25. maj 2016

Mikael Jalving: Den hipsterliberale fraktion kritiserer multikulturalismen, men aldrig indvandringen

Mikael Jalving kalder dem for ‘hipsterliberale’, og det dækker vel fint. De er som fisk i vandet når der diskuteres regler og paragraffer, men er omvendt tavse som graven, når det bliver konkret, og de risikerer at beskidte hænder. Ikke alle tiltag er naturligvis af det gode, men hvis man som liberal dogmatiker afviser samtlige, så bliver den påtagede neutralitet en del af problemet. Som ‘fredsfløjen’ under Den Kolde Krig.

Blogpost af Jalving hos Jyllands-Posten – Tavshed i hipsterland.

“Når jeg iagttager den fraktion, jeg benævner hipsterliberale, så ser jeg et behjertet forsøg på at værne om ytringsfriheden i vid forstand, en bestræbelse, jeg deler og har delt længe. Jeg har stor og vedholdende respekt for især Flemming Rose, som jeg står i gæld til, og for Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen, der alle har kæmpet kampen på flere fronter – og i Roses tilfælde betalt en høj pris herfor – men jeg savner, at de siger B, når de har sagt A.

… Kritiserer man multikulturalismen, sådan som flere af de hipsterliberale har gjort i bøger mm., må man naturligvis også kritisere indvandringen, da det er den, der materielt føder den første. Det er med andre ord ikke nok at prædike demokrati og ytringsfrihed som vidner, der har set lyset, og det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på de territoriale grænser, og hvis vi ikke er i stand til at kontrollere det voksende antal shariasympatisører blandt især unge muslimer.

Hvad mener hipsterliberale om de flere og flere unge kvinder bag hijab, niqab og burka? Niels Lillelund mener dette:

‘Sorte slyngler, ville vi sige, hvis vi havde selvtilliden i orden, for det ligner de jo, banditter uden åben pande, formummede skælme, og meget ville være reddet, hvis vi bare turde sige det, men det mod har vi ikke.’

Nej, det mod har vi nemlig ikke, hipsterliberale slet ikke, og jeg møder dette fravær hos såvel Liberal Alliances Ungdom som Venstres Ungdom og andre liberale kredse, når de er venlige at invitere mig forbi. Her handler det også om ”frihed”, rethaverisk frihed.

Min medblogger Rune Toftegaard Selsing går i clinch med den samme dovne liberalisme i sin seneste post om tørklædet som et modkulturelt statement og skriver, at tørklædet forhindrer samvær og social kontakt, det er jo selv meningen med munderingen: ‘Tørklædet er det materialiserede fravalg af os. En umiddelbar besked om at holde sig væk. Et tegn på anderledeshed og utilgængelighed’.”



23. maj 2016

Elevrådsformand vil have kommunistisk studenterhue: “det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt”

Jeg har aldrig citeret professor Margit Warburg for noget godt, og TV2.dk har da også fordrejet hendes ord. Selvom hun betragter fravalg af kristen symbolik, som et fravalg af Danmark, så mener hun samtidig også at det er en “fin lille symbolsk måde at inkludere folk på”.

Her lidt fra den årlige kokarde-historie i Jyllands-Posten, der til gengæld er skånselsløs overfor Langkær Gymnasiums elevrådsformand Jens Philip Yazdani – Studenter fravælger det traditionelle kors på huen

“Den klassiske hue til studenter og hf-studenter er ikke længere altid udstyret med et kors på rød baggrund. Siden slutningen af 1990’erne er flere og flere studenter begyndt at skifte korset ud med f.eks. en halvmåne, som er et symbol for islam. …

Margit Warburg, professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøgte for nogle år siden studentertraditionerne, og hun bekræfter, at studenterhuen er blevet multireligiøs. …

‘Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors, og derfor ønsker noget andet. …,’ siger Margit Warburg…

(Uriasposten, 29. juni 2015)

På Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus er halvdelen af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, og elevrådsformand Jens Phillip Yazdani genkender fænomenet med, at nogen fravælger korset af religiøse årsager, f.eks. fordi de er muslimer. Det samme vil han gøre, når han næste år bliver student:

‘Jeg er ateist og tror ikke, at jeg vil have lyst til at gå rundt og bære et kors på min hue, fordi det ikke repræsenterer mig,’ siger Jens Phillip Yazdani, der har nogle venner, som vil vælge hammer og segl, ‘fordi de er røde’.

Hvad gør du selv?

‘Jeg tror faktisk også, at det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt.’


Statistisk set er Dansk Folkepartis annonce præcis, i modsætning til Enhedslisten hvide hovedbestyrelse

Det er lidt komisk, at et par af Enhedslistens kernevælgere hidser sig op over otte danskere i en DF-annonce, men rask væk ignorerer det faktum at Enhedslistens hovedbestyrelse inkl. suppleanter består af 30 hvide danskere.

DF-annoncen er repræsentativ, og det skal man nok være lektor for at se det problematiske i. Fra DR Online – DF-annonce rammer plet… Statistisk set.

“‘Vores Danmark – der er så meget, vi skal passe på’ lyder skriften hen over et billede af otte danskere og en venlig hund med gylden pels. Otte danskere, der ifølge formand for DF, Kristian Thulesen Dahl, symboliserer sammenhold og fællesskab, der skal passes på og værnes om.

De otte personer i kampagnen består af to ældre mennesker, to voksne, to unge og to børn. Det ligner en familie i flere generationer, der er samlet til et gruppefoto. Den lille gruppe ser alle ud til at have en etnisk dansk baggrund. …

Selvom annoncen på mange områder repræsenterer danskerne statistisk set, så er det ikke underligt, at mange danskere har reageret negativt på den. Det mener Johannes Andersen, der er lektor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

– Billedet rummer en stereotyp udgave af danskerne. Det er afbalancerede, smilende åbne danskere. Men det afspejler ikke de sociale forskelligheder, der er blandt danskerne, hvis man tager et repræsentativt udsnit, og det er det, folk reagerer på, siger han.”

(Enhedslistens eksklusive hvide fællesskab; Foto: Rød+Grøn valgnummer, 2015)

Oploadet Kl. 02:00 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


18. maj 2016

Talsmand for kulturmarxistisk FRONT: “… genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning”

Netop som man slap af med ungdomsoprørets kulturkritiske fronter på universitetet, manifesterer ’safe spaces’-fænomenet sig på dansk grund. Hvor Studenterfronten/Fagkritisk Front på Aarhus Universitet blev betonmarxisternes domæne, så starter vulgærmarxisternes børn nu forfra med (kulturmarxistisk) FRONT. Bemærk den ene talspesons efternavn.

Fra Universitetsavisen – ‘Folk skal ikke bare blindt bruge ord som perker’.

“‘Vi vil gøre opmærksom på den diskrimination, der opleves rundt omkring på de danske universiteter,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, der studerer Fysik på Københavns Universitet. Tai, som er begyndelsen af 20’erne, er blandt medstifterne af foreningen FRONT, som med inspiration fra anti-diskriminationsgrupper i det amerikanske universitetsmiljø vil forandre tingenes tilstand på KU. …

Christian Dahl har et konkret eksempel, som han også har omtalt i et blogindlæg på FRONTs hjemmeside.

‘Jeg har i forelæsningssalen på Filosofi oplevet, at en identitet, som jeg er stærkt forbundet med, bliver brugt som et skældsord,’ siger han.
Christian Dahl taler om homofobi – mere specifikt lærerens udråb af ordet ‘bøsselort’, da han hamrede en tå ind i katederet. Men det kan være svært, siger Christian, at overbevise andre om, at følelsen af diskrimination er legitim…

‘Hvis nogen bruger n-ordet (neger, red.),’ siger Tai Skadegaard Thorsen, ‘og jeg siger, at det kunne de måske godt lade være med, fordi det er stødende, så svarer folk nogle gange ‘nej nej, det betyder jo bare en sort person’. De benægter den historie, som det ord har haft, og de siger måske også, at jeg er overfølsom. De anerkender ikke, at der kan være en anden følelsesmæssig tilknytning til det ord end deres, eller de hævder, at det er forkert, hvis der er.’ …

‘Jeg er selv blevet kaldt n-ordet i form af en joke,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, hvis hud er en tone mørkere end det gennemsnitlige danske niveau. ‘Sådan bliver det altid fremstillet. Og da jeg sagde fra, kom en anden studerende hen og sagde, at neger jo bare betyder sort, hvorefter jeg forsøgte at forklare ham, at der jo er en hel kolonihistorie, som Danmark er en del af, hvor vi i første omgang begyndte at bruge ordet om en raceinddeling, der ikke findes biologisk set.

… Christian mener, at genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning af den politiske debat.

(Thomas Sowell, neger)

De, der siger det, anser det for at være en bagatel.

‘Ja, men sådan vil jeg ikke se det. Det her er jo noget, folk har råbt efter mig på Nørrebro, det er noget, jeg hører på rigtig mange kedelige måder. Også i København, som jeg tror er et af de mest progressive steder, når det gælder LGBTQ-rettigheder. …,’ siger Christian Dahl. ‘Men det er jo en bekræftelse af, at der stadig findes et latterliggørende syn på seksuelle og kønnede minoriteter. …’

[…]

FRONT ønsker et mindre majoritetspræget pensum. Det vil betyde, at man rundt om skal vælge mellem det, der i dag af universitetets ledelse og lærere bliver regnet for det bedst egnede, mest relevante pensum og noget nyt. …

‘På Filosofi fik man ændret titlen på et kursus fra ‘Filosofi’ til ‘Vestlig filosofi’, fordi pensum reelt kun indeholdt tekster af vestlige filosoffer. Hvis vi ikke reflekterer over de vidensoverleveringer, vi fører videre, ender vi med noget, vi kunne tro omfattede det hele, men som faktisk kun er majoritetsperspektiver. Det er altså muligt at stille spørgsmål ved naturaliseringen af viden.'”

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. maj 2016

Roger Scruton i Danmark: “Nationalfølelser er naturlige for os. De knytter os til vores hjem…”

Roger Scruton har haft en travl pinse i Danmark med arrangementer i regi af Cepos og Trykkefrihedsselskabet. En af de skarpeste nationalkonservative filosoffer, der måske ikke er helt så underholdende som Mark Steyn, men omvendt går et spadestik dybere kulturhistorisk. Martin Krasnik satte ham stævne i Deadline i går, og minsanten om ikke DR2 vælger at skilte ham som ‘konservativ filosof’. Isoleret set rigtigt, men jeg husker ikke Deadline tidligere har givet ideologiske etiketter til gæstende intellektuelle.

Da revolutionære Slavoj Zizek var i Deadline for nogle år siden, fik indslaget titlen ‘Den vilde filosof’. Filosoffer til venstre for midten analyserer nøgternt, filosoffer til højre spreder ideologiske betragtninger. Det fordummende, er jo sådan set, at Scruton på ingen måde var en omvendt Zizek. Han lagde ud med vendinger der klart satte ham i analytikerens rolle: “De britiske EU-skeptikere følger meget stærkt…” og “… du tager fejl efter min mening.”

Krasnik var afdæmpet, og fik ikke et ben til jorden. Indslaget kan ses her. Mere hos Snaphanen. Talen kan ses på Youtube.

(Roger Scruton modtager Sappho-prisen i Trykkefrihedsselskabet, 14. maj 2016; Foto: Snaphanen)

Martin Krasnik, DR2: Hvis du vælger at stemme nej i juni, er det et nationalistisk nej?

Roger Scruton, filosof: Ikke nationalistisk, men nationalt.

Martin Krasnik: Hvad er forskellen?

Roger Scruton: Nationalisme er en ideologi der er aggressiv over for verden udenfor. Nationalfølelser er naturlige for os. De knytter os til vores hjem, vores naboer og venner. Dem har vi brug for, hvis vi skal have et frit samfund og en retsstat.

[…]

Martin Krasnik: … hvis der bliver flertal for at forlade EU i juni. Kan man så sige, at det er et bagudrettet og ikke et fremskridtsvenligt valg?

Roger Scruton: Ja, det siger man, men hvad betyder ordene ‘bagudrettet’ og ‘fremskridtsvenlig’? Vi fik nok af den sprogbrug, som Sovjet prøvede at proppe ned i halsen på os. ‘Det småborgerlige demokrati er reaktionært. Folkets demokrati er fremskridtsvenligt.’ Jeg mener, at alle, der bruger ‘fremskridt’ (progress) som noget positivt bør have hovedet undersøgt.

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


11. maj 2016

Thomas Hoffmann: ‘Jeg har været lidt træt af beskrivelsen af muslimer som nogle, der altid er reaktive’

Interessant artikel af Leny Malacinski, der har fået den helt rigtige overskrift. Herunder en bid fra Weekendavisen med Trevor Phillips, Mehmet Necef og ikke mindst Thomas Hoffmann – Gensidig modvilje (4. maj 2016, ikke online).

“For knap 20 år siden var han med til at gøre ordet islamofobi til hvermandseje i England, da han stod bag rapporten Islamophobia: A Challenge for Us All (1997). Dengang var Trevor Phillips formand for tænketanken The Runnymede Trust, der provomerer multikulturalisme. Den tidligere Labourpolitikers antagelse var, at indvandrere ekskluderes fra et fællesskab, som de ellers ønsker at blive en del af, men nu viser en undersøgelse blandt britiske muslimer, som han var med til at præsentere på britisk tv, at mange slet ikke ønsker at blande sig med ikkemuslimer.

Ifølge undersøgelsen træder hver femte muslim aldrig ind i et ikke-muslimsk hjem. 17 procent ønsker at leve et separat, islamisk liv. 40 procent mener, en kvinde skal adlyde sin mand. Halvdelen mener, at homoseksualitet skal forbydes, og hver fjerde ønsker sharia-love i stedet for demokrati. 18 procent sympatiserer med vold mod dem, der håner profeten Muhammed.

Undersøgelsen afslører et problem, som det ikke har været politisk korrekt at tale om, mener Trevor Phillips i dag.

‘Ikke-muslimer, som bor og arbejder i områder med mange muslimer, har været ubehageligt bevidste om forskellene længe, men mange er for bange for at blive stemplet som islamofober til at rejse diskussionen,’ skrev Trevor Phillips i The Times.

Hans erkendelse kaster nyt lys på, hvem der egentlig udelukker hvem i et multikulturelt Europa, der har forsøgt at knække koden til sameksistens med integrationsprojekter, dialogmøder og religiøs forståelse. … Den diagnoselignende tilstand, islamofobi, optræder i adskillige rapporter fra FN, EU og både nationale og internationale islamiske organisationer.

(Channel 4-dokumentar What British Muslims Really Think, 15. april 2016)

Mens det akademiske ordforråd er rigt, når det kommer til majoritetssamfundets udelukkelsesmekanismer, findes der ikke et tilsvarende ord for indvandrere, der fravælger danskere eller dansk kultur.

Hvad kalder man det for eksempel, når muslimer sender deres børn på muslimske skoler, hvor de vokser op uden en eneste dansk klassekammerat? Når det bruges som et skældsord, at nogen er blevet for dansk? Eller når muslimske forældre ikke accepterer, at deres barn gifter sig med en dansker? Af en undersøgelse fra 2006 fremgik det, at knap 7 ud af 10 danske muslimer ønsker, at deres børn gifter sig med en muslim, mens kun hver tredje dansker tillagde religionen stor betydning.

Danskerne var med andre ord mere tolerante over for ægteskab med en muslim end omvendt. Ifølge Mehmet Necef er det tegn på, at racisme mod muslimer overdrives på bekostning af langt mere problematiske mekanismer blandt dem selv.

‘Der findes ikke et modsat ord for det, så vidt jeg ved,’ siger Mehmet Necef, der peger på ‘ dano-fobi’ som det mest nærliggende.

[…]

Derfor er der brug for at forstå fjendtligheden over for Vesten og vestlige værdier på dens egne præmisser, mener religionshistoriker Thomas Hoffmann: ‘Vi må tro på det, folk siger. Hvis muslimer siger, de gør noget, fordi det står i Koranen, må vi tage dem på ordet og tage deres oprigtighed alvorligt,’ siger Thomas Hoffmann. …

Jeg har været lidt træt af beskrivelsen af muslimer som nogle, der altid er reaktive. Som om alt muslimer foretager sig, sker i en reaktion på noget, andre har gjort, og de ikke selv kan være proaktive og tage initiativ på godt og på ondt. Man vil gerne italesætte muslimer som passive ofre, og dermed overser man nogle teologiske strukturer og mønstre, der bruges aktivt af muslimerne selv.'”



9. maj 2016

Marlene Wind kritiserer mediernes manglende følgagtighed: De har gjort det ‘hipt at være EU-skeptisk’

Jeg kender ikke reglerne i detaljer, men hvis professorer kan søge invalidepension, så er tiden kommet for Marlene Wind. Medierne gør efter hendees mening ikke nok for at markedsføre EU-projektet, og politikerne forsøger (derfor) blot at ‘please et udefinerbart vælgerhav’. Wind anerkender enhver holdning til EU, hvis det er et uforbeholden ja.

Læserbrev af Marlene Wind i Politiken – Uduelige ledere og medier er ved at ødelægge Europa.

“Det er en kendt sag, at den britiske tabloidpresse i årtier har været notorisk EU-skeptisk grænsende til det perfide. … nu hvor briterne snart skal finde ud af, om de vil blive i EU, er det naturligvis bekymrende, at BBC har været så ensidig og konsekvent negativ. For ord betyder noget. Det viser også masser af forskning.

At tale EU ned er imidlertid – desværre – det nye sort og bestemt ikke noget, der er forbeholdt britiske medier. For nylig valgte Berlingske således at lægge to siders spalteplads til først et stort EU-kritisk interview med udenrigsminister Kristian Jensen (V) og dagen efter med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Ganske vist glemte journalisten af ren og skær sensationslyst at spørge udenrigsministeren, hvad det konkret var, han var så utilfreds med, så det fandt vi aldrig ud af. …

Hvis ikke Berlingskes nye chefredaktørs linje var et symptom på noget større, kunne man naturligvis være ligeglad. Men hvad der i særlig grad karakteriserer europadebatten overalt i øjeblikket, er en hidtil uset forhånelse af det fælles projekt, som modige politikere og intellektuelle møjsommeligt byggede op i asken af Anden Verdenskrig.

Det er med andre ord blevet hipt at være EU-skeptisk. Det giver medvind på cykelstien til enhver politisk plattenslager – kommentator eller redaktør – der gerne vil være med på noderne, men som ikke selv har nogen som helst vision for, hvad der eventuelt kan erstatte det fællesskab, vi kender.

… Vi er ganske enkelt nået så langt ud, at de politikere, der skulle lede Europa gennem endnu en vanskelig krise, er villige til at ofre de åbne indre grænser og lægge Schengen i graven, blot for at please et udefinerbart vælgerhav, der selv famler i blinde efter blot et minimum af politisk lederskab. ..

Vi er lige nu vidner til et svigt af dimensioner. Ikke af EU, men af moderne politikere, der reelt er bange for at være ledere. …

Forlader man fællesskabet, vil man derimod sejle alene på ligegyldighedens store ocean. Det var Obamas budskab til briterne, da han besøgte dem forleden, og vil naturligvis gælde tifold for os i Danmark, hvis EU-skeptikerne på Borgen og i redaktionslokalerne får magt, som de har agt.”

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer

Laissez-faire terrorbekæmpelse: “Hvis du tager passet fra nogen, og de så bliver sure og frustrerede…”

Det siger meget om den liberale nationalstats impotens, at terrorforskere ikke taler om at internere potentielle jihadister, men omvendt anbefaler at de frit kan rejse til Islamisk Stat. At tage passet fra dem vil gøre dem ’sure og frustrerede’, som det så smukt formuleres. I Syrien kan de bekrige danske soldater, før de rejser tilbage til velfærdsstatens ghettoer, og fortsætter kampen med andre midler.

Den ultimative konsekvensløshed beskrevet i Jyllands-Posten – Terrorekspert: Lad de unge rejse mod Syrien.

“Hvis formålet er at forhindre terrorangreb i Danmark, bør myndighederne ikke tage passet fra de unge, der vil til Syrien, men i stedet lade dem rejse.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter blot en uge efter offentliggørelsen af den seneste terroranalyse fra Politiets Efterretningstjeneste. I rapporten slår efterretningstjenesten fast, at det kan være risikabelt at bremse folk, der ønsker at rejse til Syrien eller Irak, fordi der ‘i visse tilfælde kan opstå frustration, der kan skabe intention om at begå terror’.

Netop derfor bør man i stedet lade de unge, som ønsker at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, beholde passet og rejse af sted mod det krigshærgede land, mener terrorforsker og forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm Magnus Ranstorp. …

‘Frem for forebyggende at forsøge at forhindre de unge i at rejse, hvorved de dermed kan blive en større trussel i Danmark, burde man hellere lade dem rejse og så i stedet overvåge deres tur gennem Europa, fange dem i Tyrkiet på grænsen til Syrien, få de tyrkiske myndigheder til at sende dem tilbage til Danmark og så retsforfølge dem her i landet,’ siger Ranstorp. …

Hvis du tager passet fra nogen, og de så bliver sure og frustrerede og føler, at alt det, de skulle have lavet i Syrien, bliver de nu nødt til at lave i Danmark, har vi på en måde gjort tingene værre,’ siger Manni Crone, som dog understreger, at der kan være internationale forpligtigelser at tage hensyn til.”

Oploadet Kl. 09:28 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


7. maj 2016

Deadline lader tre kulturmarxister diskutere Justin Biebers racistiske frisure: ‘Kulturel appropriation’

Tid er generelt en mangelvare, men når Deadline lader tre venstreorienterede ideologer debattere ‘kulturel appropriation’ på baggrund af Justin Biebers nye frisure, så skal det prioriteres. Panelet var ph.d. Mira Skadegaard Thorsen, musiksociolog Henrik Marstal og RUC-kønsforsker Christian Groes, og de var stort set enige i, at Justin Bieber havde udnyttet neg…afroamerikansk kultur og hermed gjort sig skyldig i et racistisk motiveret kulturtyveri. Bizart på flere niveauer, men først og fremmest tragikomisk fordi alle tre abonnerer på et dynamisk kultursyn.

Selvom Christian Groes undervejs fik blandet nationalisme ind i forklaringsmodellen, så lød han som den mest jordnære af de tre – formentligt fordi han ikke fik talt sig varm. Henrik Marstal aflirede kulturmarxistiske begreber på ryggraden, og egentligt var det kun Mira Skadegaard Thorsen der kunne køre den helt ud uden at fortrække en mine. Hun brugte pudsigt nok flere engelske begreber, men havde garanteret en lix-tung forklaring på hvorfor det ikke var en form for kulturel appropriation. Noget med pigmentering, slaveri og indenbyrdes magtforhold.

Indslaget kan ses online, men lad hellere være. Det var (med ord approprieret fra en Facebook-ven) “15 minutter af mit liv, som jeg aldrig får igen.”

Det er en udnyttelse. Det er helt klart en form for udnyttelse. Det er en refleksion, det er en genskabelse af den koloniale gestus, i virkeligheden. Man har lov til at tage hvad man vil, man giver ikke nødvendigvis ‘credit’, og man er jo allerede i en position hvor man kan vælge, man har et privilegie for overhovedet at kunne gøre det her. (Mira Skadegaard Thorsen)

… det er også et spørgsmål om politisk bevidstgørelse i et land der er præget af stor ulighed som USA. (Christian Groes)

Det har også noget at gøre med privilegier, hvem er de mere privilegerede, og hvem er de mindre privilegerede. Og i sådan en situation, når Justin Bieber gør det som han gør, så glemmer han måske, at han tilhører en gruppe der er meget meget privilegerede, nemlig de hvide mennesker på jorden, og han er ovenikøbet mand, så han tilhører den allermest privilegeredegruppe overhovedet i verdenshistorien. … Vi taler om begrebet ‘privilegieblind’, at folk glemmer hvilke privilegier de har… Det han gør med det her hår, det er at udøve privilegier… (Henrik Marstal)

“Det har lige præcist med den asymmetriske relation at gøre. Det at der er nogen der er i stand til at tage det de har lyst til, og lægge det fra sig igen, når de vil. For eksempel et kulturelt udtryk, et ‘hår-udtryk’. Der er mennesker der er ikke-privilegerede, eller marginaliserede, der på ingen måde har den frihed til at vælge, de er marginaliserede, og er slet ikke berettigede til at tage majoritetskulturens udtryk på sig. … Derfor kan det opleves som en krænkelse. … Det er igen hans udlægning af en stereotyp opfattelse af nogle bestemte grupper, så han bliver den legitime stemmer som han ikke nødvendigvis repræsenterer.” (Mira Skadegaard Thorsen)

(Justin Bieber med racistisk frisure)

“Jeg siger ikke, at Justin Bieber ikke må have dreadlocks, sådan som utallige efterskoleelever også har haft det på et tidspunkt, herregud. Jeg siger, at hvis han gør det med det formål kortvarigt at ‘eksotisere’ sin fysiske fremtoning eller bare for at låne lidt kredibilitet fra en kultur med betydelig mere saft og kraft end hans egen, ja, så bør han selvfølgelig være klar over, hvilken position han gør det ud fra, ligesom han bør være opmærksom på, at han dermed låner uden at give noget igen. Og når han ikke gør det, fremstår han privilegieblind, for han aner tilsyneladende ikke, hvilke privilegier han med sin nye frisure trækker på.” (Henrik Marstal i Politiken, 28. april 2016)



5. maj 2016

Politiken tager Venstre-regeringens trylletal for pålydende: ‘Flygninge vil gavne økonomien’

Jeg er offline hele dagen, men propagandaen holder aldrig pause. I dag tematiserer Politiken over flere sider, hvordan ‘Flygninge vil gavne økonomien’. Den får fuld skrue med overskrifter såsom ‘Når flygtninge går fra minus til plus’, og klassikeren ‘Flygtet fra Syrien: ‘Jeg er sikker på, at vi bliver en gevinst.’ (s. 4).

Integrationsforskerne har taget fejl i tyve år, og præmisserne der giver de belejlige overskrifter er næppe bedre end tidligere. Venstre-regeringen har malet sig op i et hjørne, og er nødt til at bygge videre på luftkastellet, for alternativt måtte de tage et opgør med EU og stoppe den igangværende masseindvandring. Bemærk i øvrigt, at selvom det er et positivt scenarie, så vil en forøgelse af befolkningen med to procent flygtninge frem mod 2020, blot forbedre BNP’en med 0,15 procent ‘årtier ude i fremtiden’.

Skønlitterært værk i Politiken – Regeringens egne embedsmænd: Flygtninge vil gavne økonomien.

“De knap 100.000 flygtninge, som forventes til Danmark frem mod 2020, vil på sigt have en positiv effekt på dansk økonomis holdbarhed. Selvom regeringen advarer om, at et stigende antal flygtninge koster staten milliarder af kroner de næste fire år, vurderer Finansministeriet, at det tab vil blive vendt til et samlet plus, når det endelige regnestykke skal gøres op på sigt.

Det fremgår af beregninger fra regeringens konvergensprogram, hvor man som noget nyt har regnet på flygtningestrømmens effekt på dansk økonomi, når man kigger årtier ud i fremtiden. Konkret er det regeringens forventning, at de mange flygtninge forbedrer dansk økonomi med 0,15 procent af bnp, eller hvad der svarer til 2,7 milliarder kroner.

‘Konklusionen er sådan set meget klar: Statens indtægter fremadrettet vil være større end statens udgifter, når man måler på strømmen af flygtninge og deres efterkommere isoleret. Det betyder, at tilstrømningen af flygtninge ikke forringer mulighederne for at opretholde de velfærdsordninger, vi har i dag, når man kigger langt ud i fremtiden’, forklarer Marianne Frank Hansen, souschef og økonom ved Dream, der har leveret data til Finansministeriets beregninger.

Når flygtninge kan ende som en økonomisk gevinst – ifølge Politikens oplysninger allerede i 2035 – er forklaringen, at regeringen forventer en stigende beskæftigelsesfrekvens blandt nytilkomne de næste par år. Derudover forventer regeringen, at efterkommere af de nuværende flygtninge om to generationer vil have samme beskæftigelsesfrekvens som etniske danskere.”

(Politiken, 5. maj 2016, udsnit af forside)

“Det understreger med al ønskelig tydelighed, hvor underlødigt det er, når man siger, at danskerne må vælge mellem humanisme og velfærd.” (Morten Østergaard, Det Radikale Venstre)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper