17. marts 2020

Klaus Ewald: Den politiske venstrefløj har “… sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder”

To læseværdige klummer af advokat Klaus Ewald, der har læste Georg Orwall, og har gjort sig en række observationer. Ikke noget banebrydende nyt, men fint opsat og pædagogisk forklaret. Set hos 24NYT – Europa som Animal Farm – Del I.

“Når ideologier som konservatisme, liberalisme og socialisme udviskes i deres oprindelige indhold, når de i stedet tvistes til at blive ensrettet i den politiske korrektheds navn, så er der tale om eksakt samme begrebsforvridninger som Orwell beskrev socialismen i Sovjetunionen blev udsat for. At man som nationalkonservativ kan være uenig i, at et socialistisk samfund kan opfylde de karakteristika, der kendetegner de europæiske lande, det må man lade ligge.

Men, min påstand er, at den politiske venstrefløj i Vesteuropa har formået at Orwellisere den politiske verdensopfattelse på samme måde som Stalin og kammerat Napoleon gjorde i virkelighedens og i skønlitteraturens verden. De indledende Orwell-citater kan anvendes over for den måde, hvorpå det er lykkedes den politiske venstrefløj at få sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder, og hvor sandheden undertrykkes, fordi magthaverne kun kan holde sig ved magten ved at holde sandheden skjult. Magthaverne vil gøre alt for at få lukket munden på dem, der søger at få virkeligheden beskrevet som sandheden. Ellers ved de, at de vil blive holdt ansvarlige.

I dagens debatbillede i politik og medier har den politiske virkeligheds pfattelse udviklet sig på en sådan måde, at saglig kritik af masseindvandringens skadelige indvirkning på de europæiske samfund affærdiges som racisme. At begrebet racisme dækker over en opfattelse af, at nogen racer er mere værd end andre, mens saglig kritik af migrationens indvirkning kan påvises på Europas kulturelle, økonomiske og åndelige ophav, det er underordnet i den begrebsverden, den politiske korrekthed har sit afsæt i.

At saglig kritik kan tage afsæt i en patriotisk opfattelse og ikke i en racistisk, det er for så vidt ligegyldigt for de politisk korrekte.”

(George Orwell, Animal farm, 1945)

“Socialisterne er pr. definition internationalister. Hele den socialistiske verdensopfattelse bygger på alle folkeslags lighed og ligeværd samt på opfattelsen af, at proletariatet skal frigøres fra magthavernes åg. Når denne verdensopfattelse assisteres af den totalitarisme og voldsparathed, som socialisme og kommunisme ikke kun har indbygget, men er funderet på, så har man baggrunden for, at vi i vor tid oplever, hvordan selv konservative og liberale tænkere og politikere lader sig voldføre af den politiske korrekthed. Politisk korrekthed bortjager sund fornuft og kritisk indstilling. …

Konklusionen er den, at ingen mere end George Orwell har været mere leveringsdygtig i at kunne beskrive magtorganers og politiske lederes fælles karakteristika. Europas nuværende ledere fra det yderste venstre til langt ind i de borgerlige rækker er forpestet af samme ensrettede opfattelse af, at Europa under et skal transformeres til et utopisk mangfoldighedsparadis, ikke et, hvor løver og gazeller græsser side om side på savannen, men et Europa, hvor den islamiske udemokratiske og på alle måde u-Europæiske åndsopfattelse skal kunne leve side om side med en stadig svindende europæisk befolkningsandel.” (Europa som Animal Farm – Del II)



30. november 2019

Fredericia, ca. 1900: Religiøse minoriteters ‘foretrukne bosættelser’, ønskede ‘at bo tæt ved’ trosfæller

Multikulturalisterne griber fra alle hylder, når de en sjælden gang ikke bare angriber det modsatte synspunkt, men ligefrem forsvarer den fortsatte indvandring. De fortæller at boligpolitikken har slået fejl, og at danske udvandrere skam også lever i enklaver, såsom Danevang i Texas. Enten er det vores skyld, eller også er vi ligeså slemme selv, så at sige. Det første er en bekvem efterrationalisering, og det sidste en banal konstatering om menneskets væsen, der isoleret set burde være et argument imod masseindvandring og multikultur.

Her en skematisk angivelse af religiøse minoriteters ‘foretrukne bosættelser’ i Fredericia ca. 1870-1900. Det tog mere end 200 år at assimilere jøder, katolikker og reformerte kristne, selvom det i antal drejede sig om relativt få personer. Eksempelvis var der 1770’erne, 100 år efter de fik lov til at bosætte sig i Fredericia, blot 150 jøder i fæstningsbyen. Hvis den islamiske indvandring fortsætter, og demografien fortsat eskalerer udviklingen, så er der intet Danmark at assimilere sig ind i om 200 år. At påstå andet er sofisteri.

“Helt op til omk. 1900 ønskede jøder, katolikker og reformerte at bo tæt ved andre medlemmer af samme menighed.” (Fredericiahistorie.dk)

(Fredericia Museerne, 24. November 2019)



2. august 2019

Tyskland: Demografiske forskydninger fremskyndes, 28-årig kosovarer, far til ni, skubber Anja i døden

Som dem gode Mark Steyn ofte påpeger, så afgøres Europas skæbne ikke af terrorangreb, tilfældig gadevold eller lignende. Det er blot symptomer på et Europa uden kristne europæere. Tyskland er med masseindvandringen et godt bud på hvordan fremtidens Europa bliver, også i gemytlige Danmark. Der har været flere markante historier fra vort sydlige grænseland de senere dage, for når vi taler tilvandret kriminalitet er det aldrig agurketid.

Lørdag den 20. juli skubbede 28-årige Jackson B. (serber med kosovo-aner) 34-årige Anja ned på banelegemet i Voerde (ved Duisburg) – dræbt for øjnene af sin mand. I mandags skete det igen. 40-årige Habte Araya (eritreaner bosat i Schweiz) skubbede en 40-årig mor og hendes 8-årige dreng ned på skinnerne i Frankfurt am Main. Moderen så sit barn dø. Han forsøgte også at skubbe en 78-årig kvinde i døden. For to år siden var han rollemodel i en brochure om integration.

(40-årige Habte Araya i brochure udgivet af ‘Schweizerischen Arbeiterhilfswerks’, 2017)

I onsdag var den gal igen. En af Angela Merkels gæster, en 28-årig syrer ved navn Issa Mohammed går amok med et sværd på åben gade i Stuttgart, og myrder en 36-årig mand (Kasakhstaner). Mandens 11-årige datter så på. Gerningsmanden var muligvis palæstinenser fra Jordan. Alt sejler. Også i Tyskland.

(28-årige Issa Mohammed, i færd med at myrde anden indvandrer efter banalt skænderi)

“Den skaldede mand står med begge hænder på sværdet. Igen og igen slår han på sit offers livløse krop. Et sidste hug med sværdet, og han skærer armen af sit offer. (Bild via EB.dk)

Kokain, Koran eller bipolare lidelser, skubber i samme retning, men ændrer ikke på det essentielle. Der bliver flere af dem, og færre af os. 28-årige Jackson B., som stod for det første af de nævnte drab, er ifølge Bild ‘neunfacher Vater’. Manden har NI børn som 28-årig.

Oploadet Kl. 12:37 af Kim Møller — Direkte link78 kommentarer


14. juli 2019

Demografisk viden anno 2005 = Normalisering af ‘den globale højreekstremistiske konspirationsteori’

Tilbage i 2005 skrev videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard i Berlingske, om hvorledes “‘Danskere’ bliver en minoritet i Danmark”. Kilden var lektor i demografi ved Københavns Universitet, Hans Oluf Hansen, der med baggrund i ‘matematik og sandsynlighedsregning’, sluttede at tendensen var klar: Folk med udenlandsk herkomst kan om mindre end 100 år komme til at ‘udgøre et flertal’. Det vil forandre Danmark – “… vi bør kende tallene.”

(Lars Henrik Aagaard, Berlingske, 20. august 2019: ‘Danskere’ bliver en minoritet i Danmark’)

Udviklingen kan de fleste byboere konstatere ved selvsyn, og ønsker man ikke fortløbende befolkningsudskiftning, så må man naturligvis bekæmpe det politisk. Den slags går naturligvis ikke i 2019, hvor selv journalister hos borgerlige aviser, rask væk anvender den yderste venstrefløj som kilde mod enhver form for kulturkonservatisme. Nyd blot hvorledes ‘feature’-journalist Line Tolstrup Holm intet problem har med venstreradikale Redox, kommunisten Jan Hoby eller et organ som ‘Institute for Strategic Dialogue’, der med letbenet intellektualisering gøder jorden for den anti-nationale venstrefløj.

Fra Berlingske.dk – Rapport: Den ekstreme højrefløjs sprogbrug siver ind i mainstreampolitik.

“Massakren i Christchurch var uhyrlig, skriftet virker i lange passager rablende, og bagmandens gerninger blev naturligvis bredt fordømt. Men det tankesæt, Christchurch-terroristen bekender sig til, bliver promoveret så effektivt og omfangsrigt online af højreorienterede kræfter – særligt på sociale medier – at begreberne er i færd med at blive normaliseret. I hvert fald har de fundet vej til mainstreampolitik i blandt andet Italien, USA, Storbritannien, Tyskland, Ungarn – og Danmark.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Institute for Strategic Dialogue (ISD) – en London-baseret organisation, som rådgiver såvel techgiganter som regeringer om indsatsen mod global ekstremisme. …

Kortlægningen viser, hvordan onlinereferencer til ‘den store udskiftning’ er mere end fordoblet i antal de sidste fire år. … Teorien om ‘den store udskiftning’ stammer fra en af den ekstreme højrefløjs favoritideologer, den franske politolog Renaud Camus. Han udgav i 2012 en bog med samme titel, på fransk ‘Le Grand Replacement’. … bygger på en dystopisk fortælling om, at den vestlige kultur og etnicitet er truet på sin eksistens – ikke bare af indvandring, men også af vores eget kulturelle fordærv.

… Analysen fra ISD viser, at højreekstreme bruger de store sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube til at sprede deres budskab til et nyt publikum, mens allerede tilknyttede sympatisører udveksler propagandamateriale på netværk såsom 4chan og Gab. Her foregår der ifølge rapporten en foruroligende omfattende og hastig radikalisering.

… En, som er faldet over rapporten fra ISD, og som godt kan se ligheder, er Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger. På Twitter skrev han for nylig, at ‘VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har med deres breve til flygtninge og indvandrere om, at de kan få penge til remigration, skrevet sig ind i normaliseringen af den globale højreekstremistiske konspirationsteori’ (om den store udskiftning, red.).

I rapporten fra ISD opfordrer forskerne til, at regeringer og de store techfirmaer gør mere for at stække spredningen af højreorienteret propaganda online.

(ISD, ‘The Great Replacement’: The Violent Consequences of mainstreamed extremism, 2019)

Citater

“På et tidspunkt, formentlig mod slutningen af dette århundrede, ser kurverne så ud til at løbe sammen. Dermed vil nationen stå i den interessante situation, at mennesker af udenlandsk herkomst vil udgøre majoriteten i samfundet.” (Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard, 2005)

“Det er uafvendeligt, at der vil være færre ‘oprindelige’ danskere… De føder simpelthen ikke tilstrækkeligt mange børn til at kunne erstatte dem, der dør. På samme måde er det trods den restriktive udlændingepolitik uafvendeligt, at indvandrere og deres efterkommere vil komme til at udgøre en stadigt stigende del af befolkningen. Det er et af tidens absolut største dilemmaer. Hvordan skal vi tackle den udvikling? (Lektor Hans Oluf Hansen, 2005)

“Recent attacks demonstrate the potential for the Great Replacement theory to drive extreme-right mobilisation and terrorist acts. By examining the narratives that its proponents employ, it is clear that the theory lends itself to calls for radical action against minority communities – including ethnic cleansing, violence and terrorism.” (‘The Great Replacement’ ved Jacob Davey og Julia Ebner, ‘Institute for Strategic Dialogue’, 2019, s. 29)

(Journalist Line Holm henviser til venstreradikale Redox.dk, Twitter, 4. juni 2019)



25. juni 2019

Matematisk racisme: Befolkningsudskiftningen er ‘indiskutabelt’, “… hvis vi måler det på historikken.”

Flere medier har skrevet om ‘Den Store Udskiftning’, og det er nu ligefrem farligt, at anvende simpel matematik på masseindvandringens demografiske forskydninger. Professor emeritus Henrik Toft Jensen gav sådan set Generation Identitær med flere ret, men pakkede det godt ind i floskuløs antipati. Lektor Moritz Schramm opridsede modstanden med, at sådanne narrativer har ‘en handlingsgenererende dagsorden’. Ufiltreret kulturmarxisme.

Spring bare over DR Detektor og Politikens vinklede virkelighed. Det er nu ‘klassisk racisme’ at bekæmpe den af dem ønskede udvikling. Man kan diskutere hastigheden, men ikke hvorvidt der finder en befolkningsudskiftning sted. Det gør der, og det kan vi så kalde matematisk racisme. Morten Uhrskov kommenterer – Om Mosbjerg Folkefest, en udfordret journalist og Deadline, der ufrivilligt bekræfter, at den store udskiftning finder sted.

“Nu til aftenens clou i Deadline. Det ankom allerede i første del, hvor en professor emeritus i demografi skulle forklare, om man kunne tale om den store udskiftning af de vesteuropæiske folk. Der var mange politisk korrekte fraser, f.eks. at han selv stammede fra Norge. Uh huh, for en udlænding, hva be va?

Han var heldigvis også så intellektuelt hæderlig, at han sagde følgende, som i den grad fortjener at blive sat med fed og i kursiv:

‘Andelen af indvandrere i Danmark er stigende, det er indiskutabelt… Så den udskiftning, der er tale om, ja, den er der jo, hvis vi måler det på historikken.’

Af hjertet tak til den emeritussede professor, men især til Steen Nørskov for at invitere ham i studiet. Propagandisten Steen Nørskov ønskede at fremstille nationalkonservative som skøre mennesker, der ser spøgelser, og så kommer demografen og siger, så det ikke kan misforstås, at der lige præcis er tale om en udskiftning af det danske folk og af en stribe andre europæiske folk.”

(Politiken, 22. juni 2019: Når Pia Kjærsgaard spørger, om det danske folk er ved at blive udskiftet…)

“Påstanden om en ’befolkningsudskiftning’ er klassisk racisme i en ny form, siger europæiske forskere…” (Politiken, 22. juni 2019)

Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


30. maj 2019

Uwe Max Jensen (SK) i debat TV2: “… de øvrige partier ville tydeligvis helst ikke forholde sig til ham”

Jeg så ikke Højlunds forsamlingshus på TV2, men Stram Kurs’ Uwe Max Jensen var med i panelet, og gjorde det ifølge Søs Marie Seerup ganske godt. Han forklarede blandt andet, at befolkningstilvæksten var en klimamæssig belastning. Noget der var så kontroversielt, at TV2 i den direkte udsendelse fandt det nødvendigt at vise en Koran-tros mishagsytring blandt tilhørerne.

“Det var på sin vis ret underholdende at opleve Uwe Max Jensen fra Stram Kurs, men nogle producere gjorde det endnu mere underholdende ved at klippe folks reaktioner ind. Men det var ikke ren underholdning – han var også en stemme for de klemte grupper i samfundet. Men de øvrige partier ville tydeligvis helst ikke forholde sig til ham.” (Søs Marie Seerup, cit. på BT.dk, 29. maj 2019)

(Collage: Stram Kurs’ Uwe Max Jensen i Højlunds forsamlingshus på TV2, 29. maj 2019)

“Uwe Max Petersen fra Stram Kurs er en kontroversiel kunstner, som er sprunget ud som politiker. Den første uge af valgkampen kunne ingen få fat i ham. Men han har læst op på lektien: klimapolitik handler ifølge Stram Kurs dybest set om, at der bliver født for mange mennesker i Mellemøsten og Afrika. Bemærk at ingen diskuterer med ham… (TV2.dk, 19. maj 2019)

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


3. april 2019

Om socialdemokratisk racehygiejne: “Hvis vi alle er små tandhjul i statsapparatets fine maskineri…”

Det kan stadig undre mig, at det er lykkedes venstrefløjen at markedsføre nationalsocialisme som værende højreorienteret. Tankevækkende kommentar af professor Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Velfærdsstatens sorte side (25. marts 2019).

“Blandt de mange danskere, der har set Christoffer Boes filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimi ‘Journal 64’ , har en del givetvis været overraskede over plottet: At der helt op til nyere tid var et kvindefængsel på Sprogø, hvor ‘uartige piger’ blev indespærret og undertiden tvangssteriliseret for at undgå ‘degenererede’ borgere. Alt sammen i den socialdemokratiske velfærdsstats navn. En og anden har sikkert følt, at det var lige lovligt urealistisk.

Men historien er decideret virkelighedsnær. For sandheden er, at der blandt mange af ophavsmændene til Nordens socialdemokratiske velfærdsstater var en stærk optagethed af idéer og metoder, der i praksis ikke lå så forfærdeligt langt fra nazisternes fokus på racehygiejne og ‘folkesundhed’ – og faktisk inspirerede disse. …

Eksemplerne er måske mest ekstreme i Sverige, hvor socialistiske reformatorer tidligt så, at en vedvarende udbygning af ‘folkehjemmet’ forudsatte, at borgerne skulle få så mange børn som muligt, og at de skulle være så sunde og hårdtarbejdende som muligt. For at minimere statens udgifter og maksimere dens indtægter.

Tankerne finder man bl..a. hos politikerne Gunnar Myrdal og hustruen Alva, begge socialdemokratiske koryfæer og Nobelprisvindere (hhv. økonomi og fred), bl.a. i deres bog, ‘Befolkningsproblemet i krise’ (1935), hvori der er klare racehygiejniske elementer.

‘Hvis vi alle er små tandhjul i statsapparatets fine maskineri, er der ikke råd til, at nogle koster mere og leverer mindre til det angivelige ‘fællesskab’.’

Det var i takt med tiden. I 1922 havde man etableret et Statens Institut for Racebiologi, der skulle identificere muligheder for at begrænse uønsket seksuelt samkvem, herunder raceblanding. … I Danmark gik det mildere for sig, men også herhjemme anslås det, at 11.000 personer blev tvangssteriliseret mellem 1929 og 1967 med samme type ræsonnementer som i Sverige – og Tyskland.

Også her var det venstreorienterede reformatorer, der tog fat. Den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke formulerede allerede i 1920 en dansk racehygiejnepolitik, som han fra 1929 som socialminister og velfærdsstatens chefarkitekt i 1930erne implementerede.”

(Scene fra ‘Journal 64’, 2018; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


24. marts 2019

“… om små 25 år vil der i Danmark blive født flere børn med udenlandsk baggrund end med dansk.”

Forleden dag røg jeg i debat på Facebook, fordi jeg dristede mig til at konkludere det indlysende relateret til ‘den store udskiftning’: At der bliver færre danskere, flere ikke-danskere, og man reelt kun kunne diskutere skæringsdatoen. En RUC-skolet Steffen Groth, forklarede at det var helt forkert, og udelukkende baseret på ‘frygt, fantasi og løsrevne fakta’ der verserer på den yderste højrefløj. Jeg trak mig fra debatten, for livet er simpelthen for kort til at diskutere hvorvidt vand er vådt.

Meget apropos. Velskrevet kronik af Nye Borgerliges Poul Højlund i Jyllands-Posten – Det er vores land – endnu da.

“I de seneste 50 år har indvandringen til Danmark har været så massiv, at der aldrig før i vores årtusindlange historie er sket noget lignende, ikke engang tilnærmelsesvis. Det skete, mens politikerne fra de etablerede partier havde travlt med at skælde ud på dem, der advarede mod udviklingen.

Ikke overraskende har indvandringen og politikernes håndtering af den skabt konflikter og dybe kløfter af mistillid i vores samfund – mellem befolkning og politikere, mellem højre og venstre og mellem danskere og indvandrere. Mistillid er gift for vores samfund, der bygger på tillid til medborgerne.

Massiv indvandring har massive konsekvenser for demografien. Den oprindelige befolkning i Danmark fortrænges langsomt, men sikkert. Det er en gammel nyhed, men det lader ikke til at bekymre magtens mænd og kvinder.

Faktum er, at allerede om små 25 år vil der i Danmark blive født flere børn med udenlandsk baggrund end med dansk.
Når der fødes flere med udenlandsk baggrund end dansk, vil den oprindelige befolkning komme i mindretal. Det sker ikke om 25 år, heller ikke om 50 år, men inden for de næste 70-100 år.
En prognose fra Danmarks Statistik viser, at i 2060 er en fjerdedel af indbyggerne i Danmark udlændinge eller børn af udlændinge.

Kan Danmark stadig være dansk, hvis et flertal af befolkningen ikke er det? Eller er det lige meget, om Danmark er dansk? Danmark er danskernes land. Altså helt bogstaveligt som i danskernes ejendom. Det er både lige ud af landevejen og samtidig international folkeret. Fordi det er vores land, har vi retten til at lede landet. Det følger af ejendomsretten. I folkeretten hedder det territorialhøjhedens grundsætning. Det er et indlysende princip.
Hvem er så det folk, der ejer Danmark? Straks begynder hele diskussionen om danskhed, sprog, hjerte og alt muligt andet. Men folkeretten gør det meget enkelt: Det er Danmarks statsborgere, der er folket. Kort og godt. …

Ingen af os har skabt Danmark – det er arvegods. Det er ingen almindelig arv, og det, vi som statsborgere forvalter, kan aldrig gøres op i penge. Vi forvalter den samlede arv fra hele den enorme kæde af forfædre, som skabte Danmark. Vores fysiske omgivelser og langt vigtigere: vores kultur. Vores sprog, vores historie, vores tillid til hinanden og vores fredelige og højtudviklede samfund. Vores stærke sociale omsorg. Vores foreningsliv, vores folkestyre, vores måde at drive et samfund på. Vores frihed og vores ret til selv at skrive loven – fri af fremmedherredømme og religiøse autoriteter.

Det er summen af det hele, der er vores danske kultur.”

(Horne kirke, 6. juli 2018)



21. februar 2019

Victor Orban vil motivere ungarnske kvinder til at få flere børn: Svensk minister trækker nazi-kortet…

Ungarn undsiger ikke bare masseindvandring af kulturfremmede, men gør det tilmed politisk legitimt at reproducere sig selv. Det er selvfølgelig problematisk for kulturelle flagellanter, der har fået den illusion at verden bliver et bedre sted, hvis den kristne hvide mand gradvist forsvinder. Det ‘minder om 1930’erne’, skrev en yndig svensk minister til sine følgere på et socialt medie. Citeret fra DR.dk – Sverige langer ud efter Ungarn: Jeres politik minder om 1930’erne.

“En diplomatisk krise udspiller sig netop nu mellem Sverige og Ungarn.

Det sker, efter Sveriges socialforsikringsminister Annika Strandhäll i et tweet kalder Ungarns premierminister Viktor Orban for en ‘højrepopulist’ fra 1930’erne.

Tweetet kom, efter at den ungarssterke leder den 10. februar foreslog at komme befolkningsnedgangen til livs ved at fritage landets kvinder fra at betale skat, hvis de føder fire børn – eller flere.

– Der bliver født færre børn i Europa, lød det fra Viktor Orban, der ikke mener, migration er en løsning på problemet, for det ‘er at give op’, lyder det. …

Det fik hurtigt Annika Strandhäll til at angribe Ungarns premierminister på Twitter.

– Det, der sker i Ungarn, er alarmerende. Nu vil Orban have, at der fødes flere ‘ægte’ ungarske børn. Politikken minder om 1930’erne, skriver Annika Strandhäll blandt andet.

(Socialforsikringsminister Annika Strandhäll; Foto: Castbox)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


17. februar 2019

Danske mænd scorer lavere og lavere til Forsvarets intelligenstest: “… klogere på en anden måde”

Tilbage i 2005 kunne BT fortælle, at fire gange så mange indvandrere som danskere dumpede intelligenstesten ved session. Nu kan man så høre, at danske mænd har scoret lavere og lavere ved intelligenstesten siden 1998, og ingen kan rigtigt forklare udviklingen. TV2 News fortalte her til formiddag, at nogle forskere mener resultatet er misvisende, da ‘vi i dag er klogere på en anden måde’: Andre henviser til understimulering og internetforbrug. En politisk korrekt forklaringsmodel, kan ses under grafikken.

Fra JP.dk – Den gode udvikling er stoppet: Danske unge mænds intelligens toppede i 1998 (baseret på Berlingske).

“Intelligensen blandt raske unge mænd er ikke, hvad den har været. I hvert fald ikke hvis man skal stole på den intelligenstest, som Forsvaret hvert år udsætter de værnepligtige for.

Men hvorfor det forholder sig sådan, er forskerne uenige om.

Ifølge avisen Berlingske har Forsvaret i de senste 20 år oplevet, at de unge værnepligtige får dårligere resultater i den obligatoriske intelligenstest, som de skal igennem, når de møder op til session.”

“Den britiske intelligensforsker Michael Woodley har dog et andet bud: Han mener, at den faldende intelligens skyldes, at mindre intelligente samfundsborgere de senere år har stået for befolkningstilvæksten. Det er en teori, som flere forskere støtter op om.” (TV2.dk, 16. februar 2019)

Oploadet Kl. 10:22 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper