30. oktober 2017

Selsing om ‘en glidende bevægelse henimod internalisering af det venstrekulturelle opløsningsarbejde’

Under lørdagens foredrag talte jeg blandt andet lidt om kulturmarxisme. At nutidens samfundsforskere ikke nødvendigvis er marxister, men typisk er skolet ind i et kulturmarxistisk univers, hvor kritikken er stift rettet mod det borgerlige samfunds fundament. Derfor bruger vi tid på en debat om kønsidentiteter, selvom enhver kan se, at en mand i dametøj, helt banalt er en mand i dametøj.

Eva Selsing i absolut topform, og kommentaren bør læses i sin helhed på B.dk – Hvorfor er nogle borgerlige mere regnbue-flagende end den mest forbenede femigakker?

Jeg bliver lige trist, hver gang jeg hører en nominelt borgerlig person sige ting, som er de facto venstreorienteret. Og det sker tit, desværre. Borgerligheden, der ellers havde sit udgangspunkt i moralsk stillingtagen, har i dag overladt arenaen til venstrefløjen og dens moral.

Det drejer sig blandt andet om køn, ‘mangfoldighed’, familien, barsel, seksualitet, pornografi, abort, straffens natur og formål og autoritet i klasseværelset. I det omfang, borgerlige siger noget her, er det med pragmatiske argumenter eller holdt i et teoretisk, distanceret sprog. Man undgår simpelthen at fælde moralske domme, når det handler om disse og lignende emner. Emner som altså ellers rører ved centrale dele af den borgerlige orden, derunder familien og ægteskabet, de to køn, kirke, ordensmagt og autoritet.

Hvornår har De for eksempel sidst set reel, midterborgerlig modstand mod den venstreekstreme destruktion af kønnene?

Det lader til, at man simpelthen har accepteret den hysteriske skammermagt, der emanerer fra alt, der har med sagen at gøre. I stedet for at sige ‘næh, der er to køn, og du må dyrke din krænkelse for dig selv, punktum, videre!’ ser vi hele tiden en glidende bevægelse henimod internalisering af det venstrekulturelle opløsningsarbejde. …

Derfor er der ingen midterblå, som kunne drømme om at sige noget kritisk om abort, porno eller mandebarsel.

Jeg siger ikke, at en borgerlighed bør arbejde for forbud mod det hele. Nej, min anke går på, at selve den moralske diskussion er ophørt. Der er kun kulturmarxisme, selv langt ind i den nominelle borgerlighed.

Den magtovertagelse var kun mulig, fordi de borgerlige lod det ske. De lod sig invadere, tog skammen på sig, og har efterfølgende blødt territorium lige siden. En selv-induceret svaghed.

Oploadet Kl. 12:01 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


29. oktober 2017

Lektor: Flere voldtægter, fordi vi lever i ‘en Trump’sk tidsalder, hvor mænd føler at de kan gøre alting’

Fredag i sidste uge var der debat i Deadline relateret til #Meetoo-kampagnen, hvor mænd undskylder på sig selv og sit køns vegne. I studiet var forfatter Lars Husum, der fortalte at han engang i fuldskab havde kysset en pige mod hendes vilje. RUC-lektor Christian Groes repræsenterede forskningen, og direkte konfronteret med den eksplosive stigning i voldtægtsanmeldelser siden 2015, var gode råd dyre. Han gjorde sit bedste.

Kønsforsker Christian Groes forklarede, at stigningen jo nok skyldes, at kvinder i kraft mediernes fokus, var blevet mere tilbøjelige til at anmelde voldtægt, men at der også hersker en teori om, at stigningen var en konsekvens af ‘en Trump’sk tidsalder, hvor mænd føler at de kan gøre alting’. Forskning eller ideologi? Mest det sidste.

Indslaget kan ses på DR.dk.

Sigge Winter Nielsen, DR2-vært: Christian Groes, set med forskerbriller, er der så en mandekultur som er krænkende i øjeblikket.

Christian Groes, lektor: Ja, absolut, men som altid har været det. Der er patriarkat, et patriarkalsk samfund, stadigvæk, vi har fået ligestilling på alle mulige områder, der er sket en masse fremskridt, men på andre områder i det private, eller i forhold til intimssfæren, der er der stadig nogle kæmpeudfordringer med mænds dominans. Og lade os bare sige det: Privilegier.

Sigge Winter Nielsen: Er det stigende, det her?

Christian Groes: Det tvivler jeg på. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror med den her fokus som er kommet på det, ikke bare med den her kampagne, men med alt muligt andet tidligere, at der faktisk, at man holder vagt, at man begynder at ‘kritere’ (sic) meget mere over det, end hidtil. Jeg tror faktisk ikke det er i stigning. Jeg tror det var mindst ligeså slemt for 50 eller 100 år siden.

Sigge Winter Nielsen: Jeg kunne godt tænke mig, at vise Jer en oversigt over voldtægter i Danmark. Altså, antallet af anmeldelser årligt. Her kan vi se, at der er gået en kraftig stigning siden 2003. Hvordan tolker du det?

Christian Groes: Det tolker jeg i høj grad som udtryk for en bevidstgørelse fra både mænd og kvinders side om de grænser der er, og altså anmelder de her ting. Og måske også, i højere grad bliver taget alvorligt, når man gør det. Jeg tror, altså, der kunne være nogle stigninger i det her i forhold til, altså der er meget teori om, at vi lever sådan ude i en Trump’sk tidsalder, hvor mænd føler at de kan gøre alting. Det tror jeg kun gælder i nogen grad. Jeg tror mere det handler om at kvinder bevidstgør sig meget, og har en diskussion om de her ting. Det betyder at man tager det alvorligt, og siger ‘nu går vi rettens vej’, for at få gjort noget ved det.

(Collage: Lektor Christian Groes, Roskilde Universitetscenter)



25. oktober 2017

Balvig’ansk fokusflytteri på DR.dk: “Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men…”

Undersøgelsens baggrundsdata inkluderer også etnicitet (dansk eller indvandrer/efterkommer), men rapportens forfattere har ‘fravalgt’ variablen i rapportens ‘regressionsanalyse’ (s. 96). Den slags krumspring gør det nemmere for Flemming Balvig, at dyppe den brede pensel i rød maling, og kører rutinen om komplekse ’socioøkonomiske omstændigheder’. Det gør stadig ondt, at blive banket ned af indvandrere, selvom de bor i høje bygninger med arbejdsløse forældre, har været i kontakt med psykiatrien, og har gået i specialklasse.

Rapporten fortæller dog, at indvandrere og efterkommere er voldsomt overrepræsenterede blandt de mest kriminelle (udgør henholdsvis 9 og 24 procent), og uden at have en doktorgrad i kriminologi, så tør jeg godt konkludere, at den bedste præventive indsats er lukkede grænser.

Set på DR.dk – Hård kerne af unge begår omfattende kriminalitet.

Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men en særdeles hård kerne begår omfattende kriminalitet og er svær at få bugt med.

En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor tager udgangspunkt i unge født i 1996 og viser, at én procent af årgangen mistænkes eller sigtes for ikke mindre end 44 procent af de straffelovsovertrædelser, hele årgangen begår i ungdomsårene. …

Rapporten viser også, at 40 procent af de unge fra den hårde kerne har gået på specialskole, ligesom 40 procent har været i kontakt med psykiatrien – og omkring halvdelen af både fædrene og mødrene til de unge ikke har et arbejde.

[…]

Ifølge kriminolog og professor emeritus Flemming Balvig er der tale om et markant fald i den alvorlige kriminalitet begået af de unge. …

– Den her rapport viser, at den hårde kriminalitet er stærkt forankret i de unges sociale situation. Mest markant er det, at vi har at gøre med unge, der hænger meget dårligt på skole- og uddannelsessystemet. De er vokset op under socioøkonomiske omstændigheder, der er meget atypiske og dårlige i forhold til resten af befolkningen, siger Flemming Balvig.

(Ungdomskriminalitet – De mest udsatte, Justitsministeriets Forskningskontor, 2017, s. 97; Regeringen.dk)



24. oktober 2017

Lektor: Die Linke er ikke ekstremt, “Venstreekstreme findes vel sådan set ikke lige pt i Europa i dag?”

Jeg følger en del journalister på Facebook, og støder ikke sjældent ind i kommentarer fra en væsensforskellig virkelighed. Herunder kommenterer CBS-lektor Britta Thomsen en debat om AfDs parlamentariske succes i Thüringen, og den generelle søgning mod fløjene. Hun er tidligere medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, og definerer ekstremisme så ideologisk, at det næsten er skræmmende.

Britta Thomsen: … Nu er det vel et spørgsmål om, hvordan man definerer ekstremt? Die Linke rummer, så vidt jeg ved, hverken fremmedfjendtlighed, racister eller anti-semitter. De har heller ikke på programmet at sende kvinderne hjem til kødgryderne eller nedlægge kønsforskningen. De er heller ikke skeptiske i forhold til EU, på linje med mange andre ventreorienterede partier i Europa. Så begrebet ekstremisme bruger man vel egentlig kun i dag om Rechtsextremismus og islamisme. De venstreorienterede partier er da pæne og nydelige parlamentariske partier, som hverken ønsker at omstyrte staten eller nationalisere industrien. Venstreekstreme findes vel sådan set ikke lige pt i Europa i dag?..

(CBS-lektor Britta Thomsen på Facebook, 23. oktober 2017)

Oploadet Kl. 04:38 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


14. oktober 2017

Ejvind Hansen, DJMX-chef: “Mit ærinde.. er ikke at begrænse folks mulighed for at ytre sig, men…”

Jeg er ikke fan af Ejvind Hansen, og selvom han har en pointe i forhold til det overordnede, så er hans ‘modige ytringer’-perspektiv, formentligt blot en fiks måde at presse højrefløjens uakademiske bagland væk fra det offentlige rum. I demokratisk henseende, har Peter fra Stokkemarke ligeså meget ret til at ytre sig, som den betitlede centrum/venstre-intelligensia. Hvis det gør det svært at finde snapsene, så må det være sådan. Intet filter er det mindst ringe alternativ, for alle andre end journalister med stærke ideologiske præferencer.

DJMX-Forskningschef Ejvind Hansen skriver på Offentligheder.dk – Modige ytringer i offentligheden

“Jeg har netop fået offentliggjort en forskningsartikel i , hvor jeg foreslår, at den traditionelt liberale forståelse af, at offentligheden er bedre des flere stemmer, vi får til at ytre sig, suppleres med et ideal om, at offentligheden er bedre des mere rum der gives til modige ytringer. …

Artiklen prøver at tage fat i den udfordring, at vi i dagens medieoffentligheder er udfordrede på, at det i en vis forstand er blevet alt for let at ytre sig. Vi har efterhånden så stærke muligheder for at komme til orde i offentlighederne, at vi i stedet bliver ramt af en form for uoverskuelighed, som gør, at ytringsfriheden måske ikke er så meget bevendt, fordi det for let er muligt at overdøve de vigtige og forstyrrende ytringer med en masse ligegyldig ’snak’…

Den blotte tilstedeværelse af mange forskellige stemmer garanterer ikke et frugtbart sammenspil mellem forskellige interessenter i offentligheden; systemkritiske stemmer har svært ved at trænge igennem den massive mængde af ligegyldig snak, og derfor bliver offentligheden i sidste ende i virkeligheden systembevarende.

Her er det, at jeg foreslår, at vi fokuserer på at skabe offentligheder, der giver mere plads til modige ytringer; ytringer, hvor den talende vover at sætte sit ‘liv’ (sin offentlige anseelse) på spil, fordi han eller hun føler, det er vigtigt. … I især den liberale fortælling om ytringsfriheden, har vi set en øget accentuering på den negative personlige frihed, hvor ytringsfriheden netop begrundes med, at det enkelte individ skal have lov til at realisere sig selv ved at lade sine ytringsimpulser komme til orde. …

Mit ærinde i denne sammenhæng er ikke at begrænse folks mulighed for at ytre sig, men derimod at opkvalificere vores diskussioner om, hvad der skal til for, at de ytringer, som vi frembringer, kan siges at have en særlig demokratisk værdi. Mit ærinde er at gribe fat i antagelsen om, at en ubegrænset ytringsfrihed er uomgængelig for ethvert demokrati.

(Ejvind Hansen, Aporias of courage and the freedom of expression, 2. oktober 2017; Link: Ejvindh.net)

Oploadet Kl. 12:31 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


13. oktober 2017

Detektor om sharia-domstole: “Jeg har ikke hørt om dem eller hørt om nogen, der har anvendt sharia.”

Det er længe siden Pernille Rosenkrantz-Theil var en del af Antifascistisk Aktion, og nu hvor hun har forladt de revolutionære utopier, og blevet fuldfed socialdemokrat, er hun ikke mere fredet af medierne. Seneste udgave af Detektor på DR1, eksemplificerer på fornem vis.

Man fortolker Mette Frederiksens henvisning til ’sharia-domstole’ (flertal), som værende tilstedeværelsen af ‘en samlet muslimsk ret’ (ental), hvad i sagens natur ikke eksisterer, da islamiske menigheder er skarpt opdelt både i forhold til retsskoler og etnicitet. Kun ‘katolikkerne og jøderne’ har ‘private retsinstanser med religiøst grundlag’, som seniorforsker Anika Liversage lakonisk forklarer det.

Endnu mere virkelighedsfjern er lektor Brian Arly Jacobsens afvisning. Han han har aldrig hørt om ‘en sharia-dom’, eller – og jeg citerer: “… nogen, der har anvendt sharia”. Jeg er sikker på at han kan definere sig ud af sidste års TV2-dokumentar, for intet er umuligt, hvis virkeligheden blot er en akademisk diskussion.

(Abu Bilal Ismail, imam, sharia-underviser, konfliktmægler…; Mere: TV2.dk og Document: I, II)

Brandslukning for islamiseret multikultur på DR.dk – Faktatjek: Findes der sharia-domstole i Danmark?

“I anledning af Folketingets åbning inviterede Debatten på DR2 til åbningsdebat på Christiansborg, hvor et af de store temaer var integration. Her udtrykte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen bekymring for sharia-domstole i Danmark:

– I dag er der jo sharia-domstole. Der er jo i dag muslimer i Danmark, der ikke respekterer det danske retssystem, som kører efter deres egne spilleregler og det er jeg imod, sagde Socialdemokratiets formand.

… ingen af de i alt 8 eksperter, Detektor har konsulteret, kan bekræfte, at der findes sharia-domstole i Danmark.

– Jeg har aldrig stødt på en sharia-domstol i Danmark. Jeg har ikke hørt om dem eller hørt om nogen, der har anvendt sharia. Der er heller ikke nogen af min kollegaer, som kan bekræfte, at det er tilfældet, siger lektor i tværkulturelle studier og religion ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen til Detektor.

[…]

Som dokumentation for, at der findes sharia-domstole i Danmark, henviser Pernille Rozenkrantz-Theil nu til to rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) – tidligere kendt som SFI.

Der findes faktuelt ikke sharia-domstole i Danmark, siger eksperterne. Så du er uenig med eksperterne i definitionen af sharia-domstole?

… VIVE kan imidlertid ikke genkende den udlægning af rapporternes konklusioner. Faktisk konkluderer rapporterne fra 2011 0g 2014 lige modsat, at der ikke er bevis for, at der findes en samlet muslimsk ret i Danmark, og at imamer ikke har så stor autoritet, som den offentlige debat giver indtryk af. Det forklarer serniorforsker hos VIVE Anika Liversage til Detektor:

– Jeg mener ikke, at man kan sige, at vores rapport dokumenterer, at der findes private retsinstanser med religiøst grundlag i Danmark andet end blandt katolikkerne og jøderne, siger hun…



12. oktober 2017

Specialestuderende: “Retorikken fra 1945 er genkendelig.. Dengang skabte man også fjendebilleder…”

Specialestuderende Katrine Ytzen Hermansen og Lone Lindstrøm Stephansen mener vi skal være mere ‘reflekterende’ over eget sprogbrug, så vi kan påvirke sproget, og af den vej ændre virkeligheden. Det er faktisk lige akkurat det, som danskere gør i stor stil på Facebook. Det er jo nok derfor, at ingen politikere i dag tør bifalde ‘multikultur’: Danskere forstår at plusordet, i praksis betyder parallelsamfund og skattefinansieret islamisering.

Med andre ord. Det gælder begge veje, og der er trods alt, flere danskere som ufrivilligt påtvinges masseindvandringens konsekvenser, end der er kommunikationsspeciale-studerende på Aalborg Universitet.

Omtale af et prisvindende speciale i Magisterbladet – Sprog skaber virkelighed.

“På tværs af medier har de to specialeskribenter kunnet læse, at flygtninge skyller ind over Europa og Danmark.

‘Der tales om dem som naturfænomener på linje med stormen Bodil. Vi taler om at bygge dæmninger, og om at Europa ikke kan suge flere’, siger de to, som mener, at det har stor betydning for den måde, vi opfatter flygtningene på.

‘Sproget har stor indflydelse på vores forståelse af situationen, og når fortællingerne handler om vandmasser i stedet for mennesker, får vi ingen relationer til flygtningene og behøver ikke at bekymre os om dem. Man kan jo ikke skabe relationer til vandmasser…’, siger de. …

Lone Lindstrøm Stephansen sad en aften og så en udsendelse på Lorry, hvor danske mødre stod med børn på armen og var voldsomt indignerede over, at flygtninge fra Syrien skulle bo i en nedlagt børnehave i deres lokalområde.

‘Det var en ubehagelig aha-­oplevelse, at almindelige mennesker ikke kunne rumme, at flygtninge skulle bo i en nedlagt børnehave. Det blev en af årsagerne til, at vi valgte at skrive om flygtningedebatten’, fortæller hun.

… Til gengæld minder den aktuelle situation om den måde, vi omtalte flygtninge fra Østpreussen på, som var nødt til at flygte i de sidste måneder op til afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. …

Retorikken fra 1945 er genkendelig i dag. Dengang skabte man også fjendebilleder og talte om snyltere og strømmen af laset elendighed’, siger de.”

(Hermansen & Stephansen, NGO i en brydningstid, 2016, Aalborg Universitet; Link: KForum)



11. oktober 2017

Mavefornemmelser trumfer gold statistik: “Generelt falder volden i samfundet”, sagde professoren…

“Flere lærere udsættes for vold”, skriver BT, og lader en professor hælde vand ud af ørene. På tyve år er der sket næsten en fordobling af anmeldelser om voldskriminalitet, og kurven har været stejl siden 2015.

“På de arbejdsmedicinske klinikker i Region Midtjylland forsker de i vold på arbejdspladsen, og professor Johan Hviid Andersen, er slet ikke sikker på, at der reelt er flere voldsepisoder. Det kan være, at lærerne er blevet mere tilbøjelige til at rapportere om vold.

Generelt falder volden i samfundet – også blandt yngre mennesker, men på nogle arbejdspladser ser vi samtidig en stigning i selvrapporterede voldstilfælde disse år. Stigningen på skolerne kan skyldes, at der er blevet mere opmærksomhed om det, og lærerne derfor er blevet mere tilbøjelige til at rapportere voldsepisoder. Skolelærernes forhold er altid lidt kontroversielle, og man kan ikke vide, hvor meget af stigningen der skyldes en generel utilfredshed med den ny skolereform og lærernes arbejdsforhold,’ siger Johan Hviid Andersen, der dog også tilføjer, at inklusionen i disse år kan spille en rolle.”

(Udtræk fra Statistikbanken, Uriasposten, 29. oktober 2016)

Oploadet Kl. 14:46 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Teenagere græd, da DF-politiker problematiserede islamisk masseindvandring – “Er det ikke rascisme”

Byrådskandidat Kim Hammer (DF) har selvfølgelig ret, men skulle jo nok i situationen, have omtalt problemet som værende Islam ikke muslimer. Ikke at det gør en større forskel i praksis, for som en Ernst Hedemand pointerer i kommentarsporet, så friholder det ikke Hammer for racisme, da ‘islam og muslimer er de samme’. Flere elever forlod ‘mødet grædende’ postuleres det, og de vil ganske givet få meget mere at græde over i årene der kommer.

Interviewet med Kim Hammer illustrerer problemets natur. Vi starter ved nul komma nul hver gang emnet er oppe. Avisens praktikant kan end ikke stave til racisme, men har nemt ved at udpege det. Måske fordi det i den journalistiske praksis blot er et andet ord for islamkritik.

Fra Rødovre Lokal Nyt – Dansk Folkeparti: ‘Muslimer er ødelæggende for den vestlige Verden

“Vi havde en udsending til stede i salen, som har citeret dig for at sige, at det var muslimer?

‘Det er i hvert fald ikke det, jeg har ment,’ undskylder Kim Hammer og forklarer:

‘… jeg mener, at religionen Islam er farlig for vesten med den indvandring, der er i øjeblikket.”

Hvorfor er den det?

Rødovre Lokal Nyts praktikant, Andreas Bendtsen, var til stede under hele forløbet og skrev flere gange til redaktionen, at det var ren kaos og skænderi i salen.

‘Og så sagde han, at muslimer er ødelæggende for den vestlige Verden. Er det ikke rascisme,’ var det første praktikanten spurgte om, da han satte sig til rette foran computeren.”

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

“In Eurasia the great historic fault lines between civilizations are once more aflame. This is particularly true along the boundaries of the crescent-shaped Islamic bloc of nations, from the bulge of Africa to central Asia. Violence also occurs between Muslims, on the one hand, and Orthodox Serbs in the Balkans, Jews in Israel, Hindus in India, Buddhists in Burma and Catholics in the Philippines. Islam has bloody borders. (Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations?, 1993)

“Historien er fuld af konflikter mellem samfundsgrupper og brudlinjekrige. … Disse konflikter og brudlinjekrige har ikke været ligeligt fordelt mellem verdens civilisationer. … Det store flertal af alle brudlinjekrige er dog indtruffet langs den grænse, der strækker sig gennem Eurasien og Afrika, og som skiller muslimer og ikke-muslimer. På makroniveau, eller lokalt niveau, udkæmpes den mellem tilhængere af islam og andre. … Hvor man end vender sig hen i den muslimske verden, har muslimer svært ved at leve fredeligt med deres naboer. … Beviserne er overvældende…” (Professor Samuel P. Huntington, Civilisationernes Sammenstød. Mod en ny verdensorden, 2007, s. 353ff)



4. oktober 2017

“… dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.”

Jeg fik et anmeldereksemplar af bogen fra Gyldendal, og det sker ikke hver dag. Den vil blive læst ved lejlighed, men vi har at gøre med 526 tætpakkede sider. Den gode Mikael Jalving er i gang – Tvang, tvang og atter tvang.

“… hvis jeg skal være ærlig, får jeg den nok ikke læst færdig. Det er for meget af det onde. Eller som Bo Bjørnvig skrev i sin anmeldelse i Weekendavisen:

‘Til dem, der stadig forsvarer Lenin & Co., med, at de var idealister, der ville det gode, må man sige, at det forholder sig stik modsat: Netop dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.

Den reelt eksisterende kommunisme er således snarere for meget af det gode.

Hos Jensen er Lenin tyrannen over dem alle, mens den militante journalist Trotskij er praktikeren, der får den bolsjevikiske revolution til at skride fremad mod katastrofen via organiseringen af Den Røde Hær, før sjæleingeniøren og feltherren Stalin overtager showet og bliver den mest berømte og berygtede af de tre, idet han opnår noget nær total kontrol med partiapparatet, bekriger tyskerne og fuldbyrder det totalitære stormløb mod indbildte og potentielle fjender af regimet i en kalkuleret blodrus, der skal rense rådsrepublikken for oppositionelle baciller og ideologisk urene mennesker.

Du har muligvis hørt historien før, men her får du en samlet pakke – og som altid med Bent Jensen – overlegent, klart formidlet.

Alle revolutioner har et sted og en tid, der mødes.

Ét af krydspunkterne – bogen giver mange flere – var et numerisk overskud af arbejdsløse intellektuelle. … Disse fritgående og radikaliserede typer tilbad folket, selv om de knap var en del af det. Samtidig var de fulde af foragt over for forældregenerationen og de såkaldte småborgerne og kontrarevolutionære bønder og arbejdere, mens de selv hørte til de privilegerede – takket være deres forældre. Det var fra denne isolerede, men eksklusive kreds, at bolsjevikkernes ledere trådte frem på scenen med deres sans for dramatik og selvskrevne ret til at diktere øjeblikkets nødvendighed…”

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper