1. juli 2022

SKV: “.. fokus på migranter var nemlig med til at forstærke ideen om nationalstater. Og det gik jo ikke”

Fra bloggens tidlige år husker jeg en antropolog, der afviste eksistensen af ‘tvangsægteskab’. Ægtskaberne fandt sted i konteksten af en familie, var arrangerede ægteskaber, der sådan set blot var en anden måde at gøre tingene på. Weekendavisen Søren K. Villemoes giver en række eksempler på samfundsforskere, der halal-fortolker fænomener såsom ’social kontrol’, ‘integration’, ‘flygtningekrise’, ‘parallelsamfund’ og ‘æresrelateret vold’. Begreberne problematiserer på den ene eller anden måde indvandrere/indvandring, og derfor er de ildesete – blandt forskere indenfor emnet. Interessant kommentar i Weekendavisen – Kurs mod intetheden (kræver login).

“For nogle år siden deltog jeg i en konference på et forskningsinstitut, som jeg troede skulle handle om flygtningekrisen og dens implikationer. Men allerede under indledningen til konferencen stod det klart, at flygtningekrisen slet ikke eksisterede i virkeligheden. For hvad er en krise? Det er svært at definere. Og da det kan have politiske implikationer at kalde noget en ‘krise’, så var der næppe en flygtningekrise i virkeligheden.

… Sidste år deltog jeg på en konference for nordiske migrationsforskere. Her var der en hel workshop, der arbejdede på at fjerne ‘migration’ fra migrationsforskningen. Forskningens fokus på migranter var nemlig med til at forstærke ideen om nationalstater. Og det gik jo ikke. ‘For at sige det ligeud så mener jeg ikke, at migrationsstudier bør eksistere, da migration ikke er et naturligt objekt, men en moderne konstruktion af almindeligt liv,’ lød det fra en sociolog.

Og det var vel egentlig det logiske endemål for denne tendens.”



30. juni 2022

JP nominerer kommunist til pris, ‘en ambitiøs samfundsanalyse’: “… kommunisme er en ide om frihed”

Jyllands-Posten har netop nomineret ti forfattere til årets faglitterære pris. Blandt de nominerede er kommunisten Søren Mau, manden bag ‘Stum tvang’ (Klim, 2022). Prisen gives for at gøre ‘os klogere på verden’, og således kan en borgerligt teoretisk set donere 150.000 kroner til en revolutionær, der kæmper for at smadre borgerligheden.

Jeg kender tre af de fem i bedømmelsesudvalget, herunder Jeanette Varberg, en feministisk museumsinspektør, der blandt andet har spekuleret over hvorvidt vikingerne i virkeligheden var ‘queer latinoer’. I panelet er også chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, der i sine unge år var byrådskandidat for Enhedslisten. Herunder lidt fra panelets motivation – 20 værker er indstillet til Jyllands-Postens to nye litteraturpriser.

“… det mest markante genbesøg af Karl Marx’ tænkning på dansk i flere år. Det er ikke en letlæst eller populærvidenskabelig bog, men i sammenligning med 1970’ernes universitetsmarxisme er den tilgængelig og velformidlet, ligesom den rummer en solid indføring i marxismens idehistorie. Bogens mest markante styrke er dog dens aktualisering af denne tænkning og opdaterer den til en ambitiøs, engageret og engagerende samtidsanalyse. … en fremragende og imponerende lærd introduktion til og eksempel på den nye marxisme og dens samtidsanalyse.”

Apropos Søren Maus ambitiøse samfundsanalyse

“Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…”

“… racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme. … Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.” (Søren Mau)

“Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt. (Søren Mau)



28. juni 2022

Frafalden feminist: “Det var en fuldstændig lige dans mellem os og medierne. Det var en tango.”

Tilbage i 2017 talte alle om ‘fjerdebølgefeminister’, og trioen ‘Girlsquad’ havde medvind i medierne. Den ene var Ekaterina Andersen, en billedskøn kvinde med russiske aner. I et længere interview med Berlingske tager hun et opgør med feminismen, og hun gør det virkelig godt som omvendt synder. Feminisme og wokeness er ‘det mindst solidariske miljø, jeg har oplevet’, og ‘den vildeste antiintellektuelle bevægelse’. På Instagram lancerer hun sig i dag som ‘Tradwife’, taler ikke mere om patriarkatet, og drømmer omvendt om ‘et lille, beskedent hus med masser af roser og en have’. Udviklingen klæder hende, selvom selviscenesættelsen er lige en kende for udspekuleret.

Interessant interview set hos Berlingske – Hun gik forrest i kampen for fjerdebølgefeminismen. I dag fortryder hun alt. Og hun har en advarsel til ungdommen.

“Det er ikke bare det feministiske miljø, Ekaterina Krarup Andersen har en høne at plukke med. Ifølge hende er både akademia og den danske presse i alt for høj grad underlagt den feministiske dagsorden.

Hvor meget af Girl squad var for dit vedkommende et pr-stunt? ‘Det var en fuldstændig lige dans mellem os og medierne. Det var en tango. Vi fik kastet en baton efter første interview i Zetland, og så løb vi med den,’ svarer Ekaterina Krarup Andersen. …

Her peger hun på sin egen tid på universitetet, hvor hun selv mener, at hun fik lov til at skrive en masse uholdbart, som blev godtaget, bare fordi det var feministisk: ‘Alt det pis, jeg fik lov til at skrive, gør mig vred. Det passede ikke, det var dårlig research, og det var bare mig, der prøvede at bruge videnskaben til at bevise mine synspunkter i stedet for rent faktisk at undersøge. Det gør mig så vred, at jeg fik lov til det,’ siger hun…”

(Fjerdebølgefeminister under Folkemødet i 2017, Ekaterina i midten)

“Jeg er jo ikke i nærheden af den yderste højrefløj, men når den feministiske, ekstreme venstrefløj fylder så meget, så ender vi et sted, hvor en kvinde med forklæde i hjemmet får en bismag af patriarkat.” (Ekaterina Krarup Andersen)



22. juni 2022

Den revolutionære treenighed personificeret: Laura Horn, Freja Wedenborg & Andreas Rasmussen

Sidste år bloggede jeg om Scientists Rebellion, der demonstrerede foran Klimaministeriet. Første taler var en Laura Horn, der ikke var klimaforsker, men lektor i politisk økonomi ved Roskilde Universitet. Hun var gæst i tirsdagens udgave af Revolutionen, hvor hun proklamerede at hun var kommunist, nærmere betegnet ‘Solarpunk kommunist’. Jeg slukkede før hun fik forklaret, hvad det konkret betød.

Blandt gæsterne de senere uger har eksempelvis været ‘Andreas Rasmussen, journalist’, også kendt som Antifascistisk Aktion/Redox-aktivisten, der blandt andet har en dom for politisk vold. Han blev fornyligt indstillet til en journalistisk pris for Redox-skriverier af Cybernauternes Freja Wedenborg, der var gæst i samme program i sidste uge. Hun er erklæret kommunist, og starter den 1. august som journalistisk lektor på Syddansk Universitet. Hun skal blandt andet undervise i ‘aktivistisk journalistik’.

Den revolutionære treenighed personificeret. En kommunistisk forskeraktivist, en kommunistisk lektor i ‘aktivistisk journalistik’, og den ideologiske gadekriger, der gør det beskidte arbejde…



21. juni 2022

Morten Stinus Kristensen om den totalitære antiwoke, og… ‘udgrænsningen af kampen for mere lighed’

“Det er vigtigt vi får en mediedækning der viser hvad anti-wokeness egentlig er…”, skriver Morten Stinus Kristensen på Twitter, og gengiver pointerne i hans nylige Politiken-kronik. Jeg forstår ikke helt hvad han mener, men modsat Nørgaard & Hendricks, så er jeg egentligt også lidt ligeglad. Hvis man mener woke, blot er ‘en mangfoldig bevægelse for flere rettigheder’, så er man ideologisk hæmmet i en grad, så samtale ikke rigtigt giver mening. Hermed ikke sagt at woke-kultens ypperstepræster, ikke har ret til deres ideologiske position.

Herunder udvalgte citater fra kronikken – Den totalitære amerikanske antiwokeness pibler frem i Danmark (kræver login).

“Hvis man skal forsøge at beskrive wokeness kort, så er det en mangfoldig bevægelse for flere rettigheder, bedre livsbetingelser og en mere retvisende repræsentation af seksuelle, racialiserede og andre minoriteter. …

Der er åbenlyst store forskelle mellem Danmark og USA, men de danske og amerikanske konservative deler den reaktionære nostalgi, som antiwokeness bygger på. Det er tydeligt at se, hvordan Tom Jensen og andre danske antiwokesters henter antiwokeanekdoter, mærkesager og retorik i USA. Det er dybt bekymrende. Og det er især bekymrende at se, hvordan danske meningsdannere, politikere og debattører lader sig forføre af denne hadefulde og aggressive antiwokeness, som ofte baserer sig på myter, misforståelser, forkert journalistik og propaganda.

… Ud over de mange undervisningsforbud har den årtier lange kamp imod fri abort fået fornyet energi fra normaliseringen af antiwokeness. At danske politikere og medier søger at importere den antiwokeness, der er blevet en spydspids i republikanernes forsøg på at demontere demokratiet, er stærkt foruroligende.

… I Danmark er begreber som identitetspolitik og wokeness ligeledes blevet fastfrosset som noget overvejende negativt. Men her er det i højere grad et resultat af skæv mediedækning end af effektiv højrefløjspropaganda.

… Den skæve mediedækning skaber også et billede af wokeness som noget, der per definition ikke bør tages seriøst. Men latterliggørelsen kan have alvorlige konsekvenser.

Som vi ser i USA tjener denne dynamik højrefløjen, hvor udgrænsningen af kampen for mere lighed har banet vejen for angreb på minoriteters rettigheder såvel som forbud mod viden og undervisning om samfundets uligheder. … den antiwokeness, der er blevet en integreret del af den konservative bevægelses illiberale skred.

Den danske offentlighed fortjener en retvisende dækning og debat om disse vigtige emner, så den dominerende antiwokeness ikke ligesom i USA udvikler sig i en totalitær retning.”

Spilleregler jf. Dennis Nørmark og Vincent F. Hendricks, set på Højskolebladet.dk.

1. Et synspunkts rigtighed eller urigtighed er uafhængigt af, hvem der har det – køn, etnicitet, hudfarve, seksualitet giver ikke dig en særlig ret til ikke at blive anfægtet på dine holdninger

2. Du må være fordomsfri nysgerrig på intentionen i ytringer, du bliver såret af

3. Du er forpligtet på at prøve at forstå, hvad din modstander mener – ikke på at være enig

4. Hvis dine følelser bliver såret af det, de andre mener, er det dig, der skal forlade samtalen, hvis den skal forlades – og ikke dem, der har såret dig

5. De andres følelser skal stadig anerkendes

6. Man må ikke udelukke synspunkter fra fællesskabet

7. Det kræver samarbejde at være uenige om noget



16. juni 2022

Om woke-undersøgelse: ‘Det overrasker os, hvor lidt uenighed der er om identitetspolitiske spørgsmål’

I et indlæg i Ekstra Bladet opridser journalist Kim Bach en række nylige woke-historier, og slutter at det ‘er godt nyt for landets nationalkonservative, der må have lidt af stærke abstinenser’. Sådan vender medierne rutinemæssigt tingene på hovedet. Når højrefløjen tvinges til at debattere med udgangspunkt i woke-venstres forvrængede virkelighed, så kan højrefløjen kun minimere tabet. Opponere mod postulatet om 72 køn, alt mens borgerlige blødhjerter lander et kompromis et sted mellem 2 og 72.

En god nyhed fra Kristeligt Dagblad – Danskerne er ikke så ”woke”, som forskerne forventede (kræver login).

Selvom diskussioner om ‘kagepersoner’ og ‘blackface’ lader til at splitte, er der stor enighed i befolkningen. Over 80 procent afviser identitetspolitiske mærkesager, viser undersøgelse. Langt de fleste danskerne mener ikke, at det at male sig sort i hovedet – såkaldt ‘blackface’ – er problematisk, eller at vi skal tage hensyn til etnisk baggrund i forhold til eksempelvis sangvalg. Eller at vi bør tage særligt hensyn til folk med ikke-binære kønsidentiteter.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdninger til identitetspolitiske spørgsmål, som professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen står bag sammen med sin kollega Steffen Selmer. …

‘Det forstærker polariseringen i samfundet, hvis du som højreorienteret vælger har en opfattelse af, at de venstreorienterede mener de her ting, for det gør størstedelen efter alt at dømme ikke.'”

(Grafik: Inquirer)

Citater

“Problemet med wokeisme kan man bedst forstå, hvis man sammenligner den med kravet om ureguleret indvandring til Danmark. Der har formentlig aldrig været mere end 20-25 pct. af befolkningen, der gik ind for den form for ureguleret indvandring til Danmark, der var præmissen for udlændingeloven i 1983. Alligevel blev loven vedtaget, og det tog årtiers kamp at rulle den tilbage, så indvandringen fik et mere fornuftigt leje. … De 20-25 pct., der er tilhængere af den, har en uforholdsmæssig stor indflydelse på dagsordenen i medierne, i forskningsverdenen, i ngo’erne og i centraladministrationen. (Henrik Dahl, JP.dk, 15. juni 2022)

“Vi lavede en forundersøgelse for at finde de emner, der splitter den danske befolkning. Det overrasker os, hvor lidt uenighed der er om identitetspolitiske spørgsmål i forhold til, hvor meget de fylder i debatten. Vi havde troet, at her kunne vi få en stor diskussion mellem almindelige danskere, men så viser det sig, at de fleste har samme syn på sagen.” (Professor Michael Bang Petersen, Kristeligt Dagblad, 16. juni 2022)

“Vi er i gang med at gøre det ualmindelige almindeligt. Eller bedrage os selv, som Søren Kierkegaard ville sige. At være så optaget af at være noget særligt, at man aldrig bliver sig selv. At man først og fremmest definerer sig ud fra at være veganer, panseksuel eller noget helt tredje i stedet for blot at være. At tilstræbe det almindelige.Vi er ikke født frie, men afhængige. Af vores forældre, vores land, vores kultur, vores normer. Hele ideen om, at alt skal konstrueres, er absurd. Derfor lancerer vi nu kampagnen ‘Det er okay at være almindelig’. Konkret foreslår vi, at finansloven finkæmpes, så der ikke bruges skattekroner på kønspolitisk propaganda.” (Morten Messerschmidt, Jyllands-Posten, 16. juni 2022)

Oploadet Kl. 02:03 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

Klimaforsker tiltalt for hærværk mod SUV-biler: Beskæftiger sig ‘blandt andet med bæredygtighed’…

Jeg har af flere omgange forsøgt at få sat navn på den 37-årige forsker, men medierne er ikke til megen hjælp. Ekstra Bladet fører an i dækningen, men det er virkelig ikke meget der kommer frem. Han er blot tiltalt for fem sager – ‘Ridseren fra Østerbro’: 37-årig forsker tiltalt for hærværk på biler. Jeg følger sagen til dørs.

“Nu er der rejst tiltale mod en 37-årig mandlig forsker… Manden, som hun den aften tog på fersk gerning, er den samme mand, der nu er blevet tiltalt i sagen.

Han er 37 år og var på tidspunktet for anholdelsen tilknyttet et dansk universitet, hvor han forskede inden for det naturvidenskabelige felt. Her beskæftigede han sig blandt andet med bæredygtighed som et tema.

“Anholdelsen fandt sted fredag aften, og Ekstra Bladet kan nu fortælle, at den sigtede er forsker på et dansk universitet. Her beskæftiger han sig særligt med klimamæssige udfordringer i sit felt, og på Facebook deklarerer han sig ‘klimatosset’. Selv lejer han elbiler, når han skal køre til provinsen.” (Ekstra Bladet, 2020)

Oploadet Kl. 01:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


11. juni 2022

En han af Anthocharis cardamines søger en hun af Anthocharis cardamines…

På engelsk hedder Aurora-sommerfuglen Orange-tip, men faktisk er det kun hannen som har orange farver på forvingen. Da jeg forsøgte at fotografere dem for nogle uger siden, var der gang i parringslegen, og ingen af dem så ud til at lide af kønsdysfori. I naturen er der ingen vrøvl om CRT, LGBT+, Daregender eller andre former for normknusende aktivisme. En han af Anthocharis cardamines søger en hun af Anthocharis cardamines, og de forplanter sig nøjagtig som tidligere generationer af samme art. Ofte på Løgkarse, som herunder.

Den svenske botaniker Carl von Linné navngav arten i 1758, men han var som bekendt en fæl racist. Venstreradikale aktivister kæmper ikke blot imod dig og mig, de kæmper imod det naturlige, naturen.

(Aurora, han og hun, på Løgkarse ved Klostermølle, 26. maj 2022; Foto: Insta)

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


18. maj 2022

‘Ekspert’ undsiger Folkemøde-debat: ‘Velfriseret had og kæk fascisme er stadig angreb på rettigheder’

Jeg har været til folkemøde de sidste mange år, og de sidste par år har jeg mest været der for Bornholm. Før jeg besluttede mig for at blive hjemme, havde jeg sagt ja til at deltage i paneldebatter i det pågældende telt: ‘Mød en islamofob’, ‘Islamkritikere tiltalt efter § 264d’ mfl. Det kunne være spændende, men uden mig denne gang.

Debatternes blotte eksistens har vakt opsigt i Twitterland, ikke overraskende anført af den woke Christian Mogensen fra ‘Center for Digital Pædagogik’. Han agerer ofte ekspert om højrefløjen i større medier, men ret beset så anerkender han ikke modstridende holdninger til de emner han forsker i. Hans ytringsfrihed er god, din ikke-woke er derimod provokerende, tilsvinende, udtryk for ‘velfriseret had og kæk fascisme’, hvad tenderer opfordringer til vold. Bizart, når nu han indtil for nyligt var en del af Cybernauterne, der åbent henviser til venstreradikale Redox (skråstreg erklærede militante Antifascistisk Aktion).

“Jeg er ked af, at @Folkemoedet lægger hus til debatter som de her. Velfriseret had og kæk fascisme er stadig angreb på rettigheder og demokrati. Det her er, mildest talt, beskæmmende. (Jeg opfordrer iøvrigt til at forbigå teltet i stilhed. De jagter polemikken.) #dkpol #dkmedier” (Christian Mogensen)

(Christian Mogensen på Twitter, 17. maj 2022)

Mere Christian Mogensen

“Jeg mener, at langt de fleste diskussioner er værd at tage. Også selvom de højest bør vare 30 sekunder. Der er læringsmuligheder i *de fleste* dialoger. Men her er der tale om slet skjulte tilsvininger og provokationer. …” (17. maj 2022)

“Ydermere er der tale om en samling koleriske ‘debattører’ (hvis vi nu bruger det begreb særdeles gavmildt) som kun har til ærinde at provokere, for dernæst at påberåbe sig offer-rollen og cancel-kortet som bevis på, at ‘de andre’ er Udine, og at de selv er de nedtrådtes helte.” (17. maj 2022)

“Hvis vi nu underholder den hyper-demokratiske priviligerede argumentation, så vil jeg vove påstanden at hadtale – uanset hvor vandkæmmet og blankpoleret man kan gøre den – snuser så meget til opfordringen til vold, at den ikke er værd at give plads til. Se Carlson, Jones m.fl.” (17. maj 2022)



16. maj 2022

Filosofisk rottefælde: Venstrefløjen forklarer jihadisme med ‘rundkredspædagogisk endimensionalitet’

Endnu et pletskud fra Kontrast, hvor Jørgen Dalsgaard pointerer, at hvor højrefløjen anvender arabiske termer som ‘fatwa’ og ‘jihad’, så tyer venstrefløjen til mere ideologiske forklaringsmodeller. Det er modeller der udelukker at jihadister kan være motiveret af Islam, og omvendt giver politikerne en mulighed for at løse problemet – også hvor en løsning ikke findes. Fremragende klumme af cand.phil. Jørgen Dalsgaard set hos Kontrast.dk – Hvorfor højrefløjen snakker arabisk og venstrefløjen latin.

“De venstreorienterede forklaringer på terrorisme rækker fra fattigdom og arbejdsløshed til uvidenhed og psykisk sygdom, fra slaveri og kolonialisme til krigen imod terror og dårlig tone, fra marginalisering og frustration til gruppedynamik og hjernevask, fra internettets radikaliserende narrativer til ungdommelig kedsomhed og søgen efter spænding og fællesskab. Ingen af disse forklaringer kræver arabiske og religiøse nøgleord. Men man bemærker, at der optræder nogle gængse, socialvidenskabelige fagtermer og fremmedord. …

Man finder et fint eksempel på dette hos Ayaan Hirsi Ali, når hun i bogen Kætter omtaler Theo van Goghs morder, Mohammed Bouyeris, der jo også ville hende selv til livs (hun var manuskriptforfatter på den film, van Gogh blev myrdet for). Ayaan Hirsi Ali skriver således, at hun kan erindre ‘hollandske intellektuelle, der påstod, at trods Bouyeris religiøse sprogbrug var hans virkelige motiv – for at ville slå mig ihjel – hans socioøkonomiske afsavn og postmoderne fremmedgørelse’ (s. 18). Man ser her ganske bogstaveligt, hvordan de arabiske termer, der optrådte i Bouyeris selvforståelse, bliver erstattet med vestlige iagttageres egne fremmedord. Tidens termer presses ned over terroristen som en kageform, uanset hvordan han selv fremstiller sig.

Det skorter ikke på ædle motiver for en sådan fremgangsmåde. … At et stykke poesi klinger smukt på persisk, eller at en terrorists argumenter finder klangbund i islamiske helligskrifter, er ikke umiddelbart kendsgerninger, man kan stille noget op med. Men hvis man statistisk kan påvise, at den religiøse slagkraft kun virker på folk, der er for eksempel ‘marginaliserede’ eller ‘frustrerede’– ja, så har man givet politikerne et håndtag, som de kan forsøge at dreje på.

Et tredje motiv for at anvende en rigid fagterminologi er, at denne måske kan afsløre en ’dybere’ årsagssammenhæng end aktørernes egne ord. Dette vil typisk dreje sig om psykologiske eller strukturelle faktorer, som lægfolk ikke umiddelbart kan se – men som en særlig ekspertise angiveligt kan hjælpe dem med at blive bevidstgjort om. Det vil inden for en sådan tankegang kunne opfattes som en dyd at ignorere andres sprog, fordi dette indeholder netop de fortrængninger og fordomme, som projektet handler om at frigøre sig fra. …

Det forekommer mig vigtigt at fastholde, at de ovenfor nævnte motiver kan være velmente nok. Men også, at de sagligt set er tvivlsomme og i høj grad fungerer i kraft af, at deres tilhængere ikke tænker tilstrækkeligt over dem. Eksperter i andres ‘fordomme’er ofte påfaldende lidt udspekulerede, når det gælder om at gennemskue deres egne.

Hvad angår de tekniske løsninger på sociale konflikter, har disse ofte vist sig at være eklatant forkerte – og ikke sjældent præget af en rundkredspædagogisk endimensionalitet, hvis kognitive spændvidde synes udtømt i Beatles-refrænet ‘All you need is love’. Men det grundlæggende fatale er måske, at der overhovedet bliver stillet tekniske løsninger i udsigt på områder, hvor sådan noget kan være principielt umuligt at opnå. Jeg tænker herved blandt andet på en talemåde, der var gangbar indtil for i hvert fald en snes år siden, og som læseren måske vil huske: ‘Antallet betyder ikke noget, hvis bare vi får integrationen til at virke.’

Hvad angår bevidstgørelsesbegrebet, idéen om en indre frigørelse fra fordomme, må man konstatere, at vi her står med en slags venstreintellektuel evergreen. Med det er også en filosofisk rottefælde, der er spækket med logiske og politiske giftigheder. Kernen i giftighederne består i, at mennesket på en og samme tid skal optræde som subjekt og objekt for sin egen ideologikritik. Heraf opstår en paradoksal situation, der med nødvendighed synes at måtte føre til et af to mulige udfald: enten en selvgendrivende relativisme eller en klar rolleforfordeling imellem refleksionens subjekter og objekter. Det første svarer groft sagt til 90’ernes postmodernisme. Det sidste svarer til marxismens totalitære aspekt, som jeg desværre mener at genfinde i nutidens omsiggribende cancel-culture og censurmani.”

(Mohammed Bouyeris’ citerer Koranen i åben brev til Hirsi Ali, 2004; Se evt. Spiegel)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper