4. marts 2015

Grænseforsker G. Battrup afviser ‘permanent grænsekontrol': “Det ville have alvorlige konsekvenser…”

Jeg mindes ikke nogensinde at have hørt en (statsansat) forsker forsvare nationalstatens grænser. Fra Politiken – Lektor: Grænsekontrol vil føre til mere kriminalitet.

“I en ny måling foretaget af Epinion for DR Nyheder, erklærer 61 procent sig helt eller delvist enige i, at ‘der er brug for permanent grænsekontrol med eksempelvis grænsebomme og grænsevagter’. 30 procent er enten helt eller delvist uenige i udsagnet. …

Grænseforsker Gerd Battrup, lektor på institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet i Sønderborg, advarer om, at det ønske vil få Danmark udstødt af Schengen-samarbejdet – og derved det europæiske politisamarbejde Europol, der netop har til opgave at bekæmpe den organiserede kriminalitet og terrorisme, der krydser unionens grænser.

‘Det ville have alvorlige konsekvenser’, siger hun.

‘Grunden til at antallet af kriminalitet er faldet, er det enormt tætte samarbejde med tysk politi – både gennem Europol og direkte samarbejde’, siger Gerd Battrup.

‘Mit bud er, at den grænseoverskridende kriminalitet vil blive større, hvis man satte grænsekontrol op…’.”

Oploadet Kl. 14:36 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


3. marts 2015

Lektor i Orientering på P1: Der er ‘en underlig genklang’ i det Paul Weston sagde, og det Hitler sagde…

Jeg kender ikke lektor Hans-Christian Andersen fra Northumbria University i Newcastle, men der selvfølgelig en grund til at P1 kan bruge ham som freelancer. Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1, under den famøse overskrift – Islam-kritikere forsøger at mobilisere vrede i Newcastle.

Vært: Jeg talte med ham for et par timer siden, og spurgte hvem den flok på omkring 400 deltagere overhovedetvar?

Hans-Christian Andersen, lektor: Det var en flok, hovedsageligt af hvide europæere, mænd og kvinder. Der var en del der havde håret raget af hovedet, og havde nogle vældige dramatiske tattoveringer på dem, men der var også nogle ganske almindelige borgere til stede. Der var mange flag, Union Jack flag, det britiske nationale flag, der var det engelske flag, Sankt George flag som bruges meget af højreorienterede bevægelser. Men det var en lille gruppe, det var kun 400 mennesker, de fyldte ikke ret meget – de havde et glimrende lydanlæg, men de havde måske kun noget begrænset at sige, og et begrænset antal mennesker at sige det til. …

Vært: Pegida UK siger selv, at de ikke er racister. Var det også det indtryk som du fik?

Hans Christian Andersen: Ja, nu er det svært at afgøre med sådan en flok der, som man ikke kunne nå at tale med dem alle sammen, men Pegida siger jo selv at de er inde i en kulturkamp, og det de er imod det er en islamificering af samfundet, de føler at der er en trussel overfor det vestlige samfund, som de er vokset op i. Jeg stod og lyttede til dem, og det var sådan at for et par år siden, der var jeg på antikvitetsmesse, og der faldt jeg over et eksemplar af Hitlers ‘Mein Kampf’ fra 1920’erne. Og der skriver han jo blandt andet om jøder, at det godt kan være at man møder mange jøder, der har gjort en stor indsats for europæisk kultur, men det kan sådan set være lige meget, fordi jøder er en fare for verdenssamfundet og undergraver de vestlige samfund. Og der stod jeg så at hørte på hovedtaleren for Pegida, en mand der hedder Paul Weston, som er en velkendt højreorienteret forkæmper, eller politiker, eller hvad man nu vil kalde ham. Og han sagde, at det jo godt kunne være, at man møder flinke muslimer, men Islam som sådan er en fjendtligtsindet religion, som har tænkt sig at overtage, oversvømme vestlig kultur, og jeg kunne ikke lade være med at synes der var en underlig genklang i det jeg hørte Pegida sige, og det som man kan læse Adolf Hitler sagde for mange mange årtier siden. Det kan godt være de vil at sige, at de ikke er racister, men de er noget der minder meget om det. Det at de siger, at det ikke drejer sig om hudfarve elle race, det gør sådan set ingen forskel, for det de gør, det er at samle deres modstandere under en banner, og sige at det er den måde de andre tænker på. Og det skal de bekæmpes for.

(Paul Weston i Newcastle, 28. februar 2015; Youtube)

“Although they are moderate muslims in this country, Islam is not a religion of peace.” (Paul Weston)

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


2. marts 2015

Filosof om terrorbegrebet: “Når man taler om mørke kræfter, indikerer man, at vi selv står i lyset.”

Jeg ved ikke hvor DR Nyheder gør dette til en historie på DR.dk, for det citerede kan man høre fra kulturmarxisterne på P1 hver evig eneste dag. Nuvel, point for at servere historien, så jeg slipper for 57 minutter i RUC’s kantine. Fra DR Online – Filosof: Vi har for travlt med at kategorisere terror.

“Der gik ikke mange timer, fra en ukendt gerningsmand havde sendt en byge af skud mod Krudttønden og dræbt en mand ude foran, før politi og medier lod forstå, at Danmark var ramt af terror. Men ved så hurtigt at kategorisere og sætte mærkater på, får man parkeret udåden ét sted og er ikke længere åben for, at det kan være på en anden måde, siger filosof Malene Trock Hempler.

- Når man taler om mørke kræfter, indikerer man, at vi selv står i lyset. Når man selv står i lyset behøver man ikke yderligere oplysning. Man er allerede oplyst, og man flytter dermed fokus væk fra sig selv, og ud på de andre, som udgør hele problemstillingen, siger hun. …

– … Så har vi noget at kalde det. Og så har det ikke noget med vores orden at gøre, så har det med noget andet at gøre, noget udefra kommende. Som lynhurtigt kommer til at handle om ‘dem og os’, siger hun.

Når vi ikke er åbne for fortolkninger af det skete, så glemmer vi at stille de relevante spørgsmål. Nemlig om noget kunne have været anderledes, om vi selv kunne have gjort noget anderledes. … når vi reagerer hurtigt, glemmer vi, at vi ingenting ved og at vi kan tage fejl, siger Malene Trock Hempler med henvisning til den tyske sociolog og filosof, Jürgen Habermas.”

Oploadet Kl. 12:03 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


1. marts 2015

Islamforsker om Islam-apologi i Politiken: Koranen citeres udenfor kontekst, har ‘en mørkere bagside’

Læserbrevet giver ikke noget nyt, men det er vel noget nær første gang i ti år en islamforsker frivilligt bidrager til den løbende debat uden at tage parti for Islam. Professor Thomas Hoffmann i selveste Politiken – Tarek Husseins forsvar for Islam er svagt.

“Inden for religionsforskningen opererer man med et begreb, der hedder apologetik. Det er den særlige teologiske disciplin, der giver sig af med at forsvare en bestemt religion over for dens kritikere. Når Politikens faste debattør Tarek Hussein i en kommentar (20.2.) melder ud, at drab på civile ikke er en del af islam, men i stedet en stor synd, er der tale om et stykke gedigent islamisk apologetik.

Man kan selvfølgelig kun anprise, at Hussein fordømmer drab i islams navn, men hans argumenter herfor er så forbløffende svage, at det tenderer misinformation. Det hele hviler på Husseins meget lemfældige referencer til Koranen. Vi får at vide, at i Koranen kaldes det at slå et menneske ihjel for at være ensbetydende med at dræbe hele menneskeheden.

Det vers, der her henvises til, men ikke citeres, er utrolig populært for tiden. Det kører i heavy-rotation på de sociale medier blandt folk, som vil bevise, at islam ikke kan have noget med dødelig terror at gøre. Problemet er bare, at verset næsten altid citeres i amputeret format…

For det første er det altså ikke et påbud for muslimerne, men et påbud for jøderne… Har de smukke vers måske en mørkere bagside? Lad os derfor tage det efterfølgende vers, som ikke længere omhandler jøderne, men er Guds tiltale til muslimerne, 5:33:

‘Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. …’.

(Tarek Hussein i Politiken, 19. februar 2015: Er drab på civile en del af islam?)

Oploadet Kl. 02:02 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


26. februar 2015

Mosbjerg Folkefest-plakat i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’ (2014)

Da et forlag sidste år henvendte sig til undertegnede, med henblik på at reproducere plakaten for Mosbjerg Folkefest 2014 i en gymnasie-lærebog, diskuterede vi det i foreningen, og blev hurtigt enige om et positivt svar. Det er trods alt begrænset hvad negativt der kunne tolkes ud af en plakat med et nordisk udtryk, inkluderende Dannebrog, og et logo med en nøkkerose. Plakaten kom med i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’, der er skrevet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, og udgivet af Dansklærerforeningen/Systime.

Jeg tog fejl. Man kunne jo eksempelvis sætte plakaten sammen med nationalsocialistiske plakater i et temaafsnit om ‘National identitet’. Begge sider af debatten præsenteres i bogen, men det er ikke selvhadsk venstrefløj vs nationalsindet højrefløj, men samfundsforskning vs ‘yderligtgående højrenationalisme’. Et citat af sociolog Michael Billig illustrerer galskaben.

(Forside, 3-4)

“Den britiske sociolog Michael Billig introducerede i 1995 begrebet ‘banal nationalisme’. Billigs overordnede mission er at problematisere det faktum, at den vestlige verden ser ud til at have afskevet nationalisme som en ideologi, den selv lider af. Ved at analysere primært politiske taler og avisreportager, blandt andet sportssiderne, når Billig til den konklusion, at banal nationalisme er en ideologi, der til stadighed opretholder og legitimerer nationalstaten i en form for ubevidst tankemønster. Billig taler om, at vi dagligt ‘flager’ vores nationalfølelse mere eller mindre ubevidst.

Vi er opmærksom på den spirende nationalisme i eksempelvis Østeuropa, men vi glemmer den vestlige nationalisme, der først og fremmest helt banalt kommer til udtryk ved, at vi stadig bor i og organiserer os omkring den suveræne nationalstat. Billig sætter iagttagelsen på spidsen ved at indlede sin bog med: ‘All societies that maintain armies maintain that belief that some things are more valuable than life itself.’ At have en hær indikerer, at der er noget, der er så vigtigt, at man vil dø for det. Ifølge Billig kan vores nationalisme vækkes til live, hvis vi føler os pressede.

Denne opfattelse af ad hoc-nationalfølelse sammenligner Billig med en slumrende mobiltelefon: Den ligger stille, lige til den bliver ringet op og vakt til live. Og så er nationalismen ikke længere uskyldig, hvis den stadig kan motivere folk til at kæmpe for fædrelandet.’

Herudover, og nok så vigtigt for Billig, kommer den vestlige nationalisme til udtryk i de umiddelbart banale, bløde symboler, som omgiver vores dagligdag, og som vi ikke tillægger egentlig symbolsk betydning: Flaget på de officielle bygninger, landkort med tydeligt markede grænser og lande i forskellige farver, udtryk som ‘det danske vejr’ eller ‘de danske fugle’ og den politiske forståelse, der ligger i brugen af ‘vi’ og ‘de’. Alt dette er eksempler på de tilsyneladende uskyldige ting, der holder vores nationale verdensopfattelse i live. (s. 60)

(s. 57, 62)

(s.79-80)

Om yderligtgående højrenationale.

“Hvis man vælger at arbejde med højrenationale bevægelser, skal man være opmærksom på at skelne mellem etablerede politiske partier og yderligtgående bevægelser. Eksempelvis er graden skepsis over det fremmede hos DF, langt fra så udtalt som du vil finde i andre kilder. Vil man finde nutidige indlæg, der er yderligtgående kan man for eksempel gå til hjemmesiden uriasposten.net eller Den Danske Forenings hjemmeside. Tænk over, hvilken form for nationalitet de forskellige grupperinger kæmper for. Er der andre, der kæmper for dansk mentalitet, som definerer den anderledes?” (s. 62)

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


25. februar 2015

Filosof: “For mig at se er der tale om kriminalitet… Omar El-Hussein har ikke formuleret et politisk mål”

Tilbage i 2001 fik professor Ole Thyssen tildelt livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond, men det var ikke ligefrem dybe tanker han diskede op med tirsdag aften i Deadline. Udgangspunktet var Thyssens påstand, om at Omar Husseins mord ikke var terror, men blot kriminalitet. Opponenten Mads Kastrup havde det nemt, for filosofiprofessoren havde givet sig selv en umulig opgave. Han virkede ikke opdateret om sagen, og det var tydeligvis ‘terror’ som begreb han havde et problem med. Debatten kan ses her.

Ole Thyssen, professor: Jeg synes at man skal sætte en lidt højere barriere for hvornår noget er terror, og jeg synes at det vi ser her, det er en ung mand der har forvildet sig. Som har baggrund i bandemiljøet, som ryger og drikker og gør ved, og som er vant til vold, og at han så hen mod slutningen siger nogle ord, det gør ham ikke, for mig at se, til en kvalificeret terrorist. For mig at se er der tale om kriminalitet. Der er tale om et had-mord, altså han er palæstinenser, og han har noget imod Israel. Og det er lidt vigtigt hvilke ord man bruger. Ord er vigtige fordi de har konsekvenser. Hvis man kalder det en forbrydelse, det er det også, så kan man sige okay – så er det politiet og forsorgen der skal til. Kalder man det terrorisme, så er det ganske andre ting. Så er det PET, og hele den bande, havde jeg nær sagt, som skal aktiveres. …

Omar El-Hussein har ikke formuleret et politisk mål, og jeg vil tvivle på at han er i stand til at lave et sammenhængende program. Det virker ikke som en person der intellektuelt er helt fremme i skoene, og som er artikuleret på den måde der. … Jeg mener ikke, for mig at se er det ikke et led i en politisk strategi… det er ikke en politisk handling. … Jeg mener at terror er en politisk handling, og jeg ser ikke en klar politisk handling med et program. … det er en handling, som jeg ikke klart ser som politisk. …

Man kan aldrig forhindre at unge mennesker med al for meget energi og mærkelige tanker går til angreb, men Danmark er ikke angrebet, og på samme måde som arabiske lande brugte Muhammedtegninger til at skabe sammenhold, så laver vi en omvendt – vi bruger angrebet på dem der går i gang med Muhammedtegningerne til at skabe sammenhold. … Et dobbeltmord udløser en enorm effekt, pludselig er hele Danmark truet. … Vi bruger samme taktik som dem, vi skaber et symbolsk sammenhold ved at bruge en lille hændelse, en tegning. Nej, et dobbeltmord er ikke en lille hændelsen, men trods alt en beskeden hændelse til at skabe en enorm trussel om at Danmark er angrebet. … Vi har et dobbeltmord, som kunne have udviklet sig – indrømmet, som beskrives som terrorisme, men hvor det nok havde været klogere ikke at bruge den anledning til at skabe et sammenhold… Nu er det ikke længere en hypotese, at det er terror – alle tager som kendsgerning at dette er terror. Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved.

Jeg vil mene at terror handler om, at du laver en forbrydelse, det er vi enig om ik’, men sætter den i en politisk eller religiøs sammenhæng, der gør at det ikke bare er et nålestik, en forvildelse, det er simpelthen en bevidst erklæring.

Oploadet Kl. 06:48 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


24. februar 2015

Antropolog forklarer jihadisme: Omar er opvokset med en ‘særlig’ måde at tale om muslimer i Danmark

Det islamistiske terrorangreb forrige weekend gav flere kulturmarxister taletid i medierne. Herunder må fremhæves antropolog Anja Kublitz, der i søndagens udgave af TV-avisen, postulerede at den særlige danske debat om Islam havde gjort Omar vred. Der er vrede muslimer overalt på kloden, jihadisme er ikke et særligt dansk fænomen.

Anja Kublitz, antropolog: Hvis vi skal forstå baggrunden for det, så er vi nødt til at forstå den vrede, som det også er udtryk for. … Omar han er vokset op med krigen mod terror, han er vokset op med visitationszoner, og han er vokset op med en helt særlig måde at tale om indvandrere og særligt muslimer her i Danmark. … Så længe man er barn, så er man under radaren, selvom man har en anden farve hud. Men lige så snart man bliver teenager, så bliver man samtidig i politiets øjne en potentiel kriminel. … Hvis man ikke er en del af en bande, så kræver det ligeså meget aktivitet at undgå at blive en del af denne bande, som det egentligt kræver at komme med. … Hvis du kommer fra Mjølnerparken og bliver sat i fængsel, selvom du ikke er sat i fængsel for banderelateret vold, bliver du sat sammen med Brothas. Og når du så på et tidspunkt kommer ud fra fængslet, så vil du stå i gæld til de her andre mennesker, som du så højst sandsynligt har plejet omgang med mens du var indsat.

(Anja Kublitz, antropolog, Aalborg Universitet; AAU)

Oploadet Kl. 15:56 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

“… den moderne vestlige selvopfattelses måske største svaghed, at den ikke ved af, at den har fjender.”

Politikere har travlt med tage afstand fra en særlig perverteret og formørket form for Islam, og advarer mod at bruge generaliseringer der gør det til en konflikt mellem muslimer og ikke muslimer. Men hvad nu hvis det vitterlig er en konflikt mellem muslimer og ikke-muslimer, helt som det umiddelbart set ud, stringent efter Samuel P. Huntingtons forkætrede analyse. Kronik af Christian Egander Skov i gårsdagens Berlingske – Det tomme sammenhold.

“Manifestationerne af sammenhold og trods bliver på den baggrund et postulat. Et tomt slag i luften, der måske giver mening for dem, som deltager, og dem, der ser på i Aftenshowet, men som intet betyder i forhold til bevægelserne ved frontlinjen. Nej, værre endnu, manifestationerne bliver et udtryk, ikke for trods imod terrorismen, men trods imod sandheden, den sandhed, vi ikke vil se i øjnene, nemlig at vold ganske effektfuldt kan gøre en ende på enhver ytring. Den postulerede trods viser sig ved nærmere granskning at være en særlig nederdrægtig form for hykleri, hvor velmenende mennesker bliver brugt som rekvisitter for det demokrati, hvis idé det er blevet at vige og vige.

Manifestationerne af sammenhold dækker ligeledes over de voldsomme spændinger, der præger samfundet og deler det i uforsonlige blokke i den værdipolitiske debat, som knytter sig uløseligt til debatten om vores reaktion på den terror, der netop af de fleste opfattes som et anslag mod vores værdier. Vi er ikke enige om, hvad der er under angreb, og hvor angrebet kommer fra. …

Værdier vil altid være omstridte. De danner ikke den ydre ramme om et fællesskab, men er altid til debat inden for rammerne af et fællesskab, hvis forudsætning ikke er bekendelse, men identitet. Netop fordi reaktionerne oven på terrorangrebet ikke har villet tage det grundlæggende identitets- og loyalitetsspørgsmål op, som er kernen i det kultursammenstød, der ikke nødvendigvis er terror, men altid er den jord, hvori terroren vokser, netop derfor har selve vores reaktion været med til at undergrave det fællesskab, der er forudsætning for enhver meningsfuld tale om værdier.

Det er den moderne vestlige selvopfattelses måske største svaghed, at den ikke ved af, at den har fjender.

Dette er liberalismens solide fodaftryk i den vesterlandske selvopfattelse. På én gang en positiv og fatal idé. Positiv fordi påstanden om disse værdiers universalitet, søger at hævde Vesten som et værdifællesskab, enhver kan træde ind i. Fatal fordi netop værdiernes universalitet og almenmenneskelighed indebærer umenneskeliggørelsen af dem, der ikke kan indse deres værdi og ikke vil bekende og indtræde i værdifællesskabet. Det egentlige valg, som det ikke-vestlige menneske stilles i, er valget mellem omvendelse eller umenneskelighed.

Umennesket behøver vi igen ikke at forstå. Det er nok at konstatere terroren som udslag af ondskabens banalitet. Hvor mange gange har vi ikke hørt bemærkningen om de ‘mørke kræfter’, vi bekæmper: Hvordan det ikke drejer sig om sammenstød mellem kulturer, endsige religioner eller ideologier, men mellem vores værdier og en eller anden uforståelig irrationalitet, der lurer i udkanten af vores synsfelt.

Senest synes dagbladet Politiken at have iværksat en kampagne, der på baggrund af terroristen Omar Abdel Hamid El-Husseins kriminelle fortid søger at forklare ham som kriminel snarere end islamisk terrorist, eller som påvirket af en psykisk diagnose snarere end et menneske, der opfattede os som sin fjende og handlede på baggrund af dette rationale.

Men i miskendelsen af fjendskabet som drivkraft, i vores manglende evne til at anerkende fjenden, luller vi os selv ind i forestillingen om vores ‘værdiers’ iboende ukrænkelighed. Vi kommer til at forveksle vores opfattelse af deres ukrænkelighed for os med spørgsmålet om, hvorvidt de reelt lader sig krænke – og i sidste ende nedkæmpe. Vi misforstår konfliktlinjen som en mellem alle rettænkende mennesker og de få grebet af mørke kræfter.

I realiteten er situationen en anden og langt mere forstemmende.”

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

“Some Westerners… have argued that the West does not have problems with Islam but just with violent Islamist extremists. Fourteen hundred years of history demonstrate otherwise.”

Oploadet Kl. 00:22 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


20. februar 2015

Gellerup: “De lader skægget gro, er begyndt at komme i moskeen og kører rundt med ISIS-flag…”

Hvis terror intet har med Islam at gøre, og Islam i virkeligheden betyder fred, så burde det vel ikke bekymre politiet at kriminelle muslimer begynder at komme fast i bydelens moskéer. Fra tidsskriftet Dansk Politi – Rødderne flager for Islamisk Stat i Gellerup, der fortæller sandheden, men pakker det ind i bortforklaringer.

“I Østjylland har man ikke hidtil oplevet, at det er i de kriminelle grupperinger, man finder Syriensfarere. Men måske er den tendens ved at vende. Jens Espensen, leder af den lokale politistation i Gellerup, bekymrer sig over, hvad der foregår lige for øjeblikket. …

– De rødder, vi normalt har problemer med fordi de stjæler knallerter, sælger hash og laver andre dumheder, er begyndt at røre på sig på en anden måde. De lader skægget gro, er begyndt at komme i moskeen og kører rundt med ISIS-flag og falske kalashnikover. Den udvikling gør det ikke nemmere at være politimand her i området, påpeger Jens Espensen.

Siden terrorangrebet i Paris og det planlagte angreb mod belgisk politi, der blev afværget, har dansk politi været i ekstra beredskab. Med angrebet i København gik man endnu en tak op. Det giver en ekstra udfordring i områder som Gellerup, fordi politiet her har en klar strategi om at være åbne, imødekommende og i udpræget grad et borgernes politi, der er til for at skabe tryghed. Hvordan håndterer man det, hvis områdets kriminelle pludselig ser sig selv om muslimer…

(Dansk Politi, 2015/1, s. 1)

Professoral bortforklaring.

“Vi taler om den lille racisme. Følelsen af aldrig helt at høre til. Man klarer sig godt i skolen og på studiet, men man føler sig ikke helt velkommen. Så har man en dobbelt identitet. Måske bliver man overfaldet af nogen fra White Pride, måske bliver man gang på gang afvist på diskoteket. Kombinerer man de oplevelser med teenagerens søgen efter en identitet og et ståsted i tilværelsen, så er der altså nogle unge, som er i risikogruppen for at finde dette i radikaliserede miljøer, hvor de oplever fællesskab, og hvor de føler sig ønsket.” (professor Preben Bertelsen, Aarhus Universitet; Dansk Politi)

Oploadet Kl. 19:45 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


19. februar 2015

Den myrdede filminstruktør deltog i TFS-arrangementer: Har Redox billeder af Finn Nørgaard i arkivet?

“Ekstremisterne skal mærke vores ånde i nakken”, skrev Berlingske i går om mindehøjtideligheden i København, og illustrerede artiklen med et foto af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Det Radikale Venstres Morten Østergaard, begge synligt berørte. Nøgternt set er ekstremisterne den værdipolitiske venstrefløj de selv tilhører. De har en revolutionær agenda, og repræsenterer kun en brøkdel af befolkningen. Enhedslisten forfølger den kommunistiske utopi, Det Radikale Venstre den multikulturelle. Begge vil ændre radikalt på det Danmark du kender.

Begge partier er ikke bare imod videoovervågning (der hjalp med at opklare Omar Husseins terrorangreb), men har i årtier været garanten for en lempelig udlændingepolitik, og her tænker jeg ikke specifikt på Palæstinenserloven af 1992, hvor radikaliserede politikere uddelte statsborgerskaber i flæng. Det Radikale Venstre har sågar gjort det til en mærkesag, at man ikke vil sortere asylansøgere efter religion. Vi tror på de fremmede, som det så smukt lyder på radikale valgplakater. Politisk idioti på højeste niveau.

Enhedslisten (der ikke vil bekæmpe Islamisk Stat militært), har ligefrem PFLP-støttere centralt placeret i partiet. En terrororganisation der for blot tre måneder siden likviderede fire jøder i en synagoge i Jerusalem. En af Enhedslistens mærkesager de senere år har meget sigende været et ønske om boykot af G4S, da sikkerhedsfirmaet også beskytter jøder mod militante palæstinensere. Da det efter Charlie Hebdo-massakren blev diskuteret i Borgerrepræsentationen i København, hvorvidt man skulle øge sikkerheden og overvågningen ved Det Jødiske Museum, valgte Enhedslisten som eneste parti at stemme imod.

Så vidt hykleriet hos partier, der ofte har udskammet Trykkefrihedsselskabet (TFS) som værende islamofobiske højreorienterede der bærer irrationel antipati for Islam. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard følte sig formentligt mere hjemme ved Lars Vilks Komitéens arrangementer, men han deltog faktisk ved flere arrangementer i regi af Trykkefrihedsselskabet. Flere husker ham, og en kilde nævner specifikt deltagelse i mødet med Mark Steyn (2010) og et af arrangementerne med Geert Wilders.

(Mulig Finn Nørgaard til TFS-arrangement med Geert Wilders, København, 2010; Foto: Snaphanen)

Jeg har ikke deltaget i mange TFS-arrangementer, men er flere gange blevet foto-registreret af den yderste venstrefløj ved sådanne lejligheder. Første gang i 2008 af et kendt medlem af Researchkollektivet Redox, og sidst af en fyr tilhørende samme segment, da jeg deltog som taler i 2012. De er der altid, ikke kun når Geert Wilders er på besøg, også når herboende jøder demonstrerer for Israel eller retten til at gå med kalot på Nørrebro.

(Simon Bünger til TFS-møde med Wilders, 2014 – Indsat: Wilders/Malmø, 2012; Kalot-demo, 2014)

Fast fotograf ved alt TFS-relateret i 2009-2010 var venstreloonien Carl-Erik Zølck, der eksempelvis foto-registrerede deltagere ved et arrangement med den franske gymnasielærer Robert Redeker, der år forinden var gået under jorden på grund af islamistiske reaktioner på hans islamkritik.

Et af billederne Carl-Erik Zølck tog til et TFS-møde i foråret 2009 endte senere på Redox’ hjemmeside i en udgave han ikke selv havde lagt online. Året efter slog PET til, og blotlagde at Researchkollektivet Redox reelt var identisk med erklærede militante Antifascistisk Aktion. Da Redox genopstod var det med Simon Bünger Paulsen som ansvarshavende chefredaktør, der ofte ses på gaden når islamismens modstandere mødes offentligt. I august sidste år fotograferede han jøder og sympatisører ved Rasmus Jarlovs kalot-vandring, og blot tre måneder senere fotograferede han systematisk alle deltagere ved et arrangement på Christiansborg. Et arrangement der havde Geert Wilders som hovedtaler.

(Carl-Erik Zølck til TFS-møde med Robert Redeker, 2009; Se evt. I, II, III, IV)

Det bliver ikke mig der laver den store diskurs-analyse af Det Radikale Venstre, men som Aia Fog og Morten Uhrskov så rigtigt har skrevet, så har radikale politikere et medansvar. Alt har konsekvenser. Kæmper man for indvandring fra islamiske lande, så gør man livet farligt for herboende jøder. Det er ikke raketvidenskab.

Med hensyn til Enhedslisten og den revolutionære venstrefløj, så er der ingen tvivl – de agiterer for åbne grænser, kæmper offensivt mod jøderne, og danner hermed front med islamisterne. Eksemplerne er mange, og det påvirker også mediedækningen.

Blandt dem der i disse dage kloger sig om Omar Hussein er sociolog René Karpantchof. Han støttede tidligere Blekingegadebanden, en militant PFLP-sympatiserende gruppe, der ligefrem førte arkiv over danske jøder. Karpantchof mener selvfølgelig, at det er højrefløjens ekskluderende retorik der drev Omar Hussein til jødedrab, og sådan kan medietrænede forskere tilpasse virkeligheden egen stålsatte ideologi.

Herunder ses han i udkanten af den store pro-Israel demonstration på Rådhuspladsen tilbage i 2009. Han står lige ved siden af en aggressiv araber (der senere heiler på tv). Karpantchof ser ham ikke. Han kigger på jøder og sympatiserende danskere, nogle af dem med et Dannebrog i hånden.

(Karpantchof ser på jøder og sympatisører til demo for Israel, 2009 – t/h: araber der senere heiler)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper