5. november 2019

Venstreradikale Christine vil have ‘gratis’ hygiejnebind: “Menstruation er ikke et valg, man tager…”

BT har en historie om ‘Christine fra Tørring’, der mener det offentlige bør betale for hendes hygiejnebind, og minsandten om ikke Dansk Kvindesamfund og tildels ALternativet er med på ideen. BT fortæller ikke, at denne her Christine Vassaux Noe er tilknyttet revolutionære Solidaritet, hvor hun tidligere har luftet forslaget. Vi har således ikke at gøre med en frustreret enkeltperson, men en venstreradikal feminist fra det yderste overdrev.

Fra BT.dk – Christine irriteret over kvinde-udgift: ‘Det er træls og giver ingen mening’.

Det har været en kilde til frustration, når 24-årige Christine fra Tørring gennem årene har måttet købe bind og tamponer i sit lokale supermarked.

Ikke fordi hun er irriteret over at have menstruation. Men fordi hun mener, at det grundlæggende er absurd, at hendes menstruation skal koste hende eller andre kvinder så meget som en krone.

‘Det er træls, og det giver ingen mening, at kvinder skal betale det ekstra beløb. Menstruation er ikke et valg, man tager, så derfor kan jeg ikke se, hvorfor det skal være en økonomisk byrde,’ siger Christine Vassaux Noe:

‘Der er i forvejen stor forskel på, hvor meget mænd og kvinder tjener, og det bidrager til endnu større ulighed, at kvinder har den her ekstra udgift hver måned.'”

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


3. november 2019

26-årige Emilie i takketale på DR1: “Ned med patriarkatet og ned med det hvide overherredømme.”

Tidligere på ugen kom det frem, at Kronprinssese Mary bliver protektor for et større internationalt ‘LGBTI-arrangement’, der afholdes i København sommeren 2021. Meget apropos. så uddelte Kronprinsparret lørdag de årlige Stjernedryspriser ved et arrangement i Odense. Vinderen af den ‘Kulturelle Stjernedryspris’ blev sangerinden Emilie Molsted Nørgaard, der går under kunstnernavnet ‘Jada’. I slutningen af takketalen gik hun til angreb på det postulerede ‘hvide herreoverdømme. Mary smilede anstrengt, mens publikum klappede. 26-årige Emilie fra Bisserup fik sine femten minutter…

“‘Ned med patriarkatet og ned med det hvide herreoverdømme,’ proklamerede hun fra scenekanten med et stort smil og en knyttet næve.

‘Jeg mente det helt alvorligt,’ lød det efterfølgende fra sangerinden, som uddybede, at man godt kan være kongehustilhænger og mene, at det hvide herreoverdømme skal ned.

‘Jeg ser dem egentlig som allierede,’ lød det fra den 26-årige prisvinder.” (BT, 2. november 2019)

(‘Jada’ og Kronprinsesse Mary, Odense, 2. november 2019)

Oploadet Kl. 19:55 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


1. november 2019

Feminist: Dele af venstrefløjen bifalder en kønsideologi, hvor ‘følelser’ trumfer ‘observerbare forhold’

Kønsdebatten på den yderste venstrefløj er underholdende. Her et uddrag af en længere artikel af Amanda MacLean, der er oversat til dansk fra trotskistiske Weekly Worker. Set hos Dagbladet Arbejderen – Kønsideologi er baseret på fejlbehæftet videnskab.

“Lad mig starte med at give nogle få eksempler på kønsideologiens nylige landvindinger:

I 2019 tillod Boston Marathon folk, der var ‘tildelt mandligt køn ved fødslen’, at stille op som kvinder, selvom de hverken var under hormonbehandling eller opererede.

Store dele af venstrefløjen accepterer og efter-plaprer ukritisk en ideologi, hvor individets subjektive følelser vinder over objektivt observerbare forhold.

Martina Navratilova, lesbisk fortaler og tennisstjerne, blev droppet af en LGBT+ sportsorganisation, fordi hun stillede spørgsmålstegn ved inklusion af mænd i kvinders elitesport.

I Canada er 16 kvindelige kosmetologer blevet sagsøgt for at nægte at voksbehandle penis og testikler på en, der angiveligt er transkvinde.

Phillip (alias Pippa) Bunce, administrerende direktør ved Credit Suisse og – ifølge sin twitterprofil – en ’stolt far og ægtemand”, er pt. nr. 21 på outstanding.orgs liste over de 50 mest succesrige erhvervskvinder, og fik sidste år en tilsvarende hædersbevisning af Financial Times.

… Venstrefløjens svar har ikke været at gå på barrikaden for lesbiske og andre kvinders og pigers rettigheder. I lighed med alle de politiske mainstream-partier har den i stedet undertrykt debatten og stemplet enhver, der stiller spørgsmål eller giver udtryk for bekymring, som transfobisk, indskrænket og, sært nok, fascistisk.

Der er ikke nogen debat. Transkvinder er kvinder, transmænd er mænd, ikke-binære køn er ægte og gyldige. Hvis man så meget som stiller spørgsmålstegn ved disse udsagn, hævdes det at være en trussel mod transkønnedes blotte eksistens.

… Debattens intensitet skyldes kønsideologernes hårde insisteren på, at transkvinder bogstaveligt talt er kvinder. Ikke ‘æreskvinder’ eller mænd, der lever som kvinder, eller som ligner kvinder – som det har været den gængse opfattelse hidtil – men bogstaveligt talt kvinder. Vi får at vide, at transkvinder er en kvindetype på præcis samme måde som sorte, handicappede eller lesbiske kvinder er det. Derfor er det at ekskludere transkvinder fra kvinders rum og rækker moralsk set det samme som at ekskludere sorte eller handikappede kvinder. Som konsekvens heraf fik Vancouvers Rape Relief Centre, som kun er tilgængeligt for kvindelige klienter, i marts fjernet sin økonomiske støtte, da den transkønnede aktivist Morgane Oger argumenterede på præcis denne måde.

… Var Ogers succes med at udfordre Vancouvers Rape Relief Centre rimelig? Det kommer an på, hvad du lægger i ordet ‘kvinde’. Eller for den sags skyld i hunkøn og hankøn. … Ifølge Oger er den biologiske kvinde en myte. De, der indtager den modsatte holdning, insisterer på, at ordbogens definition beskriver virkeligheden: En mand er et voksent menneske af hankøn, og en kvinde er et voksent menneske af hunkøn.

Men en vigtig kerne i kønsideologernes argument er, at en transkvinde er en kvinde, og altid har været det, uanset om vedkommende tager hormoner eller gennemgår operationer. Med andre ord: en intakt mand er bogstaveligt talt en kvinde, hvis han selv tror, han er det. Det baseres på hans selvoplevede ‘kønsidentitet’, som påstås at være en pålidelig indikator på køn, og som hævdes at være uafhængig af det biologiske køn.

Det faktum, at store dele af venstrefløjen ukritisk accepterer og efterplaprer en ideologi, hvor individets subjektive følelser vinder over objektivt observerbare forhold, er et tegn på, at vi har opgivet den fysiske, materielle realitet som vores politik er baseret på, og erstattet den med en subjektiv individualisme som er fremmed for enhver klasse-baseret analyse.

Biologisk køn er stadig en af de store globale undertrykkelsesakser: Pigefostre aborteres selektivt, kvinder slavegøres og handles i prostitution, pigers kønsorganer skamferes og syes sammen, piger i fattigdom nægtes uddannelse – alt sammen på grund af deres køn. De nigerianske piger fra Chibok blev ikke spurgt, hvordan de identificerede sig, før de blev kidnappet og voldtaget. Hvis man ikke anerkender biologisk køn, bliver det umuligt overhovedet at omtale sexisme og ikke mindst at forstå eller bekæmpe det.

Venstrefløjen må holde op med at lade som om, at biologisk køn hverken eksisterer eller har en betydning. Den biologiske kvinde er ikke en myte – hun er virkelig, hun er her – og hun er vred.”

(Phillip Bunce, administrerende direktør i Credit Suisse. En af klodens 50 mest succesrige forretningskvinder)

Oploadet Kl. 00:31 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


25. oktober 2019

Mica Oh om halloween-udklædninger: “Det er typisk for hvide, at de vil gøre, hvad der passer dem…”

Berlingske har talt med Mica Oh, der er forvirret på et højere plan. Hun er postergirl for noget så eksotisk som ‘Center for Forebyggelse af Eksklusion’ (CFE), men er, som det fremgår herunder, racist i ordets egentlige betydning. Fra Berlingske.dk – Mica Oh holder øje med, om din halloween-udklædning er krænkende: ‘Det er typisk for hvide, at de gør, hvad der passer dem’.

“Berlingske fik fat i Mica Oh, der fortæller, at hun for tiden er ved at forberede undervisningsmateriale til skoleklasser og lærere om, hvordan man undgår respektløs behandling af minoritetskulturer.

Hvad er der galt med at klæde sig ud som indianer, asiat, sort eller inder?

‘… Det er for eksempel ikke særlig sjovt for en indianer at se hvide mennesker lege indianere, når der findes en lang smertefuld historie om hvide, der undertrykker indiansk kultur, og som stadig undertrykker de indfødte amerikanere.’

Men hvad er der galt med at klæde sig ud som Pocahontas? De fleste opfatter vel Disneys Pocahontas som en nogenlunde respektfuld skildring af indianernes kultur?

‘Synes du virkelig, at Disney skildrer indianernes historie med respekt? Det tror jeg så er et spørgsmål om, hvilke øjne der ser. Jeg ser Pocahontas-filmen med en sort kvindes øjne, en sort kvinde, som rent strukturelt også selv er undertrykt. …’

… ender vi så ikke med en verden, hvor alle kulturer skal leve adskilt? Kritikere vil sige, at det umuligt at afgøre, hvornår man bruger en kultur og hvornår man misbruger en kultur?

Det er typisk, at hvide kommer med det argument. Men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være så svært at påskønne hinandens kulturer samtidig med, at man sætter de grænser, der er udtryk for respekt. Det er typisk for hvide, at de vil gøre, hvad der passer dem, i stedet for først at lytte til de mennesker, der føler, at de bliver behandlet respektløst. …’

… må små hvide piger ikke klæde sig ud som Jasmin, hvis de har det behov?

‘Ja, men har de det behov? Små piger har jo først og fremmest et behov for at lege prinsesser, og hvis de har et særligt behov for at være Jasmin, så kan forældrene jo passende forklare dem, at det er en bedre idé at klæde sig ud som Tornerose. …’

Hvad mener du så er acceptable former for udklædninger for en hvid dansk familie?

‘De kan for eksempel klæde sig ud som fiktive væsener som Fedtmule, Anders And eller Minnie Mouse. Du kan også klæde dig ud som et græskar. …'”

(Mica Oh aka ‘Den Intersektionelle feminist’, Facebook, 16. oktober 2019)

Oploadet Kl. 00:17 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


22. oktober 2019

Jonna fra Varde ville hjælpe afrikanere, hetzes af venstreradikale: “De brugte ord, jeg måtte google.”

Centralt i hetzen mod Jonna fra Varde er blandt andet venstreradikale Mary Consolata Namagambe og den ligeså vanvittige venstreradikale Mica Oh, der ‘underviser i strukturel racisme og kulturel appropriation’ på Københavns Universitet. Kommentar af Geeti Amiri i Ekstra Bladet – ‘Når først en flok überrøde feminister…’

“En godtroende Jonna Jul Gudmundsen skal rejse til Nigeria i forbindelse med et projekt om uddele hygiejnebind til skolepiger, så de også kan komme i skole i menstruationsperioden.

I den forbindelse skriver hun derfor en naiv efterlysning på Facebook. Hun indsamler gamle, dog vaskede, trusser til unge nigerianske kvinder, der udover at mangle hygiejnebind, også mangler de fandens trusser at lægge et bind i.

… hvad Jonna Jul Gudmundsen ikke havde regnet med, var at en flok feminister ville se sig vrede på hende, for hvad bildte hun sig ind som cis-kønnet, hvid kvinde at efterlyse brugte trusser på vegne af nigerianske kvinder. Jonnas efterlysning var angiveligt et skoleeksempel på hvid privilegieblindhed, hvor den hvide kvinde er blind for egne saviour-komplekser og taler på vegne af nogen kvinder, der ikke selv har bedt om hjælp.

… Den stakkels Jonna blev hængt ud i en online gabestok og måtte trække halvt i land.

For guderne skal vide, at når først en flok überrøde feminister har besluttet sig for at se sig vrede på en, er der ikke rigtig nogen vej udenom.”

(TVsyd, 20. oktober 2019: Indsamling af trusser stak af på Facebook: – De brugte ord, jeg måtte google)

“Der har været mange negative kommentarer, hvor nogle har kaldt mig mange grimme ord. Jeg var faktisk nødt til at google nogle af ordene, for jeg kendte dem ikke i forvejen.” (Jonna Jul Gudmundsen)

Oploadet Kl. 23:52 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


19. oktober 2019

Set på rasteplads i multikulturelle Holland: ‘Woman only’-parkering

En Uriaslæser var sidste weekend i Holland, og tankede kaffe på en rasteplads. Til højre var der parkering for handikappede, til venstre ‘Woman only’. I et multikulturelt land skal man regulere, kontrollere og lovgive sig ud af problematikker, der var utænkeligt for få år tilbage. I den såkaldte Global Gender Gap Report (2018) er Holland nede på en 27. plads, så der er plads til forbedringer. Større parkeringsbåse, videoovervågning, opvarmet asfalt?

(Holland, 13. oktober 2019; Fotos: Tilsendt)

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


18. oktober 2019

Musiker: Ikke sikker på at jeg har ret til at være deprimeret, “.. fordi jeg er en hvid og ciskønnet mand”

Fænomenet er velkendt, og velsagtens en medvirkende årsag til at elitens børn drages mod det venstreradikale miljø. Et kulturelt betinget selvhad, der tøjles med en kamp for ‘marginaliserede, for ‘arbejderklassen’. Den for mig ukendte James Blake skriver i essayet herunder, at han i sin ungdom følte at han havde ‘the sensitivity of a female but in a male’s body’, og det kommer ikke som en overraskelse, at han i dag er gift med den feministiske aktivist Jameela Jamil. Det minder lidt om den ikoniske scene i ‘Blomsterbørns børn’ (1984), hvor en ung Michael J. Fox, besnæret af kvindelig ynde springer ud som feminist: “I am a woman.”

Essay af James Blake hos forlaget Penguin – ‘How can I complain?’ (via DR online)

“It’s especially easy to poke fun at the idea that a white man could be depressed. I have done it myself, as a straight white man who was depressed. In fact, I still carry the shame of having been a straight white man who’s depressed and has experienced suicidal thoughts. And still, when discussing it with most people, I will play down or skirt around how desperately sad I have been…

I wanted people to know how I felt, but I didn’t have the vocabulary to tell them. I have gone into a bit of detail here not to make anyone feel sorry for me, but to show how a privileged, relatively rich-and-famous-enough-for-zero-pity white man could become depressed, against all societal expectations and allowances. If I can be writing this, clearly it isn’t only oppression that causes depression; for me it was largely repression.

I’m still not sure I fully believe I am entitled to be depressed or sad at all, because I’m white and cisgender and male, and life for people like me is undoubtedly the easiest of any group. But my privilege didn’t make me want to stick around, and it makes me feel even more embarrassed for having let myself go. …

When the delusional mental force field of whiteness finally popped (the ‘psychosis’ of whiteness, as Kehinde Andrews puts it, which most white people are still experiencing – I was still able to reap the now obvious benefits of being white, straight and male but without the subconscious ability to ignore my responsibility to the marginalized), I started having the uncomfortable but rational thought that my struggle was actually comparatively tiny, and that any person of colour or member of the LGBTQ+ community could feasibly have been through exactly the same thing and then much, much more on top of that. A plate stacked until it was almost unmanageable. For me it became embarrassing to mention my child’s portion of trauma and sadness. …

I for one felt like Donald Trump, starting with $413 million and ending up broke and lying about my tax records. Maybe then it’s no surprise that so many disaffected white men identify so deeply with him. (It should be noted that I absolutely don’t.) That and our shared love of doing anything we want and saying whatever we like without consequence to ourselves.

That shared love has rightly led to a debate about what white males are entitled to say and do. I believe we’re entitled to no more than anybody else, which at this point requires a lot of listening and rebalancing. I also believe everybody is entitled to pain, no matter how perceptibly or relatively small that pain is. I don’t want the shame around depression and anxiety in privileged people to become worse any more than I want it for the marginalized. Because without addressing that pain we end up with more cis-gendered white male egomaniacs who bleed their shit on to everybody (and some of them will write albums about it).”

(Michael J. Fox som Alex P. Keaton i Family Ties, s2e15, 1984: “I am a woman”; Youtube)

“Jeg er stadig ikke sikker på, at jeg har retten til at være deprimeret eller trist, fordi jeg er en hvid og ciskønnet mand, og fordi livet for mennesker som mig uden tvivl er det nemmeste.”

“Jeg begyndte at have den ubehagelige men rationelle tanke, at min kamp faktisk var relativt lille, og at mennesker med en anden hudfarve eller seksualitet end mig kunne have gået igennem nøjagtig det samme som mig, bare med alt muligt oveni.”

Oploadet Kl. 13:26 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


15. oktober 2019

Susanne Staun til ‘Transkirken’: “… ingen mand… bliver kvinde, bare fordi han siger, han er kvinde.”

Susanne Staun er feminist, men trods alt reflekterende. Fint bidrag til ‘lesbiske feminister vs trans’-debatten kan læses hos POV International – Transaktivismens dødeblik: Underkast dig eller bliv udstødt.

“Selvom transideologien hævder, at man er, hvad man selv synes, man er, så er de nøgne kendsgerninger ikke helt enige. Hvis en stor bryggerhest af en havnearbejder pludselig identificerer sig som kvinde og i den anledning tager et par halskæder og en kjole på, så har vi andre altså også noget at skulle have sagt, fx: ‘Du er ikke en kvinde.’

Og mindre kan skam gøre det, for ingen mand, uanset hvor feminint han præsenterer sig, bliver kvinde, bare fordi han siger, han er kvinde. Dette udsagn er det ultimativt mest strafbare ifølge Transkirken. Amen.

Den veritable hetz, der udspiller sig mod mennesker, der ikke køber transideologien, er omfattende og strækker sig fx også til de mennesker, der senere fortryder deres kønsskifte. De er faktisk de ultimative forrædere, men deres rækker siges at være både betydelige og voksende. Og hetzen når ud til de apolitiske transer, der bare gerne vil være i fred og håber, at transbevægelsen snart klapper kaje…

Organet for den patologiske venstrefløj, Konfront, dækkede den nylige happening foran Kvindehuset og forklarer her, at de lesbiskes synd har et navn, bio-essentialisme, som bl.a. er en beskrivelse af mennesker, der ikke mener, at en penis kan være et kvindeligt kønsorgan. Dette klistermærker hænger derfor også på Kvindehuset:

(“… og der findes transfober uden tænder”; Foto: Facebook)

… Til omskolings- og transskåneformål har en fjerde amerikansk importvare nu også slået rod blandt transaktivister, nemlig browserudvidelsen Shinigami-eyes, med hvilken man kan klassificere og monitorere både personer og online-sites som enten transuvenlige (røde) eller transvenlige (grønne) … Shinigami eyes er en reference til en anime, en japansk tegneserie Death Note, om den japanske dødsgud og en dybt narcissistisk ung mand ved navn Light, som får evnen til at dræbe alle, han vil af med ved simpelthen at kigge på dem og skrive deres navne i gudens notesbog.

… Så sæt i gang med at male hele Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet rødt, én gang for alle. Glem ikke Datalogisk Institut, heller ikke Institut for Matematiske Fag, begge nogle fælt binære steder fyldt med binære talsystemer og eksakt videnskab, hvor 2 + 2 = 4, og hvor folk, der føler, at 2 + 2 = 5 ekskluderes.

Oploadet Kl. 09:15 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


8. oktober 2019

Transaktivister vs lesbiske feminister: “Det er ikke transfobisk at have en genital præference…”

‘En koalition af aktivister mod transfobi’ fortæller på Konfront.dk, at de lørdag blokerede indgangen til Kvindehuset, hvor lesbiske feminister havde planlagt et arrangement. Der skulle ikke været en platform for ‘bio-essentialistiske’ ‘cis-lesbiske’, de såkaldte TERFs (‘Trans-Exclusionary Radical Feminists’). Revolutionen æder sine børn, og det er om ikke andet, så i det mindste god underholdning. Beretning af en lesbisk feminist, sakset fra Facebook.

“Kære kvindehusgruppe ..jeg bliver nødt til at dele denne oplevelse med jer alle, fordi jeg synes det kommer os alle ved. I går da vi (gruppen lesbiske feminister) ankom til kvindehuset, for at have det møde vi havde booket os ind til. Blev vi mødt af en låst port, med formummede unge mennesker bag gitteret og sort-hvide bannere der hang ud fra vinduerne på 2 sal.og blev forment adgang.

Vi blev fotograferet både med kamera og mobiltlf. Den eneste der ikke havde tørklæde for ansigtet var deres talspersonen Justice .. Hun stod uden for, og jeg spurgte hende hvem de var, og hvorfor de ville forhindre os i at holde vores møde. Hun ville ikke svare på hvem de var, men sagde noget om, at der jo var mange ting der kørte i grupper på nettet. Til det andet svarede hun at de vidste at i vores gruppe var der mange kendte transfober !!

Jeg prøvede at snakke med hende om at der er mange forskellige former for feminisme i dag. Og fordi at man er kritisk overfor den aggressive form for transaktivisme behøver man ikke at være transfob og at det faktisk er både legitimt og normalt at have forskellige feministiske holdninger, og måske var det bedre at mødes og snakke om det hele, end at gribe til den form for ‘latterlig’ aktion. Hun og jeg blev ikke enige, jeg kunne faktisk godt lide hende, men måtte også sige at det for mig var nærmest tragikomisk at blive udelukket fra kvinde huset, når jeg og mange af de andre i gruppen havde været med til at tage/ besætte det første kvindehus. og så især i en aktion af en en gruppe af ‘ukendt’ køn…der ikke var tilknyttet kvindehuset og som kun havde transfokus.

….Hvem er det der synes det er i orden med sådan en aktion ? Det er jo absolut ikke i orden, at forhindre en gruppe af lesbiske kvinder i at holde deres i lang tid annoncerede møde i kvindehuset. Og med fare for at lyde træt og gammel, så er forsøg på samtale med dem lidt som at prøve at snakke med nogen der bare skriger ‘alle dem der ikke hopper er transfober, alle dem der ikke hopper er transfober’ (Kirsten Johnsen Stick, 6. oktober 2019)

(‘Transaktivister’ blokerer Kvindehuset: ‘Support your sisters not your sisters’)

Kvinder med kvindelig biologi har ret til rum uden tilstedeværelse af ‘kvinder’ med mandlig biologi, og det må de biologiske kvinder helt selv bestemme hvor grænserne skal gå for. Alt andet er kvindeundertrykkende og antifeministisk. … For eksempel er det 100% kun kvinder med kvindelig biologi, der har ret til at definere hvad en lesbisk er, og de har selvfølgelig også ret til at holde arrangementer, der kun er for kvinder med kvindelig biologi. Det er ikke transfobisk at have en genital præference, og at indrette sin organisation efter det.” (Jette Vellet)

“Lesbiske der gør sig til dommere over hvem der må identificere sig som kvinder og ekskluderer disse er undertrykkende. Og transfobiske.” (Line Nybro Petersen)

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


13. juli 2019

Tom Jensen om venstrefløjens socialkonstruktivisme: “… symbolpolitik findes ikke kun på højrefløjen”

Fredagens sene Deadline var ret langt angreb på amerikanske Foxnews, der ikke bare er højreorienterede, men ligefrem går i rette med venstrefløjen. DR behøver ikke angribe Jyllands-Posten eller Berlingske, for det eneste borgerligt ved dagbladene er enkeltstående opinion. En leder i Jyllands-Posten om muslimers manglende integration, eller et angreb på socialkonstruktivismen. Leder i Berlingske af Tom Jensen – Nej, ord skaber ikke bare virkeligheden.

“Diskussionen om, hvad man skal kalde dette eller hint, herunder boligområder med mange indvandrere, muslimske borgere, parallelsamfund og mange på overførselsindkomst, bliver først et problem, hvis man bilder sig ind, at det er ordene, der skaber virkeligheden.

Det er en omsiggribende forestilling på den identitetspolitiske venstrefløj, at det forholder sig således. Det ser man ikke kun på udlændingeområdet, men i lige så høj grad i kønsdebatten. Hvis man således identificerer sig som kvinde, da kan det overtrumfe den biologiske kendsgerning, at man fysisk set er en mand.

… Hvis vi taler om tingene på en anden måde, så forandrer de sig alene derved. Alt er en konstruktion. Alt er kulturelt og socialt skabt og betinget og kan derfor ændres kulturelt og socialt – herunder gennem sproget.

Det er vigtigt at holde sig for øje, hvis man drømmer om, at ghettoernes problemer forsvinder, hvis vi holder op med at kalde disse boligområder for ghettoer.

Det er ikke sådan, at problemerne med parallelsamfund forsvinder, blot vi taler om dem på en anden måde. Havde det været sådan, ville integrationsudfordringerne i de udsatte boligområder i Sverige, hvor udlændingedebatten gennem årtier har haft en helt anderledes forsigtig for ikke at sige berøringsangst karakter end i Danmark, vel være betydeligt mindre. Det er ikke tilfældet. Spørg blot i Malmø eller i adskillige bydele rundt om Stockholm.

symbolpolitik findes ikke kun på højrefløjen. Venstrefløjsudgaven kommer indsvøbt i den illusion, at blot vi ikke taler for grimt om alt det besværlige og grumme, så går det nok væk af sig selv.”

(En boligblok i Linköping, Sverige, 7. juni 2019; Foto: Quillette)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper