24. december 2019

‘Talehandling’: “Vermunds sprogbrug kan ikke sidestilles med nazismens grufulde gerninger… men…”

Jeg blev aldrig fan af Radio24syv, men Radio4 er næsten værre. Uanset hvad tidspunkt på dagen jeg tænder for kanalen, handler det om ‘klimavenlige juletræer’, ‘veganerjulemad’ eller lignende. I formiddags var emnet politisk korrekthed, hvad professor Vincent Hendricks forsvarede med begrebet ‘talehandling’. Samme logik som AFA: Højrefløjens holdning er en handling (og derfor er vold en form for selvforsvar). Efter Hendricks var der et langt interview med historiker Asser Amdisen, der ikke mente vi havde demokrati, sålænge ‘neoliberalistiske fjolser’ styrede økonomien. Heri inkluderede han Socialdemokraterne. Herefter et par debattører der mente at staten skulle lovgive bredere og dybere i forhold til klimaløsninger.

Det er umuligt at score, hvis bolden altid er på egen banehalvdel, og med mindre der snart kommer en konservativ modreaktion, så står vi foran en ny rød totalitarisme. Sproget er det første der ryger, og der er ingen grund til at gå ind i en konkret debat om ‘perker’ eller ‘neger’. De ord de giver os lov til at bruge i stedet for, vil om få år have fået nye bibetydninger, og skal så forbydes. Kulturmarxististerne vil ikke borgerligheden noget godt, og skal derfor mødes med en mur af uforsonlighed. Det fungerer lidt ligesom med børn. Nogle gange er et spontant ureflekteret ‘Nej!’ nødvendigt, for ikke det ender med en diskussion om hvor meget cola de må drikke før morgenmaden.

‘Neger nisser’, et sted i Jylland, 2019; Foto: Instagram)

“I den mangelfulde refleksion overser Vermund, at ‘tingene’ ikke bare er, hvad de er. Betegnelsen er nedsættende. Det enkelte ord, i dette tilfælde perker, er er ikke uskyldigt, som partiformanden slår til lyd for. Ordet perker har bibetydningen af en ikke-tilpasset, kriminel indvandrer. Når Vermund svøbt i uskyldighedens slør bruger ordet perker, er partiformanden med til at mistænkeliggøre en dansker med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke nødvendigvis behøver at være ikke-tilpasset eller kriminel. På den måde sniger fremmedhadet sig ind i dagligdagssproget. De ord, man vælger at bruge om andre mennesker er ikke ligegyldige. Ord skaber virkelighed. … Vermunds sprogbrug kan ikke sidestilles med nazismens grufulde gerninger, det vil være en forkert analogi, men… Hvis ikke Vermund kan se det, bærer hun bevidst ved til fremmedhadets bål.” (Lauritz Korfix Schultz, POV International, 19. december 2019)

“Pernille Vermund har medvirket i en TV-dokumentar, hvor man følger Nye Borgerliges frontkvindes bestræbelser på at vinde den særlige råbekonkurrence på højrefløjen, hvor det gælder om at bande højest i den politisk korrekte kirke. Kunsten er naturligvis at få medieopmærksomhed og fremstå som frihedshelt på den islamskræmte apokalyptiske højrefløj, men undgå at virke alt for smagløs og uempatisk undervejs.” (Jarl Cordua, Berlingske, 23. december 2019)

“Pernille Vermund er ikke dum. Hun kan godt læse og hun er godt bekendt med politisk konsekvensberegning. Hendes måde at forholde sig på her kan ikke meningsfuldt afkodes som andet end en overlagt bestræbelse på at tækkes et bestemt segment af landets mest forhærdede racister under dække af mainstream borgerlig ytringsfrihedsentusiasme og den almindelige danske selvforståelse af frisindets højborg. Her ville det klæde alle at sige fra. Det ønsker jeg mig til jul: et opgør med afstumpetheden som ideologi. En kollektiv, tværpolitisk insisteren på, at vi faktisk forsøger at have en civilisation her, og at når man opfører sig på en utvetydigt røvhulsagtig måde over for helt sagesløse medborgere, så er den civiliserede måde at tackle det på ikke at benægte røvhulsagtigheden, men at forsøge at demonstrere, at man også rummer andre menneskelige træk end lige præcis dén.” (Johanne Dalgaard, Altinget, 22. december 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper