1. december 2020

J. Fritzen: “Jeg håber, at vi fremover også vil diskutere, hvordan mænd er ringere stillet i samfundet.”

Torsdag den 19. november var den internationale mandedag (og ‘minoritetsmandens kampdag’), men det var ikke noget der gav genlyd i medierne. Mænd skal bare tage sig sammen, kvinder skal hjælpes med særrettigheder. God kommentar af kandidatstuderende Johan Fritzen i Berlingske – Kvinder taler om glasloft – men hvad med mændenes betonkælder?

“Mænd udråbes som de store vindere i dagens samfund. Men vi er også de store tabere. … Det er svært at være uenig i, at kvinder skal have ret til på lige vilkår at udfylde alle stillinger, de stræber efter. Men kun at rette blikket opad, kun at fokusere på hvor kvinderne er forfordelt, er en ensidet tilgang. …

Mændene dominerer, groft sagt, både toppen og bunden af samfundet. Hvad enten det drejer sig om selvmord, levealder, utilfredshed med sit familieliv og sociale relationer, fængselsdomme, arbejdsulykker, hjemløshed eller stofmisbrug, er det et dårligt udgangspunkt at være mand.

Og det er endda inden, man medregner lovgivning i kvinders favør: Kun mænd tvinges til militærtjeneste og har ringere adgang til psykologhjælp og barsel. … Jeg håber, at vi fremover også vil diskutere, hvordan mænd er ringere stillet i samfundet.

End ikke denne ene dag om året vurderes mændenes rettigheder at være mål og middel i sig selv.
Lad os kæmpe for, at alle har lige rettigheder og muligheder i vort samfund. Det kræver, at vi inkluderer hidtil oversete fokusgrupper.

Grupper, der befinder sig i betonkælderen under vort samfund, og som skal styrkes med helt andre metoder end kønskvoter og offentliggørelse af lønninger. Men måske er det for deprimerende og abstrakt at tale om overdødelighed frem for lønsatser? Lad os nuancere debatten! …”

(19. november 2020: ‘Minoritetsmandens kampdag’ ved Mino Danmark; Foto: FB)

Oploadet Kl. 00:41 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


29. november 2020

CFDP-rapport: 100+ ikke-voldelige mænd er imod BLM & MeToo, krænker minoriteter… ‘emotionally’

Jeg har tidligere blogget om Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP), senest da han til DR Nyheder advarede mod ‘antifeminismen’: “…vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.” Der er gode stillinger i at forske i postulerede ‘voldelige højreradikale’, og sammen med Cand.psych Stine Helding Rand har han netop udgivet et skattefinansieret rapport for Nordisk Ministerråd. En på alle måder overflødig udgivelse, hvis vage forbeholdne konklusioner, kun giver basis for det forventelige: Behov for yderligere forskning.

Titlen er ‘The angry internet – A threat to gender equality, democracy & well-being’, og formålet er at undersøge den danske og nordiske ‘manosfære’. Der er ikke et eneste dansk eksempel på vold med udspring i antifeminisme, men Breivik er stadig et selvstændigt argument. Der gennemgås kvindehadske miljøer på Twitter, Reddit og 4chan, og begreber såsom Incels (Involuntary celibates), MRAs (Men’s Rights Activists), MGTOWs (Men Going Their Own Way) og PUAs (Pick-Up Artists). Uha, der findes mænd der åbent modarbejder venstreradikale feministers agenda.

Symptomatisk for rapporten, så bruges der to helsider på at beskrive Gab, et mindre censoreret alternativ til Twitter (s. 73-74). Det erkendes, at ‘the lack of open discussion and equal exchange of ideas’ radikaliserer subkulturer, hvad udgør et demokratisk problem, men rapporten anbefaler naturligvis ikke mindre censur på sociale medier. Bemærk tvetydigheden…

“One threat of free speech-platforms like Gab is that if only one political ideology feels a need for free speech, those views will seldom be challenged and it therefore effectively becomes a digital echo chamber. This incentivises a strong us vs. them-narrative, as noted on both Gab, incels. co, 8chan etc. where users talk of ‘normies’, blue- pills, soyboys and more, as a political and societal opponent, though without engaging in discussions with them, as they are on separate platforms.” (s. 74)

Det ville være befriende, hvis rapporten så anbefalede mindre censur på sociale medier, men det er ingenlunde tilfældet. De mange tilknyttede konsulenter er en broget forsamling af ekspert og identitetspolitiske aktivister – i det omfang det overhovedet giver mening at skelne. Det være sig eksempelvis Zetland-skribenten Frederik Kulager, der festede på skrift, da Youtube begyndte at shadowbanne Rasmus Paludan. Listen inkluderer derudover feministen Emma Holten, aktivisten Natasha Al-Hariri og mere ukendte Michael Bang Petersen, Lasse Lindekilde, Lumi Zuleta, Lene Stavngaard, Helena G. Hansen, Rasmus Munksgaard og Esther Chemnitz.

Der er ingen klare definitioner, og alt er således problematisk per definition, men alligevel konkludereres det at de anslåede 100 til 850 nordiske debattører i ‘The Manosphere’ ikke er farlige: “In the data gathered for this report, however, no indications of intentions to act upon misogynistic opinions have been noted.” (s. 30)

Det understreges i slutningen af rapporten, at der i øvrigt heller ikke er mange danskere i de her ikke-voldelige subkulturer, som de statsansatte feminister målretter sit virke imod.

“A quick look on the Nordic search key reveals that the Danish search key is more developed than the Swedish and Norwegian search keys… However, as visible in Table 3, Denmark does not come out as the dominant of the Nordic languages on any of the platforms, even though the Danish part of the search key is more elaborate. On 4chan it even appears that Danish is the second rarest language. (s. 101)

Det skrives ikke ordret, men kan man læse lidt mellem linjerne, så handler det ikke for frygten for vold. Det handler om frygten for ideologisk modstand, camoufleret bag plusord. Den yderste venstrefløj vil gøre dissens illegitim, og da selverklærede demokratiforkæmpere ikke åbent kan bifalde censur, så er der nødt til at være et farligt voldspotentiale et eller andet sted derude. De kommende år vil de formentligt tale om ‘mørketal’.

Frygten er dog også, at tilfældige debattører risikerer at blive ‘desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric’, og det er naturligvis også hæmmende for minoriteters ytringsfrihed, at de møder modstand på sociale medier: “… poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.”

Minoriteters følelser trumfer højrefløjens ytringsfrihed. Racisme er ikke en ytring, men en handling, kan man læse i diverse AFA-skrifter. Her er den akademiske udgave. Jeg har ikke læst rapporten slavisk, og det kommer jeg heller ikke til. Livet er ganske enkelt for kort til den slags.

(Center for Digital Pædagogik, 2020; Mere: The Angry Internet / Dansk resume)

Udpluk

“In this report it is concluded that specific Nordic misogyny is present on all three platforms though the amount varies from platform to platform – from 0.4% on Twitter, over 1.6% on Reddit, to 5.0% on 4chan1. Based on these numbers, it was estimated that a total of up to 850 active Nordic users had posted misogynistic and antifeminist content on the three select forums during the last year. … While the estimated amount of up to 850 Nordic aggressively misogynistic users can seem trivial in a political perspective, it does not take into it does not take into account how many passive consumers of the 850’s rhetoric there is. These passive consumers are at risk of being desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric used by the 850. Through qualitative interviews and field observations the analysis identified spillover effects of misogynistic content, in the form of phrases, neologisms, ideologies, and worldviews, migrating into ‘mainstream social media’. This spillover effect risks establishing a discourse of acceptance toward misogynistic rhetoric, which in turn could deter women (especially young) to refrain from participating in the public online debate.

One important point established in interviews with participants on aggressively misogynistic forums, and through observations on the same forums, was that many of the users had originally sought emotional and social support from the forums. Later these supportive structures had given way to narratives thought to be less ‘un-manly’, dealing less with vulnerability and unhappiness, and more with vengeance, assertiveness and ideas of (taking) power (back). Some of these forums were formulated in perspective of a ‘men vs. women’ idea, and as such had a (male) user base already feeling alienated from the usual intergender socializing. The users often describe themselves as ‘losers’ or (socially) unattractive, but seem to lack pro-social and pro-male communities, outside of these.

In order to deal with the issues of misogyny the following main recommendations are put forth:

– Forming partnerships with the most troubled forums to educate current moderators, or by installing volunteers, to help establish and reaffirm the support systems that these online communities are for many of their users. By mitigating the echochamber effect that these forums can often hold, and by trying to build bridges to the society that the users feel have shunned them, the brunt of the harmful ‘us-and-them’ rhetoric and mindset could be avoided.

– Building literacy and developing a more equal perspective on the possibilities and capabilities of each gender. Such engagement should target both children, youth, adults, and professionals, through a greater focus on gender, gender identity, and gender development. Furthermore, this can lead to changing and expanding gender norms and ideals to become more inclusive and to create room for diversity and standing up against traditional and stereotypical gender roles.

Requiring identity authentication in order to create accounts on social media platforms would diminish the amount of fake accounts considerably. …” (s. 2)

—–

“One often cited solution to any such problems of hate speech or gender- or minority targeted aggressive rhetoric is to close down the platforms. De-platforming the ideas, and hoping that they dissipate. Even if the notion of de-platforming carried any anti-radicalizing merit, it would largely negate the problem initiating the complex situation to begin with…

De-platforming can be viewed as a tool to close down particularly problematic networks, but should not be done without any secondary action, to ‘catch’ the users before they simply migrate from the now closed down forum, to the next – often to an encrypted or more elusive forum. Likewise, banning certain users will either motivate them to move on to other platforms or create new accounts. In the best of worlds, this will solve the democratic problem of these users preventing minorities and women from participating in the democratic processes of discussions online, but will not solve the problem of the wellbeing of the men themselves. Therefore, different strategies should be employed.

Having a place to talk about one’s problems is often a good thing, seeing as this can offer relief, and thereby limiting the probability of the individual needing a physical (or verbal) outlet. On the other hand, the culture on these platforms can also further fuel already budding thoughts, cementing them as peer-qualified political and social opinions. In essence, there is a fine line between having a place to vent, seek boundaries, and develop one’s identity, and fostering societally undesirable beliefs and attitudes. The former is a positive, while the latter poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.

… tackling this issue requires interventions on multiple fronts. Creating a change in culture requires early intervention, but such changes take a long time to take effect. Therefore, more immediate action is required as well. Early intervention could be in the form of educating child caregivers to be less gender stereotypical in their daily interactions and verbal exchanges with the children. Instead of lauding girls for their princess-like appearances and niceness, whilst at the same time complimenting the boys on being tough, fun or assertive, a more gender-neutral approach should be considered.

These small day-to-day interactions are part of a bigger picture, forming the way children see themselves and others in terms of gender, what is expected of each gender, and what each gender is and is not capable of. … The authors of this report see it as evident, when observing in maledominated online communities, that men more easily identify with aggressive emotions and strategies than ‘weak’ and emotional ones. This trait can lead to the problems being re-framed as political and gender-oppressing of men, and a call-to-arms to fight back against perceived evil oppressors, instead of daring to talk about the negative feelings that led the men there in the first place.” (s. 24)

—–

“The Men’s Rights Activists is a reactionary movement, meaning, it has emerged as a reaction to another social movement gaining support and momentum – in this case a reaction to feminism and multiculturalism (e.g. MeToo and Black Lives Matter). MRA’s can, in some instances, divert from past egalitarian movements such as the aforementioned BLM and MeToo, as it is focusing rather on removing rights from others, than gaining some for its own. Many key objectives for MRA’s are to roll back or halt the changes other movements are making.

They are trying to attain this goal by focusing on key feminist issues, such as equal pay, sexual assault, abuse against women, and the representation of women in popular and entertainment media, from a conservative ‘men suffer more than women, and women are actually just trying to blame men for their problems’ point of view. Most rape stories are perceived as false, and campaigns like #metoo are seen as ‘witch hunts’ designed to demonize men. By combating the feminist goals, under guise of them attacking women, they aim to reframe an anti women’s-rights-movement as a Men’s Rights Movement.

Most MRA movements see rights and power as a zero sum-game. Here the notion of women and minorities gaining the same liberties and societal influence as them is a threat to what they have always had. What the others gain, are feared to be lost on their own account. Therefore the feminist movement gaining traction throughout the last decade, becomes extremely threatening to the ipso facto sovereignty of the white man. Furthermore, the MeToo-movement, aiming at protecting women from men, is seen as an attack on the rightful rule over the sexual landscape, and therefore also an attack on said sovereignty.

Thus, Men’s Rights Activists are not only interested in protecting the rights of men, but also in cutting short the rights of women. Interestingly, MRAs and feminists focus on a lot of the same issues; e.g. oppressing gender-based stereotypes, violence and aggression in men, the overlooking and ignoring of assault against men, the skewed division of parental leave and child care, and the lack of openness towards men showing emotions among other issues. However, where feminists see this as being the fault of the patriarchal society and gender-based norms, MRAs see feminism as the root cause. (s. 48)



28. november 2020

Obama: Min intellektuelle nysgerrighed “.. paralleled the interests of various women I was attempting”

Det er højsæson for had til den ikke-feminiserede (hvide) mand, og som man kunne læse i en Cybernauterne-rapport, så var der en farlig anti-feministisk dissens hos ‘en broget flok af nynazister, scorekunstnere og fitnessfanatikere’. Man kunne uden videre lave modsatrettede rapporter om farlige feministiske fællesskaber. Barack Obama har netop udgivet sin selvbiografi A Promised Land (Et forjættet land, 2020), og her fortæller han blandt andet hvordan han i de første år på universitet brugte Marx, Marcuse, Foucault, Fanon mfl. til at score.

Karl Marx lægger den akademiske grundlinje, Frankfurterskolen gøder jorden for den politiske overbygning, og Fanon opfordrer til vold mod hvide mænd. De klogeste jeg kender, har ikke gået på universitet. Via Literary Hub – Even President Obama once used books to pick up girls.

“Looking back, it’s embarrassing to recognize the degree to which my intellectual curiosity those first two years of college paralleled the interests of various women I was attempting to get to know: Marx and Marcuse so I had something to say to the long-legged socialist who lived in my dorm; Fanon and Gwendolyn Brooks for the smooth-skinned sociology major who never gave me a second look; Foucault and Woolf for the ethereal bisexual who wore mostly black. As a strategy for picking up girls, my pseudo-intellectualism proved mostly worthless; I found myself in a series of affectionate but chaste friendships.”

(Barack Obama, A Promised Land, 2020)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


26. november 2020

Emma, DR Woke: Ikke fair, at man ’skal straffes for at være født i en krop, der kan synes lidt ustyrlig’

På TV2 fortalte en politiker fra Labour, at målet er at stoppe ‘menstruations-fattigdom’, så enhver der har brug for menstruationsbind: ‘kvinder, piger og andre, der menstruerer’, kan få det ‘indkomst-uafhængigt’. Ideen om menstruerende ‘transmænd’ er ligeså forrykt, som påstanden om at noget er gratis. Der er ikke noget der er gratis, hvis andre betaler for det. Tobias Petersen fra Reel Ligestilling interviewes til DR-artiklen, men han pakkes ind som en eksotisk ikke-feminist, der ikke ved hvad han taler om, da han ikke menstruerer.

Fra DR Online – Skal tamponer og bind være gratis? Ny skotsk lov deler vandene.

“I Skotland kan piger og kvinder nu skære udgifter til bind og tamponer ud af budgetterne.
Som det første land i verden har parlamentet nemlig vedtaget en lov, der sikrer at de skotske kvinder skal tilbydes gratis hygiejneprodukter. Det sker for at stoppe period poverty – menstruationsfattigdom, hvor kvinder ikke har råd til hygiejneprodukterne. …

En af dem, der ikke er bange for at tage bladet fra munden, er Emma Libner. Hun er journalist og blogger på ‘Kærlig hilsen Underlivet’, hvor hun skriver om alt fra mangelfuld seksualundervisning, menstruationsreklamer til tamponskat.

Hun så gerne, at der blev indført en lov som den skotske i Danmark.

– Jeg synes ikke, det er fair, at man skal straffes for at være født i en krop, der kan synes lidt ustyrlig, siger Emma Libner.

(Monica Lennon fra Labour, forklarer problematikken på TV2, 25. november 2020)

Oploadet Kl. 09:52 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Arkiveret under:


20. november 2020

Rapport associerer antifeminisme med nazisme: “… er imod opløsningen af de traditionelle kønsroller”

En af de store forskelle på de to politiske fløje, er venstrefløjens evindelige forsøg på at gøre egne holdninger apolitiske. Der findes stort set ikke en NGO, der ikke er tætpakket med venstreradikale, og Cybernauterne er ingen undtagelse. Deres ekspertpanel består foruden Maia Kahlke Lorentzen, der citeres i artiklen herunder, af folk som Freja Wedenborg (tidl. DKP/ml, Kommunistisk Parti), Aslak Ransby (tidl. SUF), Kevin Shakir (tidl. ansat af Enhedslisten). Maia Kahlke Lorentzen mener ikke der bør være en øvre grænse for indvandring, og demonstrerede så sent som sidste år med Antifascistisk Aktion. Begrebet ‘kønschauvinistiske fællesskaber’, der spiller en central rolle i rapporten, er taget fra idehistoriker Mikkel Thorup (tidl. Rød Ungdom).

Vi er med andre ord langt til venstre for virkeligheden, og det kan derfor ikke overraske at rapporten problematiserer enhver form for antifeminisme, der anskues som en radikaliserende glidebane mod vold. Et 33 siders associationstrick, der skal gøde jorden for venstrefløjens kønspolitiske agenda. Problemet er alt fra Lars Andersen, Jordan B. Peterson over Generation Identitær og Stram Kurs til konspiratoriske JKF21 og nationalsocialistiske Nordfront. Anarkokapitalister og antikapitalister er højreradikale, og meget meget farlige. De podcaster, og debatterer helt frit. Venstrefløjen hader den slags.

Rapporten fik rosende omtale i Politiken, og det er helt efter bogen. Langt værre er det, at rapporten er medfinansieret af Partnerskabet @lliancen, der inkluderer PET. Politiet skulle garantere den frie debat, ikke bistå den yderste venstrefløj i klapjagten på enhver form for dissens. Fra Politiken.dk – ‘Kvinder er notorisk utro’: Nynazister, scorekunstnere og muskuløse fanatikere lokker unge mænd med had mod kvinder.

“Én ting kan ekstreme grupper i internettets politiske undergrund enes om: Ligestillingen er gået for vidt. Ifølge en ny dansk undersøgelse benytter en broget flok af nynazister, scorekunstnere og fitnessfanatikere kønspolitiske udfald til at flytte brugere fra mainstreamplatforme til deres egne ekkokamre.

… én ting er de åbenbart enige om: Ligestillingen er gået for vidt. Mænd bliver undertrykt. Og tiden er inde til at vinde det tabte terræn tilbage. …

Ihvert fald viser en rapport udført af kooperativet Cybernauterne og organisationen DareGender, at antifeminisme, chauvinisme og agitation for traditionelle kønsroller går igen i en række ellers højst forskellige såkaldte ‘meningsfællesskaber’ på nettet.

… I rapporten, der har titlen ‘ Under indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet’, udpeger forfatterne seks meningsfællesskaber, som – ud over deres individuelle hovedbudskaber – alle er imod opløsningen af de traditionelle kønsroller. Nogle taler for at begrænse andres demokratiske rettigheder. Andre er angiveligt parate til at bruge vold.

… Rapporten bygger også på interviews med fem mænd, der har været en del af de ekstreme meningsfællesskaber. En af mændene forklarer, at hans søgen efter en video med evolutionsteoretikeren og ateisten Richard Dawkins bragte ham videre til mere og mere ekstremt indhold. Og han endte hos den amerikanske højreaktivist Gavin McInnes, der har grundlagt den voldelige, nyfascistiske gruppe Proud Boys.

… Rapporten fra Cybernauterne er især rettet mod folk, der arbejder med børn og unge, men også tænkt som en hjælp for forældre, som gerne vil forstå, hvordan de digitale platforme fungerer, forklarer Maia Kahlke Lorentzen.”

(Cybernauterne, 2020: Under indflydelse. Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber…, 33 sider)

“Den danske transkvinde May Lifschitz er model for undertøjsfirmaet Victoria’s Secret, og ungdomsmagasinet Teen Vogue har overskrifter som ‘4 Things You Should Stop Saying to Nonbinary People’ i artikler, der handler om, at køn er flydende. For nogle er dette en mulighed for frigørelse. For andre er det et tegn på, at ligestillingen har taget overhånd og at tingene er på vej i den gale retning. … Denne rapport kortlægger meningsfællesskaber, der betoner køn og maskulinitet i modstand mod ligestilling og feminisme i en dansk sammenhæng. Den belyser, hvordan deres forestillinger og fortællinger om køn skaber fjendebilleder, der i sidste ende kan lede til had, chikane og vold. (s. 4f)

“Idéhistoriker Mikkel Thorup bruger samlebetegnelsen kønschauvinistiske fællesskaber om de grupperinger, fra anti-feminister til højreradikale, der dyrker en ide om, at mandlig dominans er naturlig. De meningsfællesskaber, som vi har fundet frem til, har forskellige ideologiske udgangspunkter, men har det til fælles at de taler imod feminisme og ligestilling, eller imod politiske bevægelser der arbejder for ligestilling og ligebehandling på tværs af køn, seksualitet og etnicitet.” (s. 6)

“Etnonationalistiske meningsfællesskaber dyrker en stærk tilknytning til deres etniske og nationale identitet, i samklang med islamofobi og kritik af indvandring, der opfattes som en trussel imod medlemmernes identitet og kultur. … Deltagere fra forskellige grupper har udøvet digital chikane eller intimidering af politiske modstandere, for eksempel ved at oversvømme dem med ubehagelige beskeder, offentliggøre deres adresser eller skrive profiler på dem på blogs og hjemmesider.” (s. 10)

Meningsfællesskaberne dyrker også en fortælling om, at ytringsfriheden er under pres fra en elite, der ikke ønsker at deres politiske modstandere skal få lov at tale. Denne fortælling forstærkes og føles bekræftet, når sociale medier fjerner indhold eller hele kanaler fra folk man er ideologisk beslægtet med, hvis det har overtrådt platformenes retningslinjer. Et eksempel er Tommy Robinson fra den højreekstreme gruppe English Defence League, der i 2019 blev fjernet eller skjult på både Facebook, YouTube og Tiktok på grund af hans brud på deres retningslinjer om racisme og hadtale. Dette var et stort emne både i Danmark og internationalt, på tværs af de forskellige meningsfællesskaber, hvor man dyrker en opfattelse af, at ytringsfriheden er absolut, og derfor bør inkludere retten til at komme med racistiske, hadefulde eller voldsparate udtalelser.” (s. 16)

“Den Nordiske Modstandsbevægelses sympatisører dukker lejlighedsvis op i kommentarerne hos Stram Kurs, Lars Andersen, Podcasten Ytringspligt og Generation Identitær.” (s. 22)

“Groft, grænseoverskridende indhold er populært på nettet. At være hård og konfronterende og nedladende overfor andre, for eksempel nogen, der har dummet sig i offentligheden, er en indholdsform, som man også ser på mainstream YouTube, og som med succes er blevet overtaget af de politiske influencere. Som en interviewperson beskriver sit første møde med indhold fra Jordan Peterson…” (s. 26)

“Det er en hel genre i sig selv at lave såkaldte ‘takedowns’ eller ‘owns’ (slang for at vinde over en mod- stander). Indhold, der latterliggør eller kritiserer progressive bevægelser, er effektivt til at fange opmærk- somhed på digitale platforme. Der findes utallige videoer på YouTube med titler som ‘feminist gets owned’, der kan benyttes til at underkende pers- pektiver, latterliggøre andres meninger og bekræfte bestemte ståsteder.” (s. 26f)

“Forskning i ekstremisme peger på, at nogle miljøer tilbyder en form for remaskulinisering, altså en måde igen at føle sig sikker i sin maskulinitet på, der indebærer en aggressiv adfærd, at bære skydevåben, udøve vold eller deltage i krigshandlinger. … Ideer om den hypermaskuline mand og modstand mod ligestilling vækker genklang — også i Danmark. Man behøver ikke at være socialt udsat i traditionel forstand for at finde meningsfællesskabernes kønsforståelser attraktiv, og det er derfor nødvendigt at øge indsigten i nye potentielle risikogrupper, der ellers kan opfattes som ressourcestærke og velfungerende.” (s. 31)

Trygfonden. Projektet er støttet af @lliancen, som er et partnerskab mellem PET, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår, Dansk Ungdoms Fællesråd, Skolelederforeningen, Efterskoleforeningen, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE). Partnerskabets formål er at udvikle, støtte og drive initiativer og projekter, der kan bidrage til at styrke børn og unges modstandsdygtighed over for radikalisering. DareGender og Cybernauterne er ansvarlige for det redaktionelle indhold i denne rapport. Indholdet er derfor ikke et udtryk for Partnerskabet @lliancens holdninger og synspunkter.” (s. 32)

(Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen: for masseindvanding, imod ytringsfrihed til højreorienterede)



19. november 2020

Karen Syberg om afholdsmanden Trump: Deler uattraktiv maskulinitet med mænd der begår ‘drukdrab’

Feministen Karen Syberg kommenterer i Dagbladet Information. Hun indleder med at revse Mette Frederiksens fokus på utryghedsskabende indvandrere, og fortæller så, at langt de fleste drab begås bag hjemmets fire vægge. Af mænd, mænd som Trump. Afholdsmanden Donald Trump personificere mænd med en uattraktiv maskulitet, mænd ‘der begår drukdrab’. Fra Information.dk – Trump har den uattraktive maskulinitet til fælles med de mænd, der begår drukdrab.

‘Ikke stoffer, men alkohol,’ fastslår de britiske kriminologer Rebecca og Russel Dobash i Information den 24. oktober.

‘Det er hovednøglen til at forstå, hvorfor det indimellem går galt.’ ‘Det kan være, at en kommer til at spilde øl på gulvtæppet, eller der bliver talt grimt om en andens hund eller fodboldklub, så tager det ene ord det andet, og så bliver der stukket med kniv eller trampet på,’ forklarer Hedegård Thomsen, og Russel Dobash uddyber: ‘Svaret på, hvorfor mænd begår drab, ligger i deres opfattelse af maskulinitet. Det handler om, hvem der styrer showet, hvem der er den stærkeste, og hvem der bestemmer i et givet øjeblik.’

Vi kender udmærket den side af maskuliniteten. Det er den, vi i den seneste tid er blevet konfronteret med på tv, når rasende Trump-støtter kræver omvalg eller stop for optællingen og brøler til reporterens mikrofon, at valget er blevet stjålet af en alzheimerpatient, der ikke har forladt sin kælder under hele valgkampen. Det er den side, Donald Trump selv brovtende inkarnerer, og som får så mange kvinder til at føle afsky for ham. Tjek selv på Facebook.

Trump føler sig svigtet, han er tvunget til skilsmisse fra præsidentposten, og hans ego er rasende jaloux. Han er hævngerrig og fuld af had. Hans tilhængere føler det samme.

Men når den side af mandligheden viser sig, føler jeg, at det er selve maskuliniteten, der bliver stjålet – fra os kvinder, der er til mænd. Vi tænder på den sexede, attraktive maskulinitet, men når mænd skal manifestere deres maskulinitet som aggressiv dominans og frådende overgrebsvold, så frastødes og væmmes vi.”

(Dagbladet Information, 16. November 2020, 1. sektion, side 2)

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


10. november 2020

Eva Selsing: “Disse voldtægter er en konsekvens af din, Rosa Lund, og dine meningsfællers politik.”

Livet er fuld er svære valg, og ligesom man ikke kan svømme uden at blive våd, så kan man heller ikke kæmpe både for feminisme og mellemøstlig indvandring. Det ene udelukker det andet. Befriende replik af Eva Selsing til Enhedslistens Rosa Lund. Fra Berlingske.dk – Rosa Lunds politiske ansvar for voldtægter.

“… I replikken til mig skriver hun desuden, at jeg skulle mene, at ‘man ikke kan være modstander af sexisme og vold mod kvinder og samtidig være tilhænger af, at Danmark skal hjælpe de mennesker, der er drevet på flugt fra krig og hungersnød. Det er som at blande æbler og pærer.’

Men det er lige præcis ikke at blande æble og pærer. Det handler om, at politiske valg har konsekvenser. Der går en lige linje fra Lunds flygtninge- og indvandringspolitik til danske kvinders manglende sikkerhed. Nu er det trods alt de færreste politikere, der vil det onde. Men derfor kan politiske valg godt have onde konsekvenser.

… Hun vil gerne være humanistisk. Importere et stort antal mænd fra Mellemøsten til Danmark, hvor mange af dem utvivlsomt vil få et bedre liv. Rosas politiske valg har desværre bare nogle dybt alvorlige konsekvenser, som stort set alle danskere er ulykkeligt bevidste om. Og flere voldtægter og chikane af danske kvinder er én af de barske konsekvenser. …

Enhedslisten, Rosa Lund, Det Radikale Venstre og andre ekstremister på venstrefløjen skylder danskerne at være ærlige om deres politiske prioritering. Hvis der står en ung mand fra Mellemøsten og en 25-årig enlig mor på kontanthjælp i Ishøj, så vælger I omsorgen for den spændende unge mand. Prisen for denne prioritering er, at danske kvinder i øget grad bliver chikaneret og voldtaget. Og det er en pris, de såkaldte humanister er villige til at betale. …

Så nej, Rosa Lund og meningsfæller: I er ikke på kvindernes side. I er på de indvandrede mænds side.

Søstersolidariteten ophører dér, hvor islamprojektet begynder. Dét er jeres sag. Fri mig for de udspekulerede løgne om, at I bekymrer jer om alle kvinder. Det gør I bevisligt ikke. Tværtimod; jeres kamp for mere indvandring har modbydelige, farlige konsekvenser for uskyldige danske piger og kvinder.

Ødelagte liv, ofret for jeres humanisme. Pigerne er bare æg til jeres omelet. Disse voldtægter er en konsekvens af din, Rosa Lund, og dine meningsfællers politik. Det er jeres valg. Stå dog ved det.”

(31-årige Cecilie, voldtaget af 17-årig somalier i Taastrupgaard, maj 2020)



27. oktober 2020

Amanda Bodal til ‘midaldrende hvide mænd’: “Du skal ikke udtale dig, du skal ikke blande dig…”

Amanda Bodal kalder sig ’studerende, Bachelor of Arts in Human Rights’, men sidste sommer var hun intet andet end en forvirret gymnasieelev, der som en del af venstreradikale Extinction Rebellion, blokerede en virksomhed i København. I den forbindelse lød det, som en anden Thunberg: “Det er den største krise nogensinde for menneskeracen… Vi skal kæmpe nu, hvis vi skal have en fremtid.” Når man bliver ældre forstår man, at det sjældent står så galt til, som ‘verdensredderne’ påstår. Amanda ville have været kommunist under Den Kolde Krig, og ville formentligt pjække med jævnaldrende for enhver budskab, der giver en god følelse i maven.

Uden ‘midaldrende hvide mænd’, havde der ikke været noget at omfordele, og hun have haft så travlt med at tjene til føden, at hun slet ikke havde haft tid til at demonstrere, eller skrive indlæg mod hvidpigmenterede sexister. Hun er et produkt af materiel overflod. Et biprodukt af det samfund hun hader. Når hun har undskyldt, kan hun sige tak. Dernæst kan vi debattere mand til kvinde, kvinde til mand, hvordan vi kan gøre samfundet bedre for begge køn. Kommentar af en Amanda Bodal i Berlingske – Midaldrende hvide mand, du har intet at sige om sexisme.

“Debatten om sexisme har fra start været ulige og dokumenterer i sig selv, hvordan strukturel og systematisk sexisme dominerer samfundet. … når udsagn som, at mænd ikke skal fyres for at have taget på nogen for ti år siden, dominerer samfundsdebatten – og ikke udsagn om at respektere grænser og at opføre sig ordentligt – så skabes der en forestilling om, at sexisme er et mytologisk fænomen, der tilhører fortiden, og der har som mål at brænde mændene på bålet. Fokus fjernes fra sandheden om, at sexisme er et systematisk problem LIGE NU

Kan man kalde Danmark for et demokrati, når mænd og kvinder i magtpositioner gør alt, de kan, for at lukke munden på de kvinder, der udfordrer status quo – og når man negligerer tusinde af kvinders oplevelser med fraser som ‘det var bare en hånd på et lår’ ? Dette betyder ikke, at det er forkert ikke at have oplevet sexisme – men det betyder, at man som politiker, borger og menneske bør spørge sig selv: ‘Er det relevant, at jeg – en midaldrende hvid mand, der aldrig har oplevet sexisme – bidrager til en debat om sexisme?

Et tip: hvis du tænker, at ‘det har jeg da aldrig oplevet’ , eller ‘det har aldrig generet mig’ , så betyder det ikke, at sexisme ikke eksisterer – det betyder blot, at sexisme ikke eksisterer for dig. Derfor, kære midaldrende hvide mand, så har du intet at sige i denne debat. Tværtimod er det dit ansvar, mit ansvar – det er vores alles ansvar at lytte til andre, altid at lytte. Du skal ikke udtale dig, du skal ikke blande dig – det eneste krav, der stilles, er, at du holder din kæft, lytter empatisk efter og indretter dig derefter.

For kvinder, der oplever sexisme, er der ikke blot tale om en ‘hånd på et lår’ – der er tale om en kultur, som objektiviserer vores kroppe, en kultur, hvor vores kroppe ikke er vores egne, og hvor mænd kan gøre ved os, hvad der passer dem. At negligere kvinders oplevelser, at konstant behandle sexisme som et emne, der er op til debat, at give konstant taletid til dem, der ikke har oplevet sexisme, i stedet for at fokusere på dem, der har, er et udtryk for en regering, et samfund, et land, som undertrykker og svigter dets kvinder.”

(Marc Maron, End Times Fun, Netflix, 2020; Fotos: Twitter)

Oploadet Kl. 10:22 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


26. oktober 2020

Feminist om Hassan Preisler: “… essay er gennemsyret af den samme retorik, man finder hos incels”

Her til formiddag fortalte Hassan Preisler på P1, at hvis man ville bevare den gode stemning til festmiddage, så skulle man undlade at diskutere ‘klima, køn og flygtninge/indvandrere’. Han udpenslede det ikke, men pointen var klar – store dele af venstrefløjen anerkender ikke uenighed i forhold til de her emner. Alt er sort/hvidt – dem eller os. I forrige udgave af Weekendavisen forsøgte han at nuancere MeToo-debatten med et essay om kvindernes valg af partnere. Manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe kommenterer i Weekendavisen – Søde drenges hævn.

“… Den melankolske, bittersøde folkeskolenostalgi, som Hassans beretning fra skolegården, hvor det var ‘de mest grænseoverskridende drenge, der fik de mest eftertragtede piger’, havde frembragt, lyste jeg nu pludselig et skarpt og ukærligt lys på. For hele Hassans essay er gennemsyret af den samme retorik, man finder hos incels (forkortelse for ‘involuntary celibate’). Begrebet bruges om mænd og drenge, der er frustrerede over ikke at kunne få sex. Ofte finder de sammen online.

Elliot Rodger var en af de første store, selverklærede incels, der hadede de kvinder, der valgte at have sex med andre end ham. Jeg kom til at tænke på Elliot Rodgers sprogbrug, da Hassan i sit essay husker, hvordan den ‘brutale’ Kasper får ‘nedbrudt det sidste af Trilles modvilje’, og hvordan Kasper senere ‘fik’ Ane. To piger, Hassan gerne selv ville have haft. …

Når Hassan beslutter at deltage i optrevlingen af Mads Aagaard Danielsens overgreb, skyldes det ifølge Hassan ikke mod. Det er – også – et spørgsmål om hævn: ‘Hævn over Mads, hævn over mediemænd, ministre og komikere, hævn over Kasper, hævn over Trille, hævn over Ane – og hævn over mig selv. For mest af alt hader jeg mig selv.’

Netop begrebet hævn er stort i incel-verdenen. Hævn bliver hyldet og er kommet til udtryk i form af massemord og terrorangreb. I 2014 dræbte Elliot Rodger seks og sårede 14, før han begik selvmord.

… der ligger hos Preisler og Rodger samme foruroligende præmis til grund for deres ellers meget forskellige hævn. Nemlig deres opfattelse af, at de har noget at hævne. Men at have noget at hævne forudsætter, at der er blevet gjort noget imod dem. At de er blevet udsat for en uretfærdighed. At deres ret er blevet krænket. Men de har aldrig haft ret til de kvinder, de gerne ville have.”

(22-årige Elliot Rodger, der myrdede seks kvinder, 2014)



24. oktober 2020

Militskvinder: Åben front mod venstrefløjens ensretning – Feministernes kamp er feministernes kamp

Vi fryder os på højrefløjen, når meningsmålinger går den rigtige vej, men uanset mandatfordeling så vil det tage årtier at omgøre venstrefløjens lange march gennem institutionerne. Muren faldt, og de fik ikke Revolutionen, men det er lignende tanker der i 2020 er ved at erodere den borgerlige nationalstat indefra. Det ene hashtag afløser det andet, og overbudspolitikken flytter umærkeligt grænserne, og det der var ekstremt for et årti siden, normaliseres umærkeligt. Hashtag-krigerne udgør kun et lille mindretal på landsplan, men det er et veluddannet mindretal koncentreret omkring København og de store provinsbyer, og de er altdominerende i mediebranchen.

Racisme omdefineres til ‘er modstander af Islam’ eller ‘ønsker en nationalstat’, og alle der ikke hopper i takt, hænges ud som racister. Lige nu er det #MeToo der hærger, og fremgangsmåden er den kendte: Enhver form for nuancering, eller ønske om rimelighed i proportionerne mødes med ‘Du bifalder overgreb mod kvinder’. Næh! Jeg er hverken heilende racist eller mandschauvinistisk seriekrænker. Jeg gider bare ikke spille et spil, hvor den hvide mand taber uanset hvordan han spiller sine kort. Som Eddie Murphy sagde i ‘Raw’ (1987): “What have you done for me lately?” Åben front mod venstrefløjens ensretning: Feministernes kamp er feministernes kamp.

(Maoistiske militskvinder… med flotte ben; Kliché, Militskvinder, 1982)

“De elsker uniformer
De elsker uniformer
De elsker uniformer
De elsker uniformer”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper