11. marts 2016

Marxistisk islamforskning: “… i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning”

I kølvandet på udgivelsen af mit historiespeciale ‘Vejen til Damaskus – Dansk islamforskning 1885-2005’ (2008), var jeg et par dage i centrum af den danske islamdebat. Intet der kommer frem i ‘Moskéerne bag sløret’ er nyt, og som man kunne forvente har flere medier allerede nu påbegyndt modangrebet. Ingen imam er nogensinde citeret korrekt, ej heller på video. Det hele foregår naturligvis sideløbende med islamisters klapjagt på TV2’s muldvarpe.

TV2-serien vil blive en integreret del af bloggosfærens erfaringskatalog, på samme måde som ‘Undercover Mosque’ (Channel 4, 2007) og ‘Imamernas Råd’ (SVT, 2012) er det. Fokus i den brede offentlighed vil fortsat være på enkelte imamer, ikke Islam som sådan. Vi starter forfra hver gang.

Islamforskningen er en stor del af problemet, men ikke kun. Tina Magaard, Mehdi Mozzaffari og Mehmet Necef har sagt sandheden i årevis, uden det har gjort en videre forskel, og de er alle venstreorienterede. Der er en ubalance. Enhver der ikke bakker ind i debatten fra venstre, får slet ikke taletid. Når Rushys Roulette dækker emnet, så er der kun venstreorienterede i studiet. Herunder Jon Stephensen, der afviser enhver ubekvem oplysning med ‘det tror jeg ikke’. En historiker som Lars Hedegaard er helt fraværende, men hvorfor er en nulbon-teaterchef interessant? Når man tænder for P1 er det folk som Garbi schmidt og Brian Arly Jacobsen.

Professor Thomas Hoffmann er blevet mere ærlig, men han balancerer på et knivsæg, og mest citerede forsker de senere uger har formentligt været den relativt ukendte adjunkt Niels Valdemar Vinding. Han er så langt fra sandheden som man kan komme, en parodi på den Bæk Simonsen’ske skole, men det er i sidste ende ham der repræsenterer videnskaben.

Fredag dedikerede Jyllands-Posten en dobbeltside til den danske islamforskning, og det er ubetinget godt. De ukritiske forsvinder næppe fra medierne, men man kan da håbe at de i fremtiden får modspil. I så fald vil de tabe stort. Det er ikke nemt at markedsføre krig som værende fred.

(Professor Jørgen Bæk Simonsen til ‘Islamophobia’-kongres i Bellacenteret, 2006; Foto: Snaphanen)

Fra JP.dk – Islamforskning kritiseres for berøringsangst over for islam.

“Dansk forskning i islam har gennemgående været for fokuseret på at forsvare og forklare islam frem for at kaste et kritisk blik på de mere mørke sider i religionen. Det mener nogle islamforskere… Formanden for Forum for Islamforskning, professor Thomas Hoffmann, Københavns Universitet, peger på, at forskningen har forsømt at se på religionen.

… ‘Det er på sin vis meget ironisk, men i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning og i stedet forklare sig ud fra kulturelle, politiske og økonomiske faktorer og sige, at det er ligegyldigt, hvad der står i helligskrifterne,’ siger han.”

Fra Har forskerne overset islams mørke sider? (kræver login).

“Jyllands-Posten har ringet til ham [Thomas Hoffmann, Kim], fordi forskere som Mehdi Mozaffari, Tina Magaard og Mehmet Necef angriber islamforskningen i Danmark for at være berøringsangst og for ukritisk over for de emner, som en række TV 2-programmer om moskéer på det seneste har taget op.

Havde vi haft en mere kritisk forskning, kunne man have afdækket, hvad der foregik bag de lukkede døre, og politikerne ville have haft et mere oplyst grundlag at handle ud fra, lyder et af kritikpunkterne. Et andet kritikpunkt er, at islamforskerne har fungeret som islams advokater frem for at gå kritisk til værks eksempelvis over for læsningen af Koranen.

Ifølge Hoffmann går danske forskere til islam og beslægtede emner på forskellige måder, men han giver kritikerne ret i, at en bestemt tilgang i mange år har spillet en dominerende rolle…

Tina Magaard er lektor ved Aarhus Universitet og har i mange år efterlyst en reform af islamforskningen, som, hun mener, har tendens til at blive for undskyldende og skyde skylden for integrationsproblemer over på danskernes racisme.

‘… jeg oplevede, at der i islamforskermiljøet var stærk modstand mod at tage de problemstillinger op. Social kontrol, juridiske parallelsamfund, islamiske autoriteter, der blokerer for integrationen, islamistiske bevægelser, der mener, at de er ved at erobre Europa osv., er alle ting, som jeg før har påpeget og fremlagt empiriske beviser for. Men det er i høj grad blevet benægtet, bortforklaret eller ignoreret af islamforskermiljøet,’ siger hun og tilføjer:

… Mehdi Mozaffari, professor emeritus på Institut for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet, peger på, at den amerikansk-palæstinensiske Edwards Saids banebrydende værk ‘Orientalismen’ fra 1978 har sat afgørende spor i det danske forskningsmiljø.

‘Den grundlæggende tankegang er, at muslimer ikke har ansvar for deres egen situation, fordi det er Vestens og kolonialiseringens skyld,’ husker han fra sit første møde med islamforskningen, da han som iraner kom til Danmark i 1981.

‘Hvis man i en artikel antydede, at islam kan kritiseres, og at ikke alt er Vestens ansvar, blev det opfattet som racistisk, og man blev bombarderet som højreekstremist. Jeg oplevede et stort pres på universitetet,’ siger han.”

Mehmet Necef bliver mere konkret – Lektor: Marxisme i dansk islamforskning.

“Ifølge en af kritikerne, lektor Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, indgår der en marxistisk tænkning i tilgangen. …

‘I hele denne her teori indgår et mix af marxisme. Engang var den marxistiske teori, at borgerskabet udnytter arbejderklassen. Men arbejderklassen skuffede mange vestlige intellektuelle, fordi arbejderne ikke udlevede de socialistiske drømme. Så i 1960’erne ændrede man hierarkiet, så det i stedet var amerikansk imperialisme for oven og den tredje verden for neden – men der var stadig et hierarki,’ begynder han.

‘Men så gik det heller ikke længere med den tredje verden. Jeg kan huske min egen skuffelse – jeg var selv en af de vestlige intellektuelle – da det kommunistiske Vietnam overfaldt Cambodja, der var Pol Pot, der var bådflygtninge, der flygtede fra Vietnam og så videre. Men så blev den hierarkiske teori reddet af de muslimske indvandrere. Så nu hedder den: Majoriteten i f.eks. Danmark mod den muslimske minoritet.‘”



16. december 2014

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen i DR-serie, om Uriasposten: “… sådan en nazist-hjemmeside”

I slutningen af september blev jeg kontaktet af Michael Jeppesen, der til DR-serien Ti stille kvinde, gerne ville have kontakt med en ‘Michael S.’ der tilbage i 2007, skrev nedenviste kommentar her på siden.

(‘Michael S.’ om Johanne Schmidt-Nielsen på Uriasposten, 9. maj 2007)

Jeg sendt kommentatoren en kort besked via den oplyste emailadresse, så han selv kunne kontakte produktionsselskabet, men emailen ‘bouncede’. Ikke overraskende, kommentaren var trods alt skrevet for mere end syv år siden. Da Jeppesen ikke kunne få kontakt til pågældende, gav det ikke mening at involvere Uriasposten, og kommentaren nåede ikke med i første afsnit der blandt andet omhandlede sexistisk chikane af Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeppesen havde dog forinden talt med Johanne Schmidt-Nielsen, og uden at nævne Uriasposten ved navn, kommenterede hun således: Uriaposten er “… sådan en nazist-hjemmeside”. Lidt senere i udsendelsen ses Uriasposten perifært.

Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg kan huske dengang, da man sådan kunne følge med i, hvad sker der, og jeg kan huske en af de første gange, hvor der inde på sådan en nazist-(ruller med øjnene)-hjemmeside, var et debatspor, som handlede om hvor forfærdeligt og hæsligt et menneske jeg var, og som ligesom indeholdt voldtægtsfantasier. Altså hvordan og hvorledes ville det være for de der nazister, at voldtage – hvordan, ‘hvad sker der hvis man voldtager en feminist’-spor. Det kan jeg huske ja, og det synes jeg egentligt var ret ubehageligt.

(Kommentar af ‘Fritz’ om Zenia Stampe; Uriasposten, 29. januar 2014)

Kommentaren fra ‘Michael S.’, gav i øvrigt flere negative reaktioner fra andre Urias-læsere.

“Nu har vi jo ytringsfrihed, men dine kommentarer overskrider ihvertfald min grænse for anstændighed. Du er plat ud over alle grænser.” (‘Luffe’)

“Michael S. burde skamme sig over sig selv. Det er jo mennesker han omtaler på den måde.” (‘Ole’)

“Jeg må nok tilstå at din kommentar 15 var rimeligt styg. Den hørte vel nærmest hjemme i Rapports små grå.” (‘Mackety (islamofob)’)

(Michael Jeppesens kilde til person der har chikaneret Johanne Schmidt-Nielsen; Per19gryn)

Med en enkelt undtagelse, var samtlige ofre i de tre udsendelser politikere, meningsdannere og samfundsforskere til venstre for midten. Noget misvisende, når nu modbydelige kommentarer findes på begge sider af det politiske spektrum, og på mange måder siger mere om mennneskets natur end de politiske fløje.

I sin graven efter ophavet til grove og truende Facebook-kommentarer rettet mod Johanne Schmidt-Nielsen havde Jeppesen googlet Per19gryn-bloggen for at få viden om (højreorienterede) ‘Martin’. Bloggen skrives af den tidligere Enhedslisten-kandidat fra Sønderborg, Per Jensen. Faste læsere vil huske ham for en kommentar han skrev, et par dage efter jeg blev banket ned med flasker af repræsentanter for den organisation Johanne Schmidt-Nielsens venstrehånd ledede for år tilbage.

“Når man gentagne gange spytter efter andre, som Kim Møller gør på www.uriasposten.net , så må man regne med et vandfald som gengældelse!… Jeg personligt ville ikke have nogen skrupler ved at gøre en fysisk ende på Kim Møllers klynkeri for bestandigt… Men aktiv dødshjælp er desværre jo forbudt i Danmark… hvad andre gør ved ham, er klart deres sag, Jeg formulerer kun mine tanker om en person, der ikke kan tolere mosten, som han selv gylper op… han [må] regne med en respirator engang i fremtiden, og der skal jeg, og kun jeg og ingen andre, ikke være den, som styrer strømforsyningen til respiratoren… Der vil jeg nemlig hellere opsige min stilling end at redde hans liv!” (Per Jensen, 8. februar 2010)



24. juni 2014

“Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand…”

Niels Lillelund ironiserer over Politikens bekvemme tilgang til den nye Qatar-finansierede stormoské i Nordvest. Fra Jyllands-Posten – Qatar i København (kræver login).

“Qatar-ministeren, der optrådte i lang kjole og sort fuldskæg, kunne næsten ikke skjule sit skraldgrin ved indvielsen af emirens forpost, og man forstår ham ærlig talt godt. Apologien når nye højder, og man må le.

For med Qatar må man ikke gå for meget i detaljer. Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand og betragte det hele sådan lidt fra oven. Det gør, ikke overraskende, Politikens arkitekturredaktør.

Han beskriver Qatar-byggeriet i Nordvest som ‘underspillet og imødekommende’ og et ‘kvalitativt løft fra ingenting til noget’ og konstaterer, at ‘det er en behageligt afstressende tradition, at man tager skoene af, inden man går ind i en moské. Her forstærker det følelsen af moskeens tykke, mørkerøde tæppe under fødderne.’

Ja da, her er hygge, halalhygge, for alle de 150 mio. kr., og her ‘prædiker man en moderne moderat euroislam, som vil integrationen’. For som det hedder: ‘Det er i små mørke kælderlokaler, at man frembringer ekstremister, ikke i store lyse sale.’

Gammen i gyldne sale og mangfoldighed for alle pengene, men hvad er dette noget i Nordvest, der tilsyneladende er kommet af ingenting?

Det kunne tyde på, at danske politikere har lugtet lidt af lunten og pludselig er blevet nervøse for, hvad der går i svang på de tykke, mørkerøde tæpper. I hvert fald syntes flere af dem at have fået travlt med at skulle noget andet den dag, man holdt mangfoldig åbningsreception.

Mangfoldighed. Smag på ordet. Det er fedt og flommet som en alt for rig dessert.

(Moské-selfie: Yildiz Akdogan, A – Pia Allerslev, V – Ninna Thomsen, SF – Rikke Lauritzen, Ø)

“Det er min kone, som har lavet lysshowet” (queerforsker Rikke Andreassen, 19. juni 2014)



27. oktober 2013

Chokerede forskere: “En betydelig del af den danske befolkning ønsker.. ikke et multikulturelt samfund”

I forrige uge kunne Berlingske fortælle, at 49 procent af danskerne ikke ønskede at få ‘muslimske sviger- og børnebørn’, hvad bekymrede en perlerække af kommenterende eksperter, herunder Lise-Lotte Duch, Mehmet Yüksekkaya og Brian Arly Jacobsen. Tidligere på ugen kunne samme avis afsløre at op imod 43 procent af danskerne helt eller delvist ønskede et forbud mod at “bære muslimske tørklæder og slør i det offentlige rum”.

Fra original-artiklen der rummer en del sandhed, trods forskerstandens slet skjulte foragt – Hendes tørklæde splitter os.

“På mange punkter mener danskere, der ikke selv har indvandrerbaggrund, at indvandrere skal sikres de samme rettigheder som dem selv. Alligevel virker det på mange som en rød klud i ansigtet, når de ser muslimske kvinder gå med tørklæde eller gå med slør.

‘… når det handler om muslimske symboler, og det handler om islam, så bliver det straks mere vanskeligt. Spørger du til emner om muslimer i stedet for om indvandrere generelt, får du nogle stærkere svar. Det tyder på, at der er en særlig aversion over for muslimer og islam – eller i hvert fald over for deres ret til at praktisere denne her religion,« siger lektor på Aarhus Universitet, Jens Peter Frølund Thomsen. …

Ifølge Jens Peter Frølund Thomsen er den mere principielle pointe, at danskerne i stort omfang accepterer indvandrere som ligestillede medborgere, men under forudsætning af, at de ikke kulturelt adskiller sig meget fra flertallet. Med andre ord: En betydelig del af den danske befolkning ønsker simpelthen ikke et multikulturelt samfund – men er åbne over for et multietnisk samfund.

[…]

Ifølge lektor på Roskilde Universitet, RUC Rikke Andreassen, der har forsket i tørklædedebatten og udført forskning på feltet i mere end ti år, oplever mange muslimske kvinder tørklædet som frigørende mere end undertrykkende.

‘Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogle bliver presset til at bære tørklæde. Men mange muslimske kvinder oplever tørklædet som noget, der giver dem en øget frihed. Vi lever i et meget seksualiseret samfund. Noget af det, man gør med tørklædet, er at give tegn om, at man ikke ønsker at være seksualiseret. Med tørklædet oplever mange, at de i højere grad bliver betragtet som individer… Og teenagepiger oplever, at man måske får lov af sine forældre til at tage med på lejrture og til klassefester, fordi tørklædet signalerer, at man ikke er seksuelt tilgængelig. Så på den måde gør tørklædet, at man kan blive en del af det danske fællesskab,’ siger Rikke Andreassen.”

(‘Praktiserende muslim’ i Politiken: “… jeg anser islam som værende det vigtigste i mit liv”)

Foranlediget af Berlingske-artiklerne er Peter Frølund Thomsen blandt andet blevet citeret i Kristeligt Dagblad, hvor betoningen er noget anderledes. Nu drejer det sig ikke om at danskerne ikke ønsker et multikulturelt samfund, men at danskerne “ikke er klar til at leve i… et multikulturelt samfund”.

Fra interviewet – Ny viden: Danskere har en særlig skepsis over for islam.

“‘Det er ikke buddhisme og katolicisme, danskerne er skeptiske over for. Det er islam, og det har de været de seneste 25 år. Danmark skiller sig ud på dette punkt, om end en lignende tendens ses i det øvrige Vesteuropa,’ siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Hans undersøgelse viser dog også, at direkte kontakt mellem danskere og muslimer kan være med til at overvinde en del af den udbredte skepsis.

‘… Men denne effekt er ikke særlig stærk,’ siger Jens Peter Frølund Thomsen, der personligt er overrasket over, at så mange er parate til at forbyde tørklæder i det offentlige rum.

‘Det siger noget om, at en meget stor del af befolkningen ikke er klar til at leve i det, vi vil kalde et multikulturelt samfund, hvor hver enkelt kulturel gruppe skal dyrke sin egen kultur. Der er en enhedskultur, som ligger dybt i en ret stor andel af befolkningen. … Det er kulturforskellen, der står tilbage. Og det gør ikke udfordringerne lettere, for det er svært at glatte kulturelle forskelle ud, og området er meget følelsesbetonet,” lyder det fra Jens Peter Frølund Thomsen.”

(Videnskab.dk, 20. oktober 2013: Indvandrer-kontakt…har ringe betydning for tolerancen)

“Det viser sig, at man ikke bliver mere tolerant over for indvandrere af at bo op af Vollsmose eller Gjellerup-parken. Der er faktisk nogle studier, der viser, at man i virkeligheden bliver mindre tolerant af at bo nær områder med rigtigt høj koncentration af indvandrere. (Peter Frølund Thomsen afviser ‘kontaktteorien’)



9. juni 2013

Islamisterne vandt tørklædestrid, og venstrefløjen jublede – Hvorfor støtter de så ikke Erdogan?

Efter en kortvarig men intensiv mediedækket kampagne lykkedes det en lille gruppe islamister, at få Dansk Supermarked til at give efter, og omgøre sit beklædningsreglement, så muslimske kvinder fremover kan bære tørklæde i kundevendte funktioner. Blandt mediemæssige højdepunkter i den henseende, må være Jørgen Bæk Simonsens deltagelse i DR2 Dagen under overskriften Er Danmark et foregangsland? (30. maj 2013).

Jørgen Bæk Simonsen forklarede med vanlige floskler, at debatten havde ‘uendelige mængder perspektiver og lag’, og det på alle måde var uhensigtsmæssigt at gøre individers brug af tørklædet til en landsdækkende debat om Islam. Tørklædet symboliserer for muslimer god ‘etisk-moralsk adfærd’, og vi skulle i stedet ‘glæde os over at Dansk Supermarked.. er kommet til en bedre.. løsning på sagen’. Indledningsvis lød det, at beslutningen var led i en ’smuk dansk meddemokratiseringsånd’ baseret på dialog og forhandling, senere at beslutningen var truffet under trusler om boycut af kæden fra danske muslimer. Demokrati på islam’sk, forstås.

Ikke-truende religiøse minoriteter har i sagens natur ikke fået samme særbehandling.

Samme dag kunne man læse følgende propaganda-artikel på DR Online – Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her.

“- Det gør mig glad. Meget glad. Men jeg forstår ikke, hvorfor Dansk Supermarked først ændrer på reglerne nu.

Det siger 20-årige Suad Adnan Hajjaj, efter Dansk Supermarked i dag har tilladt, at ansatte ved kassen gene må bære tørklæde. …

Heldigvis for Suad havde Kvickly ingen problemer med at ansætte hende ved kassen. Det hændte, at en kunde slap en kommentar, som hun ikke brød sig om – men hun fik også meget ros, fortæller hun. En dag var der en kunde, der greb hendes hånd: “Jeg synes, det er så dejligt, at sådan en som dig sidder her”, sagde hun til Suad.

– Mit tørklæde betyder meget for mig. Det viser hvilken person, jeg er. Og det bør ikke kunne komme i vejen for, hvordan jeg skal behandle kunder.

[…]

Rikke Andreasen er lektor i kommunikation. Hun har forsket i brug af tørklæder i 10 år, og hun siger:

– Tiden har indhentet Dansk Supermarked.

(DR Online, 30. maj 2013: Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her)

Nominelt borgerlige aviser kunne også være med. Den omtalte JP-artikel omtalt herunder, ledsages af et foto af kampagnens tredje forkvinde Inaam Abou-Khadra. Hun ses iført et halssmykke med ‘Palæstina’ illustreret af et kort der inkluderer det nuværende Israel. Mere behøver jeg ikke at vide: Hun er på den forkerte side af stregen.

“JP giver den hele romerlyset af begejstring 31/5. Journalist Sanna Wass jubler over, at »tre kvinder tog kampen op mod tørklædeforbuddet« i Dansk Supermarked, og de vandt. Det handler slet ikke om noget religiøst, bedyrer den ene muslimske kvinde, men om at vi er et mangfoldigt Danmark. Det skal jeg love for, og kan jeg tilføje enfoldigt Danmark. To af kvinderne er i hvert fald kendte islamister. Safia Aoude blev smidt ud af Det Konservative Folkeparti, efter at hun havde moret sig med at manipulere og sætte nazisymboler på fotos af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Derefter blev hun smidt ud af Hjemmeværnet.

Hun har opholdt sig i Libyen, hvor hun sluttede sig til Hizbollah. Hun elsker våben, siger hun, og er Holocaust-fornægter.

Alaa Abdol-Hamid er søster til Asmaa Abdol-Hamid, kvinden, der nægter at give hånd til mænd og trods fanatiske og meget udanske synspunkter er tilknyttet Odense Politi.” (Tabita Wulff i Jyllands-Posten, 7. juni 2013: Fra tørklæde til tyranni)

“Tiden har indhentet Dansk Supermarked”, fortæller lektor Rikke Andreassen, men ikke al udvikling er af det bedre. Samme kunne Erdogan bruge som argument imod Atatürks sekularisme, og selvom forskere mener det er en kompleks sag, og islamister taler om multikultur, så synes jeg egentligt fronterne er klart tegnet op.

Islamisterne kræver tørklæder overalt hele tiden, hvad sekulære med rette ser som udtryk for islamismens fremmarch. I går demonstrerede 200 herboende tyrkere mod Erdogan. Det gav ikke tilnærmelsesvis så meget medieomtale som 10-15 islamister med gul Netto-hijab. Bemærk tørklædets fravær på billedet herunder. Herboende alevit-tyrkere ved ganske udmærket, at tørklædet er en integreret del af islamiseringen.

Støtter man oprøret mod Erdogan, bør man selvfølgelig også bekæmpe islamiseringen når den manifesterer sig herhjemme. Her sås bannere med ‘Støt tyrkiet for solidaritet og demokrati’, ‘Resign Tayyip’ og min favorit: ‘Erdogan = Islamic dictator’.

(Herboende Alevit-tyrkere demonstrerer mod Erdogans islamisering; TV2 Fyn, Facebook)

“Det er afgørende for vores udvikling – også i Europa – at Tyrkiet får en retning som er demokratisk og ikke mod en islamisering.” (Ali Cevik, formand for OPSAK)



5. februar 2012

Journalister skal i “researchfasen overveje, om vinklen skaber et ’vi’, og hvem disse ’vi’ i givet fald er.”

Hvis Sydsvenskan vil have 18,8 pct. ikke-nordisk udseende i avisen, så kunne de jo bare krydre kriminalitshistorier med billeder af gerningsmændene. Den slags kan man ikke finde i dagens udgave, der til gengæld har en dobbeltside med racisme-offeret Murtada Al Hamede, og en reportage om ‘familje- och partnervåld’ der illustreres af den lyshårede Kerstin Avemo, der i rollen som Lucia i Donizettis ‘Lucia di Lammermoor’ i lighed med Carmen i operaen af samme navn er et ‘typiskt offer for partnervåld’.

Fra Information, der lader RUC-ætlingen Rikke Andreassen docere socialkonstruktivisme – I Sverige skal man se befolkningen i avisen.

“Hvis man lader øjnene skøjte hen over en side i det skånske dagblad Sydsvenskan, er der rimelig stor sandsynlighed for, at man ser en person af anden etnisk oprindelse end svensk. Enten på et billede eller som kilde i en artikel. Faktisk er sandsynligheden omtrent lige så stor, som den er ude i den skånske virkelighed: Knap 1 ud af 5. …

»Mangfoldighed handler om repræsentation, men mindst lige så meget om perspektiv,« lyder det i et særligt mangfoldighedsdokument, som avisen har formuleret til sine medarbejdere.

»Hvilke mennesker er synlige, og i hvilken forbindelse ses de i Sydsvenskan? Kig på dig selv, hvem er du? Og hvordan påvirker det den journalistik, du bedriver,« spørger dokumentet… For eksempel skal man i researchfasen overveje, om vinklen skaber et ’vi’, og hvem disse ’vi’ i givet fald er. En overskrift som »Vi tager mere og mere til Thailand« ekskluderer nemlig, hedder det i dokumentet.

Og ifølge Rikke Andreassen, der forsker i kommunikation med særlig fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling ved RUC, er tiltaget »et skridt i den rigtige retning«. …

»Det er udtryk for, at de svenske medier tager den befolkning, de kommunikerer til, alvorligt. De skriver til et multikulturelt samfund, og det afspejles således i deres tekster,« siger hun…

»Sverige har været opmærksom på at tænke ligestilling, etnicitet og køn på en helt anden måde end Danmark,« siger Rikke Andreassen. For eksempel vedtog Sverige for et par år siden, at de ikke længere ville bruge betegnelsen ’indvandrer’ i journalistik, hvis ikke det direkte er relevant for historien,« siger hun.”

(Sydsvenskan, søndag d. 5. februar 2012, s. 6-7: Byggfacket vill ta fag i rasismen)



8. januar 2009

Medie-absurditet: “… hvad betyder det, at indvandrerne nu i vid udstrækning er kristne?”

Det er noget galt, når en avis der fokuserer på religion og kultur vælger at vinkle en historie på en sådan måde. Problemet i integrationsmæssig sammenhæng er, og har aldrig været polske håndværkere, kinesiske studerende eller Vesterbro-Københavneres svenske kærester. Fra kristeligt Dagblad – Kristne indvandrere strømmer til Danmark.

“Indvandrere, der i dag kommer til Danmark, er primært kristne. Helt nye tal viser, at kristenkulturelle indvandrere i 2008 udgjorde 70-80 procent af det samlede indvandringstal i Danmark… De nye tal viser, at der nu bor næsten lige så mange kristne indvandrere i Danmark som muslimske. I 2004 var 3 ud af 10 indvandrere, der boede i Danmark, kristne. Dette tal var i 2008 vokset til 4 ud af 10…

Der er flere forklaringer på den nye fordeling mellem kristne og muslimske indvandrere. En stram indvandringspolitik fra VKO-regeringen har ført til, at antallet af flygtninge og familiesammenføringer fra Mellemøsten er faldet. Herudover påpeger migrantmenigheder.dk, at stadigt flere kristne østarbejdere og studerende fra Kina og Afrika kommer til landet…

Men hvad betyder det, at indvandrerne nu i vid udstrækning er kristne? Rikke Andreassen er lektor på Malmø Universitet og forsker i minoritetsspørgsmål. Hun pointerer, at en stor del af danskerne ser meget nuanceret på indvandrernes forskellige religioner, men de nye tal påvirker forhåbentlig et andet sted, mener hun.

– På trods af, at indvandrere og efterkommere i Danmark består af mange forskellige slags mennesker, giver medier og politikere ofte indtryk af, at indvandrerne primært er muslimer og kommer fra Mellemøsten. Man kan derfor håbe, at en rapport som denne vil ændre og nuancere pressens og politikernes formidling. Det vil også ganske klart præge befolkningen, da mange etniske danskere har begrænset kontakt til landets etniske minoriteter, siger Rikke Andreassen.

Hans Henrik Lund er daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste og medforfatter til migrantmenigheder.dk. Han ser de nye tal som et middel til at bryde fordomme og skabe forsoning.

– Jeg tror, at rapportens konklusioner vil medføre, at etniske danskere oplever familieskab i stedet for fjendskab over for indvandrere. Billedet bliver “vi” i stedet for “dem og os”. Det generelle fremmedfjendske billede nedbrydes, og det generelle billede af nydanskere fremstår mere positivt, mener han.”



9. november 2008

Trillegården, 6. november 2008

For nogle år siden boede jeg i Trillegården (8210), og selvom jeg tidligere havde boet i ‘multikulturelle kvarterer’, så var mit år i bydelen en øjenåbner. Her så jeg for første gang herhjemme en dagligvarebutik med fastansat vagt, noget jeg hidtil kun havde set i det nordlige London.

Århus Stiftstidende har skrevet en hel del om den senere tids udvikling med udgangspunkt i samme Fakta, der vanskeligt kan fungere beliggende ved det avisen kalder ‘Frygtens torv’. Da jeg boede der, var det slemt, men drengene er blevet ældre.

Torsdag eftermiddag tog jeg sammen med en ven en lille ekskursion til kvarteret, og talte med flere på og omkring torvet, og gik så ellers en rundtur i mit gamle kvarter.

Fakta ligger ved torvet, som altid har været et giftigt område – ikke mindst når mørket falder. Jeg boede på Trillegårdsvej i 13 måneder, og husker overfald på en pengetransport (ved Fakta), en næsten dødelig voldtægt (80 meter overfor Fakta) og et dræberhunde-orgie på byggelegepladsens fjerkræ (100 meter ned af stien). Tilsæt hertil to indbrud i privaten, der lå klemt mellem en (kristen) egyptisk nabo med hang til skydevåben og en somalisk storfamilie uden kendskab til lokale normer.

Torvet og Fakta’en var overmalet med graffitti, og området var tydeligt forsumpet siden sidst. Der var ingen sprittere på torvet, men deres skur var der stadig bag Fakta, så mon ikke de er på tålt ophold.

Trillegårdsbandens logo var overalt – territoriet var afpisset så at sige.

Fakta har store problemer med en gruppe indvandrere på 20-25 år, der har sat butikken under noget der ligner belejring. De holder vagt på skift i biler parkeret foran Fakta. Den ene var, blev vi fortalt, en tysk-indregistreret Mercedes. Politiet var der regelmæssigt, altid i to biler. To betjente går ind i Fakta – to vogter politibilerne imens.

Butikken har problemer med alt fra almindeligt rapseri til lejlighedsvise raids, og det sidste virker ifølge min kilde meget organiseret. En enkelt gang lykkedes det gruppen at stjæle hele kasser slik for 30.000 kr. Hvorvidt Fakta må lukke er uvist, men i så fald er det ikke uden fortilfælde. Shell-tanken på Edwin Rahrsvej lukkede sidste år af samme grund.

Der var stadig varer på hylderne torsdag eftermiddag.

Den lokale bodega ved siden af kiosken var erstattet af noget der hed al-Mahabba forening – og facaden inviterede ikke ligefrem til kulturel udveksling, for nu at sige det pænt.

Møllevangskirken fik fornyligt renset facaden for graffitti – “Din religion dræber” havde der eftersigende stået med stort gennem længere tid. Enkelte gange har det været nødvendigt at tilkalde politiet, som da en ung indvandrer kørte med crosser op og ned af trapperne til kirken.

Ungdomsklubben bag Fakta var der stadig, og så kan man filosofere over hvorvidt klubben har samme funktion som diverse ‘ungdomshuse’. Så vidt jeg husker var nogle drenge herfra vanvittig gode til at danse break dance, og mere skal der ikke til for at gøre byrådet tilfredse – sålænge de slipper for at bo der.

Tidligere var der blot et bibliotek. Idag hedder det Herredsvang Kulturhus, og er mere mondænt. Den ‘etniske’ vagt kiggede lidt efter mit kamera, måske fordi det – her torsdag eftermiddag – ikke var nødvendigt at holde øje med overvågningskameraerne.

De udenlandske aviser har formentligt størst cirkulation, men der var også lidt til kvarterets danskere, eks. Rikke Andreassens nyklassiker Der er et yndigt land – Medier, minoriteter og danskhed.

Vi gik en tur gennem tunnelen og op til rækkehusene, men vi var ikke kommet 100 meter væk, før en crosser kom fræsende med 80-100 km i timen tæt forbi en hundelufter og undertegnede. En kvinde på omkring 30 år (måske fra Irak) fortalte, at der flere gange var blevet ringet til politiet, og gav mig sågar drengens adresse. Kort efter, på vej ud af kvarteret kørte han forbi os igen. Jeg rullede vinduet ned og stak kameraet ud af vinduet, og han kørte tættere på. Han standsede fire-fem meter fra bilen og studsede lidt over den nærgående fotograf. Da jeg fortsatte med at fotografere, dækkede han sit ansigt med armen, og kørte lidt væk. Umiddelbart efter kørte vi derfra – han var ved at ringe.

Billederne blev desværre håbløse.

Mere.

  • 3/11-08 Århus Stiftstidende – Unge bøller har sat sig på Fakta-butik (“en mindre gruppe unge”).
  • “De unge vil ikke acceptere, at de ikke bare kan tage, hvad de vil have…” (Morten Bundgaard, Regionsdirektør Fakta)

  • 4/11-08 Århus Stiftstidende – Frygtens torv ved Kappelvænget.
  • “Kommunens to ­faste SSP-medarbejdere, der skulle have den ­gode kontakt til de unge i det daglige, var så utrygge, at de i en periode slet ikke kom på torvet. Kun når politiet kunne følges med dem…”

  • 4/11-08 Århus Stiftstidende – »Skrub hjem. Hvad fanden laver du her?« (fotografer generes).
  • 5/11-08 Århus Stiftstidende – Politikere kendte intet til bandeproblemer (Sosser-apologi).
  • 

    25. september 2008

    Rockere vs “nogle kriminelle bander”

    Indvandrer/rockerkrigen fortsætter, og grupperne er skarpt definerede. På den ene side har vi rockerbander, og på den anden side har vi “nogle kriminelle bander”.

    Fra tirsdagens Metroxpress Århus (s. 10) – Våbenfund hos bander (ikke online).

    “Under ransagning af en række adresser i bydelen beslaglagde politiet en maskinpistol af mærket AK 47 Kalashnikov, en håndgranat, fire slagvåben og en del ulovlige dopingpiller, bolske steroider. Ifølge chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi John Jacobsen ser politiet med stor alvor på sagen. »Vi fandt våbnene i et hus, som vi ikke tidligere har haft kig på i forbindelse med de øjeblikkelige uroligheder mellem banderne. Men huset har relation til de kriminelle grupper,« siger John Jacobsen.

    Chefpolitiinspektøren ønsker ikke at oplyse, om det var hos kriminelle med tilknytning til rockerne eller indvandrerbanderne, at de ulovlige fund blev gjort. Han vil heller ikke uddybe, om der var konkrete planer for at bruge våbnene. »For os er de blot nogle kriminelle bander, som vi skal have fat i. De nye oplysninger indgår derfor nu i den videre efterforskning,« siger John Jacobsen.”

  • KomVidere Mediebilledet af etniske minoriteter (arr. med Rikke Andreassen mfl.).
  • Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring.” (Jesper Nilausen, TV2-journalist til Nyhedsbrevet A4, 10/10-05)

    

    30. juni 2008

    Phd. Rikke Andreassen: Vestlige feminister bør lade sig “inspirere” af mellemøstens kvinder

    Sherin Ebadi, den iranske feminist-islamist, der i 2003 fik Nobels fredspris, har netop udgivet en bog om sit liv – Iranske erindringer – en kvindes kamp. I tirsdagens Metroxpress (24/6-08), i en artikel med overskriften Irans stærke kvinder, fortælles historien om kvinden der efter eget udsagn bøjede nakken og bandt tørklædet, da Khomeini med hendes støtte i 1979 tog magten i Iran. Det er således en historie om både feministisk kvindekamp og islamistiske overgreb. Ekspertrollen gik (også) denne gang til Rikke Andreassen, som kørte rutinen…

    Myten om de undertrykte muslimske kvinder bliver gentaget igen og igen i Danmark og resten af verden, fordi det bekræfter os i, at forholdene for kvinder er langt bedre her,’ siger Rikke Andreassen, ligestillingsforsker på Malmø Universitet.

    Hun mener ,at mens den danske kvindekamp er faldet i søvn, fordi ingen for alvor kæmper for den ligeløn og de lederposter, som kvinder på papiret har ret til, så ville der være meget at hente, hvis de turde løfte blikket mod både Mellemøstens og Indiens kvinder.

    ‘Kvindekampen er ikke noget, der er opfundet hverken i USA eller i Europa. Mellemøsten og Indien har nogle af verdens stærkeste feminister,’ siger Rikke Andreassen og tilføjer, at de danske kvinder burde lade sig inspirere af udenlandske kvinder, når det handler om at få del i den politiske magt…

    Og går man ind på netleksikonet Wikipedia.dk og søger under ‘important Persian women’, vil man kunne se dem alle sammen på en alenlang liste med flere hundrede kvinder, nulevende som døde, forfattere, advokater og skuespillere, der kæmper for kvinderne i Iran.”

    Oploadet Kl. 18:07 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper