29. november 2020

CFDP-rapport: 100+ ikke-voldelige mænd er imod BLM & MeToo, krænker minoriteter… ‘emotionally’

Jeg har tidligere blogget om Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP), senest da han til DR Nyheder advarede mod ‘antifeminismen’: “…vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.” Der er gode stillinger i at forske i postulerede ‘voldelige højreradikale’, og sammen med Cand.psych Stine Helding Rand har han netop udgivet et skattefinansieret rapport for Nordisk Ministerråd. En på alle måder overflødig udgivelse, hvis vage forbeholdne konklusioner, kun giver basis for det forventelige: Behov for yderligere forskning.

Titlen er ‘The angry internet – A threat to gender equality, democracy & well-being’, og formålet er at undersøge den danske og nordiske ‘manosfære’. Der er ikke et eneste dansk eksempel på vold med udspring i antifeminisme, men Breivik er stadig et selvstændigt argument. Der gennemgås kvindehadske miljøer på Twitter, Reddit og 4chan, og begreber såsom Incels (Involuntary celibates), MRAs (Men’s Rights Activists), MGTOWs (Men Going Their Own Way) og PUAs (Pick-Up Artists). Uha, der findes mænd der åbent modarbejder venstreradikale feministers agenda.

Symptomatisk for rapporten, så bruges der to helsider på at beskrive Gab, et mindre censoreret alternativ til Twitter (s. 73-74). Det erkendes, at ‘the lack of open discussion and equal exchange of ideas’ radikaliserer subkulturer, hvad udgør et demokratisk problem, men rapporten anbefaler naturligvis ikke mindre censur på sociale medier. Bemærk tvetydigheden…

“One threat of free speech-platforms like Gab is that if only one political ideology feels a need for free speech, those views will seldom be challenged and it therefore effectively becomes a digital echo chamber. This incentivises a strong us vs. them-narrative, as noted on both Gab, incels. co, 8chan etc. where users talk of ‘normies’, blue- pills, soyboys and more, as a political and societal opponent, though without engaging in discussions with them, as they are on separate platforms.” (s. 74)

Det ville være befriende, hvis rapporten så anbefalede mindre censur på sociale medier, men det er ingenlunde tilfældet. De mange tilknyttede konsulenter er en broget forsamling af ekspert og identitetspolitiske aktivister – i det omfang det overhovedet giver mening at skelne. Det være sig eksempelvis Zetland-skribenten Frederik Kulager, der festede på skrift, da Youtube begyndte at shadowbanne Rasmus Paludan. Listen inkluderer derudover feministen Emma Holten, aktivisten Natasha Al-Hariri og mere ukendte Michael Bang Petersen, Lasse Lindekilde, Lumi Zuleta, Lene Stavngaard, Helena G. Hansen, Rasmus Munksgaard og Esther Chemnitz.

Der er ingen klare definitioner, og alt er således problematisk per definition, men alligevel konkludereres det at de anslåede 100 til 850 nordiske debattører i ‘The Manosphere’ ikke er farlige: “In the data gathered for this report, however, no indications of intentions to act upon misogynistic opinions have been noted.” (s. 30)

Det understreges i slutningen af rapporten, at der i øvrigt heller ikke er mange danskere i de her ikke-voldelige subkulturer, som de statsansatte feminister målretter sit virke imod.

“A quick look on the Nordic search key reveals that the Danish search key is more developed than the Swedish and Norwegian search keys… However, as visible in Table 3, Denmark does not come out as the dominant of the Nordic languages on any of the platforms, even though the Danish part of the search key is more elaborate. On 4chan it even appears that Danish is the second rarest language. (s. 101)

Det skrives ikke ordret, men kan man læse lidt mellem linjerne, så handler det ikke for frygten for vold. Det handler om frygten for ideologisk modstand, camoufleret bag plusord. Den yderste venstrefløj vil gøre dissens illegitim, og da selverklærede demokratiforkæmpere ikke åbent kan bifalde censur, så er der nødt til at være et farligt voldspotentiale et eller andet sted derude. De kommende år vil de formentligt tale om ‘mørketal’.

Frygten er dog også, at tilfældige debattører risikerer at blive ‘desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric’, og det er naturligvis også hæmmende for minoriteters ytringsfrihed, at de møder modstand på sociale medier: “… poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.”

Minoriteters følelser trumfer højrefløjens ytringsfrihed. Racisme er ikke en ytring, men en handling, kan man læse i diverse AFA-skrifter. Her er den akademiske udgave. Jeg har ikke læst rapporten slavisk, og det kommer jeg heller ikke til. Livet er ganske enkelt for kort til den slags.

(Center for Digital Pædagogik, 2020; Mere: The Angry Internet / Dansk resume)

Udpluk

“In this report it is concluded that specific Nordic misogyny is present on all three platforms though the amount varies from platform to platform – from 0.4% on Twitter, over 1.6% on Reddit, to 5.0% on 4chan1. Based on these numbers, it was estimated that a total of up to 850 active Nordic users had posted misogynistic and antifeminist content on the three select forums during the last year. … While the estimated amount of up to 850 Nordic aggressively misogynistic users can seem trivial in a political perspective, it does not take into it does not take into account how many passive consumers of the 850’s rhetoric there is. These passive consumers are at risk of being desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric used by the 850. Through qualitative interviews and field observations the analysis identified spillover effects of misogynistic content, in the form of phrases, neologisms, ideologies, and worldviews, migrating into ‘mainstream social media’. This spillover effect risks establishing a discourse of acceptance toward misogynistic rhetoric, which in turn could deter women (especially young) to refrain from participating in the public online debate.

One important point established in interviews with participants on aggressively misogynistic forums, and through observations on the same forums, was that many of the users had originally sought emotional and social support from the forums. Later these supportive structures had given way to narratives thought to be less ‘un-manly’, dealing less with vulnerability and unhappiness, and more with vengeance, assertiveness and ideas of (taking) power (back). Some of these forums were formulated in perspective of a ‘men vs. women’ idea, and as such had a (male) user base already feeling alienated from the usual intergender socializing. The users often describe themselves as ‘losers’ or (socially) unattractive, but seem to lack pro-social and pro-male communities, outside of these.

In order to deal with the issues of misogyny the following main recommendations are put forth:

– Forming partnerships with the most troubled forums to educate current moderators, or by installing volunteers, to help establish and reaffirm the support systems that these online communities are for many of their users. By mitigating the echochamber effect that these forums can often hold, and by trying to build bridges to the society that the users feel have shunned them, the brunt of the harmful ‘us-and-them’ rhetoric and mindset could be avoided.

– Building literacy and developing a more equal perspective on the possibilities and capabilities of each gender. Such engagement should target both children, youth, adults, and professionals, through a greater focus on gender, gender identity, and gender development. Furthermore, this can lead to changing and expanding gender norms and ideals to become more inclusive and to create room for diversity and standing up against traditional and stereotypical gender roles.

Requiring identity authentication in order to create accounts on social media platforms would diminish the amount of fake accounts considerably. …” (s. 2)

—–

“One often cited solution to any such problems of hate speech or gender- or minority targeted aggressive rhetoric is to close down the platforms. De-platforming the ideas, and hoping that they dissipate. Even if the notion of de-platforming carried any anti-radicalizing merit, it would largely negate the problem initiating the complex situation to begin with…

De-platforming can be viewed as a tool to close down particularly problematic networks, but should not be done without any secondary action, to ‘catch’ the users before they simply migrate from the now closed down forum, to the next – often to an encrypted or more elusive forum. Likewise, banning certain users will either motivate them to move on to other platforms or create new accounts. In the best of worlds, this will solve the democratic problem of these users preventing minorities and women from participating in the democratic processes of discussions online, but will not solve the problem of the wellbeing of the men themselves. Therefore, different strategies should be employed.

Having a place to talk about one’s problems is often a good thing, seeing as this can offer relief, and thereby limiting the probability of the individual needing a physical (or verbal) outlet. On the other hand, the culture on these platforms can also further fuel already budding thoughts, cementing them as peer-qualified political and social opinions. In essence, there is a fine line between having a place to vent, seek boundaries, and develop one’s identity, and fostering societally undesirable beliefs and attitudes. The former is a positive, while the latter poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.

… tackling this issue requires interventions on multiple fronts. Creating a change in culture requires early intervention, but such changes take a long time to take effect. Therefore, more immediate action is required as well. Early intervention could be in the form of educating child caregivers to be less gender stereotypical in their daily interactions and verbal exchanges with the children. Instead of lauding girls for their princess-like appearances and niceness, whilst at the same time complimenting the boys on being tough, fun or assertive, a more gender-neutral approach should be considered.

These small day-to-day interactions are part of a bigger picture, forming the way children see themselves and others in terms of gender, what is expected of each gender, and what each gender is and is not capable of. … The authors of this report see it as evident, when observing in maledominated online communities, that men more easily identify with aggressive emotions and strategies than ‘weak’ and emotional ones. This trait can lead to the problems being re-framed as political and gender-oppressing of men, and a call-to-arms to fight back against perceived evil oppressors, instead of daring to talk about the negative feelings that led the men there in the first place.” (s. 24)

—–

“The Men’s Rights Activists is a reactionary movement, meaning, it has emerged as a reaction to another social movement gaining support and momentum – in this case a reaction to feminism and multiculturalism (e.g. MeToo and Black Lives Matter). MRA’s can, in some instances, divert from past egalitarian movements such as the aforementioned BLM and MeToo, as it is focusing rather on removing rights from others, than gaining some for its own. Many key objectives for MRA’s are to roll back or halt the changes other movements are making.

They are trying to attain this goal by focusing on key feminist issues, such as equal pay, sexual assault, abuse against women, and the representation of women in popular and entertainment media, from a conservative ‘men suffer more than women, and women are actually just trying to blame men for their problems’ point of view. Most rape stories are perceived as false, and campaigns like #metoo are seen as ‘witch hunts’ designed to demonize men. By combating the feminist goals, under guise of them attacking women, they aim to reframe an anti women’s-rights-movement as a Men’s Rights Movement.

Most MRA movements see rights and power as a zero sum-game. Here the notion of women and minorities gaining the same liberties and societal influence as them is a threat to what they have always had. What the others gain, are feared to be lost on their own account. Therefore the feminist movement gaining traction throughout the last decade, becomes extremely threatening to the ipso facto sovereignty of the white man. Furthermore, the MeToo-movement, aiming at protecting women from men, is seen as an attack on the rightful rule over the sexual landscape, and therefore also an attack on said sovereignty.

Thus, Men’s Rights Activists are not only interested in protecting the rights of men, but also in cutting short the rights of women. Interestingly, MRAs and feminists focus on a lot of the same issues; e.g. oppressing gender-based stereotypes, violence and aggression in men, the overlooking and ignoring of assault against men, the skewed division of parental leave and child care, and the lack of openness towards men showing emotions among other issues. However, where feminists see this as being the fault of the patriarchal society and gender-based norms, MRAs see feminism as the root cause. (s. 48)



27. november 2020

‘Videnskab’.dk: “Muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier, lige så højt som kristne gør.”

Jeg har gennem årene blogget en del artikler fra Videnskab.dk. Mediet er statsfinansieret, og burde som sådan ikke være en akademisk udgave af Politiken. Det er et medie der fortæller lægfolk, at parallelsamfund ikke eksisterer, at efterkommerne ikke går op i religion, at ‘kriminaliteten’ er faldende, at ‘klimabenægtelse’ er farlig, at danskheden ikke er dansk, at historieundervisning gør os nationalistiske, at journalister er mere midtsøgende end befolkningen, at autonome er helt almindelige lovlydige borgere, at nazisterne har aflagt skråremmene af markedsføringshensyn, at hatecrime er skjult bag mørketal, at Trumps isolationisme kan starte 3. Verdenskrig, og at der i øvrigt var en irrationel islamofobi i Europa i 1529.

Det stopper aldrig. I denne uge er det ph.d.-studerende Arzoo Rafiqi, der på baggrund af et empirisk studie fortæller alle os uvidende, at muslimer i virkeligheden er ligeså demokratiske end kristne. Der må være korrigeret for virkeligheden, og et hurtigt tjek fortæller da også, at hun for fem år siden, som formand for et integrationsråd, deltog i en islamofobi-konference i Århus arrangeret af Bashy Quraishys ENAR-Denmark og ‘Enhedslistens Antiracismegruppe’. Hun er muslim, hvis nogen skulle være i tvivl.

Arzoo Rafiqi på Videnskab.dk – Forsker: Muslimer er lige så glade for demokratiske værdier som kristne.

“På den ene side står de, som mener, at muslimer ikke vil støtte demokrati og dets værdier. … På den anden side står de, som argumenterer for det diametralt modsatte: Muslimer kan lige såvel som andre religiøse grupper være tilhængere af demokrati. …

Det er dog til syvende og sidst et empirisk spørgsmål, hvilket af disse standpunkter som stemmer overens med virkeligheden. Jeg har derfor lavet et omfattende empirisk studie, som undersøger, hvorvidt der er forskel på muslimers og kristnes støtte til demokrati.

Konkret finder jeg, at der ikke er en systematisk forskel. Muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier, lige så højt som kristne gør. Det gælder også meget religiøse og praktiserende muslimer.

Mine empiriske analyser afkræfter påstanden om, at muslimer grundet deres religion er antidemokratiske.

… Der er ingen systematisk forskel, uanset om man ser på dem, der er meget religiøse, eller dem, der ofte praktiserer deres religion, for eksempel ved at bede tit eller gå meget i kirke eller moske. …

Der er ikke systematisk forskel mellem de to religionsgruppers præferencer for demokrati, uanset hvor meget de praktiserer deres religion.

Ikke-praktiserende muslimer støtter demokrati mindst ligeså meget som ikke-praktiserende kristne. Der er heller ikke en systematisk forskel mellem meget praktiserende muslimer og kristne. Eller systematisk forskel blandt ikke-praktiserende og praktiserende. …

Evidensbaseret og empirisk forskning om muslimers holdninger til demokrati er generelt en mangelvare. Debatten – både den offentlige og den videnskabelige – er derfor ofte præget af teoretiske påstande og formodninger.

Mit studie står således i stærk kontrast til de teoretiske debatter såsom Huntingtons føromtalte tese…”

(- ikke-religiøse muslimer er mere demokratiske end ikke-religiøse kristne)

(Arzoo Rafiqi, Clash of Civilizations? Muslims, Christians and Preferences for Democracy, 2019)



25. november 2020

Skorini: Kampen for ‘retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold’ undergraves af Strasbourg…

Kronik af adjunkt Heini í Skorini i Berlingske – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot.

“29. oktober udsendte paraplyorganisationen for de islamiske stater, Organization of Islamic Cooperation (OIC), en opsigtsvækkende offentlig udtalelse, der påpegede, at blasfemiske ytringer ikke kun er ulovlige i den muslimske verden. De er skam også ulovlige på europæisk jord. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg selv konstateret i flere omgange. Og det betyder, at de europæiske staters kamp for ytringsfriheden og fordømmelse af censur og restriktive blasfemiparagraffer er hykleri og i strid med den retspraksis, som Europas øverste juridiske myndighed i forhold til menneskerettighederne har udviklet.

OICs udtalelse kom på baggrund af genoptrykninger af Muhammed-tegninger og de seneste brutale terrorangreb i Frankrig, som har efterladt landet i højeste alarmberedskab og udløst diplomatiske kriser mellem Frankrig og flere toneangivende muslimske stater. …

OICs diplomater i FN-systemet er ikke skæggede jihadister fra den afghanske ørken, men topakademikere fra de bedste universiteter i USA og Europa. De ved udmærket, hvordan man retfærdiggør autoritær undertrykkelse med blødt, sekulært menneskerettighedssprog, f.eks. ved at hævde, at autoritær censur er et nødvendigt instrument i kampen mod racisme, intolerance, diskrimination og imperialisme.

Samtidig arbejder OIC med en ny islamisk menneskerettighedserklæring, der skal afløse den gamle Cairo-deklaration fra 1990. … Udkastet er ikke offentligt endnu, men da jeg for nylig fik fat i en kopi, stod der således i paragraf 19:

‘Ytringsfriheden må ikke bruges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, religioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og etiske værdier i samfundet.’

Denne sætning lægger sig tæt op ad den retspraksis, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet. Og det er skæbnens tragiske ironi, at den globale kamp for retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold svækkes af en menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der oprindelige blev etableret som et bolværk imod totalitære idéer. De europæiske demokratier burde forlange mere af kontinentets øverste menneskerettighedsmyndighed.”

(Heini í Skorini, Free Speech, Religion and the United Nations, Routledge, 2019)


Professor: Farligt for den politiske kultur, at Støjberg vil have ‘drænet sumpen’, “… et ekko af Trump”

“Vi skal have genindført folkestyret… Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance.”, lød det fra Venstres Inger Støjberg, og den slags finder statsmedierne sig naturligvis ikke i. Ja, det er ligefrem ‘farligt for den politiske kultur’, og et (indsæt trommesolo)… ‘ekko af Trump’. Fra DR Online – Dræn sumpen? Professor i retorik kalder Støjbergs tale for rendyrket populisme.

“Det er usædvanligt og opsigtsvækkende. Og det er farligt for den politiske kultur i Danmark, at Venstres næstformand nu taler om at ‘dræne sumpen’ i København.

Det vurderer professor i retorik ved Københavns Universitet Lisa Storm Villadsen efter Støjbergs omdiskuterede tale til demonstrerende landmænd i Aarhus i går.

– Jeg hører et ekko af Trump. Det lyder for mig som rendyrket populisme, hvilket vil sige en populistisk stil, der appellerer til folket som en øverste autoritet og opererer med et modsætningsforhold mellem folket og eliten, siger hun.

Lisa Storm Villadsen mindes ikke selv at have hørt så klar populistisk retorik i dansk politik før. …

Retorikprofessoren kalder Støjbergs tale for ’stemmesamlende’ på samme måde, som man har set det med USA’s afgående præsident, Donald Trump. …

Lisa Storm Villadsen ser også lighedspunkter med debatter på sociale medier.

– Det er næsten som at være dumpet langt ned i en Facebook-tråd, hvor filtrene er væk eller har meget store masker.”

(Demokraten Nancy Pelosi, 14. December 2006: “… unless you drain the swamp.”)



24. november 2020

Faktatjekker Silas Marker: Jf. ‘æstetikteoretiske grundantagelser’ er busten ‘intakt, omend forandret’

Mere akademisk udenomssnak hos Kommunikationsforum, hvor venstreradikale Silas L. Marker (aktiv i SUF, 2019), giver en videnskabelig holdningsneutral analyse af Katrine Dirckinck-Holmfelds ideologiske hærværk. Det er sådanne typer Tjekdet! (og hermed Facebook) bruger til faktatjek, hvad i sagens natur ofte er baseret på individuel motivfortolkning. Da den benævnte tidligere på året gennemgik Stram Kurs’ begravelsessag, endte det også med en alenlang perspektivering, der helt undgik at forhold sig til det essentielle – sandt eller falsk.

Fra Kommunikationsforum.dk – Rematerialisering forklaret for børn.

“Hærværk eller happening? Debatten om dumpningen af en buste af Frederik V i vandet raser. Modstanderne af aktionen har især bidt mærke i ét ord, der endnu ikke for alvor er blevet forklaret i debatten: rematerialisering. …

Der er dog alligevel en god øvelse i at prøve at forstå det umiddelbart uforståelige. Derfor får du her Kforums pixibogsintroduktion til begrebet rematerialisering, og hvilken rolle det spillede i de anonyme billedkunstneres aktion. Jeg vil lade andre om at afgøre, om happeningen var etisk og politisk rigtig. I stedet vil jeg prøve at forstå, hvad det kryptiske begreb rematerialisering betyder i denne kontekst. …

Denne idé om rematerialisering kan måske lyde simpel. Men hvis man for alvor skal forstå, hvorfor nogle kan mene, at det at lade saltvandet have ’sin indvirkning på busten’ ikke bare er at vandalisere den, må man kende til de følgende tre æstetikteoretiske grundantagelser: en æstetisk anti-essentialisme, idéen om kunstnerens død og teorien om kunstens flydende karakter. …

For det første kan billedkunstnerne sige, at busten kom tilbage i en ny form med en ny betydning og altså ikke blev ødelagt, men derimod er intakt, omend forandret. Når busten ikke havde en uforanderlig rigtig form (jf. pkt. 1); når Saly har mistet fortolkningsretten over, hvordan værket skal se ud (jf. pkt. 2), og når værket ikke er færdigt, før det møder beskueren (jf. pkt. 3) – så kan bustens nye udseende i princippet være lige så godt som det gamle.

For det andet betyder de tre grundantagelser, at kunstneraktivisterne kan svare deres modstandere, der siger, at vi ikke skal politisere kunsten, med: ‘Kunsten er allerede politisk’; værker som Salys buste af Frederik V spiller en billedpolitisk rolle i samfundet ved at legitimere kolonialismen og må derfor modsvares af en billedpolitisk happening, der rematerialiserer værket og giver det en ny betydning, så det ikke længere hylder kolonimagten.

Hvis man derimod ikke køber de tre antagelser, ja, så giver det god mening at sige, at Dirckinck-Holmfeld og co. ødelagde et kunstværk.

(Katrine Dirckinck-Holmfeld, hvis tiptiptipoldefar holdt slaver på St. Croix)

Apropos: Katrine Dirckinck-Holmfelds sprog

“Vi dvæler ikke for længe ved, at Katrine Dirckinck-Holmfeldt sagde, at det var formålet at ’synke busten’. Det må have gjort ondt i halsen, tænker man, eftersom ‘ synke’ kun bruges, når man sænker noget ned i svælget, ellers hedder det ’sænke’, altså at man ’sænker’ busten. … Men vi skal også lige nå at komme omkring ordet ‘rematerialisere’. Det var akademisk lingo, når det er værst, og som ikke tjener andet formål end at tale til en indspist elite. Derfor forstår mange ikke, hvad pokker den forhenværende institutleder snakkede om. Hun sagde blandt andet, at busten havde ‘rematerialiseret’ sig, altså ‘fundet en ny form i kraft af, at saltvandet har haft sin indvirkning’. Dirckinck-Holmfeldt ‘italesatte’ også, at nogle er ‘minoritetsgjorte’, altså de er ikke en minoritet, men nogle har gjort dem til det, og ikke et socialkonstruktivistisk øje var tørt. … Og her kommer til sidst mit yndlingscitat: ‘Hvordan vi kan repatriere de artefakter’. Huh? Vi kan vist godt konkludere, at det ikke kun er ‘busten’, der har været udsat for vandalisme.”
(Sprogforsker Marianne Rathje, Politiken, 23. november 2020)



21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)


Sociolog: Der er ‘kold luft mellem os hvide kvinder’, når vi kæmper for vor sorte fitness-træners gunst

Sociolog Ulla Holm kom første gang i medierne tilbage i 2011, da hun i en kronik i Politiken proklamerede at tankerne bag restaurant Noma, at nordisk mad er godt, fordi det er nordisk, var udtryk for ‘en fascistisk tankegang’. Siden har hun skrevet mere fornuftigt om slavehandel. Herunder en klumme, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer med en congolesisk fitness-træner, pointerer at magtforhold ikke kan reduceres til et spørgsmål om hudfarve. Måske skulle sociologer tænke lidt mindre på hudfarve, ja, måske bare tænke lidt mindre. Fra Berlingske.dk – Sort overherredømme (kræver login).

“Her i Paris mærker jeg den hvide kropsligheds underlegenhed på egen krop, for så vidt som jeg selv tager del i et to-farvet kropsligt nulsumsspil, når jeg mødes til udendørsfitness med min træner med rødder i Congo DRC. Philippe er dobbelt fransk mester i fitness, ligner en af krigerne fra Black Panther og danser til ghettoblasterens afrobeats, mens han laver nedtælling på mine squats.

Jeg kan leve med ydmygelsen, så længe jeg er den eneste til træningen, men der er kold luft mellem os hvide kvinder, når vi er flere til samme seance. Især Philippes yngre kvindelige fitnesskunder kæmper om en provisorisk plads på hans Instagram-konto

Jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg gerne tager billeder af hans store sorte flexende muskler. Forleden delte jeg hans profil med en fransk ven, som svarede: ‘Nogle gange tænker jeg, at det er de sorte, der er den overlegne race’.

… At fremhæve sorte personer som særligt kropskapaple eller gode til dans, rytme og sport bliver i tidens dominerende akademiske jargon omvendt kaldt for ‘eksotisering’. Det er noget, man som hvid skal holde sig fra…

Tanken har således strejfet mig, om jeg er medskyldig ved overhovedet at være Philippes kunde. Bør jeg hellere finde en hvid træner? Nej, selvfølgelig ikke. Snarere lider racismedebatten (og for den sags skyld den om køn) af en begrebsmæssig indsnævring, når det kommer til magt og hierarki, hvor en mangfoldighed af magtformer ikke anerkendes eller omtales som magt.”

(Romelu Lukaku, Belgien-født landsholdsspiller, søn af congolesiske landsholdsspiller Roger M. Lukaku)

Apropos

“The findings show bias from commentators who praised players with lighter skin tone as more intelligent, as being of higher quality, and harder working than players with darker skin tone. Players with darker skin tone were significantly more likely to be reduced to their physical characteristics or athletic abilities…” (Racial bias in football commentary, 2020)

Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


19. november 2020

Katrine Dirckinck-Holmfeld om buste-hærværk: Skulle ‘dematerialisere’ busten,”… en nyfunden form”

Mandag aften var kunstakadmiets Katrine Dirckinck-Holmfeld gæst i Deadline, og det blev et interview helt blottet for kritiske spørgsmål. Der blev ikke spurgt ind til medgerningsmændene, og den snart arbejdsløse institutleder fik omvendt rig lejlighed til at tale solen ort om hvorfor det ikke var hærværk, men ‘en kunstnerisk happening’. En happening der havde til formål at ‘dematerialisere’ busten, så den i dag fremstår i ‘en nyfunden form’. Hun har flere gange svært ved at holde masken, og det forstår man godt.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, Institutleder, Det Kongelige Kunstakademi: Medierne var meget hurtige til at melde ud, at det her var hærværk, vandalisme og tyveri, og andre anklager, før de egentligt vidste hvad happeningen gik ud på, og det er jo meget vigtigt for mig at pointere, at det her er en kunstnerisk happening, som indskriver sig i en lang tradition af kunsteriske happenings, og at happeningen fandt sted af kærlighed til Danmark. Og fordi jeg er dansk, og jeg elsker mit land. Og fordi at Danmark har været foregangsland på rigtig mange punkter indenfor kunst…

Det er noget jeg rigtigt gerne vil diskutere, men som i kan se, så kom busten tilbage. I godt nok i en nyfunden form, så man kan sige at happeningen havde sådan set til formål at dematerialisere busten ved at synke busten… Man kan sige, at ved at sænke den ned i havnen, som altså var centrum for hele den her handel, så er der jo sket en dematerialisering, som gør at den har fundet en ny form i kraft af at saltvandet har haft sin indvirkning på busten. …

Jeg vil rigtigt gerne mødes med Bjørn Nørgaard og diskutere, for jeg tror da langt hen ad vejen, så er vi enige på mange punkter. Især omkring den der med, hvordan de sidste tredive års neo-liberale regime, som han taler om, har solgt ud af kunsten. Og her ved vi jo også…

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld, offer for Neo-liberal ideologi, slavernes forkæmper)



15. november 2020

Bolt bifalder: “Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold.”

Som professor på Københavns Universitet tjener marxisten Mikkel Bolt Rasmussen i omegnen af trekvart million om året. Han elsker dog ikke staten, blot dine skattekroner. Interview med den højtbetalte fantast i Berlingske – Kunsthistoriker forsvarer hærværk mod buste: Hele pointen er at pege på, at staten selv er voldelig.

“Nogle ville kalde det hærværk. Men kunsthistorikeren Mikkel Bolt ser anderledes på aktionen, hvor et kollektiv af ‘Anonyme Kunstnere’ har påført uoprettelig skade på en buste af Frederik V ved at smide den i havnen. …

‘Der er nogle historiske ugerninger, som aktørerne vil pege på og sige: De er stadig aktuelle i dag. Det er en modstandshandling. De intervenerer og afbryder.’

Hvordan bekæmper man eksisterende racistiske strukturer ved at påføre en buste uoprettelig skade? ‘Det er en form for postkolonial eller antiracistisk kritik, kunstnerne udfører. Der er stadigvæk racial diskrimination i Danmark…’ …

‘… det handler om vold. Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold. Det retfærdiggør, at de ødelægger en buste af gips.’ …

‘… Jeg ser busteaktionen som en kunstpolitisk intervention, der peger på en allerede eksisterende strukturel vold. Så kan du spørge, er det ikke hærvæk mod statens ejendom? Så kan jeg sige jo, men hele pointen er jo at pege på, at staten selv er voldelig. Når folk er stuvet sammen i asylcentre, så de begår selvmord, siger kunstnerne fra. …’.”

(Collage: Kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link80 kommentarer


14. november 2020

Det Kgl. Danske Kunstakademi: Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag hærværksaktion…

I Weekendavisen fortsætter Poul Pilgaard Johnson sin afdækning af det ideologiske cirkus på Kunstakademiet, og fredag eftermiddag kunne man høre ham i Det vi taler om, hvor han fortalte at sporene endte ved underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun underviste i et fag med titlen ‘Min(d)ing the Academy’, hvis ordlyd til forveksling lignede det identitetspolitiske manifest, der blev udsendt i forbindelse med hærværksaktionen. Senere på dagen tog hun så ansvaret i Politiken. Et vanvittigt forløb, der må få alvorlige konsekvenser. Forhistorien: I, II.

Det var altså ikke blot anonyme studerende, der udførte udåden, men selveste lederen af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er nu suspenderet, og mon ikke den semi-sympatiserende rektor Kirsten Langkilde ryger inden længe. Bemærk at ikke et eneste medie har sat fløjetikette på sagen, selvom det tydeligvis er orkestreret af personer på den yderste venstrefløj.

Fra Politiken.dk – Det var mig, der skubbede den i havnen (kræver login).

“… fredag mødte Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og i halvandet år leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så op til et interview med Politiken: ‘Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen’. Adspurgt, om hun kan dokumentere sin deltagelse, viser hun et foto af busten på kajen, lige før den skubbes i vandet.

… Katrine Dirckinck-Holmfeld vil ikke oplyse, hvem de andre, der var til stede, var, og ej heller om det var hendes studerende. Til Politiken fortalte et vidne, at han havde set en gruppe på cirka ti personer være til stede under hændelsen. Når Katrine Dirckinck-Holmfeld taler om hændelsen, bruger hun ordet ‘vi’, men hun afviser flere gange, at de andre tilstedeværende skulle have haft et ansvar for fjernelsen og udsmidningen.

‘Nej. Jeg mener ikke, at de på nogen måde har et ansvar’. Samtidig står hun undrende over for, at det, hun kalder en happening, over en bred kam er blevet omtalt som hærværk i medierne. …

‘Nej, jeg mener ikke, at happeningen er mislykkedes, for den viser vores utilstrækkelighed, når det handler om at diskutere og forholde os til de her ting i Danmark. Efter en sommer, hvor vi har diskuteret Black Lives Matter og drabet på George Floyd…’

Forventede du, at busten ville gå i stykker? ‘Nej, det, som kom bag på mig, var, at hovedet knækkede af, da den ramte vandet. Det var et stærkt billede. Det gav mig et ubehag, i form af at det var en meget fysisk oplevelse og viste, hvor fragilt det system, som busten repræsenterer, er‘.”

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld)

Citater

“Charlottenborg er opført 1672-1677 af Ulrik Frederik Gyldenløve. … Ifølge Kåre Lauring er det også lodret forkert, at Kunstakademiet skulle være grundlagt i 1754 med penge fra slavehandel. Tværtimod gav slavehandlen konsekvent underskud. Således havde det danske kompagni, som drev slavehandlen, så stort et underskud på handlen, at det i 1754 blev opløst. … ‘Så den buste, der røg i havnen, har intet at gøre med Vestindien og slavehandel. Den er finansieret af fortrinsvis handel på Kina, hvor vi som bekendt ikke havde nogen kolonier,’ konstaterer Kåre Lauring.” (Weekendavisen, 12. november 2020)

“… inden underviserens identitet blev offentligt kendt, reagerede rektor i første omgang på dagen for hærværket ved at sende en mail til Kunstakademiets ansatte, som Politiken er bekendt med. Mailen var forsynet med et link til videoen ledsaget af ordene: Jeg ønsker jer alle en god weekend.” (Rektor Kirsten Langkilde, Politiken, 13. november 2020)

“De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro. … Du har ikke en fremtid, hvis du bliver skolet i at hade din fortid. (Ferdinand Ahm Krag, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Berlingske, 14. november 2020)

“… den nævnte drukning er tusind gange mere uskadelig end de mange bogbrændinger, der foregår, når danske racister mødes rundt om i Jylland, på øerne og Bornholm.” (Carsten Juhl, pens. underviser, Carstenjuhl.dk)

“Denne såkaldte aktion (hvor en gruppe aktivister har kastet et gipsbuste af Frederik V i havnen, red.) er derfor helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen. Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner Isis’ bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne. Om det er Finansministeriets regneark, Isis’ bomber eller denne aktion; skaderne er de samme – fortiden udryddes.” (Bjørn Nørgaard, tidligere professor, Politiken, 14. november 2020)

“Today in an interview with politiken, Katrine claimed responsibility of the happening that took place two weeks ago. … The weird reaction of the Danish media and supposedly progressive Denmark was an overwhelming concern about a plaster cast… after the reactions I saw from the media and the hate messages we received from trump supporters in Denmark, I became more sure that she did the right thing. … Respect to your courage” (Abbas S. Mroueh, Katrine Dirckinck-Holmfelds mand, Facebook, 13. november 2020)

(Negerkongen Uwe Max foran Kunstakademiet, 12. november 2020; Fotos: Facebook)

“Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv, fik i dag besøg af en negerkonge. Det brød de studerende og deres lærer sig ikke om. Efter at være udsat for hærværk og chikane måtte Negerkongen fortrække fra Charlottenborgs gård til Kongens Nytorv, hvor han fortsatte sin happening, inden han afslutningsvis hoppede i vandet i Nyhavn. Det var studerende fra kunstakademiet, der for en uge side ødelagde en buste af Frederik V ved at sænke den i Københavns Havn. … Efter mit besøg på kunstakademiet har de studerende været i det kreative hjørne og fremstillet et banner med ordlyden Nej til nazisme, der er hængt op på facaden. (Uwe Max Jensen, Facebook, 12. november 2020)

(- studerendes reaktion)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper