22. marts 2017

Radioavisen-indslag om brevbomber mod EU-ansatte, intet om den venstreekstreme terrorgruppe bag

Skal man tro Jan Birkemose, så er 24nyt.dk ‘fake news’, fordi mediet henviser til kilder, der “skriver det modsatte af, hvad medierne selv oplyser”. I så fald er ‘fake news’ ikke løgn, blot nye vinkler på kendt viden.

Herunder en historie hørt i Radioavisen, 01.00, natten til onsdag. For DR er det stadig en fortælling om brevbomber mod EU-ansatte, for undertegnede er det et eksempel på venstreekstrem terror. Ja, vel rettede – et eksempel på, at DR ikke fortæller sandheden om venstreekstrem terror.

Radioavisen: Det var den europæiske centralbank som to højtstående europæiske embedsmænd, der skulle have modtaget mistænkelige pakker, som græsk politi mandag forhindrede i at blive sendt videre fra et postcenter i Athen. Det skriver AFP og Reuters. Ved hjælp af security-scannere og specialt trænede hunde, lykkedes det græsk politi at få fat i otte mistænkelige pakker, som skulle have været sendt til at adresser rundt om i Europa. Udover en pakke stilet til et uspecificeret kontor i centralbanken, fandt myndighederne en pakke adresseret til direktøren for eurolandenes redningsfond og en til Jeroen Dijsselbloem, formand for eurogruppen. Indsatsen for at spore og bremse mistænkelige pakker blev sat i gang efter der blev fundet rester af græske frimærker på en pakke med sprængstof, der blev sendt til en adresse i Paris.

“The investigation so far suggests that both the IMF and the German finance ministry bombs were sent by a far-left group called the Conspiracy of Fire Nuclei, which police thought they had mostly dismantled in 2011.” (AFP, 21. marts 2017)



18. marts 2017

Om ‘Danmark var multietnisk i Vikingetiden’-postulat: Kendt viden bruges til at tegne et andet billede

Det startede med et ‘Ritzau Plus’-telegram onsdag i sidste uge, baseret på arkæolog Ernst Stidsing, der postulerer at ‘Danmark var multietnisk for 1000 år siden’. Historien endte på flere landsdækkende medier. Videnskab.dk skrev tillige et længere oprids, der blandt andet endte på B.dk.

(Kristeligt Dagblad, 13. marts 2017)

Historiker Adam Wagner tager halsgreb på bekvemme misforståelser – Var Danmark multietnisk i vikingetiden?

“Aviser og elektroniske medier flyder over med den slags sensationsprægede overskrifter. Tag nu denne fra Berlingske Tidende: ‘Efter nyt fund: Vikingetiden var multietnisk’. Det var ellers ikke så lidt! …

Ernst Stidsing fra Museum Østjylland leverer følgende udsagn: ‘Danmark har været et multietnisk samfund allerede i vikingetiden. Med strontiumsanalyser kan vi se, hvor folk oprindelig kommer fra, og…’.

Endvidere siger han: ‘Vi arkæologer er i gang med at danne et nyt billede af den tid, for den var meget mere foranderlig, end vi før troede. I dag lever vi i en en tid, hvor der er mange flygtningestrømme og folkevandringer. Det var der også i oldtiden både på grund af hungersnød, pladsmangel, handel, kærlighed og krig.

Desuden er Stidsing refereret for at sige, at verden allerede dengang var ‘globaliseret’. Altså var der indvandring i stor stil, folk flyttede sig over store afstande, landet var multietnisk og verden var globaliseret.

Nuvel. Lad os se lidt på påstandene. Først må vi konstatere, at der – ligesom det var tilfældet med artiklen om de ‘polske lejesoldater’ – bliver opstillet et skævt billede af, hvad man hidtil skulle have troet. Tag bare overskriften: ’Vikingetiden havde også indvandring’. Ja, naturligvis. Har nogen påstået andet? Spørgsmålet er bare, hvilken art den havde, og hvor omfattende den var. …

I øvrigt er det slet ikke påstanden om ‘masser af fremmede handelsfolk’, der bruges til at underbygge den vitterlig nye påstand, at Danmark var multietnisk i vikingetiden. Nej, det er følgende fund: En fornem kvinde begravet i Enghøj omkring 900. Strontium-analyser af hendes tænder (emaljen velsagtens) viser, at hun var opvokset i ‘det sydlige Skandinavien’, og gravfundene bestyrker den antagelse, at hun kom fra det sydlige Norge. Så langt så godt.

Men hvordan i al verden kan den kendsgerning, at en fornem kvinde fra Norge er blevet gravlagt i Støvring herred berettige til en påstand om, at Danmark var ‘multietnisk’? Eller til at sammenligne datidens indvandring med nutidens? Eller til påstanden, at der ‘også’ var ‘flygtningestrømme og folkevandringer’ dengang? Eller at verden var globaliseret? Eller til at tale om ‘vandringer over lange afstande’?

For det første taler vi om én kvinde. Selvom vi dertil lægger nogle fremmede købmænd på de afgrænsede handelspladser og andre indvandrere, er der fortsat ikke belæg for de nævnte påstande og sammenligninger. For det andet er det et spørgsmål, om det giver mening at betegne en kvinde fra det sydlige Norge som etnisk fremmed i forhold til de daner, hun må have slået sig ned iblandt. Daner og nordmænd talte samme sprog og havde – så vidt vi ved – omtrent samme sæder og skikke, samme skrifttegn, samme gude- og heltemyter og samme trosforestillinger.

… Det er egentlig forunderligt, hvordan fund, der dybest set passer med det billede af nordboernes samfund, færdsel, liv, skikke og tro, som vi har fra samtidige kilder eller fra sagaerne, kan forsøges brugt til at tegne et helt andet billede.”

(Canadiske Katheryn Winnick i History Channels-serien ‘Vikings’, 2013-)



17. marts 2017

DR trækker Støjberg-satire tilbage, satireforsker kritiserer: Udstiller vellykket Støjbergs ‘kynisme’…

Tirsdag fejrede Inger Støjberg 50 udlændingepolitiske stramninger med en kage på Facebook, og som forventet gik venstrefløjen i selvsving. Det virker som om drejebogen er skrevet på forhånd, og set fra højre, så fungerer hun jo egentligt blot som lynafleder. ‘Kontrolleret opposition’ ala integrationsordfører Marcus Knuth.

En ’satireforsker’, mener ikke der er noget mærkeligt i, at debatten kommer til at handle om man kan ‘lide Inger Støjberg og hendes politik’. Den næstmest populære minister blandt danskerne, er ikke just populær på universiteterne. Fra TV2 Online – DR trækker satirevideo om Støjberg-kage tilbage.

“Onsdag eftermiddag kunne man på DR P3’s Facebook-side se en satirevideo, der hånede integrationsminister Inger Støjberg for at fejre regeringens 50 flygtningestramninger med en kage.

Men efter blot tre timer blev videoen slettet, fordi ‘reaktionerne på Facebook ikke var som ønsket,’ som digital redaktør for P3 Jonas Delfs forklarer det til Radio24syv. …

Dennis Meyhoff Brink, satireforsker og ekstern lektor ved Københavns Universitet, har set videoen. Han kan ikke forstå, at DR har trukket den tilbage.

– … Det virker, som om DR er bange for at tage debatten. Jeg synes, videoen er god satire, fordi den meget vellykket udstiller den kynisme, der ligger i, at Inger Støjberg fejrer flygtningestramninger, siger han til Radio24syv.

(Collage: Den nu slettede P3-satire; Se evt. Radio24syv-indslag)

“… you get paid, get paid to lie. You get paid to smile.” (Paid to smile, Evan Dando, 1993)


Danmarks Statistik: 21,6 procent af alle børn fødes af indvandrere/efterkommere (Syrien, Tyrkiet…)

Jeg har medtaget analysen fra Poul Christian Matthiessen, men Kristeligt Dagblad har også spurgt historiker Henrik Jensen (ja, ham), der mener at ‘udviklingen også kan være positiv’, samt professor Birte Siim, der også ser positive aspekter, da det i integrationsmæssig henseende er ‘udtryk for en succes’. Indvandrerne ønsker, med lektor emeritus Hans Oluf Hansens ord, at ‘cementere deres tilhørsforhold til Danmark’. Man kan vitterlig læse sig dum. Skræmmende registertal i Kristeligt Dagblad – Hver femte nyfødte har udenlandske rødder.

“De seneste års flygtningestrømme kan nu aflæses direkte i fødselstallet. Af de 61.614 børn, der blev født i Danmark i 2016, har flere end hver femte en mor, der er indvandrer eller efterkommer. Og ikke mindst de syriske flygtninge præger fødselsudviklingen.

Mens de fleste børn blev født af kvinder med dansk baggrund, udgjorde syriske kvinder den næststørste gruppe efterfulgt af kvinder med tyrkiske rødder.

I alt blev 18,5 procent født af kvinder, der er indvandrere, og samlet blev hvert femte barn, 21,6 procent, født af kvinder, der er enten indvandrere eller efterkommere.

En sådan udvikling vil præge det danske samfund på flere måder, lyder det fra befolkningsforsker og professor emeritus Poul Christian Matthiessen. …

‘… Der er et økonomisk problem i forskellen på det, de yder til samfundet, og det, de modtager fra samfundet i form af tilskud eller undervisning,’ siger han. …

‘De andre problemer er rent kulturelle og omhandler specielt dele af den muslimske befolkning, der har et andet syn på forhold mellem mænd og kvinder, ytringsfrihed, og i hvilket omfang for eksempel Koranen skal have betydning for, hvordan samfundet indrettes…,’ siger Poul Christian Matthiessen.”

(Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark 1983-2016; Grafik: Habakuk)



11. marts 2017

Norstat for Altinget: 70 procent af danskerne mener DR bør finansieres over indkomstskatten…

Det lyder vildt, at 70 procent af danskerne ønsker skattefinansieret licens, men det er langt værre at samtlige partier (inkl. Dansk Folkeparti og Venstre) er positiv overfor tanken. Eneste modstander er sjovt nok medieprofessor Frands Mortensen, der som ung lektor tilbage i 1974 kritiserede DR’s iboende borgerlighed, men i dag – meget sigende, ønsker et ‘politisk uafhængig’ DR.

Skræmmende meningsmåling på Altinget.dk – Ny måling: Stort flertal vil have DR finansieret via skatten.

“Det er de færreste danskere, der jubler, når den halvårlige licensopkrævning på 1.238 kroner dumper ind af brevsprækken. Til gengæld foretrækker et stort flertal af danskerne at betale regningen via deres lønseddel.

Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 36 procent af danskerne, at de er ‘enige i’, at DR bør finansieres over indkomstskatten frem for licensopkrævning, mens 34 procent er ‘overvejende enige’.

[…]

Befolkningens og politikernes flirt med afskaffelse af licensen vækker bekymring hos Frands Mortensen, der er medieprofessor ved Aarhus Universitet.

Han frygter, at en skattefinansiering vil give politikerne for meget magt over DR’s indhold, hvis DR’s budget skal diskuteres i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger…”



8. marts 2017

Venstreradikal til venstreradikal: “…. du dehumaniserer os ved at stille os på linje med dyr og mad”

“Hvorfor skal kvinder altid være slutty til udklædningsfester?”, spurgte feministen Ditte Giese fornyligt, og mindes gamle dage hvor folk kom deltog i udklædningsfester som Hotdog, rengøringsdame, kineser, zebra eller Fraggle.

Kritikken kom ikke fra brovtende mandschauvinister i blå kedeldragter, men fra overdrevets overdrev på den yderste venstrefløj. Den ene af de to skribeter er medstifter af ‘Front’, og forfatter til artiklen med det mundrette navn ‘Hvid mælk – om racialiseringen af mælk og laktoseintolerans i forbindelse med transnational adoption’.

Kommentar af Jin Vilsgaard og Mette A.E. Kim-Larsen i Politiken – Du dehumaniserer os ved at stille os på linje med dyr og mad.

“… i Politiken 27. februar skriver du, at du savner, hvad du betragter som din ungdoms uskyldige og fjollede fastelavns- og karnevalsfester med udklædning som ’Hotdog, rengøringsdame, kineser, robot, zebra, Fraggle. Den slags’.

Det undrer os, at en som dig, der kalder sig selv for feminist, gang på gang træder på andre minoriserede grupper på denne måde og derudover ellers afholder sig fra at sætte sig ind i baggrunden for problemet.

Med et udseende, mange aflæser som ‘kinesisk’, er vi den slags, der åbenbart er i kategori med dyr og mad som fjollede eksistenser, og vi bliver utroligt provokerede af den nonchalante tone, som racismen pakkes ind i.

Nu du er hvid feminist, så tager vi den lige en gang til for prins Knud, at ulighed som et produkt af historien ikke kun betyder noget, når det gælder undertrykkelsen af ‘den hvide kvinde’.

Udklædningen som en asiatisk figur (herunder ‘kineser’) kaldes for yellow face og skriver sig ind i en lang historie af eksotisering af mennesker, der aflæses som værende ‘asiatiske’.

Eksempelvis har det været en tradition i opera at stereotypisere på denne måde, hvor Madame Butterfly-figuren fra værket af samme navn er et af de mest omdiskuterede eksempler. …

Denne eksotisering relaterer sig til det bluf, at mennesker med såkaldte ’asiatiske’ træk skulle være lavere stående i forhold til vestlige, ’hvide’ mennesker. …

Når du dehumaniserer os ved at stille os på linje med dyr og mad, kommer du til at gentage denne fantasi om ’hvide mennesker’ som en overlegen kategori i forhold til ‘asiater’.”

(Vladimir Putin betragter den danske krænkelsesdebat fra sit russiske ’safe space’)


Mchangama: Institut for Menneskerettigheder betragter ateistisk religionskritik som værende ‘had’

Institut for Menneskerettigheder har netop udgivet en rapport om hadefuld debat på sociale medier, og som man næsten kan gætte, så handler det om at stække højrebølgen kommentar for kommentar. Det er selvfølgelig den forkerte vej at gå, for tryk avler modtryk, og ‘worst case scenario’ er nu engang ikke grimme ord i tilfældige debatter på Facebook.

Da jeg sidste år deltog i en debat om debatten i regi af Institut for Menneskerettigheder, pointerede flere, at den hårde tone afskar folk fra at deltage i den. Det er for mig at se efterrationalisering, og det er svært at se debatten skulle bliver mere demokratisk, hvis blot folk uden akademisk uddannelse censureres med rund hånd. Problematikken fremgår af den kritiske analyse herunder.

Velskrevet kommentar af Jacob Mchangama på Zetland – Nej, SÅDAN skal vi bekæmpe den hadefulde debat på nettet: Sæt den fri.

“Tonen på internettet er hård. Det politiske landskab er polariseret i en grad, hvor skadefryden ved at levere stikpiller ofte synes større end trangen til at forfine sit eget argument…

For at redde debatten og sikre en bedre ‘tone’ har Institut for Menneskerettigheder (IMR) skrevet en fyldig analyse om ‘hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat’. Her forsøger de dels at kvantificere omfanget af hadefulde ytringer på sociale medier, dels kommer de med anbefalinger til at håndtere problemet. …

Rapporten lider dog af en række metodologiske mangler. Og vigtigere: hvis dens anbefalinger følges, risikerer man at skabe omfattende og politisk skævvredet selvcensur. Man risikerer, at de såkaldt hadske kommentarer, der ikke lever op til tonen, flytter andre steder hen og dermed bidrager yderligere til den polarisering og ekkokammer-effekt, som har været den utilsigtede konsekvens af sociale mediers stigende dominans.

(Institut for Menneskerettigheder, Hadefulde ytringer i den offentlige debat, 2017)

IMR har i fire måneder holdt øje med debattråde under DR og TV 2’s nyheder på Facebook. Næsten 3.000 kommentarer har de gennemgået. …

Men allerede her melder problemerne sig. For IMR tager ikke alene udgangspunkt i de ytringer, der er omfattet af straffelovens forbud mod for eksempel forhånende og nedværdigende ytringer mod bestemte grupper (racismeparagraffen). De bruger i stedet en langt mere omfattende definition: ‘Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerede og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Den Danske Ordbog definerer had som en ‘meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af’.

Men IMR definerer ‘had’ på en femtrinsskala, hvor stigmatisering er den mildeste grad af had, hvorefter det bliver grovere med nedsættende, krænkende, chikanerende og til sidst truende had. Ved at medtage de mildere kategorier som ’stigmatisering’ og ‘nedsættende’ udvider IMR ikke bare den naturlige sproglige forståelse af ordet ‘had’, men indfører også en grænse, der er betydeligt mere omfattende end racismeparagraffen og straffeloven.

Hvor galt står det så til med tonen og hadet? Kun én af de 2.996 kommentarer klassificeres som en trussel – andre kan være blevet fjernet af mediernes moderatorer. Godt halvdelen af de ‘hadefulde’ kommentarer falder under de milde kategorier 1 og 2, som altså ikke er strafbare. Og det største antal ‘hadefulde’ kommentarer – 31 procent – vedrører ‘politisk observans’, der heller ikke i sig selv er strafbart, da der er gode grunde til, at ytringsfriheden skal være særdeles omfattende, når det gælder politiske ytringer.

IMR anbefaler, at medier skal bekæmpe de hadefulde ytringer med moderering: Medier kan, skriver de, blandt andet bruge ‘monitorering, redigering, aktiv indblanding og sletning af indhold’.

Her er nogle af de eksempler, der ifølge IMR udgør had, og som derfor burde modereres.

Debattøren her problematiserer, at indvandrere – men ikke nogen bestemt gruppe – kræver kønsadskillelse i en svømmehal, ligesom han kræver accept af danske normer som betingelse for ophold i Danmark. Uanset brugen af versaler er det svært at opfatte en sådan temmelig almindeligt forekommende politisk tilkendegivelse i en velkendt integrationsdebat som ‘nedsættende’, ligesom det er uklart, præcis hvilken gruppe ytringen er rettet mod.

Der findes adskillige eksempler på, at politikere og ministre har udtalt lignende holdninger. Eksempelvis udtalte integrationsminister Inger Støjbjerg for nylig til TV 2/Fyn:

‘Når man lever og bor i Danmark, så må man indrette sig efter det regelsæt, som vi har i Danmark. For mig er integration ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen bøjer os lidt ind mod hinanden – og så mødes vi et sted på midten. For mig er integration, at man indretter sig efter de normer og det værdisæt, som vi har her. Og det indbefatter blandt andet, at man giver hånd.’

At det skulle udgøre ‘had’, virker som en temmelig lemfældig omgang med det danske sprog.

Det ville også være en ret drastisk omgang selvcensur, hvis medier skulle fjerne alle kommentarer fra politikere, debattører og borgere, der mener, at præmissen for ophold i Danmark er accept af grundlæggende danske normer.

Lad os tage et eksempel mere:

Her er vi ovre i et af de grelle og stærkt selvmodsigende eksempler. Her er tale om en klassisk ateistisk kritik af religion som værende i strid med fornuften. I den kendte oplysningstænker Tom Paines klassiker The Age of Reason fra 1794 skriver han:

‘Som ingen andre af menneskets opfindelser virker alle religiøse institutioner, jødiske, kristne, eller muslimske på mig, som om de er skabt til at skræmme og slavebinde menneskeheden og monopolisere magt og profit.’

Paines moderne arvtager Christopher Hitchens skrev i 2007 en lignende bredside i bogen God is not great: How Religion Poisons Everything. Her kalder han organiseret religion for ‘voldelig, irrationel, intolerant, allieret med racisme’ og ‘foragtende over for kvinder’. Blandt andet.

Disse angreb på religion fra to store litterære skikkelser går langt videre end den kommentar, som IMR mener er så krænkende, at den udgør had.

[…]

Som sådan er IMR’s rapport opskriften på, hvordan man skaber en offentlig debat, hvor politiske og kulturelle eliter konstant bliver overrasket over udfaldet af valg, folkeafstemninger og fremkomsten af nye politiske idéer og bevægelser, fordi man afskærer sig selv fra at blive konfronteret med de holdninger og bekymringer, der findes i bestemte befolkningsgrupper. Og så har vi virkelig et problem med den offentlige debat.”



7. marts 2017

Bent Jensen om mediernes heksejagt mod Trumps justitsminister Jeff Sessions

Facebook-opdatering af professor emeritus Bent Jensen.

Heksejagtens seneste mål

Har præsident Trumps justitsminister Jeff Sessions begået mened ved at have løjet om sine russiske kontakter? Det mener nogle stærkt ophidsede demokrater i Kongressen og deres villige medløbere i medierne. En af politikerne har endda sagt, at justitsministeren burde være i fængsel. Han går altså ind for lynchjustits uden forudgående anklageskrift og ordentlig rettergang.

Demokraternes ophidselse står i stærk kontrast til den langmodighed, de udviste over deres egne, som bevisligt har løjet – herunder Hillary Clinton om sin ulovlige private server i kælderen, hvor hun bl.a. havde fortrolige oplysninger af betydning for USAs sikkerhed. Eller Sessions forgænger i embedet, Eric Holder, som også løj over for kongressen. Det blev af demokraterne affærdiget som værende uden betydning.

For Gud ved hvilken gang spiller demokraterne og deres letantændelige medier – som ukritisk efterplapres her i landet – det russiske kort. Igen og igen kører de korrekte medier frem med løse påstande og udokumenterede formodninger om, at det var russerne, som påvirkede amerikanerne til at stemme på Trump. At have deltaget i en reception, hvor der blandt gæsterne var en russisk diplomat, er efterhånden politisk livsfarligt. Derimod kan man risikofrit omgås alle mulige (andre) banditregimers rpræsentanter

Det har været morsomt at se, hvordan to skinhellige demokratiske kongresdamer først offentligt svor på, at de aldrig – NEVER – havde mødtes med en russisk diplomat, hvorpå de omgående blev konfronteret med fotos, der viste dem bredt smilende deltage i møder med en russiske ambassadør.

For at begå mened skal man efter amerikansk lov bevidst og med hensigt have løjet, og løgnen skal være ‘materiel’, dvs. af betydning for sagen. Men absolut intet tyder på, at der er tale om en sådan forbrydelse i Sessions tilfælde.

Han har som medlem af senatet to gange i løbet af 2016 mødtes med den russiske ambassadør i USA. Den ene gang hilste han på ham i forbifarten til en reception, hvor omkring 50 diplomater deltog, så han har nok ikke kunnet udveksle mange hemmeligheder ved den lejlighed. Den anden gang mødtes de to på hans kontor, hvor han ligesom andre kongresmedlemmer løbende taler med ambassadører fra en lang række lande. Det er jo en del af deres arbejde.

Da Jeff Sessions i forbindelse med godkendelsesproceduren blev udspurgt af en kollega fra det demokratiske parti, om der havde været en ‘løbende udveksling af oplysninger’ med russiske regeringsembedsmænd under Trumps præsidentkampagne, svarede Sessions, at han ikke kendte til sådanne aktiviteter, og at han ikke selv i forbindelse med kampagnen havde haft forbindelser til russere. Han var derfor ude af stand til at give oplysninger herom.

Længere var den ikke. Spørgsmål og svar drejede sig altså klart om eventuelle russiske kontakter i forbindelse med præsidentkampagnen – ikke andet. Ikke om Sessions nogensinde som politiker havde mødtes med russiske repræsentanter. Det er i øvrigt oplyst, at Sessions som senator mødtes med 20 andre ambassadører ud over den russiske ambassadør.

Man er virkelig langt ude på overdrevet og må være hårdt trængt, når man påstår, at justitsminister Jeff Sessions løj over for kongressen. Jagten på Trumps justitsminister lugter langt væk af hykleri og dobbeltmoral. Målet for demokraterne er formentlig at skabe så mange skandaler, at de kan ramme præsident Trump.

Hvorfor interesserer medierne sig ikke i langt højere grad for, hvordan det kan gå til, at fortrolige oplysninger fra statslige institutioner ulovligt lækkes til udvalgte lydige medier?

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


6. marts 2017

Negerdukker i musealt ‘refleksionsrum’: Historien om ‘kollektiv skyld’, ‘racismens ufærdige historie’

Konsulent Signe Hegelund og kunsthistoriker Mathias Danbolt, mener begge at det er en svær problematik. Førstnævnte påpeger at man skal undgå at reproducere en ‘forældet stereotyp’, og understreger at dukkerne kan “være med til at fortælle en historie om en kollektiv skyld” Sidstnævnte mener på samme måde, at man kan bruge historien til at diskutere ‘racismens ufærdige historie’. Man merkt die Absicht, und ist verstimmt…

Et godt eksempel på hvorledes kulturmarxister i forsøget på at fjerne ideologi, erstatter den med en anden. Sakset fra Berlingske – Museum laver særskilt rum til »negerdukker« – tåbeligt hensyn, mener DF.

“Kan man udstille dukker af sorte piger og sparebøsser af afrikanere med karikerede store læber der bliver sparket af æsler, selv om de er en del af et mørkt kapitel i dansk historie? De overvejelser har daglig leder af Museum Vestsjælland i Holbæk Karen Munk-Nielsen været tvunget ud i, i forbindelse med museets permanente udstilling om forholdet mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien i anledning af 100 års jubilæet for salget af øerne.

‘Vi synes ikke, vi bare kunne udstille de sorte dukker som en hyggelig ting små piger fra Vestsjælland har leget med. Vi synes, at dukkerne er gode til at illustrere, hvorledes vores syn på museets samlinger forandrer sig gennem tiderne. Dukkerne er betegnet som ‘Negerdukker’ i vores protokol. Denne betegnelse er kontroversiel i dag og dette sprogbrug vil vi gerne sætte til diskussion, og vi sætter også fokus på de stereotype afbildninger af afrikanske mennesker,’ siger Karen Munk-Nielsen. …

‘… udstillingen handler om forbindelsen mellem Vestindien og Vestsjælland, og hvis vi udstillede dukkerne midt i det hele ville fokus blive diffust, fordi tilskueren pludselig skulle forholde sig til 200 års racesyn i det hele taget,’ siger Karen Munk-Nielsen.

Derfor er dukkerne og sparebøsserne ikke en del af den permanente udstilling. I stedet bliver de placeret i et separat ‘refleksionsrum’, hvor gæsterne kan forholde sig til den problematiske fortid.

(Cirkelpigen på undertegnedes kaffekop, 2015)



3. marts 2017

News problematiserer Dortheavej-ransagning: “Hvorfor var det så vigtigt for Jer at komme derind?”

Mediernes dækning af onsdagens jubilæumsoptøjer var lige efter bogen. P1 talte med René Karpantschof, og i Radioavisen kunne man blandt andet høre Erik Storrud, fortælle at politiet skabte konflikterne, og at ransagningen af Dortheavej var ‘en provokation’.

TV2 News sendte live fra gaden det meste af aftenen, men det blev også tid til studie-interviews. “Skal vi retsforfølge de her mennesker?”, spurgte Kim Bildsøe Lassen eksempelvis Lars Aslan Rasmussen, uden at tænke over videre over spørgsmålets absurditet.

Flere venstreradikale blev interviewet, herunder langskæggede Oskar Kristensen, talsmand Tau Guldmann Kristensen samt en ung fyr ved navn Rasmus Hjort. Sidstnævnte undsagde volden, men påpegede at Ungdomshuset også handlede om ‘politik-udvikling’, og tilføjede “… så “socialismen kunne komme bedre frem”. I et indslag på TV2.dk, forklarer han uddybende, at Ungdomshuset manifesterer “et alternativ – at socialismen ikke døde med murens fald”. Kommunalt finansieret kommunisme. Tak, men nej tak.

(Oskar Kristensen og Rasmus Hjort, Ungdomshus-demonstranter)

Værst var TV2 News’ Bjarke Kamstrup, der kort før midnat interviewede vicepolitikommissær ved Ungdomshuset på Dortheavej. Det er åbenbart yderst problematisk at håndhæve gældende lovgivning.

Bjarke Kamstrup, TV2 News: … I har været igang med en ransagning derinde.

Henrik Møller Jakobsen, Københavns Politi: Der var nogle kasteskyts og forskellige ting. Og ude på gaden kunne vi se at der var nogle pentanque-kugler, og det er det vi har villet efterforske på – om der er flere derinde, om der er flere petanque-kugler derinde, om der er mere kasteskyts. Om der er nogle ting der er tilvirket til at lave modstand mod politiet. … der er skudt med slangebøsser med møtrikker. Det er jo farligt, og det er derfor vi er nødt til at efterforske det grundigt, og finde ud af, hvor det har været. Er der mere af det, og er der andet tilvirket. Det er derfor vi er nødt til at være grundige. …

Bjarke Kamstrup: Det virker som om, når man taler med de unge inde i Ungdomshuset, at det ikke var det de gerne vil have. Hvorfor er det så vigtigt. Hvis det kunne have løst denne her konflikt på en hurtigere måde – I kunne have været taget hjem for et par timer siden, siger de inde i huset, hvis I ikke ville derind. Hvorfor var det så vigtigt for Jer at komme derind?

Henrik Møller Jakobsen, Københavns Politi: Det er jo politiets opgave at efterforske kriminalitet, og der er begået alvorligt kriminalitet. En stor styrke, som man også kan se på vejen af ting der er kastet ned, det skal vi selvfølgelig efterforske, det er vi ansat til, og det gør vi.

Bjarke Kamstrup: Men kunne man ikke have løst det på det sådan, jeg ved også fra Ungdomshusets repræsentanter derinde, han siger også, at de lidt har forhandlet med Jer om at få det gjort på den bedst mulige måde. Hvordan får vi lukket flere ude? Var det her virkelig den bedst mulige måde det foregik på?

Henrik Møller Jakobsen: Det kan man altid have en holdning til, men bliver der skudt mod politiet med slangebøsser med møtrikker, når der bliver kastet sten, når der bliver kastet petanque-kugler og flasker, så skal vi selvfølgelig ind og efterforske det. Så kan man ikke bare sige, at det er fint nok, I har kastet sten mod os, nu smutter vi. Sådan er det jo ikke i et dansk retssamfund. Der skal efterforskes. Vi skal have stillet nogen til ansvar for det der er foregået.

Reaktioner.

“Vi husker alting, intet er glemt, men for så vidt tilgivet, for vi er kommet videre. Nogen af de autonome har jo også fundet vej ind på vigtige positioner i samfundet. Jeg tror måske, at vi har nogle rundt omkring i huset her.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen, BT, 2. marts 2017)

“Hvis der er individuelle brugere af huset, der har været med til at planlægge det her, så skal de retsforfølges. Men det er jo ikke husets ansvar.” (Socialdemokraten Lars Weiss, DR, 2. marts 2017)

“Vi må også lige skille tingene ad. Der er en støtte til Ungdomshuset i Nordvest, som vi selvfølgelig skal blive ved med at støtte. Og så er der en politiopgave i at finde ud af de andre ting.” (Enhedslistens Anne Mette Omø Carlsen, DR, 2. marts 2017)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper