20. januar 2022

Lingvist vil have diversitet: Sproget har været definerende for nationen, “… den forståelse må ændres’

Weekendavisens Tine Eiby har talt med sociolingvisten Martha Sif Karrebæk, der fortæller at et ‘urbant hverdagssprog’ i dag inkluderer arabiske, tyrkiske eller somaliske ord. Her lidt fra interviewet set på Weekendavisen.dk – Dansk über alles (kræver login).

“Martha Karrebæk fylder ikke meget i fysisk forstand, og man kan se for sig, hvordan hun som sociolingvist må have relativt nemt ved at arbejde antropologisk… Til gengæld taler hun artikuleret, når hun selv bliver spurgt, og hendes meninger har kant: ‘Vores danske sprog har været grundlæggende for definitionen af, hvad det vil sige at være nation. Men den forståelse må ændres. Det er afgørende for vores samfund, at vi lærer at håndtere diversiteten – også fra et sprogligt perspektiv.’ – Hvordan ser du det for dig konkret? ‘Ord, der stammer fra andre sprog end dansk, kommer ind, om man vil det eller ej. Sproget ændrer sig, umærkeligt, uundgåeligt, og det ændrer sig også i forhold til grammatik og udtale…

Det værste ved debatten om ‘mere dansk, tidligere dansk og kun dansk’ er efter hendes mening, at man fortæller børnene lige fra starten, at den sprogkompetence, de kommer med, ikke dur; den skal de pakke sammen og lægge fra sig.

Det er en tabermodel. Vi ved, at når man fortæller folk, at de er forkerte, så bliver de dårligere til at lære noget. …’.”

(Alfred Nielsens Muhammedansk Tankegang I Vore Dage…, 1930, udsnit af forside)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


18. januar 2022

Journalistforbundet kritiserer Ekstra Bladet for corona-leder: Det ‘er guf’ for alternative nyhedsmiljøer

Ekstra Bladet undskyldte forleden, at avisen ikke havde været kritisk nok overfor regeringens corona-diskurs. Symptomatisk for Dansk Journalistforbund, så vælger de at problematisere Ekstra Bladet, da det viser sig at lederen deles i ‘alternative nyhedsmiljøer’, herunder en Twitter-konto med ‘forbindelse til russisk propaganda’. Hvis medierne vil genvinde tilliden, så skulle de gå mere op i at formidle sandheden, og mindre op i hvem sandheden gavner. Ret beset, forskellen på en journalist og en aktivist.

Fra Journalisten.dk – Ekstra Bladets leder om fejl i coronakrisen går viralt i udlandet: ‘Det er guf for det miljø’.

“Konklusionen er klar, efter at historien har været igennem en særlig søgemaskine, der kan spore links og deres spredning på tværs af internettet:

‘Det er drevet af nogle miljøer, som man kan kalde alternative nyhedsmiljøer. Det er ikke nødvendigvis konspirationsmiljøer, men sådan nogle outlets, som er ret kendt for misinformation,’ siger Jakob Bæk Kristensen, der forsker i alternative nyhedsmiljøer ved Roskilde Universitet…

Det er specielt omtalen på hjemmesiden Zerohedge, der har trukket opmærksomhed. Det link alene har fået 193.000 interaktioner spredt på forskellige profiler…

‘Det er guf for det miljø, hvis de kan hapse noget fra mainstream-pressen og bruge deres troværdighed til at styrke deres agenda,’ siger han…”

(Zerohedge, 13. januar 2022: ‘We Failed’: Danish Newspaper Apologizes For Publishing Official COVID Narratives…)

“Vi har ikke været vakse nok ved havelågen, når myndighederne skulle afkræves svar på, hvad det konkret betød, at folk er indlagt med corona og ikke på grund af corona. For det gør en forskel. En stor forskel. Helt præcist har de officielle indlæggelsestal vist sig at være 27 procent højere end det reelle tal for, hvor mange der er på sygehuset, alene fordi de har corona. … Et andet eksempel: Vaccinerne bliver konsekvent omtalt som vores ’supervåben’…” (Brian Weichardt, Ekstra Bladet-leder, 7. januar 2022)



13. januar 2022

Elif Demir Gökce, radikal: Undervisning i Islam skal tage udgangspunkt i ‘religionens egen forfatning’

Jeg er generelt holdt op med at høre debatprogrammer om integration, men lidt tilfældigt kom jeg til at høre et par afsnit af et af de muslimske magasinprogrammer på radio 24syv (tidl. LOUD). Her fik jeg lejlighed til at høre konvertitterne Stefanie Kelani Klint, Edda Maria von Wildenradt og Sherin Khankan. Værten, den selverklærede ‘Parti-muslim’ Ali Aminali, var alt for venlig, og overordnet kan man slutte at Islam absolut intet har med Islam at gøre, og at det i øvrigt var krænkende at bede muslimer tage afstand fra islamisk terrorisme. En ‘Free Palestine’-aktivist vidste dog ikke nok om Hezbollah til at udtale sig om dem, og sådan kørte tingene i ring.

Ingen tog afstand fra ord i Koranen, og værst var medievante Khankan. Hun genlæste Koranen i et feministisk perspektiv, og oversatte eksempelvis ‘manden står over kvinden’ med ‘manden står ved siden af kvinden’. I samme debat forklarede hun, at manden bør ’slå sin kone’, i virkeligheden betyder noget i retning af, at han ’skal lade sig separere’. Islam var en livsfilosofi, en ‘borgerskabsetik’ (sic).

De talte ikke om Muhammedtegningerne, men man kendte svaret. Professor Thomas Hoffmann argumenterer for, at Muhammedtegningerne bør være obligatoriske i folkeskolen. I et indlæg på Altinget.dk tager radikale Elif Demir Gökce til genmæle, og det er artige sager – Byrådsmedlem: Muhammedtegningerne skal ikke være obligatoriske i undervisningen.

“Det ulige magtforhold kan medføre, at børn og unge ikke kan italesætte deres følelser åbent, imens de inderst inde føler, at deres religiøse nærfølelser bliver ydmyget, og at deres profet og egen identitet bliver målrettet angrebet. Det vil givetvis forøge mistrivslen blandt de mest sårbare elever.

… hvis der er tale om en dysfunktionel klasse, hvor læreren har nogle forudindtagede fordomme om bestemte elever – eller bestemte elevgrupper og deres religion – så vil en retorisk, ukorrekt fortælling eller fremvisning af en ‘bombe i turbanen’ ikke tjene andet formål end at være et provokationsmiddel.

… Alt i alt kræver det reel viden og erfaring samt empati fra lærerens side. Undervisningen bør rumme indslag om, hvordan tegninger kan ses som udtryk for islamofobi og islambashing og ikke kun som udtryk for ytringsfrihed, som en klog islamforsker har skrevet til mig.

Hvis man skal kunne analysere persona, som her er profeten Muhammed, skal man kunne tolerere at inddrage reel viden om profeten. I monoteistiske religioner vil man anvende de Hellige Skrifter som hovedkilde. Således vil Koranen være hovedkilde om profeten og hans liv.

Al tilskreven litteratur vil blot stå tilbage som en fortolkning af hans liv. Hvis ikke religionens egen forfatning benyttes, vil vores børn og unge stå tilbage med et billede af bomben i tegneserien – en metonymi for krigsførelse eller terror, som dermed kan skabe en omvendt radikalisering.



9. januar 2022

Forskning: Sorte fodboldspillere er 1,2 pct. dårligere med tilskuere,’Racistisk opførsel fra fans påvirker’

Når DR Sporten skriver en lang artikel om racisme, så står der typisk en verdensreddende studentermedhjælper bag. Blonde Sofia Morre Christensen gengiver en italiensk undersøgelse, der konkluderer at sorte fodboldspillere præsterer dårligere med tilskuere end uden.

Deadline havde ph.d.-studerende Fabrizio Calella i studiet mandag aften, og han var ikke i tvivl – tilskuernes racisme gjorde det svært for spillere som Mario Barwuah Balotelli og Romelu Menama Lukaku Bolingoli. Det kunne også være at sorte spillere (i lighed med hvide), føler sig mere tryg blandt folk der ligner dem selv, og problemet hermed ikke var racistiske tilråb, men en konsekvens af et almenmenneskeligt vilkår. Det tror jeg.

Fra The Economist – Non-white footballers played better when stadiums were empty during the pandemic.

“‘To the ‘people’ …who made the monkey noises: Shame on you. Shame on you’, posted Mario Balotelli, then a striker for Brescia, on Instagram in late 2019. He was referring to fans of Hellas Verona, a rival football club, who hurled racist abuse at him that exceeded even the typical taunts from overheated ‘ultras’. At one point during the match, play was suspended as a distraught Mr Balotelli punted the ball at jeering hecklers and threatened to walk off the pitch.

Mr Balotelli did manage to score a goal that day, though Brescia still lost 2-1. However, recent research by Fabrizio Colella, an economics graduate student at the University of Lausanne, suggests that the striker’s strong performance in the face of racist abuse was more an exception than a rule.

By forcing sports teams to play games without fans, the covid-19 pandemic created a compelling natural experiment that has unleashed a flurry of academic research. Many studies, including one published last year in The Economist, have sought to measure how much of home teams’ advantage comes from the presence of supporters. Mr Colella, however, made use of the new data to examine a question with broader social implications.

All footballers get heckled, but not all of them suffer the same types of insults. At least in European stadiums, fans single out non-white players for racially tinged attacks. Do such barbs sting more than the standard battery of non-racial abuse suffered by white players?

The pandemic allowed Mr Colella to find out. For each player in Serie A, the top tier of Italian football, he compiled individual performance scores in every match during the past two years ranging from zero to ten, which were generated by an algorithm used for fantasy-sports competitions. (These numbers take into account contributions in all aspects of the game, not just offensive statistics like goals or assists.) Next, he classified over 500 players as either white or non-white using the Fitzpatrick scale for human skin color, which is commonly used in dermatology research. Finally, he compared how each player fared, on average, in matches played in front of fans against their performances in empty stadiums. Although fans may affect results in many ways, only racist chants could plausibly have a different impact on white players than on non-white ones.

The results were striking. On average, white players scored slightly worse without fans than they did in packed stadiums. In contrast, non-white footballers’ performances improved to a statistically significant degree when fans were absent, by an average of 1.2%. Mr Colella built a mathematical model that tried to account for these differences using other variables, such as players’ nationalities and teams’ overall quality. However, none of these controls eliminated the impact of skin colour. The effect was greater for the darkest-skinned players than for brown- or olive-skinned ones. …”

(Foto: The Economist)

“… denne racisme er slet ikke et nyt fænomen i italiensk fodbold, fortæller Alberte Bové Rud, der er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som arbejder med særligt fokus på italiensk demokratiforståelse.

– For italienske ultragrupper, der er meget, meget højreorienterede, har det (racisme, red.) været et fænomen i de sidste mange år. De er blevet stadigt mere radikaliserede inden for de sidste 40 år, siger Alberte Bové Rud.” (DR.dk, 8. januar 2022)

Oploadet Kl. 16:45 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


6. januar 2022

Lektor bifalder kønsadskillelse: Der er genetiske forskelle, Åvangsskolen ‘har en moden tilgang til det’

Åvangsskolen i Rønne på Bornholm indfører ‘kønsopdelt undervisning’ efter ferien, da drengene og pigerne forstyrrer hinanden, skriver TV2.dk. Hos Dingeo kan man læse, at den pågældende skole er i bund med karaktererne, men i toppen med antal tosprogede. Om det skulle være en del af forklaringen er uvist, men jeg bemærker tørt, at en AU-lektor bifalder kønsadskillelse med argumenter vi normalt aldrig hører fra universitetsansatte i LGBT-debatten. Et citat fra torsdagens udgave af Radio4 Nyhederne (12.00).

Hans Henrik Knoop, lektor, Aarhus Universitet: Alle ved at der er forskelle på drenge og piger, og det er altså rent genetisk. På samme måde er vi jo inde i hovederne, hjernerne, i kroppen, også forskellige. Og der synes jeg, at man på Bornholm har en moden tilgang til det. Forstår, at folk har talenter som er forskellige, og der er også forskelle på køn, som man kan tage hensyn til.

(Skilt opsat af kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene, der netop er blevet bannet på Twitter; Foto: DM)


‘De taler meget om den ‘frie kunst’, men hvad er det? .. For os betyder det ‘fri for negative stereotyper’

Tidligere i dag kunne man på Radio4 høre cybernauten Christian Mogensen fortælle, at han agter at boycutte computerspillet Diablo 4, da firmaet bag dyrker ‘en rigtig rigtig usund pseudo-maskulin dude-bro-kultur’. I de første spil havde kvinderne eksempelvis ‘afsindigt store bryster’. Som person med en stemme i medierne følte han et ansvar for at undsige en kultur, der burde høre fortiden til. Før mediebranchen blev woke, forsvarede eksperterne voldelige computerspil overfør højreorienteret kritik. Nu angriber de alle fra venstre.

Morten Hesseldahl har begået en god kulturkommentar i Berlingske, hvor han fortæller om forholdene på Den Danske Filmskole med udgangspunkt i en vanvittig artikel på Ekkofilm.dk. Blandt de interviewede filmstuderende er Laura Dyhrcrone, der går på skolens ‘fiktionsinstruktørlinje’, og er blevet kritiseret for sin midtvejsfilm, der med udgangspunkt i ‘en antiracistisk, queer fortælling’ forholder sig til computerspillet Grand Theft Auto (GTA). Selvom hendes hensigt var at problematisere spillet, så møder filmen kritik fra medstuderende, og hun mener derfor selv, at hun har behov for ‘konsulenter og sensitivity readers’, så hun undgår blinde hvide vinkler.

En midtvejsfilm der kritiseres for manglende moraliseren i forhold til den mandlige hovedperson, forsvares af instruktøren med ordene: “Folk, der stemmer på Stram Kurs eller Dansk Folkeparti, gider jeg ikke bare at kalde dumme. Det bliver de i øvrigt ikke færre af. Måske tværtimod.” Statsfinansieret politisk aktivisme.

Citater fra studerende Laura Dyhrcrone set på Ekkofilm.dk. Læs det hele på linket.

“Der er en yngre generation, der hungrer efter at tale om, hvordan vi fremstiller marginaliserede grupper på film, hvordan vi gør os fri af misogyne og racistiske stereotyper. Der er en helt anden bevidstgørelse i vores generation end mellem skolens lærere, som jo også er vokset op med et helt andet syn på kunst. De ser grundlæggende på kunst på en anden måde, end vi gør.

De taler meget om den ’frie kunst’, men hvad er det? Og fri for hvem? For os betyder det ‘fri for negative stereotyper’ og ‘fri for problematiske fremstillinger af minoriteter’, men jeg tror ikke, at det er den samme opfattelse, lærerne har af den frie kunst. Denne splittelse mellem generationer er ikke kun på Filmskolen, men noget, vi ser i samfundet.”

“Det handler om at undgå at reproducere nogle negative, dehumaniserende stereotyper i blinde, fordi man ikke har magtet eller gidet tage ansvar for det, man laver. Så ja, du kan godt tale om, at der er en anden ansvarsfølelse for os som filmkunstnere. Jeg oplever ikke, at vi censurerer og begrænser kunsten, men vi taler bare om den på en ny måde.

“Vi har fra starten vægtet repræsentation højt i vores midtvejsfilm, og mit mål var at lave en antiracistisk, queer fortælling, hvor jeg dekonstruerede spillet GTA, der er racistisk, misogynt og patriarkalsk i sin grundessens. … Jeg har haft en klar intention med filmen, men som hvid filmskaber må jeg erkende, at jeg har blinde vinkler, og det skal jeg tage ansvar for.”

“Fordi jeg har læst en række antiracistiske tekster, så ved jeg som hvid person ikke pludselig det hele. Det er arrogant og naivt at tro det. … Jeg har nu lært, at jeg behøver en hjælp fra konsulenter og sensitivity readers, der skal læse manuskriptet igennem og pege på, hvad der potentielt kan fremstå stødende for minoritetsgrupper.

(Stripbar-scene fra Grand Theft Auto 5; Foto: Youtube)

“På samme måde affejer skribenten også en anden væsentlig diskussion: ‘Det ender tit med en kedelig diskussion af ytringsfriheden over for krænkelseskulturen – den mest fordummende reducering af samtalen, man kan forestille sig.’ Det uddybes ikke, hvorfor det skulle være så dumt og kedeligt at værne om ytringsfrihed, men det er åbenbart blevet selvindlysende. (Morten Hesseldahl, Berlingske, 5. januar 2022)



26. december 2021

Vibeke Borberg, ny formand for Medienævnet: Problematisk, at Berlingske giver taletid til højrefløjen..

Kulturministeren har netop udnævnt Vibeke Borberg til formand for det syv mand store Medienævn, der står for uddeling af statsstøtte til danske medier. Jeg har blogget om hende flere gange, blandt andet da hun i 2016 tilkendegav, at det var ‘et medieetisk problem’ at Berlingske gav plads til højrefløjsbloggere. Der var tale om psykiater Henrik Day Poulsen og sognepræsterne Marie Høeg og Sørine Gotfredsen, og den yderste højrefløj starter vel omkring midten. Høeg var i 2019 folketingskandidat for De Konservative.

Pressemeddelse fra Kulturministeriet, her citeret fra KUM.dk – Nyt medienævn er udpeget og klar til at håndtere digital medieudvikling.

“Kulturministeren har udpeget nye medlemmer til Medienævnet. Med stærke digitale kompetencer og stor forståelse for medieudviklingen har det nye Medienævn gode forudsætninger for at håndtere en fremtidig udvikling af mediestøtten.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

‘Det er et stærkt og fagligt meget kompetent nævn, der nu træder til med mediejurist Vibeke Borberg i spidsen. Jeg går ind til de kommende medieforhandlinger med en ambition om at lægge sporene til en mediestøtte, der i langt højere grad end i dag kan favne den digitale udvikling og understøtter pluralisme og innovation. Det har derfor været vigtigt for mig at sammensætte et nævn, der har et skarpt øje for udviklingen i mediebranchen, og som kyndigt kan forvalte støtten til medier – også efter de ændringer, som måtte komme med en ny medieaftale. Det glæder jeg mig over, at det nye nævn kan.’ …

Medienævnet behandler ansøgninger og træffer afgørelse om tilskud til trykte nyhedsmedier og nyhedsmedier, der udkommer på nettet efter Lov om mediestøtte. Det drejer sig bl.a. om redaktionel produktionsstøtte, som er et tilskud baseret på mediernes redaktionelle omkostninger og innovationsstøtten, som er projekttilskud til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier.”

(Vibeke Borberg på Twitter, 15. april 2016)



22. december 2021

Rasmus Ulstrup: Almindelige erfaringer ‘får ikke plads som gyldige indspark’, frygt for racisme-anklage

Som højreorienteret blogger er jeg vant til at alt jeg skriver, bliver vejet på en guldvægt, og som en konsekvens heraf holder jeg lidt igen, når dokumentationen mangler. En lille fejl vil blive blæst op, og jeg vil i sagens natur ikke ødelægge gode argumenter med dårlige. For at få virkeligheden råt for usødet frem, har jeg eksempelvis installeret et dashcam i bilen, men rigtig mange mindre episoder i det daglige lader sig bare ikke dokumentere.

‘Anekdotisk bevisførelse’ er blevet en kardinalsynd i den politiske debat, og mens det pæne borgerskab lægger bånd på sig selv, er der carte blanche til kreative statistik-krigere, såsom Hjarn Zernicow Borberg, der støbte kuglerne for Özlem Cekic’ tre procent kriminelle. En hvid løgn, der skal lukke munden på masseindvandringens modstandere. Som Jordan B. Peterson så rigtigt pointerer: ‘Tell the truth, or at least don’t Lie’.

Rasmus Ulstrup Larsen kommenterer hos Kontrast – Indvandrerdebat bliver renset for almindelig erfaring.

“… Vi tror generelt, at debatten om indvandrere og efterkommere er blevet mere hård, når den faktisk er blevet gjort klinisk og videnskabelig, i en sådan grad at den ikke forløser den frustration, der hersker. Almindelig erfaring og tavs viden får ikke plads som gyldige indspark af frygt for at blive beskyldt for fremmedhad og racisme.

Inger Støjberg havde været i biografen og erfaret, at unge indvandrere havde opført sig dårligt under filmen. Det klagede hun over i offentligheden på Facebook. Hun blev straks affejet og udskældt, for hvad bilder hun sig ind at generalisere? Der er jo ikke dokumentation for indvandreres opførsel under filmforestillinger, så det måtte være hendes egne fordomme, der var på spil.

Ole Birk Olesen havde i samme genre stillet sig undrende overfor, at unge indvandrerdrenge altid skal spytte på togperronerne. Også han blev mødt med foragt. For hvor er dokumentationen for, at indvandrerdrenge spytter mere end danskere? Det måtte være hans egne fordomme, der var på spil.

De seneste år har der ikke været lignende sager med politikere der udtaler sig generelt om indvandrernes opførsel. Man har erfaret, at det ikke fører noget godt med sig at problematisere deres adfærd, medmindre man kan dokumentere det.

Derfor er det også med spænding og forhåbning, at man læser hvad Danmarks Statistik viser i sine årlige publikationer, så man kan få rygdækning for sine bekymringer over indvandrernes opførsel. Men der går noget tabt i den tilgang, og det leder til radikalisering af debatten.

(Crewcuttede arabere i sort Audi kører hensynsløst, Åby Ringvej, Århus, 12. april 2020 Kl. 17.24)



15. december 2021

P1: Forsker associerer bandekriminalitet med ‘danskere’ og ’svenskere’: Vil nødigt ’stigmatisere nogen’

Mandag kom jeg for skade at høre lidt af Orientering på P1. To på hinanden følgende indslag om bandekriminaliteten i Danmark og Sverige fortæller, hvorfor det ikke rigtigt giver mening at høre kanalen. Både forskeren og talsmanden fra Københavns Politiforening så det som sin opgave, ikke at blive for konkret om etnicitet. ‘Internationalisering’ var stikordet. P1-værten lød til at være tilfreds med kilde-castingen.

I indslaget ‘Den kriminelle scene bliver mere og mere international’, fortalte kriminologen David Sausdal, at der var sket en ‘internationalisering’, og så gik snakken ellers om ’svenske og danske aktører’, og om det skandaløse i at Danmark ikke var ‘med i Europol’. For antropologen var løsningen flere ’sociale indsatser’. Eneste nationaliteter, der blev nævnt i det otte minutter lange indslag var ‘danskere’ og ’svenskere’, de blev så til gengæld nævnt mere end ti gange. Bizart, når nu bandedrabene i reglen er en intra-islamisk affære.

David Sausdal, kriminolog: Det er et svensk problem, men… bare at tro at det et svensk problem eller et dansk problem er at forsimple problematikken.

P1-vært: Hvordan ser du det her i København for eksempel, for det har primært været danske og svenske folk, der har været involveret.

David Sausdal: … det er jo danskere, der bekriger hinanden mest, og så har der været eksempler på at der har været svenskere inde over. … Det er i grunden en international udfordring.

P1: … Nu snakker vi dansk-svensk.

(Collage: Sausdal & Herlev-episode, hvor F.A. Mohamud og Mohamed H.A, blev myrdet af Mohamed A. mfl.)

Det efterfølgende indslag var et interview med Ole Sønder fra Københavns Politiforening, og da P1-værten spurgte om der var andre nationaliteter involveret end danskere og svenskere, så meldte han pas: Jeg vil ikke ’stigmatisere nogen’. Bortset fra ‘danskere’ og ’svenskere’, forstås. Alle blev dummere.

P1-vært: Ser vi andre nationaliteter, der hjælper danske bander.

Ole Sønder, Københavns Politiforening: Når vi ser på kriminalitetsbilledet i Danmark, så tror jeg at vi ser en bred vifte af nationaliteter. Jeg vil helst ikke stå her og risikere at komme til at stigmatisere nogen, eller hænge nationaliteter ud. Jeg tror bare at jeg vil nøjes med at sige, at det er bredt repræsenteret i Danmark.



10. december 2021

Præster modtog truende Koran-sms: Sker normalt kun i ‘lande med en muslimsk majoritetsbefolkning’

Mindst tolv præster i Københavns Stift, Helsingør Stift, Roskilde Stift, Aarhus Stift mv. har modtaget truende sms’er med Koran-citater, beretter Kristeligt Dagblad. Flere har formentligt modtaget lignende beskeder, men har valgt ikke at anmelde sagen. Selvom vendingen ‘Forbereder du dig på at dø?’ i konteksten kun kan opfattes som en trussel, så betragter professor Jakob Skovgaard-Petersen det som ‘en mini-prædiken’. Et ‘usmageligt’ budskab, der kendes fra puritanske salafafister, men ikke noget han personligt ville forstå som truende.

Hvis det budskab Koran-tro prædiker til forveksling ligner dødstrusler, så er narrativet om ‘fredens religion’ et stykke fra skiven. Skovgaard-Petersen ignorerer de historiske erfaringer, og her skulle man måske høre mere på Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, der sammenligner med trusler mod kristne i muslimske lande såsom Pakistan, Bangladesh og Indonesien. I’ve seen the future, brother. It is murder.

Fra Kristeligt Dagblad – Præster har modtaget truende sms’er: ‘Forbereder du dig på at dø?’ (kræver login).

‘Forbereder du dig på at dø?,’ lød den SMS som sognepræst Louise Britze Kijne modtog.

Beskeden rummede flere koran-citater:

‘Hvis nogen ønsker sig en anden religion end islam, så vil den ikke blive godtaget fra ham (Allah, red), og i det hinsidige vil han være blandt de fortabte.’

Og det lyder også:

‘Sandelig, Allah har forbandet dem, der fornægter troen og beredt dem en flammende ild.'”

(Kristne er mest truede i det Samuel Huntington kaldte ‘Hub of Islam’; Grafik: World Watch List)

“Trusler mod kristne præster er typisk noget, man kender fra lande med en muslimsk majoritetsbefolkning, fortæller Jonas Adelin Jørgensen.” (Kristeligt Dagblad)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper