17. juli 2015

Anonym Facebook-gruppe systematiserer politisk hetz – Netavisen P77 overgår sig selv i faktuelle fejl…

Der har længe været ro omkring hadesiderne, og det er selvfølgelig rart at jeg så kan bruge tiden på noget mere meningsfyldt end at rette venstrelooniernes fordrejninger, hvide løgne og det der er værre. Netavisen P77 og Tosseanstalten har godt nok larmet lidt på Facebook, men det har tydeligvis haft en dæmpende virkning at deres navne efterhånden er kendte i cyberspace: Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen og Martin Toivo Salo.

For fire uger siden opstod der en anonym Facebook-gruppe under navnet ‘Velkommen i offentligheden’, og uden videre gravearbejde vil jeg gætte på, at det er en fælles-portal for segmentet omkring ovennævnte. Sidens toneleje minder i øvrigt en del om 2008-hadebloggen ‘Urius Oregon‘, der blev lanceret med truslen: “Racister og anti-muslimer vogt jer vi ånder jer i nakken”. Der er dog ganske givet også kendte venstreradikale med i projektet.

Tre hurtige indicier…

(Kryptonit-analogi anvendt af Tosseanstalten & ‘Velkommen i offentligheden)

(‘Vi er overbeviste om’-formulering, anvendt af Tosseanstalten & ‘Velkommen i offentligheden’)

(Rød pen brugt mod M. Krittenstein på Netavisen P77 & ‘Velkommen i offentligheden’)

Stilen er meget konfrontatorisk, og der linkes åbent til erklærede militante Antifascistisk Aktion og deres efterretningsorgan Researchkollektivet Redox. Sidens politiske modstandere skal kontaktes over telefon, fotograferes med henblik på registrering, og helst miste deres job. Med andre ord: Organiseret hetz mod folk der bruger deres ytringsfrihed mod Islam.

(‘Velkommen i offentligheden’, 24. juni 2015)

“Betragt denne side som et arkiv, hvor man kan gå ind og se, om en person man har fokus på, tidligere har ytret sig højreradikalt.” (‘Velkommen i offentligheden’, 19. juni 2015)

“Man kan ringe til dem. Man kan optage opkaldet. Ingen opfordringer herfra.” (‘Velkommen i offentligheden’, 20. juni 2015)

(‘Velkommen i offentligheden’, 13. juli 2015)

Selvom jeg angiveligt er ondskabens epicenter, så citeres jeg mærkeligt nok aldrig for noget jeg selv har skrevet. Det handler om ‘netværk’. Et trylleord der forener frihedskæmpere med postulerede nazister, og udelukker enhver mulighed for argumenteret uenighed. Associationstricket i overdrive.

“Kim Møller, Uriasposten. Vi vil fra dags dato sætte ekstra fokus på denne mand. … Vi har derfor besluttet os for, at sætte hårdt ind mod Kim Møller og alle personer vi får kendskab til i hans netværk. Kim Møller, Velkommen i offentligheden” (‘Velkommen i offentligheden’, 15. juli 2015)

(‘Velkommen i offentligheden, 13. juli 2015)

Netavisen P77 linker hyppigt til Tosseanstalten og omvendt, og der gik kun få timer fra ‘Velkommen i offentligheden’ ville sætte hårdt ind mod undertegnede, til Netavisen P77 kom med en lang artikel om deltagerne i årets udgave af Mosbjerg Folkefest. Det kunne være interessant at lave en komplet gennemgang af de mange postulater, men tid er en mangelvare, og ret beset så er artiklen et større problem for segmentet end for Foreningen Mosbjerg Folkefest og undertegnede. Herunder et punktnedslag, som siger alt om niveauet.

(Netavisen P77, 15. juli 2015: Racister helt ude i Skoven)

Som det fremgik af det offentliggjorte program, så talte tidligere MF’er Søren Krarup ved arrangementet. Det er ligeledes rigtigt at Anders Breivik i lighed med en masse fredelige mennesker ser et lys i den norske blogger kendt under alias’et Fjordman. Resten er usandt.

Min ven Peder/Fjordman kunne desværre ikke deltage i år, så uanset hvilken ‘fulg’ der har pippet et par ord om hans tilstedeværelse, så er det ‘en syg høne der har lagt det æg’. Min politikerkæreste deltog heller ikke år, men var taget i forvejen til sommerhuset i Blåvand med den sammenbragte familie. Herunder en sms-korrespondance med kæresten. ‘Kim Møller, Velkommen i offentligheden’, Blah blah…

(Delvis sløret sms-korrespondence, 3.-4. juli 2015; Se evt. Uriasposten)

Oploadet Kl. 06:44 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


30. juni 2015

Vi ses på lørdag, kør forsigtigt…

Det skulle have været en stille og rolig ferie-køretur fra Odense til Mosbjerggård, men skæbnen ville det anderledes. Kort før Lillebæltsbroen blokerer bilen foran mig bremserne. Jeg gør det samme, og rammes bagfra i venstre side. Bilen snurrer en gang rundt om sig selv, og lidt heldigt undgik jeg at blive ramt af flere bagfrakommende. Jeg er lidt chokket lige nu, men helt uskadt – og bare lykkelig over at jeg lige akkurat i dag ikke havde mine drenge med. Bilen kommer aldrig på vejene igen. Mosbjerg Folkefest 2015 afholdes som planlagt. Kør forsigtigt…

Oploadet Kl. 14:01 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


19. juni 2015

Dagen derpå

Viljen var der, men jeg undervurderede feststemningen, og jeg fik aldrig ro til at smide noget på Uriasposten. Det er definitivt slut med Helle Thorning-Schmidt, og blev en historisk aften for Dansk Folkeparti. Guderne skal vide at jeg har ventet længe på den dag, og selvom det nye flertal under Lars Løkke Rasmussen er snævert og afhængige af næsten udslettede Konservative, så er det trods alt bedre end at Danmarks fremtid afgøres af venstrefløjens nye folk på tinge – folk som Uffe Elbæk og Pelle Dragsted. Det er bedre at de sure på os, end os på dem.

Det er dog aldeles fremragende af Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sammen mønstrer mere end 60 mandater, og hermed jvf. Grundloven kan udskrive folkeafstemning i EU-spørgsmål. Det vil ændre vilkårene.

Dagen startede planmæssigt. Ved indgangen til Snapstinget blev jeg fotograferet fra 40 centimers afstand af en nærgående fotograf, vor alle sammen Simon Bünger Paulsen. Senere hilste jeg pænt på Andrea Dumitrascu fra Kommunistisk Parti, der med pressekort fotograferede fra festen. Fornøjelsen var helt på min side, så det ud til.

Vi var først hjemme klokken halv fem i morges, og da vi forlod festen var der ro hos De Radikale, der sjovt nok, holdt valgaften ved siden af Snapstinget. Jim Lyngvild var et hit hos kvinderne ved mit bord, men det var spækket med politiske kendisser, og jeg mødte utallige som jeg genkendte fra Facebook og medier. Herunder Christian Frei og Mersiha Cokovic.

Hører i min øresnegl, at DR optager fra stuen om halvanden time. Smutter i bad… Mere følger.

Det er svært at blogge med et kæmpekamera pegende direkte på ansigtet, men jeg har lige ringet og fortalt kæresten at Fyns Storkreds er talt op. Hun fik så vidt jeg kan se et kanonvalg med 3491 personlige stemmer, og får således det 3. mandat på Fyn, efter Jens Henrik Thulesen-Dahl og Alex Ahrendtsen, godt 800 stemmer mere end Dorthe Ullemose der fik et fantastisk valg i Svendborg. Det er velfortjent. Hun har ikke blot ført valgkamp i 23 dage, men arbejdet stålsat for det siden 2011. Nu vil jeg hente de blomster jeg bestilte igår…

TV2 fyn har lige sendt live fra matriklen, og nu skal der slappes af efter et vanvittigt døgn. Pernille er træt…

Jeg bloggere videre i den vante stil fra og med i morgen. Multikulturen bliver ikke pludselig en god ide, blot fordi mandatfordelingen er bedre. Skal udviklingen vendes, så kræver det mere end et kryds hvert fjerde år.

Oploadet Kl. 13:22 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer
Arkiveret under:


18. juni 2015

Valgaften på Christiansborg

Da jeg tændte for radioen her til morgen, var der et indslag i gang om somaliske ‘bydelsmødre’, der skulle få Vollsmose-beboere til at stemme til valget. Jeg skiftede kanal, og fik et længere indslag om det paradoksale i at vi nu fik et udlændingevalg, når nu klima-problemet objektivt set var det største. Påstanden blev konkret eksemplificeret med antallet af angribende isbjørne i grønlandske bygder. Vi lever i absurde tider. Så igen: Stem. Helst personligt.

Jeg har stemt, og er så småt på vej til København for at holde valgaften på Christiansborg. Det er en stor dag for kæresten, og uanset hvordan det ender for hende, Dansk Folkeparti og Danmark, så bliver det interessant at være med hvor det hele sker. Kan jeg finde en ledig stund, så smider jeg et par billeder ind, og supplerer med lidt tekst med Ipad’en når festen er slut. Fra en sublim lo-fi afslutning på en 90’er-film.

Spoiled children soon to fall
Freedom is the lie we live
We will wait for tragedy
And scatter helpless to the fire
Sorry for ourselves
Sorry for the things we’ve seen
No one cries for help
Waiting for the fire
When all our toys are burning”

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link96 kommentarer
Arkiveret under:


6. maj 2015

Undertegnede i Fyens Stiftstidende: “Var det virkelig det bedste bud på islamisk multikultur?”

Foranlediget af en usædvanlig Islam-apologetisk sognepræst, valgte jeg at skrive et lille hurtigt læserbrev søndag eftermiddag. Mest fordi vejret var for ringe til en ornitologisk ekskursion. Alternativ mentalhygiejne, så at sige.

Multikultur i 600-tallet

Fyens Stiftstidende bragte tirsdag (28/4) en sød lille historie om hvorledes muslimske venner til en kristen konfirmand var med til at fejre Blå mandag. “Har I noget fra koranen, som I ser som meget betydningsfuldt?”, spurgte sognepræst Anne Birgitte Reiter en dreng, der herefter giver fortællingen om en muslim der kom til en kristen landsby, hvor han blev angrebet med stenkast, hvad ikke blev gengældt.

Muslimen boede der fredeligt i et par dage, hvorfor efter han drog videre. “Det var det samme, som Jesus gjorde. Vendte den anden kind til. Religionerne har meget til fælles”, lød sognepræstens afslutningskommentar.

Historien er ikke helt så simpel, og det burde en teologuddannet i det mindste vide. Drengen henviser til Muhammeds forsøg på at omvende landsbyen Taif i 619. Det mislykkede, og 11 år senere vendte han tilbage, denne gang med en stærkere hær. Efter det heller ikke lykkedes at gennembryde byporten denne gang, trods brug af katapult, valgte Muhammed at belejre byen. Indbyggerne blev lovet amnesti hvis de underkastede sig ham.

Belejringen blev opgivet efter et par uger, men den islamiske trussel var stadig presserende, og i den fredhellige måned sendte Taif derfor en delegation til Mekka med henblik på at få lov til at bevare deres tempel for en tre-årig periode. Muhammed afviste, i det han kun ville acceptere deres overgivelse, hvis de lod templet ødelægge og underkastede sig Islam. Til sidst accepterede de, og lod muslimerne komme ind i byen, hvor de smadrede templet.

Var det virkelig det bedste bud på islamisk multikultur?

(Fyens Stiftstidende, 6. maj 2015, s. 23)

Oploadet Kl. 06:06 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


13. marts 2015

En kærestetur til Slesvig, Hedeby, Dannevirke…

Tilbage i februar 2010 jeg blev slået ned af Antifascistisk Aktion under en demonstration i Århus, og afledt af episoden blev jeg inviteret til at tale ved et arrangement i Trykkefrihedsselskabet. Under den efterfølgende middag, kom jeg til bords med Kurt Westergaard, og et par skrappe madammer fra Odense. Nogle uger senere genså jeg den ene under private former, og vi har nu været kæreste i fem år. Som stout jyde er jeg ligeså romantisk som Jack Nicholsen i ‘As Good as It Gets’ (1997), så højtideligheden vil blive fejret med et weekendophold i det historiske Slesvig og nærliggende Hedeby og Dannevirke. Vi kører om lidt – og ja, hvis nogen var i tvivl – jeg tager pc’en med.

(Herrested kirke, 9. marts 2015)

“Herrested blev formentlig købstad under kong Valdemar 2. Sejr i perioden 1202 til 1241. Det første kendte privilegium er fra 1258, men allerede i 1415 overgik købstaden dog til at være landbirk og ophørte således med at være købstad. Den nære naboby, Nyborg, havde i praksis gjort det umuligt for Herrested at fungere som købstad. Uden adgang til vandvejene var udviklingsmulighederne særdeles begrænsede.” (Den Digitale Byport)

Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


27. februar 2015

En torsdag i februar: Dominanskultur på motorvejen ved Århus N – Sigøjnere på Strøget i København

Torsdag eftermiddag havde jeg en multikulturel oplevelse på motorvejsnettet ved Århus Nord. To biler af ældre dato kørte parallelt i to spor med blot 85-90 km/t, og blokerede hermed for overhaling. Der blev kommunikeret fra åbne vinduer mellem de to biler, blandt andet med håndtegn, og det var tydeligvis en magtdemonstration. Jeg trak ind til højre, og der dannede sig hurtigt kø. Efter noget der ligner 30-40 sekunder lykkedes det en hvid varevogn at presse sig igennem ved at køre vanvittig tæt, noget jeg bevidst undlod. Da jeg endelig fik mulighed for at overhale den ene, en slidt Mercedes, blev mine fordomme bekræftet: Somalisk af udseende. “I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt”, kunne jeg have skrevet på Facebook.

Herunder et multikulturelt stemningsindtryk fra København, hovedstad i grænseløse Danmark.

(Foto: Kirsten Damgaard)

Oploadet Kl. 05:54 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


9. februar 2015

Grønspætte, Anderstorp (Sverige), 9. februar 2015

Vejret i Sverige er fremragende, og Småland viser sig fra sin bedste side. Vi lagde ud med en privat overnatning i Markaryd, og indtog morgenmaden sammen med flere børnevenlige egern. Herfra videre til den lokale Elg-safari. Vi ankom til sommerhuset i Anderstorp sidst på eftermiddagen i går, og det frostklare vejr gav gode betingelser for ornitologen i mig. Ikke vildt mange arter, men mit livs blot anden Grønspætte blev foreviget håndholdt med et rimeligt resultat. Jeg hørte dens ‘latter’ flere gange senere på dagen, så med lidt held får jeg chancen igen.

(Privat indkvartering hos dansksindet i Markaryd)

(Markaryds Älgsafari)

(Grønspætte, hun)

Oploadet Kl. 21:32 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


7. februar 2015

På vej til Småland…

Jeg har vinterferie, og den sammenbragte familie er i skrivende stund på vej mod Småland. Først et besøg hos en blogger-veninde i Markaryd, og herfra videre til et skønt sommerhus i Gislaved. Eneste plan er afslapning, men hvis alt falder i hak bliver der nok også tid til en blogpost eller to. Skulle der dukke et par fotogene fugle op på foderbrættet, så står jeg klar med kameraet. Livet er skønt!

(N.C. Wyeth, The Portrait of a Farmer, 1943)

Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:


14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper