1. maj 2016

Syrisk poet undsiger revolutionen, og lyses i band: Der findes ikke en moderat Islam. Der er kun Islam

Selvom Adam Holm vikarierer på Arabiske Stemmer, så fik jeg bange anelser, da jeg hørte at emnet var Adonis, ‘den arabiske verdens største digter’. Skulle jeg nu igen udsættes for et længere foredrag om den dynamiske arabiske kultur fra en eller anden RUC-skolet post-kolonialist.

I studiiet var lektor June Dahy fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier fra Københavns Universitet, og hun var overraskende negativ. Adonis var alewit ligesom Assad, og det faldt ikke i god jord hos den muslimskgifte forsker, at Adonis ikke havde tiltro til revolutionens positive potentiale. På universiteterne mener man tilsyneladende stadig, at sekulære venstreintellektuelle tegner det folkelige oprør mod Assad.

Jeg har ikke tidligere skrevet om June Dahy, der stort set kun kendes fra en portrætartikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Hun var meget ukonkret i forhold til digterens forbrydelse, men som altid var der en naturlig forklaring. Adonis mener at Islam er problemets kerne.

Herunder en anmeldelse af udgivelsen Vold og islam – samtaler med Houria Abdelouahed, der er anmeldt på norske Rose-Maries litteratur- og filmblogg – Et oppgjør med politisert islam.

“‘Vold og islam’ består av ni samtaler med marokkanske Houria Abdelouahed (f. 1975), psykoanalytiker, oversetter og forfatter. Hun har blant annet oversatt en rekke av Adonis’ bøker til fransk. …

Det første kapittelet i boka har tittelen ‘En vår uten svaler’, og det er den mislykkede arabiske våren det siktes til. Hva var det som egentlig gikk galt, lurer Houria Abdelouahed på.

Adonis er helt på det rene med at det arabiske samfunnet trenger en radikal forandring. Problemet i forhold til den arabiske våren var imidlertid at denne forandringen støtte imot det evinnelige spørsmålet om religionen og makten … Konsekvensen av den arabiske våren har stort sett vært katastrofal. I stedet for å destabilisere de diktatoriske regimene, har opprørene endt i ødeleggelser. Særlig er dette tilfelle i Syria, forfatterens hjemland.

‘Men en revolusjon som vil være en forandring, kan ikke ødelegge sitt eget land. Det er sant at regimet var voldelig, men rebellene burde ha unngått å kaste landet ut i kaos. På toppen av det hele kom fundamentalismen tilbake, bedre organisert og grusommere enn før. Fra håpet og ønsket om å oppleve lysere dager, vippet man over i obskurantismen. Og istedenfor en forandring som bærer håp i seg, opplever vi en sann katastrofe. Dessuten sies det ikke et ord om kvinnenes frihet. Går det an å snakke om en arabisk revolusjon, hvis kvinnen fortsatt skal være fange av sharia? Vendingen mot religionen gjorde denne våren til et helvete. Hele bevegelsen er blitt forklart ideologisk og utnyttet til ideologiske formål.’ (side 13)

Noe av det som opptar Adonis mest, kanskje fordi han selv er poet og er opptatt av arabisk kulturarv, er det nedslående faktum at den islam fundamentalistene forfekter, er en religion uten kultur. Arabere flest er dessuten svært uvitende om sin egen kulturarv og kulturens utspring. For eksempel finnes det ikke noen skapende arabisk kultur som bidrar til å forandre verden, slik det finnes mange eksempler på i resten av verden. Islam er gammelt og lukket, og islam trenger verken verden eller kulturen, ettersom den selv er den absolutte kultur, hevder Adonis. Alt som er annerledes, forbannes. ‘Den tenker som måtte ønske å ta avstand fra religionens klassiske oppfatninger, tillates ikke lenger å tilhøre fellesskapet.’ (side 37-38)

(Adonis modtager Erich-Maria Remarque fredspris, 2016: “Islam is a totalitarian Religion.”; Foto: DW)

Med tanke på det som eksisterte forut for islam, representerte islam et tilbakeskritt for den arabiske kulturen. Det handlet ikke bare om kvinners rettigheter, kunst og kultur, men også om mangfoldet som den arabiske kulturen var så rik av.

‘Islam trenger gjennomtenkning. Det som skiller den fra jødedom og kristendom, er fraværet av drapet på grunnleggeren.’ (side 41)

Vold er rikelig beskrevet i alle de tre store monoteistiske religionene. ‘Likevel er volden i Bibelen forbundet med et folk som har opplevd trelldom og eksil. I kristendommen henger volden sammen med grunnleggelsen av Kirken. Volden i islam er derimot spesielt erobrerens vold.‘ (side 48)

Mens Koranen er full av voldelige tekster, finnes i følge Adonis ikke et eneste vers som innbyr til tenkning, eller noe som forteller om fordelene ved å bruke fornuften eller åndsevnene sine i betydningen skapende åndsevner.

‘For kvinneligheten er, i likhet med poesien, i sit vesen imot religionen. Poesien er det motsatte av religiøsiteten. Hvorfor? Fordi religionen er et svar. Poesien er derimot et spørsmål, og dermed det diametralt motsatte av makten. I så måte finnes det en sterk affinitet mellom poesien og kvinneligheten. Islam har bekjempet begge deler. Islam har omgjort seksualiteten og islamisert kvinneligheten. Den har forvrengt kvinneligheten ved å gjøre den til en eiendom eller en ting som kan eies. Kvinnen tilhører ikke seg selv lenger. Hun er blitt mannens gjenstand. Islam har på radikalt vis skilt det mannlige fra det kvinnelige.’ (side 83)

I følge Adonis er det å si sannheten å utsette seg for trusler, fordømmelse og forfølgelse. I ‘våre land’, påpeker han, risikerer man livet så snart man begynner å tenke over denne kulturen. (side 89) Den arabiske våren har igjen satt utviklingen tilbake, idet den spede begynnelsen til en modernitet i islam er i ferd med å bli tilintetgjort.

‘Et menneske som lever i det arabiske samfunnet, lider under manglende frihet: hverken ytringsfrihet eller trosfrihet eller trykkefrihet eller likestilling mellom mann og kvinne. Helt til nå har ikke det sivile, sekulære samfunn kunnet oppstå. Begrepet sekularitet er fortsatt bannlyst. Den politiske makten er hevet over friheten … Og så lenge kampen står om makten, ikke om fremskrittet, gjør disse revolusjonene ikke annet enn å hente folk ut av et fengsel og føre dem til et annet.‘ (side 117)

Adonis mener at det ikke finnes en moderat islam og en ekstremistisk islam, en sann islam og en falsk islam. Det er én islam! Det handler om å ha muligheten til å foreta andre lesninger (av Koranen). … Adonis går imidlertid enda lenger:

‘Det trengs en ny lesemåte: fri og gjennomtenkt. Og vi er nødt til å komme ut av denne sammenblandingen av islam og identitet. Og jeg minner om to kjennsgjerninger: Da de islamske erobringene fant sted, var verden nesten tom. Den nye religionen sto ikke overfor en stor sivilisasjon … Dermed har islam kunnet holde stand. Men i dag står den overfor en sivilisasjon som har foretatt et radikalt brudd med fortiden. Den har ikke klart å holde dialogen oppe med de moderne sivilisasjonenes landevinninger. Sånn sett tilhører islam fortiden. Historisk sett er den ferdig.‘ (side 122)

Adonis’ avstandtagen fra religionen skyldes at de utgir seg for å ha retten til den absolutte sannhet. Dessuten viser han til at språket før islams tid var vakkert og fritt. Islam innsnevret språkets felt.

Etter de ni dialogene mellom Adonis og Abdelouahed, er det et kapittel som Adonis har valgt å kalle ‘Et siste ord’. Islams tre søyler forhindrer utvikling, slik Adonis ser det.

‘I islam er bevegelsen nødvendigvis vendt mot fortiden. Fremtiden har ingen mening og eksisterer bare i lys av fortiden: Fortiden er nåtidens fremtid. Det er slik man må forstå ‘fremskrittet’ ifølge islam: en imitasjon i praksis av det idealet som fortiden er. Fortiden er sannhetens sted. Med andre ord: Å engasjere seg i fremskrittet vil si å islamisere fremtiden med utgangspunkt i fortiden. Fremskrittsprosjektet i den islamske visjonen er å islamisere verden.

Oploadet Kl. 08:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


30. april 2016

Mickey Gjerris, lektor i bioetik, medlem af Etisk råd: Anbefaler afgifter på kød, er selv vegetar

I seneste udgave af Annejagt på Radio24syv var panelet relativt borgerligt. Her blev blandt andet diskuteret den af Alternativet foreslåede afgift på kød. Meget symptomatisk for dansk borgerlighed, så argumentererede liberale Dennis Nørmark imod punktafgiften med socialistiske argumenter. Skat var godt nok en måde at rette op på ‘markedsfejl’, men der var en økonomisk ’skævhed’ i det, da man jo ved at ‘de rige’ alligevel har råd til at betale ekstra. Afgiften ville således særligt ramme ‘de fattige’, ‘de mindrebemidlede’. Valide argumenter, men mere marxistisk end liberal.

Skattefinansierede Etisk Råd startede debatten, og ikke overraskende, så er manden bag vegetar. Fra Ekstra Bladet – Tænkte det nok: Manden bag bøf-afgift er vegetar.

“… og derfor har nationen! spurgt Mickey Gjerris, formand for Rådets bøfafgiftsarbejdsgruppe – og lektor i bioetik ved Københavns Universitet – om hans madvaner. Og selv om han er bange for, at svaret vil afspore debatten, lyder hans mailsvar på spørgsmålet ‘men spiser du oksekød?’ således:

– Men nej. Det gør jeg ikke.

– Det vil dog være rart, hvis du vil præsentere rækkefølgen. …

– Jeg går ikke ind for afgifter, fordi jeg ikke spiser kød. Jeg spiser ikke kød fordi det skader klima, natur, biodiversitet, dyr og mennesker.

– Af samme grund mener jeg (på linje med det store flertal i rådet og en række internationale organisationer fx FN), at vi er nødt til at sænke forbruget af animalske produkter – i særdeleshed oksekød. …

– Og her er afgifter en mulighed for at påvirke forbrugerne, skriver Mickey Gjerris.”

(Foto: Daily Motion)

Oploadet Kl. 12:48 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


23. april 2016

Idehistoriker: Dansk kultur er ekstrem og ikke for alle, flygtninge skal bevare deres kultur og integreres

Man kan høre meget vås i radioen, og det er næsten ligegyldigt hvilken licensfinansieret kanal man vælger. Her til formiddag røg jeg ind i Hviids varmestue på Radio24syv, hvor verdensborgeren Tore Grønne var i studiet for at fortælle om sine oplevelser under længerevarende ophold forskellige steder på kloden. Han havde eksempelvis boet med en kristen sekt i USA, der gik i dialog med Hezbollah, og på eget initiativ havde malet den lokale stormoské.

Endnu værre var et interview med idehistoriker Mette Bærbach Bas, sendt i går formiddags på P4 Østjylland. Hun er forfatter til ‘Kulturspejlet’, en manuel i at overvinde kulturforskelle. På den ene side forstod hun, at dansk kultur ikke var universel, at dansk kultur ikke nødvendigvis var det bedste for alle. Ordvalget var lidt søgt, men vi var på globalt plan ekstreme i forhold til flere kulturelle parametre, eksempelvis i forhold til tolerance – at der skulle være plads til alle. Fine iagttagelser, der vanskeligt kan forenes med den igangværende masseindvandring.

Ikke desto mindre afsluttede hun interviewet med pæne ord om ‘Venligboerne’ og postulatet om at flygtninge kom til at Danmark for at blive integreret. For at blive som os, så at sige. Men altså, hvis flygtninge flygter fra krigens gru, så er det et fravalg af krig, og ikke nødvendigvis et aktivt tilvalg af dansk kultur med alt hvad deraf følger. Den logiske konsekvens af idehistorikerens analyse, må blive et Danmark med en eksponentielt stigende andel af tilvandrede kulturer. Kulturer, der som hun selv formulerer det, ikke giver plads til alle.

Det fire minutter lange indslag kan høres på DR.dk.

Vært: Møder og forhandlinger, og den sags skyld også relationer mellem danskere og udlændinge, de ender alt for ofte i misforståelser. Det hævder i hvert fald forfatteren til ‘Kulturspejlet – nøglen til global succes’. Jeg kan sige goddag til forfatteren Mette Bærbach Bas. Velkommen. En dejlig velskrevet, veloplagt bog, synes jeg… Kulturspejlet, kalder du den. Hvad er et for et spejl?

Mette Bærbach Bas, forfatter: Ja, kulturspejlet er det spejl, som jeg synes at vi alle sammen skal have med i vores tasker, både når vi er ude i verden, og bestemt også når vi møder andre kulturer her i Danmark. Det inviterer til, at vi ser på os selv, og bliver klar over, hvem er det egentligt at vi er som danskere, og simpelthen tager det med som det første trin i det her kulturmøde.

Vært: Det lyder jo meget enkelt. Hvordan gør man det?

Mette Bærbach Bas: Ja, hvordan gør man det. Det gælder først og fremmest om at forstå, at vi danskere faktisk er meget ekstreme. Det kommer bag på mange, at den danske kultur er ekstrem, men jeg har beskæftiget mig meget med emnet, og kan se at forskere gennem tiden har gået og hygget sig med at lægge landene ind i forskellige kulturparametre, og finde ud af hvilke lande der har et højt hierarki, hvilke lande har et lavt, og hvilke lande der er overvejende feminine samfundsværdier. Og der kunne jeg så se, at Danmark altid lå i den ene ende. De lå altid over i den ekstreme ende af de her parametre.

Vært: Altså, hvordan ekstreme? eksempelvis feminint?

Mette Bærbach Bas: Ja, for eksempel. Feminine samfundsværdier er sådan noget som vi tror meget på i Danmark. Der skal være plads til alle, omsorg til den svage, at vi har den her stærke velfærdsstat, som vi er stolte af, og nyder at vi kan passe på de svage i vores samfund. Det er en vigtig værdi for os, og det er også det vi tænker som et stort succeskriterium. Hvis vi så ser på lande som for eksempel Rusland, hvor man har meget maskuline samfundsværdier i spil. Vi kender jo Putin, den her stærke stolte mand med meget magt. Der er de her værdier som at være først og størst der skaber succes. Der er jo sådan sjovt at se, at Danmark og Rusland ligger i hver sin ekstreme ende…

Vært: Nu siger jeg noget, der måske er lidt dumt, men er det ikke den danske model der er den bedste så.

Mette Bærbach Bas: Ikke for alle. Den virker rigtig godt for os her i Danmark, men vi har jo også en historie der har understøttet den her model. Vi har haft en meget lang periode med fred, og vi ligger helt trygt inde i EU. Så vi har nydt godt af den her velfærdsstat, som har haft mulighed for at blomstre, og som har skabt de her værdier som vi er glade for. Men i andre steder i verden, er det måske ikke den her model der er den rigtige, eller den mulige for øjeblikket.

Vært: – Og det er altså der, at man skal kigge på sig selv og sige – Ja, mænd, vi er sådan – I er sådan. Gælder det også, for eksempel flygtninge, når vi taler om at rejse ud i verden.

Mette Bærbach Bas: Ja, det gælder da bestemt også de flygtninge der kommer til Danmark. At vi får set lidt på, hvorfor det er, at de ønsker at komme til vores land. De ønsker selvfølgelig den tryghed, den frihed som vi har i Danmark. De flygter fra et sted der er farligt for dem at være, og det er jo skønt at se hvordan der er så mange i Danmark der tager godt imod dem. Vi har initiativer som ‘Venligboerne’, som virkelig arbejder for at understøtte den her store belastning af velfærdssystemet. De her flygtninge de skal integreres i vores samfund ik’.

Vært: Et par gode råd om hvordan vi kan møde det fremmede, så at sige.

(Mette Bærbach Bas, kulturtræner; Foto: Youtube)


TV2 Nyhederne og ‘forsker i grænsekontrol’ afviser grænsekontrollens effekt med manipuleret statistik

Hverken TV2 Nyhederne eller København Universitets Martin Lemberg-Pedersen kan være i tvivl om, at Danmarks midlertidige grænsekontrol har bevirket færre asylansøgere. At sammenligne de nuværende asyltal fra før det hele eksploderede, og gøre grænsekontrollen til eneste variabel er absurd. Intet mindre. Fra TV2 Nyhederne – Efter tre måneder med grænsekontrol: Dobbelt så mange har søgt asyl i forhold til 2015.

“I forhold til samme periode i 2014 og 2015 har dobbelt så mange søgt om asyl i januar-marts 2016. Grænsekontrollen virker, lyder det alligevel fra DF. Antallet af flygtninge og migranter, der søger om asyl i Danmark, er fordoblet efter den danske regering den 4. januar i år indførte midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det viser tal fra Udlændingestyrelsen for de første tre måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i både 2014 og 2015.

Fra januar til marts har 3.016 personer således søgt om asyl i Danmark. I samme periode i 2015 søgte 1.592 personer om asyl, mens der i 2014 var tale om 1.515 personer – altså næsten en fordobling i 2016 i forhold til de to foregående år, hvor der ikke var kontrol ved den danske grænse.

… Udviklingen kommer ikke bag på eksperterne, der allerede inden, den danske grænsekontrol blev indført, forudså, at en dansk grænsekontrol vil medføre et stigende antal asylansøgere i Danmark.”

(Antallet af asylansøgere januar 2014 til april 2016, Udlændingestyrelsen)

“Det kommer ikke som en overraskelse for mig. Det er markant, at der er så stor en stigning – noget af det kan forklares med, at rekordmange mennesker lige nu tvinges på flugt. Men det er især forudsigeligt, at tallet ville stige, fordi man ikke på samme måde, som før den danske grænsekontrol, bare kan lade flygtningene passere videre mod de øvrige nordiske lande.” (Martin Lemberg-Pedersen, ‘forsker i europæisk grænsekontrol’)


Anti-terror 2.0: “Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at vi gør klogest i at lade moskeerne være i fred…”

Ingen kan hælde vand ud af ørene som terrorforskere. Nu kan man høre, at Danmark ikke bør gå efter moskeerne, da radikale holdninger så blot vil flytte andre steder hen. Det handler i sagens natur også om mobilisering. Det er sværere at gøde jorden for terror, hvis der ikke er en fasttømret base med autoritet. Når vi taler højreradikalisme, så ville ingen forskere nogensinde være imod Facebook-censur, selvom højrefløjsterror på sin vis mest eksisterer i skønlitterære værker af tidligere PET-chefer. Fra Ekstra Bladet – Danskernes våben mod terror: Luk grænserne.

“Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm mener også, at danskerne er helt galt afmarcheret. …

– Redskabet har en alt for høj placering på listen. Det vil ikke virke mod terror. Går du til de radikale moskeer, vil de bare gå under jorden og radikalisere i det skjulte. Det vil gøre det vanskeligt at holde øje med dem, siger Magnus Ranstorp. …

Hans Jørgen Bonnichsen er enig i, at vi gør klogest i at lade moskeerne være i fred, uanset hvilke budskaber, de prøver at sprede.

– Hvis vi som nu forfalder til at debattere og lovgive på basis af følelser, frygt og aggressioner mod dem, der ikke lige siger det, vi ønsker, de skal sige, så giver vi næring til de tre faktorer, som altid er nøgleord i udviklingen af voldelig fanatisme: had, hævn og hæder, påpeger han.”

Oploadet Kl. 07:38 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


20. april 2016

Forskningschef Vibeke Borberg, : “… et medieetisk problem”, at Berlingske giver talerør til højrefløjen

“Half The French Army Is Now Deployed On French Streets”, skrev Breitbart fornyligt, og det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at det er det land i Vesteuropa med det største muslimske mindretal. Dem der har flere er autoritære stater. Dem der har flest er flygtningeproducerende lande.

Vi kan ikke helt følge med Sverige, men Danmark er godt på vej. Vi har måttet forskanse parlamentet, og har nu kampklædt politi med automatvåben flere steder i hovedstaden. Jov, nøgternt betragtet, så er fjenden i landet.

Vibeke Borberg, der mener det presseetisk er problematisk med bloggende indvandringsmodstandere, er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor den journalistiske filosof Ejvind Hansen også huserer. Han mener ikke at ytringsfriheden er truet, og her er han sikkert på linje med Rasmus Preston, der studerer samme sted, når han ikke lige foto-registrerer de ikke-truede på gadeplan.

Fra Berlingske – Mediejurist langer ud efter Berlingske og dens bloggere.

“Vibeke Borberg skød debatten i gang fredag med disse ord på Twitter: ‘Igen et indlæg, som det kan undre, at @Berlingske vil lægge spalteplads til,’ skrev hun om et Indspark fra sognepræst Marie Høgh med overskriften ‘Fjenden er i landet, smilende går han rundt iblandt os.’

Ifølge Vibeke Borberg er det blot et af mange indlæg fra faste Berlingske-bloggere, også bl.a. psykiater Henrik Day Poulsen og sognepræst Sørine Gotfredsen, som formuleres på en måde, der er ’stigmatiserende over for visse befolkningsgrupper, agiterer for forskelsbehandling, anvender grove generaliseringer og bidrager til at skabe splid mellem befolkningsgrupper.’

‘Pressenævnet fastslog i en meget klar kendelse tilbage i 2013… at blogindlæg, som er skrevet af journalister og andre professionelle til brug for et professionelt blogsite, skal betragtes som redigerede debatindlæg og dermed leve op til de samme medieetiske standarder som avisen øvrige indhold,’ siger Vibeke Borberg. …

Og det er et medieetisk problem, som Berlingske bør forholde sig til, mener hun.

(Vibeke Borberg på Twitter, 15. april 2016; Uriasposten)

“Det, jeg finder problematisk, er, hvis man som mediejuridisk forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bruger sine egne holdninger som målestok for, hvad der er presseetisk korrekt at bringe på mediernes debatsider eller i kommentarform eller på blogs.” (Tom Jensen, chefredaktør Berlingske)

Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


16. april 2016

Uffe Østergaard om EU 2.0: “Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter.”

Det er selvfølgelig fint med lidt ærlighed fra en professor emeritus, men det er også lidt patetisk. Da jeg for femten år siden fulgte en Jean Monnet-kursus på Aarhus Universitet, tog det mig ikke længe at opdage, at deres håb om nationalstaternes deroute var baseret på ønsketænkning. Arne Hardis har interviewet Uffe Østergaard til seneste udgave af Weekendavisen – Fort Europa (ikke online).

“Uffe Østergårds svar virker aldeles overrumplende, da jeg sent i interviewet spørger ham, hvordan Europa skal forsvare sine ydre grænser. Svaret er for så vidt en logisk konsekvens af hans analyser og argumenter hele samtalen igennem, men man er alligevel ikke vant til at høre den slags komme ud af munden på en Jean Monnetprofessor.

‘Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.’ Det bliver ikke den eneste overraskelse, Uffe Østergård serverer. …

Analysen af EU’s folkelige legitimitetskrise har vi hurtigt overstået: Det danske nej 3. december, den mulige britiske exit, folkeafstemningen i Holland i sidste uge, den forestående i Ungarn om fælles fordeling af flygtninge. EU er kendetegnet ved, at hvis man spørger folk, så siger de nej. Går det højt, er de ligeglade. …

Eller tag det indre marked, som gennemførte arbejdskraftens fri bevægelighed, herregud, men havde ‘altovergribende« konsekvenser.

‘Ingen fortalte vælgerne, hvad det handlede om. Lad os sige det på jysk: Man var sparsommelig med sandheden. … Monnet opbyggede ikke denne tænkning for at snyde vælgerne, dem tænkte han slet ikke på. Han ville snyde de nationale politikere og embedsmænd, der tænkte i nationale interesser. Han var optaget af, om hans tiltag virkede. Men virkningen var helt rigtigt, at man snød vælgerne.’ – Undskyld, men det er en leninistisk tænkning. Ekstremt antifolkelig, i hvert fald.

‘Monnet var franskmand, han havde enorm mistillid til folket – det var sådan nogle, der gjorde oprør. Men du har fuldstændig ret, det hele brænder sammen, når den monnet’ske tænkning kombineres med noget så folkeligt som valg og demokrati. Selv stillede Monnet jo aldrig op til noget.’. …

Men muren? Fortet? Det nye europæiske projekt? ‘Jo. Spørgsmålet er, om vi vil bruge den fornødne magt. Frauke Petri fra Alternative für Deutschland kom til at sige det direkte, men hun har jo fuldstændig ret. Grænser handler om magt og magtanvendelse. … Fort Europa er en nødvendighed på grund af den måde, vi har indrettet velfærdsstaterne på. Velfærdssystemet er meget attraktivt, og to milliarder i Afrika kan orientere sig om det via mobilen.’ …

‘… Man er nødt til at have hårde grænser udadtil for at have et grænseløst kontinent indadtil. Alle ved det. Grænser er deep down magtanvendelse. De, der hæver stemmen mod den erkendelse, har svage argumenter.’.”

Oploadet Kl. 22:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


13. april 2016

Historiker forsvarer islamiske erobringer: Problematisk generobring, islamiske herskere udviste respekt

En ven gav mig forleden et par Generation Identitaire-nøgleringe med årstallet 732 – efter slaget ved Poitiers. Islam spredte sig med sværdet, og blev slået tilbage på samme måde, og Korstogene kunne man fint kalde ‘Generobringen’.

For et par måneder siden udgav historikerne Michael Pihl og Jesper Rosenløv en bog om Korstogene, der sætter begivenhederne ind i en bredere kontekst. At angrebene reelt var et forsvar mod islamisk ekspansion.

DR Online lader den venstreorienterede professor Brian Patrick McGuire anmelde bogen på DR.dk, og han giver den naturligvis fuld skrue – Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd.

“… De påpeger, hvordan muslimske hære truede Det byzantinske rige og faktisk i midten af 1000-tallet havde erobret største delen af Lilleasien. Herfra kom tidligere en stor del af soldaterne i den byzantinske hær, og nu var selve byen Konstantinopel i fare.
Den byzantinske kejser appelerede til paven om hjælp, og denne bøn blev udgangspunktet for Det første korstog. …

Men pavens svar var noget helt andet end kejserens ønske. Pave Urban 2. talte om en ‘væbnet pilgrimsfærd’ specielt for de franske riddere. I stedet for at forsvare Byzans skulle det kristne ridderskab redde Jerusalem fra muslimerne.

Det er her den nye tolkning af korstogene går galt i byen. Ganske vist havde der været provokationer fra muslimsk side, men i det store og hele havde der længe været respekt hos de muslimske herskere for de kristnes ønske om at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem.

… deres analyse undlader at se korstogene som udgangspunkt for den aggression som kom til at præge Vestens forhold til den øvrige verden. Ved at fremhæve Vesten som offer bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret.”

Oploadet Kl. 02:21 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


10. april 2016

Statsadvokaten i København: Det er ikke ulovligt at kalde islamkritikere for ‘kakerlakker’

Sidste sommer betegnede ’social medie-ekspert’ Thomas Bigum kritikere af Islam, som værende ‘kakerlakker’ i en artikel i BT. En Urias-læser anmeldte journalist Mike Kaltoft Jensen og Thomas Bigum for overtrædelse af straffelovens paragraf 266 B.

Statsadvokaten i København mener ikke der er grundlag for at indlede en efterforskning af flere grunde. Der er ikke “en rimelig formodning om at der er blevet begået noget strafbart”, og sagen hører ikke ind under 266 B, da det at man er kritisk overfor Islam som tro, ikke er omfattet af bestemmelserne for “‘race’, ‘national elle etnisk oprindelse’ eller ‘tro'”. Det fremgår endvidere i senioranklagerens vurdering, at det er “uklart, hvem Thomas Bigum præcist refererer til”.

Med andre ord: Racismeparagraffen skal beskytte muslimer, ikke islamkritikere. Det er legalt at dehumanisere sidstnævnte ved at kalde dem ‘kakerlakker’. Kakkerlakker der skal trampes på. For det fælles bedste, forstås.

(Statsadvokaten i København ved senioranklager Annette Vester, 18. marts 2016; Foto: Collage)

“Det er ikke svært at organisere et folkedrab. Man skal bare fortælle folk, at de andre er skadedyr. Og når først bølgen ruller, går resten af sig selv. I Rwanda var det radioen, der tegnede fjendebilledet op. Tutsierne var kakerlakker, der var kommet for at overtage landet. Og budskabet blev gentaget i vittigheder, tegninger og popsange.

‘Det bliver langsomt bygget op. Nogen skal orkestrere det. Nogen skal sætte sig ned og beslutte: Lad os nakke dem. Men det er helt almindelige mennesker, der udfører folkedrabet’, siger Jørn Stjerneklar.” (Politiken, 7. marts 2009: Krigsreporteren: Vi kan alle slå vores nabo ihjel)



9. april 2016

Helmuth Nyborg: Differentialdemografi er skæbnebiologi, og “evolutionen har historisk røde tænder…”

Helmuth Nyborg vandt i retten, men mon ikke studerende fremover holder sig fra emnet, så de undgår at smadre karrieren før den overhovedet er startet. Når politikere ikke tør problematisere islamisk kultur (hvis mangler er evidente for alle), så holder de sig selvfølgelig i lang afstand fra differentialdemografi, hvis konsekvenser ikke manifesterer sig i den nuværende eller kommende valgperiode, men foregår som et trafikuheld i slowmotion.

Jeg vil næsten vove at påstå, at selv hvis politikerne godtog Nyborgs konklusioner, så ville de intet gøre for at modvirke udviklingen. Race bliver ikke rehabiliteret som begreb i min levetid, og som Nyborg selv påpeger, så er det på mange måder allerede for sent. Hvis pacifisten heller vil dø end føre krig, så dør han. Hvis danskeren lader indvandrere komme i flertal, så bliver de selv en minoritet – med alt hvad deraf følger.

Ikke desto mindre en fremragende kronik af Helmuth Nyborg – Frygt Danmarks fremtid, som alle bør læse i sin helhed. Den originale Decay-artikel kan læses her.

“I 2012 skrev jeg artiklen ‘The decay of Western civilization: Double relaxed Darwinian Selection’. Den vurderede effekten af, at europæere får få børn, og indvandrere med lav iq mange, og konkluderede, at vesterlændinge snart kommer i mindretal i Europa, og at den gennemsnitlige iq falder så meget, at velstanden, demokratiet og civilisationen trues.

I 2016 stiller den førte indvandrerpolitik os tre alternativer – underkastelse, repatriering eller borgerkrig. Medmindre Europa begynder at føre en ansvarlig familie-, indvandrer- og integrationspolitik oplyst af evolutionsteori, synes borgerkrig mest sandsynlig.

Decay-artiklen gjorde tre venstreorienterede samfundsforskere så vrede, at de indklagede den til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Der er tale om et uredeligt, højreekstremistisk, evolutionært vrøvlepropagandaskrift, som skader dansk forsknings omdømme, sagde de. Den skal trækkes tilbage og forfatteren og emnet lægges på is.

Efter UVVU’s henstilling om tilbagetrækning nedsatte forlaget imidlertid en komité med fire af verdens førende forskere på området og bad dem uafhængigt af hinanden vurdere artiklen. Ingen af dem fandt tegn på uredelighed, så forlaget afviste en tilbagetrækning.

Jeg stævnede dernæst UVVU, og den 30. marts dømte Vestre Landsret UVVU til at ‘anerkende, at Helmuth Nyborg ikke … har begået videnskabelig uredelighed …’.

Sagen viser bl.a., at venstreorienterede adfærdsforskere systematisk søger at holde vigtig adfærdsgenetisk, differentialpsykologisk og differentialdemografisk viden skjult for aftagerne af samfundsforskning – især politikerne. Der er tale om det største kollektive akademiske bedrag i det 20. århundrede (www.helmuthnyborg.dk), og konsekvensen har været, at politikerne ikke indregner migranternes meget forskellige biologiske karakteristika i den europæiske indvandrerpolitik. Eventuelle forskelle kan jo udlignes via passende uddannelse og anden påvirkning, da samfundet styrer menneskers adfærd.

Sandheden er snarere denne: Uden anvendelse af biologisk inspireret viden kommer sydlige indvandrere med lav iq uafvidende til at underminere de europæiske folks eksistensgrundlag. Den videnskabelige forklaring følger.

Uden denne biologisk baserede viden står politikerne uforberedte over for de stigende problemer med lav-iq-indvandring til Danmark. …

Derfor ser de ansvarlige ikke i tide, at lav-iq-indvandrernes relativt høje fertilitet hurtigt udkonkurrerer høj-iq-indfødte børn antalsmæssigt. De ser ikke, at den danske folkeskole vil få en majoritet af mellemøstlige børn inden 2050. De ser ikke, at den etnisk danske majoritet vil komme i mindretal senere i århundredet. Før tvivlere dømmer skinger retorik, bør de betænke, at allerede i 2011 kom mere end 90 pct. af befolkningstilvæksten fra immigranter og deres efterkommere. Man fjerner ikke en eksplosiv etnisk befolkningsvækst med beskyldninger om højreekstremisme. Derfor ser uddannelses-, erhvervs- og socialpolitikere ikke, at antallet af borgere med iq under 90 (hvoraf mindst halvdelen hverken klarer folkeskolens afgangsprøve eller nogensinde får et permanent job) stiger eksponentielt over tid. Tvivlere bør nøje studere den nylige stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere – og imens tænke på, at de kun ser toppen af migrantisbjerget. I 2075 kan vi forvente, at hen ved 3,2 millioner borgere med lav iq vil forlade folkeskolen uden eksamen. Mindst halvdelen vil til den tid have behov for varig kontanthjælp i en stadig mere automatiseret verden. Hvad værre er: Derfor ser de ansvarlige ikke, at Danmark vil blive løbet talmæssigt over ende, også selv om de lukkede grænsen øjeblikkeligt. Antallet af herboende lav-iq-indvandrere med relativt høj fertilitet har allerede bragt Danmark og store dele af Europa forbi point of no return.

Forskerne har ikke sagt til dem, at differentialdemografi er skæbnebiologi, og at evolutionen har historisk røde tænder og kløer. Det vidste allerede Darwin. … Akademikerne har stadig ikke erkendt, at globalisering og multikulturalisme fremover øger risikoen for omfattende samfundsskader ved at kombinere aggressiv lav intelligens med beskidte bomber. Stort set ingen erkender, at vi allerede har installeret en stadigt voksende potentiel samfundsomstyrtende femtekolonne inden for landets grænser.

Den tabuiserede forskning viser kort sagt, at vi er langt inde i en næsten ustoppelig undergravning af de europæiske lande, hvis frie, demokratiske velfærdsformer og passive civilisation om kort tid torpederes kulturelt, religiøst og økonomisk. Ustoppeligt, fordi universiteternes kollektive akademiske bedrag fortsat forholder politikerne kendskab til den relevante forskning samtidig med, at de synes at tænke mere på partiet, international karriere, rejsebilag og boksershorts end på landets, og deres børns fremtid.

Alt dette efterlader os med et hurtigt valg: underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig. Intet er længere som i gamle dage med etnisk homogene, demokratiske, civiliserede velfærdssamfund – og fejlede stater.

Snart fejler alle, hvis ikke vi når at sikre europæisk demokrati, velfærd og civilisation.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper