7. juni 2011

Medieredaktør: Medierne favoriserer borgerlige – Medieforsker: ‘Specielt betalingsaviserne’

Jakob Elkjær var indtil sidste år redaktør for journalisternes fagblad, og må således kende alt til Ritzaus dominerende position, hvad præger samtlige medier, ikke mindst de let tilgængelige, gratisaviserne, DR og TV2. Kommentar af Politikens medieredaktør – Meningsmåling: Medierne holder mest med de blå.

“Medierne favoriserer først og fremmest de borgerlige partier. Det mener 31 procent af danskerne, mens 15 procent mener, at medierne favoriserer oppositionen. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. …

Professor Erik Albæk fra Syddansk Universitet kan godt forstå, at næsten en tredjedel mener, at medierne samlet set favoriserer de borgerlige partier.

»De fleste aviser er borgerlig-liberale, og det lægger de ikke skjul på. Kigger man isoleret på deres opinionsstof, er det rimeligt at sige, at det favoriserer borgerlige synspunkter. Det gælder ikke blot lederne, men også hvis man ser på sammensætningen af debattører og kommentatorer. Det er ikke tilfældigt, at Jyllands-Posten har en kommentator som Ralf Pittelkow, eller at Berlingske har et borgerligt panel som ’Groft sagt’«, siger professor Erik Albæk. …

Samtidig siger han, at modsat holdningsstoffet er journalistikken tilstræbt objektiv. Han har tidligere i en videnskabelig undersøgelse afkræftet påstandene om, at journalisternes holdninger farver indslagene i DR og TV 2. …

Professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet forsker også i medier. Og han er uenig med Erik Albæk. …

»Specielt betalingsaviserne viser deres holdninger via det redaktionelle miks…«, siger Stig Hjarvard.”

(forsidehistorier, Metroxpress 2010-11)

Oploadet Kl. 16:32 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. maj 2010

Antallet af offentligt ansatte er rekordstor, men et flertal mener at der er skåret ned

Suveræn klumme af Niels Lillelund i fredagens Jyllandsposten – Påvirkningsagenter.

“Nej, det skal ikke handle om Jørgen Dragsdahl… Lad det i stedet handle om Danmarks Radios medarbejdere, selv om de også har fået dom for, at de ikke er røde. Snarere farveløse.

Den dom faldt ikke i en retssal, kun på et universitet, hvor man har sat en ekspert udi Lenins demokratiopfattelse til at studere Statsradiofonien. Det kan man kalde poetisk retfærdighed eller naturlig karriereudvikling, alt efter ens segmentariske præferencer…

Han nøjes med at se på politiske journalister i valgkampen, og der er slet ingen tendens, ingen overhovedet. Det er drengevidenskabelighed for let øvede, og bagefter kan man rejse med det. DR lægger gerne platforme til formidlingen, det er sødt at se.

Er Danmarks Radios journalister venstreorienterede?

Nogle af dem er. Det er oftest de mest interessante og vidende, let genkendelige på de panderynker, der afslører, at de engang har læst en bog. Resten (og det er de fleste) er glatte ansigter, ikke venstreorienterede, bare uorienterede, spejlblanke, svajende mikrofonholdere uden mål og med, ude af stand til at forholde sig kritisk til noget som helst…

Den sande dom over DR kan man se i skitseform i den måling, der for nylig blev offentliggjort i nærværende avis. Skønt antallet af offentligt ansatte aldrig har været større, skønt milliarderne pumpes ud i den offentlige sektor, så mener et flertal, at der er skåret ned i den offentlige sektor. En sær uvidenhed. I virkeligheden en slags antividen. Man ikke blot ikke ved det, man tror at vide det helt modsatte.

Hvorfor stander landet sådan i våde? Bl.a. fordi folk er dumme nok til at se TV Avisen.”

Oploadet Kl. 08:53 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


12. maj 2010

Erik Albæk – fra adjunktvikar til professoral mytedræber: En myte at DR er rød

Jeg har tidligere blogget om Erik Albæks medie-undersøgelse (I & II), så her blot et par citater.

Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Danmarks Radio er blevet beskyldt for at være såkaldte ‘røde lejesvende’, der har holdt med den politiske venstrefløj, men sådan er virkeligheden faktisk slet ikke.

Erik Albæk, professor: Forestillingen om at Danmarks Radio skulle være befolket med røde lejesvende… det er altså myter uden hold i virkeligheden.

(Erik Albæk: TV-avisen, 6/5-10 & Praksis, 1984/23 s. 18)

Oploadet Kl. 22:25 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


7. maj 2010

“… det er altså myter uden hold i virkeligheden.”, sagde professor Erik Albæk i TV-avisen

Historien om de objektive danske journalister blev en større sag i de fleste medier, og DR gav den som forventet fuld skrue. Her en bid fra gårsdagens udgave af TV-avisen (18.30).

(TV-avisen, 6. maj 2010: Ny undersøgelse viser, at DR…)

Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Danmarks Radio er blevet beskyldt for at være såkaldte ‘røde lejesvende’, der har holdt med den politiske venstrefløj, men sådan er virkeligheden faktisk slet ikke.

Erik Albæk, professor: Forestillingen om at Danmarks Radio skulle være befolket med røde lejesvende, og TV2 med blå lejesvende ik’, det er altså myter uden hold i virkeligheden.

Jeg føler mig ikke overbevist, hvad forskerne bag undersøgelsen ifølge Videnskab.dk forklarer med den såkaldte ‘hostile media effect’. Fænomenet opridses kort: “man [skal] være blå for at se rødt”. For de meget blå, er de alle røde.

Opfattelsen af mediernes objektivitet afhænger med andre ord, af modtagerens ideologiske udgangspunkt. Herunder lidt fra en artikel af professor Erik Albæk, hvor han filosofisk diskuterer muligheden for en samfundsstruktur der kombinerer det borgerlige samfunds ‘formelle’ lighed med Lenins ‘reelle’ lighed.

Fra Politica (1985) – Neo-gramscianerne: Endnu en 3. vej til demokrati og socialisme? (via Med deres egne ord).

“[Det er] formålstjenligt at skelne mellem to betydninger af demokrati hos Lenin: det borgerlige, repræsentative demokrati og det proletariske demokrati – det, der i ”Staten og revolutionen” udelukkende benævnes “proletariatets diktatur”. Med en vis tilsnigelse kan det hævdes, at forskellen mellem de to består i, at Lenin betragter førstnævnte som en formel styreform, mens han i sidstnævnte lægger vægten på demokratiets sociale indhold. Det borgerlige demokrati kendetegnes ved dets formelle lighedsprincip, hvad angår det politiske, samtidig med, at den sociale og økonomiske virkelighed, der er kendetegnet ved ulighed, bortabstraheres. Den borgerligt liberale demokratiforståelse indebærer således en klar adskillelse mellem politik og produktionssfære. Det liberale repræsentative demokrati bliver derfor af Lenin set som uadskilleligt fra en bestemt styreform og et bestemt økonomisk system, hvorfor han i ”Staten og revolutionen” kan hævde, at “Den demokratiske Republik er den bedste politiske Skal om Kapitalismen, der kan tænkes”(Lenin, 1948: 18)…

Som en logisk følge af den lige skitserede statsopfattelse kan der ikke blive plads for revolutionsstrategier, der opererer inden for den borgerlige stats rammer. En sådan strategi må nødvendigvis forberedes uden for og op mod den borgerligt demokratiske stats institutioner og dermed opstår dobbeltmagtteorien: Til at forberede det afgørende slag mod den borgerlige stat er det nødvendigt, at der konstrueres en anden magt, der gennem en (underforstået voldelig) konfrontation erobrer den borgerlige stats institutioner – en magt, der er baseret på arbejderrådsorganiseringen, sovjetter…

Det er i forsøget på at udarbejde en strategi for en socialistisk samfundsforandring, der er mere i overensstemmelse med den politiske situation i moderne kapitalistiske samfund, at neogramscianerne/venstre-eurokommunisterne har hentet inspiration hos Antonio Gramsci. Karakteristisk for sidstnævnte er dog, at han sådan set ikke fornægter Lenins statsopfattelse og den hermed forbundne revolutionsteori — for så vidt disse relaterer sig til den politiske situation i Rusland i 1917. Situationen var nemlig dér en ganske anden end i de mere fremskredne kapitalistiske lande med hertil hørende “moderne” stater.

… at anvende et statsbegreb, der var udviklet med henblik på at analysere den russiske statstype anno 1917, på mere fremskredne kapitalistiske lande, ville automatisk medføre en overvurdering af statens tvangsdimension. Hermed ønsker Gramsci ikke at sige, at tvangen er fraværende i vestlige samfund, men at det i disse lande ikke udelukkende er statsmagten, der sikrer systemets opretholdelse.

Mere.

  • 5/5-10 Berlingske Tidende – Erik Albæk mfl. – Er DR-journalister røde? Er TV2s blå?.
  • 6/5-10 Deadline, DR2 – Debat om politiserende journalistik (Ole Birk Olesen, Claes De Vrees).
  • 7/5-10 Mennesker og Medier, P1 – Tintin under anklage (24 min. og frem).
  • 9/5-10 Berlingske Tidende – Morten Messerschmidt: DR-journalister er røde!.
  • 

    6. maj 2010

    Ny forskning: “Danske journalister er mere midtsøgende end… befolkningen som helhed…”

    Man kunne tage konklusionerne af den empiriske undersøgelse mere seriøs, hvis ikke journalisternes politiske tilhørsforhold blev bortforklaret så primitivt. Fra Videnskab.dk – ‘Røde lejesvende’ laver i virkeligheden professionel journalistik.

    “Du skal næsten have boet i udlandet for at undgå at høre bragene fra nogen af de bredsider, som danske politikere og debattører fra højrefløjen har affyret mod især journalister i DR… Ny dansk forskning viser, at Søren Espersen ligesom bl.a. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner. DR’s journalister laver akkurat lige så velafbalanceret politisk journalistik som kollegerne på TV 2… Begge kanaler laver reelt fair, upartisk og professionel politisk journalistik…

    Undersøgelsen er lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet… Konkret har forskerne kigget på:

    1. Politikernes synlighed (f.eks.: er politikeren i billedet og taler selv, eller bliver vedkommende refereret)

    2. Positiv eller negativ omtale af politikeren eller politikken (kaldet ‘toning’, f.eks.: får begge parter lov at argumentere for og imod, burde partiet eller politikeren selv opleve indslaget som positivt, negativt eller neutralt)

    3. Emnet; lægger det sig op ad en dagsorden, som man typisk opfatter som ‘rød’ (f.eks. ældre eller velfærd) eller ‘blå’ (f.eks. skattestop eller international sikkerhed).

    Forskerne konkluderer, at indslagene på DR og TV 2 er “partipolitisk velafbalancerede” inden for alle tre kategorier…

    Spørgeskemaundersøgelser af danske journalisters politiske ståsted viser i øvrigt, at langt de fleste politiske journalister – altså journalister med deres daglige gang på Christiansborg – slet ikke er decideret venstreorienterede, som det ellers er blevet påstået mange gange. I stedet tilhører de midten af dansk politik.

    (fra Kunsten at holde balancen, Syddansk Universitetsforlag; via Videnskab.dk)

    Danske journalister er mere midtsøgende end såvel befolkningen som helhed som den befolkningsgruppe, som de socialt minder mest om: de 30-65-årige med mindst en gymnasieuddannelse bag sig… Danske journalister er med andre ord ikke er røde, men nærmere en slags lilla, typisk med en næsten overdrevet forkærlighed for Radikale Venstre, men omvendt med en ekstrem afholdenhed fra SF og Enhedslisten i forhold til andre danskere på samme uddannelsesniveau.”

    Tallene viser, ikke at journalister er “mere midtsøgende”, og ej heller “en ekstrem afholdenhed fra… Enhedslisten”. Undersøgelsen påviser, at journalister i kulturpolitiske henseende er groft venstreorienteret. Det mest kulturrelativistiske parti i Folketinget, Det Radikale Venstre, med en vælgeropbakning på 3-5 pct., har blandt journalister en opbakning på hele 31 pct. – næsten lige så meget som hele hele regeringsblokken, der tilmed inkluderer ti pct. til de radikale udbrydere i Liberal Alliance.

    Forskellen på vælgerne som helhed og journalister er store, og det præger selvfølgelig dækningen. Objektivitet er som det fremgår af artiklen, ikke en fast størrelse, og så kan (røde) forskere konkludere nok så meget, og lade (røde) journalister lave ‘myte-gendrivende’ journalistik. Her lidt fra bogens konklusioner…

    (forskernes konklusioner, pkt. 2-4; Videnskab.dk)

    Mere.

  • 6/5-10 Syddansk Universitet – Forskere punkterer mediemyte.
  • 6/5-10 Jyllandsposten – Forskere: Journalister er ikke røde lejesvende.
  • 6/5-10 Med deres egne ord – Erik Albæk om Leninisme og det proletariske demokrati (1985).
  • 6/5-10 Journalisten – Ny bog: Myten om de “røde lejesvende” holder ikke.
  • “Og bogen indeholder flere overraskelser – heriblandt, at danske politiske journalister er betydeligt mindre venstreorienterede end befolkningen som helhed.”

    

    7. oktober 2008

    Professor Erik Albæk: Journalister stemmer rødt fordi de er midtersøgende

    Professor Erik Albæk fremlagde i fredagens Jyllandsposten resultaterne af en undersøgelse af danske journalisters politiske tilhørsforhold. Hans talmateriale viser at 2/3 af journalisterne stemmer på oppositionspartier, og han bekræfter således tidligere undersøgelser, herunder den store Hovdabrekka (2005). Han får dog konklusionen vinklet til det modsatte, imponerende, men også lidt skræmmende, hvad mon samfundsforskere gør ved forskningsresultater der ikke kan kvalificeres statistisk.

    Faktum er, at Danmark i høj grad er polariseret i forhold til det værdipolitisk, og det er det som afgør valgene. Så når professoren konkluderer at journalister i højere grad end befolkningen som helhed ønsker “et regeringsskifte hen imod midten”, så er det hans måde at sige, at journaliststanden værdipolitisk danner front mod Dansk Folkeparti og enhver form for formuleret borgerlighed. Ikke ligefrem en nyhed.

    Fra Er journalister røde lejesvende?

    “Det er ingen ny påstand, at journalister er venstreorienterede. Det er heller ingen specielt dansk påstand. Men er det rigtigt? Hidtil har man kun haft ens personlige mavefornemmelser at henholde sig til, da der ikke har været gennemført videnskabelige undersøgelser af danske journalisters politiske holdninger.

    Det er der nu rådet bod på. På Center for Journalistik ved Syddansk Universitet har vi inden for det sidste års tid gennemført to undersøgelser for at besvare spørgsmålet. Vi har både gennemført en undersøgelse, der er repræsentativ for alle danske journaliststuderende, og en undersøgelse, der dækker de journalister, der dækker Christiansborg-politikken.

    I begge undersøgelser blev de medvirkende spurgt, hvor venstre- eller højreorienterede de er, og hvilket parti de stemmer på.

    Lad os se på de vordende journalister først. Umiddelbart bekræfter vores data påstanden om, at de ligger markant til venstre for befolkningen som helhed. Hvor 51 pct. af befolkningen sidste efterår støttede regeringsblokken (VKO og Ny Alliance), støttede kun 28 pct. af de danske journaliststuderende de samme partier.

    Men giver denne sammenligning mening? Næppe. Vi ved, at befolkningen er en meget sammensat gruppe, hvor ældre stemmer anderledes end yngre, privatansatte anderledes end offentligt ansatte, kvinder anderledes end mænd, og højtuddannede anderledes end lavt uddannede. Med andre ord: Det er i udgangspunktet absolut usandsynligt, at journaliststuderendes politiske holdninger skulle ligne befolkningens. For journaliststuderende ligner ikke befolkningen. F.eks. har de en studentereksamen, ellers ville de jo ikke kunne læse til journalist. Men ikke alle danskere har en studentereksamen.

    Derfor er det mest oplagt at sammenligne journaliststuderende med er andre unge med en gymnasieuddannelse. Og her tegner sammenligningen et ganske andet billede. Det viser sig nemlig, at kun 37 pct. af alle danske unge med en gymnasieuddannelse foretrak regeringen og dennes støttepartier i november i fjor. Resultatet for danske journaliststuderende adskiller sig ikke særligt: Regeringen havde nemlig næsten den sammen tilslutning blandt de journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole (DJH) og Syddansk Universitet (SDU), henholdsvis 28 og 32 pct., og noget mindre på RUC med 14 pct. I denne sammenhæng skal man dog huske, at RUC uddanner de færreste journalister.

    Men betyder det så, at danske journaliststuderende derfor alle sammen er socialister og kommunister? Nej. Den store gruppe af journaliststuderende stemte ikke mere på de to venstrefløjspartier SF og Enhedslisten end andre unge med en gymnasieuddannelse. Tværtimod! Hvor 37 pct. af alle danske unge med gymnasieuddannelse støttede SF og Enhedslisten, var det kun 32 og 28 pct. på henholdsvis DJH og SDU (og 41 pct. på RUC). Ser man på partierne som helhed er det udelukkende Det Radikale Venstre, der er markant overrepræsenteret hos de journaliststuderende.

    Vi har også spurgt de danske journaliststuderende, hvor venstre- eller højreorienterede de generelt synes, de er. Som i andre studier har vi bedt dem om at placere sig på en højre-/venstreskala, hvor 0 er mest venstreorienteret og 10 mest højreorienteret. Placerer man sig på 0-3, ser man sig selv som venstreorienteret, 4-6 som midtorienteret og 7-10 som højreorienteret.

    Resultaterne er ganske interessante: Journaliststuderende ved Danmarks Journalisthøjskole og SDU er nemlig mindre venstreorienterede end andre danske unge gymnasieuddannede, men også mindre end den danske befolkningen som helhed. Kun (de få) RUC’ere er nogenlunde ligeså venstreorienterede som deres tidligere gymnasiekammerater. Hvad der alt i alt markant adskiller de journaliststuderende fra befolkningen som helhed samt andre unge med gymnasieuddannelse, er ikke, at de er venstreorienterede, men at de er markant mere midtorienterede.

    Men hvad så med de færdiguddannede, praktiserende journalister? Her har vi gennemført en undersøgelse blandt journalisterne i Christiansborgs presseloge. De blev ligeledes spurgt, hvem de stemmer på, og hvor venstre- eller højreorienterede de er.

    Også de politiske journalister stemte mere på oppositionspartierne end befolkningen som helhed og den befolkningsgruppe, som de med hensyn til uddannelse og alder ligner mest (30-65-årige med en gymnasieuddannelse). Hvor det var 51 pct. af befolkningen som helhed og 46 pct. af de 30-65-årige med gymnasieuddannelse, der stemte på regeringsblokken, var det kun 32 pct. af de politiske journalister. Men igen er de store tabere ikke højre-, men venstrefløjspartierne: Kun 6 pct. af de politiske journalister stemte på venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten. Det er betydelig mindre end befolkningen som helhed såvel som de 30-65-årige med gymnasieuddannelse.

    Hvis vi ser på, hvor højre- eller venstreorienterede journalisterne er, viser det sig, at de i endnu højere grad end de journaliststuderende placerer sig på midten i dansk politik. Hvor 32 pct. af befolkningen som helhed og 29 pct. af de 30-65-årige med gymnasieuddannelse karakteriserer sig som politisk midtorienterede, er det hele 71 pct. af de politiske journalister.

    Samlet set kan disse resultater tolkes derhen, at de politiske journalister i betydelig mindre grad end befolkningen som helhed såvel som de 30-65-årige med gymnasieuddannelse støtter de traditionelle venstrefløjspartier. I stedet ønsker de større indflydelse til midten i dansk politik – og et regeringsskifte hen imod midten…

    Om det så har nogen betydning for journalistikken, dvs. om journalisternes politiske holdninger påvirker deres journalistiske produkter, sådan som Pittelkow hævder, har vi endnu ikke forskningsmæssigt belæg for at vurdere i dansk sammenhæng.

    Udenlandske undersøgelser tyder på, at journalisternes personlige holdninger næsten intet betyder. Langt vigtigere er f.eks. den kultur, der kollektivt opstår over tid på en nyhedsorganisation. En kultur, som blandt andet er bestemt af organisationens ejerskab og lederskab, og som påvirker den enkelte journalists arbejde.

    Men hvis Pittelkow havde ret med sit argument om, at de danske journalisters politiske holdninger har betydning for deres arbejde, så tyder vore undersøgelser på, at det ikke er det borgerlige Danmark, der har mest grund til at være utilfreds med dansk journalistik. Det har yderfløjene i dansk politik, SF og Enhedslisten inklusive”

    Apropos.

  • 15/12-06 Uriasposten – Norsk undersøgelse… (Hovdabrekka mfl.).
  • 15/8-07 Politiken – Uvildig undersøgelse forsvarer ‘Den Hemmelige Krig’ (Erik Albæk mfl.).
  • 3/10-08 Journalisten – Journalister er midter-lejesvende (inkl. debat).
  • Opdate. Den oprindelige artikel…

  • 2008 (okt) – Ny Viden, særnummer – Erik Albæk: Journalister er røde lejesvende (s. 11-13; pdf).
  • Oploadet Kl. 14:45 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    14. august 2006

    Prof. Erik Albæk: Medierne er borgerlige, måske er DR “mere neutral end de andre medier”

    Information har længe forstået at angreb er det bedste forsvar, men dagens mediekritiske artikel hvor journalist-professor Erik Albæk citeres for absurditeter tager prisen. Her lidt fra Havde Mogens ret, da han blev sur?.

    “Nyt forskningsprojekt skal belyse, om DR og TV2 giver de politiske partier neutral dækning under valgkampene… Professor i statskundskab og journalistik ved Syddansk Universitet, Erik Albæk, har netop fået 5,3 millioner kroner til to projekter, der skal være med til at opbygge et dansk forskningsfelt i krydsningen mellem statsvidenskab og medieforskning.

    I projektet ‘Balance og upartiskhed i den politiske journalistik’ undersøger forskerne de to public service stationer DR og TV2’s nyhedsdækning af valgene til kommunalbestyrelser, Folketing og Europaparlamentet samt folkeafstemningerne de seneste ti år.

    “Den journalistiske selvopfattelse er, at man er og skal være partipolitisk neutral, og det er selve kernen i public service-begrebet. Vores undersøgelse skal vise, om der har været nogle skævvridninger i løbet af periodens valgkampe. Men hvis vi kan påvise, at valgkampen sidste år vitterlig var skæv til fordel for den siddende regering, er det ikke jo ikke sikkert, at man kan generalisere herud fra. Det er derfor, tidsperspektivet i vores undersøgelse er vigtigt,” siger Erik Albæk…

    […]

    Når politikere og den politiske kommunikationsforskning har fokus på, hvorvidt der er partiskhed på spil i den politiske journalistik, skyldes det forestillingen om, at skævheder påvirker borgernes holdninger. Tidligere studier har vist, at især det der kaldes ‘framning’, dvs. vinklingen, tonen samt de vurderinger, der gives i nyhedsdækningen, kan påvirke støtten til politiske partier.

    Men samtidig har andre undersøgelser vist, at selv objektive kriterier, som vurderes til at yde alle parter en fair behandling, kan opfattes som forudindtagede af modtagere, der selv har stærke politiske tilhørsforhold.

    […]

    Forskerne vil omvendt også kunne kigge på, om der er noget at komme efter, når borgerlige partier beskylder journalisterne på DR for at være ‘røde lejesvende’ i deres dækning af f.eks. Mellemøstkonflikten.

    “Mediebilledet er generelt borgerligt. Man kunne forestille sig, at de borgerlige politikere er sure på DR, fordi den dækning, de er vant til at få i den øvrige dagspresse, er mere favorabel. På den måde kan det være, at DR lever op til public service forpligtelsen ved at være mere neutral end de andre medier,” siger Albæk.

    Erik Albæk er helt på rene med, at de forskellige politiske fløje vil kritisere forskningsresultaterne, uanset hvilke konklusioner det treårige projekt ender med at fremlægge.

    Derfor gælder det for forskerne om at få modtagernes accept af undersøgelsens præmisser. Dvs. at de analytiske kategorier, forskerne skal i gang med at udvikle, bliver købt – og læst kan man tilføje – af modtagerne. De fire ‘balancer,’ som forskerne vil bruge til at vurdere, hvorvidt den ene part bliver favoriseret frem for den anden, er :

    – Stopursbalancen – hvor meget tid de politiske partier bliver tildelt sat i forhold til deres størrelse.

    – Vurderingsbalancen – hvilke vurderinger; negative, positive, neutrale, der gives i et indslag.

    – Dagsordenbalancen – hvilke emner sætter dagsordenen, eftersom forskellige politiske fløje har gavn af forskellige emner så som skat eller velfærd.

    – Og endelig vinklingsbalancen – vinkling kan have betydning for, hvordan emner forstås af borgerne.

     

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper