18. november 2014

Jyllands-Posten angriber Den Korte Avis – Pittelkow: Grove forvanskninger, proportionsforvrængninger

Den Korte Avis har gennem længere tid mødt hård kritik i den kreative klasse. I weekenden kulminerede det med journalistisk kritik fra JP-journalisterne Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg. De refererer blandt andet kritik fra medieforsker Mark Ørsten og Jan Dyberg, der begge har gjort karriere indenfor et fag præget af det man kunne kalde ‘objektiv venstreorienterethed’. Ralf Pittelkow var universitetslektor før han blev kommentator på Jyllands-Posten, og Karen Jespersen har været journalist på Information og sågar vært i TV-avisen. Når kritikken kommer nu, er det tydeligvis en konsekvens af deres brud på uskrevne journalistiske dogmer i forhold til Islam og det multikulturelle.

Herunder lidt fra kritikken, og lidt mere fra Ralf Pittelkows glimrende svar. Fra Jyllands-Posten – Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?.

“Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul. Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis. … Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet. …

Flere end 215.000 danskere har i september tilsammen læst 2,5 mio. artikler fra Den Korte Avis, og dermed er avisens site mere læst end kristeligt-dagblad.dk, hjemmet.dk og stiften.dk. Et så hurtigt etableret nyt medie er ikke hverdag i Danmark, og derfor har Jyllands-Posten sat sig for at se nærmere på, hvad mediekritikeren Pittelkow tilbyder sine læsere.”

(Jyllands-Posten, 15. november 2014, s. 6-7; Se også: Fodbolddrengene og den islamiske stat)

Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Jyllands-Posten går i panik over Den Korte Avis’ succes.

“Angrebene på Den Korte Avis kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede. Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti. …

En stor del af angrebene på Den Korte Avis er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud. Et strålende eksempel finder man i Jyllands-Posten lørdag, der bringer en meget aggressiv kritik af Den Korte Avis. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger.

I artiklen lørdag gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til Den Korte Avis og foreslog, at vi lavede et interview med dem. Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening.

Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter. Formanden for Arabisk Kulturforening Khaled Mansour afviste i september – efter et døgns betænkningstid – at svare TV2 Østjylland på, hvad Fredens Moskes og Arabisk Kulturforenings holdning til Islamisk Stat er.

Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.

>Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte Den Korte Avis. … Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af Den Korte Avis’ referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet.

Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad Den Korte Avis var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk overfor avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.

De to journalister fra Jyllands-Posten har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere Den Korte Avis. …

Det er slemt. Og det bliver værre endnu. … Vi tager lige et sidste eksempel på Den Korte Avis’ og Jyllands-Postens omgang med virkeligheden.

Den Korte Avis bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus (2.9.14). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark. I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til Islamisk Stat. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til Islamisk Stat, hvilket han svarede klart ja til.

Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister.

Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder Jyllands-Posten. Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke Den Korte Avis, som lagde den stakkels talsmand noget i munden?

Det samme skete, da TV2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra Islamisk Stat. Ingen reaktion i de andre medier. … Lidt senere fik Jyllands-Posten så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra Islamisk Stat.

Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet! … Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: ‘Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam.'”



15. november 2014

Filosofistuderende Tara Skadegaard Thorsen: “Selve proklamationen ‘jeg er ikke-racist’, er racistisk.”

“Alle kan lide bacon”, konstaterede Sara Bro på DR2 for lidt siden, og forstod formentligt ikke at hun med sin kulturkristne normativitet begik en racistisk hadforbrydelse mod muslimer, veganere og andre udsatte minoritetsdanskere. Filosofistuderende Tara Skadegaard Thorsen (ikke at forveksle med Mira S.T.) rabler ud i Dagbladet Information – Hvide, velmenende ikkeracister er også racister.

“I den senere tid, efter Dan Park-sagen og Nationalpartiets fødsel, er det blevet trendy blandt hvide danskere at bruge sociale medier til at tage afstand fra racisme. Det foregår ved at dele eksempler på højreekstrem racisme i form af statements som f.eks.: ‘Stod det til mig, skulle alle de sorte aber have et nakkeskud,’ og tilføje en statusmeddelelse, hvor man tager afstand til racisme, idet man jo ikke selv er racist. …

Jeg er et utaknemmeligt brunt menneske. De racistiske bemærkninger, som bliver delt i stimevis på sociale medier, er rettet mod mig udelukkende på grund af min hudfarve. Hvides hyldest til egen ikke-racisme emmer af uerkendte privilegier. Jeg bliver utrolig stødt. Racisme er ikke kun en disciplin, der dyrkes af højreekstreme nynazister.

Racister er vi alle. Det er en nødvendig konsekvens af vores historie, som gennem tusinde år har dyrket et farvehierarki. Konsekvensen af den racismeblindhed, som bliver dyrket i fetichlignende grad for tiden, er, at racismen trives endnu bedre. …

Selve proklamationen ‘jeg er ikke-racist’, er racistisk. Hvis du er hvid og kalder dig ikke-racist, insisterer du på, at du ved, hvad racisme er, og i hvert fald hvor det ikke er. Næste skridt er at kalde minoriteter for overfølsomme, for hvis du ikke er racist, og nogen bliver stødt af, hvad du (eller nogen du minder om) gør eller siger, kan det umuligt være dig, den er gal med. Du har jo højt og helligt sværget, at du ikke er racist.

[...]

Man udøver den magt, som den hvide mand igen og igen har udøvet gennem historien: Man producerer og reproducerer racer, stereotyper og en brun persons udanskhed. … Hvide menneskers dyrkelse af deres egen ikke-racisme er en demonstrativ magtudøvelse. Man demonstrerer sin magt til at definere sin magt til at positionere sin magt til at legitimere. … Det er den hvide, som bestemmer, hvilken kategori den brune tilhører. …

Først når man anerkender det; anerkender, at nogle farver har tilhørende privilegier, mens andre ikke har, kan man begynde at snakke om anti-racisme. Kategorien ‘ikke-racist’ er en umulig kategori i vores tid. Kun ved at sætte sig ind i, hvad racisme egentlig er, og hvordan man selv er en del af problemet, kan man begynde at fornemme en løsning: At stoppe med at udøve den magt, man har på baggrund af sin privilegerede position. Den eneste magt, man som hvid person mister ved dette, er magten til at undertrykke. Og man kan endda genoptage den, når som helst man vil, for det er et af privilegierne, ved at være hvid.

… så længe man er overbevist om, at hvide og brune mennesker har lige muligheder, udøver man en magt, som vedligeholder hvidt hegemoni. … Vi er alle sammen ofre, brune som hvide, for den racisme, vi selv holder på, da den er et uomgængeligt produkt af vores historie og vores samfund. Men vi er ikke alle ofre for racisme.”

Oploadet Kl. 20:45 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


13. november 2014

“They flee the burning grounds of Islam, but carry the fire with them. ” (Fouad Ajami, 1945-2014)

Selvom indvandrergangsteren Danny Abdallah er udvist, så lever han et fint liv i Danmark, skriver Den Korte Avis. På Facebook fortæller hovedpersonen, at han er nevø til professor Fouad Ajami, der døde tidligere på året. Fouad Ajami er ikke hvem som helst. Her lidt fra en 2008-kommentar til Samuel P. Huntington i New York Times – The Clash.

“It would have been unlike Samuel P. Huntington to say ‘I told you so’ after 9/11. He is too austere and serious a man, with a legendary career as arguably the most influential and original political scientist of the last half century — always swimming against the current of prevailing opinion.

In the 1990s, first in an article in the magazine Foreign Affairs, then in a book published in 1996 under the title ‘The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order,’ he had come forth with a thesis that ran counter to the zeitgeist of the era and its euphoria about globalization and a ‘borderless’ world. After the cold war, he wrote, there would be a ‘clash of civilizations.’ Soil and blood and cultural loyalties would claim, and define, the world of states. …

Shortly after the appearance of the article that seeded the book, Foreign Affairs magazine called upon a group of writers to respond to Huntington’s thesis. I was assigned the lead critique. I wrote my response with appreciation, but I wagered on modernization, on the system the West had put in place. ‘The things and ways that the West took to ‘the rest,” I wrote, ‘have become the ways of the world.

[...]

Nearly 15 years on, Huntington’s thesis about a civilizational clash seems more compelling to me than the critique I provided at that time. … I still harbor doubts about whether the radical Islamists knocking at the gates of Europe, or assaulting it from within, are the bearers of a whole civilization. They flee the burning grounds of Islam, but carry the fire with them. They are ‘nowhere men,’ children of the frontier between Islam and the West, belonging to neither. If anything, they are a testament to the failure of modern Islam to provide for its own and to hold the fidelities of the young.

More ominously perhaps, there ran through Huntington’s pages an anxiety about the will and the coherence of the West — openly stated at times, made by allusions throughout. The ramparts of the West are not carefully monitored and defended, Huntington feared. Islam will remain Islam, he worried, but it is ‘dubious’ whether the West will remain true to itself and its mission. Clearly, commerce has not delivered us out of history’s passions, the World Wide Web has not cast aside blood and kin and faith. It is no fault of Samuel Huntington’s that we have not heeded his darker, and possibly truer, vision.

(Fouad Ajami, 2011: Tracking the Arab Spring: The Best Day After a Bad Emperor is the First)

Oploadet Kl. 13:40 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


11. november 2014

Eks-kommunistens anti-kommunistiske anekdote – Enhedslistens Peter Heinen, DK’s sidste DDR-fan…

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kommenterede 25-årsdagen for Murens fald med en anekdote…

“Jeg tilhører en generation, som voksede op med Berlinmuren. Min far var på gaden i 1956, da der var oprør i Ungarn… Han tog familien til Berlin for at afskrække os fra nogensinde at blive kommunister. I dag er det 25 år siden, at Berlinmuren faldt. Tillykke til Tyskland. Og til resten af Europa. En mærkedag.”

Flotte ord, men sandheden er desværre, at Helle Thorning-Schmidt var ‘glødende kommunist’ da Muren faldt, og denne for østtyskerne så positive udvikling skete på trods af vor statsminister. Dokumentation her.

Murens fald afrettede statsministeren, og de fleste af nutidens kommunister leder stadig efter ‘den sande socialisme’. Der er dog undtagelser. En af de mere uforfærdede DDR-fan jeg kender er Peter Heinen fra Enhedslisten i Odsherred. Han ikke bare idealiserer den stalinistiske mønsterstat, men har her en generation efter stadig har samme forhold til ytringsfrihed: – den bør ikke gælde for politiske modstandere. Ved de sidste to kommunalvalg har han fået 11 og 39 personlige stemmer, noget færre end dem han foragter. Ekstremisterne…

(Enhedslistens Peter Heinen i DDR-trøje, roses af kendt ekstremismeforsker; Facebook, DR.dk)

Om Danmark…

“… Danmark, opfører sig temmelig pervers, og man kan forledes til at mene, at ‘demokrati’ ikke betyder en skid, magt og magtsfærer derimod ALT, mennesker INGENTING.” (17. marts 2014)

“Jeg forudser, at turisme til Danmark vil falde totalt i kælderen. Hvem gider det her land ?” (2. november 2014)

Om politiske modstandere…

“Manden bør sættes bag lås og slå…” (om Mogens Camre, 24. juli 2014)

“Sikken en forbandet hykler og forræder.” (Om Ole Sohn, 4. februar 2014)

Om folkelighed…

“ak ja, der var jo ‘folkeopstand’ i Ungarn. Historiens Ironi, se Ungarn idag.” (12. maj 2014)

“Hele fadæsen skyldes den forbandede racisme, nationalisme og uendelig frastødende dumhed, man har giver rum til at blive udbredt i dagens Danmark af et sammenrend, der fejlagtig kalder sig ‘dansk””folke’parti.” (28. august 2014)

Om Demokrati…

“Wahnsinn, democrazy á la BRD” (Tyskland post-1989, 7. november 2014)

“Demokrati ? Valgdeltagelse under 40%, flertalsvalgret i enkeltmandskredse, demokrati ? Cirkus ! Og hvorfor dækkes cirkusset 24/7 ? det er democrazy, en pervertering. Det mærkelige er, at denne democrazy i årtier har tjent som forebillede…” (USA, 5. november 2014)



6. november 2014

“Hvis man behandler… Syrien-krigere som terrorister, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti.”

Kun hver niende jihadist ønsker at slå os ihjel, så giv dem en udstrakt hånd. Forsker-lyrik i Kristeligt Dagblad – Hård kurs mod Syrien-krigere kan give bagslag (14. oktober 2014).

“Det er vigtigt, at samfundet ikke kun farer frem med bål og brand over for hjemvendte Syrien-krigere. Der skal anvendes straffe mod de få, der udgør en trussel, men langt de fleste skal hjælpes tilbage til samfundet.

Sådan lyder anbefalingen fra førende terrorforskere i det anerkendte Internationalt Center for Radikaliseringsstudier (ICSR) i London…

Direktøren for ICSR , Peter Neuman, fremhæver i en udtalelse på centrets hjemmeside, at de unge har meget forskellige grunde til at tage til Syrien. ICSR henviser samtidig til et tidligere studie blandt jihadister i forskellige krige. Det viser, at otte ud af ni hjemvendte ikke involverer sig i terrorisme.

Hvis man behandler alle Syrien-krigere som terrorister, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti. Retsforfølgelse bør kun være et af statens instrumenter. …,’ skriver ICSR.

Preben Bertelsen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og hjælper hjemvendte Syrien-krigere, er enig.

‘Det er vigtigt at understrege nu, hvor mange politikere i både Danmark og udlandet kappes om at slå hårdest ned på Syrien-krigerne. Farer samfundet for hårdt frem med en retorik præget af afvisning, er risikoen, at de unge bliver skubbet ud i yderligere ekstremisme,’ siger Preben Bertelsen.”

Oploadet Kl. 14:33 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


2. november 2014

Jan Mansur Hussain, rollemodel: DF’s retorik gjorde mig kriminel, VK-regeringen var racistisk…

Eks-kriminelle Jan Mansur Hussain er netop blevet socialrådgiver og rollemodel, leder flere projekter, og har talt ved flere større bandekonferencer. Her lidt fra hans bidrag til debatten i onsdagens udgave af Rushys Roulette.

Jan Mansur Hussain, Socialrådgiver: Jeg kommer fra en stor søskendeflok. Vi er seks, og jeg gik i almindelig folkeskole, og klarede mig meget fint. Desværre blev jeg smidt ud af min folkeskole, da jeg kom op at slås, og ikke kunne være der. Og igen, så var jeg så uheldig, at de myndigheder der skulle træffe en afgørelse i forhold til hvad man skulle gøre med mig, de valgte at sende mig på en kostskole for utilpassede unge drenge. Ja, og undskyld mit sprog – det fuckede mit liv godt og grundigt op. Der lærte jeg alle de talenter man har brug for, hvis man vil leve et liv med kriminalitet. Jeg lærte at ryge hash, stjæle og slås, og alt sådan noget. På den måde – det var det ene spor af det. Det andet spor var at samtidig som teenager der måtte jeg finde mig i at høre på DF’s retorik og høre på medier, Ekstra Bladet, og sådan noget, hvordan min slags ikke var velkomne. Og jeg mistede faktisk den her følelse af at jeg var dansker indtil jeg var teenager til midt-90’erne, der begyndte jeg at få en identitet af, at se mig selv som perker. Og se mig selv som ikke-velkommen i mit eget land.

Kanishka Dastageer, statskundskabsstuderende: Er det Ekstra Bladet, er det højrefløjens retorik som gør at du er endt ud i en kriminel løbebane?

Jan Mansur Hussain: Det er blandt andet det. … Min egen skyld er selvfølgelig at jeg træffer nogle valg, men vi bliver nødt til at sige, at det ikke er et offerkort. Vi bliver nødt til at sige, som vi også var inde på tidligere, hvad har det betydet for unge mennesker at de har vokset op under en regering som er så fremmedfjendsk og racistisk vil jeg sige. Hvad har det betydet? Hvad har det af konsekvenser?

(Jan Mansur Hussain, socialrådgiver; Youtube)

“En dag bliver Jan ringet op af en kammerat, der har brug for hjælp. Ved en villa på Østerbro tæsker de en dreng så brutalt, at han bliver lam.” (Information, 2010)

“Jan følger efter ham. Gennem trafikken, op og ned af cykelstier. Han ender med at køre manden ned med 60 kilometer i timen.” (Information, 2010)

Oploadet Kl. 20:06 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


28. oktober 2014

Luftig SR-tale om stramninger halverede søgningen: Ekstraordinære internationale konflikter, nahh…

Efter SR-regeringen og den samlede forskerstand stædigt havde postuleret, at den igangværende folkevandring til Danmark var en naturlig afledt effekt af ekstraordinære internationale konflikter, lancerede statsminister Helle Thorning-Schmidt en række stramninger. Først tidsbegrænsede opholdstilladelser (19/9), herefter åbningstalens karenstid for familiesammenføring (7/10).

Selvom det hele tydeligvis var en kosmetisk øvelse, der ikke ændrede et komma ved den overordnede problematik, så reagerede menneskesmuglerne omgående på de nye politiske udmeldinger. Fra Politiken – Pludselig styrtdykker antallet af syriske asylansøgere.

“Er det efterårets høje bølger i Middelhavet? Togstrejken i Tyskland? Den intensive jagt på menneskesmuglere i Europa?

Eller har regeringens forslag om strammere regler for asyl og familiesammenføring skræmt syrere, der er flygtet fra borgerkrigen i deres hjemland, til at rejse til et andet land, hvor chancen for at skabe et nyt liv er større?

Forklaringerne er mange, men ingen ved endnu med sikkerhed, hvorfor antallet af syriske statsborgere, som søger asyl i Danmark, er faldet ganske markant i oktober måned.

Hen over sommeren har et stærkt stigende antal syrere fundet vej her til landet. I august og september kravlede tallet et godt stykke op over 1.000 med henholdsvis 1.149 og 1.932 ansøgere fra Syrien… ifølge en helt ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen er tallet faldet ganske dramatisk i oktober. Til og med 26. oktober er der indrejst 744 asylansøgere fra Syrien. Altså mere end en halvering i forhold til måneden før.



21. oktober 2014

Antropolog: Folkeskolens fokus på mangfoldighed, tolerance, og lighed ekskluderer troende muslimer

DPU-forskeren vil gerne tale om Islam-krænkende sekularisering, men alt er ikke relativt, og som Craig Winn understreger i ‘Prophet of Doom’ (2004), så er en god muslim et dårligt menneske. Interview med antropolog Laura Gilliam i Dagbladet Information – Folkeskolen har ikke plads til den gode muslim.

“Da Laura Gilliam mødte lærerne og skolelederen på den overvejende tosprogede skole i ydre København, hvor hun skulle følge en 8. klasse i fire måneder, forstod de ikke, hvorfor hun ville undersøge, hvordan skolen håndterede de muslimske elevers religion.

‘Religion er ikke noget problem. Det spiller ingen rolle her hos os,’ sagde de til forskeren.

… trods lærernes og skolelederens succes med at skabe en harmonisk skole uden konflikter, konstaterer Laura Gilliam i sit forskningsprojekt, at de muslimske børn oplever, at den danske folkeskole er sted, hvor der ikke er plads til deres religion.

‘Skolen var præget af en god stemning… Lærerne og eleverne gjorde meget for at tilpasse sig hinanden. Men samtidig betød skolens ideal om, at religion skal være irrelevant for børnenes samvær, og at man skal fokusere på ligheder i stedet for forskelligheder, at elevernes religion blev udgrænset,’ siger Laura Gilliam, der er antropolog og integrationsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Skolens fokus på mangfoldighed, tolerance og ligheder mellem de to verdensreligioner kristendom og islam endte altså med, at de muslimske elever oplevede, at der ikke var plads til deres personlige tro og ‘den gode muslim’ i den danske folkeskole.

‘Der er en dansk kulturel norm om, at vi værdsætter, at vi er forskellige. Men forskellene må kun være overfladiske og ikke mere grundlæggende. … siger Laura Gilliam.

[...]

Eleverne i den 8. klasse, som forskeren fulgte, var meget bevidste om, at de hele tiden skulle vise, at de ikke var fundamentalister eller radikaliserede. De var varsomme med, hvad de sagde om deres religiøsitet og havde lært sig at tale om ligheder og viden om religion, men ikke om deres egen, personlige religiøsitet. Uden at lærerne havde sagt det direkte til dem, havde de unge en klar fornemmelse af, at det ville være upassende.

En dreng forklarer Laura Gilliam, at han er mest religiøs derhjemme. Når han kommer over i skolen, skal han derimod ‘passe ind. Uden at være en overdreven muslim’, som han siger. At være i skolen, som han er derhjemme, oplever drengen ikke som velanset.

… andre oplever, at den moral, de har derhjemme, udelukkes af skolen, og at de derfor ikke kan være gode muslimer i skolen. Skolen bliver på mange måder et sted, hvor de ikke behøver at opføre sig ordentligt. …

Laura Gilliam forstår godt, at lærerne kan være skræmte af debatten om religiøs radikalitet og forsøger at undgå den ved at nedtone religion og understrege lighederne mellem islam og kristendom i stedet for forskellene. ‘Men det ærgerlige er, at andre former for mildere religiøsitet, hvor det handler om selvforholdet mellem Gud og den enkelte, kommer med i bøtten af ‘frygt for radikalisering’. De børn og unge, der bare gerne vil leve efter de muslimske leveregler, oplever, at de ikke rigtig hører hjemme i skolen.‘”

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


15. oktober 2014

Indvandrerforsker fraflyttede ghetto: “Når jeg valgte å flytte, har det med å føle seg hjemme å gjøre.”

Hun afslutter med at hylde det multikulturelle samfunds iboende tolerance, og har således ikke lært noget som helst. Løsningen for hende personligt var at flytte væk fra indvandrere, men for samfundet som sådan anbefaler hun mere social udligning. Flere midler til udefrakommende, mere socialisme. Kronik af indvandrerforsker Silje Bringsrud Fekjær i norske Aftenposten – En innvandrerforskers hvite flukt.

“Debatten om hvordan det egentlig er å bo i et område der mange har innvandrerbakgrunn har en tendens til å polariseres mellom dem som mener at det er helt uproblematisk å bo i slike områder, og dem som mener det er forferdelig. …

Norske skoler i områder med høy minoritetsandel får flere ressurser og trolig minst like gode lærere som skoler andre steder. Forskningen viser også at elever med minoritetsbakgrunn ofte er mer innstilt på å gjøre det godt på skolen og å satse på utdanning. Å gå på skole med høyt motiverte og hardt arbeidende barn av innvandrere, kan vanskelig skade din egen skolegang. …

Likevel: Da min egen førstefødte skulle begynne på skolen i fjor, skrev jeg ham ut av Grorud skole og flyttet til et annet område av byen. Minoritetsandel og sosial sammensetning på skolen vi sognet til var en medvirkende årsak. Hvordan kan jeg selv velge å flytte når min egen og andres forskning viser at barna mine ikke ville gjort det dårligere på skolen hvis vi hadde blitt? …

Min erfaring etter å ha bodd ni år på Grorud, er at utfordringene knyttet til å bo i områder med høy innvandrerandel ikke handler om skoleprestasjoner og utdanningsvalg, som vi målte. Når jeg valgte å flytte, har det med å føle seg hjemme å gjøre. Det har å gjøre med hvor man finner folk man opplever at man har mye til felles med.

Jeg flyttet til Grorud med en idealistisk overbevisning om at jeg der ville bli kjent med folk med en annen bakgrunn, og at det ville være en interessant og nyttig erfaring. Da jeg flyttet derfra ni år senere, hadde fremdeles hverken jeg eller mine barn venner med innvandrerbakgrunn. Det kan være min egen feil. Men det kan også fortelle oss noe om at de etniske og sosiale skillelinjene er til stede også i områder med en variert befolkning.

Min erfaring var at familier med innvandrerbakgrunn i mindre grad deltok på organiserte aktiviteter. Jeg ønsket å bo et sted der de andre familiene også slutter opp om foreldremøter, vennegrupper og barnebursdager.

Når man inviterer til bursdag, vil man gjerne at ungene i klassen skal komme – eller i hvert fall si ifra om de kommer. Når jeg skal steke vafler med andre foreldre i 15 år fremover, vil jeg gjerne at de andre dukker opp, og at vi kan kommunisere og har noe å snakke om. Det handler om etnisitet, men også om sosial sammensetning.”

Oploadet Kl. 13:54 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


7. oktober 2014

Måling: Unge går mest op i udlændingepolitik – Forskere: Unge vil have flere muslimske indvandrere

Røde samfundsforskere er gode til en finde en politisk brugbar forklaringer, men selvom unge generelt tænker konsekvensløst, så er der intet der indikerer 18-29 årige, qua et ønske om globalisering, ønsker mere indvandring fra Mellemøsten. Fra Ugebrevet A4 – Udlændinge fylder mest på unge vælgeres dagsorden.

“… alt tyder på, at udlændingepolitik bliver et af de helt centrale temaer. Det vurderer to eksperter på baggrund af en omfattende undersøgelse af vælgernes dagsorden, foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

I undersøgelsen har 1.256 repræsentativt udvalgte vælgere haft mulighed for at pege på op til tre emner, der vil være mest afgørende for hvor de sætter deres kryds. 32 procent af danskerne siger i undersøgelsen, at udlændingepolitik er afgørende for, hvor de vil sætte deres kryds. …

Og udlændingepolitikken spiller i særdeleshed en rolle for de 200.000 førstegangsvælgere – og lige så mange andengangsvælgere. Blandt vælgere mellem 18 og 29 år erklærer hele 44 procent, at udlændingepolitik spiller en stor rolle for, hvilket parti de vil stemme på ved næste folketingsvalg. Dermed er de unge vælgere den aldersgruppe, som lægger mest vægt på den politiske håndtering af udlændinge.

Samtidig viser en sammenligning med en tilsvarende A4-undersøgelse fra 2011, at de unges opmærksomhed på udlændingepolitikken er vokset markant. Før folketingsvalget i 2011 erklærede kun 28 procent af de unge, at udlændingepolitikken betød noget for deres partivalg, mens det i dag altså er 44 procent.

Samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen kalder det interessant, at unge og ældre vælgere vægter udlændingepolitik så forskelligt. Som ekspert i unges forhold til politik vurderer han, at man ikke uden videre kan tage de unges optagethed af udlændingepolitik som udtryk for, at de ønsker, der skal strammes på området.

‘Når så mange unge svarer, at udlændingepolitik betyder noget for deres kryds ved det kommende folketingsvalg, kunne det godt dække over, at de unge synes, at vi skal tage imod flere udlændinge. Lige nu er der rigtig mange flygtninge i Mellemøsten, som man skal forholde sig til. Så for de unge kan der ligge en væsentligt mere positiv indstilling til udlændinge, end der gør for resten af befolkningen,’ konstaterer Johannes Andersen.

‘Nogle unge har samme kritiske forbehold over for flere udlændinge som befolkningen generelt, men der er givet også mange unge, der tænker, at det er vigtigt, at vi tager imod langt flere asylansøgere,’ siger han. Johannes Andersen pointerer, at de unge er født ind i globaliseringen og derfor ser helt anderledes åbent på udlændinge end tidligere generationer.

[...]

Også valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch forventer, at udlændingepolitikken rykker længere op på den politiske dagsorden ved det kommende valg…

‘Der er så to indgangsvinkler i det: Den ene er, at vi skal have bremset flygtningestrømmen til Danmark. Den anden er modsat, at vi nu må tage et større ansvar for den flygtningesituation, der er i øjeblikket.’ …

Når udlændingepolitik er så vigtigt for de unge, tyder det på, at det ikke er, fordi de ønsker stramninger, men fordi de ønsker, vi skal tage et større ansvar i Danmark. Det harmonerer også med grundforestillingen om nutidens ungdom som globaliseret…,« siger Roger Buch.”

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper