20. juni 2015

Lektor Mark Ørsten: Begge fløje synes at medierne er fjendtlige, kritikken bruges ‘til politisk kampagne’

Det er nok for tidligt endnu, men når røgen har lagt sig, burde der komme et tungt spidsborgerligt angreb på licenstanken og diverse mediestøtte- ordninger. Her tænker jeg ikke på forskning i enkelte mediers dækning over en given periode, men færre skattekroner til dem alle. Danske skatteydere skal selv bestemme hvilke medier de vil støtte, det er ganske enkelt ikke en statslig opgave.

Angreb er det bedste forsvar, og borgerlige Jyllands-Posten holder gerne mikrofonen for lektor Mark Ørsten (Roskilde Universitetscenter), Lasse Jensen (tidl. DKP) og Kurt Strand (tidl. VS-associerede Socialistisk Dagblad) – Mediernes valgdækning under historisk voldsom beskydning (kræver login).

“Kritikken af de danske mediers valgdækning har været massiv de seneste uger. … Ifølge klummeskribent og mediekommentator Lasse Jensen er mediekritikken blevet skærpet under denne valgkamp. …

‘Når det er så snævert, bliver kampen mere desperat. Og så gælder alle kneb,’ forklarer han og understreger, at der ikke er videnskabelig evidens for, at medierne skulle have en slagside til rød eller blå blok. …

‘TV 2 og DR1 er de eneste medier, der ikke har en defineret målgruppe, hvilket også kan være forklaringen på, at personer med politiske interesser særligt angriber tv-stationerne,’ siger han. …

I januar udgav Kulturstyrelsen en rapport om mediernes udvikling, hvor mediebrugere og politikere blev spurgt til kvaliteten af nyhedsjournalistikken i Danmark. Mens den almindelige medieforbruger hverken mente, at kvaliteten i nyhedsmedierne var blevet bedre eller dårligere, mente over halvdelen af danske politikere, at kvaliteten var faldende.

Medieforsker ved RUC Mark Ørsten, der var med til at udarbejde rapporten, mener, at dette også er forklaringen på den øgede mediekritik.

De blå politikere mener, at medierne er røde, mens de røde politikere mener det modsatte. Generelt mener politikere uanset partifarve, at medierne er fjendtlige,’ siger Mark Ørsten og fortsætter:

‘Derfor ser vi også politikerne fremhæve alle de eksempler, der bekræfter deres egne forestillinger. Dermed bliver mediekritikken også brugt til politisk kampagne.'”

Mediedanmark ifølge venstrefløjen.

“De traditionelle omnibusaviser kan ikke længere slå sig op på at være omnibus. Derfor ser vi f.eks. Berlingske og Jyllands-Posten markere sig meget skarpere på deres borgerlige profil. (Kurt Strand, medlem af Cavlingkomitéen 1998-2013)



18. november 2014

Jyllands-Posten angriber Den Korte Avis – Pittelkow: Grove forvanskninger, proportionsforvrængninger

Den Korte Avis har gennem længere tid mødt hård kritik i den kreative klasse. I weekenden kulminerede det med journalistisk kritik fra JP-journalisterne Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg. De refererer blandt andet kritik fra medieforsker Mark Ørsten og Jan Dyberg, der begge har gjort karriere indenfor et fag præget af det man kunne kalde ‘objektiv venstreorienterethed’. Ralf Pittelkow var universitetslektor før han blev kommentator på Jyllands-Posten, og Karen Jespersen har været journalist på Information og sågar vært i TV-avisen. Når kritikken kommer nu, er det tydeligvis en konsekvens af deres brud på uskrevne journalistiske dogmer i forhold til Islam og det multikulturelle.

Herunder lidt fra kritikken, og lidt mere fra Ralf Pittelkows glimrende svar. Fra Jyllands-Posten – Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?.

“Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul. Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis. … Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet. …

Flere end 215.000 danskere har i september tilsammen læst 2,5 mio. artikler fra Den Korte Avis, og dermed er avisens site mere læst end kristeligt-dagblad.dk, hjemmet.dk og stiften.dk. Et så hurtigt etableret nyt medie er ikke hverdag i Danmark, og derfor har Jyllands-Posten sat sig for at se nærmere på, hvad mediekritikeren Pittelkow tilbyder sine læsere.”

(Jyllands-Posten, 15. november 2014, s. 6-7; Se også: Fodbolddrengene og den islamiske stat)

Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Jyllands-Posten går i panik over Den Korte Avis’ succes.

“Angrebene på Den Korte Avis kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede. Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti. …

En stor del af angrebene på Den Korte Avis er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud. Et strålende eksempel finder man i Jyllands-Posten lørdag, der bringer en meget aggressiv kritik af Den Korte Avis. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger.

I artiklen lørdag gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til Den Korte Avis og foreslog, at vi lavede et interview med dem. Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening.

Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter. Formanden for Arabisk Kulturforening Khaled Mansour afviste i september – efter et døgns betænkningstid – at svare TV2 Østjylland på, hvad Fredens Moskes og Arabisk Kulturforenings holdning til Islamisk Stat er.

Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.

Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte Den Korte Avis. … Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af Den Korte Avis’ referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet.

Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad Den Korte Avis var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk overfor avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.

De to journalister fra Jyllands-Posten har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere Den Korte Avis. …

Det er slemt. Og det bliver værre endnu. … Vi tager lige et sidste eksempel på Den Korte Avis’ og Jyllands-Postens omgang med virkeligheden.

Den Korte Avis bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus (2.9.14). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark. I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til Islamisk Stat. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til Islamisk Stat, hvilket han svarede klart ja til.

Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister.

Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder Jyllands-Posten. Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke Den Korte Avis, som lagde den stakkels talsmand noget i munden?

Det samme skete, da TV2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra Islamisk Stat. Ingen reaktion i de andre medier. … Lidt senere fik Jyllands-Posten så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra Islamisk Stat.

Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet! … Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: ‘Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam.'”



8. november 2008

Præsidentvalget på DR & TV2 og lidt om Obama-hysteriet

Mediernes dyrkelse af Barack Obama når absurde højder i disse dage, og valgnatten blev lige som man kunne frygte. Herunder et kort referat og et par betragtninger.

DR / DR Update.

DRs dækning var pinlig, idet de blot sendte CBSnews’ dækning afbrudt af korte opdateringer fra Abdel Aziz Mahmoud i studiet. Herunder var der korte indslag fra korrespondenter, ikke mindst Informations Annegrethe Rasmussen, der ikke lød så slem som hun plejede, men dog i sin mimik ikke kunne skjule sine politiske preferencer. Thomas Falbes reaktion, da han i sin øresnegl fik at vide at Ohio gik til Obama, og han dermed var USAs næste præsident tager dog prisen.

  • 5/11-08 DR Update – DR-korrespondents reaktion da Obama vinder

  • DR haltede konstant bagefter, og historien fra først på natten, om at McCain havde klaget over at nogle udstationerede soldater ikke havde haft tid nok til at brevstemme kørte helt til den tidlige morgen under et skilt, omhandlende McCain og klage over ‘valgsvindel’. Historien var ude længe før hans nederlag var definitiv, og folk der fulgte de sidste timer før de skulle på job, fik således helt forkerte associationer. DR Update bekendtgjorde Obamas sejr på dansk 16 minutter efter de fire store amerikanske kanaler havde gjort det samme – ikke godt nok. Timingen var heller ikke helt i top. Obama kom på scenen i Chicago 30 sekunder før TVavisens ekstra-udsendelse kl. 06.00, lige netop da kanalen havde taget samsendingen med CBS af, og den kunne ikke reddes. Hvis det som kommentatorene postulerer, var en historisk begivenhed på linie med månelandingen, ja, så var DR den forkerte kanal at følge.

    TV2 / TV2news.

    TV2news var med på et helt andet niveau, men også her var der ikke helt styr på det formelle. Det var tydeligt, at begge kanaler i forhold til tidligere havde neddroslet ambitionsniveauet. Ikke helt unaturligt, nu hvor de fleste forstår engelsk, ikke mindst de seere der ville holde sig vågen natten igennem, men det gav altså nogle uhensigtsmæssigheder. TVnews baserede sig på CNNs dækning, men det virkede som om – ikke mindst tidligt på natten, at de ikke helt havde styr på begivenhederne. Ret skal være ret, det var svært at gennemskue de amerikanske kanalers prognoser – hvorvidt de baserede sig på exitpolls, kvalificerede fremskrivninger på basis af repræsentative counties eller foreløbige optællinger, men det siger sig selv – alle i studiet skal have tjek på den slags før de begynder at analysere på tallene. TV2news havde sat journalist Jesper Zølck til at give regelmæssige briefinger fra diverse netsider, og det var klart en succes, men det udstillede også problemet med at dække valget med udgangspunkt i en enkelt kanal. Vi er ikke amerikanere, og det ville være klart bedre, hvis TV2news satte sig for at anaysere udviklingen med udgangspunkt i de løbende prognoser fra ABC, CNN, MSNBC og Foxnews. De kunne så konkretisere forskellen (eks. ABC projekterer som eneste Virginia til Obama).

    Det er svært at sende live en hel nat, og der var selvfølgelig en hel del fyld. Reportagerne fra de danske valgfester fungerede ikke helt, men værst var nu kommentatorernes pinlige forsøg på at gøre race til et emne. Det gik helt i selvsving for Poul Erik Skammelsen og den normalt ikke uefne Mads Fuglede, der sendte live fra Howard University i Washington – et overvejende sort universitet. Ulla Therkelsen var også fikseret på race-spørgsmålet, og selv om kanalen lige havde sendt CNN-målinger der konkluderede at kun tre pct. af de sorte i sydstaterne stemte på McCain og 27 pct. af de hvide stemte på Obama, så bralrede hun løs om sydstaternes hvid-racistiske konservatisme. I den store norske undersøgelse af danske journaliststuderende fra 2006, var Ulla Therkelsen den journalist de fleste så op til. Valgnatten var bestemt ikke hendes ‘finest hour’. Hun var som sagt ikke alene om det. Flere af kanalens journalister og hidkaldte eksperter insinuerede i de tidlige morgentimer, at Obama kun tabte i de racistiske egne af USA. Sådanne underlødigheder var der masser af, men sydstaterne har altid stemt republikansk, herunder Indiana, som Obama vandt.

    Allan Silberbrandt, TV2: Pånær i nogle få områder, “har USA sat sig udover racismen”.

    Generelt.

    Samlet set, så lykkedes det de to danske kanaler at bekræfte danskernes fordomme i forhold til det republikanske USA. Krasnik der normalt er en reflekterende borgerlig var på TV2 hele natten, og selvom han vaklerne lidt mellem kandidaterne, så talte han på valgnatten om Obama som en ‘messias’ og hans retorik var klart pro-Obama.

    Det lykkedes kun de danske kanaler af finde enkelte McCain-støttere: Michael Ehrenreich, Søren Pind og Kasper Elbjørn. Obama-støttere har jeg ikke tal på, men det var resten. Derudover var selvfølgelig også et par McCain-støttere ved valgfesterne, men det skriger til himlen, at det eneste parti i
    folketinget som før valget åbent har bekendt sig til McCain ikke var inviteret. Man savnede en vidende kulturkonservativ, eksempelvis en Søren Espersen. De røde var der nok af – Auken, Nyrup, Thorning-Schmidt, Søvndal, og de holdt ikke igen i modsætning til Venstres Troels Lund Poulsen.

    Det må siges, at Pia Kjærsgaard også er begyndt at synge med på sangene, og det betyder at Metroxpress kan berette om ‘et valg uden tabere’. Urban tager dog prisen med denne grafik (->).

    Valget er efterfølgende blevet udlagt som en jordskredssejr, men det skal man tage med et gran salt. 47 pct. af de amerikanske vælgere stemte på John McCain, og man skal huske på at den årelange Bush-bashing også har virket på amerikanerne. Herhjemme virker det ikke som om folk er vilde med Obama på grund af hans holdninger, men fordi hans bløde retorik, står i modsætning til Bushs kompromisløse stil. Ligesom det var store begivenheder der endte med at gøre Bush til skurk, så kan det meget vel gå samme vej for Obama. Der finder et kultursammenstød sted i de her år, og spredes demokratiet ikke, så forsvinder det gradvist. I så fald skyldes det næppe Barack Obama som person, men mere den tomme idealisme der kårede ham.

    Uriaspostens løbende referat fra valgnatten kan læses her.

    “Vi har to valgmuligheder: Enten ændrer vi måden, vi lever på, eller også ændrer vi måden, de lever på. Vi vælger det sidste.” (Donald Rumsfeld, 2001)

    Diverse.

  • 30/10-08 24timer – Tæt forhold kan give bagslag i Danmark (af Tea Sletved; ikke online).
  • “Professor mener Foghs begejstring for præsident Bush giver os skrammer… Det tætte forhold er i det hele taget højst sædvanligt for en statsleder, mener professor emeritus Nikolaj Petersen fra Århus Universitet.

    ‘.. Men her er der tale om samarbejde med en meget kontroversiel og ikke særlig agtet politiker…’

    Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen… ‘En Obama-administration vil blive befolket med dygtige folk, som vil forstå, at Foghs fletten fingre med Bush…’ Professor Ole Wæver… ‘… Det har kostet, at andre lande har rystet på hovedet og ment, at Danmark var alt for langt ovre på den ene fløj.'”

  • 4/11-08 Uriasposten – Medieforsker Mark Ørsten: Den danske valgkamp-dækning er fair.
  • 4/11-08 Journalisten – Susanne Hegelund: Hamrende billig valgdag.
  • 5/11-08 Jyllandsposten – Ekspert: Yt at være republikaner.
  • “… at racespørgsmålet har været en gevinst for Barack Obama.” (Mads Fuglede)

  • 5/11-08 Kurt Lundgren – Hela lördagsdygnet i TV ägnas åt Obama (via Snaphanen).
  • “17.00: Är Obama genusfeminist? Tiina Rosenberg analyserar.”

  • 5/11-08 WSJ – Jeffrey Scott Sharpiro: The Treatment of Bush Has Been a Disgrace.
  • 6/11-08 Kristeligt Dagblad – Obama bremser civilisationernes sammenstød (Ole Wæver-lyrik).
  • 6/11-08 JP Århus – Obama-sejr er godt for Århus (kræver login).
  • 6/11-08 24timer – Obama viser vej for danske ghetto-unge (forside-historie).
  • Fokuserer vi i Danmark for meget på hudfarve og accent og for lidt på kvalifikationer?” (spm. til Birthe Rønn Hornbech)

  • 6/11-08 Metroxpress – Valgnat uden tabere (overskrift, s. 22; ikke online).
  • 6/11-08 24timer – Alle elsker Obama (ikke online).
  • “Obamas sejr er en mavepuster til Fogh. Statsministeren har mistet sin politiske guru… Nu synker Bush, og så følger Fogh med.” (Villy Søvndal, populist)

  • 6/11-08 Mediawatch – TV 2 vandt arbejdssejr.
  • 6/11-08 Mediawatch – Valgdækningen sætter nye standarder for udlandsjournalistik (kræver login).
  • “Generelt roser Mark Blach-Ørsten de danske mediers dækning af valget.

    ”Der har været meget godt, og vi har fået mere baggrund end tidligere. I stedet for en stor mængde telegrammer har vi på avissiden fået stemningsmættede reportager og dybdeborende artikler”, siger han.”

  • 7/11-08 Jyllandsposten – Kenneth Kristensen Berth: Amerikanerne som racister.
  • 

    4. november 2008

    Medieforsker Mark Ørsten: Den danske valgkamp-dækning er fair

    Mark Ørsten er RUC-forskeren der med jævne mellemrum frikender DR. Fra Journalisten – ”Demokratisk” valgdækning i Skandinavien.

    “Undersøgelse har blåstemplet den svenske USA-valgdækning, og medieforsker Mark Ørsten betragter også den danske dækning som fair… Svenske medier er stort set lige positive over for henholdsvis John McCain og Barack Obama. Det viser en større analyse foretaget af analysebureauet United Minds. Det har nærlæst 424 web-artikler i Expressen, Aftonbladet, Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet. Undersøgelsen viste, at 67 procent af artiklerne om McCain og 56 procent af artiklerne om Obama helt var blottede for vurderinger. Ud af de tekster, der indeholdt vurderinger, blev Obama omtalt positivt i 56 procent og McCain i 55 procent.

    Den svenske medieforsker Kent Asp er dog overrasket og opfordrer til, at man tager undersøgelsens blåstempling med et gran salt. »Når det gælder dækning af amerikanske valg, er det næsten altid sådan, at den demokratiske kandidat får en mere skånsom behandling. For en medieforsker er det helt naturligt, for medier har det med at afspejle sit eget publikum, og læserne står ofte politisk nærmere den demokratiske kandidat,« siger Kent Asp til Svenska Dagbladet.

    Medieforsker Mark Ørsten fra RUC er enig så langt, som at demokraterne får en langt mere massiv dækning. Men han mener ikke, det giver dækningen tendentiøs.

    »Et tælletræ vil hurtigt vise, at demokraterne får mere dækning. Og det spiller også en rolle, at danskerne generelt ligger tættere på den demokratiske politik. Men den overvejende årsag er, at Obama er en bedre nyhedshistorie. Hans valgkamp er ny, hans brug af nettet er ny, han har fået gang i nogle nye vælgere og han har en anden hudfarve,« siger Mark Ørsten.

    Han mener ikke, der er sammenhæng mellem, hvor stor dækningen er, og hvor tendentiøs, der er.

    »McCain og Sarah Palin har fået en hård medfart, men de har også klokket i det. Der har simpelt hen været flere dårligere historier i den republikanske lejr. Men jeg mener også, der er blevet stillet kritiske spørgsmål til Obama – om det hele bare var oratorisk begavelse, eller om han havde noget at have det i,« siger Mark Ørsten.”

  • 3/11-08 180 Grader – Bent Blüdnikow: Østtyske tilstande.
  • Oploadet Kl. 18:05 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    18. april 2007

    Medieforsker: Lisbeth Knudsens jobskifte frikender DR

    Berlingske Tidende kan næppe bliver mere småborgerlig end den længe har været, men det er nu alligevel tankevækkende, at DR’s Lisbeth Knudsen er valgt som ny chefredaktør. Hun er erklæret socialdemokrat, og et tåbeligt valg hvis avisen skal være andet og mere end en midtsøgende udgave af Politiken.

    Medieforskerne er næsten euforiske… Det forstår man godt – en stor sejr til venstrefløjen.

    “Berlingske Tidende har handlet professionelt og valgt Lisbeth Knudsen, fordi hun har den nødvendige ledelsesmæssige og journalistisk tæft til at udvikle virksomheden. Dermed udstiller ansættelsen det parodiske i den kritik, der har været af hende. Kritikken har været grebet ud af den blå luft. (Stig Hjarvard, KU i Kristeligt Dagblad via Ritzaus Bureau 17/4-07 Forsker: Ansættelse udstiller DR)

    “Set ud fra en udviklings – altså fra en avis – hvor er aviserne på vej hen, så giver det god mening en person som Lisbeth Knudsen, som kommer med det man inden for journalistverdenen kommer med det man i gamle dage kaldte en god journalistisk troværdighed.” (Mark Ørsten, RUC i P1 debat, 17-07 Bliver hun den borgerlige presses død?)

    Oploadet Kl. 15:42 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    13. august 2006

    Generelt om mediekritik, specifikt om krige, og en libanesisk journalist uden islamist-leflen

    Da Irak-krigen var øverst på dagsordenen herhjemme tog journalisterne ofte forbehold for de oplysninger Koalitionens pressetjeneste kom med, og på et tidspunkt talte alle om det problematiske ved det der blev kaldt ‘embedded journalism’ – det at journalisterne blev guidet rundt i krigszonerne under beskyttelse af Koalitionsstyrkerne. Da mediekritik på dansk stort set altid er mediekritik set fra venstre, så kunne man selv i officielle rapporter høre kritik af det forhold, at medierne oftere brugte vestlige kilder end irakiske. Mon ikke de fleste husker den irakiske informationsminister

    Læs evt. Stig Hjarvards rapport Mediernes dækning af krigen i Irak, foretaget for Center for Medier og Demokrati i Netværkssamfundet (Modinet).  I fredags kunne Mark Østen og Nete Nørgaard Kristensen (begge RUC) i anledningen af en antologi-udgivelse for samme center fortælle Berlingske Tidende, at TVavisen og TV2 Nyhederne gav en “afbalanceret dækning af Irak-krigen”, der med førstnævntes ord var både “saglig og upartisk”. Mark Østen brugte Information forleden til en historie om pro-israelsk bias i de danske dagblade, så for min skyld kan de fodre svin med sådanne analyser, hvis ‘objektive’ konklusioner næsten dikteres ord for ord af yderst subjektive præmisser. 

    I forhold til den igangværende konflikt er der i høj grad brug for et kritisk syn på medierne. For et par uger siden viste en analyse fra Beirut Center for Research and Information, at libaneserne uafhængigt af religiøs overbevisning stod bag Hizbollah. De danske medier åd det råt uden antydning af forbehold, men hvorfor egentligt stole på en meningsmåling foretaget under en krigssituation af en institution der betragter Hizbollahs angreb på Israel som “retaliation”. Sidste lørdag kunne Radioavisen Beirut-korrespondent Poul F. Hansen helt modsat oplyse, at de fleste han havde talt med i Beirut mente at “Hizbollah har trukket dem med i en krig de ikke ønsker”. Igår aftes kunne samme i TVavisen (18.30) fortælle hvorledes Israel i sidste øjeblik bombede Beiruts infrastruktur blot “for at genere folk”.

    Objektivitet eksisterer ikke, og hverken RUCs Mark Østen eller DRs Poul F. Hansen besidder den ultimative sandhed, men er præget af egne ideosynkrasier og påvirket af den aktuelle kontekst. Med det i hukommelsen må man søge krigen belyst fra flere sider. Via Hodjas blog – noget så sjældent som arabisk selvkritik – formuleret af den lebanesiske journalist Michael Behá direkte fra Beirut. Her lidt fra The Most hypocritical people on earth.

    “It is easy now to whine and gripe, and to play the hypocritical role of victims. We know full well how to get others to pity us and to claim that we are never responsible for the horrors that regularly occur on our soil. Of course, that is nothing but rubbish! The Security Council’s Resolution 1559 – that demanded that OUR government deploy OUR army on OUR sovereign territory, along OUR international border with Israel and that it disarm all the militia on OUR land – was voted on 2 September 2004.

    We had two years to put implement this resolution and thus guarantee a peaceful future to our children but we did strictly nothing. Our greatest crime – which was not the only one! – was not that we did not succeed but that we did not attempt or undertake anything. And that was the fault of none else than the pathetic Lebanese politicians. 

    Our government, from the very moment the Syrian occupier left, let ships and truckloads of arms pour into our country. Without even bothering to look at their cargo. They jeopardized all chances for the rebirth of our country by confusing the Cedar Revolution with the liberation of Beirut. In reality, we had just received the chance – a sort of unhoped-for moratorium – that allowed us to take the future into our own hands, nothing more.

    […]

    Lebanon a victim? What a joke! 

    Before the Israeli attack, Lebanon no longer existed, it was no more than a hologram. At Beirut innocent citizens like myself were forbidden access to certain areas of their own capital. But our police, our army and our judges were also excluded. That was the case, for example, of Hezbollah’s and the Syrians’ command zone in the Haret Hreik quarter (in red on the satellite map). A square measuring a kilometer wide, a capital within the capital, permanently guarded by a Horla army, possessing its own institutions, its schools, its crèches, its tribunals, its radio, its television and, above all… its government. A “government” that, alone decided, in the place of the figureheads of the Lebanese government – in which Hezbollah also had its ministers! – to attack a neighboring state, with which we had no substantial or grounded quarrel, and to plunge US into a bloody conflict. And if attacking a sovereign nation on its territory, assassinating eight of its soldiers, kidnapping two others and, simultaneously, launching missiles on nine of its towns does not constitute a casus belli, the latter juridical principle will seriously need revising.

    Thus almost all of these cowardly politicians, including numerous shiah leaders and religious personalities themselves, are blessing each bomb that falls from a Jewish F-16 turning the insult to our sovereignty that was Haret Hreik, right in the heart of Beirut, into a lunar landscape. Without the Israelis, how could we have received another chance – that we in no way deserve! – to rebuild our country?

    Each Irano-Syrian fort that Jerusalem destroys, each islamic fighter they eliminate, and Lebanon proportionally starts to live again! Once again, the soldiers of Israel are doing our work.

    […]

    Beirut, all the rest of Beirut [uden Hizbollah-bygninger], 95% of Beirut, lives and breathes better than a fortnight ago. All those who have not sided with terrorism know they have strictly nothing to fear from the Israeli planes, on the contrary! One example: last night the restaurant where I went to eat was jammed full and I had to wait until 9:30 pm to get a table. Everyone was smiling, relaxed, but no one filmed them: a strange destruction of Beirut, is it not?

    […]

    Like the overwhelming majority of Lebanese, I pray that no one puts an end to the Israeli attack before it finishes shattering the terrorists. I pray that the Hebrew soldiers will penetrate all the hidden recesses of southern Lebanon and will hunt out, in our stead, the vermin that has taken root there. Like the overwhelming majority of Lebanese, I have put the champagne ready in the refrigerator to celebrate the Israeli victory.

    

    25. juli 2006

    Politiken mener ikke Israels Hizbollah-kamp er ’selvforsvar’ – Inf.: medierne er pro-Israel

    Ritzaus Bureau rundsendte her til morgen en notits om Ehud Olmerts syn på den igangværende krig. Her i fuld længde – sakset fra Ekstra Bladet.

    Olmert: Vi fortsætter mod Hizbollah (Ekstra Bladet via Ritzau, 25/7-06 08.57)
     
    Israelsk regeringsleder lover fortsat kamp mod Hizbollah-bevægelsen 

    Israel agter at fortsætte kampen mod Hizbollah-bevægelsen, sagde den israelske premierminister, Ehud Olmert, tirsdag, kort tid inden han mødes med USA’s udenrigsminister, Condoleezza Rice, i Jerusalem.

    – Vi anvender den basale ret til selvforsvar og er nødt til fortsætte kampen mod Hizbollah, sagde den israelske regeringsleder.

    Olmerts bemærkninger faldt, efter at israelske styrker ifølge israelsk radio efter voldsomme kampe har erobret en højborg for Hizbollah-militsen i det sydlige Libanon. Israels militær oplyser dog, at kampene om højborgen endnu ikke er afsluttet.

    Politiken mente tilsyneladende ikke historien var god nok, så de ændrer et par detaljer og laver overskriften – Israel fortsætter »selvforsvar«. Israels nedkæmpelse af Hizbollah betragtes åbenbart ikke som selvforsvar/anti-terrorkamp, hvis man skal tro Politiken.

    Information tager dog prisen idag med forsidehistorien Medierne holder med Israel, der burde have været placeret på bagsiden. Her lidt fra artiklen, der udelukkende baserer sig på avisledere, der jo de sidste par uger er druknet i libanesiske tudehistorier.

    Den danske presse vægrer sig ved at fordømme Israels angreb og lægger alt ansvaret for kriserne i Libanon og Gaza på arabiske skuldre, viser gennemgang af avisledere.
     
    […]

    Man kan undre sig over, at de danske medier så massivt har lagt sig op ad det israelsk-amerikanske synspunkt, og at ikke flere diskuterer proportionaliteten i, at der bruges så voldsomme midler fra israelsk side,” siger lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet Karsten Fledelius.

    Hverken Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende eller B.T. kræver, at Israel indstiller sine bombardementer af Libanon og Gaza, og de tre sidstnævnte lægger det fulde ansvar for konflikten på arabiske skuldre…

    […]

    Medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter er ikke overrasket over, at borgerlige medier og navnlig Jyllands-Posten har en klar politisk stillingtagen. “Det har de altid haft. Men hvis Politikens ledere ikke står i opposition til dem, kan man sige, at der mangler noget i balancen,” siger han.

    […]

    Karsten Fledelius undrer sig meget over bebrejdelsen af den svage libanesiske regering, som han ser som gidsel i en konflikt mellem andre parter. Han mener, at Politiken i sine ledere har indtaget en forsigtig rolle:

    “På den ene side er avisen kritisk over for regeringen og USA, men samtidig har den jo historisk et særligt forhold til Israel. Avisen kan godt kritisere en højreorienteret israelsk regering, men i det øjeblik en situation tolkes som et spørgsmål om Israels eksistens, kommer der ikke skarp kritik af landet.”

    Ifølge Mark Ørsten kan Politikens tilbagetrukne linje også “hænge sammen med, at avisen har været skældt ud for at være for politiske i Muhammed-sagen”.

    […]

    Mest iøjnefaldende er dog de borgerlige avisers sprogbrug, som er markant forskelligt, når arabiske og israelske angreb skal beskrives… Ifølge både Mark Ørsten og Karsten Fledelius er der i Vesten en underforståethed af, at Israel er et truet land og har ret til at forsvare sig. Det giver en vis tilbageholdenhed over for overhovedet at kritisere Israel, fordi vi i Vesten mere eller mindre instinktivt solidariserer os med kampen mod de islamistiske fjender, siger Fledelius – som mener, at det ofte sker uden at tænke meget over de lokale ofre, og om hvorvidt konflikten kan løses militært.

    […]

    Danmark ser heller ikke Israel som en besættelsesmagt, der undertrykker andre, men som et folk der kæmper for at overleve,” siger Karsten Fledelius. Han mener, at mange tidligere opfattede palæstinenserne som de underkuede:

    “Men deres demokratiske valg af Hamas har bemærkelsesværdigt nok gjort, at de har tabt legitimitet, fordi islamisme ses som en større trussel end Israels handlinger.”

    Uriasposten takker journalist Rasmus Bang Petersen for et stykke lyrik, der ville være et kommunistisk dagblad værdig. At Karsten Fledelius ser det som et problem, at danskerne støtter det israelske demokrati – bare fordi landet er truet af islamistiske terror-organisationer, siger jo mere om Fledelius end om danskerne. At en RUC-adjunkt er enig siger sig selv – ellers var han hverken ansat på universitetet ellers spurgt af Information.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper