16. oktober 2021

Historiker fra Rigsarkivet om gruppe bag kolonitidsmusum: ‘Aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg’

Folketinget bevilligede 1 mio. til at undersøge muligheden for etablering af et nyt kolonitidsmuseum i Vestindisk Pakhus. I referencegruppen er blandt andet Nationalmuseet og Rigsarkivet, der hurtigt røg i clinch. Weekendavisens Arne Hardis har gennemgået korrespondence mellem aktørerne, og fremlægger historien i seneste udgave af Weekendavisen.

Det viser sig at Nationalmuseet mfl. har en woke-tilgang til emnet, og er mere interesseret i hvid bodsgang, end den faktiske historie – den der lader sig dokumentere. Fra Weekendavisen, der har lagt den online i fuld længde – Slaver af historien. Læs det hele!

Kogt ned er uenighedens kerne, om et udstillingssted alene skal lade sig styre af kendsgerninger, der kan dokumenteres skriftligt, eller om viljen til at gå en form for dialogisk bodsgang for kolonitiden og sige undskyld til efterkommere af dengangs slaver også kan være en ledestjerne for et videnskabeligt baseret museum. Rigsarkivet står for det første standpunkt. Nationalmuseet, som leder arbejdet i referencegruppen, har ladet bodsgangen erobre dagsordenen.

Det er i hvert fald vurderingen fra Rigsarkivet, som de facto har truet med at forlade arbejdet med henvisning til, at ‘aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg (referencegruppen, red.), og der er behov for et fagligt fokus i det videre arbejde’, som seniorforsker, historiker Steen Andersen skriver i en mail til referencegruppens formand, Jakob Høgel, chef ved Nationalmuseets afdeling Indholdsudvikling og Samskabelse.

Rigsarkivets mand betegner det ligeledes som ‘et kæmpe problem’, at to navngivne medlemmer af referencegruppen ‘ikke har fagpersonens tilgang til historien, men derimod aktivismens’. Den ene angivelige aktivist er museumsinspektør Henrik Holm fra Statens Museum for Kunsts afstøbningssamling, som i øvrigt holder til i Vestindisk Pakhus på Toldbodgade i København. Den anden er formand Anders Juhl fra foreningen Kolonihistorisk Center, en privat organisation…”

(Vestindisk Pakhus, Toldbodgade, København K; Foto: Wikipedia)



14. oktober 2021

Chr. Egander Skov vs. terapeutismen: “Skældud er ubehageligt… men måske er det netop pointen.”

Skæld ud er skæld ud, hvis børnene føler sig skældt ud, lød det fra skolelærer Mette Thor Jørgensen i seneste udgave af ‘Hjælp – Jeg er forældre!’ på Radio4, og så var der ellers børnemagt for alle pengene. Vært Marie Sloma Qvortrup havde gode erfaringer med en mere autoritær skolelærer, men det var ikke godt at stoppe mobning med truende adfærd. Den bogaktuelle skolelærer fik kam til sit hår, og måtte henvise til Erik Sigsgaards forskning. Sigsgaard meldte sig som ung ind i Socialistiske Studenter, og endte i Folketinget for Venstresocialisterne. Kulturmarxistiske staveplader til folk, der nægter at lade virkeligheden ødelægge lækre teorier.

Christian Egander Skov kommenterer den skældud-fri skole i Berlingske – Den skældud-fri skole skaber hypersensitive menneskeskrog.

“I et interview kunne den stedlige viceskoleinspektør, Rikke Wenneberg, berette, at ’skældud’ faktisk også ødelægger børns relationer til hinanden. Og det bliver meget værre. At skælde ud, forklarer hun, er nemlig det samme som at slå. Det er ‘den psykiske måde at slå på.’ Altså vold. …

… Eksperimentet i Herskind bygger på en pædagogisk tænkning, som målrettet forsøges spredt til danske skoler. Der er en manual, ‘Skole uden skældud’, skrevet af Erik Sigsgaard, der kalder sig børneforsker og konsekvent sidestiller skældud med vold. Det er en lille industri i sin vorden. Skole kan blive certificeret. Guf til mellemledere. …

Skældud er ubehageligt. Det er også ubehageligt at skælde ud. Men måske er det netop pointen. Vi kan jo lære rigtig meget af ubehag. Derimod lærer vi intet af at skærme os selv fra ubehaget og fra det liv, der jo altid vil være delvist ubehageligt.

Men det er, hvad terapeutismen vil have os til. Den er en flugt fra denne tilværelse, et forsøg på at redde mennesket fra menneskelivet. Resultatet er hypersensitive og selvoptagede menneskeskrog, indkrænget i deres egne neuroser. Det er langt mere bekymrende end selv et nok så hovedløst svirp med tungen.”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


13. oktober 2021

Playboy post-Hefner: Fra Dolly Parton og Kate Moss til Bretman Rock, en mandlig filippinsk youtuber…

Hugh Hefner døde i 2017, og mon ikke det var MeToo-bølgen der pressede Playboy væk fra hylderne. Nu har de så smidt en 23-årig mand på forsiden af magasinet, og det skal nok vinde kernelæserne tilbage. Fra Dolly Parton over Kate Moss til en mandlig filippinsk youtuber. Sidste mand slukker lyset. Fra CNN – Bretman Rock is Playboy’s first openly gay male cover star.

Bretman Rock has donned Playboy’s famed bunny ears and become the first out gay man to star on its cover. The 23-year-old Filipino beauty influencer, who rose to fame on YouTube before landing his own MTV show, is one of the few men to ever wear the Playboy ears, joining actors Ezra Miller and Paul Rudd. And he follows in the footsteps of Bad Bunny, who made history last July as the magazine’s first male cover star (besides its late founder, Hugh Hefner).

For Playboy to have a male on the cover is a huge deal for the LGBT community, for my brown people community, and it’s all so surreal,’ Rock is quoted as saying on Playboy’s Instagram page. Rock has worked with the brand before, producing clothing with them, but it’s his first time posing in an editorial for the magazine. …

The shoot is digital-only, as the brand dropped its print magazine in March 2020 after 66 years, citing ‘disruption’ in production and supply chains caused by the coronavirus pandemic The new digital cover was photographed by Brian Ziff and features Rock in the Playboy Bunny ears, necktie and cuffs — which have also been worn by icons including Kate Moss and Dolly Parton — in addition to a black corset and black platform heels. Ziff also photographed a second set of glittering, retro-looking images featuring Rock with gem-encrusted lips and slinky velvet black gloves.”

(Kate Moss i Playboy under Hugh Hefner, 2013 – Bretman Rock i Playboy, 2021)

“Man skal ikke undervurdere virkningen af sådan nogle billeder, og at de optræder i noget mainstream og et kommercielt medie. … Det er post-MeToo, og det skal ikke længere være det gamle, traditionelle male gaze, hvor alt handler om røv og bryster. Vi skal ud i noget mere eksperimenterende, som passer med nutidens strømninger.” (Kenneth Reinicke, Mandeforsker, RUC; DR, 13. oktober 2021)

Oploadet Kl. 11:03 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


12. oktober 2021

H-J Schanz: I 70’erne samlede Vietnamkrigen modstanden – “I dag er det den globale klimakrise.”

Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kommenterer neomarxismens opblomstring i Berlingske. Han siger meget rigtigt, men det fremgår klart, at han stadig lider af marxisme. Eksempelvis omtaler han Søren Mau og lignende som henholdsvis ‘politisk naive’, ‘naive idealister’. Det ville man aldrig kalde unge nationalsocialister, og det synes jeg heller ikke man bør kalde neomarxisterne. Fra Berlingske.dk – Han skrev marxistisk ‘kultbog’: Nu hudfletter Hans-Jørgen Schanz ny bølge af ’selvhøjtidelige’ marxister (kræver login).

“I deres iver efter at gøre op med kapitalismen risikerer de ikke desto mindre at gentage de værste fejltagelser fra 1970ernes dogmatiske marxisme, mener han.

Jeg er bange for, at de overhovedet ikke har sans for, at der er noget at miste. Hvis man bor i Skandinavien eller Tyskland, er der noget at miste. Derfor skal vi passe lidt på. Det betyder ikke, at vi ikke skal kritisere. Men jeg er skeptisk over for de her patentmagere.’ …

‘De kan ikke pege på noget organ. FN er lammet i den sammenhæng. Vi er nødt til at arbejde nationalt og få de store nationer med på den. Anden vej er der ikke. Man kan ikke henvise til Kina, Cuba, Nordkorea eller Sovjetunionen. Alle de steder med såkaldt kommunistiske styrer er de største klimasvin overhovedet. Ligesom DDR var det i sin tid.‘ …

Alle de steder i historien, hvor regimer har påberåbt sig Marx, er det jo gået ad helvede til. Du har ikke ét eneste modeksempel. Så kan man jo godt sige, at det er, fordi de ikke rigtigt forstod Marx. Det er også rigtigt. Men alligevel er der en rest tilbage,’ siger Hans-Jørgen Schanz med henvisning til, at Marx pegede på en planøkonomisk løsning, men ikke gjorde det klart, at det skulle være under ekstremt demokratisk styring.”

“… Så kan de indgå en eventuel alliance med andre grupper af ungdommen, hvor der som dengang er et fælles hadeobjekt eller kritikobjekt. Dengang var det Vietnamkrigen, der kunne forbinde alt i ungdommen. I dag er det den globale klimakrise. (Hans-Jørgen Schanz)



8. oktober 2021

“Det lader til, at der sker en form for etnisk profilering.”, sagde professoren til Politiken: Misvisende!

Forleden gjorde Politiken det til en stor sag, at et studie angiveligt havde påvist at etnisk minoriteter var ofre for strukturel racisme. “Det står nu sort på hvidt, at der finder raceprofilering sted i det danske politi.”, lød det eksempelvis fra Sikandar Siddique. En klassisk ikke-historie, for selvfølgelig foregår der etnisk profilering i politiet. Politiet skal selvfølgelig trække på erfaringskataloget i det daglige arbejde.

Pressemeddelse fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet – Forskere trækker artikel om politiets møder med etniske minoriteter tilbage.

“På baggrund af fejl i forhold til den anvendte data tilbagetrækker forskere artikel om politiets møder med etniske minoriteter.

I Politiken 2. oktober fremgår det – på baggrund af forskningsartiklen ‘Explaining Divergent Outcomes of Interactions between the Danish Police and Different Ethnic Groups’ – at der er en forskel mellem personer med dansk og anden etnisk baggrund i antallet af sigtelser, der fører til dom.

– Vi er, efter at artiklen er gået igennem fagfællebedømmelse og er blevet accepteret til publikation, blevet opmærksomme på en fejl i forhold til data, der går tilbage til projektets start. Data angår tiltaler og ikke sigtelser, som artiklen ellers er bygget op om. Selv om sigtelser i sagens natur influerer tiltaler, så kan de ikke sidestilles hermed. Vores fokus på sigtelser og politikontrol i artiklen og i medierne har dermed været misvisende og kan ikke underbygges af vores data. Artiklen er derfor trukket tilbage, siger professor MSO Mikkel Jarle Christensen og studielektor Christian Klement, Aalborg Universitet, der er forfattere til artiklen.

– Jeg kan pt ikke nærmere forklare, hvordan fejlen er opstået, men den har desværre betydning for artiklens konklusioner. I og med der nu er tvivl om artiklens konklusioner vælger vi at trække artiklen tilbage. Det er meget beklageligt, siger Mikkel Jarle Christensen.”

(Lenny Henry, der afvises som babymodel: ‘because i’m a black man’; Foto: YT)

Fra Politikens kioskbasker…

“I undersøgelsen er 1,7 millioner sager siden 1998 blevet analyseret, og tallene viser, at borgere med rødder i Mellemøsten og Afrika oftere oplever at blive sigtet for noget, de ikke bliver dømt for.

Er man fra Libyen, Syrien, Ghana eller Somalia, er der eksempelvis mellem 79 og 81 procent af sigtelserne, der fører til dom, mens samme tal for etniske danskeres vedkommende er 92 procent. Forskerne bag projektet mener, at de relativt flere grundløse sigtelser mod folk med anden etnisk baggrund kan skyldes en – måske ubevidst – raceprofilering hos politiet, altså at man vurderer borgerne også ud fra deres etniske baggrund og måske i højere grad fokuserer på disse grupper. …

Det lader til, at der sker en form for etnisk profilering. Vi kan simpelthen ikke forklare det på andre måder, end at der er en disproportional fokus på de her grupper’, har Mikkel Jarle Christensen blandt andet sagt om de tal, man er kommet frem til.” (Politiken, 3. oktober 2021, S afviser konklusioner i undersøgelse om etnisk slagside – ministeren skal i samråd)



6. oktober 2021

Vibeke Borbjerg, tidl. DMJX-chef: Det store problem er for få “… minoriteter, handicappede og kvinder”

Indtil 2019 var Vibeke Borbjerg mediejuridisk forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og det kan man spekulere lidt over, når nu hun afviser, at det skulle være problematisk med en overvejende venstreorienteret journaliststand. Hun går i således i rette med Berlingske Anders Krab-Johansen, der hos Kontrast, efterspørger journalist der er klassisk liberale eller ‘nationalkonservativt orienterede’.

Argumentationen er patetisk. Først går hun til angreb: Vi skal vel ikke ‘frasortere venstreorienterede ansøgere’, og dernæst taler hun udenom: Det er et problem, at der er for få ‘minoriteter, handicappede og kvinder’ i branchen. Hun er for intelligent til at lyde så dum, og formentligt ideologisk hæmmet på Rosa Lund-niveau. Fra POV International – Røde journaliststuderende er det mindste af pressens problemer med mangfoldighed.

“Det er uvist, hvordan Krab-Johansen forestiller sig, at ledelse og underviserne skal ‘rette op på skævheden.’ Han kan vel næppe mene, at man skal finde og frasortere venstreorienterede ansøgere i forbindelse med optagelsesprøven eller indføre en kvoteordning for borgerlige ansøgere. Ej heller kan Krab-Johansen vel mene, at man på uddannelsen skal forsøge med pædagogiske metoder, der sikrer, at flere studerende bliver borgerlige.

… Hvis synspunktet er, at medierne bør afspejle befolkningen, og at denne problemstilling er vigtig for mediecheferne, er de kommende journalisters politiske ståsteder ikke det mest oplagte sted at starte.

Misrepræsentationen af befolkningsgrupper som minoriteter, handicappede og kvinder er veldokumenteret og har ikke rykket sig ud af stedet, siden man begyndte at måle den. I modsætning til tallene fra DMJX er dette et vedholdende mangfoldighedsproblem, som mediecheferne faktisk kan gøre noget ved – i eget hus.

… Et nærmere kig på debatstoffet i trykte aviser viser, at mænd står for 70 procent af debatindlæggene…”

(Grafik: Kontrast.dk)

Oploadet Kl. 11:36 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


2. oktober 2021

Historiker om hærværk: Historiske fakta afsporede debat, og slørede det ‘de unge ville sige noget om’

Man kan godt blive lidt klogere af statsstøttet taleradio, men typisk så får man blot detailviden om venstreorienteret logik. Sidst år blev der begået hærværk mod Hans Egede-statuen i Godthåb (Nuuk), hvad tydeligvis var inspireret af internationale tendenser på den yderste venstrefløj. Statuen blev overhældt med rød maling, og påskrevet ‘decolonize’. En afstemning om fjernelse af statuen gav dog klart flertal for bevarelse.

Aktionen imod Hans Egede-statue var til debat i seneste udgave af Den Grønlandsk Arv på Radio4, og her kunne man høre historiker Inge Høst Seiding forklare, at det var forkert at debatten kom til at omhandle historiske fakta og Hans Egede som person, da det ikke var så vigtigt i forhold til ‘hvad det virkelig var’ som ‘de unge ville sige noget om’. Indslaget kan høres her (47 min.-).

Inge Høst Seiding: Set lidt fra sidelinjen, og måske også som sådan en der arbejder med historie på forskellig vis, så slog det mig, at den debat der var, den hurtigt kom ud på et lidt sjovt sidespor. Måske ikke et overraskende sidespor, set i bakspejlet. Den her gruppe aktivister og mange af de unge som deltog i debatten efterfølgende, talte jo i virkeligheden om nutiden, og ikke mindst nutiden som et produkt af fortiden, og det kan enhver historiker godt lide at høre. Det der så skete i debatten, det var at det kom utroligt meget til at handle om det som var et symbol. Hans Egede, der står på den måske bedste bakketop med den bedste udsigt i byen, som alle kan se, og som de unge jo også pegede på, var en hyldest til noget som vi i dag oplever som problematisk. Diskussionen var jo netop, om vi stadig skal hylde det på den her måde. Også kom diskussionen til at handle om dem som var uenige med de unge mennesker, som var provokeret af det, end om historiske fakta. Om det historikere måske i virkeligheden ikke er så glade for, for hvad er nu det for noget, og hvornår er de vigtige. I denne her debat synes jeg faktisk ikke at de var særligt vigtige, i hvert fald ikke i forhold til det de unge efterspurgte i den her debat. Men, modsvarene blev så rigtigt meget, hvorfor var han nu så slem, hvad gjorde han, og så kom debatten meget til at handle om hvor meget han stod for systematisk afstraffelse, og hvad han egentlig gjorde, og faktisk udelukkende om lige netop ham. Og så blev de unge jo hurtigt skudt i skoene, at de ikke kendte alle de her fakta, og så kunne de jo slet ikke mene de her ting.

Det satte forhåbentligt ikke et punktum i debatten, men det kørte debatten lidt ud på et sidespor, og jeg synes det var lidt synd, for de blev jo ikke rigtigt hørt for det de jo egentligt sagde – det var at de vil have en diskussion om symbolikken, og ikke mindst om nogle af de problematikker, som de jo gerne ville sætte fokus på, som omhandler den historie, som han jo også er symbolet på. Ikke mindst fordi han jo sådan i den almindelige fortælling om kolonialiseringen af Grønland, var den første der kom her, som startede det hele. … den her debat kom til at handle om noget andet, end det der måske var kernen i det, og det der måske var intentionen fra de aktivister og mange af de unge mennesker, som stemt i – og det var jo rigtigt fint at se. Fordi mange af dem der deltog i debatten, var jo ikke nødvendigvis dem, som havde deltaget i selve aktionen, eller havde været en del af den, men som faktisk synes, at det her var relevant at tale om. … den fik en svær start, fordi det kom til at handle om fakta, om piske, og om Hans Egede, som jo måske slet ikke var det der var vigtigt.

Vært, Radio4: Det er jo vildt at høre en historiker sige, at det ikke er vigtigt med de historiske fakta.

Inge Høst Seiding: Historiske fakta kan godt være vigtige, det vil jeg da ikke tages til indtægt for at have sagt, men de er ikke altid det vigtigste, og i den her debat, var de i min optik ikke så vigtige, som mere at gå ind i den her debat om hvad det virkelig var hvad de unge ville sige noget om. De ville i virkeligheden sige væsentligt mere om nutiden end om fortiden.

(Collage: Hans Egede-statuen, historiker Inge Seiding, og aktivisten Seqininnguaq Qitura Poulsen)

Oploadet Kl. 13:17 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


24. september 2021

Klaus Wivel om bevægelser som MeToo, BLM og LGBT+: Deres mål er umiddelbart hæderværdige…

Lektor Marianne Stidsen har været en del i medierne, for imodsætning til de fleste af hendes meningsfæller, så tager hun ingen gidsler. Retorikken er lidt hårdere, og særligt de pæne liberale falder hurtigt fra. Justitias Jacob Mchangama bed mærke i en enkelt formulering, og tærskede langhalm på ‘Stidsens rablende konspirationsteori’, og kunne så indtage den behagelige midterposition mellem venstreekstremister og ‘den antiliberale anti-wokisme’.

Woke-eliten ostrakiserer systematisk konsensusbrydere med knyttet næve, alt imens ytringsfrihedens forsvarere, hænger sig i retorikken hos sidstnævnte. Klaus Wivel anmelder Marianne Stidsens ‘Køn og identitet’ i Weekendavisen – Identitetspolitik I: Med samme våben (kræver login).

“Stidsen kalder bevægelsen totalitær. Her affyres de helt store kanoner. Men er wokebevægelsen totalitaristisk, er den det med et meget lille t. Sandt nok har den en veludviklet vilje til at forlange censur og fyringer i lighedens hellige navn, men der skal mere til end en hudfarveopdelt Pride-demonstration på Nørrebro for at kunne imponere Stalin. En twitterstorm er ikke Gulag.

Det er bogens største skævhed. Stidsen taler varmt om dannelse og humanisme, men ejer ikke evnen til en vis selvkritisk ydmyghed, hvad angår hendes modstanderes evne til at tænke fornuftigt. Det er som at høre en punker spille kammermusik. Hendes udtalte foragt for regnbuefarvede flag og hendes forsvar for mænd i Norden, der er dømt for seksuelle overgreb, antager fanatismens skær. Her spejler hun sine fjender.

Når # MeToo, Black Lives Matter og LGBT+ er blevet så store bevægelser, skyldes det jo, at deres mål umiddelbart er hæderværdige: Hvem ønsker ikke, at alle behandles ligeligt? Det er blot metoderne, der halter. Men Stidsens touretteagtige tendens til at råbe Nordkorea, hvergang hun vil lave udråbstegn, kan få selv velvillige læsere – og det bliver nok de eneste, der læser denne bog – til at overveje, om ikke hendes fjender måske alligevel har noget at byde på.”

(Lektor Marianne Stidsen til TFS-debat, 2020; Foto: Youtube)



23. september 2021

Moritz Schramm: Der er ingen ‘undersøgelser, der viser, at kristne er lettere at integrere end muslimer’

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen bruger den brede pensel, og giver lidt kasteskyts til multikulturalisterne. Humlen ligger i detaljen, for man kan i sagens natur ikke sammenligne en 90 procent sekulariseret Kristendom med en 10-20 procent sekulariseret Islam. Den moderate muslim er en dårlig muslim. Den moderate kristen er bare kristen. Det er blandt andet derfor, at kristne indvandere imodsætning til muslimske er ‘gået under radaren’.

Fra Kristeligt Dagblad – Danmark har flere kristne indvandrere end muslimske.

“‘Jeg håber, at de nye tal kan være med til at nuancere debatten omkring indvandring. Medier og politikere har nemlig haftfor vane at sidestille indvandring med muslimer, og det betyder, at de kristne indvandrere længe er gået under radaren,’ siger Moritz Schramm.

Han tvivler dog på, at den store voksende gruppe af kristne indvandrere får lettere ved at integrere sig end de muslimske.

‘De fleste undersøgelse viser, at det er indvandrernes sociale baggrund, og ikke deres religion, der spiller den største rolle for, hvor godt de integreres. Jeg kender ikke nogen undersøgelser, der viser, at kristne er lettere at integrere end muslimer,’ siger han.

(Politiet med maskinpistoler foran Københavns Synagoge, 15. februar 2015)

Mere: Kristeligt Dagblad, 16. september 2021.

“Der er da en klar tendens til, at de grupper, der minder mest om den danske befolkning, også har nemmere ved at integrere sig. Men om det har noget med kristendom at gøre, er jeg usikker på. … Der er mange former for kristendom, som ikke minder om vores folkekirkekristendom. For eksempel er der flere afrikanske kirker, som i deres praksis har mere tilfælles med mainstream islam.” (Niels Jespsersen, Netavisen Pio)

“Selvom både buddhistiske og katolske vietnamesere er godt integrerede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, viste der sig alligevel en gradsforskel mellem dem. De buddhistiske vietnamesere identificerede sig i højere grad som danske end de katolske vietnamesere. … Det har noget at gøre med, at den vietnamesiske katolske kirke udstikker strengere regler og værdier, som holder dem tættere knyttet til religionen og deres oprindelige kultur, mens buddhismen generelt giver plads til mere åbenhed. … Hvis man tænker: ‘vi er de frelste, og de andre er fortabte’, så bliver integrationen svær, uanset hvilken religion man har. Jeg tror, at en kristen fundamentalist kan have noget sværere ved at integrere sig i Danmark end en kultur-muslim. Men der er nok en tendens til, at folk fra muslimske lande generelt har været mindre eksponerede for sekularismen.” (Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet)



22. september 2021

Søren Mau, uni-ansat kommunist: Kapitalismen er gennemsyret af “… abstrakt og upersonlig tvang”

Det er længe siden jeg har set noget på DR, men mandagens Deadline måtte jeg bare se. Postdoc Søren Mau har netop udgivet en anti-kapitalistisk bog, og selvom han ikke blev præsenteret som kommunist i indslaget, så er det lige hvad han er. En universitetsansat autonom. Han var på gaden under rydningen af Brorsons Kirke i 2009, var talsmand for en blokade på Aarhus Universitet (2014), og blev landskendt i 2015, da han opfordrede folk til ikke at stemme ved folketingsvalget. Parlamentarismen er illegitim, den totalitære diktaturstat skulle undermineres.

Fra det famøse interview i Deadline – Den marxistiske kritik er tilbage.

Søren Mau, post.doc: Hvis man har mere end bare et overfladisk kendskab til Karl Marx’ tekster og hans kapitalismekritik og den vision om menneskets frigørelse, som Marx formulerede i sin værker, og forsøgte at realisere i sin politiske praksis. Så ser man hurtigt, at det ikke har noget at gøre med de autoritære stater i det 20. århundrede, der kaldte sig for marxistiske. Derudover, så er det også vigtigt at huske på, at marxismen er en ekstrem broget tradition. Der er mange forskellige politiske tendenser, forskellige tænkere, der har kaldt sig marxistiske. … kritik af autoritære regimer, der har forsøgt at legitimere sig selv ved at påberåbe sig Marx og den marxistiske arv. Og det er den kritiske marxisme, der lever videre i dag.

Stum tvang er et udtryk, som jeg henter fra Kapitalen, og det beskriver den magt, noget af det der er karakteristisk ved kapitalismen i modsætning til andre historiske samfundsformer, er at den er gennemsyret af en form for abstrakt og upersonlig tvang, der ligesom er indlejret i hele det økonomiske system. Og som sikrer at hele samfundets økonomiske politik, indrettes efter noget som ikke er menneskets behov, eller naturens grænser, men af profit. … Vi har faktisk at gøre med en magtmekanisme her, og grunden til at vi ikke kan se den, som det den er, det er fordi det en form for anonym tvang. Den har ikke en direkte afsender, du kan ikke ligesom pege på en person. …

Markedsøkonomien, den kapitalistiske markedsøkonomi er ligesom historisk grundlagt på at fratage mennesker muligheden for at leve udenom markedet, friheden til at vælge markedet fra. Jeg er ret sikker på, at hvis man gav folk den reelle frihed, at leve et liv uden at skulle overgive sig til markedets abstrakte tvang, så tror jeg faktisk at de fleste ville tage det valg.

Hvis man virkelig forsøger at tænke igennem, hvad man kunne have opnået uden kapitalismens destruktive natur, så kunne man have opnået så meget mere end det. For det andet, så er kapitalismen godt i gang med at underminere hele naturgrundlaget for menneskets eksistens på jorden. Det synes jeg er en ret væsentlig faktor, at have med her.”

(Søren Mau, kommunist; Foto: Collage)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper