13. marts 2015

En kærestetur til Slesvig, Hedeby, Dannevirke…

Tilbage i februar 2010 jeg blev slået ned af Antifascistisk Aktion under en demonstration i Århus, og afledt af episoden blev jeg inviteret til at tale ved et arrangement i Trykkefrihedsselskabet. Under den efterfølgende middag, kom jeg til bords med Kurt Westergaard, og et par skrappe madammer fra Odense. Nogle uger senere genså jeg den ene under private former, og vi har nu været kæreste i fem år. Som stout jyde er jeg ligeså romantisk som Jack Nicholsen i ‘As Good as It Gets’ (1997), så højtideligheden vil blive fejret med et weekendophold i det historiske Slesvig og nærliggende Hedeby og Dannevirke. Vi kører om lidt – og ja, hvis nogen var i tvivl – jeg tager pc’en med.

(Herrested kirke, 9. marts 2015)

“Herrested blev formentlig købstad under kong Valdemar 2. Sejr i perioden 1202 til 1241. Det første kendte privilegium er fra 1258, men allerede i 1415 overgik købstaden dog til at være landbirk og ophørte således med at være købstad. Den nære naboby, Nyborg, havde i praksis gjort det umuligt for Herrested at fungere som købstad. Uden adgang til vandvejene var udviklingsmulighederne særdeles begrænsede.” (Den Digitale Byport)

Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


27. februar 2015

En torsdag i februar: Dominanskultur på motorvejen ved Århus N – Sigøjnere på Strøget i København

Torsdag eftermiddag havde jeg en multikulturel oplevelse på motorvejsnettet ved Århus Nord. To biler af ældre dato kørte parallelt i to spor med blot 85-90 km/t, og blokerede hermed for overhaling. Der blev kommunikeret fra åbne vinduer mellem de to biler, blandt andet med håndtegn, og det var tydeligvis en magtdemonstration. Jeg trak ind til højre, og der dannede sig hurtigt kø. Efter noget der ligner 30-40 sekunder lykkedes det en hvid varevogn at presse sig igennem ved at køre vanvittig tæt, noget jeg bevidst undlod. Da jeg endelig fik mulighed for at overhale den ene, en slidt Mercedes, blev mine fordomme bekræftet: Somalisk af udseende. “I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt”, kunne jeg have skrevet på Facebook.

Herunder et multikulturelt stemningsindtryk fra København, hovedstad i grænseløse Danmark.

(Foto: Kirsten Damgaard)

Oploadet Kl. 05:54 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


9. februar 2015

Grønspætte, Anderstorp (Sverige), 9. februar 2015

Vejret i Sverige er fremragende, og Småland viser sig fra sin bedste side. Vi lagde ud med en privat overnatning i Markaryd, og indtog morgenmaden sammen med flere børnevenlige egern. Herfra videre til den lokale Elg-safari. Vi ankom til sommerhuset i Anderstorp sidst på eftermiddagen i går, og det frostklare vejr gav gode betingelser for ornitologen i mig. Ikke vildt mange arter, men mit livs blot anden Grønspætte blev foreviget håndholdt med et rimeligt resultat. Jeg hørte dens ‘latter’ flere gange senere på dagen, så med lidt held får jeg chancen igen.

(Privat indkvartering hos dansksindet i Markaryd)

(Markaryds Älgsafari)

(Grønspætte, hun)

Oploadet Kl. 21:32 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


7. februar 2015

På vej til Småland…

Jeg har vinterferie, og den sammenbragte familie er i skrivende stund på vej mod Småland. Først et besøg hos en blogger-veninde i Markaryd, og herfra videre til et skønt sommerhus i Gislaved. Eneste plan er afslapning, men hvis alt falder i hak bliver der nok også tid til en blogpost eller to. Skulle der dukke et par fotogene fugle op på foderbrættet, så står jeg klar med kameraet. Livet er skønt!

(N.C. Wyeth, The Portrait of a Farmer, 1943)

Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:


14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)



12. januar 2015

Uriasposten på farten: Pegida’s ’12. Grosser Abendspaziergang’, Dresden, 12. januar 2015

Jeg er på vej til Pegida’s ’12. Grosser Abendspaziergang’ i Dresden. Ingen opdateringer her på siden før onsdag, men i mangel af bedre alternativer, oploader jeg et par stemningsbilleder til Twitter.


Oploadet Kl. 08:12 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


31. december 2014

Godt nytår!

Så blev det nytår, og tid til at se det hele lidt oppefra. Personligt var det et hårdt år, og det har i perioder været næsten umuligt at holde Uriasposten kørende ved siden af fuldtidsjob, og et nogenlunde almindeligt familieliv. Skelsættende for mit vedkommende, var en tidlig morgen i foråret, da jeg en sen nattetime faldt i søvn på motorvejen. Vågnede op med kurs direkte mod et flette-skilt, og kun en hurtig manøvre – højre om skiltet med 90-95 km i timen, gjorde at jeg slap med chokket. Siden har jeg sovet mere, og kørt lidt mindre.

Efter flere års dødvande rent politisk, kan der spores fremgang. Morten Messerschmidt slog alle rekorder ved EP-valget, Dansk Folkeparti har etableret sig som ‘second to none’ i dansk politik, og måske mere væsentligt – der tegner sig konturene af en fælles-europæisk trend. Vi har set folkelige demonstrationer i Frankrig, Italien, og med PEGIDA, også i Tyskland.

Jeg tror ikke på massedemonstrationer i Danmark for nuværende, og der er noget der tyder på at et kulturkonservativt oprør mod kæde-indvandring og multikultur, vil starte i lande der ikke er helt så hårdt ramt af den kulturelle nihilisme der klistrer til velfærdsstaten. Det fungerer i Dresden, og selvom der er langt til det tidligere Østtyskland, så har jeg planlagt at deltage i demonstrationen mandag d. 12. januar.

Paradoksalt nok, så erstatter turen til Dresden en længe overvejet tur til England senere på måneden. Den 24. januar er det nøjagtig 50 år siden Winston Churchill døde, og det er bestemt en pilgrimsrejse værd. Hvis der arrangeres noget officielt senere på året, så tager jeg et billig-fly. Chartwell revisited.

En nystartet dansk udgave af PEGIDA har på Facebook annonceret en ‘spadseretur mod ekstrem Islam‘ i Kongens Have, den 19. januar Kl. 18.00. Samtidig demonstreres i Århus ved Den Gamle By. Initiativtagerne frabeder sig deltagere iført militaristiske symboler eller andet der markerer tilknytning til kendte organisationer. Det kan jeg kun bifalde. Sagen er vigtigere end kulørte trøjer.

Slutteligt kan jeg afsløre, at den anden årlige Mosbjerg Folkefest afholdes lørdag den 4. juli, og jeg tør godt love, at det bliver årets oplevelse. Sæt kryds i kalenderen, og se frem til at en lang dag blandt ligesindede.

Uriasposten ville være en skygge af sig selv, hvis ikke jeg fik hjælp udefra, og I kære læsere, bliver bedre og bedre. Det betyder desværre også, at jeg ofte ikke får svaret venligt på forespørgsler, tips og bidrag. Tak til dem jeg ikke fik svaret. Uden Jer alle, ingen Uriasposten.

Fra hjertet. Godt nytår!

(Undertegnede på Kongeskibet Dannebrog, Odense Havn, 19. juni 2014)

Oploadet Kl. 16:03 af Kim Møller — Direkte link89 kommentarer
Arkiveret under:


23. oktober 2014

Sidste rapport fra Langeland: Nydelig købstad, Til salg-skilte, asylansøgere og billedskønne skægmejser

Jeg har haft et par afslappende uger på Langeland, men i morgen er det slut. De senere dage har jeg turet Ristinge havn og hale, Tryggelev nor, Nørreballe nor samt sydlige lokaliteter i og omkring Keldsnor. Naturen er skøn, men det er også lidt trist. I Humble hvor jeg købte den ferie-afsluttende rødvin, er hver anden butik lukket, og øen er tapeseret med Til salg-skilte. Udover Rudkøbing der stadig ligner en pulserende 1800-tals købstad, og lidt liv i småbyerne Tullebølle og Humble, er der kun enkelte butikker på øen.

I det lys kan jeg godt forstå Langelands Kommune ikke har noget imod asylcentre. Det ses rundt omkring. Hver anden cyklende på øen er tydeligvis født i et andet land. En del venter på bussen, en enkelt gang har jeg sågar set en decideret ‘Asylbus’ (Asylcenter Holmegaard). Et par gange har jeg set større grupper asylansøgere i Superbrugsen Rudkøbing, og det vakte lidt opsigt da et par afrikanere – måske mor og bedstemor – var i håndgemæng over hvorvidt de skulle købe en større Lego-pakke. I dag så jeg en cyklende afrikaner med et meget synligt kors om halsen. Selvfølgelig vil asylcentrene påvirke øen, men asylansøgerne er der kun kort tid, og ghetto-problematikken bliver aldrig Langelands.

Ornitologisk set kunne det godt have været bedre. Jeg har set en masse fugle, men er ikke kommet tæt på de mest spændende arter. Ringmærkerne ved Keldsnor har venligt fremvist småfugle såsom Gærdesmutte, Rørsanger, Træløber og Fuglekonge, men ugens højde er uden tvivl dagens Skægmejser. Der blev ringmærket en hel del i dag, og jeg valgte derfor at placere mig ved sivene 100 meter fra ringmærkningsområdet. Skægmejser ‘plirrer’ på en særlig måde, og der gik ikke længe før jeg fik en lille flok på skudhold. De var kun synlige da de skiftede placering, og blev mindre og mindre aktive.

Jeg var ved at opgive, men fulgte et par, der belønnede mig for tålmodigheden. Jeg skød 10-20 billeder med manuel fokus på ligeså mange sekunder, og så var de videre. Det ene blev nogenlunde, og så har jeg faktisk ikke engang været uheldig.

(Fuglekonge, Keldsnor fuglestation)

(Admiral på fugletårn, Gulstav mose)

(Sortkrage, Ristinge havn)

(Brombærspinder, Ristinge havn)

(Marstal Værft fotograferet fra Ristinge hale)

(Mark ved Kædeby/Lindelse)

(Mark ved Kædeby/Lindelse)

Oploadet Kl. 20:36 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


21. oktober 2014

Endnu mere Langeland: “Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi, Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki'”

Endnu en regnvejsdag på Langeland, og hvis du vil se en bloggende jyde i kongeblå gummistøvler, så er det nu. Jeg hører en del radio, og med en bogaktuel Jesper Tynell (Irak-krigens begrundelse…) er P1 udelukket. Den første stund med Radio24syv inkluderede et interview med samme, og så var stilen ligesom lagt. Jeg blev blandt andet forulempet med et indslag om en russisk ‘Miss Hitler’-konkurrence, der blev afsluttet med en modstilling af ‘frihedssøgende’ og ‘højreekstremisme’. Eks-kommunisten Putin repræsenterede (i lighed med nationalsocialisme) højreorienterethed.

Herefter var der Reporterne, hvor et af dagens gennemgående emner var hvorvidt en kvindelig hjemmeplejer fra Frederikshavn skulle fyres på grund af en racistisk kommentar om muslimer på Facebook. Den ene vært fortalte sidst i programmet, at han stemte på Morten Messerschmidt til EP-valget, men selvom debatten ofte er mere nuanceret end den tilsvarende på P1, så er det venstrefløjens kampe der udkæmpes. Med eller uden en stemme på Dansk Folkeparti. Det mest borgerlige man kan gøre med sin radio er at slukke den.

(Admiral på nælde, Dovns klint)

Jeg har i nogle dage forsøgt at komme på skudhold af Sortkrage og Kvækerfinke, men det er småt med det ornitologiske og jeg har måtte supplere med et besøg hos ringmærkerne på Keldsnor fuglestation. Her er der de senere dage blevet ringmærket spændende arter såsom Pungmejse, Skægmejse og Ringdrossel. Da jeg var der så jeg Jernspurv, Blåmejse og Gærdesmutte. Ikke dårligt, men eneste nye art under opholdet har været en forbiflyvende (mørkbuget) Knortegås i Botofte.

(Gærdesmutte, Keldsnor)

(Mørkbuget knortegås, Botofte)

(Tårnfalk, Gulstav mose)

Kaffen købes på den sydgående landevejs ‘Nordenbro Kontantforretning’, der i al sin enkelthed både er iskiosk, bager og antikvitetshandel. Trods navnet tager de også betalingskort. I Rudkøbing har jeg blandt andet besøgt Tingstedet, en 1700-tals købmandsgård fyldt med antikviteter. Jeg købte en bog om Langelandsbanen, øens jernbane 1911-62, og hvis det ikke klarer op, så har jeg i det mindste lidt læsestof.

Fra beskrivelsen af den officielle indvielse en efterårsdag for lidt over hundrede år siden.

“Konsessionsudvalgets formand og nyslået Ridder af Dannebro, proprietær I. A. Hansen Tjørnebjerg Gård åbnede de officielle talers række med en tale for Kongen: “Det er en særlig festdag for os. Den er ganske vist ikke nået uden kamp, men vi håber, at banen vil bringe os, hvad vi venter af den Mange slutter sig til os i dag i dette ønske, men der er dog et særligt hjerte, som slutter sig til vore håb og ønsker, og det er Hans Majestæt Kongens. Vi håber, han må opleve mange fredens år. ‘Kongen leve’. Derefter spillede orkestret ‘Kong Christian’, og alle rejste sig ærbødigt. I aftenens forløb blev nedenstående sang, med stolthed i stemmerne, sunget af de mange feststemte deltagere.

Hos Digteren lued’ Begejstringens Ild
Den Gang han paa Langeland landet:
De skønneste Roser, de fedeste Sild …

Hvad nytter det, Rosen i verden blev sat,
Hvis ej den blev taget til eje
Når Grenen laa ensom i Havet forladt
Langt bort fra tiltraadte Veje
Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi
Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki’

(Ulla Arndt Madsen, Langelandsbanen, 2011. S. 23)

(Nordenbro Kontantforretning, Nordenbro)

(Dannesbogaard, Herslev)

(Til salg-skilt ved Asylcenter Holmegaard, Bagenkop)

Oploadet Kl. 21:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


20. oktober 2014

Mere Langeland: “Gør dit bedste broder. Hold folkene sammen. At de ærligt forsvarer deres fædreland”

Det blev fredag, og et par af bloggosfærens anonyme eksistenser kom til efterårsdomicilet på Langeland. Det startede med lidt hurtig mad, en solid omgang stærkøl (herunder Ørbæk Bryghus’ Nyborg Kongebryg) og en flaske Ripasso. Der blev også drukket lidt Heineken, men den røde stjerne bag på dåsen gav den en grim bismag.

Vi var tidlige oppe lørdag, og efter den obligatoriske bacon, var det tid til en ekskursion på det nordlige Langeland.

Vi skulle se dysser, og lagde vejen forbi nogle stykker. En Rød fluesvamp stod flot ved langdyssen Ringelshøj (ved Tullebølle).

Det var oplagt at besøge Tranekær og lørdagens landsbymarked. Det var småt med bøger, men der var alligevel interessante lopper. En svensk forfattet bog om en rask drengs oprør mod sine forældres ‘lidt halvhjertede socialistiske indstilling’, hævede øjenbrynene, men ikke købt. De andre drak lidt af Fru Grøns hjemmebrændt.

Min trofaste researcher købte et indrammet portræt af Kaj Munk, og jeg erhvervede tre tomme sodavandsflasker, heraf en Carlsberg med det forkætrede ‘svastika’ (udgik 1940).

Der var en del folk på gaden, men byen var tydeligvis på retræte. Rådhuset var lukket, og den prægtige skolebygning fra år 1800 var i forfald. Jeg så ingen traner i Tranekær udover den i byvåbenet, men det er slet ikke utænkeligt. De trækker over Langeland, og kunne fint raste på markederne omkring byen.

Tranekær slot stod flot i landskabet, men slotsparken var lidt af en skuffelse. Broen til det Disney-agtige slot endte i ufremkommelig tjørn, lidt som multikulturen. Årstiden er ikke den bedste til skovvandring, men godt for svampene. Her en Skade-blækhat.

Efter et hurtigt kik på Tranekær slotsmølle, forsøgte vi at finde Andemosen, og mindestenen for Vincents Steensen, en lokal godssejer der faldt i et af Svenskekrigenes mange slag den 7. februar 1659. Angriberne blev besejret, men måneden efter måtte øen kapitulere. Det tilgængelige kortmateriale var ikke til megen hjælp, og først da vi spurgte på godset kom vi videre. Mindestenen lå på deres grund, men hvis vi parkerede kunne vi godt få lov til at gå ud mod kysten og se stenen. Den stod flot, trukket tilbage fra stranden. Historiens vingesus uden et licensfinansieret filter.

“Et stykke nord for Stoense går vejen til til herregården Steensgård, oprindelig Krogagergård, der har været i samme slægts eje i snart 400 år… Blandt disse mange Steen’ser var også Vincents Steensen, landsdommer og Langelands forsvarer mod svenskerne; da Wrangel 1659 angreb ved Andemose på Steensgårds jorde, red han straks imod dem med sine folk. Angrebet blev afslået, men Vincents Steensen var blevet dødeligt såret. Til Oberstløjtnanten råbte han: ‘Ak, broder jeg er skudt, jeg må dø, gør blot dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke viger fra hverandre, men ærligt forsvarer deres fædreland.'” (Johan Hvidtfeldt, Langeland. Det fynske Øhav, Turistårbogen, 1970, s. 134)

“17.2.1659 førte den svenske rigsadmiral og feltmarskal K. G. Wrangel personlig et stort anlagt, af krigsskibe beskyttet angreb mod øen og forsøgte landgang på østsiden ud for Steensgård. S. var i embedsforretninger i Rudkøbing og fik ilbud om angrebet; han hastede hjem, og uden at gå ind i huset bevæbnede han sig, fik en frisk hest og skyndte sig til landgangsstedet hvor han sammen med Bernebach førte soldatesken og bønderkompagnierne til angreb, selv med pistol i hånden. Herunder blev han truffet af et kardæskskud; blødende af 20 sår sank han af hesten idet han opfordrede sine kampfæller til fortsat angreb. Han blev lagt på en vogn og ført op til sin gård hvor han døde samme aften.” (Wikipedia)

“Her afsloges svenskernes angreb 7 og 8 febr. 1659
Og her gav Landsdommer Vincens Steensen
og mange andre deres liv
Gør dit bedste broder
Hold folkene sammen
At de ærligt forsvarer deres fædreland
(Mindesten ved Andemose, 1909)

Godt trætte kom vi hjem, og efter endnu et forrygende måltid (med Barolo) blev der tændt op i brændeovnen, mens desserten blev fortæret. En nordvest-fynsk eks-blogger fik tåre i øjnene over det røde snackpeber, men han ved som de fleste, at smerte er svaghed der forlader kroppen.

Planen for søndag var det sydlige Langeland, men det druknede i regn. Vi så blandt andet en jættestue ved Søgård, Dovns klint, Bagenkop havn og de for øen så karakteristiske hatbakker. Af indlysende årsager valgte vi at tilbringe nogle timer på Skovsgård gods hvor Danmarks Naturfredningsforening er involveret i et større museumsprojekt.

Her så vi blandt andet Tyendemuseet og Vognmuseet. Masser af gode motiver fra en svunden tid.

I caféen drak vi lidt ‘økologisk Havtorn’, mens regnen haglede ned over slottets voldgrav. Det smagte lidt af appelsinjuice, men jeg vænner mig aldrig til ‘Det røde Ø’.

I løbet af dagen havde vi forsøgt at finde et åbent spisested, og det lykkedes i Kædeby, hvor der i den tidligere stationsbygning blev serveret traditionel kromad i velvoksne portioner. Lidt surrealistisk at selvsamme landsby for 15 år siden var i centrum for internationale socialisters aktioner mod lokale nationalsocialister.

Jeg er alene i huset de kommende dage, og håber vejret klarer lidt op. Lidt regnvejr gør intet, men alle har en grænse. Min går ved Øresund.

Oploadet Kl. 01:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper