12. september 2018

Stemningsrapport fra ‘El burgo’, Andalusien, Spanien, 12. september 2018

Det har været et par heftige dage her i Andalusien. Vi ankom mandag aften til lejligheden i ‘El burgo’ i et lejet Renault Scenic, og blev næsten lammet af den skønne udsigt over flodlejet fra de tre terrasser. Vi bor et stenkast fra Borgen, der blev tilbageerobret fra almohaderne i 1480’erne. En del huse har kristen symbolik over hoveddøren. Vejret må siges at være helt perfekt for danske ‘kældermennesker’ (Carsten Jensen-bog gør gavn som musemåtte), ikke ulideligt varmt på noget tidspunkt, men stadig lunt sidst på aftenen.

Efter morgenmaden tirsdag tog vi til billedskønne Ronda, tyrefægtningens vugge, og her tilbragte vi dagen omkring broen og den dybe kløft. Byen spiller en central rolle i kristen/islamisk krigshistorie, men det var småt med mindesmærker. Det historiske er ikke nagelfast, men det var i øvrigt også her ved kløften, at 512 nationalsindede blev henrettet af socialister i 1936. Massakren omtales perifært i Politikens Turen går til Andalusien (2017, s. 43), men uden at sætte navn på ofrene. I andre bøger kaldes de for ‘civilister’.

“Bygningen husede engang byens rådhus, og under Borgerkrigen fandt en massakre sted her på Rådhuset og i slugten, som kom med i Ernest Hemmingways roman Hvem ringer klokkerne for?” (Politikens rejsebøger, Turen går til Andalusien, 2017s. 43)

Ornitologisk har det været lidt på det jævne. Fra lejlighedens terrasser har jeg set Spansk spurv ved de vildtvoksende figenkaktusser, 2-3 Biædere ved flodlejet, og 40+ cirkulerende Gåsegribbe lidt nordvest for Ronda. Derudover kan nævnes et slankt firben i og omkring huset, og i aftes så vi en 5 centimeter lang kakkelak af en slags få metre fra ‘Castillo Arabe’. Ekskursioner til naturreservater bliver ikke denne gang, men jeg håber naturligvis at komme på skudhold af noget eksotisk med 400mm-Canon’en. Lidt har også ret.

Det er svært at blogge efter 14-16 timers selskabelighed, og billederne fra spejlrefleksen må vente til næste uge. Jeg vil dog løbende smide billeder på Instagram. Tilføj mig her.

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


9. september 2018

Åben tråd: Heja Sverige!

Efter fredagens direkte valgdebat på SVT1, valgte programleder Martina Nord at indlede sin analyse med på vegne af SVT, at tage afstand fra Jimmie Åkessons udtalelser. Umiddelbart er alt som det plejer, men der er bevægelse lige under overfladen, og når stemmerne er talt op i aften er paradigmeskiftet på vej. Sverigedemokraterne bliver formentligt det næststørste parti, og det vil i praksis være næsten umuligt at holde partiet udenfor indflydelse.

Jeg er desværre på arbejde det meste af dagen, og tager tidligt i morgen til Malaga med et par bloggende kompatrioter. For dækning af dagens historiske valg anbefaler jeg Snaphanen. Åben tråd: Heja Sverige!

(Norsminde Havn, 8. september 2018)

Oploadet Kl. 11:26 af Kim Møller — Direkte link120 kommentarer
Arkiveret under:


1. september 2018

En skovsnegl med chilimayo…

Sidste år lancerede satiremagasinet Den Korte Radioavis på Radio24syv en ‘fake news’-side. Den har været inaktiv siden november sidste år, og sidens navn og udseende er nu kopieret til en falsk ‘fake news’-side. For god ordens skyld: Jeg er ikke medlem af Det Konservative Folkeparti, og er i sagens natur ikke folketingskandidat for samme.

“Jeg har lige hørt EP-kandidat Pernille Weiss fra De Konservative på… Radio24syv, der vil bekæmpe nationalisme med føderalister i Bruxelles. Jeg vil hellere spise en skovsnegl med chilimayo end melde mig ind i hendes parti.” (undertegnede i kommentar, hør evt. indslaget)

(Den falske ‘Onlineposten’ på Facebook, 30. august 2018)

Oploadet Kl. 10:52 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


2. august 2018

Isfugl, Mossø, 1. august 2018

Vil man i nærkontakt med den skønne Isfugl, så skal man have ro omkring sig og masse af tid. Denne sommer er der mindst tre ved Mosbjerggård i Mossøs østlige ende, og da jeg i går gæstede lokaliteten lykkedes det mig da også at se ‘den tyrkisblå pil’ flyve tæt over det rolig vand hele fire gange. Billederne er taget på lang afstand og ren dokumentation, for de kommer ikke ind til badebroen og poserer, sålænge de kan se folk på bredden.

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


21. juli 2018

Tivoli, 20. juli 2018

Den gode vejr fortsætter, og skulle man tilbringe en fredag i København, så var dagen velvalgt. Vi startede med Nationalmuseet, en shoppingtur på Strøget, kanalrundfart (med blik til Den Lille Havfrue, Operaen mv.), gik forbi Amalieborg, så Marmorkirken på tæt hold, og sluttede af med den første Tivoli-tur i mange år. Efter aftensmaden i Grøften, blev det til en enkelt øl med Monokultur, mens solen gik ned og L.O.C. gik på scenen. En helt igennem god dag.

Jeg skal på arbejde i morgen, og Uriasposten rammer tangenten fra mandag. Hedebølge eller ej.

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


19. juli 2018

Københavns Rådhus, 19. juli 2018: ‘Laboremus pro patria’

Endnu en lang dag som turist i København. Vi startede med guldaldermalerier på Glyptoteket, herefter en tur op i rådhustårnet, senere Nyhavn og et par øl med Snaphanen ved Skuespilhuset. Afslutningsvis thaimad og aftenkaffe på Refshaleøen. Herunder en detalje fra Københavns Rådhus: ‘Laboremus pro patria’ (‘Lad os arbejde for fædrelandet’). Paradoksalt, når nu et massivt flertal i Borgerrepræsentationen dyrker multikulturen som ideologi.

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


18. juli 2018

Frederiksborg slot, 18. juli 2018

Endnu en miniferie, denne gang til hovedstaden. Vi har lånt en lejlighed i Vangede, og har i dag været en tur til Utterslev Mose og Frederiksborg slot. I skrivende stund høres Bruce Springsteen på altanen med papvin! Livet er godt. Jeg har glemt min 24mm til spejlreflekset, så her blot et foto taget med den nye kinesiske mobil.

Oploadet Kl. 23:32 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


12. juli 2018

Moskva, juni 2018

I en af de kolde vintermåneder aftalte jeg med en tidligere kollega, at vi skulle tage til Moskva og se VM sammen. Tiden gik, og lige pludselig var det april. Det lykkedes en lokal guide at skaffe et dyrt hotelværelse til os, hvis blot vi forudbetalte det fulde beløb, og det gjorde vi så. Senere lykkedes det os at få billetter på Fifas hjemmeside, og så var det blot at bestille et såkaldt Fan ID, der erstattede visum for alverdens fodboldrejsende.

Vi tog det sene fly fra Kastrup fredag aften (for tre uger siden), og ankom til en natlig trafikprop i bymidten. Aldrig har jeg set så mange mennesker i nattelivet. I samråd med guiden fik vi hentet billetterne lørdag eftermiddag, og hermed var der tid til sightseeing. Vi testede et par restauranter af ved Frelseren Kristus-katedralen, og fik smagt den berømte Borscht (rødbedesuppe)

Stemningen i byen var helt fantastisk. Overalt sås glade fodboldfans – franskmænd med napoleonshatte, mexicanere med sombreros, danskere med klaphatte og vikingehjelme. Danskerne var uniformerede i rødt, men slagsangene faldt lidt mere naturligt hos latinamerikanerne.

Ved universitet havde russerne indrettet en enorm forskanset fanzone, hvor kampene blev vist på adskillige storskærme. Her så vi et par kampe, og særligt russernes sidste puljekamp trak tilskuere til. Jeg gætter på 100.000, men det forbliver et gæt.

Det første kulturelle højdepunkt var den farverige Vasilij-katedral, bygget under Ivan den Grusomme, og ganske givet inspirationskilde til prinsesseslottet i Disneyland Paris.

Tirsdagens kamp mod Frankrig skulle spilles på Luzhniki Stadion, men danernes optakt fandt sted ved Bar BQ på Den Røde Plads. Vi mødtes klokken 10 om formiddagen, og tog herfra til Stadion. Noget af en fest. Kampen var dog den ringeste jeg har set siden AGF-Lyngby pokalfinalen i 1990, men bevares – alene det at være tilstede. Jeg tog et hurtigt foto med mobilen af den store Lenin-statue ved Fifa fan-shop foran stadion. Dagen forinden havde en russisk fan medbragt en banner påskrevet ’88’ (talkode: Heil Hitler) til Uruguay-kampen, hvad gav en bøde på 65.000 kroner. Det er tilsyneladende bedre at myrde uskyldige på grund af klasse end race.

Efter kampen var der efterfest på et større diskotek nogle kilometer derfra. Øllene var mistænkeligt dyre, men forklaringen fulgte hurtigt. Det var en stripklub med alt hvad deraf følger, og selvom de fleste danskere på stedet var overrislede, så var det mit indtryk at det var lige lovligt hårdt for folk flest. Formoder der var et bordel bag en svært bevogtet dør. Den æggende dans fra unge damer på scenen trak en del husarer til, og den mafia-lignende vagt måtte sætte flere roligans på plads – kun se, ikke røre. Den ene var i øvrigt en af blot to arabere jeg så til forfesten.

Min rejsepartner røg i vodka’en og forsvandt, så jeg tog alene til hotellet med en pirattaxi. En kirgiser, der med høj kirgisisk musik i anlægget, kæmpede for at få GPS-signal med telefonen ud af vinduet. Han fandt ikke hotellet, men kom dog tæt på. Min vikingehjelm blev hans VM-souvenir. Min ven ankom desorienteret en time senere.

Det var planen, at vi skulle se kremlin med en russisk guide om onsdagen, men over et glas vand på et overklasse-restaurant, blev vi enige om, at det nok var bedst han tog en dag i sengen. Jeg så et lokalt kloster, og tog så den store tur til Frelseren Kristus-katedralen. Et formidabelt bygningsværk med en unik historie. Katedralen var den synlige forening af Rusland og den ortodokse kirke. Det var denne katedral som venstreradikale Pussy Riots skændede tilbage i 2012. For vestlige medier var de frihedskæmpere, for russerne var de alt andet.

Herefter et besøg på ‘nationalmuseet’, der blandt andet havde udstillet Lenins Rolls Royce.

Det siges at Putin holdt møde med Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton i kremlin denne dag… desuagtet. Det er ingen skam at blive væk, når man nu ikke er inviteret.

De efterfølgende dage tog den danske guide os med rundt, og vi så blandt andet Alexanderhaven, ‘det militærhistoriske museum’, Kiev-stationen (mfl.), Peter den Store-monumentet, Krimbroen og Gorky Park.

Fredag mødtes vi med guiden Galina, der viste os rundt i Kremlin, ikke mindst de imponerende løgkuplede kirker. Vi så naturligvis også Zarens klokke (der gik i stykker under produktionen), og Zar-kanonen (der ikke kune affyres). For mere kuppelkatar, se billederne nederst i denne post.

Det var ikke muligt at skaffe billetter til ‘våbenkammeret’ (lidt ala Tøjhusmuseet), og køen foran Leninmausolæet gjorde det i praksis umuligt. Det må blive en anden god gang.

Fredag aften spiste vi på restaurant Yar, i noget der lignende en teatersal. Her hang Pushkin, Tolstoj, Chekhov mfl. ud i forne tider. Guiden gav mig et lommelærke-sæt med Zar-tidens våbenskjold, og det er værd at huske på at Rusland har en rig historie: Pre-kommunisme ad libitum.

Vi tog en båd på Moskva-floden for at slappe af i skyggen, og samme ide havde en gruppe brasilianere fået. De første dage gik vi 15-20 kilometer, og kombineret med 25-30 grader var det lige i overkanten for en bleg dansker.

I stormagasinet GYM ved Den Røde Plads var priserne opskruede, men flot var det. I et nærliggende center var priserne noget bedre, men intet var rigtigt billigt i den indre by. Moskva er ikke mere Rusland end London er England, og det afspejlede sig i bilparken. AMG-Mercedes, Range Rovere og store Audier var overalt, og mens man drak ‘kaffe’ (pivo) på en fortorvscafé kunne man nemt se flere forbikørende Bentley’er. Her dog en Rolls Royce.

Lige overfor en tøjbutik der solgte tørklæder til muslimer, lå en Thor Steinar-butik, der solgte tøj med nationalistiske temaer. Mere interessant var dog en lille forretning, der solgte tinsoldater fra diverse perioder. Venligt spurgte jeg den konfuse ekspedient om prisen på de udstillede vare, og da jeg pegede på en spartaner med Lambda-skjold, fandt han ipad’en frem og skrev svaret i en oversættelses-app: ‘Alt er udsolgt!’ Jeg så minimum ti af slagsen i montret, og efter nogle minutter fortalte han mig, at de kostede 42 dollars stykket. Alt for dyrt, men jeg sagde ja. Herefter tastede han 5900 rubler ind på kasseapparatet, og jeg betalte således 600 kroner for ti gram tin. Well played Vladimir…

Souvenirkøbene tog lidt overhånd. Drengene fik et par VM-trøjer, datteren en ‘Putin-ridende-på bjørn-kaffekop’ og kæresten en fin matryoshka-dukke. Foruden den dyre spartaner, købte jeg flere kaffekopper med religiøse motiver, en Putin gips-buste, og nogle Putin-køleskabsmagneter med Krim-tema. Overalt kunne man købe turistede ting med Stalin, Lenin, Trotsky… Putin og Trump. Ja, selv en Bendtner-dukke.

Jeg skal ikke forherlige det russiske demokrati, men må blot konstatere, at den vestlige kritik af Putin skyder over målet. Han repræsenterer sit folk, og meget af det Vesten kritiserer ham for, har han solid opbakning til i befolkningen. Ingen EU-præsident kan sige det samme. MSM fører an i hetzen. Før VM fortalte medierne om hvor farligt det ville være i Rusland, men her hvor turneringen er ved at være slut, er der stort set intet sket. Vi følte os trygge overalt, også tryggere end vi ville være i Århus eller København. Den del overraskede mig.

Sikkerhedsopbuddet var uden sidestykke. Moskva var gearet til fodboldturisme, og man skulle eksempelvis scannes for at komme ind på Den Røde Plads. En ung overgearet betjent ville se displayet lyse på mit kamera, og problematiserede en netop indkøbt deodorant.

VM må i øvrigt have givet midlertidigt arbejde til tusinde af unge russere. Da vi ankom til lufthavnen (en af byens tre-fire internationale) en sen nattetime, var der opsat en særskilt skrank ved gaten: ‘Get your Fan ID here’. Tre personer var ansat til at fortælle os hvor vi kunne hente vores Fan ID, hvis vi ikke havde fået det tilsendt. Ved Metro-stationer stod Fifa-repræsentanter i små grupper, og guidede folk videre.

Sproget må siges at være en barriere. Når vi på engelsk bestilte vand uden brus (’still water’), kom det med brus – hvis det overhovedet kom. En lille fadøl blev en stor og fremdeles. Selv det mest simple kunne misforstås. Trods sproglige mangler og en lidt reserveret attitude, var der dog venlighed over hele linjen. Det samme med de tilrejsende fodboldfans. Vi sludrede lidt med en par russere på en irisk pub, og sad pludselig og hyggede os med nogle franskmænd. En anden dag drak vi ananasjuice/vodka af pap med et par fyre fra Balkan, og på syv dage så jeg intet der ødelagde stemningen – hverken vold eller hærværk.

Min vikingehjelm gav en del opmærksomhed, og jeg tror der blev taget 100 selfies med mig. På et tidspunkt blev det næsten for meget, men iført daner-uniformen laver man ingen scener.

(Se evt. tidligere post)

Hvor nazistisk symbolik er forbudt i Tyskland, så har russerne et andet forhold til kommunist-tiden. Det meste propaganda i gadebilledet var væk, men ikke 100 procent. På de mange monumentale bygningsværker fra Stalin-årene kunne man eksempelvis stadig se hammer & sejl, CCCP etc. Tæt på hotellet var en statue af Friedrich Engels og fremdeles. Her en detalje fra den store port ind til Gorky Park.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det, men russerne har tydeligvis et afklaret forhold til den slags. I Gorky Park var statuer af Lenin, Stalin, Dzerzhinsky mfl. samlet ved et mindesmærke for ofre for totalitære regimer. Ganske passende, omend det må siges at være et paradoks når nu Lenin stadig indgår i navnet på parken. “A riddle, wrapped in a mystery, inside an enigma”, sagde Winston Churchill om Rusland i 1939.

I Gorky Park så jeg også en statue af H.C. Andersen. Mest indtryk gjorde dog statuen af Sergei Yesenin, en digter der (formentligt) blev myrdet af regimet i 1925. Det siges, at han hver dag drak sig fuld og offentligt råbte ‘Død over kommunisterne’, lige til den dag han ikke var mere.

“What seems like an open and shut case of suicide may not be so simple. In the months leading up to his death the Soviet authorities had become increasingly concerned about the poet’s drunken debauchery. Criminal charges were brought against him and his friends because of their numerous brawls, and the Bolsheviks feared that Esenin could start to denounce the new government. Apparently there was even discussion of putting the poet under continual surveillance. This has led to unproven speculation that Esenin was assassinated by the secret police – a theory that is still hotly contested.” (Russia Beyond, 2014)

Kremlin

Metro-udsmykning, statuer mv.

Gorky Park

Diverse

Oploadet Kl. 18:51 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


26. juni 2018

En venligsindet viking, Den Røde Plads, Moskva, 25. juni 2018

Det har været nogle lange og intense dage her i Moskva, og ramkortet afspejler ikke helt de mange oplevelser. Jeg har smagt ‘Borscht’ (rødbedesuppe), spist ukrainsk og i det hele taget været vidt omkring. Alt har fungeret upåklageligt, men sproget har været et problem. De fleste russere taler ikke engelsk, og uanset hvad vi bestiller, ender vi altid med at få noget andet. Moskva er turistramt i disse uger, og det præger hele byen, ikke mindst området omkring Den Røde Plads, der er fyldt til bristepunktet dag og nat.

Der er dog styr på tingene, og overalt står frivillige klar til til at guide turister på rette vej. De sidste par dage har vi været i Fanzonen ved universitetet – et kæmpe aflukket område dedikeret til fodboldfans fra nær og fjern. Sikkerheden er højt prioriteret, men politiet keder sig tydeligvis lidt. Tirsdag eftermiddag, da Rusland spillede mod Uruguay, var vi måske 100.000 på pladsen. Russerne er lidt reserverede, men stemningen var helt fantastisk, lige indtil Luis Suarez bragte latinamerikanerne foran 1-0.

Min Vikinge-hue giver en del opmærksomhed, og foruden et interview med en kinesisk tv-kanal er jeg blevet selfie-fotograferet af mere end 100. En del asiater, en masse russere, men også argentinere, peruvianere, kroatere, brasilianere etc. Herunder et foto af mig med en tunesisk fan, der insisterede på at bytte hue. Den fez-lignende hat er en såkaldt ‘chechia’, den tunesiske nationalhat.

Oploadet Kl. 00:05 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


22. juni 2018

Turen går til VM i Moskva – Danmark-Frankrig: ‘I er nu rovdyrene. Til valhal. Fjenden er byttet’

Jeg har ferie, og flyver i aften til Moskva med en gammel kollega. På tirsdag skal vi se Danmarks tredje puljekamp mod Frankrig, men vi skal være der i en uge, og der bliver naturligvis også tid til at se kulturbyen. En lokal dansk-talende Urias-læser agerer guide, og mon ikke der bliver mulighed for at se Den Røde Plads, Lenin-Mausolæet, Frelseren Kristus-katedralen, nippe lidt til vodkaen og teste den lokale ‘pivo’.

Den bærebare kommer i kufferten, men forvent intet dybt på Uriasposten de næste 8-10 dage. Jeg anbefaler at bruge lidt tid på evig-aktive Snaphanen, de hurtige Hodjanere og den eftertænksomme Monokultur. ‘I er nu rovdyrene. Til valhal. Fjenden er byttet’, som jeg så på en uniform fornyligt.

Oploadet Kl. 11:29 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper