14. april 2015

Vice på DR3 om venstreradikale optøjer i Frankfurt – “Rune Eltard-Sørensen, Ekspert i aktivisme”

Sidste mandag forsøgte Vice på DR3 at frame Pegida Danmark som værende en kontroversiel højreradikal bevægelse. Det holdt hårdt, da demonstrationen forløb fredeligt med bannere såsom ‘Nej til vold og racisme’. Gårsdagens udgave havde titlen ‘Blockupy: Militant aktivisme‘, og var en rapportage fra demonstrationer mod indvielsen af det nye ECB-hovedkvarter i Frankfurt. Når nu Pegida angiveligt tilhørte den yderste højrefløj, så skulle man tro maskerede brostenkastende antikapitalister, i det mindste kunne kvalificere sig til en lignende fløjbetegnelse. Men nej.

Vices Andreas Müller Digens havde allieret sig med Rune Eltard-Sørensen, der trods sin fortid som militant, og nuværende position i det venstreradikale miljø i Danmark, fik rollen som en slags medvært under etiketten ‘Ekspert i aktivisme’. Den tidligere Modkraft-redaktør var hverken bedre eller dårligere end værten, og selvom han kaldte stenkastere for ‘aktivister’ og afslutningsvis betegnede hærværk og vold der sårede 90 betjente som “synlig folkelig modstand”, så var det også ham der understregede at de demonstrerende vitterlig havde et ideologisk projekt.

Selvom bannere viste ‘Kapitalismus Abschaffen’, og gaderne var fyldt med venstreradikale og kommunistiske logoer, så forblev de revolutionære gadekrigere i værtens optik blot ‘unge’ der havde til hensigt at “demonstrere deres frustration mod den økonomiske politik i Europa”.

Bedst i udsendelsen var de 35-40 sekunder, hvor man så almindelige tyskere forsøge at fjerne barrikader, blandt andet en ældre rødhåret kvinde der skældte en yngre venstreradikal ud: “Proletariat? Vel er du ej?”.

Hvor Vice gik tæt på danske støttere af den tyske Pegida-bevægelse, så var der ingen dansk vinkel denne gang, selvom op imod 100 danskere deltog i Blockupy Frankfurt, og de sågar havde egen hjemmeside. Den er registreret af Andreas Peter Nielsen Fra Socialistisk Ungdomsfront, og de danske tilhørere er således organiseret gennem en erklæret revolutionær organisation. Dem så vi ikke. Hvorfor egentligt ikke?

(Rune Eltard-Sørensen i North Face-frakke som ‘Ekspert i aktivisme’, Vice på DR3, 13. april 2015)

“Gennem Rune håber vi på at få mere at vide om hvad der ligger bag aktivisternes handlinger… I dag er han ekspert i aktivisme.” (speak)

(Antifascistisk Aktion, Marxistisch-Leninistische Partei Deutschlands o.l. på gaden)



22. maj 2014

Nyrup (’00): “Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme… Der går grænsen!”

Der er 766 sæder i Europaparlamentet, og på søndag skal danskerne stemme om fordelingen af de 13 danske mandater. Følger man den meningspolitiske elite, så skal man stemme på et af de EU-positive partier, hvis man vil have indflydelse. Det er naturligvis galamatias, al den stund at Danmarks andel af Europaparlamentet (1:59), svarer til tre sæder i Folketinget – og vi derfor i realiteten har mindre indflydelse på EU’s udvikling end Færøerne/Grønland har på dansk politik (1:45). Messerschmidt får min stemme, og valget var nemt.

Vi skal også stemme om den europæiske patentdomstol. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad, men stemmer alligevel nej, uden overhovedet at bruge et sekund på at overveje fordele og ulemper. Siden 1972 har skiftede politikere kørt ‘Unionen er stendød’-strategien, og historien har vist, at karrierepolitikere på begge fløje, trods fine ord, altid betragter EU som vigtigere end dansk suverænitet. Mere behøver jeg ikke at vide.

Et af de værste eksempler på skamløse karrierepolitikere er Poul Nyrup Rasmussen, der i en årrække var formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), der i Europaparlamentet står for den magtfulde EU-positive socialdemokratiske gruppe S&D. For fjorten år siden, da Danmark skulle stemme om tilslutning til Euro’en, var han som statsminister en af de store fortalere for et ja. Det blev en nej, på trods af meningselitens ønske om det modsatte. Noget der ifølge økonomer siden har sparet Danmark for 338 milliarder kroner.

Som en del af valgkampen op til Euro-afstemningen deltog Poul Nyrup i en live-webchat, der blev sendt på DR2. En af dem der skrev ind, var ‘Millo’, der optog dialogen, og fornyligt lagde den på Youtube. Fjorten år er længe siden, men det væsentligste der er sket i den mellemliggende periode er sådan set, at EU har fået 13 nye medlemslande, herunder blandt andet Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien.

Poul Nyrup anbefaler i dag partifællen Jeppe Kofod, der ligesom Margrete Auken og andre røde EU-positivister har gjort kampen mod ’social dumping’ til mærkesag. Grotesk, al den stund, at det indre marked og det grænseløse Europa jo netop fremelsker samme. Løndumping er en naturlig konsekvens af harmonisering mellem EU-lande i et åben marked, og så kan Jeppe Kofod bekoste nok så mange billboards med budskabet ‘Løndumping er amoralsk og udansk’. Det væsentlige her, er virkelig ikke tomme hensigtserklæringer.

(“Gør som Poul – Stem på Jeppe”, set på Rugårdsvej, Odense, 22. maj 2014)

Herunder Poul Nyrups famøse svar til ‘Millo’, der er helt på højde med Poul Schlüters “Unionen er stendød, når vi stemmer JA på torsdag” (1986).

Millo, bekymret dansker: Jeg har altid selv stemt Nej i EU-spørgsmål… men hvor er din egen grænse, for hvor langt EU skal gå?

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet: Til Millo, vil jeg sige, at den er fuldstændig entydig klar, Millo. Min egen grænse er, der hvor der måtte opstå en situation, hvad jeg ikke har mødt, og heller ikke tror kommer. Men hvis den kommer, der hvor andre vil blande sig i, hvordan vi vil indrette vores velfærd – der siger vi nej. Vi siger nej til at andre skal blande sig i hvordan vi sammensætter vores beskatning, vores fordelingspolitik, vores socialpolitik, uddannelsespolitik, omsorg og så videre. Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme Millo. Der går grænsen! Men vi er slet ikke der.

(Poul Nyrup sætter grænsen ved selvstændig velfærdspolitik, DR2, 2000; Youtube)



21. april 2013

Lars Seier (LA): “Tiden er kommet til, at politikerne forstår, at de er til for borgerne, og ikke omvendt.”

Jeg tror ikke Liberal Alliance har maven til at argumentere for den nødvendige udlændingepolitik, men der findes næppe et bedre liberalt alternativ. Kronik af Lars Seier Christensen i Weekendavisen – Vi må revurdere EU (ikke online).

“Mit hjem var borgerligt, min far var vel nærmest konservativ, men stemte alligevel på Venstre, som man nu gjorde ude på landet. Afstemningsaftenen den 2. oktober 1972 husker jeg i et positivt skær. Danmark trådte ind på den store scene, og befolkningens opbakning var ganske klar. … EF blev opfattet som noget positivt hos os, som det i øvrigt gjorde i det meste af det borgerlige Danmark. Og jeg selv forblev ubetinget positiv mange år frem i tiden. Selv hos Konservativ Ungdom var vi i slutningen af 1970erne tilhængere af en europæisk union…

Det massive centrale bureaukrati, den europæiske arrogance og mangelen på respekt for nationalstaternes selvbestemmelse, historie og kultur nedbrød langsomt tilliden til projektet. Når jeg ser tilbage, må jeg indrømme, at det tog mig alt for lang tid at erkende, hvad det europæiske projekt virkelig er.

Men jeg må også konstatere, at for mange andre er erkendelsen kommet endnu senere – og for mange af vore karrierepolitikere tilsyneladende slet ikke endnu. Men danskerne, borgerne, folket, de har lugtet lunten. Herfra vil det kun blive mere og mere op ad bakke for EU-tilhængerne, når nye tiltag skal presses igennem…

Både EU og Danmark står i en vanskelig situation. Euroen har vist sit sande ansigt… Der er én ting – og kun én ting – der kan redde euroen. Det er en langt mere omfattende integration mellem eurolandene; fælles finanspolitik, fælles gældsoptagelse, en vilje til enorme overførsler fra de rige til de fattige lande – eller mere specifikt fra Tyskland til alle andre.

Det er en mulig vej, men ikke en ønskværdig vej at gå. I hvert fald ikke for borgerne, der i denne sag, ligesom i alt for mange andre, synes at have fundamentalt anderledes interesser end politikerne. Det kræver nemlig en vilje til opgivelse af national selvstændighed i et omfang, som ikke er acceptabelt for vælgerbefolkningerne og derfor kun kan gennemføres udemokratisk.

Tiden er kommet til, at politikerne forstår, at de er til for borgerne, og ikke omvendt. Selvom jeg håber aldrig at komme til at opleve det, så tør jeg godt forudsige, hvordan et stærkt EU vil udvikle sig, hvis Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet og denne verdens Barroso’er, og Van Rompuy’er får den magt, de drømmer om og er godt på vej til:

… Der vil ikke være nogen vetoret for nationalstater, og de mindre lande vil have meget ringe indflydelse. Endvidere vil der være økonomisk stagnation overalt i EU. … Og så vil der være en voksende undertrykkelse af ytringsfriheden, hvad angår kritiske ytringer om andre kulturer, religioner og EU selv, og et stigende fokus på at undertrykke afvigende og »asociale« holdninger som skepsis over for klimatiltag, sociale »rettigheder«, mindretalsbeskyttelse mod demokratiets overgreb og lignende. Den politiske korrekthed vil nå uanede højder. …

Kan vi virkelig tillade denne udvikling? Egentlig tror jeg, at danskerne inderst inde har truffet beslutningen, og at de har truffet den rigtige beslutning. … Men jeg er ikke nær så sikker på, at danske politikere vil gøre det samme. Og jeg har ingen tillid til, at de overhovedet vil spørge danskerne, hvis de på nogen måde kan undgå at gøre det. Så tiden er kommet til at gøre det umuligt for politikerne ikke at spørge danskerne.”



10. februar 2013

Mens Thorning og EU fejrer sig selv: Titusinder portugisere flygter fra EU til Angola

EU har travlt med at klappe sig selv for endelig at have fået budgettet på plads. Faktisk skulle det være sket i 2012, men man kunne ikke blive enige – fordi EU på ingen måde er den enhedsagtige union, den påstår at være, og fordi medlemslandene mener, at pengene har det bedre i nationalstaternes lommer. Inden længe vil vi finde ud af, om Thornings milliardrabat, blot er penge der kom ind på gyngerne, mens Rompuy snuppede dem tilbage på karrusellerne.

Thornings krav om en milliard i rabat er dog mildest talt uambitiøst i forhold til kravene fra Østrig, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Holland, Sverige og England, som ønskede samlede nedskæringer i EUs budget på hele 750 milliarder kr. Kompromiset for EUs budget 2014-2020 endte med et budgetloft, der redder medlemslandene fra at betale 375 milliarder kr.

Generelt er det altså svært at forstå, hvorfor EU-tilhængerne fejrer budgetforhandlingerne som vellykkede. Udsættelsen og medlemslandenes tydelige signal om, at de ikke har tillid til EUs evne til at forvalte pengene, giver mere mindelser om et skøjteløberpar, der kommer en hel dag for sent til konkurrencen, og når de endelig glider ud på isen, ender de i et slemt styrt med blodnæse, som de forsøger at redde med et stift tandløst smil. At titusinder af portugisere flygter fra EU til Angola – ikke Tyskland, Frankrig eller Danmark – sætter li’som EU-katastrofen i perspektiv.

Fra The Guardian – Portuguese escape austerity and find a new El Dorado in Angola.

“‘Angoleserne har penge og vi har brug for dem’, siger José Luis Sousa, 47. Han flytter hertil for fire år siden og er medejer af et kopifirma. ‘De køber ting i Portugal og andre steder i verden. I Portugal bryder folk sig ikke om situationen, men Angola har penge, og det har Portugal ikke.

Mændene er blandt de titusinder af portugisere, som er udvandret til Angola de seneste år. Penge, derimod, flyder i den modsatte retning. …

Antallet af portugisere som bor i Angola er steget kraftigt fra omkring 21.000 i 2003 til flere end 100.000 sidste år (2011), ifølge officielle tal, som højest sandsynligt er et konservativt skøn.

(Oversat af Nicolai Sennels)

Oploadet Kl. 20:41 af Nicolai Sennels — Direkte link12 kommentarer


15. september 2012

José M. Barroso vil have føderation: “… to sustain a common currency, we need more common power”

Hvis Lars Barfoeds plan om en mere EU-kritisk linie var andet end varm luft, så havde han benyttet lejligheden til at gå i rette med den tidligere leninist José Manuel Barroso, der som EU-Kommissionens formand ihærdigt arbejder for at afskaffe nationalstaterne. Fra CNN – Barroso: Europe federation ‘unavoidable’.

“The European Commission’s president Jose Manuel Barroso says a federation of Europe is “unavoidable” if Europe’s embattled common currency is to survive the financial crisis.

Barroso’s comments to CNN followed Wednesday’s annual “State of the Union” address, which he delivered in Strasbourg, France, making the case for a unified Europe to stem the euro-area’s debt crisis.

In reference to the euro, shared by 17-member states, Barroso told CNN: “A single currency depends on the solidity, on the credibility of the institutions and the political construct behind it. So, I believe [a federation] is going to happen.

“We are saying that in some areas, like the common currency, like the supervision of the banks, like the common supervision of the budgets, we need this sharing of sovereignty,” he added. …

It’s quite obvious that to sustain a common currency, we need more common power,” he added. … According to Barroso, integration is the only way to compete on the global stage.”

Oploadet Kl. 14:41 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


9. august 2012

Uffe Elleman om EU: “Det økonomiske samarbejde var midlet. Det politiske samarbejde var målet.”

Overset kommentar af Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Tidende – Et europæisk Tyskland eller et tysk Europa.

“Maastricht-traktaten fra 1991 og beslutningen om at indføre en fælles valuta skal ses i lyset af, hvad vi troede dengang. Ønsket var at »inddæmme« den tyske magt, der var blevet et skræmmebillede i London og Paris – og D-Marken var det fremmeste symbol på denne magt.

En fælles valuta skulle gøre op med dette spøgelse. Og en politisk union skulle være grundlaget for den fælles valuta. … Det var en politisk beslutning at indføre den fælles valuta. Ikke en økonomisk beslutning. Og det var helt i tråd med den oprindelige tanke med den europæiske integration, sådan som det var formuleret i Rom-traktaten: Man ville forene de økonomiske kræfter for at sikre freden og friheden i hele Europa.

Det økonomiske samarbejde var midlet. Det politiske samarbejde var målet. (Det var desværre noget, der aldrig rigtigt slog igennem i den danske debat …)”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


24. juni 2012

FN’s migrationschef: EU bør gøre sit bedste for at underminere medlemslandenes etniske homogenitet

Euroen er presset, og flere store EU-lande kæmper i denne tid for føderalpolitiske tiltag forklædt som et ‘økonomisk regeringsprogram‘. Uanset hvad der sker med EU, så er løsningen altid mere af det samme. FN er helt på linie. Fra BBC – EU should ‘undermine national homogeneity’ says UN migration chief.

“The EU should “do its best to undermine” the “homogeneity” of its member states, the UN’s special representative for migration has said. Peter Sutherland told peers the future prosperity of many EU states depended on them becoming multicultural. …

He told the House of Lords committee migration was a “crucial dynamic for economic growth” in some EU nations “however difficult it may be to explain this to the citizens of those states”. …

The UN special representative on migration was also quizzed about what the EU should do about evidence from the Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) that employment rates among migrants were higher in the US and Australia than EU countries.

He told the committee: “The United States, or Australia and New Zealand, are migrant societies and therefore they accommodate more readily those from other backgrounds than we do ourselves, who still nurse a sense of our homogeneity and difference from others.

“And that’s precisely what the European Union, in my view, should be doing its best to undermine.”

(Peter Sutherland, 2008; Flickr)

Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Arkiveret under:


31. december 2011

Marlene Wind: Nationalstaten ’spillede’ en nøglerolle, men kan ikke matche nye udfordringer

Der er noget forkert ved ‘idealister’, der foragter de folk som de foregiver at være idealistiske for. Kronik af Marlene Wind i torsdagens Politiken – Nationalismens sirener hyler højest i Europa.

“Europa var engang i førertrøjen: teknologisk, kulturelt og økonomisk overlegent. Nationalstaten og nationalismen spillede, som flere historikere har gjort opmærksom på, en nøglerolle i Europas globale succes, fordi det territoriale organiseringsprincip muliggjorde skabelsen af den velfærdsstat, som kunne levere de eftertragtede økonomiske fremskridt.

Alligevel er det i dag netop nationalismen, der ser ud til at blive Europas undergang.

Nationalismen forklædt som manglende krisebevidsthed, mudderkastning mellem de europæiske hovedstæder samt den evindelige rundbordssnak om EU’s såkaldt demokratiske underskud. …

Som den danske historiker Thorsten Borring Olsen så præcist formulerede det i sin Kronik af 2. december i Politiken: »… de europæiske befolkninger er blevet så mentalt, kulturelt og politisk nationaliseret, at de ikke evner at skifte spor og orientere sig mod en europæisk organisationsform, der kan matche det 21. århundredes udfordringer«. …

Er de europæiske redningsplaner nu også ’rigtig demokratiske’ og rimelige, spørger mange, og hvem var det lige, der indsatte udemokratiske og nedskæringsivrige teknokratregeringer i flere europæiske lande? …

Vi hører også uendelig lidt om, hvorfor det er i alle europæeres interesse, at EU som samlet enhed udviser globalt lederskab. EU kan dermed, som Timothy Garton Ash har formuleret det i The Guardian for nylig, være ved at underskrive sin egen dødsattest. I forsøget på at genoprette den europæiske økonomi er det således igen nationalismens sirener, der hyler højest.

Senest den britiske premierminister, David Cameron, der fandt det vigtigere at få fem minutters ’fame’ blandt de EU-skeptiske tory’er og den britiske tabloidpresse end at bidrage til en redning af den valuta, som den britiske økonomi selv er så fundamentalt afhængig af. Mange europæiske ledere lever stadig i fortiden…

Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


17. december 2011

Katrine Winkel Holm om Marlene Winds agitation for ‘fremtidens europæiske samarbejde’

At høre Marlene Wind tale om fremtidens Europa er lidt som at høre Dolph tale om fremtidens samfund. Katrine Winkel Holm i lørdagens Jyllands-Posten – EU-missionærens comeback.

“For tiden er det ikke danske grænsekontrolstilhængere, der er genstand for hendes uelskværdige omtale. Loddet er faldet på de eurokritiske briter med David Cameron i spidsen, der i forvejen har en dårlig presse herhjemme. Lytter man til Orientering på DR’s P1 får man indtryk af, at der er visse ting disse reaktionære englændere ikke begriber, herunder euroens og føderalismens lyksaligheder. Et billede, DR ikke er ene om at viderekolportere. Men Marlene Wind er alligevel mere klar i sin afstandtagen end de fleste. I en analyse i Politiken slog hun i onsdags fast, at David Camerons afvisning af europagten har forvandlet Storbritannien til intet mindre end »verdens politiske pygmæ«.

Ikke et ondt ord om pygmæer, men i denne sammenhæng er ordet næppe ment som en kompliment. Ydermere kan eksperten fastslå, at Cameron med sit »selvmål« har »tabt på to fronter« og efterladt sit land »marginaliseret, isoleret og sandsynligvis uendeligt ligegyldigt i fremtidens europæiske samarbejde«.

At Cameron har et massivt flertal i ryggen, nævner hun ikke med et ord. At den engelske EU-skepsis er rodfæstet, velargumenteret og mangefacetteret forties også.

Hele hendes enestående ensidige analyse er baseret på synspunkter fra det lille, efter britiske standarder, ekstremt EU-ukritiske parti, Liberale Demokrater. Marlene Wind forsøger ikke engang at tilstræbe upartiskhed. Skævheden er helt utilsløret.

Som lektor Kasper Planeta Kepp bemærkede i en klumme på 180grader.dk er Wind meget mere folkeopdrager end ekspert. Hendes »analyser« er ikke EU-oplysning, men EU-mission.”

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


11. december 2011

Jens Rohde: “Vi ser et nyt Europa, der tegner sig… det er ikke kun et spørgsmål om euroen”

Jens Rohde er imod ‘nationernes Europa’, og ser et nyt Europa der tegner sig i fremtiden. Føderalisterne har alle dage talt om ‘ikke at miste indflydelse’, men det klinger hult når det bruges som argument for at underskrive det der reelt er et tysk/fransk dekret.

Fra Berlingske Tidende – Rohde: Danmark står ved en korsvej.

“Mens de Konservative taler om nationernes Europa og Liberal Alliance mener, at Danmark skal holde sig langt uden for euro-zonens problemer, så melder Venstres leder i EU-Parlamentet, Jens Rohde, nu klart ud, at Danmark slet og ret har to muligheder:

Enten er vi med, eller også må vi finde os selv uden for indflydelse…

»Vi ser et nyt Europa, der tegner sig. Og det er ikke kun et spørgsmål om euroen, som Storbritanniens premierminister, David Cameron, tror. … jeg mener, at Danmark står ved en korsvej, hvor vi enten må sige, at vi går med Storbritannien, hvilket er en reel udtrædelse af en lang række af de centrale dele af EU-samarbejdet. Eller vi må sige klart til danskerne, at det er nu, vi skal beslutte, om vi vil være med,« siger Jens Rohde. …

»Partierne i Folketinget fedtspiller og siger, at nu må man se. Men de skal melde klart ud til befolkningen. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at gå med i det nye euro-samarbejde uden en afstemning. Vi har forbehold for euroen, fordi vi har forbehold over for de dele, der handler om sanktioner. Med den nye aftale kommer der automatiske sanktioner, og det er i strid med forbeholdet,« siger Jens Rohde.”

Oploadet Kl. 17:17 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper