Jeg ser normalt ikke sci-fi, men gjorde i påskedagene en undtagelse med Equilibrium (Cubic). En dystopisk film fra 2002, der forener Matrix med Orwell’s 1984, i det der godt kunne læses som en kritisk kommentar til tidens ‘anti-racisme’. En karikeret udgave af Sverige anno 2013. Herunder plottet beskrevet på IMDB.

“Equilibrium is set in the futuristic, and dystopian city-state of Libria. The film explains how, in the early years of the 21st century, a devastating Third World War breaks out, the impact of which brings civilizations across the planet to their knees. After the war ends, world leaders fear that the human race cannot possibly survive a Fourth World War, and so set about building a new society which is free of conflict.

Believing that human emotion is responsible for man’s inhumanity to man, the new leaders ban all materials deemed likely to stimulate strong emotions, including art, music, and literature. These materials are rated ‘EC-10′ for ‘emotional content’… Furthermore, all citizens of Libria are required to take regular injections, called “intervals,” of a liquid drug called Prozium, collected at the distribution centers known as “Equilibrium”.

Libria is governed by the Tetragrammaton Council, which is led by a reclusive figurehead known as “Father”. Father never interacts with anyone outside the ruling council, but his image is omnipresent throughout the city in a strong cult of personality. The Tetragrammaton Council strives to create identical lives for all Librians and uses its police state apparatus to enforce unity and conformity. … The Clerics exist for the purpose of locating and destroying EC-10 materials and for pursuing, apprehending, and, if necessary, terminating ‘sense-offenders’ people guilty of feeling emotions.”

(Christian ‘Preston’ Bale inspicerer modstandsbevægelsens samling af EC-10-materiale)

Selvom jeg selvfølgelig gerne vil sprede ordet, så har jeg i dag takket nej til Radio24syv, der til fredagens udgave af Forfra med Jeppesen havde inviteret mig i studiet til en debat om ‘nationalkonservatisme’ – og folk ‘der ikke føler sig repræsenteret af det givne politiske establisment’.

Fint emne, men Michael Jeppesen er formentligt mere underlødig end Martin Krasnik, og hvorfor skulle jeg så rydde kalenderen for at medvirke i et direkte radioprogram, der nemt kommer til at omhandle graden af egen ondskab. Tak, men nej tak.

En Urias-læser der anvender Norton Login Assistant opdagede ved et tilfælde, at Uriasposten.net figurerer i kategorien ‘Hate’. Det ødelægger ikke min nattesøvn, men der kan jo næsten kun været et formål.

Det er stadig koldt, men selvom vinteren kæmper hårdt for at holde foråret ude, så lykkedes det ikke helt. Jeg så årets første Vibe på Sjælland tidligere på måneden, og selvom jeg ikke kom på ‘skudhold’ af Kongeedderfuglen ved Limfjorden i går, så hørte jeg dog trods alt Sanglærken. Det fandt pudsigt nok sted ved Edderfuglevej (Egense), hvor de mest dedikerede ornitologer fandt sjældenheden blandt rastende Edderfugle.

(Kongeedderfugl i Limfjorden, set fra Egense-siden)

Der er også klart vejr i dag, og jeg håbede lidt at en usædvanlig tillidsfuld Vandriks stadig ville være stationær ved en lille bæk tæt på Egå Engsø. Skæbnen ville det dog sådan, at det årlige motionsløb rundt om søen havde havde start og slut samme sted, så var den selvfølgelig piist væk. Nuvel. Det blev et par gode timer, med Vandrefalk og Ravn som højdepunkter. Årets første Rørspurv, og i nogenlunde foto-afstand fra Taffeland.

(Vandrefalk)

(Ravn)

(Territorial måge)

(Troldand)

(Knopsvane)

(Taffeland og Grågås)

I sidste uge gav jeg her på siden, et eksempel på personlig hetz fra P77-bloggeren Carsten Halvorsen, der ikke helt kan få armene ned, efter han forleden opdagede, at to af hans politiske modstandere danner par privat. Jeg er en afstumpet højreekstremist der mangler empati, meget lig Breivik, og det samme gælder min politiker-kæreste. Onsdag i sidste uge gik han atter over grænsen, da han i en post på sin ‘Halvorsensk’-blog antydede, at jeg skulle være alkoholiker, og i samme ombæring henviste til et forlist ægteskab.

(Carsten Halvorsen om undertegnede på Halvorsensk.wordpress.com, 6. marts 2013)

Ovenviste foto blev brugt som illustration. Det var en ualmindelig god dag i 2005. George W. Bush gæstede København, og nok så mange voldsparate venstreradikale kunne ikke ødelægge humøret. Jeg blev skilt nogen tid efter, men det havde intet med alkoholvaner at gøre. Jeg var ikke den eneste der blev skilt i denne tid, og Carsten Halvorsens egen skilsmisse er objektivt set noget mere interessant.

En del del kender historien om hvorledes Halvorsen den 8. august 2005 med en promille på 1,71 angreb eks-konens nye ven med køkkenknive. Efter anholdelsen citeres han for følgende trussel mod rivalen: “Du skal være glad for, at jeg ikke fik fat i dig, for så havde jeg skåret halsen over på dig, parteret dig og smidt dig ud til hundene.”

I politirapporten noteres det, logisk nok, at anholdte “forfulgte forurettede med den hensigt at dræbe ham”. Halvorsen blev dømt for trusler om vold, hærværk og spirituskørsel, men trods alt, frikendt for drabsforsøg i Østre Landsret.

Den del af historien er velkendt, men Halvorsens skilsmisse var en konsekvens af en tidligere dom, hvad nævnes kort i en enkelt artikel.

“Selv sammenlignede Carsten Halvorsen sin opførsel med et stykke absurd teater, efter at hans tilværelse var sunket grus, da han året før havde fået en dom for incest mod sin steddatter.” (Fyens Stiftstidende, 10. februar 2006, Jaloux ægtemand fik tre år bag tremmer)

(Fyens Stiftstidende, 9. august 2005)

Fyens Stiftstidende har flere gange skrevet om Svendborgs tidligere Kulturkonsulents ‘sociale deroute’.

(Fyens Stiftstidende: 19. august 2004 & 10. februar 2005)

“Tre måneders fængsel. Det blev straffen til en 56-årig svendborgenser for gentagne sexuelt krænkende befølinger af en kun 15-årig steddatter og for trusler mod sin tidligere hustrus nye kæreste. … Den 56-årige blev dømt for blufærdighedskrænkelse ved over en periode for to år siden adskillige gange at have befølt den dengang 15-årige steddatter intime steder. …

Den dømte er siden blevet skilt fra steddatterens moder.” (Fyens Stiftstidende, 19. august 2004)

“En mor fandt et digt, forfattet af datteren, dengang 15 år. “Incest”, hed det: “Engang var jeg din lille pige. Nu er jeg Karl Marx’ pige. Nu kan du ikke tungekysse mig mere.” Samtaler tog fart, psykologer blev tilkaldt, og politiet involveret.

Pigens stedfar, en 56-årig mand, blev sidste efterår idømt tre måneders ubetinget fængsel ved byretten i Svendborg for et antal blufærdighedskrænkelser mod pigen. … I går slap han billigere. I ankesagen fandt Østre Landsret ham ganske vist stadig skyldig i anklagerne, men berøringerne af pigen var af sådan en art, at de sammenholdt med mandens gode personlige forhold kun skulle medføre en betinget dom på tre måneders fængsel. …

- Jeg har mistet alt. Min kone, hus, arbejde, erhvervsevne. Jeg har forsøgt selvmord og kan nu se frem til ti års arbejdsløsehed… I dag er han invalidepensionist…” (Fyens Stiftstidende, 10. februar 2005)

Efter DR Dokumentaren om ‘Et ekstremt netværk’, benyttede P77-bloggeren Carsten Halvorsen lejligheden til associere undertegnede og min politiker-kæreste, med massemorderen Anders Behring Breivik. Grafisk illustreres jeg i Peter Lundin-stil med to-farvet ansigt. I øvrigt genbrugt fra en nu slettet anonym hadeside.

Her citeret fra Halvorsensk (på WordPress).

“Det blev også tydeligt, at Anders Breivik er blevet tilskyndet til sin forfærdelige terrorhandling af højreorienterede hadesider. … Men også Dansk Folkepartis andet byrådsmedlem i Odense, Pernille Bendixen, taler med to tunger. Privat kommer hun sammen med den berygtede højreekstremist Kim Møller, som bestyrer Danmarks mest hadefulde og antimuslimske blog Uriasposten. Kim Møller gør alt, hvad kan for at skabe had til muslimer og venstreorienterede og på hans blog findes detaljerede diskussioner sted om nødvendigheden af en kommende borgerkrig mod muslimer og venstreorienterede. I forbindelse med det seneste kommunalvalg brugte Kim Møller sin hjemmeside til at reklamere for sin kæreste, Pernille Bendixen. … det modbydelige antimuslimske netværk har såmænd også tråde ud til folkevalgte politikere på højrefløjen. Bag deres pæne demokratiske facader arbejder de i det skjulte for at skabe voldelige konfrontationer med herværende muslimer.”

Flere tippede mig om blogposten, som jeg egentligt havde tænkt mig at ignorere. Det viser sig så, at indlægget, pludselig også lå på forsiden af Fyens Stiftstidende Online, Fyens.dk. Kæresten kontaktede avisens debatredaktør, og påpegede konkrete fejl, samt det injuriende aspekt, hvorefter avisen besluttede sig for at fjerne kopien på Fyens.dk.

Den lå under en sektion for abonnenter kaldet ‘Baglandet‘, der kan bruges til at offentliggøre historier fra avisens lokalområder, og selvom Halvorsen tre gange i sidste måned skrev om mig her, så har det aldrig været en fri-debat-sektion. Tophistorierne på Baglandet er lige nu ‘Frank Hvam i Tobaksgaarden’, Fællesspisning i ‘Køng Forsamlingshus’ og en musical i regi af Nordfyns Friluftsspils Ungdomsteater. Her hører Halvorsens platte associationstrick i sagens natur ikke hjemme.

(Grafik anvendt på ‘Halvorsensk’, 28. februar 2013; Urius Oregon)

Halvorsen kommenterer i dag sletningen på egen blog, og ligesom han stædigt fastholder at mit privatliv er interessant for andre, så ser han ligefrem avisens sletning som udtryk for censur pålagt af højrefløjen.

“… om står at læse andetsteds her bloggen, havde jeg også lagt ud på Fyens Stiftstidendes ”Baglandet”. … og Pernille Bendixen, som privat er kæreste med den berygtede højreekstremist Kim Møller fra hadebloggen ”Uriasposten”.

Disse afsløringer har nu medført, at Stiftstidendende har fjernet min artikel fra Baglandet efter klager fra – guess who? – Alex Ahrendtsen og Pernille Bendixen. Ahrendtsen benægter i en klage til Stiftstidende ethvert kendskab til ”No-Kay”, og Bendixen benægter ethvert kendskab til Kim Møller.

Det sidste til trods for, at Kim Møller på sin blog 14. november omtaler hende som ”min kæreste”. Jeg kender heldigvis ingen af de to, og det kan da godt være, at eksfru Bendixen måske har gjort det forbi med Kim Møller – måske endda efter et vink fra partitoppen i Dansk Folkeparti. Hvem ved?

… Tror man virkelig, at højrefløjen seriøst er interesseret i ytringsfriheden efter en oplevelse som denne?”

Opdate. Loonierne fortsætter med halve og hele løgne. Jeg kommenterer løbende her.

Faste læsere vil vide at jeg har en lille fetisch for Boston-bandet Lemonheads, der med Evan Dando i forgrunden fik en vis succes med skæve melodiske sange tilbage i 90′erne. I 80′erne var bandet mere en slags post-punk, og noget af det bedste fra den tid er skrevet af Ben Deily, der blandt andet satte musik til vers af Emily Dickinson (1830-1886). Eksempelvis anvendte han digtet ‘After great pain, a formal feeling comes’ (ca. 1850) i Burying Ground (Creator, 1988), hvis afslutning jo næsten kunne være skrevet om den vestlige kultur.

After great pain, a formal feeling comes

After great pain, a formal feeling comes –
The Nerves sit ceremonious, like Tombs –
The stiff Heart questions ‘was it He, that bore,’
And ‘Yesterday, or Centuries before’?

The Feet, mechanical, go round –
A Wooden way
Of Ground, or Air, or Ought –
Regardless grown,
A Quartz contentment, like a stone –

This is the Hour of Lead –
Remembered, if outlived,
As Freezing persons, recollect the Snow –
First – Chill – then Stupor – then the letting go –

(Emily Dickinson, ca. 1846)

“When a new book is published, read an old one.”, skrev en klog mand engang, og sådan har jeg efterhånden fået det med musik. Er der udgivet noget interessant siden årtusindskiftet, så har jeg overset det, og jo ældre jeg bliver, jo længere søger jeg tilbage. Eksempelvis til 1969, hvor Glen Campbell ramte hitlisterne med Jimmy Webbs Galveston, der ikke er skrevet som en protest mod Vietnamkrigen, men som en hyldest til Galveston lidt uden for Texas’ kyst, der havde sin storhedstid i 1800-tallet.

Glen Campbell var republikaner, og venner med Charles Heston og Ronald Reagan. John Wayne gjorde ham i 1969 til en del af filmindustrien med westernfilmen True Grit, og selvom Campbell er født i samme del af Arkansas som senere præsident Clinton, så er der mentalt en verden til forskel. Man uddanner ikke folkelige countrysangere på dyre universiteter.

(Glen Campbell i True Grit, 1969; Youtube)

Galveston oh Galveston
I still hear your seawinds blowing
I still see her dark eyes glowing
She was 21 when I left Galveston

Galveston oh Galveston
I still hear your seawaves crashing
While I watch the cannon’s flashing
I clean my gun and dream of Galveston

I still see her standing by the water
Standing there looking out to sea
And is she waiting there for me
On the beach where we used to run

Galveston oh Galveston
I am so afraid of dying
Before I dry the tears she’s crying
Before I watch your seabirds flying in the sun
At Galveston at Galveston

Jeg har i årenes løb modtaget en del juridiske trusselsbreve, og da en Lisbeth Eliasen for et par måneder klagede til Pressenævnet over en postering her på siden, så har det ikke ligefrem påvirket min nattesøvn. Fra Pressenævnet – Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00369.

“Pressenævnets formand udtaler:

Da den internetside, hvorpå den pågældende omtale er bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over Uriasposten.net hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.“

Sidste søndag blev Brun Tornskade set ved Årslev Engsø. Den har været stationær på lokaliteten hele ugen, og lod sig nemt genfinde tidligere i dag, da den stadig belejres af 25-30 euforiske fuglekendere med teleskoper pegende i samme retning. Den kom aldrig helt tæt på, men da det blot er anden gang et eksemplar af racen er set i Danmark, så er alle fotos per definition gode. Den er født i år (1K), og ligner hermed lidt den mere almindeligt forekommende rødryggede. Mere på Netfugl.dk.

(Brun Tornskade, Lanius cristatus, 11. november 2012; Dokumentationsfoto)