6. december 2011

Tyskland & Frankrig enige om ny EU-traktat – kammeratlige samtaler til modstræbende lande

Tyskland og Frankrig har mest i klemme, men der nu alligevel lidt ‘Basin City’ over Bruxelles, hvor EU-præsident Rompuy som en politisk udgave af Sin city’s ‘Marv’ får til opgave at afholde ‘kammeratlige samtaler’ – ‘They allways talk’.

Fra Politiken (via Morten Uhrskov) – EU-ekspert om traktatændringer: Nu kører toget.

“»Nu er det alvor«.

Sådan lyder reaktionen fra professor Peter Nedergaard, der forsker i EU’s instutionelle opbygning på Københavns Universitet, efter at den tyske kansler og franske præsident er nået til enighed om et forslag til en traktatændring i unionen. …

Merkel og Sarkozy har meldt ud, at de helst ser, at samtlige 27 medlemmer af EU nikker ja til traktatændringer. Kan de ikke nå til enighed, må ændringerne indføres af de 17 lande i eurozonen, meddeler de. …

»Nu kører toget. Alle, der bremser det her tog ved at lægge sten på skinnerne, vil blive indkaldt til en kammeratlig samtale om at træde ud af samarbejdet«, siger Peter Nedergaard.”

(Frank Miller’s Sin City, 2005)

Oploadet Kl. 15:16 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


3. november 2011

Grækenland skal leve med konsekvenserne – Grækerne må tage den endelige beslutning

Helle Thorning-Schmidt og Jose Manuel Barroso fik et chok, da den græske ministerpræsident Papandreou bekendtgjorde, at han ville sende EU’s redningsplan til folkeafstemning. Morten Messerschmidt sagde det helt rigtige, og har i det hele taget potentiale til at blive sin tids største politiker. Fra Jyllands-Posten.

“Spørgsmål: – Er det ikke opskriften på kaos at sende EU’s redningspakke til folkeafstemning, når 60 procent af grækerne er imod?

– Det er opskriften på kaos, hvis man tror, at man kan overtage styringen af et land, uanset hvad befolkningen måtte mene, siger Morten Messerschmidt.”

Selvom der ikke altid er grund til at stole på folket, så har historien vist, at der intet brugbart alternativ er til folkets vilje. Herunder lidt fra en tale af Randolph Henry Spencer Churchill, far til den berømte Winston.

“I was much struck the other day in the House of Commons by a sentence which fell from the prime minister, when, leaning over the table and addressing directly the Tory party, he said to them, ‘Trust the people.’ I have long tried to make that my motto; but I know, and will not conceal, that there are still a few in our party who have that lesson yet to learn, and who have yet to understand that the Tory party of to-day is no longer identified with that small and narrow class which is connected with the ownership of land, but that its great strength can be found, and must be developed, in our large towns as well as in our country districts. Yes, trust the people. You, who are ambitious, and rightly ambitious, of being the guardians of the British Constitution, trust the people, and they will trust you—and they will follow you and join you in the defense of that Constitution against any and every foe. I have no fear of democracy. (Birmingham, 16. april 1884)

Oploadet Kl. 06:34 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


28. oktober 2011

Kasper Støvring: EURO’ens krise er først og fremmest et sammenbrud for Ellemanns illusioner

Kommentar af Kasper Støvring i Berlingske Tidende – Det grundlæggende problem med EU.

“Sidste fredag skrev Uffe Ellemann meget rigtigt på denne plads, at et sammenbrud af euroen vil få store negative konsekvenser, også for lande som Danmark. Det vil medføre ustabilitet fulgt af lavkonjunktur.

Men det vil først og fremmest være et sammenbrud for supereuropæernes – heriblandt Ellemanns – illusioner. Det lever vi nok med, ja, måske vil det give mulighed for at opbygge et andet og bedre Europa med tiden.

… EU-fortalerne tager fejl… problemerne med EU har med meget mere end euroen at gøre.

EU har nemlig for længst ændret karakter fra at være et samarbejde med folkeligt mandat omkring indre marked, handel og varers – ikke nødvendigvis personers – frie bevægelighed. EU er forvandlet fra et rent økonomisk projekt til et ideologisk projekt. …

I en velfungerende nationalstat med frie valg og demokratiske parlamenter afsætter folket magthaverne, når de har vist sig uduelige eller illoyale. Men det kan man ikke i en konstruktion som EU, hvor magten ligger hos EU-Domstolen og Kommissionen anført af formand Barroso, bureaukraten der agerer, som om han var folkevalgt. …

EU er blevet en trojansk hest, der tvinger nationalstaterne, som alene nyder folkelig opbakning, til at gennemføre over 32.000 forordninger, direktiver og beslutninger. Senest har EU endda sat ind med et angreb på ytringsfriheden i form af den helt igennem vilkårlige rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, der gør hate speech-lovgivning til en EU-retlig forpligtelse.

Man har glemt, at nationalstater bygger på skrøbelige tillidssamfund, der hurtigt kan gå tabt og erstattes af en konstruktion som EU, der er befolket af døde sjæle uden sans for de folkelige kulturnationer.

[…]

Senest har Frankrig og Tyskland så taget endnu et skridt mod en superstat med forslaget om en fælles økonomisk regering i eurozonen. Det passer fint med udviklingen i øvrigt. Dermed sættes lande som Danmark helt uden for indflydelse på vitale beslutninger med direkte konsekvenser for det indre marked – samtidig med, at vi som andre lande i nord skal betale for økonomisk slendrian i syd.

Kunne det tænkes, at den store folkelige skepsis over for EU skyldes, at folket aldrig bliver taget med på råd? De europæiske folk har mig bekendt aldrig bedt om en europæisk føderalstat, og de er aldrig blevet spurgt, om de ønsker den massive EU-lovgivning.

Oploadet Kl. 14:05 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


19. oktober 2011

Euro-regeringen kommer på søndag

Et føderalt EU nærmer sig med stomskridt. I en situation, hvor euroen er i krise, er løsningen mere EU, hvilket vil sige, at alle skal være tyskere, hvad enten de kan eller vil. En fælles økonomisk politik har hele tiden været den uudtalte reelle forudsætning for den fælles valuta, og når euro-landene ikke selv kan finde ud af at gå i takt, må de tvinges. Her nogle fakta hentet fra B.dk:

Danmark tiltrådte i marts den såkaldte Euro Plus Pagt, som blev vedtaget af S, SF, R, V og K. Pagten forpligter EU-landene til at nå specifikke mål for at styrke konkurrenceevnen, beskæftigelsespolitikken og finanspolitikken. Formålet er at genskabe den finansielle stabilitet og genoprette finansmarkedernes tillid til et gældsplaget Europa.

Da Folketinget accepterede, at Danmark tilsluttede sig Euro Plus Pagten, vurderede embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, at pagten ikke er i strid med Danmarks euroforbehold, men de skrev bl.a., at Danmark skal »træffe alle nødvendige foranstaltninger« for at bidrage til holdbare offentlige finanser og styrke den finansielle stabilitet.

Nu får EU-landene bl.a. deres egen regeringsleder, EU-præsident Herman Van Rompuy. Danmark står uden for euroregeringen pga. forbeholdet, men skal via Euro Plus Pagten følge de 17 eurolandes beslutninger.

Hovsa! Den er åbenbart for tyk i et land med 4 tykke toldere fede forbehold, så partierne har travlt med den indledende rituelle afstandtagen. Nogle reaktioner:

Selvom Danmark ikke kommer med i regeringen pga. forbeholdet, skal landet alligevel følge EU-regeringens beslutninger, fordi Danmark er med i den såkaldte Euro Plus Pagt, som bl.a. betyder, at EU-landene skal nå bestemte mål for at styrke konkurrenceevnen, beskæftigelses- og finanspolitikken.

– Hvis man gerne vil have danskerne med til det, kan man jo bare tage en ny afstemning. At køre videre uden syn for hvad danskerne har besluttet sig for, er simpelthen så kynisk, at man ikke skulle tro, at det kunne lade sig gøre i et demokrati, lyder det fra Morten Messerschmidt.

Reelt nok. DF har hele tiden været på tværs. Næste levende billede:

Også Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen advarer imod at lade EU få indflydelse på den økonomiske politik, der føres i Danmark. Især fordi EU’s politik er langt mere borgerlig end den politik, som Socialdemokraterne og SF ønsker at føre, påpeger han.

(…)

Han anbefaler ligesom Messerschmidt en folkeafstemning om spørgsmålet. Alt andet er udemokratisk, påpeger han:

– Jeg synes på ingen måde, at man kan sige ja til de her ting uden at spørge befolkningen. Jeg vil opfordre S og SF til at sige fra og om ikke andet så spørge danskerne. Når man alligevel holder nogle forbeholdsafstemninger senere, så kunne man passende spørge danskerne, om de har lyst til, at EU skal blande sig i, hvordan vi håndterer krisen, siger han og tilføjer, at Danmark skal overveje at melde sig ud af Euro Plus Pagten.

Ligeledes i orden. Enhedslisten var også på tværs. Næste:

Den kommende euroregering risikerer at sætte Danmark endnu længere ud på sidelinjen i EU. Sådan lyder advarslen fra SF, der ønsker nye drøftelser med Socialdemokraterne om regeringens EU-linje. Selv om SF har sagt god for Danmarks tilslutning til den såkaldte Euro Plus Pagt, er europaparlamentsmedlem Emilie Turunen (SF) stærkt skeptisk over for ideen om en egentlig euroregering.

Så skulle SF måske have stemt imod, da det gjaldt. Europaminister Wammen er selvfølge “all in”:

Europaparlamentarikeren Emilie Turunen vil nu drøfte sagen med den danske europaminister.

»Jeg vil diskutere det med Nicolai Wammen og kunne godt tænke mig, at vi fandt en fælles dansk holdning,« siger Emilie Turunen.

Europaministeren ser derimod ingen store problemer i euroregeringen, men lover at respektere det danske forbehold.

»Selv om vi engagerer os politisk, så ligger der ingen juridiske bindinger, der er i strid med de forbehold, som danskerne har besluttet skal gælde,« siger Nicolai Wammen.

Vi tager lige en lille ekspertudtalelse på vej til sensationen:

Lektor i økonomi Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet vurderer, at det danske euroforbehold nu strækkes til det yderste.

»Danmark har klart sagt nej til euroen. Vi ønsker at stå uden for. Men med Euro Plus Pagt har vi fuldt og helt bundet os til den euroregering, der nu er på vej,« siger Christian Bjørnskov.

Og nu til sensationen, der mest består i Berlingskes sensationelle overskift R: Euroregering kan blive problematisk:

Europaparlamentsmedlem Emilie Turunen (SF) advarer mandag mod, at Danmark står i en problematisk situation uden indflydelse, hvis EU flytter beslutningskraften til en euroregering. Den betragtning deler europaordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

– Der har hun jo ret i, at fordi vi ikke sidder med ved bordet til at tage beslutninger om euroen, så kan det også blive problematisk, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ritzau: Hvordan sikrer man sig, at Danmark ikke ryger ud på et sidespor?

– Det gør man reelt først, når man kommer med ind i selskabet, og det kræver en afstemning om euroforbeholdet.

Men tiden er ikke gunstig for en afstemning, mener Sofie Carsten Nielsen. Danmark lever ikke op til kriterierne, og så skal der styr på, hvordan EU kommer til at stabilisere sig, forklarer europaordføreren.

★ Selve idéen om en euroregering støtter De Radikale dog varmt ★

Ja, det tænkte vi jo nok. Stillingen er altså den, at DF og Enhedslisten er modstandere af et føderalt Europa, SF skal lige blive enig med sig selv, S og R kan næsten ikke vente til på søndag, og V og K er påfaldende tavse.

Oploadet Kl. 00:30 af Kim Poulsen — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


25. september 2011

Professor R. Hannesson: EU’s splittelse har mange fællestræk med Jugoslaviens sammenbrud

Da EU arbejder for en stadig snævrere union, vil styringsproblemer grundet i manglende etnisk fællesskab, alt andet lige trække det hele i retning af mere centralisering, mere EU. Danske EPN.dk bringer et referat af Rögnvaldur Hannessons klumme, der nedtoner det kulturelle aspekt, så her er originalen fra norske E24! – EU og Jugoslavia.

“Det er blitt meg fortalt at Jugoslavia i sin tid hadde verdens lengste grunnlovstekst… Storbritannia er et land uten skreven grunnlov; «grunnloven» er tradisjoner som går langt tilbake i tid.

Det later til at grunnlovens betydning for politisk stabilitet lett kan overdrives. Men det er jo engang slik at de «lover» og regler alle følger instinktivt er langt sterkere enn de skrevne lover.

Selvsagt er det grenser for hvor langt man kan klare seg uten skrevne lover. De land som klarer seg best i så henseende er de som er relativt homogene og har en lang tradisjon, ubrutt av revolusjoner. Storbritannia er ett av dem, til tross for omfattende innvandring fra fjern og nær; Norge og de andre skandinaviske land også, foreløpig i hvert fall.

Den viktigste grunnen til Jugoslavias sammenbrudd var at de rike delstatene ble tvunget til å subsidiere de fattige. Efter at Titos jernhånd var borte søkte de rike delstatene selvstendighet. Når den prosessen var kommet i gang ble de gamle etniske og religiøse motsetninger et tjenlig sprengstoff; de hadde i Titos tid ligget og ulmet under overflaten.

Den indre splid som nå herjer EU har mange ubehagelige likhetstrekk med Jugoslavias sammenbrudd.
De rike land i EU har meget liten lyst til å bruke sine penger til å garantere den gjeld de mindre bemidlete euroland har pådradd seg.

Europeisk identitet er fortsatt en skjør blomst; europeere flest identifiserer seg først og fremst med de land hvor de er vokst opp… europeisk solidaritet er det lite av. Den solidaritet det måtte finnes, omfatter først og fremst egne landsmenn og ditto kvinner. …

Men de problemer eurolandene nå er midt oppe i skyldes ikke mangel på solidaritet. Nok kunne de greske gjeldsproblemer lindres for en stund dersom tyskerne gikk med på å utstede «eurobonds» hvor alle euroland er solidarisk ansvarlige for innfrielse av gjelden. Men den slags solidaritet er som å venne unger til godteri hver gang de ber om det. De gjeldsproblemer enkelte euroland har kommet opp i, er og bør være deres eget ansvar. …

Det er mildest sagt forståelig at Tyskland og andre euroland som har skikket sitt eget hus har betenkeligheter med å finansiere den greske gjeldskarusell. Som oftest trenges det en krise for å få land til å gjennomføre nødvendige økonomiske reformer. Nå har både Hellas og en del andre euroland en gyllen anledning. Den anledningen bør ikke de bedre bemidlete euroland ta fra dem.”

Oploadet Kl. 16:08 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


3. januar 2011

Når Euro’en er i krise er EU i krise…

Man har lov til at håbe, men det bliver næppe aktuelt. Skulle Euro’en bryde sammen, så vil EU-toppens første tanke være at prøve igen med stramme styring på bekostning af national selvstændighed. To citater…

“Tro ikke, kære landsmænd, på dem, der foreslår, at vi skal forlade euroen. Afslutningen på euroen vil være afslutningen på Europa. (Nicolas Sarkozy i nytårstale om Euro/EU; BT, 31/12-10)

“Yet another eurozonecrisisin the spring if not before, when Spain and Italy have to refinance in aggregate over €400 billion of bonds. The euro might break up at this point… We give it only a one in five chance of surviving in its present form for ten years. (Tænketanken CEBR, 31/12-10, pdf)

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


30. september 2010

“LO advarede om, at et nej til euroen ville koste 35.000 arbejdspladser…”

Vi stemte nej, blev rigere og rigere, og syv år senere nåede arbejdsløsheden det laveste niveau siden 1974. Fra mandagens Jyllandsposten – Eurotilhængere: Det gik ikke , som vi sagde (ikke online).

“Det skortede ikke på advarsler, da eurotilhængerne i løbet af sommeren 2000 forsøgte at overtale danskerne til at opgive kronen til fordel for den nye, fælleseuropæiske valuta.

LO advarede om, at et nej til euroen ville koste 35.000 arbejdspladser og et fald på over 5.000 kr. om måneden i reallønnen. Danske Bank mente, at et nej ville koste danskerne 150 mia. kr. i tabte værdistigninger på aktier og boliger. Og den daværende SR-regering vurderede, at det ville koste 20 mia. kr., 15.000 arbejdspladser og to pct. mindre i realløn.”

Mere.

  • 28/9-10 Jyllandsposten – Frank Dahlgaard: Eurolandenes mareridt.
  • Oploadet Kl. 02:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    19. maj 2010

    Pro et contra

    Det koster arbejdspladser at redde Euro’en, men så er det jo godt den svage Euro giver flere jobs. Fra Metropenge – 11.000 danske job forsvinder efter EU’s spareplan (11/5-10).

    “EU’s nye hjælpepakke bliver hård kost for de danske eksportvirksomheder. For mens pakken på den ene side spænder et tiltrængt sikkerhedsnet ud under euroen, indebærer den samtidig forstærkede krav til samtlige EU’s medlemslande om nu for alvor at leve op til Unionens skrappe krav til størrelsen af deres offentlige underskud og gæld, skriver dagbladet Børsen.

    Ifølge en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Børsen vil den nye budgetdisciplin blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere i 2011 koste 11.000 danske arbejdspladser samt et dansk BNP-fald på 0,4 procentpoint, hvilket svarer til godt 6,7 mia. kr… Ifølge AE’s analyse stiger den danske regning for de europæiske opstramninger til 40.000 job frem mod 2015.

    (DR Update, 18. maj 2010: Euroen giver flere job)

    Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    18. februar 2009

    Uro i Euroland

    Fra Økonomisk Ugebrev – Frygt for EUR-kollaps udskyder dansk deltagelse.

    “Dansk tilslutning til EUR-samarbejdet bør ud fra en økonomisk-politisk vurdering udskydes indtil videre, vurderer international analytiker overfor Økonomisk Ugebrev.

    Flere internationale finanshuse vurderer, at det monetære samarbejde i EU vakler faretruende og er ramt af de største økonomiske og politiske spændinger siden dannelsen for godt ti år siden. Dermed bør de hjemlige debatter i det politiske miljø om dansk deltagelse i det monetære samarbejde også tages helt af bordet, lyder vurderingen. Det vil være hovedløst at tilslutte sig EUR-samarbejdet nu, hvor der er uro på de finansielle markeder, og hvor der er risiko for, at enkelte EU-lande trækker sig fra samarbejdet, går bankerot eller bliver sat under administration.

    Derfor fraråder seniorpartner Niels Jensen fra det Londonbaserede finanshus ARP (Absolute Return Partners, www.arpllp.com) på det stærkeste dansk
    tilslutning til EUR-samarbejdet i øjeblikket…

    “Jeg kan ikke se, at Danmark har noget at gøre der nu,” siger Niels Jensen… Niels Jensen påpeger – på linie med flere andre eksperter – at der i øjeblikket er enorme spændinger mellem deltagerlandene i det monetære samarbejde. Dele af det finansielle marked drøfter nu åbent muligheden for, at EUR-samarbejdet bryder sammen… Når der overhovedet er tale om, at nogen måske træder ud af EUR-samarbejdet, så er det ikke fordi EUR-kursen kommer mere eller mindre under pres, men simpelthen fordi der er så store spændinger mellem de enkelte medlemslande, at det er mere, end systemet kan bære…

    Umiddelbart godt nyt, men økonomer er fagnørder og politikere tænker ofte kortsigtet, så det er langt fra sikkert spændingerne Euro-landene imellem modvirker det overordnede projekt. Tværtom vil den igangværende krise, i visse kredse være et selvstændigt argument for et stadig snævrere EU. Euro’en kommer kun til at fungere optimalt, hvis nationalstaterne underordnes EUs politisk-føderale projekt. Det at have en selvstændig valuta, kan derfor ikke gøres op i kroner og øre.

    Oploadet Kl. 16:53 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    1. juli 2008

    Marlene Wind: DIIS-rapporten er “en meget nuanceret analyse… et meget nuanceret bidrag”

    Det var meningen af gårsdagens DIIS-rapport om EU-forbeholdene skulle bane vejen for en afvikling af samme, og og konklusionerne blev da også som man kunne forvente. EU-forbeholdene havde konsekvenser for Danmarks rolle i EU, og det var (derfor) uholdbart…

  • 30/6-08 Jyllandsposten – Rapport: Forbehold må afskaffes (“De danske forbehold begrænser den danske indflydelse… Forbehold koster…”).
  • En helt igennem forfejlet tilgang, for selvfølgelig havde nej’et konsekvenser, ligesom et ja ville have haft. Det afgørende er derfor ikke om der er konsekvenser, men hvilket valg danskerne tog, da de blev konfronteret med de to alternativer.

    I den sene Deadline igår (DR2) gjorde EUForiske Marlene Wind den som uvildig ekspert, og der var ingen overraskelser…

    Marlene Wind, EU-forsker: “… en systematisk grund analyse… en meget meget diger rapport… en meget nuanceret analyse, og den går endda såvidt som til at sige, at der også er fordele ved forbeholdene, og det er jo egentligt det der gør at rapporten er et meget nuanceret bidrag…

    Tidligere samme dag afslører Ekstra Bladet – Foghs rapport svines til.

    “Ian Manners, der er ph.d. i statskundskab med speciale i EU, tordner over, at arbejdet med undersøgelsen var ’skamløst underfinansieret’, at der derfor ikke var råd til kvalificeret arbejdskraft, hvorfor resultatet ville blive overfladisk…

    Skarpest er Ian Manners’ kritik af, at undersøgelsen ikke – som han oprindelig fik at vide – var uafhængig.

    – I min naivitet skrev jeg til EU-medarbejdere på ledelsesniveau, at vi var en ‘uafhængig’ institution, der foretog en ‘uafhængig’ undersøgelse. Det var vi tydeligvis ikke, hvorfor mit professionelle ry nu er ødelagt, skriver Ian Manners i e-mailen.

    Desuden kritiserer Ian Manners, at DIIS først efter arbejdets afslutning bad om, at der i rapporten blev taget højde for de danske euroskeptikere.

    Ian Manners’ e-mailen slutter med endnu en kritik af DIIS:

    – Jeg føler mig totalt svigtet af DIIS’s bestyrelse for at opfordre mig til at skrive en uafhængig rapport i ikke-akademisk stil. For så, efter endt arbejde, at lufte bekymringer, der relaterer til tidligere fejlslagne undersøgelser.

    E-mailen blev sendt 27. maj. ekstrabladet.dk fik kendskab til den mandag (30. juni)…”

    Mere om Lis’bon.

  • 26/6-08 Daily Telegraph – EU Constitution author says referendums can be ignored .
  • “”We are evolving towards majority voting because if we stay with unanimity, we will do nothing,” he said… “Ireland is one per cent of the EU”.

    Mr Giscard d’Estaing also admitted that, unlike his original Constitutional Treaty, the Lisbon EU Treaty had been carefully crafted to confuse the public.

    “What was done in the [Lisbon] Treaty, and deliberately, was to mix everything up. If you look for the passages on institutions, they’re in different places, on different pages,” he said.

    “Someone who wanted to understand how the thing worked could with the Constitutional Treaty, but not with this one.””

  • 26/6-08 The Brussels Journal – Czech President Says Lisbon Treaty Is Dead (Vaclav Klaus).
  • 1/7-08 Jyllandsposten – Polsk præsident underskriver ikke traktat (Lech Kaczynski).
  • Opdate.

  • 2/7-08 Berlingske Tidende – Lars Seier Christiansen, Saxo Bank: Skamløs euro-rapport.
  • “Så kom den DIIS-rapport om EU-forbeholdene… det har været småt med spændingen, for konklusionerne var givet på forhånd…

    Man kan opfatte rapporten på to måder. Den mest venlige er, at det er umanerligt ringe arbejde. Den mest uvenlige er, at det er rent bestillingsarbejde. Forskning er det med sikkerhed ikke. Det er umiskendeligt et partsindlæg i debatten.

    Efter de første kritiske kommentarer udtalte DIIS-direktøren Nanna Hvidt ifølge Politiken: at »…alle politikere har en holdning til EU-samarbejdet. Men det er altså ikke vores opgave. Vi udfører forskning.« Det er sjældent, man ser den form for lemfældig omgang med sandheden – selv i et Danmark, hvor alle beslutninger efterhånden skal syltes i årevis i pseudo-videnskabelige kommissioner, så politikerne ikke selv behøver at tage ansvar for deres reformangst og manglende handlekraft.

    Men lad os lige kigge på rapportens mest groteske fejl og mangler.

    Først og fremmest er rapportens afgørende forudsætning forkert. Det bliver slået fast fra starten, at »det danske euroforbehold ikke vurderes ud fra spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal træde ud af fastkurssamarbejdet eller ej, men derimod ud fra spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal bevare fastkurspolitikken eller deltage i eurosamarbejdet.«

    Jeg tror ikke, der er mange, der i dag argumenterer for at forlade fastkurssamarbejdet. Det er gentaget igen og igen af euroskeptikere, at den afgørende grund til at holde sig ude af euroen er, at man fastholder muligheden for at reagere på en fundamentalt anderledes verdenssituation, hvis globaliseringen skulle vise sig at trække det gamle Europa ned. Det siger noget om seriøsiteten i rapporten, hvis man som udgangspunkt ser bort fra det stærkeste argument for at holde sig ude af eurosamarbejdet.

    Eller også tyder det på, at man alene har interviewet og »forsket« i holdningerne hos eurotilhængerne.

    Det væsentligste økonomiske argument, man kan anføre, er, at skulle Danmark blive ramt af et »asymmetrisk stød«, så kunne det medføre store vanskeligheder. Jeg vil vove at påstå, at skulle Danmark få markant dårligere økonomi end de gamle EU-lande, så vil konsekvensen af en politisk spændetrøje være endnu værre. Men nu er det ikke særlig sandsynligt, at det vil være scenariet.

    Hvad nu hvis det gamle Europa – Frankrig, Italien, Tyskland – blev ramt af globaliseringen og ikke længere formåede at holde sin strukturelt udfordrede økonomi flydende? En langt større risiko end det modsatte, og ikke ét ord bliver brugt i rapporten på den situation, hvor det at være fri af euroen vil være en kæmpefordel.

    Der bliver også manipuleret med tal igennem hele rapporten for at bevise, at det går nogenlunde lige godt inden for og uden for eurozonen. Det opnår man ved at koble Danmark sammen med lande som Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Polen, lande, der er på et tidligt stadie af deres økonomiske udvikling. Og så sammenligner man os med eurolandene, der er udviklede, vesteuropæiske økonomier. Havde man i stedet sammenlignet de veludviklede, ikke-eurolande som Danmark, Sverige og Storbritannien, med de store, veludviklede, indflydelsesrige eurolande, der bestemmer i eurozonen – det vil sige Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien – ja, så er det åbenlyst, at landene uden for euroen som gruppe klarer sig markant bedre på ledighed, statsfinanser og vækst.

    Upartisk forskning?

    Ikke mere end at sammenligne æbler og pærer er forskning, er jeg bange for.

    Desuden bliver der enkelte steder fremlagt skinargumenter mod euroen, der så tilbagevises uden videre. Tag f.eks. euromodstandernes argument om, at euroområdet er svagt.

    Det tilbagevises med en kryptisk henvisning til de finansielle markeders vurdering (hvis dynamik DIIS tydeligvis ikke forstår særligt godt) og kommentaren – »spørgsmålet er imidlertid, hvordan man vurderer, om en økonomi er stærk eller svag«?

    Tjah, økonomer ville nok tage udgangspunkt i nogle af de forhold, jeg nævnte ovenfor, men ikke forskerne fra DIIS. De ignorerer det, og argumentet bliver aldrig tilbagevist, men omgået, så euroområdet i stedet pludselig roses for at være et mere likvidt marked. Det vil jeg kalde for goddag mand økseskaft-argumentation, ikke forskning.

    Og sådan fortsætter det. Hvis man er tålmodig nok, kan man finde et utal af sådanne manipulationer, tilsnigelser, udeladelser og undvigelser i dokumentet.”

    Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper