26. september 2016

Konservative Søren Hviid Pedersen vil bevare ‘velfærdsstaten’, og have indført ‘en form for borgerløn’

I en tid hvor langt de fleste danskere ikke kan tænke udenfor boksen, er der sikkert god ræson i at indtænke socialistiske dogmer. Søren Hviid Pedersen socialkonservatisme gør dog efter mine mening vold mod sund fornuft-konservatisme, ikke mindst i forhold til ‘borgerløn’ – Konservativ kombi af blå og røde værdier.

“Donald Trump, den republikanske præsidentkandidat, har bekendtgjort, at han vil forsøge at straffe de virksomheder, som outsourcer, med økonomiske sanktioner. Om dette er realistisk er nok tvivlsomt. Men det signalerer en ny politisk platform. En konservativ populistisk platform, der i sin grundsubstans kombinerer konservative værdier med en socialistisk forståelse af økonomien.

Der er en grundlæggende sandhed i denne form for konservativ populisme. Den sandhed er, at hvis et samfund skal kunne fungere og besidde en høj grad af sammenhængskraft, så fordrer det en omfordeling af værdier i et samfund. … Hvis store segmenter, eller grupper af mennesker, føler sig uden for eller marginaliseret grundet fattigdom, arbejdsløshed, sygdom etc., så er det svært at opretholde et velfungerende og sundt samfund. Et af midlerne til at skabe samhørighed og tillid er at sikre ganske almindelige borgere en solid levestandard og social sikkerhed. …

Den økonomiske globalisering, og den tiltagende automatisering af næsten alle arbejdsfunktioner, burde inspirere os til at tænke nyt. Dette gælder også for borgerlige mennesker. … For det første skal vi bibeholde en form for velfærdsstat, der sikrer borgere, som ikke kan klare sig selv, en rimelig og menneskeværdig levestandard. Herved skabes en ro og tryghed for de mennesker, der af en eller anden grund er kastet ud i situationer, som de ikke selv kan håndtere. For det andet bør man acceptere, at der i en ikke for fjern fremtid vil være mange mennesker, som aldrig vil kunne oppebære almindelig løn og produktivitet. Her må man acceptere, at vi indfører en form for borgerløn, således at disse mennesker kan få en dagligdag uden at blive jaget rundt og deltage i evindelige kurser, kursusforløb, beskæftigelsesforløb etc. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi en situation, hvor mange mister, ikke bare et personligt fodfæste, men også mister deres rodfæste og loyalitet over for samfundet. Hermed har vi opskriften på et ustabilt samfund…”

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


21. september 2016

Kortlægning af Politiken i samarbejde med DR: Jihadister er “… produkter af det danske samfund”

Humlen er i detaljen, for når Koran-tro muslimer typisk lever i islamiserede ghettoer skarpt afskåret fra danskheden, så er de naturligvis ikke et produkt af det danske samfund. Tværtimod. De fravalgte Danmark til fordel for deres islamiske identitet, og jihad er i al sin enkelthed anvendt Islam. Storladent Islam-apologi i Politiken – Syrienskrigere er storbydanskere med kriminel fortid.

“De er mestendels unge mænd, produkter af det danske samfund, bosat i og omkring København og Aarhus, og så har mange en fortid i det kriminelle miljø. Sådan lyder hovedlinjerne i en stor kortlægning af de danske syrienskrigere, som Politiken har lavet i samarbejde med DR.

Debatten om radikalisering har i de senere år flydt sammen med debatten om strømmen af flygtninge. Men ser man på de etniske minoritetsdanskere, som er rejst i krig, er de i langt overvejende grad født og opvokset i Danmark og altså hverken indvandret eller flygtet hertil.

Milan Obaidi har tidligere undersøgt, hvordan henholdsvis danskfødte og indvandrede muslimer i Danmark har reageret på eksempelvis Vestens krige i Mellemøsten. Den ‘kollektive vrede’, som Obaidi kalder det, viste sig overraskende nok at være størst blandt de muslimer, som var født i Danmark og slet ikke havde mærket krigen på egen krop.

Derfor er det heller ikke overraskende, at så mange syriensrejsende er produkter af det danske samfund, siger han.

(Jihadisten Ehsan Zarar, d. 2014, et produkt af Danmark; Collage: Syrienblog)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


16. september 2016

Prof. Ole Wæver afviser borgerkrig: Jeg ser ikke ‘en eskalerende konflikt eller noget, der bliver værre’

Vi har valget mellem “Underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig”, skrev Helmuth Nyborg forleden, og selvom Dansk Folkeparti kæmper for at sikre ‘hurtigere hjemsendelser’ og Nye Borgerlige kompromisløst vil forfølge samme dagsorden, så tror jeg ikke på ‘ærefuld repatriering’. Vi taler om flere hundrede tusinde mennesker, og det løb må siges at være kørt. Ethvert tiltag i den retning der strækker sig udover symbolpolitiske markeringer, vil blot kickstarte det tredje alternativ.

Den franske islamforsker Gilles Kepel mener ikke, at det handler om Islam mod Vesten, men om en kamp indenfor Islam, der qua masseindvandringen kan udvikle sig til borgerkrig i Vesten. Hermed er han på sin vis på linje med Huntington, der brugte begrebet ‘Gudernes hævn’ (La revanche de Dieu), fremhævede Islams unikke natur, og påpegede at islams demografi historisk har vist sige at give ‘blodige grænser’.

Professor Ole Wæver tilhører en akademisk elite, der betragter advarsler om borgerkrig, som selvforstærkende profeti. Enhver lægmand der forbinder punkterne, bliver således automatisk til problemets kerne. Wæver frygter ikke borgerkrig, men som man kan læse i et interview i Kristeligt Dagblad, så ser han heller ikke idemæssig underkastelse som et større problem. Fred for enhver pris, så at sige. Dar al-Salam er det arabiske begreb for et islamisk territorium, ‘Fredens Hus’. Hurra, vi kapitulerer…

Fra Kristeligt Dagblad – Professor: Islam kommer ikke til at ødelægge Vesten (ikke online).

“Men, fastslår han, konflikterne er stærkt overdrevne i den offentlige samtale: ‘Jeg synes selvfølgelig, det er tragisk, hvad der sker i Syrien, og hver gang der er et terrorangreb. Men jeg ser ikke en eskalerende konflikt eller noget, der bliver værre.

Jeg ser en mellemstor konflikt, som har toppet, men som også får en hård tur ned ad bakken.’ Ole Wæver sidder på en barstol ved et højt samtalebord på sit kontor på Center for Løsning af Internationale Konflikter (CRIC) på Københavns Universitet. …

‘… Lige nu ser vi jo, hvor nødtvunget USA lader sig trække ind i nogen som helst form for engagement i Syrien. Af den grund bliver det også stadig sværere for radikale islamistiske kræfter at have USA og dets allierede som fikspunkt for mobilisering og frustration i Mellemøsten.’ Men også andre faktorer gør, at hadets akse mellem vest og mellemøst langsomt forfalder.

Men hvad så med de afledte konflikter i vores egne samfund? Med frikadellegate, burkaforbud, kulturkampe – de skarpe fronter mellem ‘vestligt’ og ‘muslimsk’, der, igen, ultimativt, kan lede til radikalisering og terror? Heller ikke det aspekt holder Ole Wæver vågen om natten.

‘Socialpolitik’ svarer han og skiller med ét ord konflikterne milevidt fra civilisationssammenstød og -undergang.

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

‘Når man er i konflikthumør, er man meget lidt kompromisvillig. Men man kan være mere afslappet, når man ikke længere kan tegne billedet af, at de konkrete problemer er del af en verdenspolitisk konflikt… Så finder man løsningerne lokalt,’ mener Ole Wæver.

Når dét er sagt, er vestlige landes ‘idémæssige forhærdelse’ faktisk en årsag til reel bekymring. … Hvor effektivt er det for eksempel at anse religiøse aktører som mindre gyldige forhandlingsparter, når langt størstedelen af verdens befolkning er religiøs, spørger han retorisk.

Den måske dårlige nyhed er, at lande som Danmark kommer til at bøje sig mod dem, vi afviser i dag. …

Processen bliver både lang og modvillig, når tidligere magtfulde nationer – eller den dominerende gruppe i monokulturelle samfund – skal bøje deres holdninger mod andres: ‘Vi kommer til at bakke ind i nogle løsninger. Men jeg tror, at idéerne langsomt skrider,‘ siger Ole Wæver.”



14. september 2016

Helmuth Nyborg: Indvandringen skaber en lav iq-underklasse, der ikke kan forsørge sig selv

“Jeg er ikke højre-, men fremtidsorienteret amatørdemograf”, skriver Helmuth Nyborg, og går i rette med Søren Pind og de systemtro. Tabuet forsvinder ikke, men før tankerne trykkes, vil intet ske. Kronik af Helmuth Nyborg i Jyllands-Posten – Indvandringens konkrete risici.

“Lad os da et øjeblik være dødsens alvorlige og spørge kritikerne, hvordan de helt konkret vil løse følgende borgerkrigsfremmende problemer:

Om generelle og religiøse problemer dette:

Dansk iq er normalfordelt omkring 97 og har en spredning på 15. Ikkevestlig lav-iq 86. Indvandring sænker gennemsnittet, øger spredningen og øger generelt forskellen mellem rig og fattig.

Meisenberg-reglen siger, at gdp falder med 9 pct. for hvert faldende iq-point, og endvidere at den fulde effekt først ses årtier senere. Danmark har gennem de seneste 10 år lidt under afsvækket økonomisk udvikling. Markante grønthøsterbesparelser finder derfor sted i øjeblikket. Denne ouverture til et muligt nationalt socioøkonomisk kollaps skyldes bl.a. stigende udgifter til ikkevestlig lav-iq-indvandring.

Der er et omvendt forhold mellem iq og sociale patologirater. Lav-iq-indvandring betyder derfor bl.a. mere kriminalitet. Overordnet er kriminalitetsraterne faldende, men ikkevestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne.

Dansk retroanalyse antyder, at der vil være trekvart million ikkevestlige med iq under 90 i Danmark inden 2072. De kan kun bestride de simple job, der nu outsources eller automatiseres bort, og vil være fremtidens sociale tabere på permanent overførselsindkomst. …

Inden 30 år vil folkeskolen være domineret af ikkevestlige børn. Størstedelen vil forlade skolen uden en kvalificerende afgangseksamen. De vil ikke kunne forsørge sig selv i et højteknologisk samfund. … Antallet af elever, der forlader den rumlende folkeskole som funktionelle analfabeter, stiger eksponentielt. Børn har en forbløffende præcis idé om, hvem der er kloge og dumme i klassen. Folkeskolens inklusionspolitik konfronterer dagligt lav-iq-elever med nederlag. God pædagogik eller umenneskelig konfrontation?

[…]

Kritikernes mavesug, symbolpolitik, benægtelse, muslimsk FN-kritik af europæisk politik og de obligatoriske angreb på skinger retorik løser ingen af disse alvorlige problemer. Vore børn fortjener konkrete forslag til løsninger, fulgt op af effektive politiske handlinger.

Nu!”

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


13. september 2016

Milan Obaidi, radikaliseringsforsker: ‘Stramninger på udlændingeområdet’ kan radikalisere muslimer

Det er meget der radikaliserer muslimer, men åbne grænser kan tilsyneladende mindske problemet. Radikaliseringsforsker Milan Obaidi propaganderer, og finder naturligvis støtte fra tidligere PET-chef Jakob Scharf, DIIS’ Ann-Sophie Hemmingsen og selveste Hans Jørgen Bonnichsen. Fra Dagbladet Information – Udlændingestramninger kan medvirke til radikalisering.

Stramninger på udlændingeområdet kan opleves som uretfærdig forfølgelse af en primært muslimsk befolkningsgruppe. Derfor er stramninger anvendelige i militante islamisters propaganda om, at Vesten bekriger islam.

Ifølge radikaliseringsforsker Milan Obaidi, postdoc på universitetet i Uppsala, er smykkeloven, integrationsydelsen og udskydelse af retten til familiesammenføring eksempler på politiske tiltag, der kan opfattes som diskrimination.

‘Stramninger kan være godt propagandastof for ekstremistiske grupper i deres forsøg på at skabe opmærksomhed og sympati blandt moderate muslimer. Så den slags politiske tiltag kan gavne de grupper,’ siger Milan Obaidi.”



9. september 2016

Reprise: ‘Hvis Danmark?’

Lektor Bent Fausing begik tidligere på sommeren en lang ‘Analyse af Dansk Folkepartis kampagne Vores Danmark’ på Kommunikationsforum. Han omtalte succesfulde modkampagner, og stiller polemisk spørgsmålet: ‘Hvis Danmark?’. Her kan jeg passende gengive egen gennemgang af en århusiansk modkampagne, der omtales i artiklen. En kampagne baseret på en tyrkisk taxichauffør og hans familie.

(Birgit Bjerre på Facebook, 16. maj 2016)

“Tjekker man den krænkedes Facebook-profil, så kan man se, at han selv identificerer sig med Azerbaijan. Landet er det nærmeste man kommer en tyrkisk vasalstat, hvad også fremgår af flaget. Den grønne stribe symboliserer Islam.

Et besynderligt profil-foto for en mand der vil portrætteres som dansker, men det er faktisk værre end som så. Tjekker man hans væg, så finder man blandt diverse pro-tyrkiske opdateringer, også et foto af Muhsin Yazıcıoğlu. Han er tidligere leder af De Grå Ulve og ledede indtil sin død i 2009 natiionalistpartiet Büyük Birlik Partisi (BPP), der forener etno-nationalisme med Islam. Yazıcıoğlu sad i 1981 fængslet for kupforsøg, da en af gruppens medlemmer skød Pave Johannes Paul II.

Muhsin Yazıcıoğlu og De Grå Ulve er multikulturalismens national-islamiske modsætning. Her kan Dansk Folkeparti slet ikke være med.

Taxichaufførens kone der også er en del af Birgit Bjerres ‘Vores Danmark’, er helt på linje. Hendes profil-foto er en minaret (den blå moské) og det tyrkiske flag. Det forrige billede var ligeledes et foto af den blå moské i Istanbul, der i øvrigt er bygget på resterne af et byzantinsk palads, for at konsolidere Osmannerriget. Facebook-profilerne for den øvrige familier indikerer heller ikke ligefrem et dybtfølt ønske om at blive dansk – tværtimod. Det helt centrale er deres tyrkiske-islamiske arv, der fra første sultan & sura gør vold mod alt den kreative klasse forbinder med inkluderende danskhed.

[…]

Hvis man vil bekæmpe Dansk Folkepartis Danmark, så er det et kæmpe selvmål at lave modkampagner hvor den gennemsnitlige dansker er et lille mindretal. …Det samme kan siges til Birgit Bjerre. Den dag ‘Vores Danmark’ består af 70 procent tyrkere, så kan hun glemme alt om sin inkluderende danskhed. Ja, faktisk også om inkluderende tyrkiskhed.”



2. september 2016

Jalving om kulturmarxisten Rasmus Boserup, der ‘underkender tilstrømningens iboende konflikter’

Rasmus Alenius Boserup trak nazi-kortet mod højrefløjen i søndagens Jyllands-Posten, hvor han postulerede, at enhver tale om borgerkrig kan blive ‘en selvopfyldende profeti’. Folk der advarer mod konflikten, er ansvarlig for konflikten. Mikael Jalving sætter kulturmarxisten Rasmus Alenius Boserup på plads – Boserups pompøse naivitet.

“Det er næsten morsomt at se den yngre mellemøstforsker Rasmus Alenius Boserup (f.1975) med speciale i arabiske oprørsbevægelser blive castet af danske mainstreammedier som überekspert med privilegeret adkomst til at fælde den endelige dom i alle sager af betydning, herunder mulige scenarier for Europas udvikling. Senest bliver forskerens tvivlsomme sprogteori brugt i JP (28/8) til at godtgøre, at en ubestemt gruppe til højre puster til ilden og følgelig bør overlade scenen til dem til venstre, når det gælder udlændingespørgsmålet.

… Ligesom store dele af den europæiske venstrefløj og resterne af kultureliten afviser han, at Vesteuropa står foran betydelige sociale, økonomiske, politiske og kulturelle problemer på grund af den fortsatte tilstrømning af primært unge muslimske mænd fra Nordafrika og Mellemøsten. …

Det er alt sammen en overdrivelse, sådan må man forstå hr. Boserup, som underkender tilstrømningens iboende konflikter og til JP svarer, at ‘den eneste gruppe vi historisk har set gøre det i Vesteuropa, er europæerne selv, hvad enten det har været på baggrund af fjendebilledet skabt af folk fra højre- eller venstrefløjen eller noget helt tredie’. Til Politiken har han forklaret, at ‘borgerkrige er afhængige af, at meningsdannere, demagoger eller populister aktivt identificerer noget, der skal forsvares, og nogen, der truer dette’.

En stedse højere koncentration af muslimer og uuddannnede migranter udgør altså ingen trussel for vore sekulært-kristne samfund med en høj grad af professionalisering, ligestilling og økonomisk omfordeling. Ser vi bagud, så er det snarere europæerne og ‘populisterne’ selv, der er problemet.

Ingen kender fremtiden, men Rasmus Alenius Boserup må kende Mellemøstens, Nordafrikas og Sydspaniens historie dårligt. … De kristne kernelande i Mellemøsten og omkring Middelhavet mistede ikke magten og territoriet, fordi de talte grimt eller ‘demagogisk’ om erobrerne, men fordi de var for civiliserede.

Vi behøver på sin vis slet ikke at læse Koranen for at forstå islams indbyggede brutalitet og regeltyranni. Vi kan nøjes med at sætte os ind i den arabiske historie… Hvad morgendagen angår, føler hr. Boserup sig sikker på, at tilrejsende muslimer med varierende grader af islamiske normer, vaner og æresbegreber ikke udgør nogen trussel for Europas indre sikkerhed og orden i de kommende årtier. Det får være. Men forskeren må være så ærlig at erkende, at sporene skræmmer, og at det er et ganske nyt socialt, nationalt og postkolonialt eksperiment, som de vesteuropæiske lande er slået ind på. Et eksperiment, der ser ud til at tilspidses i årene fremover…”



30. august 2016

DR Nyheder lader historiker kommentere: For 100 år siden gik vi selv med ‘burkini’-lignende badetøj

Det er ikke hver dag DR Nyheder lader fagpersoner kommentere på DR.dk, og når det sker, så er der reel tale om et castet synspunkt. Historiker Ulla Tofte var hende der mente, at grænsekontrol var udtryk for selvtilstrækkelighed, og et symptom på vor ‘halvneurotiske skepsis overfor naboerne i syd’. Fra DR Nyheder – For 100 år siden gik danske kvinder også i ‘burkini’ på stranden.

“David Lisnard, Cannes borgmester, har begrundet forbuddet med, at burkinien er et brud på de franske regler om sekularisering – adskillelse af religion og stat – fordi badedragten betragtes som en muslimsk beklædning. … Men kigger vi godt 100 år tilbage i tiden, var de luksuriøse strande i Cannes og vores hjemlige kyster fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini. …

Datidens ‘burkini’ var både kulturelt og religiøst betinget. Det var ganske enkelt umuligt at skelne mellem tro og kultur i slutningen af 1800-tallet. De fleste europæiske samfund byggede i høj grad på en kristen tro og moral, der dikterede normerne, herunder også hvad det var passende for kvinder at vise sig i på stranden. …

Da kvinderne i begyndelsen af halvfjerdserne for alvor smed tøjet og begyndte at bade topløse – ja sågar nøgne – skete det i protest. Protest mod en mandsdomineret verden, protest mod et stereotypt skønhedsideal og protest mod en kapitalistisk modeindustri.

Opgøret mod badetøjet kom altså fra kvinderne selv og blev ikke dikteret af en (mandlig) borgmester. Det kan man jo tænke lidt over, næste gang man promenerer langs Vesterhavet eller på Croisetten i Cannes mellem bare bryster og burkinier…

(Laurits Tuxen, Sommerdag på Skagen Strand med figurer, 1907)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


29. august 2016

Fra London til en kvindemoské et sted i København: Kunsten at skabe fred og frihed på trods af Islam…

For et par uger siden berettede TV2 Online, at 30.000 muslimer demonstrerede i London mod vold og ekstremisme. En god historie, omend TV2 glemte at fortælle, at demonstrationen markerede Jalsa Salana, Ahmediyaernes højtid. En islamisk sekt der ikke anerkendes som værende muslimer af de fire store retsskoler, og grunden til at en del følgere lever eksileret i Vesten. De er moderate på trods af Islam, ikke på grund af. Folk som Islamisk Stat vil slå ihjel, støtter ikke Islamisk Stat. Så blev vi det klogere.

I Danmark har der lige været afholdt ‘Salaam Shalom – en festival for fred’, en jødisk-muslimsk fredsfestival. Det er ikke nemt at finde muslimer blandt deltagerne, der udover Waseem Hussain (Dansk Islamisk Center) mestendel består af ikke-troende meningsdannere. Herunder Özlem Cekic.

Der er i det hele taget langt mellem snapsene blandt herboende muslimer, og medie-Danmark må have det svært, når de nu kører Mariam Moskéen i stilling. Der er noget helt galt når en kønsopdelt moské ses som progressivt, og ingen af de to initiativtagere Sherin Khankan eller Saliha Marie Fetteh klarer cuttet, selvom de i demokratisk henseende er mindre problematiske end deres rettroende kritikere.

Moskéens adresse nævnes ikke i artiklen, og i sidste ende er det jo nok mest et mediestunt. Halvdelen af dem der mødte op var ikke-muslimer, fortæller DR Online, og setuppet minder lidt om Demokratiske Muslimer, der blev etableret under stor mediebevågenhed i 2005, og hurtigt blev en organisation for ikke-muslimske velmenere. Fra DR Online – Ny kvindemoske: Hver anden til fredagsbøn var ikke-muslim.

“Fredag eftermiddag slog Mariam Moskeen dørene op for nordens første fredagsbøn, der blev afholdt af en kvindelig imam kun for kvinder. Der var ifølge Sherin Khankan, imam og stifter af Mariam Moske, fuldt hus, da hun begyndte sin åbningstale til fredagens bøn i Danmarks første kvindemoske i København. Men ifølge den kvindelige imam var det overraskende, at godt halvdelen af de 60 kvinder, der var mødt op, ikke var muslimer.

– Det er første gang, jeg har oplevet at muslimer og ikke-muslimer bad side om side. Det var en meget speciel oplevelse, siger Sherin Khankan, der er religionssociolog og imam i Mariam Moske.”

(Saliha Marie Fetteh, Özlem Cekic og Sherin Khankan, et sted i København, 26. august 2016; Foto: FB)

Oploadet Kl. 11:39 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Kronikør vil have ‘mærkningsordning mod fremmedhadere’, skal bære ’synlige symboler’…

Politiken fortsætter med at tærske langholm på ‘Je suis Jalving’. Lørdag var det med ekspertudtalelser fra lektor i medievidenskab Per Jauert, og retorikprofessor Christian Kock. Begge mener Jalving har ekstreme holdninger, og hvor førstnævnte betegner programmets udgangspunkt som en trussel mod ‘den demokratiske funktion’ licensmedier bør have, så problematiserer sidstnævnte, at debatten foregik på præmisser, der skræmte modstandere væk.

Politiken & Co. er ved at miste grebet, som man kan læse ud af Søren Sommerglædes kronik i gårsdagens Fyens Stiftstidende – Hvem hader du? (ikke online)

“‘Man skal høre meget, før ørerne falder af,’ siger vi selvudråbt tolerante danskere til hinanden. … Det eksemplificeredes glimrende for nogen tid siden i Radio24Syv, hvor Thomas Telner, førtidspensionisten, der forsøgte at få Mohamad Al Jawerheri fyret i Bilka, er fuldstændig overbevist om, at vold er en del af muslimers genetik.

Efter at have hørt interviewet og debatten med ham tænkte jeg, at han og hans ligesindede egentlig har det nemt. De hader blot enhver brun medborger og kan dermed nemt undgå eller desværre også opsøge en konfrontation med disse. … Jeg kan derimod ikke undgå fremmedhadere som Thomas Telner. De er hvide.

Ligesom 25 procent af de stemmeberettigede maskerer de sig blandt os andre ved at påstå at være helt almindelige, jævne danskere. Du og jeg har derfor ikke mulighed for at undgå dem og deres nedrigheder. Vi kan sidde til den bedste familiefest, den hyggeliste aften i byen eller være på indkøb i vores yndlingssupermarked og pludselig skulle forholde os til dem.

Derfor ønsker jeg mig en mærkningsordning mod fremmedhadere. … Jeg synes, Odense skal gå forrest. … Vi skal indføre, at den der pakke med gratis billetter til Zoo, OB, Jernbanemuseet og alt muligt andet her i byen man får, når man flytter til Odense Kommune, kun kan opnås, hvis man forinden har udfyldt et sindelagskontrolskema på byens hjemmeside. Det skal naturligvis afdække, om man er fremmedhader og i så fald, hvilke grupper af fremmede man hader. Kald det grænsekontrol eller indfødsretsprøve, om du vil.

Herefter vil man få tilsendt en velkomstpakke med et antal symboler, man skal bære synligt, alt efter hvilke befolkningsgrupper man hader, arabere, østeuropæere, asiater osv. Hvis man hader alle andre end dem, der er danske statsborgere i fjerde generation, får man udleveret en særlig pink vest, som man skal iføre sig altid. …

Synes du, at mit forslag lyder som noget, man indførte i trediverne? Så har du helt ret.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper