21. oktober 2014

Antropolog: Folkeskolens fokus på mangfoldighed, tolerance, og lighed ekskluderer troende muslimer

DPU-forskeren vil gerne tale om Islam-krænkende sekularisering, men alt er ikke relativt, og som Craig Winn understreger i ‘Prophet of Doom’ (2004), så er en god muslim et dårligt menneske. Interview med antropolog Laura Gilliam i Dagbladet Information – Folkeskolen har ikke plads til den gode muslim.

“Da Laura Gilliam mødte lærerne og skolelederen på den overvejende tosprogede skole i ydre København, hvor hun skulle følge en 8. klasse i fire måneder, forstod de ikke, hvorfor hun ville undersøge, hvordan skolen håndterede de muslimske elevers religion.

‘Religion er ikke noget problem. Det spiller ingen rolle her hos os,’ sagde de til forskeren.

… trods lærernes og skolelederens succes med at skabe en harmonisk skole uden konflikter, konstaterer Laura Gilliam i sit forskningsprojekt, at de muslimske børn oplever, at den danske folkeskole er sted, hvor der ikke er plads til deres religion.

‘Skolen var præget af en god stemning… Lærerne og eleverne gjorde meget for at tilpasse sig hinanden. Men samtidig betød skolens ideal om, at religion skal være irrelevant for børnenes samvær, og at man skal fokusere på ligheder i stedet for forskelligheder, at elevernes religion blev udgrænset,’ siger Laura Gilliam, der er antropolog og integrationsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Skolens fokus på mangfoldighed, tolerance og ligheder mellem de to verdensreligioner kristendom og islam endte altså med, at de muslimske elever oplevede, at der ikke var plads til deres personlige tro og ‘den gode muslim’ i den danske folkeskole.

‘Der er en dansk kulturel norm om, at vi værdsætter, at vi er forskellige. Men forskellene må kun være overfladiske og ikke mere grundlæggende. … siger Laura Gilliam.

[...]

Eleverne i den 8. klasse, som forskeren fulgte, var meget bevidste om, at de hele tiden skulle vise, at de ikke var fundamentalister eller radikaliserede. De var varsomme med, hvad de sagde om deres religiøsitet og havde lært sig at tale om ligheder og viden om religion, men ikke om deres egen, personlige religiøsitet. Uden at lærerne havde sagt det direkte til dem, havde de unge en klar fornemmelse af, at det ville være upassende.

En dreng forklarer Laura Gilliam, at han er mest religiøs derhjemme. Når han kommer over i skolen, skal han derimod ‘passe ind. Uden at være en overdreven muslim’, som han siger. At være i skolen, som han er derhjemme, oplever drengen ikke som velanset.

… andre oplever, at den moral, de har derhjemme, udelukkes af skolen, og at de derfor ikke kan være gode muslimer i skolen. Skolen bliver på mange måder et sted, hvor de ikke behøver at opføre sig ordentligt. …

Laura Gilliam forstår godt, at lærerne kan være skræmte af debatten om religiøs radikalitet og forsøger at undgå den ved at nedtone religion og understrege lighederne mellem islam og kristendom i stedet for forskellene. ‘Men det ærgerlige er, at andre former for mildere religiøsitet, hvor det handler om selvforholdet mellem Gud og den enkelte, kommer med i bøtten af ‘frygt for radikalisering’. De børn og unge, der bare gerne vil leve efter de muslimske leveregler, oplever, at de ikke rigtig hører hjemme i skolen.‘”

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


15. oktober 2014

Indvandrerforsker fraflyttede ghetto: “Når jeg valgte å flytte, har det med å føle seg hjemme å gjøre.”

Hun afslutter med at hylde det multikulturelle samfunds iboende tolerance, og har således ikke lært noget som helst. Løsningen for hende personligt var at flytte væk fra indvandrere, men for samfundet som sådan anbefaler hun mere social udligning. Flere midler til udefrakommende, mere socialisme. Kronik af indvandrerforsker Silje Bringsrud Fekjær i norske Aftenposten – En innvandrerforskers hvite flukt.

“Debatten om hvordan det egentlig er å bo i et område der mange har innvandrerbakgrunn har en tendens til å polariseres mellom dem som mener at det er helt uproblematisk å bo i slike områder, og dem som mener det er forferdelig. …

Norske skoler i områder med høy minoritetsandel får flere ressurser og trolig minst like gode lærere som skoler andre steder. Forskningen viser også at elever med minoritetsbakgrunn ofte er mer innstilt på å gjøre det godt på skolen og å satse på utdanning. Å gå på skole med høyt motiverte og hardt arbeidende barn av innvandrere, kan vanskelig skade din egen skolegang. …

Likevel: Da min egen førstefødte skulle begynne på skolen i fjor, skrev jeg ham ut av Grorud skole og flyttet til et annet område av byen. Minoritetsandel og sosial sammensetning på skolen vi sognet til var en medvirkende årsak. Hvordan kan jeg selv velge å flytte når min egen og andres forskning viser at barna mine ikke ville gjort det dårligere på skolen hvis vi hadde blitt? …

Min erfaring etter å ha bodd ni år på Grorud, er at utfordringene knyttet til å bo i områder med høy innvandrerandel ikke handler om skoleprestasjoner og utdanningsvalg, som vi målte. Når jeg valgte å flytte, har det med å føle seg hjemme å gjøre. Det har å gjøre med hvor man finner folk man opplever at man har mye til felles med.

Jeg flyttet til Grorud med en idealistisk overbevisning om at jeg der ville bli kjent med folk med en annen bakgrunn, og at det ville være en interessant og nyttig erfaring. Da jeg flyttet derfra ni år senere, hadde fremdeles hverken jeg eller mine barn venner med innvandrerbakgrunn. Det kan være min egen feil. Men det kan også fortelle oss noe om at de etniske og sosiale skillelinjene er til stede også i områder med en variert befolkning.

Min erfaring var at familier med innvandrerbakgrunn i mindre grad deltok på organiserte aktiviteter. Jeg ønsket å bo et sted der de andre familiene også slutter opp om foreldremøter, vennegrupper og barnebursdager.

Når man inviterer til bursdag, vil man gjerne at ungene i klassen skal komme – eller i hvert fall si ifra om de kommer. Når jeg skal steke vafler med andre foreldre i 15 år fremover, vil jeg gjerne at de andre dukker opp, og at vi kan kommunisere og har noe å snakke om. Det handler om etnisitet, men også om sosial sammensetning.”

Oploadet Kl. 13:54 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


7. oktober 2014

Måling: Unge går mest op i udlændingepolitik – Forskere: Unge vil have flere muslimske indvandrere

Røde samfundsforskere er gode til en finde en politisk brugbar forklaringer, men selvom unge generelt tænker konsekvensløst, så er der intet der indikerer 18-29 årige, qua et ønske om globalisering, ønsker mere indvandring fra Mellemøsten. Fra Ugebrevet A4 – Udlændinge fylder mest på unge vælgeres dagsorden.

“… alt tyder på, at udlændingepolitik bliver et af de helt centrale temaer. Det vurderer to eksperter på baggrund af en omfattende undersøgelse af vælgernes dagsorden, foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

I undersøgelsen har 1.256 repræsentativt udvalgte vælgere haft mulighed for at pege på op til tre emner, der vil være mest afgørende for hvor de sætter deres kryds. 32 procent af danskerne siger i undersøgelsen, at udlændingepolitik er afgørende for, hvor de vil sætte deres kryds. …

Og udlændingepolitikken spiller i særdeleshed en rolle for de 200.000 førstegangsvælgere – og lige så mange andengangsvælgere. Blandt vælgere mellem 18 og 29 år erklærer hele 44 procent, at udlændingepolitik spiller en stor rolle for, hvilket parti de vil stemme på ved næste folketingsvalg. Dermed er de unge vælgere den aldersgruppe, som lægger mest vægt på den politiske håndtering af udlændinge.

Samtidig viser en sammenligning med en tilsvarende A4-undersøgelse fra 2011, at de unges opmærksomhed på udlændingepolitikken er vokset markant. Før folketingsvalget i 2011 erklærede kun 28 procent af de unge, at udlændingepolitikken betød noget for deres partivalg, mens det i dag altså er 44 procent.

Samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen kalder det interessant, at unge og ældre vælgere vægter udlændingepolitik så forskelligt. Som ekspert i unges forhold til politik vurderer han, at man ikke uden videre kan tage de unges optagethed af udlændingepolitik som udtryk for, at de ønsker, der skal strammes på området.

‘Når så mange unge svarer, at udlændingepolitik betyder noget for deres kryds ved det kommende folketingsvalg, kunne det godt dække over, at de unge synes, at vi skal tage imod flere udlændinge. Lige nu er der rigtig mange flygtninge i Mellemøsten, som man skal forholde sig til. Så for de unge kan der ligge en væsentligt mere positiv indstilling til udlændinge, end der gør for resten af befolkningen,’ konstaterer Johannes Andersen.

‘Nogle unge har samme kritiske forbehold over for flere udlændinge som befolkningen generelt, men der er givet også mange unge, der tænker, at det er vigtigt, at vi tager imod langt flere asylansøgere,’ siger han. Johannes Andersen pointerer, at de unge er født ind i globaliseringen og derfor ser helt anderledes åbent på udlændinge end tidligere generationer.

[...]

Også valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch forventer, at udlændingepolitikken rykker længere op på den politiske dagsorden ved det kommende valg…

‘Der er så to indgangsvinkler i det: Den ene er, at vi skal have bremset flygtningestrømmen til Danmark. Den anden er modsat, at vi nu må tage et større ansvar for den flygtningesituation, der er i øjeblikket.’ …

Når udlændingepolitik er så vigtigt for de unge, tyder det på, at det ikke er, fordi de ønsker stramninger, men fordi de ønsker, vi skal tage et større ansvar i Danmark. Det harmonerer også med grundforestillingen om nutidens ungdom som globaliseret…,« siger Roger Buch.”

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Antropolog: Problematisk at Udenrigsminiseriet advarer mod islamiske lande, bekræfter fordomme

Ikke engang muslimerne kan følge med, når en forlæst RUC-antropolog folder sig ud. Fra Kristeligt Dagblad – Kritik: Danske rejsevejledninger sætter muslimske lande i et dårligt lys.

“Tyrkiet er et af de 28 lande, der i fredag fik skærpet den officielle rejsevejledning til danskere, der gerne lige vil tjekke sikkerheden, inden de tager på ferie eller forretningsrejse. De fleste af landene er muslimske eller overvejende muslimske. Det gælder for eksempel Jordan, Ægypten, Mali og Marokko.

‘Ud over den generelle terrortrussel i store dele af verden er der, som følge af militante islamisters skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at danskere og danske interesser kan blive mål for terrorangreb og bortførelser visse steder i udlandet. Det gælder særligt i tilfælde, hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske,’ skriver Udenrigsministeriet i de nye vejledninger.

[...]

At det nu anses for mere farligt at rejse til muslimske lande, kan komme til at bekræfte fordomme om muslimer herhjemme, mener Mira Skadegaard Thorsen, der forsker i interkulturel kommunikation og diskrimination ved Aalborg Universitet.

‘Det vil bare bekræfte den i forvejen meget uheldige opfattelse, majoriteten lige nu har af muslimer,’ mener Mira Skadegaard Thorsen.

‘Majoriteten herhjemme sætter i forvejen alle muslimer under en hat, som om de er én nation. Den måde at tænke på, er med til at skabe billedet af, at alle muslimer er ekstremister eller konebankere, ligegyldig hvem de er og hvor de kommer fra,’ siger hun. …

Hun mener, danskerne bør bruge de nye rejsevejledninger som en anledning til at vende blikket indad.

‘… Vi er kommet til at markere os meget uheldigt i forhold til islam, så det er ikke mærkeligt, hvis vi ses som et problematisk folkefærd’, siger hun.”


P1: Syriensfrivillige er ikke styret af storpolitiske ideer eller religiøs fanatisme, men ‘identitsskabelse’

Det er ikke meget P1 jeg får hørt. Det er simpelthen for trættende at høre om transseksualitet i modeindustrien og selvvalgt kønsidentitet. Når emnet endelig har relevans, er det stort set altid et fuldfed koncentrat af bortforklarende relativisme fra det akademiske overdrev. “Unge syrienkrigere drives måske ikke kun af islam”, lød et indslag i mandagens Orientering, men heller ikke denne gang, så var der et eneste ord om Islam.

Niels Bo Poulsen, militærhistoriker: … meget af den militærhistoriske skrivning der er lavet, er jo i virkeligheden ti-tyve år gammel, når det gælder tidligere tiders frivillighed i krig, og der er vi allerede kommet fra et samfund som var mindre oplevelsespræget og måske mindre rodløst end det vi har i dag. Så derfor var man mere tilbøjelig til at fokusere på nogle klassiske ideologiske forklaringer, end traditionel militærhistorisk og kigge på på folk der gik frivillige i krig, eller man kiggede på nogle konkrete materielle forklaringer – igen ud fra devisen af, at folk jo må være fattige, eller mangler.. at man gjorde det for pengenes skyld, ikke. Lejesoldater eller fanatiske religiøse politiske krigere. Så den her 3. pendant der handler om identitet, der handler om at sætte, og måske også for mange mænds vedkommende, om maskulinitet, det handler om på en eller anden måde at skabe sig selv gennem krigsoplevelsen. Den har generelt været undervurderet. … Hvis vi går lidt tilbage i tiden, så havde vi nogle forklaringsformer i vores egne vestlige samfund, som handlede om at meget kunne forklares enten konkret materielt eller med storpolitiske ideer. Det med at tage udgangspunkt i individet, i individet skaben af verden, så at sige – det manglede.

Tage Baumann, P1: … det handler i hvert fald om identitetsskabelse

Thomas Alling, vært: Nu siger du det der med, at man har haft fokus på at det kunne være pengene der drev, lejesoldaterne. Det kunne være noget idealisme, Gud, konge og fædreland, der drev soldaterne. Og nu er vi så blevet mere opmærksom på det der med det identitetsskabende. Man har jo altid vidst at unge mænd var dem der kørte hurtigst i trafikken, og det er dem som kommer op at slås til kro-, halballerne osv. Men hvor vigtigt er det at tillægge den her identitetsskabende betydning, når det gælder om at finde ud af hvorfor unge mennesker går i krig?

Niels Bo Poulsen: Nå men, jeg tror den er særdeles vigtig af mange årsager. For det første, at hvis vi forfalder enten til at sige det er politiske fanatikere, eller det er subsistensløse sociale tilfælde, så er vi allerede ude i en stereotypisering der nærmer sig dæmonisering, og så kan man bare sige, at enten er det politiet eller også er det sådan en social indsats der skal til. Det andet kalder i virkeligheden på en meget mere bredspektret indsats. Også med nogle bud på, hvordan kan man sikre sig, at disse folks rastløse energier, hvis vi kan kalde det det, og engagement i at konstituere deres egen identitet, hvordan kan den ligesom struktureres ind af nogle konstruktive kanaler. Det er ret vigtigt vil jeg sige. At vi har dette aspekt med.

Thomas Alling: … hvem er det som ender som syriensfrivillige, kunne det ikke ligeså godt være…

Apropos.

“Selv om IS med sine henrettelsesvideoer har gjort sit til at opbygge skrækscenariet af radikal islamisme, så forstærker journalistikken dæmoniseringen… når vægten bliver lagt på at dæmonisere fjenden og bekræfte frygten…” (medieforsker Hanne Jørndrup i Politiken, 26. september 2014)



4. oktober 2014

Set i Ole Bornedal-filmatiseret historie-drama til 173 mio. : Sigøjnere pisket og voldtaget af danskere

Det er ikke første gang Ole Bornedal politiserer. I Fri os fra de onde fra 2009, portrætteres ‘den racistiske redneck-dansker’ som kristen-fundamentalister med pumpguns, der lader en indvandrer få skylden for et mord han ikke har begået. Fra Jyllands-Posten – DR’s ‘1864’-satsning anklages for historieforvrængning.

“På næste søndag er der premiere på Danmarks Radios store dramasatsning ‘1864’, som har kostet omkring 173 mio. kr. at lave. Men allerede inden danskerne har haft mulighed for at se det første afsnit, er der voldsom kritik af serien for at skævvride historien.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der netop har udgivet den anmelderroste bog ”1864”, har set de første tre af seriens otte afsnit og er ikke imponeret.

‘Jeg frygtede, at historien blev fortalt fuldstændigt skævt, ligesom jeg frygtede, at der ville komme en overdrevet nutidig politisk vinkling på det. Og begge ting er sket,’ siger han.

(Screencap fra Erik Ballings Olsen-banden på spanden, 1969)

Historikeren ser også stærke tendenser til, at seriens instruktør, Ole Bornedal, med serien har villet sende en kommentar til nutidens Danmark.

Lige pludseligt dukker der en kæmpe flok sigøjnere op på godset på Fyn, og de vil vildt gerne arbejde, men de bliver bogstaveligt talt pisket og voldtaget af danskerne. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været sigøjnere på det tidspunkt i Danmark, men det har jo intet med 1864 at gøre som sådan. Det handler om, at Ole Bornedal gerne vil sige noget om nutiden,’ mener Rasmus Glenthøj. …

Ole Bornedal, der både har instrueret og skrevet den store tv-satsning, er ikke overrasket over kritikken, men er ikke enig. …

Det er klart, at hvis man laver en nationalist, der har retorik i 1800-tallet, så kan man ikke undgå, at den retorik ligner en retorik, der også findes i dag. Altså, når Henrik Kofoed spiller lærer og siger, at i Danmark skal alle lære at tale dansk, vi vil ikke have andre sprog end dansk i Danmark, så kunne det jo godt ligne en retorik, der har hersket i moderne dansk politisk kultur,’ siger han.”



3. oktober 2014

Teolog: “Islamisk Stat er intet kætteri, men… krigerisk ekspansion. Forbilledet er Muhammed selv.”

Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen udgav i 2001 bogen ‘Det retfærdige samfund’. Han kunne på sin vis ligeså godt have kaldt den Islamisk Stat. Fra Kristeligt Dagblad – Professor i teologi: Islam er krigerisk (kræver login).

“Hvor trækkes grænsen mellem islam og islamisme? Medierne siger, at de to er forskellige som nat og dag; islam er fredens religion, og islamisterne har stjålet navnet. Andre mener, at islamismen repræsenterer den traditionelle, rendyrkede islam, tro mod Koranen.

Det synspunkt fremføres nu, bemærkelsesværdigt nok, af en teolog fra et af de paveligt indstiftede universiteter, Martin Rhonheimer. Han er professor ved det pavelige Santa Croce Universitet i Rom og skriver et essay om sondringen i Neue Zürcher Zeitung.

Man hører ikke mange officielle muslimske røster, der fordømmer Islamisk Stat, konstaterer Rhonheimer. Sker det endelig, er det kun for at tage afstand fra bestialiteten i deres fremfærd, som skader islams omdømme, ikke for at øve principiel kritik. Dette er forklarligt, for Islamisk Stat er intet kætteri, men endnu ‘et i historien genkommende mønster af krigerisk ekspansion. Forbilledet er Muhammed selv.

Legitimeringsgrundlaget er Koranen og den islamiske ret, shariaen,’ mener den katolske professor. Siden hedder det: ‘Muslimsk teologi besidder ingen argumentatoriske ressourcer til at fordømme Islamisk Stats fremfærd som uislamisk.

Martin Rhonheimer gennemgår derpå de suraer i Koranen, der foreskriver, hvad der skal ske med undertvungne kristne og jøder, og påpeger, at Islamisk Stat nøje holder sig til forskrifterne. Islam vil gerne præge stat og samfund ud i detaljen, betoner Rhonheimer.

Islam er ifølge sit væsen mere end en religion. Den er et sæt kultiske, politiske og sociale regler og vil være religiøs og politisk-social orden i ét. Og den var fra begyndelsen af krigerisk,’ lyder det.

[...]

Moderat islam har sine talsmænd, ofte professorer ved vestlige universiteter.

‘Men de er konfronteret med deres religions centrale problem: Går de tilbage til dens oprindelse, støder de på den krigeriske, ekspansive islam fra Medina, legitimeringen af drab til Allahs ære og en voldelig Muhammed,’ skriver Rhonheimer.”

Oploadet Kl. 05:54 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


2. oktober 2014

Københavns Universitet: Studier der fører til arbejdsløshed, skal måske nedlægges, herunder arabisk…

Skønt at det netop er en radikal minister der står for massakren, og dobbelt-skønt hvis det halalslagter arabisk-studiet på Københavns Universitet. Fra Politiken – KU: Vi tvinges til at lukke 20 uddannelser.

“Fremmedsprog som kinesisk, brasiliansk og arabisk – og op til 17 andre uddannelser – er i fare for at blive helt nedlagt på Københavns Universitet (KU). Det sker, fordi regeringen – som Politiken skrev i sidste uge – har dikteret, at knap 4.000 studiepladser på studier, der fører til høj arbejdsløshed, skal nedlægges. Det kaldes dimensionering.

Især de humanistiske fag står for skud. Blandt andet fremmedsprogene, der skal optage 30 procent færre på kandidatstudiet. Men i virkeligheden er det langt mere end 30 procent, lyder det nu fra flere universiteter. …

‘Vi taler om en samlet reduktion på tæt ved 50 procent. Vi har at gøre med en yderst omfattende og indgribende nedjustering, der nærmer sig en massakre på de humanistiske fag. Fra at have 2.400 studerende, vil vi i 2017 være omkring 1.200-1.300. Resultatet vil være nedlæggelse af mellem 10 og 20 uddannelser’, siger Ulf Hedetoft.”

Oploadet Kl. 14:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. september 2014

Isabel Bramsen, RIKO & Jan Øberg, TFF: Forkert antiterror-strategi at slå Islamisk Stat-jihadister ihjel

“Vi spiller IS’ spil, når de prøver at provokere os med video…”, lød det fra en usædvanlig blank Isabel Bramsen i seneste udgave af Debatten på DR2. Hun repræsenterede ‘Rådet i RIKO’, Rådet for International Konfliktløsning. Da Isabel Bramsen blev interviewet til TV2 News et par dage senere, blev hun skiltet som Ph.d-studerende, i modsætning til ‘fredsforsker’ Jan Øberg, der uforvarende kom til at problematisere Islam. Han repræsenterede RIKO’s umiddelbare konkurrent udi lalle-pacifisme Transnational Foundation for Peace and Future Research.

Et hurtigt kik på RIKO’s hjemmeside, bekræfter det venstreradikale aspekt. Foreningen er grundlagt af folk som historiker Poul Villaume (tidl. Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninster), har Jørn Boye Nielsen som formand (tidl. DKP-styrede Nej til Atomvåben), og inkluderer menige medlemmer såsom advokat Thorkild Høyer (tidl. Kommunistisk Arbejderparti) og RCT-centerleder Tue Magnussen (aktiv i flere kommunistiske organisationer, eksempelvis Antifascistisk Forum). Der er naturligvis også et ideologisk overlap til selvmordshumanister.

Herunder lidt fra indslaget på TV2 News (27. september 2014, ca. 05.00).

Isabel Bramsen, RIKO: Hovedkonflikten bliver ikke løst, og det ved man egentligt godt. Det går man ud fra, at man tror man kan løse noget her. Men problemet er jo, at selve det man, har tilladt sig at kalde en virus, cancer, og hvad man ikke kalder Islamisk Stat, de vokser også. Det er ikke en særlig befolkningsgruppe, så man så kan slå dem alle sammen ihjel. Lidt populært sagt, så siger man, at slår man en talebaner ihjel, så er der ti nye der melder sig.

TV2-Vært: Er det et endemål, konfliktløsningsmæssigt, så ikke at man på et eller andet tidspunkt skal sætte sig ned med IS’ ledere fordi man ikke kan bombe sig vej ud af det her.

Isabel Bramsen: Altså, hvis man siger fredsforhandlinger lige nu, så er der mange der siger, at du slet ikke kan forhandle med IS. Det vigtigste vil jeg sige, er at lave en fredsforhandling og fredsaftale udenom IS. For der har faktisk åbnet sig et momentum nu i Syrien, fordi vi har fået en fælles fjende, IS, problemerne med Geneve 1 og Geneve 2 som var fredsforhandlingerne i Syrien, var at Vesten gik ind og sagde, at Syrien ikke må være der. Det er meget svært at forhandle, hvis man siger at du må ikke være der. Nu gvor vi er begyndt at samarbejde med Assad, vi bomber hans modstandere, og er i øvrigt også nødt til at få hans godkendelse til det.

(Islamisk Stat ‘provokerer’ – Isabel Bramsen: Fredsforhandlinger uden Islamisk Stat, ja tak)

Vært: Fredsforsker Jan Øberg mener det er direkte uforsvarligt og forkert, at sende F16-fly til Irak.

Jan Øberg, TFF: Man kan ikke bekæmpe terrorisme ved at slå terrorister ihjel, man er nødt til at forstå hvorfor folk er blevet terrorister. Hvad terrorismen bygger på, hvad det er for en ideologi. Man kan ikke slå en ideologi ihjel ved hjælp af bombefly. Det andet er, at den danske regering nu påtager sig et ansvar for at slå tusindvis af civile uskyldige ihjel…



29. september 2014

Stalin-tro Gottlieb Japsen kom hjem fra Moskva, fik job hos Gyldendal, lektor på Aarhus Universitet…

Stort tema om to danske stalinister i søndagens Jyllands-Posten. Da den omtalte Gottlieb Japsen kom hjem fra Moskva, fik han omgående ansættelse på Gyldendal. Fra – Danske kurerer kæmpede for Stalins verdensrevolution.

“I slutningen af 1930′ erne rejste de unge danskere Ellen Schou og Gottlieb Japsen rundt til europæiske hovedstæder med falske pas, fortrolige ordrer og millioner af kroner i fremmed valuta i dobbeltbundede kufferter.

De var hemmelige kurerer i Stalins tjeneste. Pengene blev brugt til at støtte de nationale kommunistiske partiers kamp for verdensrevolutionen via sabotage, overvågning, spionage, propaganda og oprustning.

De var Stalins politiske frontsoldater i kampen for den verdensomspændende revolution i en tid, hvor verden var på randen af verdenskrig, og ideologierne kolliderede,’ siger historiker ved Det Kongelige Bibliotek Morten Møller, der dokumenterer begivenhederne i bogen ‘Ellen og Adam’.

… deres arbejde var de blandt de mest udsatte, da Stalin i et konspiratorisk vanvid indledte omfattende udrensninger i Sovjetunionen for at stoppe en indbildt trotskistisk sammensværgelse. På mindre end to år fik han likvideret mindst 700.000 mennesker.

‘De var i Moskva midt under Stalins massehenrettelser og jagten på udenlandske forrædere. De befandt sig et vanvittigt og livsfarligt sted,’ siger Morten Møller.

Til sidst forrådte de deres nærmeste. De vedblev med at være kommunister til deres død, og Gottlieb Japsen blev i 1970 lektor ved Aarhus Universitet.

(Gottlieb Japsen i Gyldendals åbne Encyklopædi: Fra statsforlaget i Moskva via Gyldendal til lektorat)

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper