30. maj 2008

Rabiat feministlektor: “Miss Tørklæde” gavner demokratiet

I denne uges Krause på tværs (P1), kunne man høre Asmaa Abdol-Hamid postulere, at forbud mod tørklæder krænkede hendes ‘individuelle frihed’, og satte Danmark på niveau med mellemøstlige regimer.

Fra dagens Jyllandsposten – Ekspert: “Miss Tørklæde” gavner demokratiet.

“DR-konkurrencen “Miss Tørklæde 2008” er blevet kritiseret for at skade integration og forherlige de muslimske tørklæde.

Men konkurrencen er et kærkomment indspark i den danske tørklædedebat, mener Rikke Andreassen, der er ph.d. og lektor ved Malmø Universitet…

Hun forsker i debatter om tørklæder i Danmark og resten af Europa, og hun finder det interessant, at tørklædekonkurrencen er et af de første forsøg på at inddrage de kvinder, som hele debatten handler om.

“Det, der kendetegner den danske tørklædedebat, er, at vi taler meget om muslimske kvinder med tørklæde, men meget lidt med dem. Konkurrencen er i høj grad med til at nuancere den debat,” siger Rikke Andreassen.

Konkurrencen finder sted på DR’s ungdomsprogram Skum, der vil finde den mest “tjekkede” tørklædepige i Danmark. På hjemmesiden udspiller der sig i øjeblikket en heftig debat om tørklæder blandt både danskere og muslimer…

Rikke Andreassen har undersøgt, hvem der normalt har noget at sige i debatten.

“I helt overvejende grad er det alle mulige andre end de muslimske kvinder, der siger noget. Det er primært danskere, der ikke er muslimer, der tolker, hvad tørklædet betyder og hvordan det skal bruges. Men det er i bund og grund udemokratisk at tale på vegne af andre og ikke med dem,” siger Rikke Andreassen.

Herunder ses kvindelige repræsentanter for Savez pionira Jugoslavije, der alle bar et rødt slør – kaldet marama’en. Et symbol for en kommunistisk ungdomsorganisation i Titos Yugoslavien, og for de sande troende – et symbol på frihed og demokrati.

  • 28/5-08 Nyhedsavisen – Radikale: Miss Tørklæde er public service.
  • 

    11. marts 2008

    Arne Ullum: ‘Karikatur-krise’, et ord der “stiller skarpt på det egentlige konfliktelement.”

    Selv en Meier Carlsen 2.0 ville være en gave for BT, der under Arne Ullum helt har mistet sin berettigelse. Fra Nyhedsavisen – B.T. fortryder ordvalg under Muhammed-krisen.

    “Det er de studerendes avis på Danmarks Journalisthøjskole, Illustreret Bunker, der har interviewet Arne Ullum, og til avisen fortæller han, at han ikke mener, at medierne handlede bevidst, da de tog ordet ’Muhammed-krisen’ i brug.

    Og når han i dag ser tilbage på den hektiske nyhedsstrøm fortryder han, at BT valgte etiketten ‘Muhammed-krisen’…

    – Karikatur-krisen ville faktisk have ramt bedre. Det ord stiller skarpt på det egentlige konfliktelement.

    […]

    Søren Beck Nielsen, forskningsassistent og ph.d. i sprogvidenskab fra Københavns Universitet mener, at der er en væsentlig værdimæssig forskel på at kalde en krise for ’Muhammed-krisen’ og for ’Karikaturkrisen’. De to ord skaber så at sige to forskellige virkeligheder. Til Illustreret Bunker siger han:

    – Forskellen handler om placeringen af skyld. ’Muhammed-krisen’ peger på religionen som skyldneren, mens ’Karikaturkrisen’ henviser til, at der er nogle, der gennem deres tegninger gør grin med andre.

    […]

    Når historien en dag skal skrives har det stor betydning, hvilket eller hvilke ord, der er brugt til at beskrive en begivenhed. Ord er nemlig aldrig neutrale, mener lektor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Malmø Universitet, Rikke Andreassen.

    – De betegnelser, vi sætter på ting, bærer altid en betydning med sig, siger hun og forklarer, at danskerne, efter at have hørt ordet ’Muhammed-krisen’ tilstrækkelig mange gange, sandsynligvis har fået det indtryk, at krisen skyldes Muhammed snarere end tegningerne.

    – Havde man for eksempel kaldt krisen for ’regeringshåndteringskrisen’, havde man skabt en anden opfattelse af virkeligheden, siger hun.

    Tre begreber…

    Muhammedkrisen – problemet grunder i Muhammed og islamiske dogmer

    Karikaturkrisen – problemet grunder i tegningerne/fornærmelsen

    Regeringshåndteringskrisen – problemet grunder i den danske regerings håndtering

    Problemet er globalt, og kan derfor vanskeligt skyldes den danske regering eller tilfældige tegninger i Jyllandsposten. Fællesnævneren er islam!

  • Illustreret Bunker, pdf-arkiv (artikel ikke online).
  • Apropos. Fra Ekstra Bladet: Muhammedtegning misbruges til racisme.

    

    22. januar 2008

    TV2 Nyhederne om danskernes ‘islamofobi’

    Fra TV2 Nyhederne Kl. 10.00 – den indledende opsummering.

    TV2-vært: Aylaftalen gør knuder. Nu mener den konservative ordfører at et valg kunne være forfriskende . Klokken er ti. Velkommen til Nyhederne, og Heidi Frederikke [??] med sporten senere.

    Islamofobi. Ny undersøgelsen viser at danskerne er dem i verden hvor folk føler sig mest truet af islam.

    Hver gang brandbiler og ambulancer og patruljevogne rykker ud på det indre Nørrebro i København, så skal der mindst seks betjente med…

    I den måling der henvises til (figur 3.7, s. 26), er spørgsmålet: “Greater interactions between Muslims and Western Worlds is a…” Threat / Benefit.

    Man lider således ifølge TV2 af en psykisk sygdom, hvis man ikke mener mere kontakt med den islamiske verden er en fordel for Danmark.

  • 22/1-08 (10.28) TV2news – Dansk mistro til islam (Jørgen Bæk Simonsen-interview).
  • 22/1-08 (13.28) Newspaq – Nyheder skaber danskernes Islam-billede (Rikke Andreassen).
  • Oploadet Kl. 18:41 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
    

    20. november 2007

    Rikke Andreassen: Kvinderettigheder bruges som redskab til at hetze muslimer med

    Forskeraktivisten Rikke Andreassen for fuld udblæsning i fredagens Orientering. Harmdirrende lyrik fra det kulturrelativistiske overdrev. Næppe tilfældigt hun er lektor på et svensk universitet.

  • 16/11-07 Orientering – Hjørnet: Minoritetskvinders oprør.
  • Rikke Andreassen, lektor: Det er interessant at konstatere, at vi i Danmark, i vores medier og blandt vores politikere, og også blandt flere danske feminister, hele tiden får at vide at etniske minoritetskvinder er undertrykte. Det er noget vi hele tiden hører historier om – de er meget undertrykte, udsat for vold, udsat for tvangsægteskab, udsat for æresdrab og så videre og så videre. Det vi også hele tiden hører i beskrivelserne af etniske minoriteter som meget undertrykte, det er, at danskerne ikke er tilsvarende undertrykte. Så vi får altså i de her negative beskrivelser af etniske minoriteter, en hel masse beskrivelser af at danske kvinder ikke er undertrykte, og det synes jeg er problematisk, fordi det der sker når vi hele tiden får de der negative historier om minoriteter, det er jo også at at skaber en forestilling om, at danske kvinder ikke er undertrykte.

    […]

    Det er jo altid feministernes ansvar, og i øvrigt alle andre der går ind for at vi skal have lighed i det her samfund, det er jo altid vores ansvar at sørge for at bekæmpe ulighed og kønsdiskrimination, men det der måske ville være mere frugtbart at begynde at kigge på, var, at kigge generelt på at kvinder bliver diskrimineret. Istedet for at kigge på om det er en kvinde med brun hudfarve eller en hvid hudfarve, der bliver diskrimineret, og det der også ville være meget vigtigt, at kigge på, der er jo på, at er hele den her debat om hvorvidt etniske minoritetskvinder bliver undertrykt, at det er jo også en debat hvor ligestilling kommer til at blive et redskab, som man kan slå etniske minoriteter oven i hovedet med. Altså vi har jo lige haft en valgkamp, hvor vi har set flere eksempler – Dansk Folkeparti, Venstre for eksempel, der bruger denne her påståede manglende ligestilling mellem etniske minoriter til at slå dem oven i hovedet med. Så vi har altså nogle politikere som bruger feminismen som et redskab til et slå minoriteter i hovedet med…

    […]

    Jeg synes det der er vigtigt at kigge på, det er jo ikke hvad hudfarve den kvinde der bliver slået har. Det er ikke relevant om hun er muslim eller kristen, om hun er sort eller hun er hvid. Det der er relevant, det er at vi har kvinder i det her land, og vi har rigtig mange af dem, som bliver slået af deres mænd, og det er ikke okay…

    Problemet med de her stereotype opfattelser af, at etniske minoritetskvinder er meget undertrykte, og hvide danske kvinder ikke er det, det er jo, at der i de fortællinger jo også opstår en myte om at vi allerede har kønsmæssig ligestilling i Danmark…

  • 20/11-07 Nyhedsavisen – Rikke Andreassen: “Asmaa er blevet dæmoniseret…” .
  • Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    

    9. november 2007

    Lone Nørgaard: “… meningsmager er ikke det samme som ekspert.”

    Fra dagens Jyllandsposten. Lone Nørgaard anmelder Rikke Andreassens Der er et yndigt land: Medier, minoriteter og danskhedForsker som ideologisk sendebud

    “I min optik har Andreassen to mega-problemer.

    For det første er hendes forforståelse solidt forankret i socialkonstruktivismen: »Akademisk taler man om, at køn og race er sociale konstruktioner.« Vel gør MAN ej. Hun og hendes meningsfæller på abstraktions-bjerget gør det. Ikke noget med biologi, essentialisme og hjerneforskningens dokumentation af kønsforskelle her, tak. Dermed ifører hun sig de obligate skyklapper og føjer nok en brik til ånds- og socialvidenskabernes bortretouchering af menneskets biologi = total afvisning af at beskæftige sig med lovmæssigheder i menneskelivet og sammenhænge mellem kultur og menneskenatur.

    For det andet er teksten eksemplarisk for, hvordan forskere kan komme til at fungere som ideologiske sendebud. Andreassen bruger således en del krudt på at promovere en rapport fra Socialforskningsinstituttet, ”Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark” (2004), som leverede konklusionen: Tvangsægteskaber udgør kun 4 procent. Hvad hun ikke nævner, er, at rapporten blev skudt ned i en kronik i Politiken (11/8 2004) af antropologen Britta Mogensen og undertegnede. Såvel dataindsamling som fortolkninger var en katastrofe, fordi forskningsresultaterne afslørede en rystende uvidenhed om indvandrermiljøernes kulturer, som også bogen ”Mødom på mode” (3/10 2007) skrevet af to indvandrere har fat i: »En mors tårer og muskelsmerter står eksempelvis ikke på listen over strafbare tvangsmetoder (?) Begrebet arrangerede ægteskaber er altså misvisende, fordi tvangen er kamufleret og kun synlig for det trænede øje.« Alligevel bruges rapporten gentagne gange til støtte for Andreassens synspunkt om mangel- og fordomsfuld mediedækning, hvilket mildt sagt ikke er særligt betryggende for lødigheden af hendes resterende konklusioner i ”Der er et yndigt land”…

    Rikke Andreassen skal selvfølgelig have lov til at have sine meninger, men meningsmager er ikke det samme som ekspert. Hvad der i udgangspunktet er en yderst relevant og saglig analyse af mediernes virkelighedsbilleder, viser sig på bundlinien ikke at være andet end et partsindlæg, der fordrejer mindst lige så meget som den nyhedsformidling, hun langer ud efter.”

    Oploadet Kl. 21:46 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Arkiveret under:
    

    7. november 2007

    Lektor Rikke Andreassens opråb til medierne: Skriv ikke om multikulturens bagside

    Så kom forskeraktivisten Rikke Andreassen ind i valgkampen. Naturligvis via en Ritzau-historie, her sakset fra Jyllandsposten – Hele tiden negative nyheder om indvandrere.

    “Landets indvandrere er igen hovedtema i en valgkamp…

    Vores nyhedsmedier giver os en række negative og generaliserende historier om etniske minoriteter, og vi ser den samme type historier igen og igen. Det er bl.a. historier om etniske minoritetskvinder udsat for hustruvold, tvangsægteskaber og æresdrab. Om etniske kvinder, der går med tørklæder, og at tørklæder er undertrykkende, og unge muslimske mænd, der er meget kriminelle og voldtager, siger hun.”

    Herfra hvor jeg står virker det som om hun vil have at medierne ikke skal skrive om problemer relateret til indvandring, islam og integration, fordi det hæmmer hendes multikultur-projekt…

    “We ask no favours of the enemy. We seek from them no compunction… We will have no truce or parley with you, or the grisly gang who work your wicked will. You do your worst – and we will do our best. (Winston Churchill, 14. juli 1941)

    

    5. oktober 2007

    Forsker: “Over hele Europa ser vi hvide, kulturkristne mænd stille sig op og tale imod, hvad de tolker som islamisk kvindeundertrykkelse”

    Lektor Rikke Andreassen er tydeligvis mere aktivist end forsker. Fra dagens Information – Feminismens mange ansigter.

    “Lektor ved Malmø Universitet Rikke Andreassen, der er tilknyttet det internationale EU-forskningsprojekt Veil, som over tre år skal kortlægge tørklædedebatten i hele Europa, gør opmærksom på “det høje antal hvide mænd, som ikke tidligere har interesseret sig for feminisme og kvindeundertrykkelse, men som nu er blevet fuldstændig besat af spørgsmålet om, at islam er kvindeundertrykkende.”

    Over hele Europa ser vi hvide, kulturkristne mænd stille sig op og tale imod, hvad de tolker som islamisk kvindeundertrykkelse,” siger hun. “Det er yderst interessant at høre en Peter Skaarup stå og tale om, hvordan ‘vi’ ‘i Danmark’ altid har ‘kæmpet for ligestilling’,”når hverken han eller hans parti tidligere har markeret sig feministisk,” bemærker hun. Man ser altså pludselig en fælles front af populistiske højrefløjsfolk og nationalistiske venstrefløjsfolk, herunder feminister. Samme iagttagelse har teolog og religionsforsker, ph.d.-stipendiat Mette Buchhardt gjort.

    Hun mener, at vestlige feminister, der tager afstand fra tørklædet, kommer til at tillægge kulturen et selvstændigt liv, som den ikke besidder.

    Man holder op med at tale om samfundets betydning og begynder at bruge kultur som en afgrænset størrelse, siger hun. Derved skærer de gamle feminister, der bekæmper tørklædet, ‘kampen over på midten’. I stedet for at rette kritikken mod muslimske kvinder burde de fokusere på det neo-konservative backlash, som finder sted i hele verden, og som Mette Buchhardt identificerer i det mindste tre forskellige steder: I islamismen, i den kristne fundamentalisme og i den nationalistiske vægt på værdier og kulturelle udtryk.

    Her er hun enig med Asmaa Abdol-Hamid, der siger:

    “Tørklædets betydning er afhængigt af det samfund, det bæres i. Og hvis kvinderne skal frigøres, må det ske på kvindernes egne præmisser. Når tørklædet er betydningsfuldt for kvinderne selv, burde man rette fokus mod undertrykkelsen i stedet for at rette det mod tørklædet og styrke kvinderne ved at give dem redskaber, så de kan kæmpe mod undertrykkelsen.””

    Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    22. april 2007

    Rikke Andreassen, for EU i Politiken: Danskerne er blandt EU’s mest fordomsfulde

    Malmø-lektoren Rikke Andreassen er her der og alle vegne. Fra politiken idag – Danskerne er blandt EU’s mest fordomsfulde.

    “»Sprogbrugen i Danmark er meget voldsom. Vi har før set i EU, at tørklæder bliver sammenlignet med hagekors, men det er ikke set i andre lande, at så fremtrædende politikere, der er valgt ind i et parlament, kommer med dem«, siger Ph.d. og lektor i medie- og kommunikationsvidenskab Rikke Andreassen.

    Hun står for den danske del af den treårige EU-undersøgelse Veil, hvis formål er at kortlægge tørklædedebatter i hele EU.

    […]

    »I Danmark vil vi have, at folk med anden etnisk baggrund skal integreres ind til den hvide, kristne danske kultur, og først når de er der, er de danskere. Og det gør noget ved sprogbrugen«, siger Rikke Andreassen.

    Mere om forskerloonien i kategorien Rikke Andreassen.

    Oploadet Kl. 15:58 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    7. marts 2007

    Lektor-loonie Rikke Andreassen: Ikke en ung autonom eller aktivist, men en nynazist!

    Fra Nyhedsavisen. Et læserbrev af den lektorale feminist-loonie Rikke Andreassen, der næsten overgår sig selv.

    Da retsstaten forsvandt på Nørrebro
    Jeg arbejder i Blågårdsgade på Nørrebro. Som du ved, blev mit lokalområde i weekenden centrum for voldsomme uroligheder. Her er to lokale oplevelser, der understreger, at virkeligheden er mere nuanceret end mediernes dækning af weekendens hændelser.

    Over for mit kontor ligger en cykelforretning. Natten mellem fredag og lørdag blev cykelhandleren i sin butik, da han var bange for, at den kunne blive smadret.

    Ganske rigtigt, pludselig fløj der en brosten gennem vinduet. Cykelhandleren løb ud på gaden, hvor den stenkastende unge mand var ved at flygte. Cykelhandleren løb efter ham: Sådan en autonom bølle skulle ikke smadre hans butik. Vreden gav ham kræfter, og det lykkedes ham at fange stenkasteren. Til sin forbavselse opdager cykelhandleren, at han ikke har fat i en ung autonom eller aktivist, men en nynazist! Der er åbenbart elementer, der i weekenden har benyttet sig af urolighederne til at udøve hærværk, som de ved, at andre, nemlig Ungdomshus-aktivister, vil få skylden for. Meget tankevækkende.

    Fanget ved et tilfælde
    Samme nat er jeg på vej hjem efter at have drukket en øl med en veninde på en af byens eneste røgfri barer i Elmegade på Nørrebro.

    Vi forlader baren og går via Sankt Hans Torv. Her er der gadefest. Mange hundrede aktivister fester til fordel for Ungdomshuset med musik og dans på torvet. Pludselig melder politiet i megafoner, at demonstrationen er opløst, og alle skal forlade området. Vi går resolut mod den nærmeste sidegade, for at forlade området. Det sammen gør langt de fleste andre på torvet.

    Ingen når dog særlig langt, da politiet umiddelbart efter, at de har opløst demonstrationen, skyder store mængder tåregas ind over torvet. Stor forvirring. Folk græder og råber. Jeg kan ikke trække vejret, mine øjne løber i vand. Vi løber mod sidegaderne, for at komme væk. Men her opdager vi, at alle sidegaderne er spærret af politi og politivogne. Vi forsøger at forklare, at vi bare gerne vil ud, men kampklædte betjente (med gasmasker) skubber os brutalt tilbage på torvet. De, der ikke går hurtigt nok tilbage, får slag med knipler.

    Jeg forsøger at få kontakt med en yngre betjent. Han virker angst, men kaster mig så brutalt ind i en mur og råber, at jeg skal gå tilbage, hvilket i praksis betyder tilbage ind i tåregassen. Rundt om mig anholdes folk – folk som få med sikkerhed ved, om de har kastet sten, eller bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

    Hvem vinder
    Hvad sker der i vores samfund, når retsstaten sættes ud af spil på denne måde? Hvem vinder ved, at unge mennesker udsættes for politivold? Hvem vinder ved, at der er anholdt 600 unge aktivister – hvoraf flere sandsynligvis bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?

    Der er anholdt så mange, at der ikke er mere plads i fængslerne; flere unge er derfor anbragt i Sandholmlejren. Hvem har glæde af, at nynazister smadrer vinduer med det resultat, at store dele af befolkningen tror, at Ungdomshusets brugere er voldelige? Hvad er det for værdier, der har domineret denne weekend?

    Er det mit land, der overtræder så mange demokratiske regler for at forsvare en fundamentalistisk kristen sekts ejendomsret?

    

    12. juni 2006

    Medieforsker Rikke Andreassen: Mine politike modstandere er per definition racistiske

    Fra den danske halal-scene er det vist tid til at fremhæve Ph.D. Rikke Andreassen, uddannet i Canada, og pt. docerende på universitetet i Malmø. Igår blev hun citeret i en artikel om ‘tonen i debatten’ på DR Online, og i dagens Berlingske Tidende hælder hun vand ud af ørerne under samme tema. Her en bid fra Forsker: Tonen er uændret.

    “Debatten om udlændinge er lige så fordomsfuld og unuanceret i dag som for 30 år siden, men udgangspunktet er skiftet fra et spørgsmål om race til et spørgsmål om kultur, fastslår medieforsker.”

    – og hermed erklærer hun indirekte at hendes politiske modstandere per definition er racistiske.

    Personligt ser jeg hendes ‘tolkning’, som en logisk følgevirkning af det antropologiske kulturbegrebs dominans i venstredrejede forskermiljøer. Forskeraktivisme kunne man kalde det, for akademiske analyser burde jo forholde sig til hvordan verden er indrettet, ikke forsøge at skabe rammer der idealiserer det de selv ser som god moral, men som i realiteten er udtryk for en bestemt politisk overbevisning.

    Bonus-idioti: Christian Kock: Den danske debat er gået “agurk”.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper