18. juni 2021

‘Fuck you, Greta!’

Jeg får næppe tid til at se på ramkortet før jeg rammer Århus, så her blot lidt støj til en åben tråd. Der er ingen national grisefest på Camp Trump i år, men værten har fået ny bil, og lod mig venligst prøvekøre hans GMC Sierra. En 5,7 liters V8 med et benzinforbrug af en anden verden. Jeg satte farten ned, da jeg opdagede at speedometeret målte i miles. ‘Fuck you, Greta!’

Oploadet Kl. 21:07 af Kim Møller — Direkte link107 kommentarer


5. juni 2021

Stor hornugle (udstoppet), Middelfart, 5. juni 2021

Det er evigheder siden den blev bestilt hos konservatoren, og det lykkedes ikke at få den færdig til det runde hjørne, men det var ventetiden værd. Jeg hentede den i Gentofte i går eftermiddags, og den blev præcist som ønsket. Billederne yder os ikke retfærdighed.

(Bubo bubo / Stor hornugle)

(Tatovering: Bubo virginianus / Amerikansk stor hornugle)

Oploadet Kl. 15:48 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


23. maj 2021

En weekend på Hotel Dagmar i Ribe: Domkirken, god mad, mikrobryg… og min første Hvidvinget terne

Ferien er overstået for mit vedkommende, og det blev nogle våde dage. Er weekendophold på Hotel Dagmar i Ribe, Danmarks ældste hotel, burde være afslappende, men vi ville naturligvis kombinere det med lidt natur. Det regnede alle tre dage stort set nonstop, og det klarede først lidt op, da vi kørte østpå for nogle timer siden.

Vi fik set Vadehavnscentret (igen), Ribe Domkirke inkl. Borgertårnet, fik lidt kromad på Restaurant Backhaus, og lidt finere i hotellets restaurant. Det blev også tid til et par specialøl i Porsborgs kælder, samt en øl med udsigt til kedlerne på Ribe Bryghus. Ribe er en skøn by, men vejret (og corona-restriktionerne) tog lidt af toppen. Corona smitter efter klokken 22.00, må man forstå.

(‘Rød stue’, Hotel Dagmar)

Den, der ikke har besøgt Ribe, sovet en nat på ‘Hotel Dagmar’ og hørt kvarterslagene fra domkirken, kender ikke Danmark…’ Således skrev engang den berømte journalist og forfatter Andreas Vinding. Og mange giver ham ret. ‘Hotel Dagmar’ – med den 900 år gamle domkirke som genbo og med sine røde mure og det røde tegltag, betragtes tillige som en historisk seværdighed i Danmarks ældste by.” (Hotel Dagmar)

Ribe Domkirke (og udsigten fra Borgertårnet mod Kammerslusen)

En redebyggende Tyrkerdue på Sortebrødregade, ved det gamle kloster.

Ja, og så prioriterede vi naturligvis også en solid gang birding trods slagregn.

(Trafikprop i Ribe; Instagram)

Det er svært at fotografere flyvende fugle i regnvejr, men det lykkedes os da at dokumentere den sjældne Hvidvinget terne, der i disse dage kan ses ved diget lidt syd for Ribe. En nyt kryds til listen.

Ved Klæggravene tæt på Kammerslusen, spejdede vi efter Mosehornugle. Den var ikke i luften, men til gengæld fandt vi en Rødrygget tornskade. Den poserede venligt. Klæggrave er huller, der opstod som en konsekvens af lergravning til digebyggeriet. Små søer med et rigt fugleliv.

I afmagt over vejret forsøgte jeg at fotografere flyvende Landsvaler på diget. En frustrerende oplevelse, men det kan lade sig gøre.

Diverse: Fiskehejre, Agerhøne, Brushøns.

Oploadet Kl. 18:59 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


15. maj 2021

50 år på mandag…

Jeg fylder 50 år på mandag, og selvom corona-restriktionerne ødelagde planerne, så har jeg taget en uge fri. Lidt af familien kommer i morgen, og selve dagen holder jeg med kæresten på en historisk kro. Pinsen på et skønt sted i Vestjylland. Det er isoleret set ikke fantastisk at blive 50, men alternativet er værre, og jeg er ved at vænne mig til læsebriller. Den amerikanske komiker Marc Maron bruger udtrykket ‘decay management’, og det bliver formentligt også opgaven rent politisk de kommende årtier. Der er dog trøst at hente. Churchill røg og drak, men blev alligevel 90 år, og hvis 50 er det nye 40, så er jeg jo sådan set kun halvvejs. Der er tid nok…

(Undertegnede i Portlandsmosen, Lille vildmose, 14. maj 2021)

Oploadet Kl. 18:12 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer
Arkiveret under:


1. april 2021

Undertegnede i Berlingske: Billedet er en del af virkeligheden, “… og virkeligheden kan være voldsom.”

Var jeg lidt mere konfrontationssøgende så havde jeg illustreret denne her post med MSM-billeder af diverse Notre Dame-lignende billeder taget umiddelbart efter islamistiske terrorangreb i Skt. Petersborg (2007), Volvograd (2013) eller Istanbul (2017). På sin vis er det dog ligeså interessant, at se sagen fra modsatrettet vinkel. En amerikansk soldats likvidering af Vietcong-soldat i Saigon (1968) er helt okay, ligesom druknede arabiske flygtninge i Middelhavet (2015) eller latinamerikanske ditto i Rio Grande (2019) er helt uproblematiske. Billeder der viser vestlig brutalitet og druknede flygtninge giver priser og bliver ikoniske, hvorimod billeder der viser islams brutalitet tilsyneladende skal ske med gelinde. Or else…

Kontrast kom først. Her omtale af min sag i Berlingske – Politisk blogredaktør tiltalt for at dele et makabert billede

“Redaktør på bloggen Uriasposten Kim Møller er blevet tiltalt med påstand om fængselsstraf for at dele et usløret billede af et drabsoffer for et terrorangreb, der fandt sted i Nice i 29. oktober 2020.

Billedet, som Kim Møller lagde på bloggen dagen efter angrebet, viste en 60-årig kvinde liggende død på kirkegulvet med blod omkring sig. I alt tre personer blev knivdræbt ved angrebet, som blev udført af 21-årig islamist.

Den 49-årige blogger er sigtet efter straffelovens 264 d, der handler om uberettiget videregivelse af billeder. Som udgangspunkt er strafferammen op til et halvt års fængsel, men i Kim Møllers tilfælde går tiltalen på stk. 2, der handler om særligt skærpende omstændigheder. Her er strafferammen op til tre års fængsel. …

Hvorfor lagde du billedet op?

‘Jeg blogger om terror, og så er det oplagt at dokumentere. Og jeg går til grænsen, men ikke bevidst over den. Der er en grænse for, hvor brutale billeder og videoer jeg vil vise. Min opfattelse er, at man godt kan vise en død, udenlandsk person,’ siger Kim Møller. …

Som han selv gør opmærksom på, kan grænsen mellem det tilladte og det forbudte være hårfin. I 2016 blev den russiske ambassadør i Tyrkiet skudt og dræbt af en tyrkisk terrorist. Fotoet, der viste både gerningsmand og den dræbte, blev året efter kåret til verdens bedste pressefoto.”

(Anklageskriftet fra Østjyllands Politi, 15. februar 2021)

“Jeg ser, at der en masse blod på billedet, og jeg bruger normalt ikke sådanne billeder. Det er måske også noget af det groveste, jeg har lagt online usløret, men det er gået lidt stærkt. Men jeg tænker også, at billedet jo er en del af virkeligheden, og virkeligheden kan være voldsom.” (Undertegnede)

“Fordi det er helt grundlæggende for samfundsdebatten, at den tager udgangspunkt i virkeligheden, som den er. Billeder af sultende børn i Afrika er stærkere end tekst i en avis. Sådan er det også med terror. Derfor blev der også bragt billeder af en treårig druknet syrisk dreng, der blev samlet op ved kysten i Tyrkiet. Derfor ser vi billeder af krig, og derfor viser man stadig billeder af Holocaust-ofre.” (Peter Secher, undertegnedes advokat)

“Der er billeder, som kræver publikation, selv om vores eget verdensbillede og dets etik i teorien bør forhindre det. Debatten om disse ‘ikoniske’ billeder tjener måske mere som en slags selvbeskyttelse. Når de er brutale og viser, at krig faktisk dræber og lemlæster mennesker, bliver mange medier bange for reaktionen. Krigsførende stater censurerer faktisk den slags billeder af egne faldne. Officielt af hensyn til de pårørende, men i høj grad også af politiske grunde.” (Lasse Jensen, 2015)

Oploadet Kl. 12:29 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


12. februar 2021

Skovsneppe, Hindsgavl Slot, 12. februar 2021

Man kan sige meget om Skovsneppen, men den overgiver sig ikke uden kamp. 3,5 frysende timer ved Hindsgavl Slot, og det her blev det bedste foto. ‘I’ll be back’, som Arnold Schwarzenegger sagde i Terminator (1984).

Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


22. januar 2021

Samson (2015 – 2021)

Der er løbet meget vand i åen siden jeg bloggede de første billeder af Samson, min skønne langhårede schæferhund, som desværre ikke har været en fast del af mit liv de sidste tre år. Jeg tog en tur i naturen med ham hver anden måned, og så ham sidst i midten af november sidste år. For at gøre en lang historie kort. Samson fik smerter i mandags, og fik en blodprop torsdag morgen. Han døde hos dyrlægen, blot fem år gammel. ‘Plejeforældrene’ var velvalgt, og han havde et godt hundeliv til det sidste.

(Samson, Højstrup Øvelsesterræn, 15. november 2020)

Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


31. december 2020

Godt nytår…

For de fleste var 2020 et ringe år, men jeg har stadig mit arbejde, og er på alle parametre bedre kørende end i de foregående. Jeg kom ikke ud af rejse, men kom vidt omkring med base i det østjyske. Adskillige ture til Sønderjylland og Fyn, et par ture til Thy, foruden Mols og Langeland, samt et par ferieuger i det nordvestlige Sjælland og Bornholm. Når det bliver hverdag igen, så står den på weekendophold i Ribe og øl-turisme i Belgien. Forhåbentligt er alt normaliseret, når jeg fylder 50 til maj. Halvtreds år! So what, som Cure sang i 1979.

Corona dominerede 2020, og krisehåndteringen skete efter den velkendte socialistiske model – flere penge til alle andre, end dem der tjener dem. Hvis succeskriteriet er lavere skatter, så er der ingen gode år. Hvis vi fokuserer på det værdipolitiske, så var det et år på det jævne. Socialdemokraternes udlændingepolitiske linje har udraderet Dansk Folkeparti, og det virker stadig ikke til at den gennemsnitlige dansker har forstået situationens alvor. Nye Borgerlige har gjort det godt, men bliver nok aldrig et masseparti. Stram Kurs forbliver jo nok et eksotisk indslag.

Set herfra, så gør det dog ingen videre forskel om statsministeren hedder Mette eller Jakob. Førstnævnte gør noget af det rigtige for at forsvare velfærdsstaten, og den sidste gør kun det nødvendige, hårdt presset af støttepartierne. To uspiselige alternativer, men som nationalkonservativ har man trods alt en bedre følelse i maven, når man ikke ligger stemmer til ’slow-boilingen’. Stand back and stand by.

Jeg fejrer også i år nytår hos kæresten med de yngste teenagedrenge. Det bliver en rolig aften med god mad, fine trappist-øl fra Achel, Tre Fontane og Mont Des Cats, samt et forsøg med en gueuze fra Cantillon. ‘Celebrate diversity’, they say. Tak for støtten i det forgangne, og godt nytår herfra…

(Topmejse, Middelfart, 31. december 2020)

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer
Arkiveret under:


23. december 2020

Glædelig jul…

Jeg holder ikke juleferie her på bloggen, men juledagene prioriterer jeg naturligvis familien. Juleaften holder jeg i Ebeltoft med eks-konen og børnene, og er vejret nogenlunde kan jeg se Fregatten Jylland fra julestuen. 1. og 2. juledag er jeg i Middelfart hos kæresten, hvor vi blandt andet får besøg af min mor og børnene. Jeg har stashet lige lovlig meget julebryg i kælderen, men jeg skal nok også smage nogle stykker fra den kasse stærkøl fra Jelling Bryghus, som en fast læser gav mig i sidste uge.

I skrivende stund står den på ‘Jelling Jól’, som jeg er nødt til at bide over, da fruen muligvis vil have mig til at køre efter eventuelle mangler før butikkerne lukker. Glædelig jul derude…

(Engelske og tyske soldater under Julefreden i 1914, Flandern; Foto, farvelagt: Pinterest)

Julefreden i 2014 (Smithsonian Magazin)

“The first signs that something strange was happening occurred on Christmas Eve. At 8:30 p.m. an officer of the Royal Irish Rifles reported to headquarters: ‘Germans have illuminated their trenches, are singing songs and wishing us a Happy Xmas. Compliments are being exchanged but am nevertheless taking all military precautions.’ Further along the line, the two sides serenaded each other with carols—the German ‘Silent Night’ being met with a British chorus of ‘The First Noel’ —and scouts met, cautiously, in no man’s land, the shell-blasted waste between the trenches. The war diary of the Scots Guards records that a certain Private Murker ‘met a German Patrol and was given a glass of whisky and some cigars, and a message was sent back saying that if we didn’t fire at them, they would not fire at us.’

The same basic understanding seems to have sprung up spontaneously at other spots. For another British soldier, Private Frederick Heath, the truce began late that same night when ‘all down our line of trenches there came to our ears a greeting unique in war: ‘English soldier, English soldier, a merry Christmas, a merry Christmas!” Then–as Heath wrote in a letter home–the voices added:

‘Come out, English soldier; come out here to us.’ For some little time we were cautious, and did not even answer. Officers, fearing treachery, ordered the men to be silent. But up and down our line one heard the men answering that Christmas greeting from the enemy. How could we resist wishing each other a Merry Christmas, even though we might be at each other’s throats immediately afterwards? So we kept up a running conversation with the Germans, all the while our hands ready on our rifles. Blood and peace, enmity and fraternity—war’s most amazing paradox. The night wore on to dawn—a night made easier by songs from the German trenches, the pipings of piccolos and from our broad lines laughter and Christmas carols. Not a shot was fired.

Several factors combined to produce the conditions for this Christmas Truce. By December 1914, the men in the trenches were veterans, familiar enough with the realities of combat to have lost much of the idealism that they had carried into war in August, and most longed for an end to bloodshed. The war, they had believed, would be over by Christmas, yet there they were in Christmas week still muddied, cold and in battle. Then, on Christmas Eve itself, several weeks of mild but miserably soaking weather gave way to a sudden, hard frost, creating a dusting of ice and snow along the front that made the men on both sides feel that something spiritual was taking place.

Just how widespread the truce was is hard to say. It was certainly not general—there are plenty of accounts of fighting continuing through the Christmas season in some sectors, and others of men fraternizing to the sound of guns firing nearby. One common factor seems to have been that Saxon troops—universally regarded as easygoing—were the most likely to be involved, and to have made the first approaches to their British counterparts. ‘We are Saxons, you are Anglo-Saxons,’ one shouted across no man’s land. ‘What is there for us to fight about?’

Oploadet Kl. 17:38 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


18. december 2020

“Hvis en mand viste sig som en kujon, kunne moderen genoprette familiens ære ved at dræbe ham.”

For mere end tyve år siden scannede jeg som historiestuderende rejse-billeder ind for ph.d. Tønnes Bekker-Nilsen, hvis nylige bog er anmeldt af Bent Blüdnikow i Berlingske. Efter filmen 300 (2007) har jeg fået en veneration for Sparta, og hvis jeg plager min ultraløbende lillebror lidt mere, så inviterer han mig nok engang med til Sparthlon som chauffør/fotograf. Han gennemførte første gang de 246 kilometer fra Athen til Sparta i 2003 som 29-årig, den yngste det år. Han var lige blevet far. I dag er han far til seks.

Bent Blüdnikow anmelder bogen på Berlingske.dk – Anmeldelse: Dengang mænd var kampklare og maskuline og ikke feminiserede (kræver login).

“Sparta var en græsk bystat med et landområde, der svarede til Fyn, der var kendt for at være et militaristisk samfund, der dyrkede maskuline dyder. Det kan man se gengivet i den populære film (2007), der fortæller om spartanernes heltemodige modstand mod tropper fra perserriget anført af kong Xerxes . Spartanerne, anført af kong Leonidas, holdt længe perserne tilbage ved passet Thermopylai i år 480 f. Kr., men blev til sidst overlistet, og kong Leonidas blev sammen med sine medkæmpere dræbt. Filmen skildrer spartanerne som drevet af et æreskodeks, der fik dem frygtløst til at kæmpe til sidste mand.

… I det store hele bekræfter Tønnes Bekker-Nielsen historierne om en speciel maskulin krigermentalitet og jernhård disciplin i Sparta. Sparta erobrede i 700-tallet f. Kr. det nærliggende område Messenien og gjorde messenerne til underklasse. For at opretholde grebet om de mange messenere levede spartanerne på krigsfod, skriver Tønnes Bekker-Nielsen, og Sparta blev efterhånden militariseret. Samfundet blev indrettet på, at kvinderne skulle føde så mange børn som muligt, og at spartanske drenge skulle vokse op til at blive toptrænede soldater.

Der var ustandselige krige mellem de græske bystater, og Sparta kæmpede mod Athen, Korinth og andre, så militær parathed var en nødvendighed – men Sparta gik videre end de andre bystater. Sparta byggede på en forfatning, der bestemte både stort og småt i samfundet og for eksempel havde den regel, at drenge skulle være kortklippede, men voksne soldater skulle være langhårede for at se mere aristokratiske og frygtindgydende ud. Et særtræk ved forfatningen var at fremhæve kvindernes selvstændighed, for selvom samfundet var mandsdomineret, var kvinderne på visse områder friere end i andre bysamfund, og kvinder måtte gerne dyrke sport.

Drengene blev opdraget med jernhård disciplin. De lærte at gå barfodet og fik kun en grov kappe på både sommer og vinter, så de kunne modstå hårde vejrforhold. Drengenes madrationer var små, så de kunne klare sig i krigstid med meget lidt mad. De udsattes for hård fysisk træning og en æresmoral, der tilsagde dem, at kamp indtil døden var en nødvendighed. Hvis en mand viste sig som en kujon, kunne moderen genoprette familiens ære ved at dræbe ham. Sparta blev en krigsmaskine uden sidestykke i den græske verden, skriver Tønnes Bekker-Nielsen.

… Tønnes Bekker-Nielsen gennemgår omhyggeligt og kildekritisk de efterfølgende mange stridigheder og opgør. Det var blodige tider, og kun de stærkeste overlevede. Havde Sparta ikke haft maskuline mænd, ville dens historie sandsynligvis være endt tidligere, end den gjorde.

(Ultraløbende lillebror Kent møller for foden af statuen af Kong Leonidas, Sparta, 2003)

Oploadet Kl. 21:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper