19. februar 2019

Niels Lillelund: “… i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke.”

Niels Lillelund har set ‘Skål for Europa’ med Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet har været på besøg i Orbans Ungarn. Skøn kommentar sakset fra JP.dk – Skål for Europa (10. februar 2019, kræver login).

“Vi så det ikke mindst i udsendelsen fra Ungarn. … både seeren og Morten og Anders fornemmer, at de vist egentlig er glade nok for den mur. Altså ungarerne.

… da de når frem, begynder journalisten altså at stille spørgsmål. Anders Fogh synes ikke at have ventet det fra denne kant. Men journalisten spørger altså, stille og roligt, for hvorfor ikke en mur, når den nu har virket, og når nu Europa ikke kan standse strømmen, og muren kan standse strømmen?

Anders Fogh Rasmussen tøver. Han mumler noget om, at det jo ikke kan nytte, vi må være fælles, vi må være europæiske, og hans blik bliver et øjeblik fjernt. Og dér, lige netop i dette fjerne blik, har vi portrættet af en moderne europæisk arketype.

Med så enkle greb udstilles manden, der vil åbne Europas grænser, men ikke vil åbne sine egne sanser for smagen af kvæde, verdensmanden, der aldrig blev det, manden, der rejste kloden rundt og blev budt på al verdens herlighed og forskellighed, men sagde nej tak til vinen og kun lod sig beruse af magten og de store visioner. Denne stærkt begrænsede mand med alle de kontrollerede vaner burde jo om nogen kunne forstå et folk, der føler sig nødsaget til at bygge en mur ved synet af maurernes horder ved deres lands grænse, en noget alvorligere trussel end smagen af confiteret appelsinskal. Men nej, det forstår han ikke, han har forskrevet sig til den store vision.

Og i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke, som man også ser den udspillet på revyscenen, når Jean-Claude Juncker stavrer stangstiv rundt og roder rundt i kvindernes hår af bar iskiassmerter, mens han i ledige stunder tegner nådesløst visionære linjer om den europæiske nyordning.. De store visioner og det lille, lille svage menneske; det er tegningen, og In Vino Veritas, siger jeg bare….”

(Morten B. Iwersen til Anders Fogh: “Men er det løsningen, så er det jo løsningen?”; Foto: DR2, udsnit)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


16. februar 2019

Mexicanere imod grænsehegn, svineavlere for grænsehegn…

På TV2 News kunne her til formiddag, høre at beboerne langs grænsen var utilfredse med Trumps beslutning om at at bygge et grænsehegn, for at modvirke illegal indvandring fra Mexico. Herefter fik tre mexicanere taletid. Et fantastisk indslag, der illustrerer hvordan MSM helt har droppet objektiv nyhedsformidling. Trumps ‘national emergency’ er ‘uden fortilfælde’, kan man høre på TV2. At Obama indførte ‘national emergency ti gange er ikke interessant, for her drejede det sig ikke om at stoppe illegal indvandring, men blot om at tilbageholde midler der kunne bruges til at forværre situationen i… Burundi (22. november 2015).

Samme problematik herhjemme. Grænsekontrol symboliserer nationalstatens grænser, og er hermed noget fælt noget, som gode mennesker skal holde sig fra. Det er dog helt okay at bygge grænsehegn, for at holde vildsvin ude – for at beskytte svineeksporten. Prioriterne er fuldstændigt skævvredne. Vi lever i vanvittige tider.

(Vildsvinehegn opsat langs den dansk-tyske grænse; Foto: Bild, Naturstyrelsen)

Oploadet Kl. 16:57 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


8. februar 2019

Riskærs verden: Vestager som kur mod politikerlede, har superopbakning, “… bare ikke fra politikerne’

Når landets tre største partier markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, giver det plads til den værdipolitiske venstrefløj. Alternativet er slidt ned af virkeligheden, og med lidt held bliver Klaus Riskær Petersen opstillingsberettiget, og leverer en solid gang stemmespild. Ubetinget godt, set herfra.

Klaus Riskær lever i en parallelvirkelighed, og hans såkaldte ‘fredagsbar’ på Radio24syv, illustrerer ganske godt hvilke typer han tiltrækker. Idealistiske centrum/venstreorienterede, der ikke helt har forstået at 90’erne er historie. At De Radikale ikke har definitionsmagten mere, men blot er et marginaliseret parti til venstre for tidsånden. Nyd blot ‘Bente’, der over flere minutter hyldede den folkelige Margrethe ’sådan er det jo’ Vestager.

‘Bente’: Altså, jeg går meget tit i øjeblikket og tænker på Margrethe Vestager. Kommissær i EU, hvor Danmark kun har en kommissær af gangen. Hun er konkurrencekommissær, og hun gør et fantastisk arbejde, altså hun er den første EU-kommissær, der har fået skovlen under – eller forsøger, eller i hvert fald delvist fået skovlen under de store amerikanere, Google og Facebook, og så videre. De har en kæmpe omsætning over hele verden, og vil ikke betale skat. Hun er jo også respekteret over hele verden. Hun er dygtig, hun er kompetent, hun er vidende, og hun er modig, fordi det er jo store økonomiske kræfter hun sætter sig op imod.

Når jeg går og tænker på hende i øjeblikket, så er det fordi at hendes tid som kommissær den udløber jo til udgangen af oktober måned. Så skal Danmark udpege en ny kommissær. Udover at hun er meget populær rundt omkring i verden, så er hun det faktisk også i Danmark. Altinget.dk, som er sådan en netavis, de lavede for et års tid siden en undersøgelse der viste, at faktisk 70 procent af danskere bakkede op om at hun skulle fortsætte. I dag hvor hun er endnu mere kendt, vil i hvert fald 80 procent af danskerne bakke op om hende, uanset partitilhørsforhold. Synes, at det er en rigtig god ide at hun fortsætter. Danmark har også brug for en person som hende, i de her hvidvaske-tider, hvor vores image jo ikke er særligt godt, og den fremmedfjendskhed vi udviser, vi er jo et meget fremmedfjendsk land. Der er det jo skønt for Danmark at have en kommissær som hende. Der er også stor opbakning, der er superopbakning bag hende, undtaget et sted fra, bare ikke fra politikerne. Det bliver jo helt sikkert enten Løkke eller Mette Frederiksen, som kommer til at danne regering efter det valg der snart kommer. Og der er det jo sådan, ifølge Løkke, at den tilenhver tid siddende regering, altid udpeger en kommissær indenfor egne rækker. Og det kan han ikke se nogen grund til at det ikke skal fortsætte. Mette Frederiksen har også, når journalister har spurgt hende, svaret afvisende, at hun ikke umiddelbart vil bakke op om…

Jeg synes jo at de her politikere, i de her tider med en udbredt politikerlede, af mange grunde, skulle tage og vise sig som statsmænd – uanset hvem af dem der bliver statsminister. Og så skulle de enes om – uden smålige hensyn, give hende ros for arbejdet, og give hinanden håndslag på uanset hvem af dem der vinder, at så bakker de op om at hun skal have fem år mere. Hun har selv udtrykt, at hun gerne vil…

(Margrethe Vestager, radikal; Foto: Youtube)



15. januar 2019

Dansk Folkepartis EP-gruppeformand Kamall: “We must learn to open our hearts to… asylum seekers”

‘Europæiske Konservative og Reformister’ (ECR) er tredjestørste gruppe i Europaparlamentet, og betragtes som et værn imod EU-føderalisme. Dansk Folkeparti er en del af gruppen, og her var Morten Messerschmidt tidligere næstformand. ECR-formanden hedder Syed Kamall. Fra Parliament Magazine – EU member states struggling to make distinction between asylum and immigration, says Syed Kamall.

“Kamall, joint leader of the European Parliament’s right-leaning ECR grouping, said many states were happy to see their own nationals leave to live and work in other countries but balked at accepting immigrants.

Speaking in parliament on Wednesday, the UK Conservative MEP said, ‘Some have not even managed to make the distinction between asylum and immigration.’

Kamall was opening an ECR sponsored conference on Africa, billed as a chance to exchange best practice between EU and African countries.

He used his speech to broadly condemn current immigration policy across the EU, saying, ‘We must learn to open our hearts to genuine asylum seekers – people who are fleeing persecution.

‘The problem is that there is a terrible hypocrisy when it comes to immigration. Lots of countries are willing to see their own nationals go to live and work in other parts of the world but shut themselves off when it comes to accepting immigrants.’

He added, ‘This is not necessarily racist but a huge hypocrisy exists and this has to be addressed.'”

(ECR-formand Syed Kamall; Foto: Breitbart)

Oploadet Kl. 03:45 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)



13. december 2018

De Gule Veste: Lavere skat, højere off. ydelser, udmeldelse af EU, Nato… og ‘prevent migratory flows’

Flere nationalsindede ser positivt på udviklingen i Frankrig, og i fredags afholdt den danske bevægelse sin første demonstration. Blandt talere og tilhørere var flere gode kræfter, men det franske udgangspunkt er lidt for fransk, og bør ikke kopieres. Alt for venstreorienteret, og en alt for konspiratorisk anti-globalisme. Lidt som Pegida Dresden, der trods alt havde indvandring som mobiliserende omdrejningspunkt. Det har ‘Gilets Jaunes’ ikke.

(Rolf Krake fra ‘#TheGreatAwakening’ taler for De Gule Veste, Christiansborg, 7. december 2018)

Macron blev kun præsident, fordi han for flertallet af franskmændene var et mindre ringe alternativ end Front Nationals Marine Le Pen. Det er værd at huske på. Han var bagud på point fra starten.

De Gule Veste der de senere uger har hærget Paris og flere franske storbyer har givet medierne en umulig opgave. Først blev optøjerne uretfærdigt associeret med højreradikale, men hovedparten af demonstranterne er fredelige arbejdere, og desværre også socialister. Det fremgår klart af teksten citeret nederst i denne post.

For medierne er den svær at vinkle. Ethvert oprør der ikke entydigt kan associeres med støvletrampende nazister, må nødvendigvis være udtryk for folkelig kassekamp i marxistisk forstand. Socialister, der er frustrerede over manglende socialisme, forstås. De Gule Veste passer ikke ind i kassen, for er der en rød tråd, så må det være et opgør med elitær globalisme. Det skal medierne nok skrive om, når alt andet er gendrevet af virkeligheden.

Den løse organisering forvirrer, men i sidste uge offentliggjorde de et manifest med 25 punkter under fire overskrifter. Det er langt ude – max 25 procent i skat, forhøjelse af velfærdsydelser med 40 procent, nationaliseringer, udmeldelse af EU og Nato, og næstsidst, bevidst underspillet: “Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing”.

Macron kan droppe afgiftforhøjelser på benzin (tjek), men kravene er revolutionære, ikke bare i forhold til markedsøkonomien, men også i forhold til globalismen (og indvandringen). Brændte biler og knuste ruder redder ikke Frankrig, men hvis det kan presse et paradigmeskifte igennem, før det er for sent, så er det okay med mig. Også selvom venstrefløjen, betragter det som deres folkelige bevægelse. Det er ikke det væsentlige her. Ingen kan vide hvor det hele ender, men pt. forbliver min gule vest i bagagerummet.

(De Gule Veste med anti-Marrakesh-parole, Paris, 8. december 2018; Foto: Youtube)

Udvalgte krav fra ‘Gilets Jaunes’, december 2018.

– A constitutional cap on taxes – at 25%
Increase of 40% in the basic pension and social welfare
– Increase hiring in public sector to re-establish public services
-Break up the ‘too-big-to-fail’ banks, re-separate regular banking from investment banking
– Cancel debts accrued through usurious rates of interest

– Frexit: Leave the EU to regain our economic, monetary and political sovereignty…
– Clampdown on tax evasion by the ultra-rich
– The immediate cessation of privatization, and the re-nationalization of public goods…
– Quadruple the budget for law and order and put time-limits on judicial procedures.

– Reindustrialize France (thereby reducing imports and thus pollution)

– End France’s participation in foreign wars of aggression, and exit from NATO
– Cease pillaging and interfering – politically and militarily – in ‘Francafrique’…
– Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing



28. november 2018

Radikaliserede globalister: Man skal ikke partout acceptere folkets vilje, folkeafstemninger er farlige…

Seneste udgave af Huxi og Det Gode Gamle Folketing skal man kun bruge tid på, hvis man vil høre hvor ensidigt en paneldebat kan lyde på en licensfinansieret radiokanal. Gæster var Torben Lund (S), Preben Wilhjelm (VS) og tågehornet Bjørn Elmquist (R). Når Landsbyggefonden bruger 10 mia. på at modernisere ghettoerne, så var problemet ikke at danske lejere reelt tvinges til at finansiere fejlslagen udlændingepolitik. Nej, problemet var at regeringen ikke havde nye penge med (fra skattekassen), og i øvrigt var hele udgangspunktet racistisk.

Da de kom ind på klima og miljø ville de have økonomisk støtte til elbiler, men nutidens politikere stod i vejen. Da det jo reelt var det parlamentariske demokrati, der var problemet, pointerede Elmquist i et anfald af ærlighed, at der jo var ‘en grænse for vor langt man skal accepere folkets vilje’.

Bjørn Elmquist kom fra Venstre, men sad i Folketinget for De Radikale fra 1990 til 1998. Ny Venstre-mand på tinge i 1998 var Jens Rohde, der nu sidder i Europaparlamentet for De Radikale. Torsdag i sidste uge var han i Debatten på DR2, for at diskutere eventuelt hvorvidt Danmark skulle følge England ud af EU. Har var den igen: Folkeafstemninger er farlige…

Jens Rohde (R): Både vor folkeafstemning i ’93, men også det vi ser i England nu, det viser hvor farlige folkeafstemninger rent faktisk er. Vi går jo rundt og bilder hinanden ind, at folkeafstemninger jo sådan er den ypperste form for demokrati, men ret beset så efterlader folkeafstemninger jo ingen mindretalsbeskyttelse, og man giver et billede til befolkning om, at nu træffer I selv en beslutning. Men bagefter er der jo nogen der skal fortolke det her ja, eller nej.

(Jens Rohde, EP-medlem for De Radikale, tidl. Venstre; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


19. november 2018

“Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.”

Rune Selsing rekapitulerer lidt om forholdet mellem multikulturelle imperier og homogen nationalstat med udgangspunkt i 1. Verdenskrig. Læs det hele på JP.dk – Uden det nationale får vi krig.

Verdenskrigene handlede ingenlunde om nationalstater, der bekrigede hinanden. De var et udtryk for multikulturelle imperier, der brød sammen og etniske konflikter, som blev sluppet løs i kollapset af orden. Vi forlod en verden, der blev holdt sammen af store imperiale magtkoncentrationer, hvor fraværet af blodbad byggede på en benhård undertrykkende magt. Efter krigene og serieopbrud af imperier, massevis af nye statsdannelser, befolkningsoverførsler og grænsedragninger fik vi noget, der mindede om nationalstater. Stater, hvor jurisdiktion og nation var sammenfaldende. Det er først og fremmest i den forstand, at vi kan kæde verdenskrigene sammen med nationalstaterne. Da krigene var overstået, var den hidtidige orden væk. Tilbage var en anden orden bestående af mere eller mindre velafgrænsede nationalstater.

Nationalstaterne har givet en langt mere fredelig verden og især et fredeligere Europa. Inden for det kulturelle fællesskabs grænser respekterer og tolererer vi hinandens ret til forskellighed og frihed. Vi har sammenhørighed med dem, vi deler kultur med. Vi taler samme sprog, og det gør det indlysende nemmere at forstå hinanden og være solidariske. De kulturelle spændinger og konflikter er afløst af en politisk orden baseret på en bund af homogenitet.

Kan nationalstater ikke bekrige hinanden? Jo selvfølgelig. Men den slags krige handler som udgangspunkt ikke om overlevelse og eksistens. Vi har jo allerede vores nations grænser, så hvorfor gå i krig? Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide. Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden. Sådan har de færreste med deres land. Jeg elsker ikke Danmark, fordi det er bedre end andre lande. Jeg elsker det, fordi det er mit land. …

Selvfølgelig er der stadig fare for krig. Hvor der er følelser, er der basis for konflikt. Men det er først og fremmest alle de steder, hvor vi ikke har nationalstater, at vi ser krige. … Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.

Det er sigende, at EU’s hovedstad netop findes i en uholdbar statskonstruktion, altså Belgien. Ideen bag EU er at opbryde nationalstaterne og lige så stille erstatte dem med en paneuropæisk føderation. Det som man i gamle dage ville have kaldt et imperium. Derfor skal man ikke bare grine af Macron, når han taler om, at det nationale og patriotisme er modsætninger (uanset hvordan man definerer ordet nationalisme, er udsagnet selvindlysende idiotisk). Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

(Fergusons The War of the World, 2006 & Snyders Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, 2010)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Libak om Marrakesh-erklæringen: “… hviler på den præmis, at migration er positiv og skal fremmes.”

Der er bevægelse i Venstre med folketingskandidater som Mads Fuglede og Anna Libak. Her sidstnævnte i Berlingske – En migrant er en fremmed, du ikke har mødt endnu.

“Siden flygtningekrisen i 2015 har regeringer over hele EU utrætteligt gentaget, at det gælder om at få skilt flygtninge fra migranter. De første behøver vores beskyttelse og kan blive – i hvert fald til faren driver over. De øvrige har ingen ret til at være her.

Men det bliver sværere at argumentere for, hvis landene skriver under på FNs nye migrationspagt ‘Global compact for safe, orderly and regular migration’ ved en stor ceremoni 10-11. december i Marokko.

For pagten hviler på den præmis, at migration er positiv og skal fremmes. Mere af den, tak!

Allerede i præamblen slås det således fast, at formålet med pagten er at sikre, at migranter fremover ikke skal stilles ringere end flygtninge. For i dag er det kun flygtninge, der er beskyttet af de internationale konventioner, mens migranters retsstilling er langt mere usikker. Det skal pagten lave om på.

Spørgsmålet er så, hvad der egentlig menes med migranter. Og der menes efter alt at dømme alle migranter fra hele verden, der ikke har haft held til at blive anerkendt som flygtninge. Anderledes kan man dårligt forstå ordene om, at staterne forpligter sig til at yde den fornødne støtte til enhver, uanset migrationsstatus, der bliver udsat ‘for nogen form for diskrimination’ eller udnyttelse eller misbrug, herunder f.eks. ‘migranter, der er blevet udnyttet og misbrugt af menneskesmuglere.’

… en tid, hvor hele det politiske landskab i Vesten er i opbrud, ikke mindst som følge af modstanden mod yderligere indvandring, er det faktisk ret frisk at udfærdige en pagt, der anpriser den.”

(Global Compact for safe, orderly and regular migration aka Marrakesh-erklæringen, 2018; Foto: UN.org)



15. november 2018

Løkke: “For mange er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de internationale institutioner som… EU”

Inden længe underskriver Danmark ‘Marrakesh-erklæringen’, som regeringen ikke ‘forventer’ vil ‘afføde lov- givningsmæssige konsekvenser’, i lighed med foregående politiske hensigtserklæringer om migration. For fyrre år siden havde det hverken gjort fra eller til, men i dag, hvor Løkke & Co. går til valg på en stram udlændingepolitik, udstiller det de dobbelte regnskaber. Man er en dårlig målmand, hvis man nægter at røre bolden med hænderne, og det gør det ikke bedre, hvis man binder dem på ryggen.

Fra BT.dk – Løkke efter mindeceremoni: Vi skal passe på nationalismen (Ritzau).

“Statsministeren peger blandt andet på nationalisme og en mere udbredt skepsis over for internationale institutioner som ting at tage sig i agt for.

– Nationalfølelse er en stærk ting. Jeg er dansker. Men den form for indadvendt nationalisme, hvor man vender ryggen til resten af verden, kommer der kun dårligdomme ud af.

– For mange er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de internationale institutioner som FN og EU og hele det internationale samarbejde. Hvis de får ret, får vi et problem, siger statsministeren.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper