23. april 2017

Jan Birkemose: Behov for indsats mod ‘informationsforurening’, ændre ‘den kollektive adfærd’…

Da Danmark i 2005 skulle have sin første ‘internetprofessor’ blev det Niels Ole Finnemann, der omgående gik til angreb på ‘højreradikale’ weblogs. Som studerende boede han i et kommunistisk kollektiv på Djursland, og internettets ikke-røde alternativ var naturligvis yderst problematisk.

I dag gentager det hele sig, denne gang med ‘fake news’ som stikord, og lur mig om ikke den allerstedsnærværende’mediekommentator’ Jan Birkemose pludselig får en vellønnet titel at angribe frie medier fra. Teknologien har overhalet licensfinansierede monopoler, så nu skal der bruges skattekroner på at adfærdsregulere mod ‘informationsforurening’. Kim Jong-il har ikke levet forgæves.

Kronik i Politiken af mediekommentator Jan Birkemose – Fake news er informationsforurening.

“Det har taget årtier at løfte vores kollektive bevidsthed om miljø og forurening. Desværre er jeg bange for, at den digitale informationsforurening fra bevidste manipulationer og frit opfundne fakta er i samme vægtklasse.

I daglig tale kalder vi det fake news og falske nyheder, og ligesom roundup og vækstfremmere er det kunstigt fremstillede elementer, som skal fremme nogle formål, men som samtidig ødelægger det miljø, som de spredes i – i dette tilfælde den demokratiske kultur. …

Der findes ikke én definition af fake news, men som navnet antyder, er der tale om indhold, der er faktuelt forkert, som ligner nyheder og som – tilføjer jeg – er frembragt bevidst. Der er altså derfor ikke tale om fejl eller bare dårlig journalistik.

[…]

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres. Det mest oplagte er naturligvis at kigge med hårde øjne på Facebook, der med sine enorme distributionsmuskler indiskutabelt er forklaringen på fake news’ slagstyrke. Derfor er det også godt, at Facebook nu er begyndt at stemple fake news, så alle, der læser eller deler fuphistorierne, bliver advaret på forhånd. Ligeledes drejer Facebook på deres algoritme, så de falske nyheder kun får en minimal udbredelse.

Initiativet, der indtil videre kun er udrullet i USA, bygger på, at Facebooks brugere kan anmelde suspekte historier. Facebook sender herefter den mistænkte historie videre til et korps af faktatjekker-organisationer, og hvis to af disse betegner historien som ‘Disputed’ – omstridt – bliver den stemplet.

Faktatjekkerne er medier eller ngo’er, der har tilsluttet sig fem principper fra Poynters Institute om blandt andet uafhængighed og fairness. …

Fake news er informationsforurening, og hvis man tager miljøbrillerne på, er det ikke så svært at se, hvad der kan gøres: kontrol, mere viden/oplysning og påvirkning af den kollektive adfærd. Tre indsatsområder, som ikke bliver billige.

Kontrollen er det letteste. Men det kan ikke stå alene. I flere lande er medierne begyndt at arbejde sammen på tværs af daglige konkurrenceforhold for at faktatjekke fake news.

Det drejer sig blandt andet om 37 medier i Frankrig og Storbritannien og et norsk projekt med tre store medier. Kernen i projekterne er dels, at det er rationelt at arbejde sammen, dels, at resultaterne af faktaarbejdet får en enorm rækkevidde, når de eksponeres på 37 medier.

Danske medier taler pænt om at kopiere det norske initiativ – så det må vi håbe, snart sker.

Nok så vigtigt er dog, at nogen er nødt til at tilbyde sig som faktatjekkere for Facebook. Ellers kan det sociale medie ikke udrulle sin offensiv mod falske nyheder i Danmark.

[…]

Sociologer, samfundsforskere og antropologer kan sikkert også forbedre mulighederne for at vende den postfaktuelle samfundsudvikling. Men det kræver, at politikerne både taler sagen op og prioriterer indsatsen økonomisk, hvis der er behov for det.

Når forbrugere i mange lande i dag er optagede af at sortere affald, køre i elbiler, spise økologisk, slukke lyset og spare på vandet, er det resultatet af en årelang påvirknings- og oplysningsindsats.

Den adfærdsrejse må kampen mod informationsforurening kunne lære af.”

Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


19. april 2017

En fuldvoksen mand med fuldskæg kan være kvinde, men en Koran-citerende terrorist er ikke muslim

Vidunderlig Groft sagt-klumme af Mads Fuglede. Fra Berlingske – Den sjove venstrefløj

“Hver gang terroren har ramt os, følger kampen i medierne om historien. Et af de bizarre forløb, vi altid skal igennem, er det, hvor blåøjede humanister og venstrefløjsere bedyrer, at de terrorister, der slår andre ihjel, mens de råber, at Allah er stor, slet ikke er rigtige muslimer. …

Sådan er venstrefløjen så morsom. På den ene side kan en fuldvoksen mand med penis og fuldskæg erklære sig som kvinde, hvis hen vil. Men en terrorist, der citerer Koranen og bedyrer, at han fører krig i Allahs navn, kan ikke være muslim – uanset, hvor gerne han vil.

(Tre Koran-læsere, muligvis kvinder, næppe muslimer…)

Oploadet Kl. 14:07 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


16. april 2017

Malte Frøslee Ibsen, ‘forsker’: “… hvad kan vi… gøre for at inddæmme højrepopulismens fremmarch?”

Der er ikke ligefrem mangel på venstreorienterede forskeraktivister. Først kalder man indvandringsmodstand i velfærdsstater for ‘højrepopulisme’, hvad så gøres til en konsekvens af ‘neoliberalisme’. EU er løsningen fordi den kan tøjle genstridige befolkninger og multinationale virksomheder, og – ikke direkte formuleret – Karl Marx fordi han har beskrevet vejen mod proletariatets diktatur. Intet om indvandring. Intet om integration. Intet om Islam.

Ubehageligt læserbrev af politiserende postdoc Malte Frøslee Ibsen i Politiken – Forsker: Stop højrepopulismens fremmarch.

“Herhjemme har diskussionen om højrepopulismens succes fokuseret på flygtningekrisen, der af mange opleves som en udfordring af statens mulighed for at modtage og integrere et stort antal mennesker på flugt fra Mellemøstens kollaps. Men det er intet tilfælde, at populismen rejser sig i de vestlige demokratier få år efter finanskrisen i 2008…

I min egen forskning arbejder jeg ud fra den hypotese, at højrepopulismens succes skal forstås som betinget af velfærdsstatens kontroltab over økonomien. …

Globaliseringen af kapitalismen har altså påført velfærdsstaten et systematisk kontroltab over økonomien, der har svækket dens evne til at afværge økonomiske kriser og lindre deres negative følgevirkninger. Samtidig har neoliberalismen svøbt den internationale konkurrence og finansmarkedernes gældsskruetvinge om statens finanser i afpolitiserende ideologiske klæder, som om de var naturfænomener. Med andre ord: ‘nødvendighedens politik.’

Højrepopulismen repræsenterer altså en vælgerreaktion mod velfærdsstatens legitimationskrise i den globaliserede økonomi. Men frem for at vende sig mod statens kontroltab som den underliggende årsag til afindustrialisering, arbejdsløshed og stagnation/fald i levestandard i udkantsområderne, så retter store vælgergrupper i stedet vreden mod politikerne, indvandrerne og storbyeliterne med deres progressive principper om kønslighed, antidiskrimination og en anstændig tone. Hvis denne tese er korrekt, hvad kan vi så gøre for at inddæmme højrepopulismens fremmarch?

Kun hvis vi frigør os fra den globaliserede økonomis magt over vores politiske institutioner og den neoliberale ideologis magt over vores politiske forestillingskraft, kan vi gøre os håb om på sigt at fratage højrepopulismen dens vækstbetingelser.

(Kommentar af Ulrik William Nash på Politiken.dk, 16. april 2017)



13. april 2017

Niels Jespersen om dårlig integration: “Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?”

Kronik af Niels Jespersen, der tager sit afsæt i Mattias Tesfayes nye bog om socialdemokratisk udlændingepolitik. Bær over med positioneringerne, højreorienteret er velorienteret. Fra Berlingske – Efterlysning: Akademikere der tør mene noget.

Når man læser om udlændingedebatten i Socialdemokratiet fra 1960erne til nu, er det som at se en togulykke i langsom gengivelse. Allerede i 1980erne var det åbenlyst, at integrationen ikke fungerede. Alt for mange indvandrere giftede sig med personer fra hjemlandet, der så blev fløjet op og installeret i kommunalt betalte lejligheder. …

Det var de såkaldte vestegnsborgmestre i Ishøj, Brøndby og Hvidovre, der sad med de konkrete problemer. Forgæves forsøgte de at råbe især Svend Auken op, men han bortforklarede integrationsproblemerne som udtryk for fordomme og småracisme.

Poul Nyrup Rasmussen, der blev statsminister i 1993, var mere lydhør, men han prioriterede forholdet til Det Radikale Venstre højere end sit eget bagland. Samtidig var der stærke kræfter i Socialdemokratiet, der så enhver kursændring som en indrømmelse til den indre svinehund. …

Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?

Misforstå mig ikke. Jeg har den højeste veneration for håndværkere, men hvor er alle de akademikere og forskere og konsulenter, der lever professionelt af at arbejde med integration og analysere samfundet i almindelighed?

Det er selvsagt ikke fordi, der ikke bliver skrevet og sagt rigeligt om integration og udlændinge. Tværtimod. Indvandring og islam er nok det emne, flest har en mening om. I Danmark er der tusindvis af forskere og akademikere, der beskæftiger sig med at måle og veje og beskrive vores samtid. Alligevel er det som om, at advarslerne har været meget få fra den kant. …

Det virker som om, at der er en modvilje mod at forske i og diskutere multikulturalismens skyggesider. Det er sikkert menneskeligt nok, og alle akademikere kender følelsen af, at man altid skal være den nuancerede part og trække forståelsen væk fra yderpunkterne. Men ved at ignorere eller gå let hen over emner som arbejdsløshed, social svindel, religiøs radikalisering og jødehad i minoritetsmiljøer overlades fortolkningsretten til Hr. og Fru Facebookekspert.

I disse år vokser alternative medier med alternativ fakta frem på internettet. Den Korte Avis, Newsspeek og højreradikale blogs i frøers mængde. Nogle er fake news, og andre er bare ekstremt tendentiøse. Men mange læser dem, fordi de ikke føler, at mainstream-politikerne, mainstream-akademikerne og mainstream-medierne tager udfordringerne ved indvandringen seriøst.

Der er tale om en af de største forandringer i danmarkshistorien, alligevel er det som om, at eksperterne hellere vil fokusere på enkeltdelene, frem for at sætte det ind i en større kontekst.”



12. april 2017

Professor: Alle monoteismer er ens, folkekirken kan ‘på et splitsekund’ understøtte vold og forfølgelse

Dele af professorens argumentation, minder mig om flosklerne et par yngre piger slap afsted med i et interview i P1, mandag eftermiddag. De hedder Rukhsar og Maleeha Asif, er troende muslimer, og går begge med hijab.

Professoral kronik af Anders Klostergaard Petersen trykt i gårsdagens Politiken – Islam er ikke mere voldelig end kristendommen (kræver login).

“To tendenser er tydelige. En gruppe isolerer volden til sociale faktorer for på den måde at holde islam fri for kritik. Det er ikke islam som religion, der er årsag til volden, men derimod det depraverede miljø, terroristerne rekrutteres fra.

En anden gruppe betoner sammenhængen mellem skriftsteder i Koranen og traditioner i senere islamisk mytologi og historie, som gør det vanskeligt at friholde islam for forbindelsen til aggression og vold.

Bag forskellen i opfattelse ligger en videnskabsteoretisk uoverensstemmelse.

Legitimation af terrorangreb i islam er, hævder konstruktivister, kun et påskud.

Omvendt siger essentialister, at der eksisterer en uvægerlig forbindelse mellem islam og aggression. Islam er i sit væsen voldelig, hævder de sidste, mens de første argumenterer for, at det alene er sociomaterielle årsager, som forbinder islam med vold.

Så fulgte angrebet på en moské i Quebec; men meget tankevækkende har der ikke været skrevet om relationen mellem kristendom og vold. Det var ellers oplagt nok. Angrebet var, måtte man forstå, alene politisk motiveret af radikal højrefløjstænkning.

At en sådan tænknings repræsentanter hyppigt opfatter sig som forsvarere af den vesterlandske verden og kristendom, blev ignoreret af medier og eksperter.… Det er vanskeligt ikke at sidde tilbage med det indtryk, at debatten primært drejer sig om modsætninger i nutidens syn på flygtninge, indvandrere, nationalitet og religion.

Det gælder især islam og kristendom, hvor sidstnævnte ikke optræder som parallel til den førstnævnte, men som modsætning. Avler islam vold, skaber kristendom fordragelighed. Der har ikke været en grundlæggende drøftelse af forholdet mellem religion og vold, islam, kristendom og aggression. …

Kan vi fastslå en sammenhæng mellem islam og vold, behøver vi ikke at lade os stresse af nye terrorangreb. De bekræfter blot den viden, vi allerede har. Men drøftelsen har ikke ført til, at vi er blevet meget klogere på forholdet mellem religion og vold eller enkeltreligioner og deres relation til aggression.

[…]

Følelser er kortvarige og flygtige; de kommer og går. Men ingen gruppe kan bestå, medmindre tilhørsforholdet til gruppen får mere permanent karakter. I den sammenhæng er religion afgørende, fordi det som et Duracell-batteri kan bruges til at oplade følelser.

Når batteriet er fladt, mødes man i kulten for atter at lade gruppens følelsesmæssige energi op. Religioner binder følelser til emblemer. Derfor har de en væsentlig gruppedannende og bevarende karakter.

Emblemet, gruppen lader sine følelser op i, er gruppen selv. Batteriet er, som allerede Durkheim fremhævede, de værdier og følelser, gruppen bygger på.

Det gælder selvfølgelig ikke kun religion, men også ideologier som politik, ligesom det gælder sport. Det er ikke tilfældigt, at klubhold har emblemer, som tilhængerne investerer stærke følelser i. De kan være positive, men de kan også være negative. …

Religion kan bruges til at skabe gruppemæssigt sammenhold og derved etablere og fastholde kultur blandt grundlæggende selvcentrerede, magtsyge aber.

Men religion kan ‘ kulturligvis’, havde jeg nær sagt, også bruges til det modsatte.

En hvilken som helst religion kan på kort tid skifte karakter, fordi den elementært reflekterer og rummer gruppens væsen og værdier. Er gruppens symbolske niche eller fysiske territorium truet, vil gruppen ofte gribe til vold. Og adfærden begrundes typisk i gruppens religion, fordi den nu engang udgør gruppens grundlæggende værdier og følelser.

Derfor er det ikke underligt, at vi i disse år ser islam anvendt til voldeligt at sparke tilbage mod dem, som truer islamiske gruppers og landes eksistens. Det er selvsagt ikke nogen undskyldning for vold og terror, men forudsætningen for at løse problemer begynder i forståelse.

Man skal være blåøjet, hvis man tror, at argumentationen ikke gælder den danske folkekirke. Den kan som et hvilket som helst andet stykke kultur også på et splitsekund forvandles fra en fredelig og ufarlig størrelse til et negativt ladet batteri, hvorfra tilhængerne henter selvforstærkende energi til vold og forfølgelse af fremmede.

Det kræver kun en ændring af den sociale situation fra overskud til underskud, fra suveræn til truet. Ingen går fri. At tro problemet løst gennem afskaffelse af religion er imidlertid naivt, for dæmonen flytter med, men tager blot anden ideologisk skikkelse.

Og så har man afskåret sig fra at tappe det religiøse batteris uomtvistelige positive værdier. …

Religioner kan bære gruppens positive følelser, men de kan i løbet af ingen tid vende 180 grader og gøres til bærere af negative følelser. Spejler religion gruppen og dens følelser, er det klart, at de kan have både positiv og negativ karakter.

Som man kan oplade et glædesbatteri, kan man også lade batteriet op med vrede og frygt.

Hvad der står i de enkelte religioners formative skriftsamlinger som Bibel, Koran og Tripit aka, spiller i den sammenhæng ikke nogen stor rolle. Hos tilhængerne får teksterne betydning gennem deres brug og ikke gennem fortolkning af dem i deres historiske kontekst. Føler gruppen sig truet eller mægtig over for andre, henter den støtte for forståelsen i det religiøse Duracell-batteri.

Den danske folkekirke og dens medlemmer gør ligeså. Vi kan bare glæde os over, at vi er i en del af verden, hvor civilisation og kultur – gud ske tak og lov – endnu lever i nogenlunde symbiotisk samspil.

Bevidstheden om grupper, kulturer og civilisationers skrøbelighed og religioners dobbeltvæsen bør imidlertid mane til eftertanke og handling. For hvis ikke vi forstår det og handler derefter, risikerer vi alt for let at falde tilbage i dyriskhed, despotisme og dæmoni.

Det er her, diskussionen om religion, vold, islam og kristendom må tage sin begyndelse, og ikke i Koran, Bibel eller andre fjerne tekstsamlinger, for teksterne er, hvad mennesker gør dem til. Hverken mere eller mindre.”



10. april 2017

Egypten: Islamisk Stat bomber to kirker Palmesøndag – ‘Ekspert’: “De kristne er ikke så meget målet.”

Mere end 40 døde Palmesøndag ved to seperate bombeangreb rettet mod koptiske kirker i multi-religiøse Egypten. Jyllands-Posten har i denne anledning spurgt ‘Egypten-forsker’ Jakob Erle (tidl. PFLP-støtte), hvorfor kristne var målet. Det handlede ifølge Erle, om at svække al-Sisis styre: “De kristne er ikke så meget målet… Det kristne mindretal er bare et redskab i forsøget på at ramme det styre.” Man græmmes.

Fra New York Times (via Andrew Bolt)

The Islamic State group claimed responsibility for both attacks in a statement via its Aamaq news agency, having recently signaled its intention to escalate a campaign of violence against Egyptian Christians.

The first explosion occurred about 9:30 at St. George’s Church in the Nile Delta city of Tanta, 50 miles north of Cairo, during a Palm Sunday Mass. Security officials and a witness said that a suicide bomber had barged past security measures and detonated his explosives in the front pews, near the altar.

At least 27 people were killed and 71 others injured, officials said.

Hours later, a second explosion occurred at the gates of St. Mark’s Cathedral in the coastal city of Alexandria. That blast killed 13 people and wounded 21 others, the Health Ministry said.”

(St. George’s Church, Tanta, lidt nord for Kairo, Egypten)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


5. april 2017

Om DR’s Danmarkshistorie: “.. ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt”

Søndag sendte DR første afsnit af ‘Historien om Danmark’, en efter danske standarder overdådig visuel historiefortælling med Lars Mikkelsen i rollen som en dansk udgave af historiefortælleren Kenneth Clark.

Kronologien er i højsædet, og det indledende afsnit begynder naturligt nok med Stenalderen. Det starter lovende med, at udsendelsesrække var historien om ‘hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk’. Der fokuseres på indvandring (til det senere Danmark) og udseende (hudfarve), ikke overdrevet, men nok til at Berlingske kan lave en viral historie om at de første bønder qua genpuljen, lignede ‘nuværende folk i Mellemøsten’.

Udsendelsen kan ses på DR.dk, og jeg er generelt positiv. Pudsigt nok af nogenlunde samme grunde, der får en Anita Brask Rasmussen til at fare i flint i Dagbladet Information – Det er ikke sært, at DR har svært ved at få stenalderen til at foregå i Danmark. Det gjorde den nemlig ikke.

“Det er ikke kun på slettetundraen, at menneskene komplicerer tingene. Det gør de også i DR’s serie. …

Så snart menneskene dukker op, begynder vores nutid at forme fortiden. Lars Mikkelsen siger med få sekunders mellemrum: ‘De første mennesker bosætter sig i vores land’ og ‘vores forfædre bliver konfronteret med fremmede fra andre kulturer og de opdagelser, de har med.’

Men hvem er egentlig vore forfædre? Er de, der boede her først – for 16.000 år siden – mere vore forfædre end de, der kom hertil for 8.000 år siden? Hvornår begynder historien? Den slags dilemmaer opstår kun på grund af den ramme, DR har sat om programmet: Danmark.

Hør for eksempel Lars Mikkelsens monolog, der indleder serien: ‘Dette er historien om Danmark. Historien om, hvordan et land blev til et land og et folk til et folk. Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald, og om hvordan vi er blevet til dem, vi er blevet i dag. Om konger og dronninger, bønder og borgere. Fra den yderste istid og årtusinder frem. Det er vores historie.’

Men Danmark fandtes ikke, folket fandtes ikke, og nationen fandtes i hvert fald slet ikke i den tidlige stenalder. Ikke engang det landskab, vi i dag kalder Danmark, fandtes. Hvordan kan man så med troværdighed sige: ‘danske jægere og samlere’? Det kan man ikke. Men det gør DR alligevel.

Det er ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt, for programmet udviser ellers generelt et kritisk blik på historieskrivningen. …

Vi behøver ikke Danmark til at skabe forbindelsen mellem fortid og nutid.

(Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR Presse)



3. april 2017

Tyskland: Ikke-radikale ‘ordinære moskeforeninger’ tordner mod Vesten, modsætter sig integration

Intet nyt for bloglæsere, men det vil givetvis komme som en overraskelse, for den bekvemme middelklasse der stadig holder trykte aviser. Fra Berlingske – Ny bog: Had og hykleri under fredagsbønnen

“Igennem otte måneder har Constantin Schreiber i følgeskab med en kameramand besøgt mindst 13 forskellige moskeer for at lytte til fredagsbønnen og tale med den lokale imam og menighed. Ingen af de udvalgte moskeer i byer som Berlin, Hamburg, Magdeburg, Potsdam og Leipzig har i forvejen har ry for at være islamistiske samlingspunkter, men gælder for at være ordinære moskeforeninger.

Alligevel konstaterer Schreiner et nedslående mønster. I stort set samtlige moskeer er prædikestolen erobret af konservative imamer, der anvender fredagsbønnen som en platform til at tordne mod ‘vesten’ og opfordrer til modstand mod integration i det tyske samfund.

‘Opfordringerne til afgrænsning (fra resten af samfundet, red.) går som en rød tråd igennem teksterne. I en shiitisk moske prædikede imamen, at man som troende muslim ikke samtidig kan være demokratisk og liberal og tilhænger af profeten,’ siger Constantin Schreiber i et interview med avisen Tagesspiegel.

‘I en anden moske blev der uden omsvøb hetzet mod yazidier (etnisk mindretal i Irak og Syrien, red.), armeniere og jøder, og da jeg talte med imamen, sagde han helt åbent, at for ham er yazidierne symbol på barbari, og at de ikke burde eksistere i noget land på kloden.’

[…]

I ‘Inside Islam’ har Schreiber gjort alt for at sikre de lokale imamer genmæle. Han gengiver deres prædikener i fuld længde og lader dem kommentere af uafhængige eksperter som eksempelvis Susanne Schröter, der leder forskningscenteret Global Islam på universitetet i Frankfurt.

Ikke desto mindre har Schreiber under sit arbejde med bogen med en vis ærgrelse måttet konkludere, at flere eksperter og forskere afslog at medvirke med uddybende kommentarer til indholdet af fredagsprædikerne. I et interview med den østrigske avis Kurier fortæller han, hvordan en kvindelig forsker i en telefonsamtale rådede ham til at benytte bogudgivelsen som en anledning til at ‘betone det, der forener, i stedet for det, der adskiller’.

[…]

Under et besøg i et flygtningecenter i Potsdam erfarede Constantin Schreiber, hvordan en konservativ imam havde indskærpet over for de nyankomne, at venskaber med kristne ikke er tilladt for troende muslimer.”

Oploadet Kl. 23:56 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


29. marts 2017

Kvinfo ignorerede rapport om social kontrol: Frygtede at dokumentationen blev brugt ‘af højrefløjen’

De sidste 30 år har det borgerlige Danmark ageret korrekturlæsere på kulturmarxistiske skrifter, hvor de burde have angrebet med Churchills læresætning fra 1941: “No truce or parley”. Statsstøtte til Kvinfo er et symptom på alt hvad der der galt.

Fra Berlingske – Forskere: Kvinfo ignorerer viden om vold mod minoritetskvinder.

“Kvinfo har i årevis ignoreret den mest omfattende rapport, der foreligger, om social kontrol af kvinder i etniske minoritetsmiljøer. Det mener blandt andre forskerne bag rapporten. De undrer sig over, at Kvinfo ikke har brugt den videnskabelige viden om vold og udstødelse som etniske minoritetskvinder bliver udsat for.

‘Man kunne have brugt undersøgelsen, der var den største af sin art i Norden, til at lære noget nyt om et lukket miljø, men det virkede ikke som om, at Kvinfo var interesseret i det. Jeg var overrasket over, at der ikke var større interesse for vores omfattende undersøgelse. Det havde været relevant for Kvinfo, der beskæftiger sig med køn og ligestilling, at tage undersøgelsen op. Men det gjorde de ikke. Det syntes jeg var ærgerligt,’ siger lektor på RUC Yvonne Mørck, der stod bag rapporten ‘Familien betyder alt – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.’ …

Medforfatter på rapporten Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professionshøjskolen Metropol, fortæller, at de afdækkede helt særlige vilkår for de etniske kvinder, der opsøger krisecentre.

‘Vi har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, der har været udsat for vold og social kontrol, og en lang række professionelle på 25 krisecentre, der møder kvinderne i deres arbejde. Hovedkonklusionen er, at etniske minoritetskvinder, i modsætning til danske kvinder, typisk bliver udsat for vold og kontrol af flere familiemedlemmer, og at der er opbakning i familien til volden. Det er kvinden, der er noget galt med og ikke voldsudøveren, og derfor bliver de udstødt af hele familien og etnicitetsmiljøet, når de søger hjælp på krisecentre,’ siger Sofie Danneskiold-Samsøe. …

Modstandere af denne type forskning mener, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen. Derfor ønsker man ikke at få de undertrykkelsesformer, der er i miljøet, frem i lyset. Kritikerne mener, at det fører til en stigmatisering af etniske minoritetsmænd. Men den berøringsangst opfatter jeg som et svigt af de kvinder og børn – og mænd, der bliver udsat for vold og social kontrol…,’ siger Yvonne Mørck…”

(‘Familien betyder alt’. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, Frydenlund, 2011, 460 sider)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


27. marts 2017

Lillelund om kønsforskning og KVINFO: “… hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.”

Det værste ved velfærdsstaten er ikke blot trækprocenten, men det den gør ved folk flest på lidt længere sigt. Alt er i princippet samfundet skyld, vi er alle ofre

Gode borgerlige ord af Niels Lillelund om kønsforskende Sune Qvorup Jensen og KVINFO – ‘Mamo er assimileret i den danske dådløshed. Det er gået lydefrit og nærmest af sig selv…’ (kræver login).

Måske skal vi forstå de her overgreb i Køln som en radikaliseret homosocial hændelse, lidt ligesom man har skildringer af gruppevoldtægter i amerikanske bandesammenhænge. Det er en måde at producere en individuel og kollektiv identitet på og manifestere over for sig selv og hinanden, at man ikke bare er en hård mand, men en meget hård mand…’

Ordene – i al deres pragt – skyldes Sune Qvotrup Jensen, og han kan selv være en radikaliseret homosocial hændelse, kan han, hvis han da kan afse tid til det, for han forsker i ‘maskulinitet og minoritetsmænd’ på Aalborg Universitet, så han har nok at gøre, og hvad skulle vi andre gøre uden sådanne analyser af verdenssituationen med særligt hensyn til gruppevoldtægter?

Spørgsmålet er mere påtrængende, end man skulle tro, for citatet stammer fra Kvinfos webmagasin, og det er som bekendt udrydningstruet. Det er de grumme folk i Liberal Alliances, der med hidtil uset nedrighed har udset sig Kvinfo, som de simpelthen vil lukke. Hedder det, og vi forstår, at Mette Bock ikke har noget at lade Erdogan høre; hun går i krig mod alt det, der ikke passer hende, knebler det, og hvis kun kunne, ville hun vel også smide dem i fængsel og banke dem under fodsålerne, til de makker ret, det er nærmest nazistisk, det er sikkert og vist, hvis man spørger i pressen, og hvor skulle man ellers spørge?

I virkeligheden er hensigten blot at fratage Kvinfo statsstøtten, hvorefter det principielt interessante er, hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper