29. september 2006

Flere konspirationsteorier i MetroXpress – Mathilde Walter Clark: Bush stjal valget…

Nu gik man og troede MetroXpress ikke under nogle omstændigheder kunne blive en ringere avis, men så skete det. Endnu en vanvittig Bush-bashende konspirationsteori – denne gang leveret af klummeskriver Mathilde Walter Clark. Her i fuld længde – herefter kommenteret.

Det stjålne valg.

Lige siden jeg efter det det sidste amerikanske præsidentvalg læste i avisen, at der i flere stater var overvældende indikationer på, at republikanerne havde fikset valget til Bushs fordel, har jeg haft 2004-valget som min egen lille konspirationsteoretiske hobby. Det var ikke andet end en lille notits på side 28 i Ekstra Bladet, men jeg fór ikke desto mindre hen til fjernsynet i den tro, at alt ville blive afbrudt til fordel for ekstraudsendelser. ‘Nu sker der endelig notet,’ tæntke jeg. Men fjernsynet viste kun døve-tv. Det var, som om den kollektive danske presse havde fået en hjerneblødning.

Det havde de amerikanske medier også. Det var omkring det tidspunkt, hvor Victor Yushchenko blev taget i at fuppe sig til valgsejren i Ukraine, hvilket medierne ikke havde nogen problemer med at dække. Det var exit polls, der afslørede Yushchenko, nøjagtig som det var exit polls, der indikerede massiv valgfusk først og fremmest i den såkaldte battleground-stat, Ohio og derudover i 26 stater. 350.000 vælgere blev af republikanske embedsmænd forhindret i at stemme – enten ved ganske enkelt ikke at få en stemmeseddel, eller ved ikke at få sin stemme talt. I et valg, der blev afgjort af 118.000 stemmer, var det mere end rigeligt til at have indsat Kerry som præsident. Exit polls viste, at Kerry ville vinde Ohio med 4,2 procent. Men Bush vandt med 2,5.

Ifølge statistikere kan diskrepansen umuligt skyldes et tilfælde eller en fejl. Og der var tusind andre ting. Men medierne ville ikke røre sagen med en ildtang. Bush havde vundet ved en statistisk umulighed, og så skulle der ikke tales mere om det. Min forbløffelse gik ikke på, at valget muligvis var fixet. Den gik på, at man kunne slippe afsted med det. Retfærdighed er for de tålmodige. Efter to års forgæves spejden er de endelig begyndt at diskutere sagen i de store, officielle medier i USA. Jeg sidder i øjeblikket i USA og kan holde øje med den livlige debat i forbindelse med det forestående midtvejsvalg. Rolling Stone har netop bragt en lang og velresearchet artikel om det stjålne valg. Og i går aftes så jeg på en amerikansk nyhedsstation, at valgmetoderne nu diskuteres åbent på tv.

Blandt demokrater er der nervøsitet for, at valget bliver fikset igen, således at repræsentanternes hus atter fyldes med republikanere. Det er måske ikke meget indflydelse, demokraterne kunne få på den konkrete politik, hvis de vinder, men de vil i det mindste kunne gøre livet surt for republikanerne. Og der er et udbredt ønske om at få sat efterforskning igang og gå alle de løgne, amerikanerne er blevet fyldt med i de seneste år, efter i sømmene. Der er stor trang til oprydning. Heldigvis.

Desværre er udsigterne til et pålideligt valg dystre. Det er ingen vittighed, når demokrater siger, at valget afgøres af private foretagender. Nemlig dem der står for de maskiner, der registrerer stemmerne. Problemet er, at de ikke nødvendigvis spyr en seddel ud (lidt ligesom dankortmaskinernes kvittering), som man, når stemmen er registreret elektronisk, kan smide i en kasse til senere eftertælling, hvis de elektroniske tal ser lidt for sjove ud. Det tager cirka 10 sekunder at bryde ind i en sådan maskine og ændre tallene. At valget bør kunne eftertælles på papir lyder i danske øren som en demokratisk selvfølge – men det er det ikke herovre. Intervieweren i programmet udtrykte stor frygt for, at nogen fra amtet kunne komme til at se sedlen på dens farefulde vej fra automaten og ned i kassen, og at afstemningen så ikke længere ville være hemmelig.

Ak ja, hvad kan man sige til det? Frygten lever i bedste velgående. Hvem der mon vinder midtvejsvalget? Vi vil måske aldrig vide det.

Mathilde Walter Clark er som sædvanligt helt ude i hampen, og det virker logisk hun skriver skønlitteratur. Hun forveksler Viktor Yushchenko med Viktor Yanukovych, men var det den største fejl i klummen – så ville det være en af hendes bedre.

1) Det påstås at “indikationer på at republikanerne havde fikset valget” kun fik en “lille notits på side 28 i Ekstra Bladet”.

Forkert. Ekstra Bladet headlinede med historien d. 7. december 2004, og gav Bo Elkjærs artikel en hel side inde i avisen. Samme dag bragte Jyllandsposten en og Berlingske Tidende selvstændige artikler omhandlende programmørens postulater. Radioavisen bragte tillige i deres 04-udgave mere end et minut om historien, men tog den herefter af timenyhederne, formentligt som en direkte konsekvens af det forhold at hverken de store (liberale) aviser (Washington Post, New York Times, Boston Globe), de store (liberale) tv-stationer (CBS, NBC, CNN) eller engelske BBC købte historien. Forklaringen syntes åbenlys – historien er baseret på Clinton Curtis, en mand der på sine hjemmeside bræger som en Michael Moore på speed. Ikke at det generede Bo Elkjær og Hans Engell… eller loonierne bag Censurnyt og Stop Terror-krigen.

Otte dage senere, d. 15. december 2004 forsøgte Ekstra Bladet at genstarte historien, denne gang med nærmere oplysninger om computer-programmet hentet fra programmørens hjemmeside. Endnu engang kom det på forsiden, hvor det postuleres at Bush stjal valget, men Bo Elkjær forsøger i den to sider lange artikel ikke engang at sandsynliggøre postulatet. Baggrunden er åbenlys. Bo Elkjær er begyndt at vakle i troen på Curtis-Feeney-forbindelsen, og det hele handler nu mere om det rent faktisk er muligt at korrigere stemmetallene med softwaren. Det redegør han for i TV2 Nyhederne 19.00 samme aften. Fra Ekstra Bladets forside (15. december 2004).

Otte dage senere, d. 23. december 2004 kunne Bo Elkjær fortælle at sagen tog form, idet John Kerry nu havde krævet omtælling i Ohio. [Kerry går til angreb].

Nu er vi ved at være fremme ved Walter Clarks andet postulat, der serveres som om hun ikke helt ved hvad hun selv mener. (Jeg må gå ud fra hun aflirer postulaterne i Rolling Stone-artiklen…)

2) Det påstås Kerry ville have vundet valget i Ohio hvis republikanerne ikke havde forhindret 350.000 vælgere i at stemme.

Rolling Stone-artiklen som hun baserer klummen på er skrevet af demokraten RF Kennedy Jr., og det postuleres blandt andet at hovedparten (“most of them”) af de 357.000 der ikke fik stemt i Ohio ville have stemt demokratisk, men tallet 357.000 opnås altså kun ved at lægge seks forskellige uoverensstemmelser sammen, for i sidste ende at kunne konkludere at Kerry “would have won the presidency by more than 1,600 votes. Der er tydeligvis regnet baglæns, men ingen grund til at tro mig – læs Salon-artikel skrevet af Farhad Manjoo – Was the 2004 election stolen? No (3/6-06), der debunker Rolling Stone-artiklen helt ned i detaljen…

“If you do read Kennedy’s article, be prepared to machete your way through numerous errors of interpretation and his deliberate omission of key bits of data. The first salient omission comes in paragraph 5, when Kennedy writes, “In what may be the single most astounding fact from the election, one in every four Ohio citizens who registered to vote in 2004 showed up at the polls only to discover that they were not listed on the rolls, thanks to GOP efforts to stem the unprecedented flood of Democrats eager to cast ballots.” To back up that assertion, Kennedy cites “Democracy at Risk,” the report the Democrats released last June.That report does indeed point out that many people — 26 percent — who first registered in 2004 did not find their names on the voter rolls at polling places. What Kennedy doesn’t say, though, is that the same study found no significant difference in the share of Kerry voters and Bush voters who came to the polls and didn’t find their names listed. The Democrats’ report says that 4.2 percent of Kerry voters were forced to cast a “provisional” ballot and that 4.1 percent of Bush voters were made to do the same — a stat that lowers the heat on Kennedy’s claim of “astounding” partisanship.

Such techniques are evident throughout Kennedy’s article. He presents a barrage of seemingly important, apparently damning data to show that Kerry won the race. It’s only when you dig into his claims that you see what thin ice he’s on.

Kennedy’s headlining claim is that 357,000 voters, “most of them Democratic,” were either prevented from voting or had their votes go uncounted, making Kerry (who lost by 118,000) the likely true winner. Kennedy finds these “missing votes” in the damnedest places. He counts 30,000 voter registrations that were deleted from voter rolls, in keeping with state law, as mostly Kerry voters, though it’s impossible to know if those were even real people. He says that 174,000 mostly Kerry voters didn’t vote because they were put off by long lines. But the source states it was actually 129,543 voters, and that those votes would have split evenly between Kerry and Bush. And that same source — the Democratic Party’s report once again — notes conclusively: “Despite the problems on Election Day, there is no evidence from our survey that John Kerry won the state of Ohio.” But Kennedy doesn’t tell you that.

Worse, Kennedy relies on a band of researchers whose research on election fraud has long been called into question by experts. Especially in his section on Ohio’s exit poll, Kennedy reports his sources’ theories uncritically, even though many have been debunked, or have at least been the subject of tremendous debate among experts. Reading Kennedy’s article, you’d never guess that some of his star sources’ claims have fared quite badly when put to people in the field.”

Florida var en anden svingstat, og meget sigende blev resultatet også her betvivlet på alle tænkelige og utænkelige måder, selvom det hele tydeligvis var en storm i et glas vand. (eks. Florida E-vote study debunked)

3) Det forhold at “valgmetoderne diskuteres på tv”, er jo ikke i sig selv bevis for at valget blev “fikset” til Bushs fordel.

Ekstra Bladet gjorde det samme, da Bo Elkjær fandt ud af at hans kilde ikke var så god som først antaget, men det er altså to vidt forskellig problemstillinger. Undersøgelsen hun henviser til i Rolling Stone har meget sigende titlen Was the Election 2004 stolen?, og det bliver således ved postulatet fra et tidsskrift der næppe har mange Bush-vælgere i redaktionen. Mathilde Walter Clarks artikel hedder Det stjålne valg, men intet er bevist endsige sandsynliggjort, og det eneste der står tilbage når man skærer svagt-dokumenterede postulater fra, er rendyrket antipati imod Bush-administrationen baseret ikke blot på hendes konklusion ift. valget 2004 – men også på det hun betegner som “alle de løgne, amerikanerne er blevet fyldt med i de seneste år”. Herom skrev Morten Løkkegaard for et par måneder siden en klumme…

Slutteligt må det være på sin plads at fortælle at George W. Bush ved valget i 2004 fik 3.000.176 flere stemmer end John Kerry, og iøvrigt fik det største antal stemmer en amerikansk præsident nogensinde har fået – langt mere end den hidtidige rekordindehaver – Ronald Reagan (1984).

PS: Informationerne i denne postering er hentet fra arkivet: I, II, III og IV.

Interessante links.
2/6-06 The Poor Man Institute – Here we go again (god introduktion, bl.a. om exit polls).
20/1-06 Captain’s Quarters – Dems admit Election-Day Sabotage.
27/1-05 Milwaukee Journal Sentinel – Police, FBI join investigation into possible election fraud

Opdate 2/10-06. MetroXpress bragte idag lidt fra et hurtigt læserbrev, jeg i vrede afsendte umiddelbart efter at have skrevet posteringen.

Opdate 13/10-06. Hodja citerer Mathilde Walter Clark der i sin klumme i dagens MetroXpress skriver.

“I den offentlige debat har der i de seneste par år været snakket en del om tonen. Læser man nogle af de politisk inspirerede blogs, vil man se, at tonen her er mere end helt almindeligt ubehagelig. Det er ikke så få steder, hvor der frem for at argumentere bliver lovet klaps. I bloggens verden er det helt okay at skrive, at denne eller hin person fortjener et par på hovedet. Alt er tilladt (måske undtagen at veje sine argumenter). Det er en debatform vi ikke har haft før, og den kryber lige så stille over i den offentlige debat.”



11. august 2006

Undertegnede om Morten Løkkegaards accept af konspirationsteorier i Berlingske Tidende

Fra dagens Berlingske Tidende. Et opkog af en tidligere postering om Morten Løkkegaard som læserbrev.

Løkkegaards pinlige retræte

I sidste uge (1. august) kunne man i MetroXpress læse, hvorledes Morten Løkkegaard reelt godtog David Ray Griffins teorier. Løkkegaard – TV Avisens tidligere ankermand – mente ligefrem, Griffins bog bekræftede, »at Pentagon ikke blev ramt af et fly«. Griffin er manden, der i ramme alvor påstår, at Bush-administrationen planlagde og udførte terrorangrebene 11. september 2001. Jeg fik mig derfor et mindre chok. Samme reaktion gav Peter Kurrild-Klitgaard udtryk for i Groft sagt (8. august), og det er mig derfor uforståeligt, at Løkkegaard nu bagefter (10. august) trækker i land – og reducerer det hele til et spørgsmål om journalistisk nysgerrighed.

Morten Løkkegaard postulerer, at ubehagelige spørgsmål ikke er blevet konkretiseret i forhold til 11. september. Enhver, der har beskæftiget sig bare lidt med emnet, vil dog vide, at der findes masser af materiale om sagen. Mest omfattende er undersøgelsen foretaget af det videnskabelige tidsskrift Popular Mechanics (2005/3), hvor 16 konspirationsteorier konfronteres i dybden. Samtlige 16 teorier afvises entydigt – herunder de 3 af Griffin, som Løkkegaard vælger at fremhæve i sin klumme. Her blot en kort opsummering af konklusionerne fra den efterfølgende bogudgivelse.

Flight 77 styrtede ned i Pentagon, og hullets minimale omfang i forhold til en Boeing 757 har aldeles logiske forklaringer. Den ene vinge ramte jorden før muren, den anden blev knust mod den forstærkede facade, og da det resterende fly ramte muren, var det næsten opløst af varmeudviklingen. Der blev fundet vragdele, og en af de første på sitet har i detaljer forklaret om fundene – herunder af den sorte boks. Et fotografi fra Nyhedsbureauet AP bekræfter tillige eksistensen af vragdele på Pentagons græsplæne. Der er ligeledes gode forklaringer på, at flyet ikke blev skudt ned: På daværende tidspunkt var der kun 14 fly til at overvåge 48 stater, og forsvarskommandoen eftersøgte ikke automatisk forsvundne passagerfly. Flykontrolsystemet, som kunne have hjulpet med sporingen, blev slået fra af terroristerne, da de tog kontrollen over flyet – og selvom lufthavnenes radarer havde flyet markeret med en prik, så var der på daværende tidspunkt hele 4.500 af slagsen. Flere kampfly kom i luften, men ingen kom tæt nok på – kronologien bekræfter rækkefølgen. Men det er nu ikke bare forskere, som afviser konspirationerne fra den pensionerede teolog. Det samme gør journalister, som har studeret teorierne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Løkkegaards motiv for at kolportere absurde venstreradikale konspirationsteorier, men jeg forventer, at en højtprofileret journalist ikke tager en tilfældig bogs konklusioner for pålydende, og at samme erkender, at man som journalist ikke kan holde kæft med tilbagevirkende kraft.

Oploadet Kl. 09:14 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


20. juni 2006

Dansk Islamforskning 1885-2005 – fra København til Damaskus

Specialet er udprintet og indbundet, den obligatoriske sjuskefejl er fundet, og jeg er officielt klar til aflevering.

Titlen blev som det fremgår Dansk Islamforskning 1885-2005, med undertitlen – fra København til Damaskus. Mere følger når opgaven er bedømt, men undertitlen henfører til det forhold at dansk islamforskning i løbet af perioden mentalt har bevæget sig væk fra sit kristen-vestlige udgangspunkt, og idag skrives med stor hensyntagen til muslimernes egen ontologi og epistemologi.

I Bæk Simonsens tilfælde kan skiftet dateres til 1988-1990, hvor han gik væk fra den filologiske metode som også var gængs i den tidlige periode, og på grund af et integrationsfokus, med et klart blik på den danske debat, i praksis adopterede det antropologiske kultursyn. Han gik således væk fra skriftlige kilder om troen, i retning af dialog med den troende.

Hvor Buhls kristen-religiøse tilgang og Østrups kulturchauvisnisme bestemt ikke var befordrende for et videnskabeligt studie af islam, så har Bæk Simonsens humanistiske tilgang i det nyere forfatterskab også sine akademiske mangler. Jørgen Bæk Simonsens antropologi er kort sagt ikke anvendelig til en videnskabelig analyse af islam som samlende fænomen.

“Det islam-billede, forskellige kristne har tegnet gennem historien, er præget af den kontekst, i hvilken det er formuleret.” (Jørgen Bæk Simonsen, Damaskus, 2004)

Oploadet Kl. 19:25 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


19. februar 2006

Læserbrev i Politiken: Skal Naser Khader eller Labanen stå uforrettet tilbage?

Det er sjældent jeg skriver læserbreve, men den her lå lige til højrebenet. Fra Politiken (5/2-06):

Khader eller Laban

Politiken har gentagne gange i forbindelse med den danske udlændingedebat ironiseret over begreber som ‘danskhed’, ‘danske værdier’ og ‘dansk kultur’. Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten skitserer fint forskellen mellem det danske og det udanske, eller mere direkte – forskellen mellem dansk og islamisk kultur. Kulturrelativisme er fin som abstrakt idé, men i samfundspolitiske spørgsmål må man af og til lade den ene part stå uforrettet tilbage. Skal det her være Naser Khader eller Abu Laban?

Oploadet Kl. 19:16 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


20. oktober 2005

Undertegnede i Jyllandsposten: Hvorfor sigtes Khaled Karroum ikke efter §266B?

Fra dagens Jyllandsposten, et opkog af denne postering som læserbrev.

Mulig sigtelse for racisme?

12/10 kunne man her i avisen læse et læserbrev af Khaled Karroum, der kritiserede Muhammed-tegningerne med disse ord: »Vi kan ikke acceptere det, JP har skrevet. Jeg syntes, det er så ringe, at sådan en person, der er i underklassen, kan nævne vores profet på den måde.« At kristne i det ideelle muslimske samfund er “borgere af anden rang” (eks. Johs. Pedersen, Islams kultur. 1928. s. 48) er ganske vist, men glemmer Karroum ikke, at Muhammed først kultur-degraderede ikke-muslimer efter den verdslige og religiøse magtovertagelse? Karroums underklasse-bemærkning er sanktioneret i Koranen, men ikke desto mindre det mest oplagte brud på straffelovens paragraf 266B, jeg længe har set. JP har på hverdage et oplag på mere end 150.000 stk. og må således have mere end en kvart million daglige læsere. Kunne man forestille sig, at en (kristen) dansker ytrede sig med samme ord om herboende muslimer, uden at det førte til en racismesigtelse?

Oploadet Kl. 08:28 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


4. oktober 2005

Mere om Muhammed-illustrationerne – Khankan, undertegnede og en nærtagende muslim

Fra dagens Berlingske Tidende – Sherin Khankan læser Koranen på sin helt egen måde, og undrer sig over hun ikke kan bruges som modpol i Bluitgen-debatten på Deadline. Hvis DR2 vil have muslimers syn på Muhammed-billeder, så siger det sig selv at Khankan ikke kan bruges – hun repræsenterer jo blot forfulgte islamiske sekter:

Opinion: DR2 dæmoniserer muslimer
“Onsdag 28. september bliver jeg ringet op af »Deadline« og spurgt, om jeg kan deltage i en debat vedrørende forsiden til Kåre Bluitgens nye bog om Profeten Muhammad. Det særlige ved denne forside er, at den forestiller Profeten ridende på en kamel. I klassisk islamisk teologi og tradition viser man ikke Profetens portræt. Tegneren har derfor valgt at være anonym af sikkerhedsmæssige grunde.

Jeg forklarer DR2-journalisten, at det er korrekt, at der ikke er tradition for at portrættere Profeten blandt aktive muslimer. Men at denne adab (dvs. særlig respektfuld omgang og tone med Koranen og Profeten) selvfølgelig ikke kan forventes at gælde for ikke-muslimer. Majoriteten af Danmarks aktive muslimer er ikke optaget af denne forside og ser ingen problematik i det forhold, at en ikke-muslim ikke følger Guds vejledning på dette område. Jeg er ikke bogstavfundamentalist. I lighed med mange andre muslimer anlægger jeg en reformistisk tilgang til Koranen og er i højere grad optaget af Koranens essens. Journalisten virker ikke tilfreds med mit svar og siger skuffet: Jeg troede, at du var imod, at man viste Profeten. Det er jeg også, men jeg forventer ikke, at ikke-muslimer viser dette hensyn. Så kan vi ikke bruge dig alligevel.

Torsdag 29. september startede konstruktionen på den ikke-eksisterende konflikt…”

Fra Ritzaus Bureau (via Herning Folkeblad):

Dødstrusler mod bladtegnere

“En side i Jyllands-Posten fredag med en række satiriske tegninger af profeten Muhammed bragte i den grad en ung mands følelser i kog, at han ringede til avisen og truede tegnerne på livet. Efter en intens efterforskning lykkedes det mandag for politiet i Århus at finde frem til en 17-årig, der blev sigtet for trusler efter straffeloven.”

Fra dagens Jyllandsposten – et opkog af denne postering som læserbrev:

Ingen leflen for islam i 1911
“Tak til Jyllands-Posten for artiklen med Muhammed-illustrationerne (1/10), selv om flere af bidragene med deres lidt for abstrakte form blot bekræfter problemets eksistens. Det er tankevækkende, at da den senere rektor for Københavns Universitet, filologen Johannes Østrup i 1911 udgav sin Muhammed-biografi, var der ingen leflen for religiøse dogmer. Her blev forsiden prydet af Muhammed ridende gennem luften på en tovinget hest (Burak), nøjagtigt som den islamiske tradition foreskrev – samme tradition, som fastholder, at Muhammed blot er et menneske – Guds sendebud.”

Oploadet Kl. 19:12 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


19. august 2005

Historikere mod Marco Evaristtis historieløshed & IFF i Berlingske Tidende

Undertegnede har sammen med fire andre historikere/historiestuderende fået optaget et læserbrev i Weekendavisen. Her i fuld længde:

“NU, hvor det er kommet frem, at Aalborg Kommune via projektet Branding Aalborg (og det kommunale Event Aalborg) sponsorerer en Che Guevara-forherligende udstilling med 300.000 skattekroner, så har borgmester Henning G. Jensen haft travlt med at rette fokus mod massemorderens fotografiske evner.
I den anledning er det interessant at følge reaktionerne hos udstillingens primus motor, kunstneren Marco Evaristti. Først fortæller han til Berlingske Tidende, at »han aldrig kunne finde på at omtale Che Guevaras ansvar for fængsling og henrettelse af politiske modstandere«, idet det med kunstnerens ord ville være »at pisse og skide på denne helligdom, som de giver mig. Det handler om humanisme og respekt for sine medmennesker.« I samme artikel affærdiger han samtidig de hårde domme om Castros Cuba beskrevet i Kommunismens sorte bog som værende baseret på »anticubanske historier« med disse meget sigende ord: »Jeg har været 12 gange i Cuba. Jeg har undersøgt alle de politiske forhold der, og det er helt anderledes (..) Helt siden 1973 – da jeg var ni år gammel – har jeg været i gang med at danne mig en mening om Che Guevara og hans humanisme, og det passer overhovedet ikke, hvad der bliver fortalt om ham.«

Dagen efter kunne man i Jyllands-Posten læse, at han betragtede kritikken af Che som udtryk for censur, og erklærede bramfrit, at oplysningerne ikke ville indgå i hans udstillede Che-biografi, idet han ikke mente, det var bevist, at Che »har dræbt mennesker uden for krigene«. Marco Evaristti har i andre sammenhænge fortalt om sine kommunistiske forældre, og når han allerede i 9års-alderen dannede sig en politisk overbevisning – så indikerer det et eller andet om hans politiske sympatier.Suppleret med ovenstående udtalelser illustrerer kuratoren med al ønskelig tydelighed, at fotoudstillingen må betragtes som et primitivt forsøg på at vedligeholde myten om Che Guevara og Cuba på trods af den klare dokumentation, historieforskningen har frembragt. Forskningen sætter i det hele taget Marco Evaristtis historiske indsigt og ulækre holdninger i relief, og det ville være ønskeligt, hvis danske historikere med detailviden om Latinamerika i den pågældende periode ville tage klar stilling til fantastens skønmalerier.
Underskrevet: Tim Kronsell, RUC – Kim Møller, AU – Frank Nielsen, SDU – Jesper M. Rosenløv, KU – Jacob Ørnbjerg, AAU

Servicechef for Ålborg kommune Anni G. Walther har tidligere lovet at udstillingen vil blive ændret, og i sidste uge blev hun citeret for at ville afpolitisere hjemmesiden Che-Aalborg.dk henover weekenden – hvad endnu ikke er sket. I dagens Berlingske Tidende er hun på glatis. Her lidt fra Udstilling om Che Guevara kører uændret videre:

“I forbindelse med udstillingen vil kommunen sælge idol-t-shirts med billeder af Che Guevara på, herunder en hvor man ser ham sigtende med en pistol mod et ukendt mål. Billedet ledsages af Che Guevaras valgsprog, »hasta la victoria siempre«; altid fremad mod sejr. Heller ikke salget af de t-shirts vil Aalborg Kommune ændre ved. »De er en del af konceptet, og der er ingen planer om at ændre på konceptet,« siger Anni G. Walther. Så kommunen vil fortsat sælge en t-shirt med et motiv af Che Guevara, der sigter med en pistol? »Jeg har ikke flere kommentarer.«

Når udstillingen åbner, så vil aktivister fra Initiativet Fred og Frihed uddele pamfletter, der bl.a. fortæller om Che Guevaras rolle som leder af et cubansk fængsel og hans indsats for at indføre arbejdslejre for politiske afvigere, herunder homoseksuelle, Beatles-fans og drukkenbolte. Blandt initiativtagerne er Kim Møller, redaktør af webloggen, uriasposten.net. Han føler sig i særlig grad stødt af kommunens salg af t-shirts. »Det er svært at forstå, at Aalborg Kommune vil være det bekendt. Når man ved, at Che Guevara som leder af La Cabana fængslet brugte skinhenrettelser til psykisk tortur af fangerne, og at han ved flere lejligheder selv henrettede dem med sin pistol, så er det aldeles usmageligt, at kommunen sælger t-shirts, hvor Che Guevara står og sigter med en pistol. Hvad har det med kunst at gøre?« siger Kim Møller.

PS: Igår deltog jeg på vegne af Initiativet Fred og Frihed i Kunstmagasinet på P2. Indslaget skulle kunne høres online – men seneste udgave som er lagt online er dateret 23. juni…

  • Mere om Che Guevara her.
  • 

    26. juni 2005

    Initiativ Fred og Frihed i Jyllandsposten, MetroXpress, Ekstra Bladet, BT og Politiken

    Et lille læserbrev af undertegnede i fredagens Jyllandsposten.

    Vær glad for ytringsfriheden

    6/7 gæster George W. Bush København, og jeg vil på vegne af Initiativ for Fred og Frihed (www.fredogfrihed.org) opfordre alle interesserede til at møde op og vise Bush, USA og resten af verden, at Danmark ikke er en forstad til Paris. Når den yderste venstrefløj samme dag demonstrerer mod Bush og USA, ignorerer den, at uden statsmænd som Bush var offentlige ytringer mod magthaverne slet ikke en valgmulighed.

    Jeg har ikke fået det tjekket, men det forlyder at MetroXpress har optaget samme læserbrev inkl. den afsluttende punchline: “Den 28. april 1940 skrev dagbladet Politiken i en ledende artikel at ‘Churchill er en farlig mand.’ Det var han også og gudskelov for det.”. [Opdate: George W. Bush er en statsmand; også i Politiken, BT og Ekstra Bladet]

    Oploadet Kl. 18:38 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    21. juni 2005

    P1 debat: Mens vi venter på Kamal Qureshis dokumentation

    Kamal Qureshi har endnu ikke leveret noget der ligner dokumentation for sine absurde påstande mod alle til højre for ham selv i P1 debat søndag d. 12 denne måned. Jeg har tidligere skrevet om sagen [I & II] – og fik i dag et læserbrev optaget om samme i Berlingske Tidende – Uhørte racismebeskyldninger. Læs evt. også Søren Krarups kommentar i dagens Jyllandsposten – Misbrug af et attentat.

    Udsendelsen var spækket med politisk propaganda baseret på en meget skønlitterær tolkning af Danmark anno 2005. Ingen er dog forpligtet udover sine evner, så afgørende må være at få en klar skelnen mellem hvad der faktuelt kan dokumenteres, og hvad der er tolkninger fra overdrevet. Her et af de postulater jeg snublede over:

    “… og som René [Karpantchof] også var inde på, på Fyn og alle mulige andre steder, det er at racistiske grupper mobiliserer sig, handler, reagerer – et utal af forretninger bliver brændt af. Et utal af indvandrere bliver slået ned, dræbt, stukket ned, – ikke en lyd hører vi fra regeringen.

    ( Kamal Qureshi, SF – P1 debat 12/6-05 – )

    

    10. oktober 2004

    Grøndahl & husbonds selvskabte paradoks

    For lidt mere end en uge siden havde apologet-parret Malene Grøndahl og Carsten Fenger-Grøn en kronik i Kristeligt Dagblad, omhandlende flygtningekonventioner og udlændingepolitik. Det var lige en tand for skinger, og da jeg ikke fik min replik optaget i avisen – så kan jeg jo passende offentliggøre den her.

    Der er et eller andet uforskammet ved Malene Grøndahls og Carsten Fenger-Grøns kronik her i avisen d. 1/10, skrevet i anledningen af 50 årsdagen for den danske ratificering af FN’s konvention om flygtninges retsstilling. Kronikørerne finder det paradoksalt at den danske flygtningepolitik er blevet strammet de seneste år, når danskernes holdning til flygtninge og
    > indvandrere ikke har ændret sig markant i samme periode – hvad de underbygger med henvisning til to nyere undersøgelser. Den første undersøgelse af Lise Togeby pointerer at det eneste der har ændret sig markant er opmærksomheden på flygtningene og indvandrerne, hvor den anden undersøgelse af Hans Jørgen Nielsen svarer nej på spørgsmålet “Er danskerne fremmedfjendske?”.

    Grøndahl og Fenger-Grøn gør med det selvskabte paradoks den bevidste fejl, som så mange kulturradikale har gjort det før dem. Forleden læste jeg det sågar i en akademisk udarbejdet rapport, kaldet “Xenophobic populism in Denmark – the welfare state under pressure” (CASA, 2003), hvor man rent metodisk på rapportens side 2 lidt henkastet smider samtlige som er medlem af, eller har stemt på Dansk Folkeparti ind i gruppen “xenophobic populism”, udfra den betragtning, at de er modstandere af eller har udtrykt bekymring for indvandringen.

    Når et rationelt ønske om en opbremsning af indvandringen sidestilles med irrationel fremmedfjendskhed, så er det et forsøg på at stigmatisere ’strammere’ og på den måde lukke debatten om noget der i sin kerne er politisk. Humanisme fremmes ikke ikke af sådanne slet skjulte uforskammetheder.

    Oploadet Kl. 19:06 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper