4. november 2008

Medieforsker Mark Ørsten: Den danske valgkamp-dækning er fair

Mark Ørsten er RUC-forskeren der med jævne mellemrum frikender DR. Fra Journalisten – ”Demokratisk” valgdækning i Skandinavien.

“Undersøgelse har blåstemplet den svenske USA-valgdækning, og medieforsker Mark Ørsten betragter også den danske dækning som fair… Svenske medier er stort set lige positive over for henholdsvis John McCain og Barack Obama. Det viser en større analyse foretaget af analysebureauet United Minds. Det har nærlæst 424 web-artikler i Expressen, Aftonbladet, Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet. Undersøgelsen viste, at 67 procent af artiklerne om McCain og 56 procent af artiklerne om Obama helt var blottede for vurderinger. Ud af de tekster, der indeholdt vurderinger, blev Obama omtalt positivt i 56 procent og McCain i 55 procent.

Den svenske medieforsker Kent Asp er dog overrasket og opfordrer til, at man tager undersøgelsens blåstempling med et gran salt. »Når det gælder dækning af amerikanske valg, er det næsten altid sådan, at den demokratiske kandidat får en mere skånsom behandling. For en medieforsker er det helt naturligt, for medier har det med at afspejle sit eget publikum, og læserne står ofte politisk nærmere den demokratiske kandidat,« siger Kent Asp til Svenska Dagbladet.

Medieforsker Mark Ørsten fra RUC er enig så langt, som at demokraterne får en langt mere massiv dækning. Men han mener ikke, det giver dækningen tendentiøs.

»Et tælletræ vil hurtigt vise, at demokraterne får mere dækning. Og det spiller også en rolle, at danskerne generelt ligger tættere på den demokratiske politik. Men den overvejende årsag er, at Obama er en bedre nyhedshistorie. Hans valgkamp er ny, hans brug af nettet er ny, han har fået gang i nogle nye vælgere og han har en anden hudfarve,« siger Mark Ørsten.

Han mener ikke, der er sammenhæng mellem, hvor stor dækningen er, og hvor tendentiøs, der er.

»McCain og Sarah Palin har fået en hård medfart, men de har også klokket i det. Der har simpelt hen været flere dårligere historier i den republikanske lejr. Men jeg mener også, der er blevet stillet kritiske spørgsmål til Obama – om det hele bare var oratorisk begavelse, eller om han havde noget at have det i,« siger Mark Ørsten.”

  • 3/11-08 180 Grader – Bent Blüdnikow: Østtyske tilstande.
  • Oploadet Kl. 18:05 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    18. april 2007

    Medieforsker: Lisbeth Knudsens jobskifte frikender DR

    Berlingske Tidende kan næppe bliver mere småborgerlig end den længe har været, men det er nu alligevel tankevækkende, at DR’s Lisbeth Knudsen er valgt som ny chefredaktør. Hun er erklæret socialdemokrat, og et tåbeligt valg hvis avisen skal være andet og mere end en midtsøgende udgave af Politiken.

    Medieforskerne er næsten euforiske… Det forstår man godt – en stor sejr til venstrefløjen.

    “Berlingske Tidende har handlet professionelt og valgt Lisbeth Knudsen, fordi hun har den nødvendige ledelsesmæssige og journalistisk tæft til at udvikle virksomheden. Dermed udstiller ansættelsen det parodiske i den kritik, der har været af hende. Kritikken har været grebet ud af den blå luft. (Stig Hjarvard, KU i Kristeligt Dagblad via Ritzaus Bureau 17/4-07 Forsker: Ansættelse udstiller DR)

    “Set ud fra en udviklings – altså fra en avis – hvor er aviserne på vej hen, så giver det god mening en person som Lisbeth Knudsen, som kommer med det man inden for journalistverdenen kommer med det man i gamle dage kaldte en god journalistisk troværdighed.” (Mark Ørsten, RUC i P1 debat, 17-07 Bliver hun den borgerlige presses død?)

    Oploadet Kl. 15:42 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    13. august 2006

    Generelt om mediekritik, specifikt om krige, og en libanesisk journalist uden islamist-leflen

    Da Irak-krigen var øverst på dagsordenen herhjemme tog journalisterne ofte forbehold for de oplysninger Koalitionens pressetjeneste kom med, og på et tidspunkt talte alle om det problematiske ved det der blev kaldt ‘embedded journalism’ – det at journalisterne blev guidet rundt i krigszonerne under beskyttelse af Koalitionsstyrkerne. Da mediekritik på dansk stort set altid er mediekritik set fra venstre, så kunne man selv i officielle rapporter høre kritik af det forhold, at medierne oftere brugte vestlige kilder end irakiske. Mon ikke de fleste husker den irakiske informationsminister

    Læs evt. Stig Hjarvards rapport Mediernes dækning af krigen i Irak, foretaget for Center for Medier og Demokrati i Netværkssamfundet (Modinet).  I fredags kunne Mark Østen og Nete Nørgaard Kristensen (begge RUC) i anledningen af en antologi-udgivelse for samme center fortælle Berlingske Tidende, at TVavisen og TV2 Nyhederne gav en “afbalanceret dækning af Irak-krigen”, der med førstnævntes ord var både “saglig og upartisk”. Mark Østen brugte Information forleden til en historie om pro-israelsk bias i de danske dagblade, så for min skyld kan de fodre svin med sådanne analyser, hvis ‘objektive’ konklusioner næsten dikteres ord for ord af yderst subjektive præmisser. 

    I forhold til den igangværende konflikt er der i høj grad brug for et kritisk syn på medierne. For et par uger siden viste en analyse fra Beirut Center for Research and Information, at libaneserne uafhængigt af religiøs overbevisning stod bag Hizbollah. De danske medier åd det råt uden antydning af forbehold, men hvorfor egentligt stole på en meningsmåling foretaget under en krigssituation af en institution der betragter Hizbollahs angreb på Israel som “retaliation”. Sidste lørdag kunne Radioavisen Beirut-korrespondent Poul F. Hansen helt modsat oplyse, at de fleste han havde talt med i Beirut mente at “Hizbollah har trukket dem med i en krig de ikke ønsker”. Igår aftes kunne samme i TVavisen (18.30) fortælle hvorledes Israel i sidste øjeblik bombede Beiruts infrastruktur blot “for at genere folk”.

    Objektivitet eksisterer ikke, og hverken RUCs Mark Østen eller DRs Poul F. Hansen besidder den ultimative sandhed, men er præget af egne ideosynkrasier og påvirket af den aktuelle kontekst. Med det i hukommelsen må man søge krigen belyst fra flere sider. Via Hodjas blog – noget så sjældent som arabisk selvkritik – formuleret af den lebanesiske journalist Michael Behá direkte fra Beirut. Her lidt fra The Most hypocritical people on earth.

    “It is easy now to whine and gripe, and to play the hypocritical role of victims. We know full well how to get others to pity us and to claim that we are never responsible for the horrors that regularly occur on our soil. Of course, that is nothing but rubbish! The Security Council’s Resolution 1559 – that demanded that OUR government deploy OUR army on OUR sovereign territory, along OUR international border with Israel and that it disarm all the militia on OUR land – was voted on 2 September 2004.

    We had two years to put implement this resolution and thus guarantee a peaceful future to our children but we did strictly nothing. Our greatest crime – which was not the only one! – was not that we did not succeed but that we did not attempt or undertake anything. And that was the fault of none else than the pathetic Lebanese politicians. 

    Our government, from the very moment the Syrian occupier left, let ships and truckloads of arms pour into our country. Without even bothering to look at their cargo. They jeopardized all chances for the rebirth of our country by confusing the Cedar Revolution with the liberation of Beirut. In reality, we had just received the chance – a sort of unhoped-for moratorium – that allowed us to take the future into our own hands, nothing more.

    […]

    Lebanon a victim? What a joke! 

    Before the Israeli attack, Lebanon no longer existed, it was no more than a hologram. At Beirut innocent citizens like myself were forbidden access to certain areas of their own capital. But our police, our army and our judges were also excluded. That was the case, for example, of Hezbollah’s and the Syrians’ command zone in the Haret Hreik quarter (in red on the satellite map). A square measuring a kilometer wide, a capital within the capital, permanently guarded by a Horla army, possessing its own institutions, its schools, its crèches, its tribunals, its radio, its television and, above all… its government. A “government” that, alone decided, in the place of the figureheads of the Lebanese government – in which Hezbollah also had its ministers! – to attack a neighboring state, with which we had no substantial or grounded quarrel, and to plunge US into a bloody conflict. And if attacking a sovereign nation on its territory, assassinating eight of its soldiers, kidnapping two others and, simultaneously, launching missiles on nine of its towns does not constitute a casus belli, the latter juridical principle will seriously need revising.

    Thus almost all of these cowardly politicians, including numerous shiah leaders and religious personalities themselves, are blessing each bomb that falls from a Jewish F-16 turning the insult to our sovereignty that was Haret Hreik, right in the heart of Beirut, into a lunar landscape. Without the Israelis, how could we have received another chance – that we in no way deserve! – to rebuild our country?

    Each Irano-Syrian fort that Jerusalem destroys, each islamic fighter they eliminate, and Lebanon proportionally starts to live again! Once again, the soldiers of Israel are doing our work.

    […]

    Beirut, all the rest of Beirut [uden Hizbollah-bygninger], 95% of Beirut, lives and breathes better than a fortnight ago. All those who have not sided with terrorism know they have strictly nothing to fear from the Israeli planes, on the contrary! One example: last night the restaurant where I went to eat was jammed full and I had to wait until 9:30 pm to get a table. Everyone was smiling, relaxed, but no one filmed them: a strange destruction of Beirut, is it not?

    […]

    Like the overwhelming majority of Lebanese, I pray that no one puts an end to the Israeli attack before it finishes shattering the terrorists. I pray that the Hebrew soldiers will penetrate all the hidden recesses of southern Lebanon and will hunt out, in our stead, the vermin that has taken root there. Like the overwhelming majority of Lebanese, I have put the champagne ready in the refrigerator to celebrate the Israeli victory.

    

    25. juli 2006

    Politiken mener ikke Israels Hizbollah-kamp er ’selvforsvar’ – Inf.: medierne er pro-Israel

    Ritzaus Bureau rundsendte her til morgen en notits om Ehud Olmerts syn på den igangværende krig. Her i fuld længde – sakset fra Ekstra Bladet.

    Olmert: Vi fortsætter mod Hizbollah (Ekstra Bladet via Ritzau, 25/7-06 08.57)
     
    Israelsk regeringsleder lover fortsat kamp mod Hizbollah-bevægelsen 

    Israel agter at fortsætte kampen mod Hizbollah-bevægelsen, sagde den israelske premierminister, Ehud Olmert, tirsdag, kort tid inden han mødes med USA’s udenrigsminister, Condoleezza Rice, i Jerusalem.

    – Vi anvender den basale ret til selvforsvar og er nødt til fortsætte kampen mod Hizbollah, sagde den israelske regeringsleder.

    Olmerts bemærkninger faldt, efter at israelske styrker ifølge israelsk radio efter voldsomme kampe har erobret en højborg for Hizbollah-militsen i det sydlige Libanon. Israels militær oplyser dog, at kampene om højborgen endnu ikke er afsluttet.

    Politiken mente tilsyneladende ikke historien var god nok, så de ændrer et par detaljer og laver overskriften – Israel fortsætter »selvforsvar«. Israels nedkæmpelse af Hizbollah betragtes åbenbart ikke som selvforsvar/anti-terrorkamp, hvis man skal tro Politiken.

    Information tager dog prisen idag med forsidehistorien Medierne holder med Israel, der burde have været placeret på bagsiden. Her lidt fra artiklen, der udelukkende baserer sig på avisledere, der jo de sidste par uger er druknet i libanesiske tudehistorier.

    Den danske presse vægrer sig ved at fordømme Israels angreb og lægger alt ansvaret for kriserne i Libanon og Gaza på arabiske skuldre, viser gennemgang af avisledere.
     
    […]

    Man kan undre sig over, at de danske medier så massivt har lagt sig op ad det israelsk-amerikanske synspunkt, og at ikke flere diskuterer proportionaliteten i, at der bruges så voldsomme midler fra israelsk side,” siger lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet Karsten Fledelius.

    Hverken Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende eller B.T. kræver, at Israel indstiller sine bombardementer af Libanon og Gaza, og de tre sidstnævnte lægger det fulde ansvar for konflikten på arabiske skuldre…

    […]

    Medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter er ikke overrasket over, at borgerlige medier og navnlig Jyllands-Posten har en klar politisk stillingtagen. “Det har de altid haft. Men hvis Politikens ledere ikke står i opposition til dem, kan man sige, at der mangler noget i balancen,” siger han.

    […]

    Karsten Fledelius undrer sig meget over bebrejdelsen af den svage libanesiske regering, som han ser som gidsel i en konflikt mellem andre parter. Han mener, at Politiken i sine ledere har indtaget en forsigtig rolle:

    “På den ene side er avisen kritisk over for regeringen og USA, men samtidig har den jo historisk et særligt forhold til Israel. Avisen kan godt kritisere en højreorienteret israelsk regering, men i det øjeblik en situation tolkes som et spørgsmål om Israels eksistens, kommer der ikke skarp kritik af landet.”

    Ifølge Mark Ørsten kan Politikens tilbagetrukne linje også “hænge sammen med, at avisen har været skældt ud for at være for politiske i Muhammed-sagen”.

    […]

    Mest iøjnefaldende er dog de borgerlige avisers sprogbrug, som er markant forskelligt, når arabiske og israelske angreb skal beskrives… Ifølge både Mark Ørsten og Karsten Fledelius er der i Vesten en underforståethed af, at Israel er et truet land og har ret til at forsvare sig. Det giver en vis tilbageholdenhed over for overhovedet at kritisere Israel, fordi vi i Vesten mere eller mindre instinktivt solidariserer os med kampen mod de islamistiske fjender, siger Fledelius – som mener, at det ofte sker uden at tænke meget over de lokale ofre, og om hvorvidt konflikten kan løses militært.

    […]

    Danmark ser heller ikke Israel som en besættelsesmagt, der undertrykker andre, men som et folk der kæmper for at overleve,” siger Karsten Fledelius. Han mener, at mange tidligere opfattede palæstinenserne som de underkuede:

    “Men deres demokratiske valg af Hamas har bemærkelsesværdigt nok gjort, at de har tabt legitimitet, fordi islamisme ses som en større trussel end Israels handlinger.”

    Uriasposten takker journalist Rasmus Bang Petersen for et stykke lyrik, der ville være et kommunistisk dagblad værdig. At Karsten Fledelius ser det som et problem, at danskerne støtter det israelske demokrati – bare fordi landet er truet af islamistiske terror-organisationer, siger jo mere om Fledelius end om danskerne. At en RUC-adjunkt er enig siger sig selv – ellers var han hverken ansat på universitetet ellers spurgt af Information.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper