25. maj 2017

Feminist: Vi skal acceptere burka, ‘mere rystende’ og ’samfundsnedbrydende’ at nogle stemmer på LA

Søndag talte venstreorienterede Emma Holten ved et arrangement i Århus under Kulturby 2017, og hvis man vil høre en fjerdebølgefeminist argumentere som en ottendeklasses elev, så er der mere end ti minutter fra den reneste kilde. Monologen kan her (4 timer og 31 minutter inde)

Emma Holten, feminist: Det er som om at vi alle sammen har adopteret den her ide om, at tankemæssig strømlignethed i nationalstaten er et mål i sig selv. At ideen om at vi er ens, tænker ens, og kan lide de samme ting – det er en forudsætning, en nødvendighed for fred på jord og glæde, solidaritet og skattebetaling. Jeg er simpelthen uenig i den præmis. …

Der bliver fremstillet en eller anden ide om, at vi skal have et velfungerende solidarisk velfærdssamfund, så skal vi være enige i alt, hvad alle mennesker tænker. Hvis ikke jeg er det, så er vi nødt til at smide dem ud? Det synes jeg er et kæmpe kæmpe problem, for jeg synes at ideen om at der kan være en homogen danskhed som man kan definere, den er idiotisk. Og jeg mener, at det aldrig nogensinde har eksisteret, at det aldrig nogensinde kommer til at eksistere, at der er en homogen nationalstat, hvor vi alle sammen er ens og gør tingene på den samme måde.

[…]

Emma Holten: Jeg synes det er så farligt, at vi har accepteret den her præmis, at vi skal have en grad af enshed for at det hele skal spille. Fordi – det er umuligt. Det er umuligt, og det er også en fantasi, at den nogensinde har eksisteret. …

Jeg ser kvinder i den danske overklasse, som jeg oplever som mere undertrykte, end de kvinder jeg kender der bærer tørklæde. Jeg føler i højere grad, at de ligger under for en kønslig og tvangsagtig måde at leve på. Og vi skal sameksistere i samme samfund, og jeg synes at den her ide om at liberalisme og solidaritet er i modstrid med hinanden er en af de farligste ting vi har. Og det er det som de meget højrenationalistiske partier har været meget succesfulde med. De har haft succes med at pushe en ide om at solidaritet og enshed er hinandens forudsætninger, og jeg synes det er så ærgeligt.

[…]

Emma Holten: Det som populisterne har normaliseret, det er ideen om, at det er okay, at ikke synes det er okay, at andre er anderledes. De har gjort det til en normal tilstand at sige, ‘at I må da kunne forstå, at jeg synes det ser underligt ud når de går med det tøj’, og gjort det til en valid politisk holdning. Det er ikke en valid holdning i et moderne samfund. Jeg kunne også sige til dig, ‘Gud, virkelig med den åbne skjorte udover t-shirten – det har jeg ikke set før, du skal smides ud af landet!’

Det har gjort den frygt som anderledeshed skaber til en legitim politisk drivkraft, for vi bliver sgu alle sammen bange. Jeg får det sgu også vildt, når folk lever på en anderledes måde end jeg selv går. Vi får alle sammen, den der ‘Okay, det vidste jeg da godt man kunne, men det kan jeg ikke forstå at nogen vil gøre’. Det oplever vi alle sammen, men vi er også nødt til at have en indre stemme, der siger – ‘Hør her, det er ikke legitimt at ville udslette eller ændre nogle mennesker som har taget et frit valg. Og der begynder vi så at komme ind i den svære ting her. …

Okay, der er nogle mennesker som vælger at gå med burka. Når man spørger dem, om de har lyst til at gå med burka, ‘Er det dit eget valg?’, så siger de ‘Ja’. Altså, det er vi nødt til at acceptere. Det vi nødt til at acceptere. Ligesom jeg er nødt til at acceptere at der er nogle der stemmer på Liberal Alliance, hvilket jeg føler er mere rystende. … Jeg føler, at det er mere samfundsnedbrydende.

(Emma Holten til ‘Hypotheticals 2’, et Aarhus 2017-arrangement, 21. maj 2017; Foto: Aarhus2017.dk)

Oploadet Kl. 22:19 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


1. maj 2017

Presselogens panel: Fænomenet er relevant – “… skal ikke nødvendigvis dokumentere at det er sket”

Historien startede i sidste uge, da den 22-årige socialdemokrat Sonja Marie Jensen skrev om egne erfaringer med sexchikane på Netavisen Pio. Senere blev hun interviewet til flere medier, hvor hun blandt andet påpegede at hun var blevet klappet i røven af mandlige politikere fra begge fløje. Hun ville ikke sætte navn på de pågældende, og undlod på alle måder at blive konkret.

Sagen blev diskuteret i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, hvor (den yndige) studievært Astrid Berg bad panelet redegøre for deres journalistiske betragtninger desangående. Et mandligt byrådsmedlem fra Venstre kritiserede Sonja Marie Jensens ukonkrete beskyldninger, og her tog debatten form.

Når du læser citaterne herunder, så prøv at anlægge et ‘fake news’-perspektiv. De tre siger næsten i kor: Fænomenet er vigtigt, ikke dokumentationen.

Jacob Kwon: Det er jo ikke interessant for at os at vide konkret, hvem det er. Det, der er interessant for os, det er jo fænomenet. Det er jo, at du som ung kvindelig politiker tilsyneladende skal finde dig i nogle ting, som mandlige, ældre politikere ikke skal.

Astrid Berg, Presselogen: – Og det er ikke relevant at vide, hvem det er, der har udsat hende for det, eller hvor meget, i hvilket omfang?

Anne-Marie Dohm, DR: Nej, det er det faktisk ikke. Den information, hun bringer frem her, den er ualmindelig relevant. Det er en rigtig relevant diskussion. Og hun stikker jo fingeren direkte ind i noget, som tilsyneladende er relativt omfangsrigt. … Hun skal have lov at komme frem med den her information uden at hun skal udpege, eller nødvendigvis dokumentere at det er sket. … Det er utroligt svært at dokumentere, og derfor er det nødvendigt at nogle står frem og fortæller om det.

(Sonja Marie Jensen, 2013: Foto: Youtube)

Rune Lykkeberg: Det her er jo en kulturkritik, hun kommer med. Kan du komme med en kritik af en politisk kultur, som holder en kvinde på 22 tilbage fra at kunne være med til at udøve indflydelse i det fællesskab, hvor hun er? Kan du komme med en kritik af det uden at skulle pege på konkrete, og uden at det skal blive til en eller anden form for straffesag? Ja, selvfølgelig kan du det! Og jeg synes, det er utroligt, at man sidder som mand i den kultur og får den besked, og det første man siger er: ‘Det kan man fandme ikke tillade sig at sige, og det er i hvert fald ikke mig’.

I stedet for at drage ansvar for at sige: ‘Hvad Søren kan vi gøre for at gøre op med den kultur?’. Du kan faktisk sige, at svaret dér fordobler relevansen af hendes kritik. Hvis det er noget, man kan fremdrage, og så det bliver benægtet bagefter, så bliver det en dobbelt relevant historie. Og netop fordi det her handler om nogle lidt blødere ting, så skal man kunne fortælle om sine erfaringer uden at pege på konkrete gerningsmænd.

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


29. marts 2017

Kvinfo ignorerede rapport om social kontrol: Frygtede at dokumentationen blev brugt ‘af højrefløjen’

De sidste 30 år har det borgerlige Danmark ageret korrekturlæsere på kulturmarxistiske skrifter, hvor de burde have angrebet med Churchills læresætning fra 1941: “No truce or parley”. Statsstøtte til Kvinfo er et symptom på alt hvad der der galt.

Fra Berlingske – Forskere: Kvinfo ignorerer viden om vold mod minoritetskvinder.

“Kvinfo har i årevis ignoreret den mest omfattende rapport, der foreligger, om social kontrol af kvinder i etniske minoritetsmiljøer. Det mener blandt andre forskerne bag rapporten. De undrer sig over, at Kvinfo ikke har brugt den videnskabelige viden om vold og udstødelse som etniske minoritetskvinder bliver udsat for.

‘Man kunne have brugt undersøgelsen, der var den største af sin art i Norden, til at lære noget nyt om et lukket miljø, men det virkede ikke som om, at Kvinfo var interesseret i det. Jeg var overrasket over, at der ikke var større interesse for vores omfattende undersøgelse. Det havde været relevant for Kvinfo, der beskæftiger sig med køn og ligestilling, at tage undersøgelsen op. Men det gjorde de ikke. Det syntes jeg var ærgerligt,’ siger lektor på RUC Yvonne Mørck, der stod bag rapporten ‘Familien betyder alt – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.’ …

Medforfatter på rapporten Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professionshøjskolen Metropol, fortæller, at de afdækkede helt særlige vilkår for de etniske kvinder, der opsøger krisecentre.

‘Vi har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, der har været udsat for vold og social kontrol, og en lang række professionelle på 25 krisecentre, der møder kvinderne i deres arbejde. Hovedkonklusionen er, at etniske minoritetskvinder, i modsætning til danske kvinder, typisk bliver udsat for vold og kontrol af flere familiemedlemmer, og at der er opbakning i familien til volden. Det er kvinden, der er noget galt med og ikke voldsudøveren, og derfor bliver de udstødt af hele familien og etnicitetsmiljøet, når de søger hjælp på krisecentre,’ siger Sofie Danneskiold-Samsøe. …

Modstandere af denne type forskning mener, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen. Derfor ønsker man ikke at få de undertrykkelsesformer, der er i miljøet, frem i lyset. Kritikerne mener, at det fører til en stigmatisering af etniske minoritetsmænd. Men den berøringsangst opfatter jeg som et svigt af de kvinder og børn – og mænd, der bliver udsat for vold og social kontrol…,’ siger Yvonne Mørck…”

(‘Familien betyder alt’. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, Frydenlund, 2011, 460 sider)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


27. marts 2017

Lillelund om kønsforskning og KVINFO: “… hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.”

Det værste ved velfærdsstaten er ikke blot trækprocenten, men det den gør ved folk flest på lidt længere sigt. Alt er i princippet samfundet skyld, vi er alle ofre

Gode borgerlige ord af Niels Lillelund om kønsforskende Sune Qvorup Jensen og KVINFO – ‘Mamo er assimileret i den danske dådløshed. Det er gået lydefrit og nærmest af sig selv…’ (kræver login).

Måske skal vi forstå de her overgreb i Køln som en radikaliseret homosocial hændelse, lidt ligesom man har skildringer af gruppevoldtægter i amerikanske bandesammenhænge. Det er en måde at producere en individuel og kollektiv identitet på og manifestere over for sig selv og hinanden, at man ikke bare er en hård mand, men en meget hård mand…’

Ordene – i al deres pragt – skyldes Sune Qvotrup Jensen, og han kan selv være en radikaliseret homosocial hændelse, kan han, hvis han da kan afse tid til det, for han forsker i ‘maskulinitet og minoritetsmænd’ på Aalborg Universitet, så han har nok at gøre, og hvad skulle vi andre gøre uden sådanne analyser af verdenssituationen med særligt hensyn til gruppevoldtægter?

Spørgsmålet er mere påtrængende, end man skulle tro, for citatet stammer fra Kvinfos webmagasin, og det er som bekendt udrydningstruet. Det er de grumme folk i Liberal Alliances, der med hidtil uset nedrighed har udset sig Kvinfo, som de simpelthen vil lukke. Hedder det, og vi forstår, at Mette Bock ikke har noget at lade Erdogan høre; hun går i krig mod alt det, der ikke passer hende, knebler det, og hvis kun kunne, ville hun vel også smide dem i fængsel og banke dem under fodsålerne, til de makker ret, det er nærmest nazistisk, det er sikkert og vist, hvis man spørger i pressen, og hvor skulle man ellers spørge?

I virkeligheden er hensigten blot at fratage Kvinfo statsstøtten, hvorefter det principielt interessante er, hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.



21. marts 2017

Arbejdskritiske venstreradikale på Radio24syv: Tror ikke på ‘parlamentarisme’, vil ‘afvikle’ lønarbejde

Når jeg en sjælden gang hører P1, så går der typisk ikke længe før der henkastet bruges begreber som ‘kapitalisme’ og ‘neo-liberalisme’. Af samme årsag hører jeg stort set kun Radio24syv i bilen, selvom der ikke altid er den store forskel rent ideologisk.

Torsdag i sidste uge kom jeg ind i ‘Mikrofonholder’, og hørte her lidt af feministens Miriam Wistreich lange samtale med den tidligere Modkraft-blogger Eskil Andreas Halberg, der har forfattet en bog, som problematiserer kapitalismen, og den bagvedliggende protestantiske arbejderetik.

Feministen, der kaldte sig selv kunstner, problematiserede at kunstnere generelt ikke tjente nok, og pointerede at feministisk metode kunne bruges på samfundet som helhed. Eskil Andreas Halberg henviste til marxistisk filosofi, og brugte mange ord på at forklare at moderne arbejderkamp reelt var en kamp for selvvalgt arbejdsløshed. Han troede ikke på ‘parlamentarisme’, og sådan har jeg det efterhånden også med medielicens.

Herunder nogle tilfældige smagsprøver.

Eskil Andreas Halberg: … arbejde ligesom på en måde koloniserer flere og flere dele af vores liv, såh, lønarbejdet det fortrænger andre måder at være til på. Og for at få et lønarbejde, så skal man opføre sig på en bestemt måde, kan man sige. Der er nogle bestemte krav man skal opfylde for at have lønarbejde… dominerer andre dele af vores liv, og derfor mener jeg at vi skal afvikle det i fællesskab.

Miriam Wistreich: … friheden ligger i ikke at være bundet af arbejde, og de funktioner der ligger i arbejde. Min drøm er at man får penge for at gøre et man oplever, er sit arbejde, for jeg kommer nemlig fra en branche hvor det virkeligt ikke er tilfældet.

Eskil Andreas Halberg: Min strategi er, at jeg arbejder ikke så meget, jeg er cirka på halv tid ik’. Og det gør jeg blandt andet, så jeg kan, hvad ved jeg, organisere mig politisk. Det har jeg altid været på forskellig leder og kanter. … kulturarbejderne er ligesom spydspidsen…

Eskil Andreas Halberg: … jeg har ikke nogen stor fidus til fagbevægelsen, for eksempel, heller ikke parlamentarisme, så det er jeg ikke så interesseret i. Venskaber er den bedste måde at organisere sig politisk. … I min egen praksis med at trække mig ud af lønarbejde…

Miriam Wistreich: Jeg kommer til at tænke på, hvad med de der ikke kollektivt indstillede, ikke-venstreorienterede lyttere, som sidder derude og tænker – ‘Jesus, hvad – det gider jeg da ikke’. … Nu sidder vi jo og drømmer…

Miriam Wistreich: En af de ting der har skubbet mig, til at interessere mig for det her, det er at der i løbet af de sidste par år, har været en del nedskæringer i kulturpuljer, og det betyder jo at der er færre penge – altså der var ikke nok penge før, og nu er der endnu mindre. … I det arbejdsmarked jeg navigerer i lige nu, i kulturbranchen, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan jeg nogensinde skal kunne leve af det jeg rigtig gerne vil lave. Det kan godt være det lyder forkælet – at jeg så skal tage jobs som alle andre, men det kommer jeg jo nok til ik’.

Eskil Andreas Halberg: I slutningen af min bog prøver jeg at lave lidt, det er helt klart den svage ende af min bog. Sådan er det altid med sådan nogle små kommunistpamfletter som min. Alle læsere, de læser og læser, og tænker så ‘hvad skal vi gøre, det må stå til sidst’. Og så er der et lille tørt kapitel til sidst, hvor der ikke rigtigt er en opskrift på hvordan man skal leve.

Eskil Andreas Halberg: Man løser ikke problemet ved at sige, at man vil have penge for den kunst man laver, for så gør man sin billedkunst til arbejde, og så trækker man sin kunstpraksis ind i kapitalismen, i stedet for at få den til at distancere sig fra det.

(Collage: Eskil Andreas Halberg, venstreradikal forfatter)



14. marts 2017

Alex Ahrendtsen (DF): Det islamiske tørklæde er ‘en fane for den rettroende og fanatiske muslim’

Usædvanligt skarpt indlæg af Alex Ahrendtsen i Horsens Folkeblad – Socialdemokrater svigter kvinderne.

“Det var egentligt sigende. Odenses socialdemokratiske borgmester optrådte på kvindernes internationale kampdag side om side med to kvinder i tørklæde i et læserbrev i en avis. Så kan det vel ikke blive meget tydeligere, at venstrefløjen og socialdemokraterne har svigtet kvindernes sag. …

Ahrendtsen dog, overdriver du ikke? Overhovedet ikke. Det første, som IS-ørkennazisterne tvang på kvinderne, når de erobrede land, var tørklædet, der er en fane for den rettroende og fanatiske muslim, og dette støtter borgmesteren indirekte med sin naive tilgang.

… siden islamisterne har befæstet deres brohoved i Danmark, er det slået klik for de venstreorienterede. Og især deres kvinder. Nu går de mere op i menstruationscykler og caffelatte-sager som kvinder på direktionsgangene og direktørlønninger, altimens danske kvinder bliver chikaneret af unge arabiske lømler, og mellemøstlige kvinder bliver udsat for social kontrol, tæsk og undertiden mord. …

Nogle gange tænker jeg på, hvorfor venstreorienterede kvinder synes, det er så berigende at importere mellemøstlige mænd med et forældet og ofte farligt kvindesyn, og jeg kan ikke slippe tanken om, at der ligger en urgammel undertrykt seksuel drift og lurer i disse kampkvinder. Draget som de er af et lønligt håb om en omgang fifty shades of grey.

Det er altså slattent, at en socialdemokrat synes, det er sejt at flage tørklædefanen den 8. marts, når han burde bekæmpe den.”

(Hibba Yousef, Tahir Hadidi, Farah El Chiekh Khalil, Nibras Aziz og Peter Rahbæk Juel, 8. marts 2017)

Oploadet Kl. 16:14 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


9. marts 2017

Feminister buhede ad ligestillingsminister, da hun talte om ‘manglen på ligestilling’ blandt indvandrere

Da jeg tilfældigt kom ind i AK24syv på Kvindernes Internationale Kampdag, forklarede en kunststuderende autodidakt farveforsker, at drenge- og pigefarver var et produkt af kapitalismen. Set fra højre virker det som om, at fjerdebølge-feminisme handler om alt andet end ligestilling.

Blandt talerne til gårsdagens Kvinfo-arrangement i VEGA, var ligestillingsminster Karen Ellemann, der under sin tale kom ind på manglende ligestilling i indvandrermiljøer. Hun blev kortvariget buhet ud af enkelte i salen, men svarede fint for sig. Et ypperligt eksempel på den kulturelle blindhed blandt kvindekampens revolutionære.

God blogpost af Tobias Petersen på Reel Ligestilling, Danmarks førende anti-feministiske blog – Her fik feministerne nok: Buhede ad Karen Ellemann i VEGA.

“… få minutter inde i talen gik det helt galt, da flere af tilhørerne afbrød ministeren med buhråb.

Det fik dog ikke Ellemann til at opgive sit forehavende. Ministeren tog til genmæle over for de buhende, inden hun fortsatte sin tale.

Er det fordi, I er imod ligestilling?

Udvekslingen mellem ligestillingsministeren og det utilfredse publikum foregik som følger:

Ellemann: – Jeg mener faktisk ikke, helt alvorligt, at det er relevant at debattere, om det er ok, at en kvindelig advokat tager to ugers barsel, eller hvorvidt man kan være feminist og så samtidig posere topløs og twerke, eller om man skal bruge krudt på Emma Watsons bryster på forsiden af et international magasin. Jeg mener, vi burde være forbi det her, fordi kvinder må udfolde sig, som de vil, vi må vise vores krop, hvis vi vil, og som vi vil, og det bør ikke forarge, og da slet ikke alle os, der går ind for ligestilling. Så set med regeringens øjne vil jeg bare annoncere her, at jeg faktisk mener, at der er langt vigtigere ting at debattere. Og det handler om at se på manglen på ligestilling i indvandrermiljøerne i Danmark. Det skal vi gøre til gavn for indvandrerkvinderne. Helt ærligt: Der er steder i vores samfund, i vores trygge Danmark, hvor ligestillingen sådan set er sat ud af kraft. Der er alt for mange piger og kvinder i etniske minoritetsmiljøer, som oplever at blive begrænset i det at kunne udfolde sig frit, at kunne få lov at vælge de venner, man gerne vil være sammen med, eller de kærester, man gerne vil have, eller at gå til fritidsaktiviteter. Men det er der altså alt for mange, der lukker øjnene for. Måske lidt i den her misforståede hensynsfuldhed, og det er at lade disse kvinder og disse piger i stikken. For vi kan ikke acceptere, at der visse steder hersker …

Publikum: – Buuuuuh.

Ellemann: – Er det fordi, I er imod det her?

Publikum: – Nej.

Ellemann: – Nå, okay. I synes bare, det er fedt at buhe, fordi jeg taler om, at vi har ligestillingsproblemer i Danmark?

Ellemann: – Jeg mener ikke, at vi skal acceptere, at er visse steder i vores land hersker æresbegreber og kønsroller, som bare ikke hører hjemme i Danmark. Ligestilling mellem kvinder og mænd det er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund, og det kan ikke gradbøjes efter kultur eller efter tradition eller efter religion eller efter, hvor længe man har været i landet. Og for mig, der er det altså bare afgørende, at vi, selv om det er et ømtåleligt emne, det skal jeg da love for, tager debatten.”

(Kvinfo på Facebook Live, 8. marts 2017)



8. marts 2017

Venstreradikal til venstreradikal: “…. du dehumaniserer os ved at stille os på linje med dyr og mad”

“Hvorfor skal kvinder altid være slutty til udklædningsfester?”, spurgte feministen Ditte Giese fornyligt, og mindes gamle dage hvor folk kom deltog i udklædningsfester som Hotdog, rengøringsdame, kineser, zebra eller Fraggle.

Kritikken kom ikke fra brovtende mandschauvinister i blå kedeldragter, men fra overdrevets overdrev på den yderste venstrefløj. Den ene af de to skribeter er medstifter af ‘Front’, og forfatter til artiklen med det mundrette navn ‘Hvid mælk – om racialiseringen af mælk og laktoseintolerans i forbindelse med transnational adoption’.

Kommentar af Jin Vilsgaard og Mette A.E. Kim-Larsen i Politiken – Du dehumaniserer os ved at stille os på linje med dyr og mad.

“… i Politiken 27. februar skriver du, at du savner, hvad du betragter som din ungdoms uskyldige og fjollede fastelavns- og karnevalsfester med udklædning som ’Hotdog, rengøringsdame, kineser, robot, zebra, Fraggle. Den slags’.

Det undrer os, at en som dig, der kalder sig selv for feminist, gang på gang træder på andre minoriserede grupper på denne måde og derudover ellers afholder sig fra at sætte sig ind i baggrunden for problemet.

Med et udseende, mange aflæser som ‘kinesisk’, er vi den slags, der åbenbart er i kategori med dyr og mad som fjollede eksistenser, og vi bliver utroligt provokerede af den nonchalante tone, som racismen pakkes ind i.

Nu du er hvid feminist, så tager vi den lige en gang til for prins Knud, at ulighed som et produkt af historien ikke kun betyder noget, når det gælder undertrykkelsen af ‘den hvide kvinde’.

Udklædningen som en asiatisk figur (herunder ‘kineser’) kaldes for yellow face og skriver sig ind i en lang historie af eksotisering af mennesker, der aflæses som værende ‘asiatiske’.

Eksempelvis har det været en tradition i opera at stereotypisere på denne måde, hvor Madame Butterfly-figuren fra værket af samme navn er et af de mest omdiskuterede eksempler. …

Denne eksotisering relaterer sig til det bluf, at mennesker med såkaldte ’asiatiske’ træk skulle være lavere stående i forhold til vestlige, ’hvide’ mennesker. …

Når du dehumaniserer os ved at stille os på linje med dyr og mad, kommer du til at gentage denne fantasi om ’hvide mennesker’ som en overlegen kategori i forhold til ‘asiater’.”

(Vladimir Putin betragter den danske krænkelsesdebat fra sit russiske ’safe space’)



4. marts 2017

Nikoline, ‘Tæsk til alle’: “DR har overgivet sig til perker-indtoget”, “Jeg bruger sharia som toiletpapir”

Lydsiden er marginalt ringere end det der sædvanligvis hitter på P3, men i det mindste er det ikke så helt så patetisk. Jeg ved intet om hende, men hun er formentligt frafalden venstrefløjser, og ‘tæsk til alle’, en smart måde at angribe Nørrebro-selvforståelsen, uden at blive outet som højreorienteret. Det går næppe efter planen, for hån af Inger Støjberg og DF er helt ukontroversielt i modsætning til ’sharia som toiletpapir’, ‘perker-indtog’ og ‘brikette-neger’.

(Nikoline, ‘Tæsk til alle’, 2017; Foto: Youtube)

Tæsk til alle (Nikoline, 2017)

Alle rapper om at have damer på lager
Hvad fanden tror I tabere egentlig vi er?!
Noget der kan købes og opmagasineres?
Latterlige små drenge, der bare kopierer!

Teenage-ganster-rapper-taber epidemier
I gør mig fucking døv med jeres tomme blær
I sku’ ha’ tæsk af den Israelske kvindehær!
Klamme machosvin får høvl af mig og bliver kastreret!

Og apropos damer, har jeg kneppet mange flere end I kan kapere. Og I modsætning til jer, giver jeg dem orgasmer til de ikk’ kan mere. Alle kvinder med selvrespekt er feminister. I får kun udsalgsfisser på jeres medister! Ingen gider røre jeres klamydia-ramte genbrugspik. *Applaus* det var lyden af mig, der lavede et syntaktisk hattrick!

Tæsk til alle…

Nørrebro-rappere, der synes de har det svært.
I er laveste fællesnævner, ‘Kejserens nye klæder’
Tomme tønder buldrer mest, ligemeget hva’ de siger
Ballerinaer er mere gangster end det der

Spiller slemme drenge vræler om Kongens Have
Socialarv-undskyldninger! Lær at stave!
Pizzagang er trap-bølgens sidste krampetrækninger
Ny pige i klassen, du må hellere hente forstærkninger

Ser en brikette-neger i mit TV, som spytter om ÆKTE varer, imens han hedder Rosenberg og laver autotuned perker-rap HAHA!

Du har tydeligvis ingen integritet
Usikker uden gruppeidentitet
Må sluk hver gang det lort kommer i radioen
DR har overgivet sig til perker-indtoget

Tør intet nyt bare reproducerer
Alt lyder ens, hamsterhjulet roterer
Alle i branchen sutter pik på Trillingsgaard
Alle fucking kloner, jeg det sorte får

Tæsk til alle…

Folket er blevet et idioti
Dovner foran Vild Med Dans og fake reality
Røvrendt af CEPOS og Dansk Industri
Fra DF til Ø misbrug af demokrati

Ingen på venstrefløjen tør diskutere
At der er problemer med at integrere
Lukker øjnene og vil bare acceptere
Ubegrænset mange, flere og flere

Og DF er hykleriske semi-racister
Definerer alting ud fra rødkål og medister
Udnytter de ældres frygt for muhammedaner
Mit smukke Dannebrog ødelagt af deres reklamer

Intet af det her er for at diskriminere
Jeg kan heller ikk’ li’ flæskesvær og Inger Støjberg
Men gider ikk’ se mer’ af min SKAT gå til jer!
Altså dem af jer der prøver på at underminere:
Ytringsfrihed, velfærdsstat og kvinderettigheder

Ingen siger I behøver assimilere
Men homofobiske tilråb hører ikk’ til her!
Jeg bruger sharia som toiletpapir
Så rør mig ikk’ når jeg er i byen og kysser på piger
Skrid ud hvis I ikk’ fatter DK er sekulær
Og stop med at overreagere på satire!

Tæsk til alle…

I er selv flygtet for brud på menneskerettigheder
Kaster sten i glashus med homofobier
Kommer her med Koran og moraliserer
Jeg siger det ingen andre tør. Fuck injuriesager!

Tæsk til alle…

Os’ dig!



3. marts 2017

Det tidl. Handelshøjskolen fejrer 100-året med normkritisk ‘Diversity Day’, ‘white awareness workshop’

Mangfoldighed er et slidt ord, og bruges ofte af sort-uniformerede venstreradikale, men aldrig som et argument for danskhed. Blot en af deltagerne ved Dansk Melodi Grand Prix sidste weekend sang på dansk, hvis bidrag til den internationale finale ligeså godt kunne være fra Makedonien.

I naturlig forlængelse afholder CBS (Copenhagen Business School, tidligere Handelshøjskolen i København) ikke en mangfoldighedsdag, men en såkaldt ‘Diversity Day’. Herom kan man læse på CBS.dk – Come celebrate CBS in all its diversity (via Eva Selsing)

“What is diversity, why does it matter, and how do we achieve equality in diversity? Come and find out when CBS on its annual Diversity Day opens Solbjerg Plads campus to the public by turning it into a living lab for social change. …

This year’s CBS Diversity Day addresses how to approach diversity and inclusion politically and practically in an organisational context. The overall theme of norm critical intervention methods for managerial practice…

‘Borrow a prejudice’ at The Human Library to learn more about stigmatised groups. Check your own privilege and your curriculum for bias. Take part in the white awareness workshop to better tackle everyday racism. Create your own badge with queer slogans. Pin yourself on the world map. Play with your gender expression free of stereotypical expectations at our photo shoot. Help catalogue everyday sexism. Get a Louisiana-style walk-in experience of feminist plays.

In short, challenge what you think you know about the limitation, exclusion, and discrimination you may experience simply for not fitting any given norm for gender, sexuality, or ethnicity (or something else) at work, university, and in other social settings – and be part of a social experiment!”

(‘Diversity & Inclusion at CBS’, 2017; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 18:35 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper