23. oktober 2014

Sidste rapport fra Langeland: Nydelig købstad, Til salg-skilte, asylansøgere og billedskønne skægmejser

Jeg har haft et par afslappende uger på Langeland, men i morgen er det slut. De senere dage har jeg turet Ristinge havn og hale, Tryggelev nor, Nørreballe nor samt sydlige lokaliteter i og omkring Keldsnor. Naturen er skøn, men det er også lidt trist. I Humble hvor jeg købte den ferie-afsluttende rødvin, er hver anden butik lukket, og øen er tapeseret med Til salg-skilte. Udover Rudkøbing der stadig ligner en pulserende 1800-tals købstad, og lidt liv i småbyerne Tullebølle og Humble, er der kun enkelte butikker på øen.

I det lys kan jeg godt forstå Langelands Kommune ikke har noget imod asylcentre. Det ses rundt omkring. Hver anden cyklende på øen er tydeligvis født i et andet land. En del venter på bussen, en enkelt gang har jeg sågar set en decideret ‘Asylbus’ (Asylcenter Holmegaard). Et par gange har jeg set større grupper asylansøgere i Superbrugsen Rudkøbing, og det vakte lidt opsigt da et par afrikanere – måske mor og bedstemor – var i håndgemæng over hvorvidt de skulle købe en større Lego-pakke. I dag så jeg en cyklende afrikaner med et meget synligt kors om halsen. Selvfølgelig vil asylcentrene påvirke øen, men asylansøgerne er der kun kort tid, og ghetto-problematikken bliver aldrig Langelands.

Ornitologisk set kunne det godt have været bedre. Jeg har set en masse fugle, men er ikke kommet tæt på de mest spændende arter. Ringmærkerne ved Keldsnor har venligt fremvist småfugle såsom Gærdesmutte, Rørsanger, Træløber og Fuglekonge, men ugens højde er uden tvivl dagens Skægmejser. Der blev ringmærket en hel del i dag, og jeg valgte derfor at placere mig ved sivene 100 meter fra ringmærkningsområdet. Skægmejser ‘plirrer’ på en særlig måde, og der gik ikke længe før jeg fik en lille flok på skudhold. De var kun synlige da de skiftede placering, og blev mindre og mindre aktive.

Jeg var ved at opgive, men fulgte et par, der belønnede mig for tålmodigheden. Jeg skød 10-20 billeder med manuel fokus på ligeså mange sekunder, og så var de videre. Det ene blev nogenlunde, og så har jeg faktisk ikke engang været uheldig.

(Fuglekonge, Keldsnor fuglestation)

(Admiral på fugletårn, Gulstav mose)

(Sortkrage, Ristinge havn)

(Brombærspinder, Ristinge havn)

(Marstal Værft fotograferet fra Ristinge hale)

(Mark ved Kædeby/Lindelse)

(Mark ved Kædeby/Lindelse)

Oploadet Kl. 20:36 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


21. oktober 2014

Endnu mere Langeland: “Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi, Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki'”

Endnu en regnvejsdag på Langeland, og hvis du vil se en bloggende jyde i kongeblå gummistøvler, så er det nu. Jeg hører en del radio, og med en bogaktuel Jesper Tynell (Irak-krigens begrundelse…) er P1 udelukket. Den første stund med Radio24syv inkluderede et interview med samme, og så var stilen ligesom lagt. Jeg blev blandt andet forulempet med et indslag om en russisk ‘Miss Hitler’-konkurrence, der blev afsluttet med en modstilling af ‘frihedssøgende’ og ‘højreekstremisme’. Eks-kommunisten Putin repræsenterede (i lighed med nationalsocialisme) højreorienterethed.

Herefter var der Reporterne, hvor et af dagens gennemgående emner var hvorvidt en kvindelig hjemmeplejer fra Frederikshavn skulle fyres på grund af en racistisk kommentar om muslimer på Facebook. Den ene vært fortalte sidst i programmet, at han stemte på Morten Messerschmidt til EP-valget, men selvom debatten ofte er mere nuanceret end den tilsvarende på P1, så er det venstrefløjens kampe der udkæmpes. Med eller uden en stemme på Dansk Folkeparti. Det mest borgerlige man kan gøre med sin radio er at slukke den.

(Admiral på nælde, Dovns klint)

Jeg har i nogle dage forsøgt at komme på skudhold af Sortkrage og Kvækerfinke, men det er småt med det ornitologiske og jeg har måtte supplere med et besøg hos ringmærkerne på Keldsnor fuglestation. Her er der de senere dage blevet ringmærket spændende arter såsom Pungmejse, Skægmejse og Ringdrossel. Da jeg var der så jeg Jernspurv, Blåmejse og Gærdesmutte. Ikke dårligt, men eneste nye art under opholdet har været en forbiflyvende (mørkbuget) Knortegås i Botofte.

(Gærdesmutte, Keldsnor)

(Mørkbuget knortegås, Botofte)

(Tårnfalk, Gulstav mose)

Kaffen købes på den sydgående landevejs ‘Nordenbro Kontantforretning’, der i al sin enkelthed både er iskiosk, bager og antikvitetshandel. Trods navnet tager de også betalingskort. I Rudkøbing har jeg blandt andet besøgt Tingstedet, en 1700-tals købmandsgård fyldt med antikviteter. Jeg købte en bog om Langelandsbanen, øens jernbane 1911-62, og hvis det ikke klarer op, så har jeg i det mindste lidt læsestof.

Fra beskrivelsen af den officielle indvielse en efterårsdag for lidt over hundrede år siden.

“Konsessionsudvalgets formand og nyslået Ridder af Dannebro, proprietær I. A. Hansen Tjørnebjerg Gård åbnede de officielle talers række med en tale for Kongen: “Det er en særlig festdag for os. Den er ganske vist ikke nået uden kamp, men vi håber, at banen vil bringe os, hvad vi venter af den Mange slutter sig til os i dag i dette ønske, men der er dog et særligt hjerte, som slutter sig til vore håb og ønsker, og det er Hans Majestæt Kongens. Vi håber, han må opleve mange fredens år. ‘Kongen leve’. Derefter spillede orkestret ‘Kong Christian’, og alle rejste sig ærbødigt. I aftenens forløb blev nedenstående sang, med stolthed i stemmerne, sunget af de mange feststemte deltagere.

Hos Digteren lued’ Begejstringens Ild
Den Gang han paa Langeland landet:
De skønneste Roser, de fedeste Sild …

Hvad nytter det, Rosen i verden blev sat,
Hvis ej den blev taget til eje
Når Grenen laa ensom i Havet forladt
Langt bort fra tiltraadte Veje
Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi
Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki’

(Ulla Arndt Madsen, Langelandsbanen, 2011. S. 23)

(Nordenbro Kontantforretning, Nordenbro)

(Dannesbogaard, Herslev)

(Til salg-skilt ved Asylcenter Holmegaard, Bagenkop)

Oploadet Kl. 21:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


20. oktober 2014

Mere Langeland: “Gør dit bedste broder. Hold folkene sammen. At de ærligt forsvarer deres fædreland”

Det blev fredag, og et par af bloggosfærens anonyme eksistenser kom til efterårsdomicilet på Langeland. Det startede med lidt hurtig mad, en solid omgang stærkøl (herunder Ørbæk Bryghus’ Nyborg Kongebryg) og en flaske Ripasso. Der blev også drukket lidt Heineken, men den røde stjerne bag på dåsen gav den en grim bismag.

Vi var tidlige oppe lørdag, og efter den obligatoriske bacon, var det tid til en ekskursion på det nordlige Langeland.

Vi skulle se dysser, og lagde vejen forbi nogle stykker. En Rød fluesvamp stod flot ved langdyssen Ringelshøj (ved Tullebølle).

Det var oplagt at besøge Tranekær og lørdagens landsbymarked. Det var småt med bøger, men der var alligevel interessante lopper. En svensk forfattet bog om en rask drengs oprør mod sine forældres ‘lidt halvhjertede socialistiske indstilling’, hævede øjenbrynene, men ikke købt. De andre drak lidt af Fru Grøns hjemmebrændt.

Min trofaste researcher købte et indrammet portræt af Kaj Munk, og jeg erhvervede tre tomme sodavandsflasker, heraf en Carlsberg med det forkætrede ‘svastika’ (udgik 1940).

Der var en del folk på gaden, men byen var tydeligvis på retræte. Rådhuset var lukket, og den prægtige skolebygning fra år 1800 var i forfald. Jeg så ingen traner i Tranekær udover den i byvåbenet, men det er slet ikke utænkeligt. De trækker over Langeland, og kunne fint raste på markederne omkring byen.

Tranekær slot stod flot i landskabet, men slotsparken var lidt af en skuffelse. Broen til det Disney-agtige slot endte i ufremkommelig tjørn, lidt som multikulturen. Årstiden er ikke den bedste til skovvandring, men godt for svampene. Her en Skade-blækhat.

Efter et hurtigt kik på Tranekær slotsmølle, forsøgte vi at finde Andemosen, og mindestenen for Vincents Steensen, en lokal godssejer der faldt i et af Svenskekrigenes mange slag den 7. februar 1659. Angriberne blev besejret, men måneden efter måtte øen kapitulere. Det tilgængelige kortmateriale var ikke til megen hjælp, og først da vi spurgte på godset kom vi videre. Mindestenen lå på deres grund, men hvis vi parkerede kunne vi godt få lov til at gå ud mod kysten og se stenen. Den stod flot, trukket tilbage fra stranden. Historiens vingesus uden et licensfinansieret filter.

“Et stykke nord for Stoense går vejen til til herregården Steensgård, oprindelig Krogagergård, der har været i samme slægts eje i snart 400 år… Blandt disse mange Steen’ser var også Vincents Steensen, landsdommer og Langelands forsvarer mod svenskerne; da Wrangel 1659 angreb ved Andemose på Steensgårds jorde, red han straks imod dem med sine folk. Angrebet blev afslået, men Vincents Steensen var blevet dødeligt såret. Til Oberstløjtnanten råbte han: ‘Ak, broder jeg er skudt, jeg må dø, gør blot dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke viger fra hverandre, men ærligt forsvarer deres fædreland.'” (Johan Hvidtfeldt, Langeland. Det fynske Øhav, Turistårbogen, 1970, s. 134)

“17.2.1659 førte den svenske rigsadmiral og feltmarskal K. G. Wrangel personlig et stort anlagt, af krigsskibe beskyttet angreb mod øen og forsøgte landgang på østsiden ud for Steensgård. S. var i embedsforretninger i Rudkøbing og fik ilbud om angrebet; han hastede hjem, og uden at gå ind i huset bevæbnede han sig, fik en frisk hest og skyndte sig til landgangsstedet hvor han sammen med Bernebach førte soldatesken og bønderkompagnierne til angreb, selv med pistol i hånden. Herunder blev han truffet af et kardæskskud; blødende af 20 sår sank han af hesten idet han opfordrede sine kampfæller til fortsat angreb. Han blev lagt på en vogn og ført op til sin gård hvor han døde samme aften.” (Wikipedia)

“Her afsloges svenskernes angreb 7 og 8 febr. 1659
Og her gav Landsdommer Vincens Steensen
og mange andre deres liv
Gør dit bedste broder
Hold folkene sammen
At de ærligt forsvarer deres fædreland
(Mindesten ved Andemose, 1909)

Godt trætte kom vi hjem, og efter endnu et forrygende måltid (med Barolo) blev der tændt op i brændeovnen, mens desserten blev fortæret. En nordvest-fynsk eks-blogger fik tåre i øjnene over det røde snackpeber, men han ved som de fleste, at smerte er svaghed der forlader kroppen.

Planen for søndag var det sydlige Langeland, men det druknede i regn. Vi så blandt andet en jættestue ved Søgård, Dovns klint, Bagenkop havn og de for øen så karakteristiske hatbakker. Af indlysende årsager valgte vi at tilbringe nogle timer på Skovsgård gods hvor Danmarks Naturfredningsforening er involveret i et større museumsprojekt.

Her så vi blandt andet Tyendemuseet og Vognmuseet. Masser af gode motiver fra en svunden tid.

I caféen drak vi lidt ‘økologisk Havtorn’, mens regnen haglede ned over slottets voldgrav. Det smagte lidt af appelsinjuice, men jeg vænner mig aldrig til ‘Det røde Ø’.

I løbet af dagen havde vi forsøgt at finde et åbent spisested, og det lykkedes i Kædeby, hvor der i den tidligere stationsbygning blev serveret traditionel kromad i velvoksne portioner. Lidt surrealistisk at selvsamme landsby for 15 år siden var i centrum for internationale socialisters aktioner mod lokale nationalsocialister.

Jeg er alene i huset de kommende dage, og håber vejret klarer lidt op. Lidt regnvejr gør intet, men alle har en grænse. Min går ved Øresund.

Oploadet Kl. 01:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


15. oktober 2014

Tullebølle, Langeland, efterårsferien 2014

Vejret har ikke ligefrem været fremragende de første dage i min ferie, men drengene hygger sig indendørs med Matador og Minecraft. Med jævne mellemrum tvinger jeg dem udendørs, men det er svært er finde argumenter, når nu det drypregner det meste af dagen. Dagens højdepunkt er indkøbsturen til Rudkøbing, og når banden ikke stjæler min mobile netforbindelse, så arbejder jeg lidt på min Wordfeud-rating. Kæresten passer sit job i Odense, så ja – jeg keder mig lidt.

Det første man bemærker når man kommer til Langeland er de mange ‘Til salg’-skilte i vejkanten. Langeland har rigeligt med asylcentre, men det er jo nok et generelt udkantsproblem. Billige huse, masser af plads – og uspoleret natur. Her kunne jeg godt blive gammel.

Vilkårene for fotografering har ikke været optimale, så betragt denne post som en stemningsrapport. Her et view fra Rifbjerg strand (et par kilometer fra Klavsebølle, pun intended), hvor der var masser af småfugle, dog mest almindeligheder såsom Skovspurve og Gråspurve. Herunder sidstnævnte.

Der er masser af overflyvende fugle, og på markerne er der flokke af Bogfinker/Kvækerfinker. På den første tur i skoven så flere Fasaner, og en jagende Blå Kærhøg. Mens drengene legede med halmballer forsøgte jeg at tusmørke-fotografere en nærgående flagermus. Resultatet imponerer ingen.

Bortset fra Gråspurve, Skovskader og en enkelt Fasan, er det småt med fuglelivet i haven. Naboen, der selv er amatør-ornitolog, har derfor mere liv på matriklen. Ved fodringscentralen så jeg på få minutter Gærdesmutte, Blåmejse, Musvit. Herunder Skovspurve, Grønirisk, Bogfinke, Tyrkerdue og Stor flagspætte.

Naboen fortalte blandt andet, at Fuglekonge ofte sås i området. Jeg holdt lidt øje med granerne, og dagen efter lykkedes det. To styk. Svære at fotografere, men egentlig ikke særligt sky. Jeg håber at støde på dem igen en af de kommende dage.

Oploadet Kl. 20:25 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


1. oktober 2014

Et møde med Niddal fra Elstedhøj…

For nogle uger siden læste jeg en kronik af en Niddal El-Jabri i Information. Et klassisk Pia K-bashende læserbrev, med en personligt tvist.

Jeg er vokset op i Lystrup nord for Aarhus, mere præcist white trash-kvarteret Elstedhøj. Blandt mine barndomsvenner var Ronny Morgenhår, Tomos Kent og Fede Henrik. De var lidt bedre end jeg til at lave sjov i gaden.

Der var også Lystrups hårde kerne, lidt ældre end jeg, Knallert Mike, Ray, Jackie osv. Når jeg hører om utilpassede unge med anden etnisk baggrund, der generer lokalsamfundet, begår hærværk, tyveri og så videre, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det var præcis det samme lort, jeg var vidne til i Lystrup. Gerningsmændene var bare hvide, og man hørte aldrig noget om dem i medierne.

Lystrup husede også de gamle rockere Nordstjernen. De var vokset fra drengestreger, men en gang hvert andet år gik de amok med bodegaskyderier ved højlys dag. Det var også utrygt. Endelig var der nogle gamle vikingeagtige typer, der havde lagt alt lortet bag sig. To af dem, Pepsi og Stekker, tog mig under deres vinger. Jeg havde netop mistet min far til kræften, og i en tid, hvor det var nemt at falde for gruppepres, gav de mig noget at gå op i: et ‘fitnesscenter’ – eller lad os bare kalde det et jernrum, de havde skabt i kælderen i den opgang, hvor jeg boede.”

Jeg er selv opvokset i Lystrup, ligeledes i Elstedhøj, genkender flere af navnene, men husker ingen araber. Lidt for sjov, skrev jeg til Niddal på Facebook, at jeg er opvokset samme sted, men at jeg i øvrigt er helt uenig med ham i forhold til Islam og multikulturen. Vi skrev lidt sammen, og besluttede os for at mødes, og tale lidt om gamle dage.

Først et par ord om Lystrup. Jeg boede 50-60 meter fra omtalte træningscenter, kendte Stekker-brødrene, bøllerne og flere af rockerne ved navn. Niddal var formentligt tættere på den hårde kerne. Jeg husker vilde slagsmål omkring billardbordet på ‘Moppelappen’ og i Bistroen (i dag pizzaria), men udover enkeltstående episoder ved halfesterne ved Lystrup-Hallen, foregik det for mit vedkommende mest i tilskuerens rolle. Lystrup blev kaldt ‘Gun City’, Bandidos-associerede Demons (og Diablo) huserede i fæstningen ved Møgelgårdsvej, og kæmpede i årevis med HA-associerede Nordstjernen. Piraterne fra Randers var ofte på venskabeligt visit.

(Niddal og undertegnede, Århus, 26. september 2014)

Nuvel. Niddal og undertegnede mødtes i fredags på en kaffebar i det indre Århus. Han pointerede indledningsvis, at intet jeg kunne sige, ville få ham til at forlade stedet, og han gjorde i det hele taget et godt indtryk med sit noget nær perfekte dansk. Vi skulle have talt om Elstedhøj-tiden, men han er lidt yngre end undertegnede, og har vel kun været 10-12 år, da Århus trak mig væk fra ghettoen. Vi kendte de samme, men lidt langt ude.

Han mente at det ville være sundt for mig at møde en muslim, og blev noget overrasket, da jeg fortalte, at jeg faktisk havde daglig kontakt med muslimer, hovedsageligt tyrkere, og i øvrigt var åben om mit blogvirke. Slet skjult screenede jeg ham med spørgsmål relateret til Islam, og han slap godt fra det meste. Han havde eksempelvis intet problem med Muhammed-tegningerne.

Selvom Niddal er palæstinenser, så havde vi alligevel en hel del til fælles, og fraværet af islamisk subkultur i hvide Lystrup har uden tvivl præget ham positivt i integrationsmæssig henseende. Her var ingen macho-attitude, og når han fortæller, at han selv valgte (tørklædeklædte) Natasha, så er jeg ikke i tvivl om oprigtigheden. Vi blev ikke enige i det væsentlige, men han anerkendte min ærlighed, og er hermed langt foran velmenende kulturradikale. Jeg pointerede, at min afklarethed, gjorde det nemmere at bevare en distance til tingene. Det er en fordom, at antipati for Islam nødvendigvis medfører et had mod den enkelte muslim.

Han kritiserede Uriasposten for at mangle nuancer i forhold til Islam og muslimer, og fik det vante svar. At vi lever i et land der efter tyve års debat, ikke engang har politisk vilje til at udvise rigets fjender. Det der er brug for, er således ikke finere nuancer, men en knytnæve i flæsket på den politiske korrekthed. Niddals præmisser var ikke mine. Han erkendte, at der var problemer med integrationen, men mente det var overdrevet, og meget kun blev et emne fordi højrefløjen tematiserede det. Hvis muslimske kvinder ikke vil give hånd til mænd, så var det eksempelvis ikke et større problem. Jeg gav ham ret i at vi ofte diskuterede symptomer, men fastholdt en ‘skik følge eller land fly’-tilgang. Danskerne skal være her, muslimerne kan være her – og uanset hvad, så er vores ‘sikkerhed’ vigtigere end deres. Han havde stor sympati for Rasmus Brygger…

Niddal er ikke særlig religiøs, kom sjældent i moské, og det var ikke svært at holde en venskabelig tone. Hård udveksling kom først da vi diskuterede Israel-palæstina. Som palæstinenser havde han mere i klemme end undertegnede, men selvom hans personlige historier bestemt gjorde indtryk, så var argumentationen helt klassisk. Israel er den stærke part i konflikten, og kan kun få fred, hvis de gør palæstinenserne tilfredse, så opbakningen til Hamas forsvinder. Så naive er israelerne trods alt ikke. Flere gange måtte jeg påpege det indlysende: At krige har uskyldige ofre.

Jeg foreslog, lidt polemisk, at palæstinenserne skulle få det bedste ud af situationen, og ligesom Danmark acceptere, at hævd har gjort Skåne svensk. Det faldt ikke i god jord, og han mente ligefrem de mange FN-resolutioner mod Israel var en konsekvens af Israels ageren, mere end arabiske landes hetz mod regionens velfungerende undtagelse. Vi skiftede emne. Never the twain shall meet…

På det personlige plan, var det svært at blive uvenner med Niddal, men det stod ikke desto mindre klart, at selvom han ikke var særlig religiøs, så havde han blinde vinkler i forhold til Islam. Han bekymrede sig ikke i samme grad som mig om ekstreme (rettroende) muslimer, og så ikke problematikken som videre relevant i forhold til det multikulturelle samfund. Niddal understregede, at han ikke havde sympati for Hizb-ut-tahrir og lignende, men satte snittet for acceptabel Islam et andet sted end undertegnede. Jeg pointerede, at kalifat-tilhængere samler 1000 til deres arrangementer, demonstrationer mod koranbaserede terrororganisationer langt færre – Jov, selvfølgelig siger det noget om sindelaget hos herboende muslimer.

Han spurgte hvordan jeg havde det med tørklædet. Jeg forklarede, at det i en ideel verden kunne accepteres, men at i en konkret dansk virkelighed, er tørklæde som tilvalgt identitetsmarkør, også er fravalg af Danmark og danskheden. Jeg forstår fint hvorfor han ønsker en mere inkluderende danskhed i det land hans børn skal vokse op i, men omvendt, så må han så også forstå hvorfor jeg ikke ønsker mine børn skal vokse op i en land der gradvist islamiseres. Slow boiling, plejer jeg at kalde det. Demografi er skæbne, og selvom Niddal betragtede velfærdsstaten som en slags moderne sharia, så tyder intet på at flere sharia-tilhængere giver mere velfærd for mig og mine. Tværtimod.

Det lyder unødvendigt brutalt at kalde Niddal for ‘enabler’, men det står lysende klart, at hvis man undlader at problematisere Islam som ideologi, og eksempelvis frikender Asmaa Abdol-Hamid, så bærer man ved til islamiseringen af Danmark. Det er et af paradokserne. At selvom Niddal er mere multikulturalist end islamist, så understøtter han ved sine præmisser indirekte sidstnævnte. Han er i sagens natur uenig i denne udlægning.

Vi talte i 2,5 time uden afbrydelse, samtalen blev aldrig akavet. Vi har aftalt at mødes igen i Lystrup. Lige der, hvor det hele startede.

Oploadet Kl. 15:18 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Arkiveret under:


10. september 2014

Edmonton (London): Keats, Lamb, 82-årige fru Silva og machete-morderen Nicholas Salvadore

Tilbage i 2001 tilbragte jeg et halvt år i London, da min daværende kone fik arbejde på et hjem for handikappede i Tottenham. Jeg passede min datter i dagtimerne, og arbejdede lidt på studiet i de sene aftentimer. Opholdet i Edmonton kurerede mig for multikulturalistiske tendenser. Multikultur blev for mig synonym med afbrændte biler, kridtstreger efter politiets rekonstruktion og lignende. Jeg har tidligere skrevet lidt om opholdet, og kom til at tænke lidt på det igen i denne uge.

Flere udenlandske medier har skrevet om ‘The Edmonton Beheading’, og insinueret et jihadistisk motiv. Jeg har ikke set dokumentation for motivet, og i min verden er en mand der angriber katte med macheter, fordi de har ‘stjålet hans lighter’, ikke helt velforvaret. 25-årige Nicholas Salvadore huggede hovedet af 82-årige Palmira Salvatore foran hendes hjem i Edmonton, tæt på Church Street hvor hun drev en cafe i 30 år.

Jeg boede lidt længere oppe af Church Street tilbage i 2001, og gik forbi cafeen hver dag med min datter, når jeg handlede i Tesco ved jernbanecenteret. Hendes cafe lå tæt på antikvitetshandleren, hvor jeg købte et indrammet fotografi af gaden, som den så ud i hundrede år tidligere. Det er taget fra Edmonton Green Station, mod mit daværende hjem. Som Churchillianer, der læste byhistorie, var det et oplagt minde om opholdet. Bygningerne var meget engelske, men beboerne var alt andet.

På den anden side lidt oppe af vejen lå John Keats barndomshjem, Charles Lambs’ ‘cottage’, men også en pub, en Ladbrokes og All Saints Church hvor jeg fotograferede Lambs gravsten.

“I have had playmates, I have had companions,

In my days of childhood, in my joyful school-days,

All, all are gone, the old familiar faces.” (Charles Lamb, 1775-1834)

(Church Street, Edmonton Green, 1907)

Fra Evening Standard – Woman beheaded: ‘Muslim convert’ known as Fat Nick suspected of slaughtering grandmother pictured for first time.

Details have begun to emerge about the man arrested for the murder of a great grandmother beheaded in her back garden. He was named locally as Nicholas Salvadore, a 25-year-old would-be cage fighter who is believed to be a Muslim convert, who had been living a few doors from 82-year-old Palmira Silva. …

Italian-born Mrs Silva, who owned a local café in Edmonton with her son Tony for more than 30 years, was found dead in the back garden of her home in Nightingale Road yesterday. Neighbours said a man dressed in black had decapitated cats with a foot-long machete-like blade and smashed the window of a car before running through rear gardens banging on doors and windows.

One told how he heard him shouting ‘the cats have stolen my lighter’ as he hacked an animal to pieces. …

He said: ‘At school he was just a normal bloke. He has seemed pretty cool. It’s just shocking he could have done something like this. It’s so random and strange, I just can’t believe it. Locals claimed Salvadore had converted to Islam last year.”

(Palmira Silvas cafe på Church Street i Edmonton)

Oploadet Kl. 07:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


2. september 2014

Radio24syv-deltagelse: Baggrunden for min vrede, derfor ville jeg ikke debattere med ‘Shansen’

Her til formiddag blev jeg kontaktet af Radio24syv, der på baggrund af mine to artikler om ‘eksamensterroristen’ Alisiv Ceran, ville have mig til at medvirke i Reporterne. Jeg sagde ja, og skulle stå klar Kl. 15.15, og forventede jeg skulle debattere med hovedpersonen. Jeg streamede Radio24syv fra Ipad’en, og tændte kort før Radioavisen. Her blev emnet introduceret, og jeg blev tillagt holdninger jeg ikke har givet udtryk for, eksempelvis at jeg mente Alisiv Ceran havde ‘et falsk smil’. Emnet var ikke Alisiv Ceran, men graden af undertegnedes ondskab.

Da programmet startede lød der en masse beskyldninger om undertegnede. Fangede ti sekunder for sent, at det var Margrethe Monika S. Hansen der vævede løs om mig i værste P77-stil, og besluttede mig for at smække røret på. Asger Juhl fik mig overtalt til at blive på linien, men selvom jeg forsøgte at styre min vrede lykkedes det på ingen måde. Faktisk er jeg selv i tvivl om min indledende diskussion med værten røg ud live. Det gjorde den vist.

Bottom line. Det faktuelle om Alisiv Cerans Islam, og krydsfeltet mellem Islam & islamisme druknede fuldstændig i mængden af absurde beskyldninger mod undertegnede. Noget af det kom fra Radio24syv’s setup, men det meste kom direkte fra Margrethe Monika S. Hansen. For tilfældige radiolyttere vil det være umuligt at forstå baggrunden for min vrede. De kan passende starte med min dokumentationsside om den årelange hetz. Grafikken nederst i denne post er sakset fra samme.

I 2008 bloggede Margrethe Monika S. Shansen sideløbende med hendes navngivne blog, anonymt på en blog dedikeret til hendes politiske modstandere, herunder særligt undertegnede. Jeg var lige blevet skilt, og blev beskyldt for at svigte mine børn, være alkoholiker, hustrumishandler – og associeret med alt fra Josef Fritzl og Peter Lundin til nazisme og Ku Klux Klan.

Jeg fik adressebeskyttelse, men sommeren 2010 (kort tid efter jeg blev slået til blods på åben gade), lagde hun ikke desto mindre min privatadresse online på sin blog. På adressen modtog jeg efterfølgende flere dødstrusler, og i et konkret tilfælde opfordrede politiet mig til ikke at overnatte hjemme. Jeg er ikke bare blogger, men også far til tre, og gik selvfølgelig til PET. Samme etat der et par år senere kunne fortælle at en af Shansens andre fikspunkter, Lars Hedegaard (der redigerede min Islam-bog), blev forsøgt likvideret på privatadressen.

Lars Hedegaards Frederiksberg-adresse røg i øvrigt online på lignende hadeblog i 2009.

Tilbage til ‘Shansen’. Vi taler om en kvinde der skriver om tætte netværk mellem holocaustbenægtere og zionister, at bloggeren Fjordman skulle være identisk med Anders Behring Breivik og lignende. Det analytiske element er ikke-eksisterende! Hendes sidste klumme om norsk nazisme blev undsagt af den førende skikkelse på den anti-nazistiske fløj i Norge med ordene: “…det reneste sludder… Dette savner simpelthen rot i virkeligheten”.

Oploadet Kl. 16:33 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer
Arkiveret under:


20. juni 2014

“Sæt Urias der, hvor Kampen er hårdest… med Rødvin ad libitum.” (frit efter Anden Samuelsbog, GT)

Som ledsager til byrådsmedlem Pernille Bendixen (DF), var jeg torsdag aften inviteret til ‘souper’ på Kongeskibet Dannebrog, i forbindelse med regentparrets besøg i Odense. Det første siden 2004. Der var selvfølgelig formelt, men ikke anstrengende, og var i det hele taget en meget kultiveret oplevelse i fantastiske opgivelser. Champagnen var god, Cahors-rødvinen noget bedre end sit rygte, og konfekten aldeles fremragende. Regentparret var behagelige værter, og skulle nogen være i tvivl, så tigger selv royale gravhunde mad fra enhver der falder for våde hundeøjne.

(Kongeskibet Dannebrog, Østre Kaj, Odense Havn, 19. juni 2014)

Oploadet Kl. 00:11 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


6. maj 2014

Fodboldtur til Madrid, maj 2014

Målet for turen var Estadio Santiago de Bernabeu og søndagens kamp mellem Real Madrid og Valencia, og det skulle være en weekend på Victor Winstons præmisser. Han er 12 år, og stor fan af Christiano Ronaldo og Real Madrid. Som livslang AGF-fan har jeg en anden distance til tingene, men børnene har jo nok fuldskæg før AGF igen spiller europæisk.

Vi ankom hotellet fredag aften, og fandt det hurtigt, i umiddelbar nærhed af det berømte stadion.

Rundvisningen på stadion om lørdagen var et must, og overraskende godt. Ikke så kommercielt som det kunne have været, og mange interessante historiske detaljer om klubben. Et sølvtrofæ skilte sig ud positivt. To timer gik nemt.

Senere tog vi en tur til torvet Puerta del Sol, der var pakket med mennesker. I stormagasinet Futbal Mania var turister overalt, og blandt de dansktalende i butikken så jeg (det der måtte være) skuespilleren Karl Bille, der debuterede i ‘Drengene fra Sankt Petri’ (1991), og siden har kæmpet for multikulturen. Ridderstatue af Kong Carlos d. III af Spanien…

Som i andre storbyer, var den yderste venstrefløj vel repræsenteret på gadeniveau. Kommunistiske demonstrationer for ‘1 Mayo’, antifascisme og direkte aktion med bloddryppende boldtræ. Et klistermærke for ‘Anticomunistas’ sås dog også.

Efter tamduefodring på en plads i nærheden af hotellet, tog vi på fodboldbar, og så Everton-Manchester City over en burger og et spil pool. Overraskelsen udeblev, og sidstnævnte vinder jo nok det engelske mesterskab i år.

Søndag middag tog vi endnu en tur til Puerta del Sol, og videre herfra til Parque del Buen Retiro. Jeg havde ikke det store objektiv med, men fuglelivet så usædvanligt ensformigt ud. Gråspurve, solsorte, tamduer, husskader og et par muskvitter. Vi så muligvis en ugle på lang afstand, og der var masser af ællinger, en enkelt sortsvane og et par skildpadder. Vejret var skønt.

Fra parken tog vi til hovedbanegården Estación de Atocha, der blev verdenskendt den 11. marts 2004, da islamiske terrorister med en række bomber myrdede 191 togpassagerer. Jeg ledte efter mindesmærke med navne, men kunne ikke finde det. Senere fandt jeg ud af, at jeg faktisk havde fotograferet ‘M11′-mindesmærket – det hvide tårn til venstre herunder.

Det blev aften, og vi ankom til Bernabeu i god tid. Vi opdagede dog hurtigt, at spanierne havde et andet forhold til fodbold end vi har i Danmark. 80.000 AGF-fans havde væltet bymidten, men her foregik det hele yderst velordnet. Det ridende politi havde afspærret indfaldsvejene til stadion, og mere end 5.000 ventede spændt på begge sider af vejene for at få et lille glip af spillerbussen. Vi så den på afstand.

Der var naturligvis en del turister tilstede, mange fra det øvrige Spanien, og det var i høj grad et familiefænomen. Der blev ikke drukket mange øl, og selvom der også var hardcore-fans bag målene, så var det mit indtryk at en stor del af de lokale støttede Atletico Madrid-fan. Lidt af et paradoks, men Real Madrid, Barcelona, Manchester United er efterhånden blevet lidt for internationale. (mobilfoto)

Vi havde fremragende billetter, højt over det ene mål, og for folk der er vant til en løbebane omkring et halvtomt stadion, var det en næsten surrealistisk oplevelse at sidde 30-40 meter over banen i det der kan betegnes som en heksekedel. Drengen var betuttet over scenariet, og næsten ved at græde da Valencia kom foran 2-1. Ronaldo havde en usædvanlig dårlig dag. Det hører med til historien, at første gang han så Ronaldo live var i Parken i 2011, og her forlod hans kvindelige ledsager stadion kort før tid. Han så således ikke Ronaldos lækre frisparksmål i overtiden.

Dagen blev reddet, da Ronaldo i det 90. spilleminut udlignede til 2-2. Det var et hælspark, lød det spontant fra drengen. På den afstand så jeg ingenting udover en hvid trøje og 7-tallet på ryggen. Alt i alt en vellykket tur. (mobilfoto)

Oploadet Kl. 13:57 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


2. maj 2014

Hola Madrid

Jeg holder en forlænget weekend i Madrid med den ældste af drengene. Real Madrid-Valencia. Os med de hvide trøjer…

Reaktionære gæstebloggere står klar i kulissen…

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper