24. november 2014

Christopher Arzrouni i Børsen: DR problematiserer private virksomheder, favoriserer offentlige

Leder af i Børsen – DR på jagt efter de forkerte (ikke online).

“Danmarks Radio ser det som sin fornemste pligt at jage fæle kapitalister, der udsuger den offentlige sektor. Derfor bragte DR mandag et indslag om den svenske servicekoncern Attendo, der har solgt hjemmehjælp og andre velfærdsydelser i Danmark siden 1996.

‘Men der er ikke betalt en krone i selskabsskat i Danmark. Det fremgår af dokumentaren ‘Danmark sælger ud’, som i aften sendes på DR1,’ udbasunerede den licensfinansierede institution.

‘Virksomheden er finansieret ved lån fra koncernen. Det har givet nogle store rentefradrag, og derfor får det så et skattemæssigt underskud i årene tilbage”, sagde Chresten Amby, DR’s indforskrevne skatteekspert. …

Attendos konkurrenter i den kommunale omsorgsforvaltning kunne ikke drømme om at betale selskabsskat. De genererer jo ikke profit. Ja, faktisk er det et adelsmærke for mange venstreorienterede at begrænse mulighederne for at profitere på velfærd. Derfor kan det virke helt underligt, at venstreorienterede kan hidse sig op over, at Attendo ikke har tilvejebragt en profit – og derfor ikke kan selskabsbeskattes.

Skab profit, og du vil blive bebrejdet for det. Undlad at skabe profit, og du vil også blive bebrejdet for det. Hvad enten du skaber profit eller ej, vil du blive bebrejdet. Sådan er tilværelsen for kapitalistiske virksomheder. På listen over de største skattebetalere i Danmark finder man olieselskaber som Dansk Shell og banker som Nordea. Det har ikke hindret oliesektoren og banksektoren i at blive udsat for negative kampagner.

DR’s politiske dagsorden er let at gennemskue. Den handler om at problematisere, at aktiviteter bliver flyttet ud af den offentlige sektor, ud på markedsvilkår. ‘Engang blev plejehjem og sygehuse drevet af det offentlige, men nu udliciteres velfærdsopgaverne i stigende grad til udenlandske velfærdskoncerner,’ fremgår det af DR’s hjemmeside. …

Når nu DR’s journalister interesserer sig for udenlandske velfærdskoncerner, burde de måske stille spørgsmålet, hvorfor koncernerne ikke er danske. Det kunne skyldes, at Danmark i årevis har lukket sin produktion af velfærdsservice inde i den offentlige planøkonomi. Dermed har vi ikke kunnet kommercialisere den viden, der kan være opbygget. Den offentlige sektors struktur har i mange år været med til at gøre os fattigere, end vi kunne have været. Det var måske en opgave for DR at beskrive problemet, hvis man gerne vil være en public service virksomhed.”

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


10. september 2012

Shin Dong-Hyuks Nordkorea: 6-årig pige tæsket til døde, da hun havde gemt fem majskerner i sin lomme

I en supplerende artikel fortælles det, at Nordkorea i 1972 indførte en lov der straffede ‘klassefjender’ i tre generationer. Året efter gæstede Christen Amby (SF), Gert Petersen (SF) og Mogens Lykketoft (A) den kommunistiske mønsterstat. I 1984 (da Shin Dong-Hyuk var to år), var tidligere statsminister Anker Jørgensen (A) ligeledes på officielt besøg i Nordkorea, og lovpriste her under et ugelangt ophold Kim Il-Sung for at have skabt lykke og disciplin for folket – for have vist ‘den vej, der skal følges’.

Fra DR Online – Shin blev født i helvede på jord.

“”Hans første erindring er en henrettelse.” Sådan begynder Blaine Hardens bog om Shin Dong-hyuk. I dag er han 28 år og en fri mand. … Han blev født i Camp 14 i Nordkorea. Landets mest sikre lejr for politiske fanger. Nærmere kommer man ikke på helvede på jord. Hans tidligste minde beskrives sådan her i bogen:

“Han fulgte med sin mor hen til en hvedemark tæt på Teadong-floden, hvor vagterne havde drevet adskillige tusinde fanger sammen. Det var spændende med de mange mennesker, og drengen kravlede ind mellem de voksnes ben og frem i forreste række, hvor han så nogle vagter binde en mand til en pæl.”

Han var fire år gammel og forstod ikke, hvad der skete. At grunden til at vagterne puttede sten i munden på fangen, var for at forhindre ham i at forbande den nordkoreanske stat. Så trak de en hætte nedover hans hoved.

“Ved den første henrettelse så Shin tre vagter tage sigte: Hver af dem affyrede sin riffel tre gange. Bragene skræmte drengen, og han tumlede bagover: Men han kom tids nok på benene til at se vagterne løsne rebet om den slappe, blodplettede krop, svøbe den ind i et tæppe og smide den op på en vogn.”

Sådan begyndte Shin Dong-hyuks liv. Han er den eneste, det nogensinde er lykkedes at flygte fra Camp 14 og komme til Vesten. I dag kan han fortælle sin historie. Også selvom det gør ondt.

– Men jeg har egentlig ikke noget valg om at tale eller ikke tale. Det eneste jeg kan gøre for mine medfanger er at fortælle min historie, så deres kan blive hørt. … Så Shin fortæller.

Om da han som seks-årig så en pige fra sin skoleklasse blive tæsket ihjel af vagten med en pegepind, fordi hun havde gemt fem majskerner i sin lomme. Et brud på regel nummer to om ikke at stjæle. Straffen er øjeblikkeligt at blive henrettet.
Lejren havde ti regler. De ti bud.

– Den første regel var, at man ikke måtte flygte. Den havde så flere regler under sig. F.eks, hvis du bliver fanget, mens du forsøger at flygte, vil du øjeblikkeligt blive skudt: Hvis du ikke angiver dem, der planlægger at flygte, vil du øjeblikkeligt blive skudt.

Som 13-årig gjorde Shin netop det. Han overhørte sin mor og bror tale om at flygte. … Han fortalte en vagt om moderen og broderens planer. Måske han ville få lidt ekstra mad. Måske en portion ris. …

I stedet tilbragte han syv måneder i et underjordisk fængsel, hvor vagterne torturerede ham for at få mere at vide. En dag blev han kørt til lejrens henrettelsesplads. Først troede Shin, at han skulle henrettes. Han trak vejret ekstra dybt. Prøvede at ånde de sidste øjeblikke af livet ind. Men i stedet for at henrette ham, så hængte vagterne først Shins mor og skød derefter hans bror.

Hvis Shin stopper med at fortælle sin historie, fortsætter hans krop. Hans midterste finger på højre hånd mangler: Vagter skar den af, da han på fabrikken kom til at tabe en symaskine: Hans ryg er dækker af store ar, fra da han som 13-årig blev hejst ned over levende ild indtil hans kød brændte: Hans arme er krumme af sliddet fra børnearbejdet. Og hans ben bærer stadig store mærker fra strømmen, som jog igennem ham, da han som 23-årig klatrede henover sin døde kammerat for at komme igennem det elektriske hegn.

(Nordkorea, Camp 14; Free Korea)

“For 60 år siden – under Holocaust – forestillede ingen sig, at seks millioner mennesker kunne blive slået ihjel på den måde. Det var fuldstændig utænkeligt. Men det samme sker lige nu i Nordkorea. Folk lider på samme måde.” (Shin Dong-hyuk)

“Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke… Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne.” (Anker Jørgensen cit. i Berlingske Tidende, 16. maj 1984)



29. juni 2010

Mogens Lykketoft samlede penge ind til Vietcong (1968)

Fra Jyllandsposten, 14. december 2002. Hans Davidsen-Nielsen om Lykketofts militante minde (ikke online).

“Den ulovlige indsamling fandt sted på Strøget i København for præcis 34 år siden.

Midt i juletravlheden myldrede det pludselig frem med unge mennesker fra diverse politiske grupperinger på venstrefløjen – kommunister, trotskister, venstresocialister, revolutionære socialister og andre knap så radikale islæt fra ungdomsopgørets tid.

Nogle måneder forinden havde myndighederne lukket indsamlingskomiteens Giro 1616. Det skete, efter at den yderliggående del af Vietnam-bevægelsen gennem to år konsekvent havde ignoreret et totalforbud mod at samle penge ind til Nordvietnam og befrielsesfronten i Sydvietnam, Vietcong .

Folkene bag Giro 1616-initiativet var ifølge deres eget medlemsblad, Vietnam-solidaritet, en organiseret udenomsparlamentarisk bevægelse uden partipolitisk tilhørsforhold.

Frivillige danske bidrag for 50.000 kroner i dag svarende til godt 300.000 kroner var i Paris afleveret betingelsesløst til en repræsentant for Nordvietnam. Han oplyste, at omkring halvdelen af pengene ville blive brugt på våben til at udkæmpe krigen mod imperialisternes USA, der bombede det sydøstasiatiske land…

Ved 17-tiden ankom politiets salatfade og anholdt 15 af de politiske aktivister… De anholdte blev ført til politistationerne i Antonigade og Nyropsgade, hvor der blev afsunget revolutionære sange som Brødre lad våbene lyne…

Godt ti måneder senere, den 1. oktober 1969, faldt dommen i Københavns Byrets 21. afdeling. 11 gik fri, mens de fire mest engagerede blev idømt bøder…

Den hårdeste straf tilfaldt Vietnam-komiteens sekretær Otto Sand, der gennem en årrække fungerede som agent for den østtyske statsssikkerhedstjeneste Stasi. Som leder af indsamlingen blev han idømt en bøde på 1000 kroner…

De dømte var Christen Amby, Vietnam-komiteens kasserer Ingela Kyrre samt en ung 23-årig stud.polit. ved navn Mogens Lykketoft . Han var dengang formand for den socialdemokratiske studenterbevægelse Frit Forum, der sammen med Kommunistisk Forbund og Revolutionær Aktion havde tilsluttet sig Otto Sands Vietnam-indsamling.

Apropos.

“Cuba har gennemført en charmerende samba-socialistisk variant på det sovjetkommunistiske systemgrundlag, og den vigtige forskel til den virkeliggjorte socialisme i Østeuropa er, at den cubanske revolution i sin oprindelse er cubanernes eget valg og ikke en påtvungen model.” (Mogens Lykketoft og Jytte Hilden i Aktuelt, 14. februar 1987: Samba-socialismen)

Oploadet Kl. 04:21 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


23. juni 2010

Helle Thorning-Schmidts mand bor i Danmark, men betaler skat i Schweiz

Fra BT – Scorer kassen i skattely.

“Helle Thorning-Schmidts mand, den 40-årige direktør Stephen Kinnock, risikerer nu en skattesag, fordi han i årevis ikke har betalt en krone i skat i Danmark. Det skriver B.T.

Mens Socialdemokraterne vil have alle, især de mest velhavende, til at betale mere i skat, er det i årevis lykkedes hendes egen mand at slippe. Men flere eksperter siger nu, at Stephen Kinnock, der har arbejde og lille lejlighed i Schweiz, opholder sig så meget i familiens hus i Danmark og er så tæt knyttet til landet, at han formentlig bør betale skat her.

(DR Update, 23. juni 2010)

Det er en træls sag for Socialdemokratiet, selvom medierne ikke kører historien som en afsløring. DR Update har foreløbigt bragt to indslag, og de siger sådan set alt. Først fortælles det, at K vil undersøge skatteforhold. Dernæst om Glæde hos de borgerlige.

Ritzaus Bureau forsøger at slukke branden med en udtalelse fra skatteekspert Christen Amby, tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, og grundlægger af det dansk-nordkoreanske venskabsforbund. Se evt. Fyens.dk – Ekspert: Kinnock skattepligtig i Schweiz.



22. oktober 2006

Anker Jørgensen til Il-Sung: “Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau”

Blandt venner der betragter Dansk Folkeparti som onde højreorienterede, omtaler jeg ofte partiet som det nye socialdemokrati. Her et citat af Pia Kjærsgaard fra et længere interview i dagens Politiken, der sådan set er selvforklarende. Politik burde altså handle mere om holdninger end om mandatmaksimering.

“Vi har jo netop sat den politiske dagsorden, at vi siger nej til skattelettelser til fordel for velfærd. Hvorfor skal Socialdemokraterne dog have den fjer i hatten.

Punditokraterne er ikke så vilde med reformsocialister, hvadenten de tilhører Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet, og det må her være på sin plads at henvise til Jens Ringsmoses historiske tilbageblik – Anker hos Kim. Her lidt fra Anker Jørgensens tale til Kim il-Sung i Nordkorea 1984.

“Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke...

Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne. Jeg mener, vores kamp var hård. Men jeg er sikker på, at vi ikke kan sammenligne den med alle de frygtindgydende begivenheder, som De og Deres land har været udsat for.

Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau. (citeret fra Berlingske Tidende, 16. maj 1984)

Ole Birk Olesen tilføjer at Svend Auken faktisk også gæstede Kim il-Sungs Nordkorea i 1980erne, og henviser til dette manipulerede fotografi.

På billedet fra venstre mod højre: Christen Amby, nn, Gert Petersen, Kim Il-Sung, Svend Auken, nn.

Tidligere på året gæstede Svend Auken som bekendt den cubanske diktator Fidel Castro. Det kom der en længere artikel ud af, som kan læses på partiets hjemmeside – Fidels anden revolution.

Opdate 23/10-06. Billedtekst er tilføjet. Billedet må iøvrigt være taget før 1984.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper