24. oktober 2020

Militskvinder: Åben front mod venstrefløjens ensretning – Feministernes kamp er feministernes kamp

Vi fryder os på højrefløjen, når meningsmålinger går den rigtige vej, men uanset mandatfordeling så vil det tage årtier at omgøre venstrefløjens lange march gennem institutionerne. Muren faldt, og de fik ikke Revolutionen, men det er lignende tanker der i 2020 er ved at erodere den borgerlige nationalstat indefra. Det ene hashtag afløser det andet, og overbudspolitikken flytter umærkeligt grænserne, og det der var ekstremt for et årti siden, normaliseres umærkeligt. Hashtag-krigerne udgør kun et lille mindretal på landsplan, men det er et veluddannet mindretal koncentreret omkring København og de store provinsbyer, og de er altdominerende i mediebranchen.

Racisme omdefineres til ‘er modstander af Islam’ eller ‘ønsker en nationalstat’, og alle der ikke hopper i takt, hænges ud som racister. Lige nu er det #MeToo der hærger, og fremgangsmåden er den kendte: Enhver form for nuancering, eller ønske om rimelighed i proportionerne mødes med ‘Du bifalder overgreb mod kvinder’. Næh! Jeg er hverken heilende racist eller mandschauvinistisk seriekrænker. Jeg gider bare ikke spille et spil, hvor den hvide mand taber uanset hvordan han spiller sine kort. Som Eddie Murphy sagde i ‘Raw’ (1987): “What have you done for me lately?” Åben front mod venstrefløjens ensretning: Feministernes kamp er feministernes kamp.

(Maoistiske militskvinder… med flotte ben; Kliché, Militskvinder, 1982)

“De elsker uniformer
De elsker uniformer
De elsker uniformer
De elsker uniformer”



23. oktober 2020

Megafon: MeToo rykker vælgerne mod højre – Nye Borgerlige står til ‘en femdobling’ af valgresultatet

Selvom jeg ikke altid er enig med Torben Steno, så er han en af de få, der danner front mod det feministiske overdrev. Da jeg så, at han stod for mandagens nattevagt på Radio4, og emnet var feminisme, så gav jeg det en chance. Radio4 havde dog ændret konceptet i dagens anledning, så Steno fik en Johanne D. Holgersson som medvært. Hun lagde ud med at kritisere Stenos brug af ordet ‘udfordrende’, og lige der skiftede jeg kanal. I dagens udgave af Nattevagten talte venstreradikale Keith Thomas Lohse om Trump. Uden aggressiv medvært.

Selvom mediebranchen ikke kan få nok af MeToo, så repræsenterer de på ingen måder danskerne. Umiddelbart set det ud til, at lige netop denne venstrefløjskampagne drejer dansk politik til højre. Rød blok er stadig foran, men der er sikkert stadig seriekrænkere i de her partier, der venter på at blive afsløret. Nogen må have gjort noget moralsk angribeligt på et eller andet tidspunkt. Megafon-måling set hos TV2 Online – Ny måling: Radikale Venstre er halveret siden valget – næsten dødt løb mellem blokkene.

“Var der folketingsvalg i morgen, ville 9 af de nuværende 16 radikale folketingsmedlemmer blive nødt til at rydde skrivebordene og forlade Christiansborg. Det viser en ny Megafon-måling lavet for TV 2.

For den samlede blå blok er det uden sammenligning valgperiodens bedste måling. Det skyldes primært en massiv fremgang til Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

De konservative fik 7 procent ved valget, men har nu 11,3 procent af danskernes tilslutning, hvilket er deres bedste resultat i et årti. Dermed er der nu kun lige knap 6 procentpoint mellem dem og blå bloks største parti, Venstre.

De konservative bliver bidt i hælene af Nye Borgerlige, der nu har 10 procent af vælgernes opbakning. Her er det værd at bemærke, at der er tale om en femdobling af deres valgresultat.

(Foto: Facebook)



14. oktober 2020

Radikal ligestillingsordfører fik hjælp til valgkamp af ‘MAD’: “… hans frivillige bidrag til min kampagne”

Det var radikale Samira Nawa, der med Jyllands-Postens ord ’satte ild til Jeppe Kofods ministertaburet’. Det gav bagslag, og pludselig var De Radikale problemets kerne. Tilfældigt viser det sig, at hun i 2014 fik hjælp til hendes EP-valgkamp af Mads Aagaard Danielsen (MAD). Radio24syv-journalisten, der nogle måneder senere blev vært på P1. En sød lille historie fra EB.dk – Politiker rystet: DR-vært arbejdede på kampagnevideo.

“Samira fra Radikale Venstre havde i 2014 Mads Aagaard med sin kampagnevideo for sit kandidatur til Europaparlaments-valget. Til Ekstra Bladet fortæller ligestilling- og beskæftigelsesordføren for partiet, at hun er ‘chokeret’ over meldinger om Mads Aagaard. …

Samira Nawa slår fast, at hun ikke brugt lang tid sammen med DR-værten fra P1.

Vi brugte en halv dag sammen på at optage, og det var hans frivillige bidrag til min kampagne. Efterfølgende har vi ikke haft meget kontakt, udover når han som vært har inviteret mig i P1 Debat eller shitstorm’.”

(Den senere P1-vært Mads Aagaard Danielsen i Samira Nawa-valgreklame, 2014)


Set i Politiken: Støjberg og Pia K er ‘del af den herskertekniske øvelse, som holder andre kvinder nede’

Der skal nok være spirende Metoo-sager på højrefløjen, men her giver offerrollen ikke point, og kvinder vil derfor være mindre tilbøjelige til at stå frem. Der er også en anden grund. Venstrefløjens politikere virker mindre livserfaren, og i lighed med mediebranchen, så kan kvinder gøre lynkarriere på et kønt ansigt, og det rette netværk. Det fremmer rygklapperiet, og giver carte blanche til ældre alfahanner, der kan navigere i systemet.

Politiken har også opdaget den ideologiske ubalance i Metoo-afsløringerne. Interview med professor Birgitte Possing – Professor: For mig at se er Støjbergs og Kjærsgaards herskertekniske øvelser med til at holde andre kvinder nede.

“Vi taler om Sofie Lindesagen, som om vi aldrig har set noget lignende. Men det har vi sådan set. Hvis vi i Danmark havde en større kultur-og kønshistorisk hukommelse, ville vi imidlertid ikke skulle begynde forfra, hver gang en ny diskussion opstår, argumenterer professor emerita i historie og antropologi, dr. phil. Birgitte Possing. …

Kvindernes historie er også demokratiets historie, men en forklaring på fraværet af et kønshistorisk fokus i uddannelsessystemet er ifølge Birgitte Possing, at hele ligestillingsspørgsmålet i høj grad ignoreres og afpolitiseres i Danmark, modsat i vores nabolande. …

Når kvinderne har opnået nye rettigheder gennem historien, er frontlinjerne ikke gået mellem kvinder på den ene side og mænd på den anden. Kvinder med indflydelse har også ydet modstand mod kvinder, der ønskede indflydelse, forklarer Birgitte Possing.

I debatten, som fulgte efter Sofie Lindes tale, så vi, hvordan politikere som Venstres næstformand, Inger Støjberg, og stifteren af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, valgte at rette kritik direkte mod kvinderne, der fortalte om erfaringer med sexisme og seksuel magtudøvelse.

I Jyllands-Posten sagde Pia Kjærsgaard… Nogle dage efter skrev Inger Støjberg på Facebook…

‘… For mig at se bliver de her kvinderøster fra toppen dermed en del af den herskertekniske øvelse, som holder andre kvinder nede’. I sin bog identificerer Birgitte Possing flere kvinder fra kulturhistorien, som har brugt deres egen position til at tale imod andre kvinder, når de har søgt indflydelse, blandt andre skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) og forfatteren Emma Gad (1852-1921). …

‘Det, som Støjberg og Kjærsgaard begge gør, er at bruge argumenter, der retorisk lader, som om vi har ligestilling. Hvad vi ikke har’, siger Birgitte Possing…”

(‘Dette er ikke en pibe’)



7. oktober 2020

Hans Bonde: Der findes strukturel diskrimination imod mænd i ‘forskning, kulturliv, ledelse og politik’

Klaus Wivel har talt med professor Hans Bonde, der stringent imødegår feministernes yndlingsmyter om dagens Danmark. Fra en længere artikel i Weekendavisen – I ligestillingens navn (kræver login).

“I næste uge udkommer kønsforskeren med en bog, som med vægtig dokumentation sammenfatter, hvad han har brugt mange år på at undersøge: Der findes diskrimination i Danmark, den er strukturel og ovenfrakommende, og den retter sig mod mænd i forskning, kulturliv, ledelse og politik.

… Det er hans opsigtsvækkende budskab, at skønt påstanden i vide kredse betragtes som selvindlysende, kan det ikke dokumenteres, at der finder diskrimination af kvinder sted, når det handler om at besætte ledende stillinger. Tværtimod vil han i bogen med hjælp fra epidemiologen Torsten Skovs statistiske gennemgang af forskningen vise, at de omfattende bestræbelser på at rette op på en kønsmæssig ubalance er baseret på en påstand om ubevidste fordomme mod kvinder, som ikke er videnskabeligt dokumenteret.

Tilbage står dog de rå tal: Kvinder er klart underrepræsenterede i ledende stillinger. Men når det overhovedet opfattes som et udtryk for manglende ligestilling, skyldes det ifølge Bonde, at betydningen af ligestilling er skredet. Oprindelig tilkendegav begrebet, at man har lige muligheder i udgangspunktet, altså at ingen må diskrimineres. I dag er det i højere grad kommet til at betyde, at der skal være lighed i slutmålet. Deraf den udbredte idé om, at noget er galt, hvis ikke kvinder udgør cirka halvdelen af alle topposter. Den moderne feminisme har formået at trumfe denne fifty-fifty -ideologi igennem, mener professoren.

Det er baggrunden for, at staten kræver, at alle offentlige institutioner og større virksomheder skal indberette ikke bare antallet af kvindelige ledere, men også måltallet for, hvordan antallet kan øges. Derfor brydes ligestillingslovene ifølge Bonde ofte, fordi ledende politikere, chefer og embedsfolk med fuld kraft søger at fremme ansættelsen af kvinder i topstillinger, skønt de ved, at man ikke må ansætte på baggrund af køn, kun på baggrund af kvalifikationer.

Det bør straks tilføjes, at Bonde ikke står alene. I forordet anbefaler professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen bogen på det kraftigste. Juraprofessoren mener, at favoriseringen af kvinder truer ‘to grundpiller i vort moderne demokratiske samfund: Dels meritokratiet, hvor man vælger den bedst kvalificerede uanset køn, dels det lighedsprincip, hvorefter man behandles ens, uanset hvilken befolkningskategori man tilhører’.”

Oploadet Kl. 00:32 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


3. oktober 2020

Libak om ideologisk forskning: “Hallo, var der overhovedet nogen danskere med i danmarkshistorien?”

Jeg springer konsekvent populærhistoriske serier over, men har intet imod konceptet. Ligesom man ikke behøver servere spaghetti i folkekirker, så behøver man heller ikke lave historien helt om, men det må være tilladt at gengive historien, så der bliver en interessant løbende fortælling. Med klar varedeklaration er det relativt uproblematisk. Universitetsforskningen bør omvendt kun forholde sig til historien, og holde personlige præferencer for sig selv. Skøn kommentar af Anna Libak i Weekendavisen – Halalhalla (kræver login).

“Det er kun få år siden, i 2015, at forskere ved Nationalmuseet i København bekendtgjorde, at Egtvedpigen faktisk slet ikke var dansker. I stedet for en ung, blond pige, der gik og nynnede i Danmarks hus, var det en indvandrer, som var kommet vandrende sydfra op ad hærvejen fra Schwarzwald for at berige danmarkshistorien.

Fra Nationalmuseets side var der tale om en overordentlig progressiv afsløring: Særligt fordi de danske grænser slet ikke var opfundet i Bronzealderen. Man kan derfor ikke udelukke, at pigen ikke anede, at hun var tysker.

Men det har nu ikke standset forskerne. På det seneste er det kommet frem, at heller ikke vikingerne var danskere. Eske Willerslev, bror til Nationalmuseets direktør, har kortlagt deres arvemasse og fundet ud af, at de i virkeligheden var mørklødede latinere. Deres gener er umiskendeligt sydeuropæiske.

Og på den baggrund må det vel efterhånden være tilladt at spørge: Hallo, var der overhovedet nogen danskere med i danmarkshistorien? Og hvis ikke, hvad lavede de så, mens alle de indvandrere havde travlt med at gøre sig bemærket?

Men også andre foruroligende spørgsmål rejser sig efter den nye afsløring. For hvor efterlader det alle de andre forskere, hvis resultater umiddelbart synes at være i modstrid med, at vikingerne var latinere? Tag nu Jeanette Varberg, en anden berømt forsker ved Nationalmuseet, der har påvist, at vikingerne var feminister.

… Som hun sagde: ‘Der var ikke kun mand og kvinde, men måske også queer-vikinger.’

Som man måske fornemmer, så bliver det ikke forskere fra København, der kommer til at afsløre, at Tollundmanden eller Huldremosekvinden gik med klaphat og stemte Dansk Folkeparti. Nej, hvis danmarkshistorien skal afvige fra Enhedslistens partiprogram, så vil det kræve en målrettet indsats…

(Katheryn Winnick som skjoldmøen ‘Lagertha’ i Vikings, 2013-)



26. september 2020

Farligt at gå med miniskørt i Frankrig: Kommende generationer må forstå, at “.. der er en fare udenfor”

TV2 fortæller, at der er blevet farligt kvinder at gå med ‘miniskørt’ i Frankrig, og giver en række nylige eksempler på kvinder der er blevet antastet på åben gade fordi mænd mente de viste for meget ben. Der henvises til en aktivist-video, hvor man ser en lang række mænd kommentere deres beklædning på forskellige måder. De stødende mænd ligner ikke den hvide majoritet i Gillettes herostratiske 2019-reklame, da ‘toxic masculinity’ var hashtagget. På gaderne i Paris er der noget nær fuld hus i forhold til det multikulturelle: ‘Commentaires inaudibles dans langue étrangère’, som det så afslørende noteres: ‘Problemet er ikke længere fransk mentalitet’.

Fra TV2 Online, der fokuserer på 22-årige Elisabeth Golubeva, en russiskfødt studerende med adresse i Strasbourg, der fornyligt stod frem i den franske presse – 22-årig fransk studerende overfaldet af unge mænd på gaden – hendes røde nederdel var for kort.

“… Den 22-årige kvinde var til fods og iført en kort, rød nederdel. … Mens Elisabeth fortsatte mod broen, kom tre mænd gående mod hende.

– Se på den kælling i nederdel, udbrød en af dem ifølge Elisabeths forklaring.

Hun blev overrasket, så op fra sin telefon og sagde:
– Undskyld?

Svaret fik en af mændene til at reagere voldsomt.
– Hold kæft, kælling, lad være med at svare igen og sænk dit blik, lød det fra ham ifølge Elisabeths forklaring.

Men hun havde åbenbart allerede provokeret mændene mere, end godt var, så to af dem greb hendes arme, og den tredje sparkede hende i ansigtet og ramte højre øje.”

(22-årige Elisabeth Golubeva efter overfaldet; Fotos: Actu.fr)

“Vi er nødt til at tale om det. Det sker ikke dagligt, og det er ikke hvert sekund, men det sker igen og igen. Vi er nødt til at tale om det, så folk begynder at forstå, så kommende generationer forstår, at der er en fare udenfor. (Elisabeth Golubeva)

(Aktivist-video fra Nemesis på Youtube, 6. juni 2020)

“La victoire pour porter la mini-jupe a été remporté il ya 60 ans, le problème n’est plus la mentalité française. D’où viendrait-il alors ?” (‘Problemet er ikke længere fransk mentalitet’; Nemesis, 2020)

Oploadet Kl. 13:22 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


21. september 2020

AFA-generalen Balder Bergman Johansen hyldes i indslag på TV2 News… for sin kamp mod ’sexisme’

Enhedslisten melder, at de i dag ikke ville have accepteret Jeppe Kofod som udenrigsminister, på grund af episoden med den 15-årige folkeskoleelev for tolv år siden. Sexisme kan ikke tilgives, må man forstå. Politisk vold er en helt andet sag, og Enhedslisten vil næppe tage afstand fra AFA’erne i egne rækker. Tværtimod, må man forvente at den tidligere AFA-leder Pelle Dragsted stadig trækker i trådene på højeste niveau.

For venstrefløjen er hykleriet en integreret del af ideologien, og det afspejler sig naturligvis også i massemedierne. Lørdag formiddag kunne man eksempelvis se AFA-generalen Balder Bergman Johansen blive hyldet, som en virksomhedsleder der gjorde en særlig indsats mod sexisme. Der har altid være et tæt samarbejde mellem Antifascistisk Aktion og diverse feministiske aktionsgrupper, og hvis udviklingen fortsætter med samme hast, så går der ikke mange år før Pelle og Balder hyldes offentligt for deres ‘anti-nazisme’.

(AFA-generalen Balder Bergmann Johansen fra Logik & Co. hyldes på TV2 News, 19. september 2020)

“Alle i det autonome miljø kender dem. Og alligevel kender de færreste dem: Generalen og Doktoren. … Som bidronninger sidder de stille og lader en hær af arbejdere gøre det grove arbejde. De bestemmer, hvem der skal stikkes, de bestemmer, hvor ondt det skal gøre, og de bestemmer, hvor og hvornår det skal ske. … Både Doktoren og Generalen har i årevis været fremtrædende medlemmer af den autonome gruppering AFA (Anti-Fascistisk Aktion).” (BT, 8. december 2002)

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer


18. september 2020

DRs gode hadefulde feminisme: “Hvad nu, hvis had mod mænd faktisk kan være en… frigørende vej.”

Min eneste kontakt til DR er efterhånden de uåbnede regninger de sender til min e-boks, og jeg kan virkelig ikke se hvorfor jeg skal betale til et medie, der propaganderer så uhæmmet. Jeg har ikke behov for at se en udsendelsesrække med aggressive feminister, eller at se en Islam-apologetisk dokumentar om 20-årige Sine, der som 17-årig helt frivilligt konverterede til Islam – kort før hun fandt Khaled, og blev mor til en lille dreng. De fæle patriarkalske strukturer er åbenbart kun okay, hvis de personificeres i en araber med mørkt fuldskæg.

I en tid hvor alt er kontroversielt, så er feminisme helt uproblematisk. Bemærk den ukritiske formidling af gold feministisk mandehad i denne her historie fra DR Online – Forsøgte at bremse 25-årig forfatters ‘Jeg hader mænd’-bog – nu storsælger den.

“… indlæggene fik mikroforlaget Monstrograph til at opfordre hende til at skrive bogen ‘Moi les hommes, je les déteste’ – på dansk: ‘Mænd, jeg hader dem’.

Bogen, som er omtalt i flere franske medier og i The Guardian, er blevet en politisk sag, efter regeringens rådgiver om ligestilling, Ralph Zurmély, har truet med at få den fjernet, fordi den ifølge ham er for hadefuld.

… Derefter er temaet i bogen, hvorvidt kvinder har god grund til at hade mænd, og at det faktisk kan være rart og befriende at hade mænd. …

Pauline Harmange tilføjer, at man som heteroseksuel kvinde bliver opfostret til at holde af mænd, men hun mener, at kvinder skal have ret til ikke ubegrænset at holde af dem. I stedet forsvarer bogen dét at være hadefulde omkring mænd, og at det ligefrem kan være befriende og skabe et slags søsterskab.

– Hvad nu, hvis kvinder har en god grund til at hade mænd? Hvad nu, hvis had mod mænd faktisk kan være en fornøjelig og frigørende vej, spørger hun ifølge The Guardian.

(Feministen Pauline Harmange, og hendes bog ‘Moi les hommes, je les déteste’, 2020)

Oploadet Kl. 01:58 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


4. september 2020

Uffe Holm om Sofie Linde: Minder om Oscar-vinder, der snakker ‘om forurening og klima. Hold nu kæft’

Under Zulu Comedy Galla, der blev afviklet lørdag i sidste uge, proklamerede værtinden Sofie Linde, at hun som 18-årig til en DR-fest med en ‘en ældre tv-personlighed’, der truede med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun ‘gav ham oralsex’. Hun ville have en debat om feminisme og kickstarte Metro-kampagnen. Hun beklagede at hun fik mindre i løn end dommer Thomas Blachman, og således blev det også til en debat om ‘ligeløn’. For kritiske vinkler anbefaler jeg Reel Ligestilling og Folkets Avis, to persondrevne medier der ikke finansieres over skatten.

Fra BT, der citerer komiker Uffe Holm, der i en podcast kommenterer Sofie Lindes stunt.

“‘Jeg synes, hun er en dygtig vært, jeg hader folk, der misbruger deres magt, og jeg støtter selvfølgelig op om MeToo, men det virkede alt alt for voldsomt, da vi sad i salen.’

Uffe Holm er skuffet over afviklingen af årets ‘ Zulu Comedy Galla’ og synes, det var forkert at lade Sofie Linde bruge showet som platform til at dele sine personlige oplevelser omkring ligeløn og MeToo. …

‘Jeg troede, vi skulle se noget, der var sjovt og grine. Jeg ved ikke, hvorfor hun har brug for at komme efter 12 år og sige det,’ lyder det fra Uffe Holm… Han tilføjer: ‘Det er ligesom folk, der vinder en Oscar og begynder at snakke om forurening og klima. Hold nu kæft, sig tak for din Oscar og sæt dig ned. Så må du tage det på Instagram eller Facebook. Hendes job er at være glad og kæde tingene sammen.’.”

(Sofie Linde på Instagram, 28. august 2020)

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link124 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper