18. januar 2019

Historiker: Højrepopulister truer demokratiet, ikke “Islams udbredelse eller… flygtningestrømme”

‘Fortæl mig hvorfor jeg ikke kan lide islamisk indvandring’, men forvent ikke andet end et skælmsk smil, hvis du konkluderer, at det bunder i irrationel angst for det ukendte fremmmede. Jeg ved ikke hvad Sasha Polakow-Suransky har taget, men det ville være receptpligtigt i Danmark. Djøfbladet har været en tur i London for at interviewe en amerikansk historiker, der mener Dansk Folkeparti er udtryk for ‘det radikale højre’. Et farligt højrepopulistisk parti, der opdagede (og jeg citerer referatet) “… et politisk tomrum og gik målrettet efter at udfylde det”. Det folkelige demokrati er en besværlig størrelse, når folket ikke kender sin plads.

Fra Djøfbladet – Forfatter: Dansk højrepopulisme er en politisk genistreg, der truer demokratiske værdier.

Den største trussel mod vores demokrati kommer hverken fra den voksende terrorisme, Islams udbredelse eller de tiltagende flygtningestrømme, sådan som dagens europæiske højrepopulister i stigende grad hævder. Den kommer i virkeligheden fra dem selv, mener den amerikanske historiker og forfatter Sasha Polakow-Suransky.

For ved at spille på frygten for de fremmede har populismen fået kørt angsten for global islamisering så meget ud af proportioner, at hele den politiske arena nu af sig selv indfører både udemokratisk og frihedsberøvende udlændingelovgivning og derfor nu er langsomt i gang med at underminere de værdier, der gør vores samfund frie.

Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor højrepopulismen ifølge Polakow-Suransky har fået sin egen særlige variant, der forener kampen for velfærd og modstanden mod flygtninge og indvandrere i én og samme sag. …

Væksten i det radikale højre i Danmark er bl.a. speciel, fordi den er foregået langsomt over mange år… Hvilket er en afgørende forklaring på, hvorfor partiet i dag er blevet så toneangivende. Man har skridt for skridt formået at bevæge sig fra det ekstreme højre og ind i midten af den politiske debat med holdninger, der i starten ikke engang blev betragtet som stuerene, men i dag er totalt mainstream i dansk politik,’ siger Sasha Polakow-Suransky. …

Når det danske radikale højre er lykkedes særligt godt, skyldes det ifølge Polakow-Suransky en uhyre bevidst og klar valgstrategi fra Dansk Folkepartis side. Partiet opdagede tidligt et politisk tomrum og gik målrettet efter at udfylde det.

(Gene Wilder som Willy Wonka i Mel Stuarts Willy Wonka & the Chocolate Factory, 1971)



16. januar 2019

Nobelprisvinder frataget ærestitler: Fastholder at gener skaber forskelle i intelligens ml. sorte og hvide

Der er forskelle racerne imellem blandt andet i forhold til højde og muskelmasse, men man er ondskaben selv hvis man påpeger at intelligenskvotienten også varierer. Det er ilde hørt, jf. den akademiske chikane af en 90-årig nobelprisvinder. En historie fra Skynews – DNA pioneer James Watson stripped of honours after ‘reckless’ race remarks.

“Nobel Prize-winning DNA scientist James Watson has been stripped of several honorary titles by the laboratory he once headed over his views about intelligence and race.

The Cold Spring Harbor Laboratory said it was acting in response to remarks he made in a television documentary which aired earlier this month.

The 90-year-old geneticist – one of three who discovered the DNA double helix – had lost his job at the New York laboratory in 2007 for expressing racist views. But in the new PBS film, American Masters: Decoding Watson, he said his views on intelligence and race had not changed since.

He had told a magazine in 2007 he was ‘inherently gloomy about the prospect of Africa’ as ‘all our social policies are based on the fact that their intelligence is the same as ours – where all the testing says not really’.

In the latest documentary, the molecular biologist says that genes cause a difference on average between black people and white people in IQ tests.”

(PBS, Americab Masters: Decoding Watson, 2018; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 04:35 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


15. januar 2019

Biolog kritiseres af ’studerende’ på grund af kønnet statistik: Vil nu undervise, så ingen ‘føler sig stødt’

Hvis man har undervist på universitetet i en menneskealder, burde man også have ‘cojones’ nok til at afvise den virkelighedsfjerne kritik, så kulturmarxistiske ideologer en gang for alle forstår, at de ikke har vetoret på noget som helst. Hverken i forhold til italesættelsen af vands kådhed, Elvis’ død eller de to køn.

Fra Politiken – Ny krænkelsessag på Københavns Universitet: Lektor i biologi kom til at tale om mænd og kvinder. Det gør han ikke igen (se evt. JP.dk).

“… en erfaren underviser på KU nu finder sig nødsaget til at omlægge sin undervisning, efter studerende i december klagede over, at hans statistikeksempler om mænd og kvinder var upassende.

Årsagen var, at de studerende, der ikke kan identificere sig som mænd eller kvinder, kan føle sig stødt.

‘… Jeg kommer til at tænke mere over den måde, jeg underviser på, men jeg tænker også, det er absurd. Må jeg så heller ikke fremover omtale mennesker med ‘han’ og ‘hun’? Så skal sproget jo fundamentalt ændres. …’, siger Dean Jacobsen til Jyllands-Posten.

56-årige Dean Jacobsen har undervist i biologi i næsten 30 år på Københavns Universitet (KU). Han arbejder inden for feltet ferskvandsbiologi, men underviser også i et statistikkursus for studerende ved Biologisk Institut. Det var en kvindelig studerende på dette kursus, der under et fokusgruppemøde, med en række fagansvarlige lærere og repræsentanter for de studerende den 4. december sidste år, gav udtryk for, at ‘nogle studerende’ på kursusholdet mente, at dele af Jacobsens undervisning var upassende.

Det er på trods af, at Dean Jacobsen pointerer, at han blot har berettet om data og ikke har bedt de studerende om at identificere sig som enten en mand eller kvinde. … Fokusgruppemødet har nu fået ham til at spekulere over, hvordan han kan tilrettelægge sin undervisning anderledes, så ingen af hans studerende føler sig stødt eller krænket fremover.”

(Dean Jacobsen, biolog, Københavns Universitet; Foto: KU)

Oploadet Kl. 13:18 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


13. januar 2019

Uhrskov om 3. g-analyse: “Iveren efter at korrigere den oprindelige rapport er kun gået i én retning…”

“Pernille Vermund har ret i, at der ikke er bred konsensus blandt forskere om, hvor meget mennesker bidrager til klimaændringerne”, skrev DTU-seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen forleden i et faktatjek på Altinget.dk. Når højrefløjen får ret, næsten ligegyldigt hvad om, så drukner MSM typisk den overordnede konklusion i modstridende opinion. Han har udgivet i samme tidsskrift, som ‘den mere berygtede klimabenægter Frank Lansner’, skriver en Benno Hansen, og konkluderer afslutningsvis, at Information gjorde ret i at kalde ‘Vermunds udsagn for ‘dumme”.

Morten Uhrskov giver et fint eksempel på JP.dk – Politisk korrekt vinkling for børn af efterkommere – venstreorienterede journalister slår til igen.

“Da Berlingske før jul bragte en forsideartikel om en rapport fra bl.a. Integrationsministeriet, skabte det øjeblikkeligt hektisk aktivitet på diverse medieredaktioner. De mente, at rapporten var fejlbehæftet. En uges tid senere kunne Politiken, netavisen Point of View International, Videnskab.dk og ikke mindst DR’s P1 triumferende bekendtgøre, at der på ingen måde var dækning for at sige, at børn af ikkevestlige efterkommere – tredje generation – ikke klarer sig bedre end efterkommerne – anden generation.

Nu, da krudtrøgen så nogenlunde har lagt sig, er det mildest talt på sin plads at se på, hvad der er op og ned. Er den oprindelige rapport ubrugelig, eller er der stadig noget at komme efter? Det korte svar er: Ja, der er meget at komme efter.

Det er korrekt, at den oprindelige rapport med rette kunne korrigeres på visse punkter. Disse korrektioner ugyldiggør dog på ingen måde den overordnede konklusion: Selv tredje generation af ikkevestlige klarer sig langt ringere end etniske danskere. Det begynder i grundskolen og har forudsigelige effekter hele vejen igennem i form af lavere grader af uddannelse og lavere deltagelse på arbejdsmarkedet. …

Det er for så vidt mærkeligt, at der rejste sig en storm af en anden verden, da Berlingske publicerede nyheden om, at 3. generation klarer sig meget dårligt. Kunne man finde ting, der kunne forbedres i kommende rapporter? Ja, helt sikkert.

Stod den overordnede konklusion til troende, at også 3. generation efter alle solemærker at dømme klarer sig væsentligt ringere end danskere? Svaret er ja.

Iveren efter at korrigere den oprindelige rapport er kun gået i én retning, nemlig den, der mistænkeliggjorde den kendsgerning, at alt tyder på, at også 3. generation af ikke-vestlige vil klare sig langt ringere end danskere. Hvorfor mon denne iver? Elementært. Der ville opstå politisk revolution, hvis den oprindelige befolkning til bunds bliver oplyst om de fuldstændigt uoverskuelige konsekvenser, indvandringseksperimentet og befolkningsudskiftningen har for vækst og velfærd i Danmark.”

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


9. januar 2019

Erik M. Bøye om demografi anno 1992: “Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare.”

“Nu har vi muligheden for at møde mennesker med en anden baggrund og kultur uden at skulle købe en flybillet.”, skriver en aldrende mand i JyskeVestkysten, og det bliver godt for debatten når de værste naivister uddør. De er opvokset med ‘anti-racisme’, som eneste rettesnor i forhold til de tre i’er (indvandring/integration/Islam), og ser alt igennem det filter. Når først du er rød, er skaden sket.

Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks, og at det gik så galt skyldes tildels konfliktsky medier. Noget der igen er en konsekvens af 68’er-generationens venstredrejning. Borgerligheden opgav kampen, venstrefløjens overdrev tog magten.

Fin kronik af forhenværende lektor Erik M. Bøye i Jyllands-Posten, der starter med at gengive lidt fra et kritisk indlæg mod hans præsentation af statistiske kendsgerninger – Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare.

“‘… denne dag skulle altså blive dagen, hvor jeg skulle opleve det, der tales så meget om. I sekundet det skete, føltes det nærmest, som stod der en hund og pissede mig op ad benet. Vi er i det store auditorium fredag den 28. februar 1992 til forelæsning i statistik, og det, der ramte mig, var den nye moderne højrebølge.’

Længere inde i indlægget lød det:

‘Han var i hvert fald ved at manipulere godt og grundig slimet med os. På en planche kort forinden havde han nemlig vist, hvordan en lille del kunne overhale en større del på få år ved at have en lidt højere såkaldt vækstrate. (…) denne måde at fremlægge tingene på er uheldig, da den er ekstremt velegnet som kosttilskud til spirende racister (…).’

Indlægget sluttede:

‘Efter min mening er den 28. februar en sort dag i DJH’s historie. Mit forslag herfra skal blive, at vel skal DJH være med på den sidste nye udvikling i Europa. Men lad os blive de sidste, der hopper med på den ætsende mavesure, selvtilfredse, farlige og hadske højrebølge, der beruser folkemasser i hele verden. Kun 47 år efter Anden Verdenskrig. Afsindigt.’

Jeg svarede i et efterfølgende nummer af ‘Et blad’ bl.a.: ‘Jakob Rubin! Mener du virkelig, at journalisthøjskolen skal være det sidste sted, hvor disse ting diskuteres? Jeg synes, det burde være det første.’

Den figur, som jeg viste på journalisthøjskolen, var fra Matthiessens lærebog i demografi. Figuren viser en stejlt stigende kurve for antallet af udlændinge fra tredjeverdenslande med bopæl i Danmark. Den figur sammenholdt jeg med en figur fra en pjece udarbejdet af journalist (!) Rune Bech: ‘Kan det virkelig passe – håndbog i myter og fakta om flygtninge og indvandrere i Danmark’, 2. udg. side 23. Kurven for antallet af udlændinge i Danmark er helt vandret fra 1990 til 1995, hvor kurven slutter. Desuden er knækket i kurven efter udlændingeloven af 1983 næsten ikke til at få øje på. Det er det værste eksempel på misbrug af statistik, som jeg er stødt på. Pjecen er udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. med støtte fra Socialministeriet og blev uddelt på landets gymnasier. Den er et eksempel på den holdningsprægede undervisning, som skulle feje problemet ind under gulvtæppet. …

Der er en anden mærkelig ting ved debatten: Hvorfor bliver man i det politiske spektrum placeret på den yderste højrefløj, fordi man er bange for islamiseringen af Europa? Traditionelt er man blevet betragtet som venstreorienteret, hvis man er socialist og tilhænger af en socialstat, og højreorienteret, hvis man er liberalist og tilhænger af en minimalstat. Befolkningsudskiftningen og den snigende islamisering har intet med disse ting at gøre. I Danmark opstod problemet efter vedtagelsen af udlændingeloven af 1983, der uden nogen escape clause (nødbremse) gav alle herboende udlændinge et retskrav på familiesammenføring (‘Når først indvandrerne har skabt sig et brohoved, får indvandringen en selvforstærkende karakter.’).

Et hvilket som helst af de politiske partier kunne have taget dette nyopdukkede problem op. Det parti på venstrefløjen eller højrefløjen, der ville gøre det, ville næsten automatisk vokse sig større og større, efterhånden som problemerne voksede sig større og større. Det kunne have været Socialdemokratiet. … Det blev Dansk Folkeparti, der tog problemet op. Er partiet af den grund et ekstremt højreorienteret og ikke stuerent parti? Og tilhængerne klamme kældermennesker? Ikke så sært, at mange ved meningsmålinger ikke tør fortælle, at de vil stemme på partiet.

Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare. I 1930’erne kom faren fra nazismen. Europa blev reddet på målstregen af Winston Churchill. Havde det ikke været for ham, ville vore unge mænd nu skulle gå strækmarch gennem gaderne. Men Churchill talte længe for døve øren og blev betragtet som en krigsmager og en færdig mand i politik.

I dag kommer faren fra en anden ideologi: islam med dens sharialovgivning med tørklædetvang, flerkoneri, piskning og stening. Bliver Europa også reddet på målstregen af denne fare?”



7. januar 2019

Roskilde Universitetscenters burka-bærende ‘problemløsere’

‘Velkommen til mere end 1800 problemløsere’, står der på en reklame på Roskilde Universitetscenter. To af dem bærer burka udendørs, en krystalklar overtrædelse af gældende dansk lov.

(Roskilde Universitetscenter, 6. januar 2019; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 02:37 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


3. januar 2019

Forsker om stigende antal børnefødsler: “.. de unge tør, fordi de har en social og økonomisk sikkerhed”

For et par uger siden gav det stor debat, at Berlingske kunne fortalte, at 3-generationsindvandrere, ikke var bedre integrerede end 2. generation. Konklusionen var let opstrammet, og så var fanden løs i laksegade. Forskere stod i kø for at korrigere artiklen, og til sidst opgav avisen: “Berlingske har begået fejl i artiklen…”

Vi ved med sikkerhed, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i landet er stigende. Vi ved med sikkerhed, at de har en højere fertilitet end den gennemsnitlige dansker. Nu kan man så læse, at der bliver født flere og flere børn i Danmark af to årsager – ‘god økonomi’ og ’store årgange’. Ingen forskere havde noget at tilføje.

Fra TV2.dk – Største antal nyfødte i årevis er kommet til verden i 2018.

“Det samlede antal nyfødte i år er af gode grunde ikke gjort endeligt op endnu. Men sammenligner man årets tre første kvartaler med tidligere år, skal man helt tilbage til 2010 for at finde ligeså mange nyfødte. …

Ifølge seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra VIVE, skyldes de mange babyer en god økonomi.

– Den buldrer derudaf. Det gør, at de unge tør, fordi de har en social og økonomisk sikkerhed, siger han til TV 2.

(Nørrebro Station, 8. september 2014; Foto: Snaphanen)

“Den gruppe af kvinder, der føder lige nu, det er jo dem, der er dem fra slut 80’erne, hvor der blev født nogle store årgange, som så naturligt gør, at vi ser et stigende fødselstal” (Trine Fritzner, Randers Regionshospital)

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


2. januar 2019

Islamforsker om terror-apati: “… hvad er så sket efterfølgende? På en underlig måde: ingenting.”

Islamforsker Thomas Hoffmann har helt ret, hvis han mener at den afdæmpede reaktion, også dækker over et latent dybtliggende had. Det er i hvert fald min observation, at den islamkritiske fløj ikke lader sig påvirke nævneligt af tilfældige drab, hvor brutale de end måtte være. Det hele opsummeres fint i den gamle traver: ‘Alt jeg behøver vide om islam lærte jeg den 11. september 2001’. At foragte Islam er en ‘no-brainer’ hos folk flest.

Interessante betragtninger af islamforsker Thomas Hoffmann på Facebook.

“Stemningsskift? Da det blev klart, at de to unge kvinder i Marokko var ofre for islamisk terror, tænkte jeg, at det ville sætte en mindre lavine i gang af dementier om, at dette dobbeltdrab ikke havde noget med islam at gøre. Det troede jeg, fordi jeg – ligesom så mange andre – har ventet og frygtet at lige netop den type henrettelsesbilleder en dag ville komme helt tæt på Danmark. Jeg tænkte, at når dét en dag skete, ville det være et chok og emotionelt vendepunkt for nationen. Og nu er det så sket. Men hvad er så sket efterfølgende?

På en underlig måde: ingenting. Jeg har simpelthen svært ved at forestille mig en lignende afdæmpet reaktion på en lignende hændelse for bare tre-fire år siden. Og det endda på trods af at (alt for) mange folk har set eller delt henrettelsesvideoen. Er det godt eller skidt? Det er måske godt, at der er sket så lidt for så vidt at terroristernes håb om alarmisme og almindelig skræk, terrorismens kendetegn par excellence, på den måde kommer til at virke som spildte kræfter. Det er bare noget, vi har lært at leve med. …

Kan være at det også er skidt, at der ikke har været en voldsommere emotionel reaktion. For er det ikke også et sært forsinket bevis på, at danskernes ’uskyld’ for længst er blevet taget? At en eller anden grænse er krydset og har sat en eller anden forråelses-, resignations- og ressentimentsproces i gang, som jeg ikke tør lodde dybden af.

… Denne sært afdæmpede, nærmest udeblevne reaktion, blandt majoritetsdanskere komplementeres af en ditto hos de danske muslimer. Eller rettere de personer, der ofte optræder som selverklærende repræsentanter eller blot er stærke individuelle stemmer. Jeg har ingen målinger eller kvantitative data, men også her virker der stille.”

(Se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 03:52 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


21. december 2018

Mordhorst undsagde Jordan Peterson-arrangement, “… der ‘tematiserede’ maskulinitet på den måde”

CBS-professor Mads Mordhorst vil ikke provokere minoriteter med fædrelandskærlige sange, og med den viden, er det skræmmende at høre, at han var en del af kuratorgruppen bag Bertel Haarders ‘Danmarkskanon’. Internationale socialister har altid haft det svært med nationalstaten, uden egentligt at formulere et troværdigt alternativ. Fra ortodoks marxisme til kulturmarxistisk ‘redepisseri’ på en generation.

Fra et indlæg hos Forskerforum – CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt.

“Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt på instituttet om, hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ‘Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?’. Et af dagens temaer lyder: ‘Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine’ …

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra et sådant arrangement i en mail til instituttets ansatte: Instituttet burde ikke stå som arrangør af et sådant arrangement, der tematiserede ‘maskulinitet’ på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.”

(Morgensang ved CBS, Solbjerg Plads, 21. december 2018; Foto: Tilsendt)

“Jeg sad sammen med Mads Mordhorst fra CBS i Bertel Haarders kuratorgruppe vedr. Danmarkskanon.

… Efter at vi havde løst opgaven i fordragelighed… sagde han til mig, at vi stod ‘langt’ fra hinanden rent politisk.

Det blev jeg overrasket over at høre, da jeg politisk ser mig selv på midten. Men han bekendte sig som hjemmehørende på den yderste venstrefløj. Så det må være, fordi politik på venstrefløjen i dag næsten kun handler om identitetspolitik og om man er for eller imod det nationale, at han sagde dette. Så kan liberale personer, som mig selv, pludselig se sig selv opfattet som hørende hjemme et stykke ude til højre.

Det er fuldstændigt tosset, at det er kommet dertil. Set fra den vinkel må alle partier til højre for Enhedslisten altså anses for højrepartier.” (Michael Böss på Facebook, 21. december 2018)



20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper