17. marts 2019

Brenton Tarrant var alene om massedrab: “Vi bliver nødt til at stoppe med at snakke om enlige ulve…”

Det er bizart at følge mediedækningen af Brenton Tarrants terrorangreb. TV2 havde fløjet Rasmus Tantholdt til New Zealand, og her kunne han forklare, at gerningsmanden i sit manifest erklærer sig som racist og højreekstremist. Når muslimer myrder med Koranens ord i hovedet, så trækker eksperterne kompleksitetskortet – det har absolut intet med Islam at gøre. Når en tilfældig hvid New Zealænder begår lignende handlinger, så forsimples alt.

Politikere vil gøre alt for at holde videoen væk fra offentligheden. Facebook skal droppe live-funktion, og selv manifestet er lidt forbudt. Læser man den i sin helhed, så ved man, at Tantholdt & Co. uden at snyde på vægten kunne have associeret Tarrant med andre begreber. ‘The Great Replacement’ kan læses her.

Et af de store problemer for tidens apologeter er det faktum, at islamiske jihadister ofte begår deres ugerninger med ligesindede. De er en del af en flok, og kan gemme sig blandt meningsfæller. Forældre bedyrer ofte deres uskyld, trods solid dokumentation for det modsatte. Det er en kæmpeforskel, der forstyrrer apologeternes narrativ.

Vi bliver nødt til at stoppe med at snakke om enlige ulve, og tossede mænd… terrorisme foregår ikke i et vakuum.” (Projektleder Christian Mogensen, 15. marts 2019)

Forskere er så småt begyndt at droppe ‘enlig ulv’-teorien. Den var i en periode ganske velegnet til at bortforklare Islams væsen, men er omvendt helt ubrugelig, når man vil tørre Tarrants udåd af på enhver form for demokratisk indvandringsmodstand.

(Århusiansk lektor til undertegnede på Facebook, 16. marts 2019)

“Australian police say the family of the suspect in the New Zealand mosque shootings is helping their investigation. … New South Wales state Police Commissioner Mick Fuller… says Tarrant’s family is from the northern New South Wales town of Grafton and contacted police after seeing media reports of the shootings that killed at least 49.” (Washington Post, 15. marts 2019)

“Politiet oplyser, at det fortsat kun er den formodede gerningsmand, 28-årige Brenton Tarrant, der er sigtet i terrorsagen. … Politiet havde anholdt tre øvrige personer, men det vurderes ikke, at de har haft nogen relation til terrorangrebet, oplyser New Zealands Politi.” (DR.dk, 16. marts 2019)


New Zealands premierminister Jacinda Ardern iført hijab: Skal være ’samlingspunkt for et helt folk’

Lørdag talte den New Zealandske premierminister Jacinda Ardern for muslimer på et flygtningecenter i Christchurch, og hun hyldes nu af medier verden over. På TV2 News skamroser retoriker Trine Nebel fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole politikeren for sin krisehåndtering, for som hun sagde: ‘Nationen har brug for samling’, hun skal navigere i idealer og værdier, og være’samlingspunkt for et helt folk’. Den lader vi stå et øjeblik.

(Premierminister Jacinda Ardern, Christchurch, 16. marts 2019; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 00:18 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer


16. marts 2019

MSM svælger i New Zealandsk terrorisme, og.. afetnificerer østafrikaner, sigtet for tre drab på Østerbro

“Det kunne ligesåvel have været i Danmark”, for “selvom Rasmus Paludan ikke er terrorist, så er han måske med til at tænde bålet til Danmarks næste terrorist”, lød det fra projektleder Christian Mogensen i gårsdagens Deadline på DR2, i en samtale med en mere end normal blank Niels Krause-Kjær.

Jeg var hjemme ved min kære mor, der insisterede på at se TV2 Nyhederne. Først et indslag om det New Zealandske terrorangreb, herefter et ukritisk indslag om pjækkende gymnasieelever kaldet ‘Klimastrejke’, så er kort indslag om drab på tre ældre danskere på Østerbro, et indslag om et rollespil produceret af Dansk Røde Kors, der skulle få unge til at sætte sig i flygtningens sted, og slutteligt et indslag om en DFI-støttet dokumentar om Vollsmose-barberen Qasim Ahmed.

Der var etnicitet på samtlige i de nævnte indslag, bortset fra et enkelt. Ja, korrekt – ikke på den 26-årige der er sigtet for drab på to kvinder på 81 og 83 år, samt en 80-årig mand. Der er jo snart valg, og danskerne skulle jo nødige få syndige tanker. Fra EB.dk – 26-årig sigtet for tre drab: To ofre blev kvalt.

“En 81-årig kvinde og en 80-årig mand er blevet kvalt, og politiet har sigtet en 26-årig mand for drab på de to ældre mennesker samt en 83-årig kvinde, der allerede er blevet kremeret .

Det er sket i et ejendomskompleks på Vangehusvej på ydre Østerbro fra 7. februar til 7. marts i år. Det fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.

den 26-årige, der har østafrikansk oprindelse, men er dansk statsborger og har været i Danmark i mange år, er blevet sigtet for i alt tre drab.”

(Collage: Christian Mogensen, projektleder, Center for Digital Pædagogik; Se evt. Twitter)



11. marts 2019

Niddal El-Jabri: På arabisk er “… verbale trusler det primære pædagogiske redskab i op dragelsen.”

I kulturelle spørgsmål dominerer man eller man bliver domineret (Huntington), og lige netop derfor har moderne vestlig kultur intet forsvar overfor tilvandrede arabiske varianter. Hvor den vestlige intelligentsia ser skældud som verbal vold, så dyrkes den af modparten, som værende en leveregel. En måde at hævde autoritet på.

Herrunder lidt fra en kommentar af Niddal El-Jabri i Berlingske – Mændene skal også frigøres fra patriarkatet.

“Kvindefrigørelsen i den minoritetsetniske familie er vores tids vigtigste kamp, hvis vi skal lykkes med at nedbryde de strukturelle barrierer for integration. Den kamp starter med et afgørende opgør mod patriarkatet og en selvransagelse hos mændene om at slippe behovet for at være dominerende og kontrollerende.

… et mindretal af mænd med ikke-vestlig baggrund skiller sig stadig ud: Cirka hver femte med ikke-vestlig baggrund mener, at homoseksualitet ikke bør være accepteret af samfundet. At kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i seksuelle overgreb. Og at en mand om nødvendigt bør forsvare sit omdømme med magt. …

Min far døde i 1999, og gennem arbejdet med denne kronik går det op for mig, at jeg her 20 år senere har et meget anderledes forhold til ham end mine brødre. … Hans minde fremstår i meta-billeder. Han satte rammen og reglerne, og så var det min mors opgave at sikre dem i hverdagen. Vold var ikke en del af vores hjem, jeg mindes kun et par enkelte gange, hvor min far anvendte fysisk straf i form af vold, men i det arabiske sprog – som jeg har lært det – var verbale trusler det primære pædagogiske redskab i opdragelsen. I får lige top tre gloser, direkte oversat: ‘hiver ørerne af dig’, ‘Du kan få lov til at spise tæsk’ eller den lidt mere direkte: ‘Jeg smadrer dig’. …

Ifølge forfatteren Fred Edmund Jandt er det normalt, at arabisk i sin retorik er konfronterende, bestående af verbale trusler og flamboyante udtryk. Forfatteren konkluderer sågar, at det forhindrer fysisk vold. Men den patriarkalske dominans er ikke til at tage fejl af i sprogets anvendelse.

… Skal vi nedbryde patriarkatet i minoriteten, skal vi især ind og kigge på hverdagslingo- og trends. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har opgivet forældregenerationen. De er blevet gamle. Mit fokus ligger på de unge. De, der er kommet hertil som børn eller født her.”

Oploadet Kl. 21:23 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


6. marts 2019

Etik: Mediejurist kritiserer TV2 for et konfrontatorisk interview med Jamilla Hayat på privatadressen…

Onsdag i forrige uge konfronterede TV2 Nyhederne Jamilla Hayat på privatadressen i Hvidovre, i forsøget på at få en kommentar til nye dokumenter, der påviste at at hun har fået et større millionbeløb fra sin svindelsigtede mor Britta Nielsen. Jamilla og hendes søster er sigtet for ‘groft hæleri’, i en sag om svindel for op imod 120 mio. kr.

(TV2 Nyhederne konfronterer hæleri-sigtede Jamilla Hayat, 27. februar 2019; Foto: Redigeret)

Interviewet var høfligt, men konfrontatorisk, og i indslaget ser man blot en mørk (talende) skygge. I seneste udgave af Q & A på Radio24syv forsvarede TV2-redaktør Jacob Kwon metoden, omend han blev hårdt kritiseret af mediejurist Vibeke Borberg, der pointerede at det ikke var i ‘overenstemmelse med god presseskik’: “Det er bestemt ikke i orden…”

Det får mig til at tænke på ‘Nethaderne’, sendt på TV3 tilbage i 2015. Her blev flere danskere hængt ud for problematisk online-ageren, herunder en folkepensionist, der havde skrevet ‘hadefulde kommentarer’ til Zenia Stampe. Hun blev ufrivilligt interviewet i døråbningen, og i det omfang udsendelsensrækken gav debat, så var det om problemet med… nethaderne.

Kvinden blev i øvrigt anholdt her til formiddag, angiveligt fordi hun havde delt den marokkanske halshugningsvideo.

Jeg blev anholdt klokken 9 i morges og løsladt igen 11:30..Politiet konfiskerede min stationære, den bærbare og min mobil..Jeg fik taget foto, fingeraftryk og målt min højde .. så nu kommer jeg vel i forbryderalbummet..Min forseelse er, at jeg har delt islams grusomheder … videoen af de to nordiske kvinder, der fik skåret hovederne af i Allahs navn i Marokko … Jeg må jo være meget farlig, siden politiet har tid og resurser til mig … Måske vælger jeg at tage det som en ære i kampen mod islam … Jeg var heldig at få min mobil igen, da jeg blev løsladt, den var åbenbart hurtig at tjekke for afsløringer af islams grusomheder … det hårde arbejde står min computer for i det daglige … Der kan gå måneder før, jeg får mine to computere igen … Men mon ikke Elgiganten kan hjælpe … Til sidst vil jeg lige tilføje, at der muligvis kan være nogle fra min venneliste, der nu er skræmt fra vid og sans, nu jeg er havnet i forbryderalbummet … men det klarer I nok selv” (Maj-Britt Krittenstein, 6. marts 2019)

(TV3’s Vincent Hendricks konfronterer Maj-Britt Krittenstein på privatadressen, 2015)


Hellere Mathias end Yousef: “Lærere i folkeskolen diskriminerer elever med mellemøstlige navne…”

Selvretfærdige skolelærere har ‘negativ forudindtagethed’ ligesom alle andre, og hverken erfaringskataloget eller den sunde fornuft er noget man sådan lige kan slå til og fra. En sjov historie fra Politiken – Forskning: Folkeskolelærere vil hellere have Mathias end Yousef som ny elev i deres klasse.

Lærere i folkeskolen diskriminerer elever med mellemøstlige navne. Sådan lyder en af konklusionerne i et forskningsprojekt bestående af fire studier fra TrygFondens Børneforskningscenter, der netop er blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research And Theory. …

Undersøgelsen konkluderer samtidig, at lærerne ikke er racistiske, men at arbejdspres får dem til at foretrække at få Mathias ind i deres klasse frem for Yousef i en situation, hvor et nyt barn skal begynde i klassen.

‘Hvis du kommer som ny elev på en skole, er der en tendens til, at læreren er skeptisk over at få dig ind i klassen, selv om læreren ikke kender dig. Alene på grund af dit navn er du bagud på point. Det er synd for de børn, der netop ofte har brug for at være foran på point‘, siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og som sammen med sin kollega Thorbjørn Sejr Guul står bag undersøgelsen.

(Politiken, 4. marts 2019)

“Vi må bare konstatere, at der stadig er et stykke vej til at få et ordentligt og neutralt syn på børn, der kommer fra andre kulturer.” (Claus Hjortdal, Skolelederforeningen)



5. marts 2019

Symbolpolitik fra det værdipolitiske overdrev: LGBT-trafiklys, en måde at gøre op med kønsstereotyper

Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup synes det er god ide at flere køn er repræsenteret, og fortæller at nogle kvinder længe har ‘følt sig generet’ af mandlige symboler ved fodgængerovergangene. De eneste politikere der har udtalt sig positivt om de her kønsneutrale trafiklys kommer fra Alternativet, Enhedslisten og Det Radikale Venstre – værdipolitiske venstreradikale, så at sige. De kan muligvis finde flertal i universitetsbyerne, hvor borgerligheden mest handler om at ikke at støde selverklærede progressive. Virkelighedsfjern symbolpolitik.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere danske byer

“London og Manchester gør det, München og Köln er med, og flere danske byråd synes nu også godt om idéen med trafiklys, som respekterer andre kønsidentiteter, frem for at det enten er en mande- eller kvindefigur, der signalerer, hvornår man må gå eller stå.

Kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde (AL) mener således, at det er vigtigt for en storby at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger, men rummer flere konstellationer.

Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper på, vi ser overalt, og det er en idé, jeg er interesseret i at gå videre med. København er en by med stor diversitet og frisind, og det skal vi turde vise,’ siger hun. …

Også Christopher Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, går ind for, at København indfører lgbt-trafiklys.”

(Trafiklys i Manchester, 2018; Foto: Lifesitenews)



3. marts 2019

Migrationsforsker: Ingen lande i Vesteuropa, er lykkedes med integration af muslimske indvandrere…

“… hvis man siger, at en hel befolkningsgruppe ikke kan integreres, så vil jeg forbeholde mig ret til at kalde det et racistisk udsagn.”, lød det fra tidligere AFA-militante Pelle Drqgsted fra Folketingets talerstol torsdag i sidste uge. Ordene var henvendt til Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, og blev til Zenia Stampes fortrydelse korrekset af Folketingets formand. På Facebook gentager Dragsted beskyldningen, til stor tilfredshed for den endnu mere rødradikale følgerskare. Multikulturalisterne mener tilsyneladende, at det er racistisk at sige sandheden.

Interview med den hollandske integrationsforsker Ruud Koopmans i Berlingske – Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer (kræver login).

“Men er der da slet ingen lande i Vesteuropa, hvor koden til en succesfuld integration af muslimske indvandrere er blevet knækket? Er der ingen lysende eksempler og solstrålehistorier, der giver os grund til at håbe på en lydefri integration af store muslimske grupper?

‘Nej,’ lyder det prompte fra Ruud Koopmans, der i mere end 20 år har forsket i integration og assimilation blandt europæiske muslimer. Han har netop udgivet bogen ‘Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld’ (Islams forfaldne hus. Om krisen i den islamiske verden, red.)”

(Ruud Koopmans, Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld, 2019)

“For enhver, der tager fakta og data seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere.” (Ruud Koopmans)



24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



20. februar 2019

Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er, det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går og er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper