17. december 2014

Rød valgkamp under stikordet ‘medmenneskelighed': Dansk pas til arabere, mindre fokus på antallet

Landets røde regering har accepteret, at det kommende folketingsvalg bliver et udlændingevalg, som de ikke kan vinde på luftige ord om stramninger. Angreb er det bedste forsvar, og strategien er ved at være klar. De Radikale vil give arabere dansk pas (mine ord), og Socialdemokraterne vil have debatten til at handle om alt andet end antallet. Nogenlunde samtidig lykkedes det Ugebrevet Mandag Morgen at sætte dagsordenen med et ledende spørgsmål, blandet andet fortolket af en tidligere venstresocialist.

Sidstnævnte i et interview med Interview med Mette Gjerskov i Information – ‘Vi er alt for optaget af at holde folk ude af landet’, socialdemokratisk formand for Udenrigspolitisk nævn.

“‘Når det handler om flygtninge, så oplever jeg, at vi er mere optaget af, hvordan vi undgår at få dem ind i vores land end af, hvordan vi kan hjælpe,’ siger Mette Gjerskov. De seneste 20 år har hele det politiske spektrum gradvis rykket sig til højre, mener hun.

‘For 20 år siden snakkede vi om, hvordan vi kunne hjælpe; om tortur, urimelige henrettelser og alt det, folk flygtede fra. I dag er vi meget mere optaget af diskussionen om, ‘hvad skal de her?’,’ siger Mette Gjerskov. …

‘Det er bekymrende. Vi skal holde op med kun at tale om, hvem der giver et nettobidrag til samfundet i kroner og øre, men tale om de gode ting, der også ligger i, at vi som land påtager os et socialt og globalt ansvar. Og være stolte af det.’

– Hvis du mener, at vi alle sammen – inklusive Socialdemokraterne – har rykket os for langt til højre, hvorfor så ikke kritisere linjen i dit eget parti? …

‘… Vi er alle sammen påvirket af de store overskrifter. Vi har et problemfokus og taler kun om problemer, problemer, problemer. Det synes jeg godt, man kan tillade sig at have en mening om…'”

(Ugebrevet Mandag Morgen, 15. december 2014: Halvdelen af danskerne skammer sig…)

“Resultatet viser, at politikerne er ude af trit med vælgerne i udlændingepolitikken, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der har fulgt danske vælgeres holdning til indvandrere siden 1979. … Han bakkes op af professor i migration og medier på Aalborg Universitet Peter Hervik, som har bemærket samme skævvridning af den offentlige debat om indvandrere.”



16. december 2014

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen i DR-serie, om Uriasposten: “… sådan en nazist-hjemmeside”

I slutningen af september blev jeg kontaktet af Michael Jeppesen, der til DR-serien Ti stille kvinde, gerne ville have kontakt med en ‘Michael S.’ der tilbage i 2007, skrev nedenviste kommentar her på siden.

(‘Michael S.’ om Johanne Schmidt-Nielsen på Uriasposten, 9. maj 2007)

Jeg sendt kommentatoren en kort besked via den oplyste emailadresse, så han selv kunne kontakte produktionsselskabet, men emailen ‘bouncede’. Ikke overraskende, kommentaren var trods alt skrevet for mere end syv år siden. Da Jeppesen ikke kunne få kontakt til pågældende, gav det ikke mening at involvere Uriasposten, og kommentaren nåede ikke med i første afsnit der blandt andet omhandlede sexistisk chikane af Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeppesen havde dog forinden talt med Johanne Schmidt-Nielsen, og uden at nævne Uriasposten ved navn, kommenterede hun således: Uriaposten er “… sådan en nazist-hjemmeside”. Lidt senere i udsendelsen ses Uriasposten perifært.

Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg kan huske dengang, da man sådan kunne følge med i, hvad sker der, og jeg kan huske en af de første gange, hvor der inde på sådan en nazist-(ruller med øjnene)-hjemmeside, var et debatspor, som handlede om hvor forfærdeligt og hæsligt et menneske jeg var, og som ligesom indeholdt voldtægtsfantasier. Altså hvordan og hvorledes ville det være for de der nazister, at voldtage – hvordan, ‘hvad sker der hvis man voldtager en feminist’-spor. Det kan jeg huske ja, og det synes jeg egentligt var ret ubehageligt.

(Kommentar af ‘Fritz’ om Zenia Stampe; Uriasposten, 29. januar 2014)

Kommentaren fra ‘Michael S.’, gav i øvrigt flere negative reaktioner fra andre Urias-læsere.

“Nu har vi jo ytringsfrihed, men dine kommentarer overskrider ihvertfald min grænse for anstændighed. Du er plat ud over alle grænser.” (‘Luffe’)

“Michael S. burde skamme sig over sig selv. Det er jo mennesker han omtaler på den måde.” (‘Ole’)

“Jeg må nok tilstå at din kommentar 15 var rimeligt styg. Den hørte vel nærmest hjemme i Rapports små grå.” (‘Mackety (islamofob)’)

(Michael Jeppesens kilde til person der har chikaneret Johanne Schmidt-Nielsen; Per19gryn)

Med en enkelt undtagelse, var samtlige ofre i de tre udsendelser politikere, meningsdannere og samfundsforskere til venstre for midten. Noget misvisende, når nu modbydelige kommentarer findes på begge sider af det politiske spektrum, og på mange måder siger mere om mennneskets natur end de politiske fløje.

I sin graven efter ophavet til grove og truende Facebook-kommentarer rettet mod Johanne Schmidt-Nielsen havde Jeppesen googlet Per19gryn-bloggen for at få viden om (højreorienterede) ‘Martin’. Bloggen skrives af den tidligere Enhedslisten-kandidat fra Sønderborg, Per Jensen. Faste læsere vil huske ham for en kommentar han skrev, et par dage efter jeg blev banket ned med flasker af repræsentanter for den organisation Johanne Schmidt-Nielsens venstrehånd ledede for år tilbage.

“Når man gentagne gange spytter efter andre, som Kim Møller gør på www.uriasposten.net , så må man regne med et vandfald som gengældelse!… Jeg personligt ville ikke have nogen skrupler ved at gøre en fysisk ende på Kim Møllers klynkeri for bestandigt… Men aktiv dødshjælp er desværre jo forbudt i Danmark… hvad andre gør ved ham, er klart deres sag, Jeg formulerer kun mine tanker om en person, der ikke kan tolere mosten, som han selv gylper op… han [må] regne med en respirator engang i fremtiden, og der skal jeg, og kun jeg og ingen andre, ikke være den, som styrer strømforsyningen til respiratoren… Der vil jeg nemlig hellere opsige min stilling end at redde hans liv!” (Per Jensen, 8. februar 2010)



15. december 2014

Al-Azhar vil ikke undsige Islamisk Stat: Det store islamiske fyrtårn med opinionsdannende betydning…

“Måske har det slet ikke noget med religion at gøre, men bare en galnings værk.”, noterer en Pia Monrad Jensen på Facebook om Sheikh Man Haron Monis, og uanset hvad der sker, så starter debatten ved nul hver evig eneste gang. ‘Sikkerhedsekspert’ Niels Brinch var helt surrealistisk på TV2 News, hvor han blandt andet pointerede, at når nu 40 islamiske organisationer havde taget afstand fra gidseltageren, så havde han jo intet med Islam at gøre.

Herunder en lille spids pointe fra Jihadwatch. Det gør ingen videre forskel, for i den brede offentlighed handler det meste om følelser – Al Azhar refuses to denounce the Islamic State as ‘un-Islamic’.

“For all its talk about ‘combatting radicalism,’ Al Azhar University—perhaps Sunni Islam’s most authoritative voice—will not even denounce the Islamic State as ‘un-Islamic.’

When pressed on it, an Al Azhar spokesman, Abbas Showman, recently said: ‘As an official entity, Al Azhar has never in all its history proclaimed anyone or any organization as un-Islamic … . being occupied by this question will not lead to anything,’ because ‘Al Azhar will not judge ISIS or its Islam as un-Islamic, for it is not its right, neither concerning ISIS or anyone else.’

But, as one human rights advocate in Egypt was quick to quip: ‘What, didn’t the ulema and sheikhs of Al Azhar denounce as un-Islamic Naguib Mahfouz and Farag Foda and others from among the intellectuals and writers whose activities were stopped and some of whom were assassinated due to Al Azhar’s position?'”

(Berlingske, 21. februar 2014: Al Azhar Universitet – det store islamiske fyrtårn)

“Al-Azhar udgiver månedligt et teologisk, juridisk og kulturelt tidsskrift, der har stor opinionsdannende betydning i den islamiske verden.” (Gyldendals åbne encyklopædi, 2014)

“Al-Azhar University… chief centre of Islamic and Arabic learning in the world” (Encyclopædia Britannica, 2014)

“Tre tekster om al-Azhar, der i sig selv er en treenighed, sådan som Jacob Skovgaard-Petersen citerer fra et mundheld: ‘moské og universitet og velgørende selskab’.” (Politiken, anmeldelse af Al-Azhar af Jakob Skovgaard-Petersen mfl., 2007)



10. december 2014

Ph.d. Louise L. Liebmann: Æresvold er ikke kulturelt betinget , Al vold finder jo sted ‘i et kulturelt rum”

Ph.d. Louise Lund Liebmann har som religionshistoriker specialiseret sig i Islam, men med en fortid i Ungdommmens Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke at det selvfølgelig svært at acceptere, at 91 procent af klodens æresdrab begås af folk der tilfældigvis er muslimer. Bemærk floskerne der skal sløre mønsteret. Fra Kristeligt Dagblad – Mohammed slår på grund af ære, mens Jens er voldelig.

“Det er upræcist, når voldsramte etniske kvinder betegnes som æresofre, for volden har mange lighedspunkter med den vold, der udøves mod danske kvinder, konkluderer ny ph.d.-afhandling

Når Jens slår sin kone, forklares den voldelige handling ofte med, at Jens er psykisk syg, misbruger eller traumatiseret. Når Mohammed tæver sin kone, er forklaringen typisk, at overgrebet er et udslag af kvindeundertrykkende æresbegreber i indvandrermiljøer.

Og den automatreaktion er ifølge en ny ph.d.-afhandling problematisk, fordi vold i indvandrerfamilier kan have lige så mange forskellige årsager som vold i danske familier.

‘Når minoritetskvinder bliver udsat for vold fra deres ægtefæller, bruger medier og myndigheder æresbegreber og minoritetskultur som forklaring på volden. Men kultur og ære bliver ikke brugt som forklaring, når de beskriver den vold, som etnisk danske kvinder ofte oplever, selvom al vold jo finder sted i et kulturelt rum. Her handler det om, at manden er jaloux eller misbruger. Det er en underliggende præmis, at dansk kultur i hvert fald ikke har noget med volden at gøre,’ siger ph.d. Louise Lund Liebmann, der i sidste uge forsvarede den første danske ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om æresrelateret vold. …

Kultur er en meget belejlig og nem forklaringsmodel, men den er også ret problematisk. Den forklaring tager ikke højde for, at volden i mange konkrete sager lige så godt kan handle om sociale og psykologiske faktorer,’ siger Louise Lund Liebmann.

… bagsiden af den øgede opmærksomhed har været, at æresvold bruges som den vigtigste forklaringsmodel, når det gælder vold mod etniske minoritetskvinder. Derimod forsvinder kulturbegrebet fuldstændigt, når det gælder vold mod danske kvinder, selvom al vold er betinget af sociale og kulturelle strukturer. Spørgsmålet er da også, om der ikke også er et element af æreskænkelse i de danske såkaldte jalousidrab. Ved at bruge begrebet æresrelateret vold siger man også, at det er en vold, som det danske samfund ikke har ansvar for. Men så enkelt er det ikke,’ siger Louise Lund Liebmann.

Hendes afhandling viser, at fortællingen om æresvold som et kulturelt fænomen i et vist omfang forplanter sig til kvinderne selv.

‘Noget af det, der slog mig, var, at flere af de kvinder, jeg interviewede, forsøgte at få deres historie til at passe ind i den kulturfortælling, de ser og hører i medier og fra systemet. Den dominerende fortælling om æresvold er så stærk, at de kan have svært ved at se andre årsager til deres situation. Men da jeg havde talt med kvinderne i længere tid…,’ fortæller Louise Lund Liebmann, der mener, at disse oplysninger gør det vanskeligt kun at forklare volden som et udslag af ære. …

Det er meget underbelyst, at vold også handler om klasse. …,’ siger Louise Lund Liebmann.”

(Louise Lund Liebmann, fagredaktør på Religion.dk)


NGO’ere: Midlertidlige opholdstilladelser til afviste velfærdsflygtninge (u/18) skader deres integration…

Når asylansøgere sendes på hotel, bekymrer konservative borgmestre sig mere om integrationen end om udgifterne. Det kan derfor ikke undre, at sociologkorpset i og omkring Røde Kors og Red Barnet, synes det er problematisk i forhold til integrationen, at afviste velfærdsflygtninge under 18 år blot får midlertidigt ophold. Uvisheden om hvad der sker når de bliver 18 år, gør det svært for dem at integrere sig. Fra seneste udgave af Kommunen – Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold (kræver login).

“Hoteller og konferencecentre er i år blevet taget i brug for at huse de mange børn og unge, som er kommet alene til Danmark for at søge asyl. Røde Kors, som modtager alle asylansøgere, har i årets første 48 uger registreret 783 uledssagede asylansøgere under 18 – børn og unge, som hverken har forældre eller anden familie i Danmark. Det er det højeste antal i alle de år, hvor Røde Kors har ført statistik på området.

Generelt steg antallet af asylansøgere markant i 2014. Børnenes grund til at flygte er ofte de samme som de voksnes, og konflikten i Syrien forklarer en stor del af stigningen. Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen var syrerne den største gruppe blandt de uledsagede mindreårige asylansøgere.

Når børn flygter alene, kan det skyldes, at e er blevet adskilt fra deres familie under en konflikt. Eksperter fortæller også om eksempler på børn, som bliver sendt afsted på flugt af deres familier i håb om, at barnet kan få opholdstilladelse og forældrene bagefter kan følge med.

Den nuværende stigning i antallet af børn, som kommer alene til landet fra Marokko, kan også være en følge af finanskrisen, vurderer Inger Neufeldt.

– Mange nordafrikanske børn er kommet til Spanien og andre sydeuropæiske lande. De har opholdt sig der, boet på gaden og haft ufaglærte job. Mit indtryk er, at krisen har fået dem til at søge til Nordeuropa, fordi der ikke var flere job tilbage, siger Inger Neufeldt.

(Kommunen 2014/30, s. 10-11: Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold)/p>

Asylansøgere under 18 har nogle særlige rettigheder. Hvis de får afslag på asyl, er staten alligevel forpligtet til at finde en varig løsning, og derfor får nogle børn, som ikke opholder betingelserne for asyl, opholdstilladelse i Danmark efter en særlig børneparagraf. Tidligere var den slags tilladelser som udgangspunkt permanente,, men i 2011 blev reglerne lavet om, så opholdstilladelserne kun gælder, til børnene fylder 18 år.

De midlertidige opholdstilladelser er et problem, mener Red Barnet, som ønsker, at reglerne fra 2011 bliver ændret. Børn, der ikke ved, hvad der kommer til at ske med dem, når de fylder 18, har svært ved at udvikle sig og trives. …

– Det er svært at være fagfolk i forhold til de børn, for det er svært at vide, hvad man skal vejlede dem om. Skal de blive i Danmark eller sendes til Afghanistan? Og hvordan ser socialsystemet ud i Afghanistan om fem år? siger Inger Neufeldt.

Mange af de uledsagede børn kan alligevel ikke sendes hjem, efter de bliver 18. I mellemtiden har uvisheden om fremtiden gjort det svært for de unge at integrere sig…

For børn og unge, som i en periode lever med den type usikkerhed, bliver det sværere at blive gode, stabile samfundsborgere. De bliver rastløse og skrøbelige mennesker, siger Kathrine Vitus.”



5. december 2014

Samfundsforsker Johannes Andersen: “Jeg mener det der med det danske, det er slemt opreklameret.”

Netværket på P1 debatterede i går danskhed under overskriften ‘Stegt flæsk og sammenhængskraft’. I introduktionen fortælles det, at Danmark er et land der er hårdt ramt af ‘ulighed og klasseskel’, og der gik da heller ikke mere end to-tre minutter før den samfundsforskende eks-kommunist Johannes Andersen undsagde danske værdier.

Lene Juul, P1-vært: Johannes, kan vi skabe øget fællesskab ved at diskutere danskhed og danske værdier?

Johannes Andersen, samfundsforsker: Ja, det kan vi godt. Men så er det, det første ord der er det interessante. Nemlig det at diskutere. Det er strengt taget ligegyldigt, hvad vi diskuterer. Men det at diskutere og være uenig, det er en vigtig kilde til fællesskab. Og der kan man så sige, at vi har, i hvert fald i Danmark en lang tradition for, at når vi diskuterer så har vi også en vis form for blik for at vi skal nå et fælles mål. Eller vi skal nå en beslutning, eller vi skal videre. Derfor så er vi gode til at diskutere, men det er at diskutere danske værdier, det er ikke det der gør det. Jeg mener det der med det danske, det er slemt opreklameret. (der fnises i baggrunden)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Forårsvalg i Sverige, da Sverigedemokraterna trådte i karakter – Forskning: SD-vælgere er ekstremister

Der er kun i Sverige, en regeringsleder kan kalde politiske modstandere for racister, og herefter klandre dem for at ikke at støtte ham politisk. Der kommer valg til foråret, og det er godt for Sverigedemokraterna, og hermed godt for svenskerne. Hvis de seks anti-nationale partier ikke vil spille spillet, skal de selvfølgelig heller ikke bestemme reglerne. Det næste bliver vel af Stefan Löfven henviser til forskning foretaget af et par fantaster på ‘Institut for Analytisk Sociologi’. Fra Dagens Nyheter – ‘Det är främlingsfientlighet som utmärker SD:s väljare’.

“Ett viktigt tema i diskussionerna efter riksdagsvalet har gällt vad den kraftiga ökningen av stödet för Sverigedemokraterna (SD) beror på och hur de etablerade partierna ska förhålla sig till detta. Debattörer och politiker har betonat att den kraftiga ökningen av stödet för SD inte kan förklaras genom invandrarfientliga attityder, utan snarare beror på missnöje med de etablerade partierna. …

Det finns dock inget empiriskt stöd för dessa teser om SD:s normalisering. … Frågan om SD:s sanna natur har satts på sin spets eftersom SD nu utnyttjar sin vågmästarställning för att tvinga de etablerade partierna att närma sig dem politiskt. Trots sin extrema och ensidiga fokusering på invandringsrelaterade frågor bedyrar SD ledningen att de främlingsfientliga uttalanden som vi hört från många SD politiker är olyckliga uttalanden som inte är representativa för partiet och dess väljare. Men stämmer detta verkligen? …

Vi har just avslutat en sådan studie och rapporten publiceras i morgon. Med stöd från svenska och europeiska forskningsråd driver Institutet för Analytisk Sociologi (IAS) vid Linköpings universitet ett omfattande och långsiktigt projekt som studerar orsakerna till och konsekvenserna av den ökande segregationen i det svenska samhället. …

Såsom framgår av det övre diagrammet nedan är SD-väljarna en påtagligt avvikande grupp i det svenska samhället. I jämförelse med övriga partiers väljare framstår SD-väljarna som extrema i sin intolerans och främlingsfientlighet.

Inför riksdagsvalet 2014 uppmanade Carl Bildt alla ‘anständiga medborgare’ att inte lägga sin röst på SD och de resultat som redovisats här understryker riktigheten i den uppmaningen. I den situation som Sverige nu befinner sig i förefaller det angeläget att göra en motsvarande uppmaning till alla ‘anständiga politiska partier’ att i samverkan stå upp för sina demokratiska ideal och att inte låta ett extremistiskt parti som SD styra den politiska dagordningen.

Oploadet Kl. 07:41 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


3. december 2014

Muslimer topper kriminalitetsindeks: Misvisende at tale om ‘ikke-vestlige indvandrere’ som gruppe

Man kan vanskeligt adskille kultur og religion, og problemet er tydeligvis begge dele. Det er banalt, og egentligt et sygdomstegn at vi stadig i 2014 skal bruge tid på at diskutere hvorvidt Islam er problemet. Fra Altinget – Højere kriminalitetsrate hos muslimske grupper.

“Med kriminalitetsrater på under det halve af etniske danskeres, kan man ikke ligefrem beskylde kinesere, indere og filippinere for at fylde op i danske fængsler. Derimod er kriminaliteten foruroligende høj blandt en række andre indvandrergrupper. Og den ser ikke ud til at falde. Tværtimod er de samme grupper i toppen af kriminalitetsindekset år efter år.

Det er konklusionen, efter Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde en række opsigtsvækkende tal i publikationen ‘Indvandrere i Danmark’. De knastørre tal understreger, at det er helt uden mening at komme ‘ikke-vestlige indvandrere’ i én stor kasse. For mens nogle grupper klarer sig fremragende i skolen og holder sig fri af kriminalitet, ser det langt mere dystert blandt andre grupper.

Østeuropæerne som polakker og rumænere har en mindre kriminalitetsrate end danskere, men her skal man være opmærksom på, at statistikken kun omhandler fastboende i Danmark. De sager, der har været om tilrejsende østbander, tæller ikke med her.

Danmarks Statistik har renset deres kriminalitetsindeks for de såkaldte socioøkonomiske faktorer. Der er ligeledes korrigeret for alderssammensætning, fordi der normalt vil være en større kriminalitet i populationer med mange unge. Tallene er altså umiddelbart sammenlignelige.

Alligevel begår libanesere i gennemsnit næsten tre gange så meget kriminalitet som vietnamesere. Begge grupper indeholder flygtninge. Libanesere ligger på indeks 308, hvis man renser for alder. Renser man også for socioøkonomisk status er kriminalitetsraten 254…

Blandt de ni etniske grupper med den højeste kriminalitetsrate er de otte muslimske. Eks-jugoslaverne er den eneste ikke-muslimske gruppe, der er med i toppen.

[...]

Libaneserne – der oftest er statsløse palæstinensiske flygtninge – har toppet kriminalitetsstatistikkerne i mange år. Men det er der særlige grunde til, mener den jurastuderende debattør Tarek Hussein…

‘Jeg tror ikke, placeringen på kriminalitetsstatistikken har noget med islam at gøre. Men man kan ikke komme uden om, at kulturerne i Mellemøsten er gået fuldstændig i stå de sidste 150 år,’ siger Tarek Hussein.

Kultursociolog Mehmet Ümit Necef fra SDU er en de førende eksperter i indvandrerforskning, og var for et par år siden medforfatter til bogen Er danskerne racister?. Han beklager, at debatten er så tabuiseret, at man ‘risikerer at blive slagtet,’ hvis man siger, at forskellene de etniske grupper imellem har kulturelle årsager:

‘Der er rigtig mange forskere, der har travlt med at benægte, at kriminalitet har noget med kultur at gøre. Det er problematisk,’ siger Mehmet Necef og tilføjer:

‘Jeg kan omvendt heller ikke dokumentere, at der er en kulturel forklaring. Men der er en del, der tyder på, at kulturen i hvert fald spiller ind. F.eks. er vold langt mere udbredt i Mellemøsten, og det kan være med til at forklare, hvorfor etniske grupper fra Mellemøsten begår mere vold end danskere. Nogle ser vold som et legitimt kommunikationsmiddel.‘ …

‘Jeg er også sikker på, at det noget med kulturen at gøre, når nogle etniske grupper er overrepræsenteret i voldtægtsstatistikken. Det hænger sammen med med kvindeopfattelsen og synet på førægteskabelig sex.'”

Oploadet Kl. 05:46 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


29. november 2014

Div. sociologer om nationalret: “Det nationale spiller ikke en væsentlig rolle for vores identitet i dag…”

Det faldt flere for brystet, at fødevareminister Dan Jørgensen gav danskernes mulighed for at vælge en nationalret, danskerne faktisk kunne relatere sig til. Berlingske citerer tre forskere, hvis vision om en multikulturel danskhed ekskluderer danskerne. Fra Berlingske – Der findes ikke en dansk nationalret.

“… uanset hvilken af de otte mulige måltids-kandidater der torsdag bliver kåret som nationalret, vil størsteparten af os være udenfor. Og mad er tæt knyttet til identitet og følelser, så nogle af os vil formentlig blive vrede eller skuffede.

‘Maden er en del af vores identitet, og der knytter sig et ‘vi’ til identiteten. Det er omklamrende, når nogen taler om et ‘vi’, som man ikke føler sig en del af. At nogen skal gå ud og sige, at det her er den rigtige måde at være på. At sådan spiser man i Danmark. Det er provokerende, hvis man ikke kan genkende sig selv i det,’ forklarer Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet.

Allerede ved udvalget af de oprindelige 24 kandidater til nationalret blev der talt om eksklusion, blandt andet af dem der ikke spiser svinekød. Vegetarer er heller ikke tilgodeset i finalerunden, selv om deres madvaner kan være en meget væsentlig del af deres identitet. Men opgaven er også grundlæggende umulig. Ingen enkelt ret kan udtrykke hele nationens identitet, siger madforskerne.

‘Hvis man blev enige om en hel menu, en slags måltids-kanon, kunne det måske være dækkende for dansk madkultur. Men uanset hvilken enkelt ret man vælger, vil jeg forvente, at den udelukker et flertal af danskerne. Det nationale spiller ikke en væsentlig rolle for vores identitet i dag, og der er mange holdninger til, hvad rigtig mad og god mad er, ud fra forskellige værdisæt,’ siger sociolog Katherine O’Doherty Jensen, der er lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

(Danske svinehunde spiser ikke halal – venstrefløjens overdrev kommenterer; Foto: Facebook)

‘Det er en helt speciel forståelse af danskheden, som ligger i det katalog, der er udvalgt. Man har valgt noget, der er autentisk og traditionelt for en del af befolkningen, men…,’ siger madhistoriker Tenna Jensen, postdoc ved Gruppen for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet. …

‘… I dag kan alle i grove træk købe den mad, de har lyst til, og det har givet en enorm mangfoldighed. Samtidig er maden med til at etablere et gruppetilhørsforhold, og for nogle grupper spiller maden en meget vigtig rolle for selvforståelsen, Så i stedet for at skabe debat om måltidet ved at reducere det til én nationalret, kunne en bedre strategi have været at brede ud, at mangfoldiggøre måltidsideen,” siger Tenna Jensen.”



27. november 2014

Hans Hauge anmelder bog om klassekamp anno 2014: “Bogen er indvandrerkritisk uden at sige det.”

De revolutionære sidder stadig i magtfulde stillinger, og det er kun få timer siden jeg læste en byhistorisk kommentar af professor Ellen Marie Braae, der kommenterede det hun betegnede som “de nye neoliberale havnebyggerier” i Århus. En hurtig googling bekræfter, at hun tilhører et segment, der foragter socialdemokraternes tredje vej, og dem der taler om indvandring som et problem. Revolutionen kræver oprørte masser, og hvis danskerne ikke gider, så må underklassen importeres.

Kronik af Hans Hauge i Berlingske – Underklassen har skiftet farve (21. november 2014).

“I den store verden falder uligheden, men i Danmark stiger den, og sociale klasser legemliggør uligheden. Det påvises i en ny bog, Klassekamp fra oven (Gyldendal), der insisterer på, at der findes fem sociale klasser i dagens Danmark. Forfatterne ved, at synspunktet vil blive opfattet som ‘gammeldags’, men de fastholder det. De vil vise, at der hersker fejlagtige billeder af Danmark, og de vil selv male et sandt. Et af de fejlagtige er ‘middelklassebilledet’, der går ud på, at 90 pct. af danskerne tilhører middelklassen. Siden 1950erne har man talt om borgerliggørelsen (‘embourgeoisement’) af arbejderklassen. Det indgår ikke i forfatternes analyse. Hvis man dvæler lidt ved billedet med 90 pct., der tilhører middelklassen og 10 pct. underklassen, kan vi ændre billedet ved ganske enkelt at fjerne metaforen ‘klasse’. Et andet danmarksbillede toner da frem. 90 pct. er etniske danskere, 10 pct. er muslimer. Det er måske et sandere billede, og det er reelt det, der gemmer sig bag bogens fem klasser. Bogen er indvandrerkritisk uden at sige det.

Forfatterne går ud fra, at jo mere lige et samfund er, desto bedre er det. … Men hvad omfatter så et samfund for dem? Det kan næsten kun være en nationalstat, selvom de slet ikke nævner det. De bedriver, hvad der kaldes metodologisk nationalisme. Det er jo ikke EU eller verden, de skriver om, men Danmark.

Danmark er ifølge deres analyse blevet et endnu mere klassedelt samfund, end det var før i tiden. De antager endvidere, at en klassekamp er i gang mellem danskerne. Der findes endvidere i klassesamfundet Danmark en samfundsmodel, der kaldes den danske, og den er under pres. Modellen er det specifikt nationale, mens klasser er internationale. …

Bogen er præget af en apokalyptisk tone. Den siger, at den bruger samme ‘fortælleteknik’, som den amerikanske sociolog Robert Putnam. Den har analyser kombineret med små fortællinger om enkeltpersoner. Den fastsætter først en mere eller mindre ideal fortid, der kaldes ‘den gode cirkel’, og den beskriver derefter et fald, der er forårsaget af ydre pres, kaldet ‘krisen’.

[...]

I den klassiske marxisme var der tre klasser, og kampen mellem dem ville føre til det klasseløse samfund. Først fik borgerskabet adelen fjernet, og derefter var det arbejderklassens mål at få borgerskabet udryddet. Der ville være tre revolutioner: den borgerlige, den proletariske og den permanente revolution. Men det er jo ikke den måde at opfatte klassesamfundet på, som de vil tilbage til. Lars Olsen og hans medforfattere har helt fjernet det historiefilosofiske fra deres klasseanalyse. …

Men hvorfor skelner de mellem underklasse og arbejderklasse? Det skyldes, som de siger lidt forsigtigt, at underklassen ‘har skiftet farve’ (s. 113). Indvandringen har skabt en ny underklasse og dermed en ny ulighed. Med andre ord kunne indvandringen være den egentlige forklaring på den ny ulighed og ikke så meget ‘krisen’. Underklassen er stor. I Aarhus er underklassen 20 procent – i Gjellerup er vi oppe på 56 procent.

Hvem er det, der har ødelagt ‘den gode cirkel’, som de kalder fortidens Danmark med stærk social sammenhængskraft? Og hvad er den gode cirkel? Jeg kan ikke se andet, end at det er indvandringen af især muslimer, der udgør presset, men forfatterne vil ikke sige det. I stedet står der: ‘men disse år ændrer Danmark. Den gode cirkel er under pres i hovedstaden og på Sjælland; i det meste af Jylland er den stadig intakt (153).’

Sådan noget som ‘disse år’ kan jo ikke ændre Danmark, men det kan masser af indvandrere og asylansøgere. Og hvad er den gode cirkel, der presses? Det er den klassiske nationalstat med et forestillet, politisk fællesskab. Bogen er derfor dybest set et forsvar for nationalstaten og en advarsel mod indvandring. Danmark har importeret en ny underklasse og dermed ønsket mere ulighed.

Husk det: underklassen har skiftet farve.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper