12. januar 2018

And then we take Berlin….

Faste læsere vil vide, at jeg i en fjern fortid var en ganske habil poolspiller. For halvandet år siden begyndte jeg at træne igen, og i dag spiller jeg fast for Bristol Odense. I skrivende stund ligger jeg nummer 20 på den danske rangliste, og selvom jeg har gjort det ganske fint i flere turneringer, så har jeg tabt samtlige kampe mod Top10-spillere. Ikke stort, men jeg har manglet det sidste. Regelændringerne har ikke været en fordel for mig.

Søndag aften er tre af poolsportens legender samlet i Berlin, og vi er en lille flok der kører fra Odense lørdag morgen. Jeg tager kamera med, men om det ender med andet end selfies, Erdinger vom fass og lidt hustling i røgede poolhaller, det må tiden vise. God weekend. Min bliver fremragende…

“… Efren ‘Bata’ Reyes, the pool legend we named the Bata after, is coming to the Bata Bar & Billiards. It‘s gonna be the last time he‘s coming to Germany after he had announced his retirement from professional pool earlier this year. And he‘s bringing two other pool heavyweights: Earl ‘The Pearl’ Strickland and Francisco ‘Django’ Bustamante.” (Batabar)

(Efren ‘Bata’ Reyes, Farewell Tour, 2018)

Oploadet Kl. 23:21 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


4. januar 2018

Nomineret til ‘Årets guttermand’ af Information: “For at lukke Uriasposten – hvis det ellers lykkes…”

Man kan producere mange humoristiske artikler for de 25 mio. Dagbladet Information fik i mediestøtte i 2017. Undertegnede nævnt på Information.dk – Ordener hænger man på idioter. Men ikke i Information.

“Årets guttermand
Gives til en dansker, som har gjort noget godt for fællesskabet …
Nominerede:

Kim Møller: For at lukke Uriasposten – hvis det ellers lykkes for ham at holde sig væk fra bloggen.

Rosa fra ’Den Store Bagedyst’: For sit fantastiske humør og nordjyske gåpåmod.

Claus Rehfeld Moshøj: For at stoppe som direktør i Aarhus Letbane.

Kvindelandsholdet: For at komme på fornavn med hele nationen.”

(Dagbladet Information, 30. december 2017)

Oploadet Kl. 22:06 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Arkiveret under:

Til orientering: Indmeldt i Nye Borgerlige – “Du har fået medlemsnummer 11770.”

Jeg sætter en ære i at holde rene ideologiske linjer, men må indrømme jeg længe har været fristet til at melde mig ind i et parti, med de fordele det nu engang giver. Flere gange har jeg været fristet til at melde mig ind i Dansk Folkeparti, dog ikke de senere år, hvor partiet træder i karakter som et masseparti med socialdemokratisk ‘velfærdsdagsorden’. Jeg brokker mig ikke over linjen – uden mandater, sker der intet politisk, men det er bare ikke min boldgade. Intet er gratis, og en evigt voksende velfærdsstat, er også en stat, der opdrager danskerne til at være ansvars- og viljeløse individer. Skal vi vende den demografiske udvikling, er det brug for det modsatte.

Med DF ude af ligningen, er der ikke mange alternativer. Dansk Samling har min sympati, men virker ikke til at have folkelig appel, og i sidste ende er jeg jo nok for liberal rent økonomisk. Jeg har sympati for Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen, men at være en del af eks-radikale Liberal Alliance er i sagens natur udelukket.

Jeg har meldt mig ind i Nye Borgerlige. Partiet er opstillingsberettiget, kommer formentligt i Folketinget, og bliver en integreret del af dansk politik. Det er næppe nok til presse et paradigmeskifte igennem, men der er gode kræfter bag, og Danmark har virkelig brug for et højreorienteret udlændingepolitisk alternativ.

Hvad vil det så betyde for bloggens linje? Intet som helst. Gode forslag er gode forslag, også selvom de kommer fra konkurrerende partier, og det vigtigste er sådan set at få ændret udviklingen. Det skylder vi kommende generationer af danskere. Dine og mine børn.

(Korup sogn, 4. januar 2018)

“… udfordringer skal løses ved at gribe fat om nældens rod. Gør vi ikke det, så kan alt andet sådan set være lige meget, for så forsvinder det Danmark, vi kender og holder af for evigt.” (Pernille Vermund, Det sted på jorden som er vores)

Oploadet Kl. 10:32 af Kim Møller — Direkte link88 kommentarer


31. december 2017

Godt nytår

På det personlige plan har 2017 været et rendyrket Annus horribilis, og eftervirkningerne vil også præge 2018. Ekskonen og gamle venner holdt mig oppe, da jeg var længst nede, og det vil blive husket. Jeg har desværre også mistet et par venner, og har måtte opgive illusionen om det gode brud. Der findes ingen manualer til den slags, og jeg har taklet det på min måde. Set udefra har det ikke altid været kønt, men jeg har virkeligt gjort mit bedste.

Fysisk står det bedre til. Daglig træning har gjort mig fit som aldrig før, og pt. eksperimenterer jeg lidt med kontrolleret fuldskæg. Altså, ikke et ‘tynd mand-hipsterskæg’, men noget mere konservativt. Bedst af alt er dog, at jeg har mødt en skøn kvinde, der giver mig sommerfugle i maven. Om hun ender med at blive andet end et bump på vejen er alt for tidligt at sige, men jeg kan mærke gnisten igen, og det indikerer vel, at jeg er på vej videre.

Jeg fejrer årsskiftet med god ven et fancy sted i Odense, og vinmenuen skal nok sikre stemningen. Godt nytår til de mange faste læsere, der trofast har fulgt bloggen i gode og dårlige tider. 2018 bliver bedre!

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer
Arkiveret under:


23. december 2017

Glædelig jul

Mit liv er stadig i limbo, og hvis jeg skrev at jeg var i julehumør, så ville jeg lyve. Det har jeg ikke tænkt mig. Det blev et år uden juletræ og kravlenisser, og da den fjerde eller femte Magasin Odense-yndighed lillejuleaftensdag ønskede mig glædelig jul, tænkte jeg spontant i straframmer. Gaverne blev købt på to timer, som altid.

I morgen kører jeg til Århus, og holder jul med familien. Bliver skønt at se drengene, og min nu 20-årige datter der flytter i egen lejlighed på onsdag. Som tiden dog går.

Oploadet Kl. 23:30 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer
Arkiveret under:

Når virkeligheden rammer…

I ugerne op til juleferien, tog jeg et kursus på Syddansk Erhvervsskole (SDE). Et par dage gik, og den venlige ældre underviser, fortæller at det er første gang han har mødt et så topmotiveret hold. Et par timer senere fortæller han så, at vi næsten er det første danske hold han har haft i år. Der var tydeligvis korrelation.

Han fortalte også, at folk hver dag kørte over for rødt på Ejbygade, tæt på Vollsmose. En uge går, da kursusdeltageren K. fortæller, at han dagen forinden havde holdt bag en udlænding på Ejbygade, der kørte i en bil med fladt dæk. Han fortsatte kørslen, trods andre bilisters henstillinger, og kørte til sidst på gnistrende fælg. K. fulgte efter ham, og ringede 114 – uden at få forbindelse. Til sidst, med øjenkontakt til bilen, ringede han 112. Politiet kom, og eftersatte manden, der løb fra bilen. Han blev anholdt.

For ti år siden var det kun skumle højreorienterede, der ville fortælle sådanne anekdoter. I dag kan han nøjes med at drikke kaffe. En god solid filterkaffe.

(Ejbygade, Vollsmose, Odense; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 21:25 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


12. december 2017

‘Gas, Grass or Ass – Nobody rides for free’

En del af min familie stammer fra Horsens. En af dem kører en meget gammel Volvo.

Oploadet Kl. 21:03 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


8. december 2017

Rygterne om min død er stærkt overdrevet…

Den sidste måned har uden tvivl været den hårdeste i mit liv. Værre end skilsmisse fra mine børns moder, dødsfald i den nære familie og fremdeles. Jeg har været langt nede i kulkælderen, er det i perioder stadigvæk, og vil formentligt være mærket for livet. Mit livs krise – intet mindre.

Hermed ikke sagt, at det ikke går fremad. Det gør det. Jeg har haft masser af fritid, planlægger mine dage stramt, og har smidt 8-10 kilo i det lokale træningscenter. Der bliver også tid til dates, og når døre smækkes, åbner der sig pludselig nye. Livet er det der sker, når man lægger andre planer.

Det er dog uanset hvad, mange slag til ansigtet på en gang, og her i lørdags fik min skønne schæferhund så nye ejere. Et vennepar med store børn, der tidligere har passet ham, og den mindst ringe løsning. Torsdag tog jeg ham med i hundeskoven. Hvor man kan sige, at husets tre katte tåler mig, så elsker Samson mig stadig betingelsesløst.

Når man kommer dagligt i samme hundeskov, lærer man andre hundeejere at kende. For et par uger siden fortalte jeg en midaldrende dame om min aktuelle situation. Hun fortalte, at hun havde fået en kronisk sygdom, der indenfor de næste to år ville sende hende i kørestol. Det er værd at huske på. Livet er ikke altid sjovt, men det kunne være værre.

Som flere har bemærket, så er jeg så småt begyndt at blogge igen. Jeg kan ikke love daglige opdateringer, for mit nye liv har flere prioriteter, men lystbetonet blogning skal der nok blive plads til. Håber I gider læse med.

Oploadet Kl. 00:27 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer
Arkiveret under:


12. november 2017

Opfølgning: Den triste baggrund

Inviterer man folk med til brylluppet, må de også være en del af skilsmissen. Familie og venner har vidst det i flere dage, og det er nu officielt. Ingen grund til at holde det hemmeligt.

Pernille og undertegnede er gået fra hinanden. Det er hendes beslutning, og har selvfølgelig store personlige konsekvenser for mig. Den daglige blogning tog magten, og jeg glemte det vigtigste. Den fysisk afstand og manglende samvær i det daglige har også spillet ind, men det der gør mig dedikeret til en sag, er også det der gør mig blind for alt andet. Jeg er et uperfekt menneske, og betaler nu den fulde pris med renters rente.

Indtil huset er solgt deler vi stadig adresse. Det er bestemt ikke et drømmescenarium, men vi taler sammen, og er stadig venner. Jeg kommer videre, men bevares… det bliver en proces.

Mens jeg slikker sårene vil min gode ven Henrik være tovholder. Han har fulgt bloggen siden den spæde start, og er ideologisk helt på linje. Webmaster gennem årene Kimpo ordner det praktiske, og scenen vil blive overladt til diverse gæstebloggere. Når jeg får talt detaljer med IT-hjælperen vil der blive oprettet et relativt selvkørende debatforum, der kan facilitere den nødvendige debat.

Med tiden vil jeg genopstå som blogger, men ikke i den nuværende form. “KIM – behøver du have et liv?”, kommenterede ‘John’ ironisk. Ja! Jeg vil gerne være et bedre menneske.

(Niels Lillelund, Jyllands-Posten, 12. november 2017, Indblik, s. 15)

“I denne uge gik hjemmesiden Uriasposten på pension, og det er trist for folk med hang til dissens. Siden var drevet af historikeren Kim Møller, der arbejdede med den betydelige indædthed, der hører dissidentbranchen til; han søgte sandheden i den forstand, at han konstant korrigerede løgnen, både den lille og den store løgn, og som sten i skoen var Uriasposten væsentlig. ‘Danske medier anskuer Verden med røde eller lyserøde briller, hvor konservatisme eller synspunkter, der ligger til højre for midten, typisk kun bruges som skældsord,’ lød det, og så gik det ellers over stok og sten og lidt til, ikke mindst i kommentarfeltet, hvor hadet fik frit løb, for hadet næres af magtesløshed, men bloggen selv og dens insisteren på en alternativ nyhedsstrøm kommer vi til at savne.

Det er forståeligt, at det måtte slutte. Kim Møller var en enmandshær og bragte store ofre for at fortsætte sin blog.” (Niels Lillelund, 12. november 2017)

Oploadet Kl. 15:53 af Kim Møller — Direkte link82 kommentarer
Arkiveret under:


7. november 2017

Den sværeste blogpost…

Det er ikke nemt at finde passende formuleringer, men here goes.

Jeg har opdateret Uriasposten dagligt i mere end 14 år, og næsten umærkeligt er det blevet et ekstra-job, der gør det svært at finde tid til mit liv i øvrigt. Den økonomiske støtte er stærkt stigende, og timingen er i den henseende ikke fremragende, men jeg har altså kun et liv.

Jeg har ikke fået konstateret stress, har ikke fået dødstrusler eller lignende, men bloggen fylder ganske enkelt for meget i mit liv. I flere år har jeg forsøgt at drosle ned, men det ender altid med at styre det hele. Det er en brist i min karakter, at jeg ikke kan gøre noget halvt, og jeg bliver derfor nødt til at tage konsekvensen: Bloggen stopper som mit personlige projekt fra dags dato.

Uriaspostens tunge bagkatalog vil være online til evig tid, og jeg udelukker ikke, at jeg vender tilbage som blogger i en eller anden form på et senere tidspunkt. Skulle der være et par meningsfæller, der har mod på at overtage det daglige arbejde, så er jeg positiv, sålænge det holdes i Urias-stilen. Dvs. fokus på det faktuelle og den løbende dokumentation.

Hvad skal jeg så bruge min tid på? Det må tiden vise, men jeg tager en kold tyrker i forhold til alt der ‘trigger’ min indre blogger. Læse bøger (skrive en bog), vande blomster…

Tak for alt. Kim

Oploadet Kl. 04:55 af Kim Møller — Direkte link251 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper