11. maj 2020

Søren Mørch håner Churchill, der ikke ville seperatfred med Hitler: ‘Chamberlain var en fornuftig mand’

Historiker Søren Mørch er 86 år, og stadig en forbenet venstrefløjssocialdemokrat. Arne Hardis har interviewet ham til Weekendavisen om seneste udgivelse, hvor han i en kamp for det overnationale håner Winston Churchill, der i modsætning til Neville Chamberlain, ikke forstod fornuften i ’seperatfred’ med Hitler-Tyskland. Fra Weekendavisen.dk – Et ganske almindeligt land.

“‘Jeg synes ikke, Churchills fortjenester var store,’ siger Søren Mørch og smiler.

– Han gjorde op med Chamberlain og dennes tro på fred i vor tid.

Chamberlain var jo en fornuftig mand. Hvorfor skulle britiske borgere bære gasmasker for lande langt væk, som de ikke vidste alverden om? Chamberlain var på linje med befolkningen. Og hvis Storbritannien havde indgået en separatfred med Tyskland, ville Hitler jo stadig være gået i krig med Sovjetunionen, og det ville være gået, som det gik, fordi landet er så helvedes stort.’ …

Hvorfor nyvurderingen af Churhill er vigtig i dag, giver Søren Mørch et ligefremt bud på i bogen:

‘Churchill var genial og ufejlbarlig. Basta! Hvis der blev pillet ved den konstatering, ville den næsten religiøse tro på Storbritanniens stormagtsstatus også falde sammen. Det forenede kongerige ville derefter så bare være et ganske almindeligt, halvstort vesteuropæisk land, mindre betydningsfuldt end Forbundsrepublikken Tyskland, på linje med Frankrig og for eksempel – oh gys! – Italien.’

Og så står vi endelig foran dagens udgave af det nedskalerede Britiske Imperium, som har været igennem så urolige tider de seneste tre år. Ifølge Søren Mørch går der en lige linje fra Churchill-myten til det bøvl, Storbritannien i dag har med at finde sig til rette i Europa. I sin sammenfatning af den britiske militærindsats under Anden Verdenskrig skriver han:

‘Set på den baggrund bliver det klart, hvor usædvanlig godt Winston Leonard Spencer-Churchills snakketøj og skrivefærdighed samt en pæn portion held har virket, siden det lykkedes at få det lille Storbritannien med den beskedne krigsindsats til ligefrem at fremstå som en af Anden Verdenskrigs sejrherrer, næsten på linje med USA og Sovjetunionen. Helt uden omkostninger kan et sådant kæmpe fupnummer/illusion (det ikke ønskede udtryk kan overstreges) selvfølgelig ikke gennemføres i det lange løb. Indvandringsproblemer, national og social splittelse og forvirring og i det 21. århundrede Brexit- og generationsopdeling må vel siges at være beskedne omkostninger for mere end et halvt århundredes spillen kong Gulerod.’ …

‘På et tidspunkt må man jo finde jordforbindelsen. De, der går ind for Brexit, troede, at Storbritannien sagtens kan klare sig uden EU, og det kan man jo ikke vide, om de kan. Men det er tydeligt, at den oppustethed, der præger den britiske debat, hænger sammen med Mellemkrigstiden og med Churchills fortælling om Anden Verdenskrig. Det, vi ser i Storbritannien, er et land, som omsider er i færd med en brutal kommen til sig selv,’ siger han, som om at det kan alle vel se.”

(Winston Churchills begravelse,. 30. januar 1965)

“Mørchs kritik af Churchill er respektløs, plat, dum og ahistorisk. Beundringen for Scavenius er baseret på en forenklet og derfor mangelfuld analyse. Churchill var nok alligevel en større statsmand end Scavenius.” (Fhv. professor Ole P. Kristensen, Berlingske, 10. maj 2020)



6. maj 2020

Ågerup: Piketty vil indføre en ‘transeuropæisk føderation’ for at kunne beskatte rige, tænker totalitært

Martin Ågerup anmelder Pikettys seneste bog for Jyllands-Posten – Svage argumenter fra en totalitær socialist (kræver login). Læs eventuelt den uddybende udgave på JP.dk.

“Piketty vil genindføre formueskat og endda med en sats, som er ekstremt høj – ca. 70 gange så høj som dét, Enhedslisten foreslår. Formuer over 1,3 mia. kr. vil Piketty beskatte med 90 pct. Et sådant skatteregime ville føre til massiv kapitalflugt ud af Danmark. Store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet, og Danmark ville hensynke i stagnation.

For at undgå det vil Piketty indføre en ‘transeuropæisk føderation’, hvor landene skal opgive suverænitet over deres skattepolitik, så de konfiskatoriske skattesatser kan indføres i hele EU. …

Piketty kalder sin socialisme ‘demokratisk’, men hvor demokratisk vil borgerne opfatte en europæisk superstat? Han har selv følgende overvejelser: ‘Generelt er der selvfølgelig ingen naturlig grund til, at der skulle være mere solidaritet mellem folk fra Bayern og Niedersachsen end mellem disse og folk fra Piemonte eller Catalonien. Ingen af disse solidaritetsbånd opstår spontant. De er blevet konstrueret historisk og politisk’ Og her når vi ind til kernen af problemet med Piketty.

Manden er – som så mange af dagens socialister – postmodernist. Samfundet er blot en social konstruktion, en række fortællinger. En samfundsorden er blot et ulighedsregime skabt omkring en ideologi uden anden værdi end at tjene herskerne. Den kan bare laves om ved at ændre fortællingen.

Institutioner og begreber som privat ejendom, nationalstaten og det nationale demokrati tjener ingen anden funktion end at opretholde ulighed. Og ulighed – ligegyldig i hvilken form og af hvilken årsag – er uacceptabelt.

Lighed er den ultimative målsætning, der tilsidesætter alle andre hensyn. Med andre ord er Pikettys tænkning totalitær.

Oploadet Kl. 01:05 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


14. april 2020

Huntington: “Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er.. ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.”

Jeg har nok blogget citatet tidligere, men Samuel P. Huntington er knivskarp og altid værd at gengive. Kultur stikker dybt, og når krisen kradser, så blotlægges de forskellige civilisationers modsatrettede interesser. EU bliver næppe Europas redning, men hvis ikke EU træder i karakter i forhold til den fælles fjende, så marginaliserer de i sidste ende sig selv. Kasper Støvring kommenterer en DR-artikel om EU-opkøb af sårbare virksomheder, der risikerer at blive opkøbt af kinesere.

“Coronakrisen er også et geopolitisk spil. Fjendtlige magter som Kina vil søge at påvirke et i forvejen svækket Vesten.

Måske ser vi med Vestagers udmelding en yderligere nyorientering mod Fort Europa, efter EU-formanden havde hyldet Grækenland som ‘Europas skjold’, da grænsevagter havde skudt mod migranter.

Hvis EU besinder sig på den europæiske arv og territorium, har organisationen en vigtig rolle at spille. Det forudsætter dog en klar identitet.’

Som Samuel Huntington skrev: ‘Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er, og ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.’

Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians an other non-Greeks. Of all the objective elements which define civilizations, however, the most important unsually is religion, as the Athenians emphasized. …

A significant correspondance exists between the division of people by cultural characteristics into civilizations and their division by physical characteristics into race. Yet ciivilization and race are not identical. People of the same race can be deeply divided by civilizations; people of different races may be united by civilization. In particular, the great missionary religions, Christianity and Islam, encompass societies from a variety of races. The crucial distinctions among human groups concern their values, beliefs, institutions, and social structures, not their physical size, head shapes, and skin colors.” (Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996, s. 42)

Oploadet Kl. 13:06 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. marts 2020

‘Islams sidste hær’: Tyrkiet tvang migranter til EU-grænse, iscenesatte ‘optøjer ‘ved grænsehegnet’

Ekstra Bladet har oversat lidt fra en artikel i tyske Der Spiegel, og her er informationer der sætter Erdogans Ankara-tale tidligere på måneden i perspektiv. Intet dansk medie har omtalt talen, og det forstår jeg virkelig ikke. Det ville eksempelvis være et oplagt emne til magasinet Horisont, der i år har sendt reportager om koalabjørne, smeltende sne og ‘USA’s rå konfliktmægling’. Fra EB.dk – Efterretningstjeneste: Tyrkiet bag flygtningekrise ved grænse.

“Tyrkiet spillede en ganske aktiv og central rolle, der der for godt en måned siden udbrød uroligheder ved græsk-tyrkiske grænse. …

Ifølge den tyske sikkerhedstjenestes oplysninger tvang tyrkiske sikkerhedskræfter dele af de mange deltagende flygtninge og migranter ind i busser og fragtede dem til grænsen, hvor de blev sat af.

Samtidig vurderer BND ifølge Der Spiegel, at de tyrkiske myndigheder ligeledes havde placeret såkaldt agent provocatuers blandt flygtningene, der førte an i optøjerne ved grænsehegnet til Grækenland.”

(Recef Erdogan i tale under AKP-kongres, form. 2. marts 2020)

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


20. marts 2020

Ota Tiefenböck om Europabevægelsen: “… den ensretning Stine Bosse efterlyser har jeg prøvet før”

Værdielativister forsøger i disse år, at fjerne demokratiet fra sit folkelige udgangspunkt, men internationale konventioner kan ikke give legitimitet, det kan kun folket. Godt læserbrev af journalist Ota Tiefenböck, der med udgangspunkt i Anna Libaks kritiske kommentar til Marlene Winds EU-føderalisme, kommenterer Stine Bosse og Europabevægelsens syn på demokrati anno 2002.

Læserbrev set hos Mr East – Stine Bosse vækker minderne om Bresjnev.

“Europabevægelsen burde være en organisation, som fremmer demokrati, men demokrati og holdningernes pluralitet synes at være et ganske ukendt område for bevægelsens formand Stine Bosse. Stine Bosse opfordrer indirekte i sit indlæg i Ræson til boykot af Dansk Folkeparti, eller boykot af idéer som ikke passer sammen med hendes opfattelse af verdenen omkring os. …

Da jeg i sin tid, i 1980`erne, kom fra Tjekkoslovakiet til Danmark var jeg meget begejstret for den mangfoldighed jeg mødte. Ind i mellem forstod jeg den ikke helt. Eksempelvis, da den dengang formand for Danmarks Nationalistiske Bevægelse Johnny Hansen ytrede sig og afholdte demonstrationer i Greve. Mine venner forklarede mig dengang, at det netop var demokratiets store styrke. At give andre man er uenig med taletid. Det var smukt for en, der var ankommet fra et totalitært samfund.

Når jeg i dag læser Stine Bosses indlæg i Ræson og hendes kritik af Anna Libaks anmeldelse i WA, vender minderne om tiden dengang i Tjekkoslovakiet tilbage. Om det tjekkoslovakiske kommunistiske parti, Sovjetunionens øverste partisekretær Leonid Bresjnev og Tjekkoslovakiets præsident Gustav Husak, som fortalte os andre, hvad var rigtigt og hvad var forkert. Det Stine Bosse fortæller os er nemlig, at der kun findes en vej. Mener man ikke det samme, så er man på afveje og bliver dæmoniseret.

Jeg er ked af at skrive dette indlæg, men den ensretning Stine Bosse efterlyser har jeg prøvet før. Det er ganske trist at opleve, at en organisation, som i virkeligheden burde promovere holdningernes mangfoldighed og værne om demokratiet, har en så totalitær tankegang som Stine Bosse giver udtryk for, og det er ganske utroligt, hvor meget taletid Stine Bosse får i medierne uden at blive modsagt.”

(Collage: Stine Bosse, Leonid Bresjnev og Gustav Husak)

Oploadet Kl. 17:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


17. marts 2020

Klaus Ewald: Den politiske venstrefløj har “… sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder”

To læseværdige klummer af advokat Klaus Ewald, der har læste Georg Orwall, og har gjort sig en række observationer. Ikke noget banebrydende nyt, men fint opsat og pædagogisk forklaret. Set hos 24NYT – Europa som Animal Farm – Del I.

“Når ideologier som konservatisme, liberalisme og socialisme udviskes i deres oprindelige indhold, når de i stedet tvistes til at blive ensrettet i den politiske korrektheds navn, så er der tale om eksakt samme begrebsforvridninger som Orwell beskrev socialismen i Sovjetunionen blev udsat for. At man som nationalkonservativ kan være uenig i, at et socialistisk samfund kan opfylde de karakteristika, der kendetegner de europæiske lande, det må man lade ligge.

Men, min påstand er, at den politiske venstrefløj i Vesteuropa har formået at Orwellisere den politiske verdensopfattelse på samme måde som Stalin og kammerat Napoleon gjorde i virkelighedens og i skønlitteraturens verden. De indledende Orwell-citater kan anvendes over for den måde, hvorpå det er lykkedes den politiske venstrefløj at få sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder, og hvor sandheden undertrykkes, fordi magthaverne kun kan holde sig ved magten ved at holde sandheden skjult. Magthaverne vil gøre alt for at få lukket munden på dem, der søger at få virkeligheden beskrevet som sandheden. Ellers ved de, at de vil blive holdt ansvarlige.

I dagens debatbillede i politik og medier har den politiske virkeligheds pfattelse udviklet sig på en sådan måde, at saglig kritik af masseindvandringens skadelige indvirkning på de europæiske samfund affærdiges som racisme. At begrebet racisme dækker over en opfattelse af, at nogen racer er mere værd end andre, mens saglig kritik af migrationens indvirkning kan påvises på Europas kulturelle, økonomiske og åndelige ophav, det er underordnet i den begrebsverden, den politiske korrekthed har sit afsæt i.

At saglig kritik kan tage afsæt i en patriotisk opfattelse og ikke i en racistisk, det er for så vidt ligegyldigt for de politisk korrekte.”

(George Orwell, Animal farm, 1945)

“Socialisterne er pr. definition internationalister. Hele den socialistiske verdensopfattelse bygger på alle folkeslags lighed og ligeværd samt på opfattelsen af, at proletariatet skal frigøres fra magthavernes åg. Når denne verdensopfattelse assisteres af den totalitarisme og voldsparathed, som socialisme og kommunisme ikke kun har indbygget, men er funderet på, så har man baggrunden for, at vi i vor tid oplever, hvordan selv konservative og liberale tænkere og politikere lader sig voldføre af den politiske korrekthed. Politisk korrekthed bortjager sund fornuft og kritisk indstilling. …

Konklusionen er den, at ingen mere end George Orwell har været mere leveringsdygtig i at kunne beskrive magtorganers og politiske lederes fælles karakteristika. Europas nuværende ledere fra det yderste venstre til langt ind i de borgerlige rækker er forpestet af samme ensrettede opfattelse af, at Europa under et skal transformeres til et utopisk mangfoldighedsparadis, ikke et, hvor løver og gazeller græsser side om side på savannen, men et Europa, hvor den islamiske udemokratiske og på alle måde u-Europæiske åndsopfattelse skal kunne leve side om side med en stadig svindende europæisk befolkningsandel.” (Europa som Animal Farm – Del II)



14. marts 2020

Coronavirak: ”Four Meal Rule’ – “Hvilket signal sender det at have bevæbnede soldater på grænsen?”

Jeg gider ikke kloge mig om Coronavirus, men mediedækningen er massiv, og der cirkulerer mange blogværdige tåbeligheder. I 12-Nyhederne på Radio4 sendte de live fra Solbjerg Bodega, hvor en beruset gæst forklarede, at Trump er dum, at amerikanerne dør. Torsdag kritiserede EU Trump for at lukke grænserne, og det samme sker i Danmark om et par timer. “Hvilket signal sender det at have bevæbnede soldater på grænsen?” (sic), lød det på TV2 News for lidt siden. Enhedslisten fik dog indskærpet, at asylansøgere havde ‘et anerkendelsesværdigt formål’.

“Vi har i Enhedslisten fået forsikringer om at det er et anerkendelsesværdigt formål at søge asyl i Danmark. Mennesker med beskyttelsesbehov kommer stadig til at kunne søge asyl.” (Rosa Lund, 13. marts 2020)

Regeringen har ikke gjort det ringere end det borgerlige alternativ, men danskerne er ikke gearet til krise af nogen art. Minutter efter statsministeren opfordrede folk til handle normalt, gik folk amok og hamstrede dagligvarer. Det siges at MI5 har en regel om, at samfundet til enhver tid blot er ‘four meals away from anarchy’, den såkaldte ‘Four Meal Rule’. Vi kan skabe en vaccine imod Covid-19, men fuld krise-immunitet eksisterer ikke.

Danmark er et velordnet samfund, men forestil dig den dag der kommer en fundamental krisesituation, der lammer forsyningskæderne. Et byhus på Frederiksberg og en ny X5’er vil på et par dage være mindre værd, end en hus på Lolland med fritgående høns. Når dine børn sulter, så går det stærkt. Civiliserede danskere går amok lidt efter ghetto-araberne, men sidstnævnte trives i kaos og har en voldsparathed Lasse og Lauritz først skal lære.

En historie Berlingske – Danske muslimer kalder coronavirus Allahs straf til de vantro (kræver login).

“Knap 600 har til dato liket en dansksproget Facebook-side, der beskriver coronaepidemien som Allahs måde at tvinge de vantro til at tilpasse sig muslimske sædvaner, såsom at tildække ansigtet og undgå at give hånd til det modsatte køn.

‘En lille virus fik kuffar (vantro, red. ) til at gøre det, de bekæmper,’ skriver en anonym person på Facebook-siden, der kalder sig Profetens Budskab.

De bekæmper niqab, så tvang Allah dem gennem en lille virus til at tildække sig med en maske! De bekæmper islam, fordi man ikke giver hånd til det modsatte køn, men den lille virus tvang dem til at afholde sig fra hinanden og hilse med brystet i stedet.’.”

(‘Profetens budskab’ på Facebook, 12. marts 2020)



9. marts 2020

Lars Løkke: “Der sættes hårdere mod hårdt, end Orbán gjorde, men den folkelige forargelse udebliver.”

I seneste udgave af ‘Mediemøllen’ på Radio4, kritiserede Politikens billedredaktør Thomas Borberg BT’s brug af et billede af myrdede Huda Ahmad Al-Ali og 9-årige Azad. Det var en historie om social kontrol, og det havde ikke ‘offentlighedens interesse’. Senere forsvarede han brugen af et foto af 3-årige Aylan, der druknede i forsøget på at nå Europa. Hvis blot der er ‘perspektiv’, og det fortæller en ’samfundsvigtig historie’.

Alt afhænger af øjnene der ser, og det der var brutalt for fem år siden, er ikke nødvendigvis brutalt i dag, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen korrekt påpeger. Danmark er ikke en isoleret ø, men før EU erkender at Europa ikke skal være et nordligt Afrika/Mellemøsten, så findes der ingen holdbar løsning i EU-regi. Orban forstod det, og grækerne er ved at forstå det nu. Utallige videoer cirkulerer fra græske øer og grænseposter i Evros, og det er artige sager. Indvandrere stoppes fysisk med de nødvendige midler, og ligeså vigtigt – de bliver fortalt, at de ikke er velkommen. Måske endda med en gyllespreder, som man se på billedet nederst i denne post.

Lars Løkke Rasmussen kommenterer på BT.dk – Løkke om flygtninge: Er vi blevet mere kyniske.

“Husker du billedet af den toårige Aylan, der iført shorts, rød T-shirt og gummisko blev skyllet død op på en tyrkisk strand 2. september 2015?

Billedet af ham gik verden rundt og blev symbolet på den syriske tragedie. Dagen før havde ungarske Viktor Orbán beordret banegården i Budapest, hvor tusindvis af desperate mennesker forsøgte at komme med tog til Østrig, evakueret. De måtte søge asyl i Ungarn eller vende tilbage, hvor de kom fra, mente han. De billeder gik også verden rundt.

Orbán var en hård hund. Sådan kan man ikke behandle mennesker, var de fleste enige om.

Nu spidser situationen til igen, men noget er forandret. ‘Wir schaffen das’ er skrevet ud af Merkels vokabularium, og græske grænsevagter skyder med gummikugler mod menneskemasserne ved den tyrkisk-græske grænse. Der sættes hårdere mod hårdt, end Orbán gjorde, men den folkelige forargelse udebliver.

Er vi blevet mere kyniske og forråede? Eller er det realismen, der har ramt os?

Måske er det lige dele begge dele. … Jeg ville ønske, at den udeblevne folkelige forargelse over gummikuglerne vækkes til live med et krav om, at Europas ledere tager et langsigtet og kollektivt ansvar for at passe på vores kontinent. Danmark yder vores del, men det rykker først for alvor, hvis alle løfter i flok.

Vores ekstra bidrag kunne passende være, at vi melder os fuldt ind i den europæiske familie og dropper de bekvemmelige forbehold. Går det helt galt for Europa, kan Danmark i længden alligevel ikke klare frisag.”

(Form. en gyllespreder i aktion, Evros, Grækenlands grænse til Tyrkiet, marts 2020; Foto: Snaphanen)



3. marts 2020

Libak: Winds EU er selv et ‘forestillet fællesskab’ – “Socialkonstruktivismen er selv en konstruktion.”

For nogle uger siden bragte jeg lidt fra et interview med bogaktuelle Marlene Wind. Her en knivskarp anmeldelse af Weekendavisens Anna Libak – Marlene Wind kan selv være en tribalist

“Hun udbreder sig med henvisning til den afdøde samfundsforsker Benedict Anderson om, at folk bliver vældigt pikerede over, at nationer er forestillede fællesskaber og dermed sociale konstruktioner. Men man fornemmer, at hun heller ikke selv er helt afklaret med, at den globale landsby, hun hylder, også er et forestillet fællesskab – blot med den forskel, at væsentligt færre efterhånden er i stand til at forestille sig den. Socialkonstruktivismen er selv en konstruktion. …

For Marlene Wind er folkeafstemninger et onde og et symptom på den flertalsfetichisme, der vinder frem i disse år, hvor demokrati ifølge professoren har udviklet sig til en slags flertalstyranni. … Wind problematiserer, at det i realiteten kun var et mindretal af den britiske befolkning, der besluttede at forlade EU: Hun citerer en anden professor for, at det med en valgdeltagelse på 70 i realiteten var et mindretal på 36 procent, der udløste Brexit. Det kan da være rigtigt nok. Man skal bare være opmærksom på, at da den danske befolkning omgjorde nejet til Maastricht-traktaten og sagde ja til Edinburgh-aftalen, så var det altså heller ikke et flertal af de stemmeberettigede, der sagde ja til det.

… når hun undrer sig over, at der er så få i EU, som chokeres over udviklingen, skal hun vide, at det meget muligt er, fordi folk efterhånden ikke aner, hvad de skal tro. For når selv en professorer i statskundskab som Marlene Wind stempler alle, hun er uenig med, som tribalister, kan vi så stole på, hvad hun fortæller om situationen i Ungarn?

Når hun sidestiller Brexit med den ulovlige catalanske folkeafstemning, mister man jo fuldkommen tilliden til hendes dømmekraft. Der står da i Lissabontraktaten, at et land kan melde sig ud! Og ja, jeg er også trist over, at briterne forlader os, men det er nu engang det forbandede ved demokrati: Man risikerer, at de andre vinder.

Jeg ved godt, Wind mener, at briterne blev hjernevasket af russiske bots og af fake news fra Leave-kampagnen til at stemme sig ud. Men så igen: Briterne har altså ved to efterfølgende parlamentsvalg haft muligheden for at give de partier, der ville omgøre Brexit, et stort flertal. Allersenest ved parlamentsvalget i december sidste år må de have vidst det samme som Marlene Wind: at de var blevet hjernevasket til at sige nej til EU. Men det endte altså alligevel med et solidt flertal i underhuset til Boris Johnson, som gik til valg på at gennemføre Brexit.”

Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


2. marts 2020

‘Allahu-akbar’-råbende migranter ved EUs grænse: “Der er så mange, at man slet ikke kan tælle dem.”

“Næste gang nogen siger, at folk skal afvises ved den dansk-tyske grænse – så spørg hvad de præcist mener.”, spørger tidligere justitsminister Søren Pind på Twitter, velvidende at han var medansvarlig for den nationalstatslige falliterklæring tilbage i 2015. Staten skal bruge de midler der er nødvendige for at sikre grænsen i en given situation – hverken mere eller mindre.

På sin vis kan man kun håbe, at ’slow boiling’-arabiseringen accelleres kortvarigt, for før folk flest forstår sagens alvor, tager politikerne ikke affære. Det handler ikke om ‘flygtninge’, og det gjorde det heller ikke i 2015. Ser man ‘takbir’/’allahu-akbar’-råbende unge mænd ved grænseovergangen Pazarkule, så forstår man at det handler om noget helt andet. Man kan have sine forbehold overfor ordet ‘invasion’, men det er jo nok det ord der dækker bedst. Fra JP.dk – Håbet om at nå Europa er vækket til live hos tusindvis af flygtninge og migranter (kræver login).

“I den bidende morgenkulde, her i grænselandet få kilometer fra Grækenland, har busser og gule taxier én efter én travlt med at læsse flygtninge og migranter af midt på landevejen.

Få hundrede meter længere henne haster de afsted i en stor menneskeslange, først hen over en lang bilbro og derefter videre ud over de tilfrosne majs- og kålmarker. Der er så mange, at man slet ikke kan tælle dem. Hundredvis, tænker vi i første omgang. Senere viser det sig, at det kan tælles i tusinder. Alle har de sat kursen direkte mod grænsen med håbet om at komme ind i Europa.

Flere grænseovergange nær den 200 km lange grænse mellem de to lande oplever lignende scener som dem, Jyllands-Posten er vidne til her ved den lille landsby Pazarkule. …

‘Det strømmer jo ind,’ siger den 49-årige tyrker, der ikke kan gøre andet end at se til, at de mange tusinde mennesker bevæge sig ind over hans marker.

‘Det er et trist syn. I 2015 så vi dem mere komme i små grupper, det var ikke som nu, hvor det vælter ind,’ siger han.”

(Pazarkule, grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland; DCA via Snaphanen)

“Det er to dage siden, vi kom hertil. Jeg vil ikke blive her i Tyrkiet, det er som at leve i krigen hjemme i Afghanistan. Vi føler os ikke velkomne, vi har ingen penge og ingen uddannelse. Vi er bare et problem.” (28-årige Ezidi Pervane, 28-årig afghaner)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper