31. juli 2015

“Det fremmer aldrig erkendelsen… på forhånd at opstille regler om, hvad man må og ikke må tale om.”

Jeg havde klappet i hænderne over Tina Magaards hårde svar til Jakob Skovgaard-Petersen, hvis ikke hun havde associeret islamistisk ideologi med ‘religiøs højreekstremisme’. Dansk islamforskning kunne have gjort en forskel, men har forlængst udspillet sin rolle. Med eller uden ph.d. Tina Magaard der havde følgende kommentar i sidste uges udgave af Weekendavisen – Vi skal turde tale om det (ikke online).

“Jakob Skovgaard-Petersen illustrerer i debatindlægget ‘Nazi-kortet hjælper os ikke’, hvilke metoder han bruger for at marginalisere dem, han ikke bryder sig om. Jakob Skovgaard-Petersens reaktion på min kronik afspejler en attitude, jeg tit har mødt i islamforskningsmiljøet, når jeg har spurgt, hvorfor man ikke må tale om islamistisk terrors relation til islams centrale dogmer, og hvorfor man ikke må påpege visse ligheder mellem islamistisk ideologi og fascistisk/nazistisk ideologi.

Jakob Skovgaard-Petersen kræver, ‘at vi gennemgående undlader at spille nazi-kortet’. Men hvis man ikke må tale om visse affiniteter mellem islamistisk og nazistisk ideologi, selv om man kan påvise dem punkt for punkt, så kortslutter man den debat, som er nødvendig for at udrede udfordringen fra islamismen.

Det fremmer aldrig erkendelsen og den nuancerede analyse på forhånd at opstille regler om, hvad man må og ikke må tale om. Lad mig for en sikkerheds skyld understrege, at dette ikke er et forsvar for de Konservatives valgkampagne. … Det bør interessere hele det politiske spektrum, specielt venstrefløjen, som har en lang historie for kritik af religiøs højreekstremisme.

Det andet problem med udsagnet ‘at spille nazikortet’ er spil-metaforen i sig selv. For dette er ikke et spil kort – det er blodig alvor. Islamismen udfordrer i dag grundlæggende friheder og rettigheder i Europa, både gennem politisk pres og gennem terror. Gennem de seneste år har terrorangreb og terrorforsøg tvunget os til at flytte milliarder af skatteydernes penge væk fra velfærden og over i terrorbekæmpelse-og forebyggelse.

Vi står altså med et anseeligt sikkerheds-og ressourceproblem, og det løser vi ikke ved at tabuisere dele af en nødvendig debat. …

Min pointe er, at islamister og nazister har komplimenteret hinanden for fælles værdier som jødehad, antimodernisme og voldsforherligelse – og at det er disse værdier, der udfordrer os i dag. …

Det hjælper heller ikke at prøve at ekskludere mig fra debatten, fordi jeg oprindeligt er cand. mag. i fransk og kunsthistorie. Det er normalt en selvfølge, at man benævner folk ved deres højeste titel, men det respekterer Jakob Skovgaard-Petersen ikke, når han titulerer mig ved min kandidatgrad i stedet for at nævne, at jeg har en ph.d. fra Sorbonne-Paris IV, med tre af fire ph.d.-kurser i politisk filosofi, og at jeg i den forbindelse netop beskæftigede mig med totalitarismer.”



30. juli 2015

Guide til journalister om modstand mod flerkultur (’97): “Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent..”

Når emner berører multikulturen som ide hersker der dobbelte standarder i medierne. Modstandere af masseindvandring er kontroversielle når de trækker vejret, tilhængere er først kontroversielle når de roder med brandbomber. Mosbjerg Folkefest ‘splitter paradiset’, som Politiken så smukt indrammede problematikken. Tilbage i 1997 udsendte den norske pendant til Dansk Journalistforbund en tjekliste for journalistisk arbejde i det flerkulturelle Norge. Tanker der herhjemme er dybt integrerede i den statsstøttede forening Ansvarlig presse.

Retningslinjerne er selvforklarende, og gør det nemt at forstå hvorfor mediernes dækning af islamkritiske markeringer altid præsenteres med kritikernes øjne, hvorimod artikler om venstrefløjens demonstrationer til forveksling ligner officielle pressemeddelelser. Tænk hvis de danske medier gik tæt på den kommende demonstration imod lukning af Irak-kommissionen. Flere end 7000 har tilkendegivet at de vil deltage i arrangementet, selvom talerrækken er spækket med 9/11-loonier, jødehadere og Schiller-institut-disciple. Niels Harrit på Saxofon…

Fra Norsk Journalistlag – Mangfold eller enfold? – Veiviser for journalistisk arbeid i det flerkulturelle Norge (1997).

“Vær bevisst i språkbruken. Forsøk å finne fram til ord og begreper som gir et korrekt og nyansert bilde av dagens Norge, og som ikke skaper unødige skiller mellom ulike grupper.

Unngå generaliseringer som kan bidra til å forsterke stereotype oppfatninger om innvandrere, flyktninger aller andre med ikke-norsk bakgrunn.

Legg vekt på å formidle mangfoldet i det norske samfunnet ved å trekke inn folk med innvandrerbakgrunn i vanlige saker.

Oppgi ikke en persons religion, kultur, geografiske eller etniske opprinnelse dersom det ikke er klart relevant for saken. Vær spesielt varsom med en slik angivelse i saker som omhandler kriminalitet.

Sjekk fakta og statistikk. Vær særlig forsiktig med tallmateriale som kan bidra til å forsterke negative holdninger til spesielle grupper.

Unnlat ikke å ta opp kritikkverdige forhold der innvandrere er involvert, men unngå å bidra til at hele grupper blir stemplet på grunnlag av enkeltpersoners handlinger.

Oppsøk aktivt kilder blant innvandrere, både i spesifikke innvandrersaker og i andre saker. Forsøk å etablere et kontaktnett blant innvandrere som kan gi større bredde i kildebruken.

Unngå nasjonalistisk retorikk i sportsjournalistikk som kan nøre opp under negative holdninger til folk fra andre land. Gi plass til den rolle utlendinger spiller i norsk idrettsliv.

Unngå ukritisk formidling av rasistiske ytringer. Sjekk informasjon og påstander som kommer fra rasistiske miljøer og innhent fakta og synspunkter som kan korrigere rasistisk propaganda.

Vær bevisst i dekningen av politiske utspill hvor det spilles på fremmedfrykt og fremmedfiendtlighet. Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent å nøre opp under konflikter mellom nordmenn og innvandrere.

Forsøk å formidle hvordan innvandrere opplever diskriminering, rasistiske og fremmedfiendtlige holdninger og hvordan det påvirker deres hverdag.”

(Norsk Journalistlag, 1997; Speisa.com)



27. juli 2015

Gunnar Viby Mogensen om behov for mere økonomisk omfordeling: Har ingen støtte i statistikken

Da fattigdom ikke eksisterer i Danmark, taler socialisterne om ‘relativ ulighed’, og gør så alt for at importere kommende bistandsklienter. Borgerlige ord om postuleret økonomisk ulighed af dr. phil. Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Den danske ulighed er stadig lille.

“Synspunkterne hos debattører fra den politiske venstrefløj bliver sjældent overhørt, bl.a. fordi synspunkterne næppe kan siges at blive undertrykt af redaktionerne på samfundets egne radio- og fjernsynskanaler. …

Det mindst problematiske mål for uligheden, Gini-koefficienten, lader tallet for fuld indkomstmæssig lighed efter betaling af skat være 0. Hvis man derimod havde fuld ulighed, altså en samling af al indkomst efter skat hos én person, ville man sætte koefficienten til 1. De højeste kendte Gini-koefficienter på omkring 0.65 finder man i den ikke-vestlige verden. For de fleste betydende vestlige lande ligger koefficienten nede mellem 0.25 og 0.40.

Fordelingsstatistikken viser, at argumenterne om den stigende ulighed i de vestlige lande er korrekt. USAs Gini-koefficient målt på indkomsterne efter skat er således gennem de seneste 30 år øget fra 0.34 til de nævnte 0.38 i dag, og tendensen er også tydelig i alle større europæiske lande. … Vi har også i Danmark i de senere år mærket tendensen til en vis stigning i uligheden. Statens og kommunernes omfordeling ved hjælp af vore internationalt set meget høje skatter og indkomstoverførsler havde fra 1960erne til midt i 1990erne kunnet presse den i forvejen lave grad af ulighed endnu længere ned, så Gini-koefficienten målt på indkomsterne efter skat faldt fra et niveau på omkring 0.35 til 0.20.

Men fra midt i 1990erne slog tendensen til stigning i Gini-koefficienten igennem også hos os, selv om stigningen har været relativt svag. Vores aktuelle Gini-koefficient, som centraladministrationen beregner den, på niveauet omkring 0.25, placerer os stadig som et af verdens mest lige lande.

Og vores præstation i retning af stor lighed for befolkningen er i realiteten endnu større, end disse tal viser. Den del af det offentliges indtægter, som går til uddannelser, sundhedssektoren, tilskud til medicin, plejehjem og tilskud til daginstitutionspasning, stiller jo hvad man kalder et individuelt offentligt forbrug til rådighed for os danskere. … Med indregning af den særdeles frie adgang til offentlig service falder vores i forvejen lave Gini-koefficient markant, nemlig fra de nævnte 0.25 til 0.19.

Indtrykket af en beskeden ulighed i Danmark understreges også af beregninger af Gini-koefficienten på fordelingen af vore indkomster ikke i et enkelt år, men over hele livet. … Gini-koefficienten beregnet på danskernes livsindkomster er derfor i disse år ikke de 0.25, som man finder ved en beregning på årsindkomsterne, men derimod kun 0.13. Denne lave grad af ulighed i livsindkomsterne er gennem de seneste tiår steget, men stigningen er, ligesom for fordelingen af årsindkomsterne, svag.

Så når vore politikere mødes igen efter sommerferien, kan de tage udgangspunkt i, at nok har alle vestlige lande oplevet en tendens til større forskelle i indkomsternes fordeling. Men lige netop Danmark har bevaret placeringen som et af de indkomstmæssigt mest lige samfund i verden.

Det udbredte billede af et påtrængende behov for at gøre vores fordeling mere lige har altså stærke holdninger bag sig, men ingen støtte i statistikken.”

Oploadet Kl. 23:10 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


26. juli 2015

Adam Wagner i ny bog: “Nationalfølelse var en kendsgerning for Middelalderens mennesker.”

Gerhardt Eriksen anmelder Adam Wagners seneste bog i Jyllands-Posten – Dansk i tusind år (kræver login).

“Nationalfølelsen? Den opstod i slutningen af 1700-tallet i følgeskab med Napoleonskrigene – det ved da enhver. Og i et udbredt standardværk som ‘Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie’ skal man da også helt frem til bind 11, før nationale rørelser på disse breddegrader introduceres. Det samme er tilfældet i andre, nyere historiske værker.

Midt i denne enighed dukker denne bog op, der fremsætter afvigende synspunkter, som efter en dels opfattelse hvilede sig i et støvet arkiv. Historikeren Adam Wagner tillader sig nemlig at hævde, at den nævnte opfattelse af nationalisme – eller nationalfølelse – skam allerede eksisterede i vort land længe før.

Det gør han med selve Saxo og andre historieskrivere fra Middelalderen ved hånden… Ud over at historieskriver Saxo hermed på sin bogs allerførste side får hyldet sin arbejdsgiver, ærkebispen (og politikeren) Absalon, kan man tillige i de citerede ord let komme til at tænke på den sprogbrug, en langt senere dansk statsminister, den nyligt så omtalte D. G. Monrad og hans nationalliberale fæller, brugte ved diverse lejligheder.

Sådan talte man i 1800-tallet under indflydelse af Treårskrigen 1848-1850, men altså også i 1200-tallet, fremhæver mag. art. Adam Wagner, der som afslutning på sin eksamen skrev en afhandling, som hermed bringes ud til offentligheden.

Og danskerne er netop hovedpersoner her, ledet af den daværende læsende overklasse. Saxo siger ‘vi’ om sine landsmænd, når ‘Dani’ slås mod vender og saksere, og gennem hele hans værk går et dansk nationalt fællesskab som en rød tråd med hyppig brug af ord som ‘natio’ og ‘patria’

… En næsten nutidig kollega som den engelske marxist Eric Hobsbawn – og andre efter ham – har hævdet, at det nationale er et moderne fænomen, og han antog uden at undersøge sagen nærmere, at det slet ikke var muligt at tænke nationalt før moderne tid.

Men er Saxos danskhed da bare en konstruktion? spørger Adam Wagner og svarer selv: ‘Jamen den danske nationalfølelse var den almindelige opfattelse, og hans syn deles af flere samtidige historikere.’ Nationalfølelse var en kendsgerning for Middelalderens mennesker.

(Adam Wagners historiske blog: Fra dunkle væld)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


24. juli 2015

“Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog… Hvorfor er det vigtigt?”

Når Orientering på P1 dedikerer en hel time til europæisk højreradikalisme forventer man automatisk det værste, men det kunne have været meget værre. Chris Holmsted Larsen fik modspil af Tom Carstensen, og det havde en afdæmpende effekt. Holmsted Larsen mente ikke at Danskernes Parti var demokratisk, da man jo også kunne ‘bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet’. Det kunne han have sagt om Enhedslisten.

Tom Carstensen pointerede blandt andet, at det slet ikke gav mening at samle modsatrettede ideologier under ‘højreradikalisme’-etiketten, og selv Holmsted Larsen var tilbøjelig til at give ham ret. P1-værten Marianne Skovlund var dog uenig, og mente eksempelvis ikke at det gjorde den store forskel om man kaldte Uriasposten for nazistisk eller nationalkonservativ. Jeg ser frem til den dag P1 bruger en time på venstreradikalisme, og diskuterer hvorvidt det er rimeligt at kalde Socialdemokratiet for stalinistisk.

Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1 – Tema: Højreradikale grupper i Europa.

Chris Holmsted Larsen, forsker: Det er vigtigt, at sige, at vi har ikke at gøre med en samlet højreekstrem bevægelse hverken i Danmark eller i Europa. Det er et kludetæppe af forskellige partier og grupper, som interagerer, som også har mange modsætninger i forhold til hinanden, både politisk og ideologisk.

Marianne Skovlund: Tom Carstensen, kan du sætte lidt flere ord på de der nationalkonservative.

Tom Carstensen, P1: Ja, i Danmark er det det her parti Dansk Samling, internationalt er det nogle andre partier. I Danmark er det meget et blogmiljø, der er for eksempel Uriasposten der er meget læst, og som nogle gange af modstandere bliver kaldt nazibloggen, men det er ganske enkelt forkert. Det er en nationalkonservativ blog. Du har en række bloggere, du har en Mikael Jalving – ham vil jeg også kalde nationalkonservativ…

Marianne Skovlund: Hvem er Michael Jalving?

Tom Carstensen: Det er en blogger fra Jyllands-Posten…

Marianne Skovlund: Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog – det er en nationalkonservativ blog. Hvorfor er det vigtigt?

Tom Carstensen: – Fordi jeg synes, det er ret vigtigt, fordi de i bund og grund er hamrende uenige om langt det meste. De er måske enige om, at indvandrere er et problem, og at der ikke skal være så mange i Danmark. Hvordan man så skal håndtere det, er de også uenige om. Det ene er nationalkonservatisme og det andet er nationalsocialisme, så det er to meget forskellige tankegange…

Marianne Skovlund: Er du enig med Tom Carstensens vurdering, at Uriasposten er en gruppe som er toneangivende når vi taler nationalkonservatisme.

Chris Holmsted Larsen: Det er en meget magtfuld blog i hvert fald. Og hvis man kigger på hvor mange der besøger den her blog, det er også en blog der bliver brugt til at angive politiske modstandere med mere. Men der er ingen tvivl om at den betyder meget. Dem der bruger bloggen er fra hele det højreorienterede spektrum, men det er rigtigt, at dem der styrer den, har ikke nazistisk sindelag eller herkomst. Det er jeg enig i.



23. juli 2015

EU’s grænseagentur: Menneskesmuglere har arabisk-sproget liste over EU-landes velfærdsydelser…

Jyllands-Postens afsløring gør næppe den store forskel for den politiske debat, for hvis forskere eller politikere nogensinde har været i tvivl, så kan det kun skyldes ideologiske blokeringer. Fra Jyllands-Posten – Smuglere hjælper flygtninge med at sammenligne vilkår i EU-lande.

“Menneskesmuglere forsyner flygtninge og migranter med detaljerede informationer om vilkårene i de enkelte EU-lande, så de bl.a. kan tage bestik af størrelsen på velfærdsydelserne, før de afgør, hvor de vil søge asyl.

Det fremgår af et ikke tidligere offentliggjort dokument fra EU’s grænseagentur, Frontex. Der er tale om et skema, som menneskesmuglere i sensommeren i fjor gjorde tilgængeligt for asylsøgere via en hjemmeside. Her kunne asylsøgerne bl.a. sammenligne ventetiden på familiesammenføring og den månedlige ydelse, de får i lande som Tyskland, Sverige og Danmark.

(Frontex’ engelske oversættelse af menneskesmuglernes arabiske guide til velfærdsydelser, 2014)

“Der er dog ingen grund til at tro, at menneskesmuglere eller flygtninge interesserer sig synderligt for de levevilkår, som er listet op i skemaet. Det er vurderingen fra Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet.” (Jyllands-Posten, 22. juli 2015)

Oploadet Kl. 16:18 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


13. juli 2015

RUC-lektor om det racistiske Danmarks ‘dødelige vuggegave': “… giver din hverdag mening og retning”

Min ferie er slut, og det var meningen jeg ville starte med blidt med journalist Henriette Harris, der i Dagbladet Information trækker tråde mellem en mulig racistisk oplevelse i en bus ved havnen i Gedser, og folketingets nye sammensætning. Bemærk udtrykket ‘den albyldanske hudfarve’. Politiken har dog et læserbrev der overgår med flere sorte hottenhothoveder. RUC-lektor Julia Suárez-Krabbe – Racismen er din vuggegave.

“Du har fået en gave, som du holder meget kær. Den ligger tæt ved dig, den gør dig til den, du er. Men du kan som oftest ikke se den. …

Racisme er strukturel. Det er dens strukturer, du har fået i vuggegave. For dig er det fint, fordi den fortæller dig, at du er andre overlegen, den beskytter dig, den giver dig privilegier, den åbner døre for dig. Du lever i en strukturelt racistisk verden, hvor nogens vuggegave er andres eksklusion, endda død. For holocaust er, som kolonialismen, slavehandlen, og krigene i Irak og Afghanistan, også din vuggegave. Racisme er ikke et badge, du kan tage af, når du beslutter, at du ikke er racist. Som sagt er racisme strukturel, og den giver din hverdag mening og retning. Den giver dine ord vægt, den gør dine argumenter logiske, og den gør det uskyldigt at bruge din rangle, ride på din karrusel i dit dejlige sommerland, fortælle din godnathistorie og affeje modargumenter som latterlige.

Fordi den ikke er et badge, du nemt kan tage af, gav du højst sandsynligt din vuggegave videre, da du selv fik børn.

Du gav den som rangle, som godnathistorie, via dit daglige virke som forælder, og således voksede dit barn op, i sikkerhed og sikker forvisning om, at I alle er gode mennesker, som ikke blev formet af, og til stadighed forsvarer, jeres hvide, dødelige vuggegave.”

(Politiken, 13. juli 2015)

“Du har nu to valgmuligheder: at flygte fra Danmark, eller at tage kampen op mod strukturel racisme. For det var den, der vandt. … nu er den konsolideret sikkert og fast i statsmagten, og det er meget farligt.” (Julia Suárez-Krabbe kommenterer FV15 på Facebook, 19. juni 2015)

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


12. juli 2015

Virkeligheden kontra ‘Krasniks forskning': Karaktermord på Inger Støjberg på fejlagtigt grundlag…

I 19-Nyhederne på TV2 torsdag aften interviewede Uffe Dreesen en gruppe afghanske og syriske flygtninge. På spørgsmålet om hvorfor de søgte mod Danmark eller Sverige, svarede afghanske Hamitullah ærligt at det blandt andet var “fordi de var arbejdsløse”, og at der i øvrigt var mange forskellige grunde. “Alle håber de bare på et bedre liv”, som det blev introduceret. Det er ikke første gang flygtninge har været ærlige på på nationalt tv, men heller ikke denne gang gav det ikke anledning til politisk debat. Intet er sandt før det har stået i Politiken.

(Afghansk flygtning der vil til Danmark eller Sverige, nævner ‘arbejdsløshed’ som flygtningegrund)

Tre dage tidligere var integrationsminister Inger Støjberg gæst i Deadline, og fik her den store tur af Martin Krasnik. Der var, ifølge Krasnik, intet forskningsmæssig belæg for at hævde, at flygtninge havde økonomiske incitamenter til at vælge Danmark. Krasnik tror næppe på det selv, men rød blok gik til valg på løgnen, og således blev det også denne gang det mediemæssige udgangspunkt.

God lang kommentar af ‘Allez’, der har set nærmere på ‘Krasniks forskning’ og fremlagt sine fund på 180 Grader – Martins Krasniks kritik af Støjberg bygger på rapport med forkert konklusion (let ændret opsætning).

“Efter programmet var der en mindre ‘shit-storm’ på mit Facebook feed, hvor Støjberg blev kritiseret for at bedrive politik på mavefornemmelse, og i strid mod videnskabelig fakta. Også den erklæret borgerlig-liberale politiske kommentator Jarl Cordua, kritiserer Støjberg…

I hele første halvdel af interviewet betvivler Krasnik stærkt, at ydelsernes niveau skulle have nogen betydning, og siger (14:25): ‘Skal vi ikke holde os til de undersøgelser der er lavet på spørgsmålet. Der er faktisk lavet undersøgelser I Europa. Der specifikt spørger, hvad betyder det når man sætter ydelsen ned eller op, for beslutningen om at tage til det ene land, fremfor det andet. I Storbritannien lavede man i 2010 en stor undersøgelse, og der konkluderer man simpelthen knivskarpt: (14:43 her vises citatet på skærmen) ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem niveauet af sociale og velfærdsydelser og asylansøgninger’

Dette citat er helt centralt, da det er en stor del af præmissen for Krasniks kritik gennem resten af interviewet. Og citat vises på skærmen, sammen med henvisning til den rapport det kommer fra, som er: ‘Refugee Council Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK’. Der er skrevet af en professor Heaven Crawley og som kan findes her

Omvendt argumenterer Støjberg flere gange i løbet af 25 minutter lange interview for, at det er hendes klare overbevisning, at ydelsernes niveau har betydning, men det naturligvis ikke er den eneste bevæggrund for asylansøgerne. …

Det er min påstand. At selve rapportens konklusion er forkert. At Krasnik enten ikke har læst eller forstået rapporten, og at Krasnik dermed bestemt ikke var godt forberedt. Af rapporten som Krasnik citerer fra, fremgår på side 4 under overskriften: ‘Methodology': ‘The report is based on evidence gathered through a review of the existing literature and semi-structured interviews with 43 refugees and asylum seekers living in the UK. Ten of the respondents arrived as separated children. Focus group discussions were also held with 25 people.’

Allerede her tager Krasnik fejl, da 43 interviews og en fokus gruppe, næppe kan betegnes som en ‘stor undersøgelse’.

Derudover ved enhver med en smule statistikkundskaber, at man ikke kan konkludere om noget er statistisk signifikant på baggrund af nogle ‘semi-strukturerede’ – hvad det så end er – interviews og nogle fokusgrupper, hvorfor man allerede her bør blive en smule skeptisk. Ikke desto mindre stammer det centrale citat fra denne rapport, hvor der på side 17 i første spalte, andet afsnit står: ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’.

Citatet kommer dermed reelt på baggrund af ‘review of the existing literature’, og Heaven Crawley henviser også ganske loyalt til konklusionens ophav umiddelbart derefter, som er to andre rapporter:

Asylum Destination Choice What Makes Some West European Countries More Attractive Than Others?‘ – Eric Neumayer

og

Does Policy Matter? On Governments’ Attempts to Control Unwanted Migration‘ – Eiko R. Thielemann

Begge rapporter er i sig selv ganske interessante og underholdende. Da begge rapporter på baggrund af noget forskelligt datamateriale, opstiller en statistisk model, hvor et givet lands relative antal af asylansøgere ift. den samlede befolkningsstørrelse, forsøges forklaret statistisk ud fra nogle forskellige parametre.

Blandt de mere ‘underholdende’ forklarende parametre, finder Neumayer at stemmeandelen til ‘højre populistiske partier’ (fx Front Nationale i Frankrig og Vlaams Block i Belgien), er statistisk signifikant som forklarende variabel for antallet af asylansøgere, med det forventede fortegn. Mao. jo større stemmeandel til de højre populistiske partier, desto færre asylansøgere.

Hvad der dog er vigtigst i relation til Krasnik, Støjberg og interviewet i Deadline er dog, at det citat som Krasnik fremhæver, IKKE fremgår af nogen af de to ovenstående artikler.

Når man læser artiklerne, er der næppe tvivl om, at Heaven Crawley (og Krasniks) ‘citat': ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’. Er skrevet på baggrund af artiklen af Neumayer.

Som en af de forklarende variable, bruger Neumayer ‘Socialwelfare’, som er insignifikant ift. antallet af asylansøgere. Neumayer skriver konkluderende på side 174. ‘It seems that the level of social and welfare benefits as a share of GDP is not a statistically significant determinant of destination choice. One caveat is that this variable refers to the general generosity of welfare programmes rather than to the generosity of social and welfare benefits specific to asylum seekers

Udover Neumayers korrekte forbehold, at den generelle velfærd, ikke nødvendigvis siger noget om velfærdsydelser til asylansøgere. Er der det store problem med Neumayers variabel for social velfærd, at den intet har med niveauet at gøre, men er et mål for velfærdsudgifter i forhold til BNP.

Han skriver på side 169. ‘Unfortunately, I have no measure of the generosity of welfare benefits specific to asylum seekers. In its absence I resort to a variable measuring general social and welfare expenditures relative to GDP (%SOCIALWELFARE), with data taken from IMF (various years). Of course, this is not a totally satisfactory proxy variable since countries with more generous general social and welfare benefit systems do not ecessarily extend this greater generosity to asylum seekers.’

Med andre ord, ville den korrekte konklusion være: ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem det relative niveau af sociale og velfærdsydelser i forhold til BNP og asylansøgninger’

Men som det er velkendt fra den generelle fattigdomsdebat, er der stor forskel niveauet af sociale ydelser og det relative niveau af sociale ydelser. Uden at have opstillet en statistisk model derfor, kan man ved selvsyn konstatere at der er stor forskel på det relative og faktiske niveau for velstandsydelser, ved at besøge OECD’s statistik derom her

Med andre ord, er et højt/lavt relativt socialt udgiftsniveau, ikke ensbetydende med et højt/lavt absolut udgiftsniveau.

Tilbage står at Heaven Crawleys og Krasniks konklusion, ikke er korrekt på baggrund af de kilder og data, som ligger til grund derfor. At Krasnik ikke kan have læst Crawleys rapport tilstrækkeligt kritisk, og at han derfor ikke var specielt godt forberedt. (Måske på andet end, et forsøg på karaktermord på Støjberg)



9. juli 2015

Feministen Nazila Kivi: DF bruger underklassens stemmer til at “forringe livet for deres egne vælgere”

Det ville være fint hvis landets blå flertal (i lighed med kulturmarxisterne) så alt i et magtperspektiv, og som konsekvens heraf, skar ned på bevillingerne til institutioner gennemsyret af had til det borgerlige samfund. Kønsforsker-aktivisten Nazila Kivi rabler løs på Politiken.dk – Jeg forstår ikke, hvorfor Kvinfo lykønsker Pia Kjærsgaard.

“Det er også vigtigt at sige, at vi ikke kan undvære en institution som Kvinfo, der samler viden og dokumentation om ligestilling og kønsforskning. Hvis disse organisationer skulle blive truet på deres eksistens, skal jeg være den første på barrikaderne og samtidig den sidste, der vil give ammunition til antifeministiske kræfter, der leder efter stemmer ‘indefra’ til at legitimere angreb på de vigtigste feministiske kerneorganisationer, vi har.

Måske netop derfor er det også vigtigt at råbe vagt i gevær, når vi er nogen fra ‘egne rækker’, der er ved at falde bagover over lykønskningerne fra blandt andre Kvinfo til en politiker som Pia Kjærsgaard, der nu bliver den første kvindelige folketingsforperson. …

Problemet er, at Pia Kjærsgaard langtfra kun er kvinde. Hun er først og fremmest medstifter af et parti, der gang på gang kommer i karambolage med racismeparagraffen, hun spreder had til minoriteter og opfordrer indirekte til vold på muslimske kvinder med tørklæde ved at fremføre den vanvittige påstand, at de selv er ude om at blive angrebet på gaden, blot fordi de udøver retten til at gå klædt, som de vil.

Dansk Folkeparti har også både under og efter Kjærsgaards ledelse været med til at skade kvinder (og mænd) fra under- og arbejderklassen ved at bruge deres stemmer til at forringe livet for deres egne vælgere. Vi taler her om besparelser på kommuneplan, fortsat hetz mod arbejdsløse og folk, der har svært ved at arbejde fuld tid, og alle andre, der skiller sig ud fra det kapitalistiske samfunds nådesløse normer.

Vi taler derfor ikke blot om Pia Kjærsgaard som kvinde, men om Pia Kjærsgaard som en stærk og farlig magtfaktor i dansk politik. Det er her, feminismespørgsmålet kommer ind: Feminisme handler i høj grad om at udfordre magtpositioner og tilbyde analyseredskaber til at se kritisk på normer.

… Denne analysetilgang kaldes intersektionel feminisme, og mange mainstreamfeminister er begyndt at kalde sig intersektionelle. Men det kræver mere end en tilkendegivelse at vise, at man har en intersektionel tilgang. Det kræver også, at man ikke er med til (ufrivilligt, er jeg sikker på) at legitimere en figur som Kjærsgaard.

(Nazila Kivi på Twitter, 7. maj 2015)



6. juli 2015

Mosbjerg Folkefest 2015: Stemningsbilleder…

Varmen gjorde det umuligt for 95-årige Svend Andersen at deltage i Mosbjerg Folkefest. Han blev erstattet af den norske frihedskæmper Jan Høeg, der trods sine 92 år holdt en bevægende tale om sin personlige udvikling fra national folkehelt til marginaliseret dissident. Mikael Jalving måtte desværre også melde afbud, og med god styring af konferencier Erik Troldhuus lykkedes det at holde den lidt for ambitiøse tidsplan.

Herunder en række indtryk fra dagen.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper