18. marts 2010

Psykolog Ida Andersen: Islam har stor betydning for muslimers psykiske tilstand

Politiken har ingen problemer med at gøre Islam til en del af løsningen, men hvis man bedre kan forstå muslimer ved at tænke Islam, så har det videre perspektiver ikke mindst i forhold til integrationen, hvor Islam er noget nær problemet i koncentreret form. Psykolog Nicolai Sennels har beskrevet den del af historien i længder, i det der må ses som karrieremæssig harakiri.

Fra Psykolog: Vi skal lære at bruge islam i vores arbejde.

“Traumatiserede flygtninge, som får asyl i Danmark, tilbydes som regel en eller anden form for psykologisk behandling, der har rod i vestlig tradition og videnskab. Men hovedparten af de flygtninge, der kommer fra blandt andet Mellemøsten, er ikke vant til den vestlige tilgang til psykologien…

»Forskellen mellem danske og mellemøstlige patienter kan illustreres meget godt, når vi for eksempel beder svært depressive patienter om at gå hjem og forestille sig, at de kun har et år tilbage at leve i. Den danske patient vil gå hjem og tænke over, hvor lidt tid vedkommende har tilbage. Den mellemøstlige patient vil tænke: »Dejligt, der er kun et år tilbage, til jeg skal møde min skaber«, siger Ida Andersen.

En af de andre forskelle er ifølge Ida Andersen, at psykologiens fundament bygger på oplysningstidens teori om menneskets frihed, som i flere sammenhænge står i modsætning til de muslimske flygtninges tilgang til livet.

»Vi skal lære at bruge islam i vores arbejde. I hvor høj grad skal den muslimske patient acceptere sin situation, og i hvor høj grad skal han eller hun aktivt forsøge at ændre sit liv med risiko for at signalere en blasfemisk uvilje over for at underkaste sig Guds vilje«, fortsætter Ida Andersen…

Umiddelbart kunne det godt se ud, som om psykologi og religion ikke har noget med hinanden at gøre. Men i praksis, som på Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge, er faktum dog, at religion og psykoterapi i høj grad hænger sammen, idet begge størrelser har stor indflydelse på patienternes psykiske tilstand.

Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper