FB)

“In re-directing the members’ subconscious feelings away from the Party’s government of Oceania, and towards non-existent external enemies, the Party minimises thoughtcrime and the consequent, subversive behaviours of thoughtcriminals.” (Wikipedia om brugen af fjendebilleder i George Orwells 1984)

Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link71 kommentarer


8. december 2020

23-årige Ida fester trods forbud: “Jeg tror ikke, der er så stor forskel på 2. verdenskrig og corona.”

Man skal være 18 år gammel for at stemme i det her land, men det er nok lige i underkanten. Interview med 23-årige Ida i BT – Studerende: Jeg har aldrig festet så meget som under corona.

“Om dagen læser 23-årige Ida til sosu-assistent, men i weekenderne fester hun løs og glemmer alt om corona og værnemidler. Lørdag aften deltog hun i en stor piratfest på Rådhuspladsen i København, der blev lukket af politiet. …

‘Jeg har festet langt mere i coronatiden end før. Når man ikke må, så vil man gerne,’ siger hun. …

Selv om Ida deltog i festen, synes hun i bund og grund, det var forkert.

‘I virkeligheden er det lidt ærgerligt, at man gør det, når man ved, hvad der kan ske. Men unge folk som os vil jo bare gerne have det sjovt. Jeg tror ikke, der er så stor forskel på 2. verdenskrig og corona. Dengang var der sikkert også unge, der festede, selv om der var udgangsforbud.‘”

(Alicia Silverstone som Cher Horowitz i Amy Heckerlings Clueless, 1995)

Oploadet Kl. 00:34 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


5. december 2020

“Da er livet ej så svært, døden ikke heller.”

Uriasposten er en personlig blog, så her lige en meget personlig opdatering. Det har været en barsk uge. For nogle uger siden fik Kurt, min mors samlever siden 1996, konstateret leverkræft. Prognosen skulle foreligge i mandags, men søndag aften blev han imidlertid indlagt efter en hjerneblødning. Mandag aften sov han stille og roligt ind – uden smerte. Landmandssønnen fra Ikast, der i sine velmagtsdage ejede hoteller og restauranter, endte sine dage som en livsglad folkepensionist. Selvom han ikke var min far, blev han ‘farfar’ for mine børn. Han blev 77 år.

Begravelsen blev holdt tidligere i dag i Fredenskirken (Viby J). Vi sang ‘Dejlig er jorden’ (B.S. Ingemann, 1850) med fine ord om ’slægt skal følge slægters gang’, og sluttede af med Christian Richardts ‘Væbnersang’ (1867).

“Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

(Fredenskirken, Viby, 5. december 2020)

Oploadet Kl. 19:23 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper