9. januar 2021

Kønsforsker om DR-serien John Dillermand: “… vedligeholder det patriarkalske samfunds standardidé”

Jeg er ikke kristenkonservativ nok til at se John Dillermand-serien, som et større problem, og havde egentligt besluttet mig for at ignorere debatten. Det viser sig at woke-feministerne også er utilfredse, herunder kønsforsker Christian Groes. Han er fra RUC, hvis nogen skulle være i tvivl. En historie fra Reel Ligestilling – Kønsforsker advarer: John Dillermand understøtter det patriarkalske samfund.

“DR’s børneserie John Dillermand, som er lavet til børn i alderen 4 til 8 og omhandler en mand, som kommer i problemer på grund af sin meget lange penis, som han ikke kan styre, er ikke uskyldig underholdning.

Det mener kønsforsker Christian Groes, der er lektor på RUC og har udtalt sig om John Dillermand til britiske The Guardian.

– Det vedligeholder det patriarkalske samfunds standardidé og normaliserer ‘omklædningsrumskultur’, hvilket er blevet brugt til at undskylde en masse dårlig opførsel fra mænd, siger Christian Groes.

– Det er meningen, det skal være sjovt, og derfor opfattes det som harmløst. Men det er det ikke, tilføjer han.”

(John Dillermand med sin ustyrlige otte meter lange penis; Foto: The Guardian)

“… jovist er der bare tale om fiktion og bizarre dukker og jeg grinede selv, mens jeg så den med min 8-årige søn. Men det ændrer ikke på, at John D er en plat, ensporet og konservativ penishyldest, mere end en hyldest til kropslig mangfoldighed eller ligeværd, som DR påstår den lægger op til. … John D er også tonedøv og forudsigelig, lever ikke op til DRs formål, og er slet skjult mandehørm. John D er big dick energy, på den ufede måde.” (Christian Groes, 7. januar 2021)

Oploadet Kl. 16:46 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


6. januar 2021

Kvindelige læger undsiger ligestilling: “… mister cirka 50.000 kroner om året, når hun går på pension”

DR-erhvervsjournalist Michelle har talt med lægerne Anne, Helle og Iben, der er utilfreds med at de ikke får udbetalt det samme som mænd, når de går på pension. Louise fra Institut for Menneskerettigheder, mener det er forskelsbehandling, og konkluderer: “Det er urimeligt, at kvinderne får mindre end deres mandlige kollegaer.”

Humlen er som altid i detaljen. Begge køn får det de har indbetalt, men da mænd lever kortere end kvinder, får de 40.000 kroner mere udbetalt om året. Logik for burhøns, og den store historie her, er ikke at kvinder snydes for pensionskroner i den konkrete pensionskasse, men at mænd siden en EU-lov fra 1998 afskaffede kønsopdelte pensionsordninger, på sin vis har finansieret en del af kvindernes alderdom. Hvis Institut for Menneskerettigheder vil have ligestilling, så skulle de arbejde for at mænd kunne gå tidligere på pension jf. forventet levetid.

Holdningsmasssage set på DR.dk – Anne indbetaler det samme i pension som mandlige kollegaer: Men får 50.000 mindre udbetalt.

“… en dag gjorde en kvindelig kollega hende opmærksom på, at selvom hun indbetaler præcis det samme beløb til pensionen som sine mandlige kollegaer, får hun som kvinde et lavere beløb udbetalt om året, når hun går på pension. Og den oplysning blev begyndelsen på en lang kamp for ligestilling.

– Jeg troede ikke på, at det var rigtigt. Så jeg ringede og tjekkede det og fik at vide, at det var det. …

‘Fordi vi lever en lille smule længere end vores mandlige kollegaer, skal vi have mindre udbetalt hvert eneste år. Det hører på ingen måde hjemme i dagens Danmark. Det er helt utilstedeligt.‘ …

– Ifølge Lægernes Pension & Bank selv vil en mand, der er lige så gammel som mig, som indbetaler det samme beløb over et helt arbejdsliv, og som går på pension på samme tidspunkt, få cirka ti procent mere udbetalt om året i pension, siger Anne Poulsen.

Hun har regnet sig frem til, at det for hende kommer til at betyde, at hun mister cirka 50.000 kroner om året, når hun går på pension. …

– Fordi kvinder lever længere tid, bliver deres udbetalinger delt ud på flere år, og derfor får de mindre udbetalt per måned, men samlet set får de det samme som mændene, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring & Pension.

(Institut for Menneskerettigheders Louise Holck taler ved ‘Bedsteforældre for asyl’, 2016)

“Jeg synes, det er urimeligt og uretfærdigt. Vi får mindre at leve for, når vi bliver pensionister.” (Iben Sorgenfrei)

“… det er dybt uretfærdigt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal forskelsbehandles udelukkende på baggrund af mit køn.” (Anne Poulsen)


Twitter versus Grease (1978): “Den her film er alt for sexistisk og hvid, og den burde bandlyses…”

BBC har i julen vist Grease fra 1978, og flere engelske medier gengiver kritikken fra Twitters overdrev. Det er ikke nødvendigvis en historie værd i sig selv, men det siger alligevel en hel del om Woke-typernes manglende jordforankring. Hele 99 procent af BT-læserne, har ikke et problem med filmen.

I julen så jeg den første James Bond-film fra 1962, og der er ikke gået mange minutter før Sean Connery grovflirter med ‘Miss Moneypenny’. Jeg fik også set den anden Indiana Jones-film fra 1984, hvor Harrison Ford afslutter et skænderi med den kvindelige hovedrolle med sin pisk. Det handler ikke om Grease, men om filmhistorien, der jo egentligt blot afspejler virkeligheden. Fra BT.dk – Seere raser over Grease: ‘Forbyd den!’.

“… Ifølge de kritiske røster er filmen nemlig både racistisk, sexistisk og homofobisk. Ja, ifølge flere af de rasende briter på sociale medier er storfilmen faktisk så politisk ukorrekt, at den aldrig bør vises på tv igen. …

Den her film er alt for sexistisk og hvid, og den burde bandlyses fra skærmen. Vi er trods alt i 2021 lige om lidt,’ skriver en bruger på Twitter.

‘Øv altså … Jeg ser Grease, som er en af mine yndlingsfilm, og den er så ude af trit med tiden. Kvindehadsk, sexistisk og en smule voldtægtsagtig,’ skriver en anden. …

En af de mest kritiserede scener i filmen er scenen, hvor sangen ‘Summer Nights’ bliver sunget.

Det er Danny, der synger sangen, da han skal prale over for sine venner om, hvordan han mødte Sandy, og her bliver sætningen ‘Did she put up a fight’ (kæmpede hun imod) blandt andet sunget, hvilket kritikerne på Twitter kalder for en voldtægtsreference.”

(Harrison Ford indfanger Kate Capshaw i Indiana Jones og templets forbandelse, 1984)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


5. januar 2021

23-årige Tessa på DR2: “Var det Hassan, Wasim, glemt hvad du hed.. ikk’ spild min tid, vis mig din pik”

‘Tessa hyldes’ skrev Politiken, og selvom jeg levede i lykkelig uvidenhed om Theresa Ann Fallesenss eksistens, så kom jeg til at den 23-årige rappere nytårstale i Deadline. Det var en fejl, for selvom tidligere statsminister Helle Thorning mener Tessa er Natasjas efterfølger, så betyder det ikke nødvendigvis at hendes tanker er egnet til en bredere offentlighed. ‘Sexisme mod sexisme’ lyder til at være logikken, og jeg mistede fem minutter af mit liv. Fem minutter jeg aldrig får igen. Gode pointer af ASH i Berlingske – Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale, men hvis hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke (kræver login).

“Rapperen Tessa er blevet hyldet for sin nytårstale i ‘Deadline’. Men var den virkelig så stærk og you go, girrrrrlagtig? Jeg er i tvivl.

Spørg mig, hvad jeg leder efter i en partner, en der ikk’ er ligesom mig og dater fire andre, jeg ka’ æde dig op eller være din lille killing, knepper dig, betaler din taxa – kalder det ligestilling.’ …

Men var det virkelig så stærkt og you go, girrrrrl-agtigt? Jeg er i tvivl. Tessa leverede et godt show, og hun skal have tak for ikke at tale om corona, men hvis det var meningen, at hun ville fortælle os noget vigtigt om ligestilling, lykkedes det ikke. Tværtimod, faktisk.

‘Jeg rapper om at kneppe, hvem jeg vil, hvordan jeg vil, når jeg vil,’ indleder hun og giver så et eksempel på den lyrik, hun er blevet kendt for: ‘Var det Hassan, Wasim, glemt hvad du hed, vend dig om, sæt dig ned, ikk’ spild min tid, vis mig din pik, selvtillid.’ Lad os lige kort forestille os, at det var en mandlig rapper, der indledte året sådan her. Med at rappe lidt hyggenedladende om kvinder, objektgøre dem og reducere dem til kønsorganer.

Han var selvfølgelig blevet stenet. Nu var det en kvinde, og så er det åbenbart progressivt. … det er lidt komisk at høre hende tale om ligestilling, når den åbenbart kun går en vej – kvindens.”

(Collage: Tessas nytårstale 2020; Foto: Youtube/Instagram)

Reaktioner

“Tessa leverer i sin nytårstale i @dr2deadline dagens absolut vigtigste budskab til forældre: Din teenager – dit barns identitet skabes i høj grad online. Anerkend det. Tag det alvorligt og spørg ind til det. Foldede hænder Tessa!” (Red Barnet, Twitter, 1. januar 2021)

“Tak for talen, Tessa. Seksualitet og lyst er ikke skamfuldt. Hverken for drenge eller pige. Mænd eller kvinder. At slå skammen ihjel er frihedskamp.” (Johanne Schmidt-Nielsen, Facebook, 2. januar 2021)

“Jeg synes, at den er rigtig fed. Jeg er mega begejstret. … Jeg synes, det var dejligt, at hun fik mulighed for at give et stærkt supplement til statsministerens nytårstale.” (Helle Thorning-Schmidt, EB.dk, 2. januar 2021)



2. januar 2021

Mette F. om corona-pandemi: Historisk som 2. Verdenskrig, ‘Vores heltedåd er også det, vi ikke gjorde’

Hvis man ikke kommer ud i den friske luft, så risikerer man at glemme proportionerne. Man kan eksempelvis bilde sig selv ind at Sofie Linde er en frihedskæmper på linje med folk, der satte livet på spil under 2. Verdenskrig. Eller det at handle ind med mundbind eller udskyde en planlagt fest, har noget som helst med heltedåd at gøre, endsige minder om ‘livet under Anden Verdenskrig’. Er der en voksen tilstede?

Fra statsminister Mette Frederiksens nytårstale, sakset fra STM.dk – Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2021.

“God aften. Vi har taget hul på et nyt år. Og det kan kun blive bedre end det gamle. 2020 var et hårdt år. Et usikkert år. Pandemiens år. … Når tilværelsen skæres ind til kernen – liv og død – bliver det hele på en gang mere kompliceret og mere enkelt.

Vi vil fortælle om tiden under pandemien fra generation til generation. Ligesom mange af os selv blev fortalt om livet under Anden Verdenskrig. Det, vi gennemlever i denne tid, er historisk. …

2020 skriver sig ind i historien som et år, der har haft mange helte. På en helt særlig måde.

For vores heltedåd under pandemien er også det, vi ikke gjorde. At vi ikke gav hånd. At vi udskød en fest. Den måde at være ‘helt’ på ligger nok godt til os danskere. Vi er ikke til store armbevægelser. Men vi forstår at tage ansvar og passe på hinanden. Med alle de små handlinger, som summer op til den store bedrift.

… 2021 bliver bedre. Tak til alle i Danmark for indsatsen. Godt nytår!”

(Statsminister Mette Frederiksen, Marienborg, 1. januar 2021)

Sofie Linde er en sand frihedsheltinde. Det er ikke bare hendes kjole, der er endt på Nationalmuseet. Hun vil selv gå over i historiebøgerne på linje med modstandsbevægelsen under Besættelsen.” (Carsten Jensen, 30. december 2020)



1. januar 2021

Ellemann forklarer Støjberg-degradering: Hun afveg fra Venstre/venstrefløjens feministiske position…

‘Vi vil åbne Danmark, indadtil og udadtil’, forklarede Røde Kors’ Jørgen Poulsen i en valgreklame for Ny Alliance tilbage i 2007. Partiet ville have en uforbeholden internationalisme, og partidannelsen var overordnet en protest imod Dansk Folkepartis indflydelse på Fogh-regeringen. Foruden borgerlige blødhjerter, sås Kashif Ahmad og Mohammed Gelle. Begge forlod partiet kort efter valget. Ahmad blev senere byrådsmedlem for Hvidovrelisten, som han også droppede. Senere stiftede han Nationalpartiet, gik over til Alternativet, og er i dag aktiv i De Radikale.

Det var den partidannelse, der fik Uffe Ellemann-Jensens søn til at melde sig ud af Venstre. Onsdag var Jakob Ellemann-Jensen i Deadline, hvor han forklarede hvorfor det var nødvendigt at undsige Inger Støjberg. Hun var lidt for gode venner med støttepartierne, hun kritiserede Sofie Lindes MeToo-stunt, og anvendte ‘Trump-retorik’. Værdipolitisk er Ellemann-Jensen på væsentlige områder blot en venstreorienteret med slips.

Referat set hos DR Online – Ellemann sætter ord på dråberne, der fik det til at flyde over: ‘Dræn sumpen’, ‘feministisk hævntørst’ og selfies med andre partiledere.

“… Venstre-formandens bæger er blevet fyldt op i løbet af det seneste år, hvor hans næstformand flere gange har indtaget en helt anden position, end de linjer, Jakob Ellemann-Jensen som formand har tegnet for partiet.

– Vi så det i sommer, da en række af de blå partiformænd var ude med en relativ kras, både politisk og personlig, kritik af mig, siger han. …

– Der bad jeg Inger Støjberg om opbakning. I stedet blev det til reklamefilm med andre politiske partier og selfies med andre blå politiske partiledere. Det er ikke den slags opbakning, jeg har søgt, siger Venstres formand. …

Et andet eksempel på det dysfunktionelle makkerskab i Venstres formandskab stod til offentligt skue, da MeToo-debatten tog fart i kølvandet på tv-vært Sofie Lindes opsang til Zulu Awards.

Inger Støjberg sagde i den forbindelse til Berlingske, at ‘debatten er præget af feministisk hævntørst med så ekstremt meget vrede, at man er på vej til at sætte vigtige principper over styr’.

Jakob Ellemann-Jensen gjorde det efterfølgende klart, at han har en helt anden tilgang til den debat og gjorde det klart, at han ser det som godt, at kvinder træder frem, når de har haft oplevelser, der er aldeles uacceptable. Og at de kvinder skal tages alvorligt.

– Vi så det med MeToo, hvor jeg lagde Venstres linje. Den blev udfordret af næstformanden, så jeg var nødt til at korrigere den linje igen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det tredje og sidste eksempel handler om, at Inger Støjberg sagde, at hun vil ‘have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksen magtarrogance’ under en demonstration mod regeringen i november.”

(Collage: Ny Alliance-valgvideo, 2007)

Apropos: Jakob Ellemann-Jensens dråber (2007)

“For knapt ti år siden meldte Jakob Ellemann sig ud af Venstre. I starten af februar 2007. Dagen efter, at det var blevet offentliggjort, at den tidligere socialdemokrat og stærkt indvandrerkritiske Karen Jespersen havde meldt sig ind i Venstre og Venstre-folkene modtog hende med kyshånd. For Ellemann blev det dråben, men følelsen af ikke at høre til længere havde været der et stykke tid. Et voldsomt brud for en mand, der er født ind i partiet og opvokset med dets værdier.

Men der, i 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen havde været statsminister i seks år og hvor den udlændingepolitik, som Uffe Ellemann-Jensen havde holdt ud i strakt arm, var blevet en central del af partiet og hvor der blev jublet over at få Karen Jespersen ombord, fik Jakob Ellemann-Jensen nok og meldte sig ud.” (Fyens Stiftstidende, 8. januar 2017)


Ledig stilling hos ‘ETHOSLab’: “… a critical feminist methods Lab at the IT University of Copenhagen”

Et syret stillingsopslag fra ‘ETHOS Lab’ fra 2020, men hvis man kan læse ‘tykfobi’ på Teologisk Fakultet (AU), så kan man vel også forske på IT-Universitetet i København med udgangspunkt i ‘critical feminist methods’.

“The ETHOS Lab, founded in 2015, is a critical feminist methods Lab at the IT University of Copenhagen (ITU). It operates in close collaboration with the Technologies in Practice research group, one of Scandinavia’s largest interdisciplinary groups working on IT and Society. The ETHOS Lab sits within the University’s Business IT Department. ETHOSLab is currently looking to hire a full time Lab Manager to maintain and develop the Lab’s unique profile at the intersection of teaching, research and external collaborations. The proposed starting date is January 15, 2020 or soon thereafter.”

(Foto: Hr-manager.net)

Oploadet Kl. 17:35 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


7. december 2020

Mikael Jalving: “Den nye kønsforskning og museumsforvanskning er marxisme på nye flasker…”

Kvindemuseet i Århus skifter navn, fortæller Mikael Jalving, og kommenterer en bizar klumme af museets direktør Julie Rokkjær Birch. Sakset fra JP.dk – Derfor skifter Kvindemuseet navn: ‘Kvinde’ lugter af krænkelse og traditionelle kønsroller.

“‘Museer er ikke monumenter. De skal følge samfundsudviklingen,’ udtaler museets direktør, Julie Rokkjær Birch, som repræsentant for tidens progressive disciple i stat, kommune, kulturliv og akademia. Samtid og ‘frigørelse’ er godt, fortid er skidt, og museer lige så ‘flydende’ som køn, universiteter og sprog. Kultur er bare ‘røverhistorier’ og ‘fortællinger’, som direktøren understreger i en klumme i avisen.

… Julie Rokkjær Birch er en moderne leder, der skjuler sagens kerne, som er, at begrebet ‘kvinde’ ikke længere er acceptabelt i toneangivende identitetspolitiske kredse. …

Biologien er det første offer for den amerikanske syge. Den fortæller os ellers, at alle mennesker er født med et entydigt køn (undtagen en mikroskopisk gruppe hermafroditter). Det er akkurat på grund af de to entydige køn, at vi overhovedet eksisterer, for det kræver to køn at skabe liv. Nogle – ofte ganske ulykkelige – eksistenser føler sig som det modsatte køn. Fred med det. Men at nogle mænd gerne vil være kvinder og klæder sig og lever derefter, gør dem ikke til kvinder. Virkeligheden er given og fuld af politisk ukorrekte begrænsninger.

Den nye kønsforskning og museumsforvanskning er marxisme på nye flasker: Man vil ikke nøjes med at beskrive verden, nej, man vil omforme den. Lige siden Marx & co. er venstrefløjen gået gennem historien med en konstant iver efter at revolutionere alting. Først var det kapitalismen og den private ejendomsret. Så kom turen til nationale identiteter, slut, forbudt! Derpå var det den borgerlige kultur og dens institutioner, der skulle ødelægges.

Kampen mod det biologiske køn er en tak mere gak end de tidligere projekter. Vist kan man smadre nationale identiteter ved hjælp af masseindvandring, det er vi allerede godt i gang med. Men kønsidentiteter, forankrede som de er i biologiske, entydige køn? Ja, det afholder ikke vore dages projektmagere fra at forsøge. De er bare ikke forskere, men forkæmpere. Forkæmpere for den seneste venstrefløjsfantasi, der forhåbentlig vil lide skibbrud på virkelighedens klipperev.

(Julie Rokkjær Birch, Kvindemuseet, 2017; Foto: Youtube)

“Harry Styles’ projekt er et frigørelsesprojekt. Vi så det med kvinders hår under armene i 70′ erne og brug af skulderpuder i 80′ erne – nu er mændene klar til at sige: ‘Hey, vi kan være mænd på mange måder’. Det med køn bliver kun ‘noget farligt’, fordi det er svært. Vi er allermest bange for dét, vi ikke ved noget om. Kom ind i varmen, venner! PS: Det er vinter, og jeg har virkelig meget hår under armene. Jeg føler mig toplækker… (Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør)



2. december 2020

Venstreradikale kræver gratis menstruationsbind, og ‘tidssvarende, normkritisk seksualundervisning’

Det et højsæson for politisk idioti, og der er desværre ingen vaccine på trapperne. Åbent brev i Information af 133 kvinder anført af Underlivet-bloggeren Emma Libner og Mary Consolata Namagambe. Fornyligt bloggede jeg om førstnævnte, sidstnævnte husker nogen måske som Black Lives Matter-aktivisten der anklagede medierne for at uberettiget at hænge hendes venindes søn ud som voldtægtsforbryder. Tre års ubetinget fængsel fik han sidste år.

Vi er langt til venstre for den sunde fornuft, og havde de her identitetspolitiske aktivister ikke været en nødvendig målgruppe for røde dagblade, så var det aldrig kommet på tryk. Det handler ikke om hygiejnebind, men om at presse en radikal venstre-ideologisk dagsorden igennem. Fra Information.dk – 133 kvinder i fælles opråb: Menstruation er politisk, Peter Hummelgaard.

“Kære ligestillingsminister Peter Hummelgaard

Hvor er vi ærgerlige over at læse din reaktion på nyheden om, at Skotland som det første land i verden har taget en skelsættende beslutning om at gøre menstruationsartikler gratis for landets menstruerende.

… Ud fra dit opslag lader det til, at du har glemt, at menstruation er en kropslig erfaring, som halvdelen af befolkningen har, og som vi er mange, der i det daglige gør os umage for at håndtere, så̊ vi kan indgå̊ som produktive medborgere i det danske samfund. … Du har aldrig prøvet at stå̊ i en situation, hvor du har skullet vende hver en øre for at få råd til et bind eller en tampon, så̊ du kunne leve frit i din krop uden blodpletter på tøjet.

Menstruationsartikler er en nødvendighed for halvdelen af befolkningen. Os, der menstruerer, har ikke selv valgt, at vi gerne vil bløde…

… Vi kan ikke undgå̊ menstruation, uanset hvor meget vi gemmer den væk. Af samme grund overlapper menstruation med så̊ mange samfundssfærer og rejser vigtige spørgsmål om alt fra ligestilling mellem kønnene, uddannelse, sundhed, økonomi og miljø. Med andre ord: Menstruation er politisk!

Hvis du fortsat mener, at spørgsmålet om gratis menstruationsartikler lyder lige lovligt krast, vil vi gerne foreslå̊ et alternativ: Skotland startede for et par år tilbage med at gøre menstruationsartikler gratis i alle landets skoler. Danmark kunne passende gøre Skotland kunsten efter.

Og i samme ombæring sikre en tidssvarende, normkritisk seksualundervisning – noget vi efterhånden er mange, der har efterspurgt og ventet på i årevis.”

(Emma Liebner og Mary Consolata Namagambe mfl., Dagbladet Information, 1. december 2020, s. 17)

Oploadet Kl. 20:49 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


1. december 2020

J. Fritzen: “Jeg håber, at vi fremover også vil diskutere, hvordan mænd er ringere stillet i samfundet.”

Torsdag den 19. november var den internationale mandedag (og ‘minoritetsmandens kampdag’), men det var ikke noget der gav genlyd i medierne. Mænd skal bare tage sig sammen, kvinder skal hjælpes med særrettigheder. God kommentar af kandidatstuderende Johan Fritzen i Berlingske – Kvinder taler om glasloft – men hvad med mændenes betonkælder?

“Mænd udråbes som de store vindere i dagens samfund. Men vi er også de store tabere. … Det er svært at være uenig i, at kvinder skal have ret til på lige vilkår at udfylde alle stillinger, de stræber efter. Men kun at rette blikket opad, kun at fokusere på hvor kvinderne er forfordelt, er en ensidet tilgang. …

Mændene dominerer, groft sagt, både toppen og bunden af samfundet. Hvad enten det drejer sig om selvmord, levealder, utilfredshed med sit familieliv og sociale relationer, fængselsdomme, arbejdsulykker, hjemløshed eller stofmisbrug, er det et dårligt udgangspunkt at være mand.

Og det er endda inden, man medregner lovgivning i kvinders favør: Kun mænd tvinges til militærtjeneste og har ringere adgang til psykologhjælp og barsel. … Jeg håber, at vi fremover også vil diskutere, hvordan mænd er ringere stillet i samfundet.

End ikke denne ene dag om året vurderes mændenes rettigheder at være mål og middel i sig selv.
Lad os kæmpe for, at alle har lige rettigheder og muligheder i vort samfund. Det kræver, at vi inkluderer hidtil oversete fokusgrupper.

Grupper, der befinder sig i betonkælderen under vort samfund, og som skal styrkes med helt andre metoder end kønskvoter og offentliggørelse af lønninger. Men måske er det for deprimerende og abstrakt at tale om overdødelighed frem for lønsatser? Lad os nuancere debatten! …”

(19. november 2020: ‘Minoritetsmandens kampdag’ ved Mino Danmark; Foto: FB)

Oploadet Kl. 00:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper