Forskeren forklarer endvidere, at gerningsmændene er unge ‘der bliver marginaliseret’, men det er ikke nødvendigvis samfundets skyld, at brandstifterkulturer ikke er særligt populære. Fra MX – Efter ny børnehave-brand: “Det er ikke tilfældigt”.

“I nat brændte børnehaven Troldpilen på Østerbro ned til grunden. Tilbage står kun de ydre trævægge, der kan vælte når som helst, og på legepladsen er de borde og bænke, hvor pædagoger og børn normal spiser frokost i det gode vejr, brændt i stykker.

Er branden ved Troldpilen påsat, lider den samme skæbne som klubben Frihjulet i Albertslund, der blev brændt af i marts af ukendte gerningsmænd, og børnehaven Kastaniehuset på Nørrebro, der i april blev brændt til grunden, og som ifølge politiet efter alt at dømme også er blevet påsat. …

Jurist Helle Råbøl Hansen, der forsker i skoleafbrænderes motiver, mener ikke, at det er helt tilfældigt, at det er en netop institutioner, der er brændt til jorden.

- Børnehaver og andre institutioner repræsenterer myndighederne. De ligger i mørke om aftenen, men det gør supermarkeder jo også, og de bliver jo ikke brændt ned lige så ofte, siger hun.”

“De bedste piger er tørklædepiger”, skrev Fyens Stiftstidende i sidste uge, og sådan kan medier indirekte understøtte en patriarkalsk kultur, der med vold og magt forsøger at kontrollere kvindernes seksualitet. Fra RUC.dk – Voldsramte etniske minoritetskvinder bliver tiet ihjel.

“Etniske minoritetskvinder på danske krisecentre er ikke bare forslåede, men også svigtet af slægt og familie. Volden har i flere tilfælde været velkendt af både deres egen familie og svigerfamilien, og flere er blevet opfordret til at blive i et voldeligt ægteskab for ikke at bringe skam over familien. Der hersker en tavshedens sammensværgelse blandt etniske minoriteter, hvor hensynet til familien vejer langt tungere end hensynet til voldsofferet.

»… Hvis familierne skal vælge mellem datteren eller fællesskabet, vælger de ofte fællesskabet og bebrejder datteren, at hun svigter og gør familien ondt ved at flygte,« siger Yvonne Mørck, der sammen med Sofie Danneskiold-Samsøe og Bo Wagner Sørensen fra Institut for Samfund og Globalisering står bag undersøgelsen ‘»Familien betyder alt« – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier’ om kvinder, der enten er eller har været på krisecenter.

Forskerne blev selv opfordret til tavshed fra flere sider. Mange forsker-kolleger har gennem hele forløbet været forbeholdne. Kritikerne mener, at forskningen risikerer at forstærke den negative stigmatisering af etniske minoriteter i Danmark. Ligesom familiens omdømme vejer tungere for familierne, vejer etniske minoriteters omdømme tungere end de terroriserede og voldsramte kvinders liv for kritikerne.

»Holdningen er, at vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer er noget, vi ikke skal snakke for højt om. Så ikke alene bliver volden tavsliggjort i familierne, men der finder også en tavsliggørelse sted i forhold til overhovedet at beskæftige sig med det, fordi kritikerne mener, det skaber et “forkert” billede af muslimske mænd,« siger Yvonne Mørck, mens Sofie Danneskiold-Samsøe…

Forskerne har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, primært med mellemøstlig og muslimsk baggrund. Den vold, kvinderne fortæller om, er rystende i sit omfang og har karakter af afrettende afstraffelsesmetoder. Volden er et decideret kontrolredskab. Kvinderne bliver slået, underkuet og terroriseret af manden, og i flere tilfælde svigerfamilien, til at kende deres plads.

»Det, der motiverer volden i etniske minoritetsfamilier, er at kontrollere kvindens seksualitet. Det er ikke kun mandens, men hele familiens anliggende. Volden foregår ikke i affekt, men med et kontrollerende formål om, at kvinden skal indrette sig under de patriarkalske strukturer i familien. Den store forskel på vold i etniske minoritetsfamilier og etnisk danske familier er, at det ofte ikke kun er manden, der begår volden, men hele familien,« siger Yvonne Mørck. …

»Krisecentre er i den grad stigmatiseret i etniske miljøer. De bliver betragtet som steder for fraskilte, promiskuøse og prostituerede kvinder, fordi det er kvinder, der ikke er under en mand eller fars beskyttelse. Mange i de etniske minoritetsmiljøer mener, det er steder for dårlige kvinder, og i den forstand har de jo ret, hvis de med dårlige kvinder mener nogle, der forsøger at opbygge et selvstændigt liv,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.”

(Fyens Stiftstidende, 18. maj 2013, 2. sektion, s. 2; Se evt. her)

“Det, der motiverer volden i etniske minoritetsfamilier, er at kontrollere kvindens seksualitet.”

Det er tyve år siden Nørrebro blev forvandlet til en krigszone, da 2-300 venstreekstremister barikaderede flere gader og gik til angreb på politiet med brosten. Når man ser DR’s dækning af årsdagen, så er det historien om ‘vrede demonstranter’ og et politi der svigtede. “Nogle gange er oprørerne faktisk helt almindelige lovlydige borgere”, skriver Videnskab.dk i en tema-artikel, og den bliver svært at overgå.

Da Anders Breivik lave fagter i retten, blev det omtalt som en ‘højreekstrem hilsen‘, og hvis ikke gadekampe orkestreret af Antifascistisk Aktion er udtryk for venstreekstremisme, så eksisterer begrebet ikke i MSM’s terminologi. Interview med René Karpantschof i dagens Berlingske – Aldrig mere 18. maj.

“I ugerne op til 18. maj 1993 mødes den 29-årige Rene Karpantschof med sine gamle BZ-venner. Det er efterhånden nogle år siden, at de for alvor har været aktive i gadebilledet herhjemme, som under storhedstiden op gennem 80erne. Godt nok har de året forinden stået side om side med svenske antifascister i Lund i modprotest mod nynazisternes årlige hyldestmarch på dødsdagen for Karl XII af Sverige, der endte i sammenstød, men på hjemmefronten er den gamle garde af BZerne flyttet i kollektiver og har droslet ned på de ulovlige aktiviteter.

Den 18. maj er der nok en gang grund til at organisere kræfterne og samle den politiske modstandsfløj i fælles flok. Nok er de ikke længere BZere i ordets oprindelige forstand, men for dele af bevægelsen fortsætter den politiske kamp. …

Allerede inden valgstedernes åbning er formodningen, at folkeafstemningen vil falde ud til fordel for ja-sigerne. Derfor bliver der i ugerne op til indkaldt til »stormøde« blandt de gamle og fortsat politisk aktive BZere og den nye gruppe af autonome udspringere fra BZ-bevægelsen. … Det diskuteres, om demonstranterne i protest skal søge mod magthaverne på Christiansborg, men på selve aftenen kommer det aldrig på tale. I stedet bliver det besluttet, at man i tilfælde af et ja vil forlade tilhørsområdet omkring Blågårds Plads og barrikadere Nørrebrogade ned mod Dronning Louises Bro med skurvogne og erklære området for EF-fri zone. …

Om aftenen den 18. maj 1993 bliver planerne fra tegnebrættet effektueret, da det allerede tidligt står klart, at resultatet er en klar sejr til ja-siden. …

Rene Karpantschof er én af de få hundrede demonstranter, der har taget turen væk fra Blågårds Plads og søgt mod Dronning Louises Bro. På vejen er butiksruder og ruder til banker blevet smadret med kasteskyts. Højst to mindre politidelinger har på det tidspunkt indfundet sig på broen, og demonstranterne udbygger ufortrødent deres barrikader.

Omkring klokken 23.20 har politiet dog fået organiseret sig og samlet nok mandskab til at storme barrikaden. Med hjælp fra store mængder tåregas får politiet hurtigt og effektivt sat sig på strækningen fra Nørrebrogade ned til Fælledvej. Demonstranterne forsøger at svare igen med brosten, men tåregassen splitter dem i alle retninger. Rene Karpantschof selv fortrækker op i et BZer-kollektiv nær Fælledvej til sin højgravide kæreste. Herfra overværer han resten af aftenen, som den udvikler sig mere og mere voldeligt.”

“Vi følte ikke, at de fredelige demonstrationer gjorde en forskel, siger René Karpantschof, som aldrig har fortrudt, at han deltog i urolighederne og kastede med sten mod politiet 18. maj. … Mens han var i fuld gang med at kaste brosten mod de uniformerede betjente, tog en af hans venner fat i ham… jeg vil ikke fordømme det, vi gjorde, fordi jeg selv troede på, at det var det rigtige.” (den senere ekstremismeforsker i Ekstra Bladet)

Politikere mener ikke ghettodefinitionen bør inkludere etnicitet, og nu kommer der så en professor og fortæller det hele drejer sig om boligsocial indsats i forhold til ‘ulighed’. Den multikulturelle ideologi har mange spindoktorer, der ofte er statsansatte marxister. Fra MX – Ekspert: Ghettostemplet er en forbandelse.

“»Principielt er jeg modstander af at have en ghettoliste. Ghettostemplet er både en forbandelse og en hjælp. En hjælp, fordi områderne får penge, men en forbandelse, fordi det er med til at stigmatisere dem, der bor der,« siger Jørgen Elm Larsen. …

At regeringen vil styrke indsatsen er sådan set fint, mener Jørgen Elm Larsen, som peger på, at problemet er, at listen bliver lagt frem til offentligt skue.

»Jeg tror snarere, at ghettostemplet har den modsatte effekt. Den får de ressourcestærke familier til at flytte væk, og det er svært at få nogen til at flytte til områderne,« siger han og fortsætter.

»Tidligere kunne man godt lave boligsociale indsatser uden at skulle stemple områder som ghettoer. Man kan godt lave analyser af uligheden uden at lave en liste,« siger Jørgen Elm Larsen.”

Efter års pause, er jeg så småt begyndt at høre radio igen. Jeg veksler mellem P1 og Radio24syv, og selvom førstnævnte selvfølgelig er værst, så er der på det lange stræk ikke den store forskel. I går kom jeg (efter at have hørt en ræverød historiker problematisere patriotisme), for skade at høre et timelangt samtaleprogram med antropolog Sine Plambech, der kunne fortælle, at nigerianske kvinder der rejste til Danmark for at arbejde på bordeller, ikke var tvunget til det af kyniske bagmænd. De gjorde det helt frivilligt, men var dog stadig ofre for dårlige levevilkår, og det var således ingen løsning at sende de her ‘irregulære indvandrere’ hjem igen.

For ikke så længe siden, var der helt i samme ånd, ophidset politisk debat om andre illegale indvandrere. Langt ind i borgerlige rækker blev det betragtet som umenneskeligt, at afviste asylansøgere og deres børn ikke kunne få lov til at blive boende i Danmark på ‘anstændige’ betingelser. Flere NGO’ere henviste til konventioner og krævede ‘asylbørnene’ ud i samfundet. Metroxpress har en historie der sætter debatten i perspektiv – Få afviste asylansøgere vil bo uden for asyllejrene. Det har aldrig handlet om børnene.

“Under VK-regeringen kunne afviste asylansøgere med børn tidligst flytte ud af centrene efter at have siddet halvandet år i udsendelsesposition. … Den periode forkortede SRSF-regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance til 12 måneder i september sidst år, men kun 22 af 76 mulige af afviste asylfamilier har frem til 13. april i år ansøgt om at flytte ud i en særlig bolig efter de nye, lempeligere regler. Det viser en opgørelse, som Udlændingeservice har lavet for metroxpress. Heraf har 14 familier fået tilladelse…

Når ønsket om at flytte ud af centrene ikke er mere udbredt, skyldes det formentlig, at mange afviste asylfamilier ikke kan overskue en tilværelse uden for asylcentrene, vurderer seniorforsker og master i psykologi Else Christensen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).


- Mange asylfamilier har boet på centrene i årevis. De har deres netværk dér, og vil have svært ved at få en tilværelse til at fungere uden for centrene, vurderer hun.”

(Grafik fra ‘Asylbørnene ud nu!‘)

Vi har haft indvandringsstop siden 1983, så det den røde presse problematiserer, er jo egentligt at ‘gæstearbejdere’ får færre penge når de ikke arbejder. Fra Ugebrevet A4 – Indvandrere hårdest ramt af dagpengestop.

“Indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Iran og Pakistan udgør en uforholdsmæssig stor andel af de tusindvis af ledige, der nu ryger ud af dagpengesystemet. Faktisk bliver de ramt mere end tre gange så hårdt som etniske danskere:

Mens kun 0,38 procent af de etnisk danske a-kassemedlemmer mistede deres dagpenge i årets to første måneder, gælder det for hele 1,45 procent af a-kassemedlemmerne med baggrund i et ikke-vestligt land.

Faktisk udgør de ikke-vestlige indvandrere hele 16 procent af dem, der har mistet dagpengene i årets første to måneder, selv om gruppen kun udgør fem procent af alle dagpengeforsikrede.

Det fremgår af den nye analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

[...]

Når dagpengene ryger for en indvandrer efter to års arbejdsløshed, så er det for ham – ligesom for en etnisk dansker – en alvorlig økonomisk bet at skulle klare sig for kontanthjælp eller slet ingen indkomst. Og overordnet set rammer det integrationen af nydanskerne, når de skubbes ned ad den økonomiske og sociale rangstige. Det pointerer Karen Nielsen Breidahl, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i integration.

»Det er mentalt belastende for dem at ryge ind i kontanthjælps-systemet – især for dem, der måske stadig døjer med psykiske problemer efter traumatiske oplevelser, de har haft som flygtninge,« påpeger hun.

Ud over de mentale knæk er der også en risiko for, at flere ’dagpengeløse’ indvandrere vil havne i sort arbejde og andre former for såkaldt ’uformelle økonomiske aktiviteter’. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei…

»Jo værre jobsituationen er i mainstream-samfundet, desto større vil spillerummet være for det parallelle samfund, blandt andet i mono-etniske grupper. De vil byde sig til som konkurrenter til mainstream-samfundet med blandt andet uformelle økonomiske aktiviteter og sort arbejde,« forklarer han og fortsætter:

»I parallel-samfundet har man sine egne kanaler for eksempelvis rekruttering og finansiering, og solidariteten er ikke med velfærdssamfundet, men afgrænset til sin egen etniske gruppe. Så hvis man eksempelvis er tyrker og mister dagpengene, vil man måske blive tilbudt at arbejde sort i et pizzaria til 50 kroner i timen. Og det vil ikke blot underminere finansieringen af velfærdsstaten, men også den integrationsindsats, som vi har udført i mange, mange år.«”

Med udgangspunkt i nye bøger af selvbestaltede eksperter i højreekstremisme, fortsætter Fjordman-bashingen i de norske medier. Fjordman omtales som en ‘siviliserte fascist‘, og enhver form for humanisering af bloggeren Peder Jensen, er jo “som å høre den gamle leksen om torturisten som spiller Chopin og er glad i sin hund”, som det så smukt formuleres i en anmeldelse i Aftenbladet med overskriften ‘Den vennlige fascisten’. Helt analog til Rikke Peters’ analyse på Videnskab.dk. Fjordman kommenterer i Aftenposten – Medienes myter.

“Påstandene om at de som er kritiske til islam er ‘høyreekstreme’ samsvarer godt med det Aftenpostens sjefredaktør Hilde Haugsgjerd sa som vitne om påstått pressesensur under rettssaken mot Anders Behring Breivik. Hun gikk da langt i å sette likhetstegn mellom ‘ytre høyre’ og islamkritiske holdninger.

Dette er ikke riktig. For eksempel er en av Europas mest kjente kritikere av problemer knyttet til muslimsk innvandring, Thilo Sarrazin, medlem av tyske SPD, det norske Arbeiderpartiets sosialdemokratiske søsterparti.

Jeg er personlig sterkt skeptisk til om islam kan reformeres, men den kristne reformasjonen tok mange generasjoner og var til dels ganske blodig da den sto på. Dersom islam ikke kan reformeres vil dette skape alvorlige og langvarige konflikter i europeiske byer. Men sannheten er at dersom islam mot all formodning kan reformeres vil dette sannsynligvis også skape alvorlige og langvarige konflikter i vestlige byer siden vi nå importerer islamsk kultur hit. …

Selv ikke-muslimsk innvandring kan utgjøre et problem med det millionantallet migranter viser i dag, når den innfødte befolkningen i store deler av Europa er i ferd med å bli omgjort til et mindretall i eget land. Likevel fortsetter vi masseimport av mulige fremtidige konflikter, samtidig som vi diskuterer hvordan været vil være i år 2089. Dette er absurd. Som i H.C. Andersens berømte eventyr er noen nødt til å si at keiseren ikke har noen klær på.

Den uavhengige nettsiden Document.no tok et skjermbilde av leserkommentarene på en negativ artikkel om meg. Pinlig nok for Aftenpostens redaksjon var et betydelig antall av deres egne lesere enten litt enige med meg eller synes i alle fall at deres personhets mot meg gikk for langt. I likhet med flere andre tilfeller ble disse leserkommentarene snart fjernet.

Mange av Aftenpostens egne lesere er tydeligvis ikke udelt positive til islamisering eller masseinnvandring, på tross av avisens forsøk på å gjøre slike tanker til noe «høyreekstremt». …

Dette dreier seg egentlig ikke om å stigmatisere en bestemt person, men snarere om å brennemerke visse meninger som de herskende eliter ikke liker. Da statuerer man et eksempel ved hjelp av noen enkeltmennesker for å skremme andre til taushet. Strategien fungerer riktignok dårligere enn planlagt her fordi målet, i dette tilfellet meg, overhodet ikke har noen intensjoner om å legge seg flat overfor mediepress eller trekke tilbake utsagn jeg mener er sanne.

Det er dessverre ikke alltid slik at folkeflertallet representerer den sunne fornuft, men i dette tilfellet utgjør de som er kritiske til islamisering og masseinnvandring både flertallet og fornuften. Vi skal ikke lenger la oss herse med av en radikal minoritet som uheldigvis styrer mye av propagandastrømmen gjennom massemediene.”

(Peder ‘Fjordman’ Jensen i Aftenposten, 25. april 2013, s. 36-37)

“Der var 190 kommentarer kl. 15, kl 15.45 var der 134 – avisen lukker for kommentarer kl 16.” (Snaphanen.dk)

En god leder fra et medarbejderperspektiv, vil typisk være en dårlig leder fra et virksomhedsperspektiv, og derfor er artiklen at betragte som holdningsmassage. Fra Business.dk – Kvinder er bedre ledere end mænd.

“Kvinder er bedre til at lede medarbejdere end mænd, viser en undersøgelse blandt 5.600 danske ansatte, som er blevet spurgt om deres oplevelser af deres nærmeste personaleleder, skriver Jyllands-Posten. …

Bag undersøgelsen står konsulentvirksomheden Ennova, som påpeger, at der er god plads til at få flere kvinder ind på lederposterne i Danmark, hvor mindre end hver tredje medarbejder har en kvindelig leder.

»Der går mange dygtige kvinder rundt derude, der kunne være ansat som ledere, men som ikke er det. Det er synd,« siger Kirstine Rechendorff, der er regionschef i virksomheden.

Undersøgelse er »statistisk signifikant«, så kvinderne er altså dygtigere til at lede end mændene, siger professor Nina Smith fra Aarhus Universitet.”

Bomberne i Boston den 15. april blev islamisk terrorangreb nr. 20.712 siden 11. september 2001. Herefter dræbte muslimer 141 mennesker og sårede 381 i religiøse kampe i islamiske lande, indtil terrorangreb nr. 20.735, hvor Boston-jihadisterne fire dage senere skød og dræbte en politimand. Eksperter forsøger nu at regne de to stærkt troende muslimers motiv ud. Var det et skrinlagt forsøg på sportskarriere, geografisk malplaceret hævn for Tjetjeniens fejlslåede løsrivelse eller computerspil, der fik de stærkt troende muslimske brødre til at dræbe?

Breiviks manifest blev analyseret i atomer for at finde de skyldige, men Koranen er åbenbart for hellig til at indgå i politiets efterforskning. Hvordan forventer man at finde årsager og løsninger til islamisk terror, hvis ikke man vil foretage en kritisk gennemlæsning af forbrydernes helligste bog? Det er som manden der taber nøglerne i et mørkt hjørne, men hellere leder under gadelampen, for dér er lys.

Fra BT – Mystik om Boston-mistænkt: Stod han også bag tredobbelt drab i 2011?.

“Den nu dræbte 26-årige Tamerlan Tsarnaev, som mistænkes for sammen med sin bror at stå bag Boston-bomberne, havde, indtil han for nogle år siden en drøm om at blive professionel bokser. Den drøm opgav han sammen med ingeniørstudierne, og i stedet blev han mere og mere frustreret, hvilket i sidste ende kan have gjort ham til terrorist.“

Fra Ekstra Bladet – Ekspert: Forundret over Boston-bombemænds baggrund.

“‘- Det eneste motiv, jeg umiddelbart kan se, er, at gerningsmændene har villet sætte konflikten i Tjetjenien på landkortet. Et terrorangreb mod Rusland, som Tjetjenien villøsrive sig fra, giver mening, men det gør angrebet i USA ikke,’ siger lektor Søren Riishøj fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.”

Fra Telegram.com - Bishop McManus call for restraint.

“‘When we encounter these horrific experiences of violence, part of our human reaction is to respond with anger, frustration, and even rage,’ said Bishop Robert J. McManus, head of the Worcester Roman Catholic Diocese … The bishop noted that bullying has been recognized as a nationwide problem and that violent video games and movies captivate youths and adults with no letup in popularity. ‘We Americans live in a terribly violent society,‘ he said. ‘I’m concerned for our young people because they are becoming immune to violence.’”

Sandheden er derude. Start med JihadWatch.

“Tamerlan Tsarnaev had been seen making six visits to a known Islamic militant in a mosque” … “We do what we’re supposed to. We pray five times a day.  That’s it.” … “‘He started talking about religion,’ said the family friend, who asked not to be identified. ‘He grew a long beard.’ The friend said Tamerlan urged him to be more observant, asking, ‘Why don’t you become a better Muslim? Why don’t you pray, why don’t you do your Islamic duties?’”

Endelig en anti-feministisk modreaktion. Kronik af professor Hans Bonde i Berlingske – Danmarks største køns-eksperiment.

“Det er tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse.

Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune, danner i disse år lidt upåagtet rammen om det største danske kønseksperiment i nyere tid. I mange år har det været en torn i øjet på det feministiske flertal i borgerrepræsentationen og kommunens human ressource (HR)-afdeling, at antallet af kvinder på ledelsesposter skønt pæne stigninger gennem årene ikke i alle afdelinger var nået op på de magiske mindst 40 procent, som kommunen har lovet Ligestillingsministeriet inden 2013 i »Charter for flere kvinder i ledelse.« Gennem dette fokus på kvantitative mål har ligestillingsbegrebet umærkeligt forandret sig fra at betyde ligestilling i udgangspunktet til at betyde ligestilling i slutresultatet. …

Det er altså tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse. Som et eksempel kan nævnes, at den jurastuderende Anna Mee Allerslev er blevet borgmester som 27-årig. Men heldigvis er der bag enhver purung kvindelig minister og borgmester en – i øvrigt ofte mandlig – departementschef eller direktør.

En virksomhed som IBM har på trods af at have afprøvet alle smøremidler for at få flere kvindelige ledere, måttet erkende, hvor svært det er. Men de har jo heller ikke en ekstra-direktør bag den nyudnævnte unge kvindelige chef til at sikre, at kønseksperimentet falder ud som ønsket, eller som i tilfældet med den kommunale administrations nye kvindelige ledere en politisk motiveret mulighed for at ændre på de operationelle krav om effektivitet og bundlinje. …

For første gang i verdenshistorien har man indført et princip om forfremmelse for en gruppe, der performer svagt. Jo svagere, der performes, jo flere skal forfremmes. … Via favoriseringer af kvinder skal der nu skabes »kønsbalance« med henblik på fair »andele« til de to køn inden for forskellige sektorer og med Københavns Kommune i front.”