7. marts 2018

Analytiker: Flere voldsanmeldelser, men “det siger ikke noget om, hvor mange… der er udsat for vold”

“Statistikken fortæller at frygt er uden grund undtagen når den bekræfter det.”, skrev en åndsfælle om Ingrid Soldal Eriksens ekspertanalyse af forholdet mellem faldende kriminalitet og stigende utryghed. Kriminaliteten er faldet siden slut-80’erne, men selvom volden er fordoblet siden 1995, siger det “ikke noget om, hvor mange i samfundet, der er udsat for vold”.

Utryghed handler først og fremmest om vold, og den er steget ligefrem proportionalt med multikulturaliseringen, selvom ’stigende anmeldelsestilbøjelighed’ til evig tid bruges som statistisk tryllestav af det kriminologiske overdrev. Den sædvanlige skønsang, her sakset fra B.dk – Trygheden falder trods historisk lav kriminalitet: ‘Der er intet belæg for at være mere utryg’.

“Kriminalitetsniveauet i Danmark er historisk lavt. Alligevel viser politiets seneste tryghedsundersøgelse, som udkom i sidste uge, at danskerne igen er blevet mindre trygge.

‘Det er en alarmerende kontrast,’ siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, Ingrid Soldal Eriksen om udviklingen.

… Når danskerne alligevel føler mindre trygge kan det ifølge Ingrid Soldal Eriksen hænge sammen med, at medier, politikere og andre meningsdannere tegner et billede af, at der sker flere forbrydelser end tidligere, selv om virkeligheden er en anden. …

Selv om kriminalitetskurven kun peger nedad, er antallet af anmeldte voldsforbrydelser ét af de områder, hvor kurven i særlig grad har bevæget sig den anden vej i de seneste år, og siden 1995 er antallet af anmeldelser af vold mere end fordoblet.

Men ifølge analytikeren i Det Kriminalpræventive Råd betyder det ikke, at volden faktisk er steget.

‘Der er en klar tendens til, at anmeldelserne af vold stiger støt hvert år, men det siger ikke noget om, hvor mange i samfundet, der er udsat for vold,’ siger hun…

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


25. oktober 2017

Balvig’ansk fokusflytteri på DR.dk: “Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men…”

Undersøgelsens baggrundsdata inkluderer også etnicitet (dansk eller indvandrer/efterkommer), men rapportens forfattere har ‘fravalgt’ variablen i rapportens ‘regressionsanalyse’ (s. 96). Den slags krumspring gør det nemmere for Flemming Balvig, at dyppe den brede pensel i rød maling, og kører rutinen om komplekse ’socioøkonomiske omstændigheder’. Det gør stadig ondt, at blive banket ned af indvandrere, selvom de bor i høje bygninger med arbejdsløse forældre, har været i kontakt med psykiatrien, og har gået i specialklasse.

Rapporten fortæller dog, at indvandrere og efterkommere er voldsomt overrepræsenterede blandt de mest kriminelle (udgør henholdsvis 9 og 24 procent), og uden at have en doktorgrad i kriminologi, så tør jeg godt konkludere, at den bedste præventive indsats er lukkede grænser.

Set på DR.dk – Hård kerne af unge begår omfattende kriminalitet.

Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men en særdeles hård kerne begår omfattende kriminalitet og er svær at få bugt med.

En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor tager udgangspunkt i unge født i 1996 og viser, at én procent af årgangen mistænkes eller sigtes for ikke mindre end 44 procent af de straffelovsovertrædelser, hele årgangen begår i ungdomsårene. …

Rapporten viser også, at 40 procent af de unge fra den hårde kerne har gået på specialskole, ligesom 40 procent har været i kontakt med psykiatrien – og omkring halvdelen af både fædrene og mødrene til de unge ikke har et arbejde.

[…]

Ifølge kriminolog og professor emeritus Flemming Balvig er der tale om et markant fald i den alvorlige kriminalitet begået af de unge. …

– Den her rapport viser, at den hårde kriminalitet er stærkt forankret i de unges sociale situation. Mest markant er det, at vi har at gøre med unge, der hænger meget dårligt på skole- og uddannelsessystemet. De er vokset op under socioøkonomiske omstændigheder, der er meget atypiske og dårlige i forhold til resten af befolkningen, siger Flemming Balvig.

(Ungdomskriminalitet – De mest udsatte, Justitsministeriets Forskningskontor, 2017, s. 97; Regeringen.dk)



23. juli 2017

Rune Selsing: “.. den rapport som Linda Kjær Minke henviste til som støtte.. viser præcis det modsatte”

Marxisterne satte sig tungt på kriminologien, og professor Flemming Balvig har forlængst dannet skole. Jyllands-Posten bringer i disse dage en artikelserie om straf, hvor de med henvisning til Balvig et al, forfægter, at ‘at højere straffe ikke virker – ifølge forskningen’. God blogpost af Rune Toftegaard Selsing, der bør læses i sin helhed på JP.dk – Det er løgn og propaganda, at straf ikke virker.

“Eksperterne bag artiklerne er Flemming Balvig, Sysette Vinding Kruse og Linda Kjær Minke, der i flere artikler fastlår om strafforøgelser, at ‘al forskning viser, at den ikke har en gavnlig effekt’. Som (eneste) evidens herfor henviser sidstnævnte til en rapport som Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde i februar 2016. …

I første omgang blev jeg skuffet over, at der overhovedet ikke var tale om noget metastudium, men snarere en effektundersøgelse af nogle straffeforhøjelser, som Fogh-regeringen gennemførte. Til gengæld blev jeg overordentligt positivt overrasket over rapportens konklusioner.

I rapporten skelnes der mellem tre former for virkninger af straf. Der er en afskrækkende effekt, en resocialiseringseffekt og en uskadeliggørelseseffekt. Førstnævnte er uhyre vanskelig at undersøge uden et kontrolleret forsøg…, og derfor nøjes rapporten med at beskæftige sige med resocialisering og uskadeliggørelsen. …

Om resocialisering konkluderer rapporten, at strafforøgelsen er alt for lille til, at man overhovedet kan forvente en effekt, mens der for de strafformer, hvor straffeforøgelsen er substantiel (6-10 måneder), er der for få observationer til, at man kan påvise signifikante effekter. Til gengæld peger rapporten på amerikanske studier (her og især her), hvor straffeforøgelsen har været væsentligt større, og hvor der er fundet en positiv effekt på resocialiseringen.

Endnu mere bemærkelsesværdige er rapportens konklusioner vedrørende uskadeliggørelseseffekten. Forfatteren peger på en hel række udenlandske studier (og et enkelt dansk), der klart viser en positiv effekt. … Rapporten estimerer effekten (af de små) straffeforøgelser, som Fogh-regeringen gennemførte og når frem til følgende:

Simpel vold er strafforøget med (sølle!) 9 dage, hvilket estimeret giver mellem 13 og 25 færre lovovertrædelser for 1.115 lovbrydere. (1-2 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Grov vold er strafforøget med (sølle!) 20 dage, hvilket estimeret giver mellem 22 og 33 færre lovovertrædelser for 564 lovbrydere. (4-6 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Uagtsomt manddrab i trafikken er strafforøget med 135 dage, hvilket estimeret giver mellem 8 og 19 færre lovovertrædelser for 75 lovbrydere. (10-12 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Voldtægt er strafforøget med 218 dage, hvilket estimeret giver mellem 36 og 43 færre lovovertrædelser for 187 lovbrydere. (19-23 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Som det (selvindlysende) fremgår er effekten markant større, når straffeforøgelsen også er det.den rapport som Linda Kjær Minke henviste til som støtte til påstanden om ‘at al forskning viser, at straf ikke virker,’ viser præcis det modsatte af, hvad hun påstod.

Læren for journalister er den følgende. Når kilder udtaler, at straf ikke virker, så er der som udgangspunkt tale om løgn og propaganda. Tillad mig at understrege: løgn og propaganda.

I bedste tilfælde er påstanden et propagandistisk forsøg på at lade som om, at straf alene handler om resocialisering kombineret med uvidenhed om, hvad forskningen faktisk viser. I værste tilfælde er der tale om ideologisk motiverede løgne.”



29. oktober 2016

Balvig begrunder, Pind propaganderer, Ladekarl lyver: Flere trusler, voldtægter, mere voldskriminalitet

Der er mange måder at måle kriminalitetsniveauets udvikling på, og Balviganerne på Kriminologisk Institut vælger at lægge vægt – ikke på antallet af anmeldelser, sigtelser eller domme, men følelsen af ‘udsathed’. Justitsministeriet har netop udgivet seneste rapport, der blev lanceret af Justitsminister Søren Pind under underskriften ‘2015 blev endnu et år med rekordlav kriminalitet’. Røde Kors-direktør Anders Ladekarl var begejstret – myten var gendrevet – indvandring skaber ikke mere kriminalitet. Gad vide om han selv tror på det.

“Hver syvende dansker blev i 2015 udsat for kriminalitet, viser den nye offerundersøgelse. Dermed fastholdes den historisk lave kriminalitet i 2015 fra 2014-undersøgelsen, og det glæder justitsminister Søren Pind.” (Regeringen.dk)

“Dejligt med positive nyheder. De seneste år er kriminaliteten i DK bare raslet ned. Det til trods for, at mange havde spået, at flere flygtninge ville føre til mere kriminalitet. Det er åbenbart ikke sket. Kan vi så ikke få aflivet den myte. Tak.” (Anders Ladekarl)

(Regeringen.dk, 27. oktober 2016 – Anders Ladekarl på Facebook, 27. oktober 2016)

Kriminalitet er en lidt for bred en pensel rent statistisk, og et numerisk fald, siger meget lidt om trygheden, hvis det eksempelvis dækker over færre cykeltyverier og mere umotiveret gadevold. Kort sagt: Balvig begrunder, Pind propaganderer, Ladekarl lyver. Kasper Støvring gendriver postulaterne på Berlingske – Stigning i grov kriminalitet under den borgerlige regering.

“Regeringen støtter sig til den såkaldte ‘Offerrapport’. Den kan give et godt indblik på visse områder, men kan også være misvisende. Bl.a. fordi man så at sige tæller, hvor mange, der oplever kriminalitet. Der er et fald i tyveri, og det er rigtig mange enkelttilfælde. Omvendt er der relativ få oplevede tilfælde af vold og grov kriminalitet, som jeg taler om i dette indlæg. Slår man dem sammen med de mange oplevede tilfælde af tyveri, får man samlet et markant fald. Men det er vildledende, og endnu vigtigere: Det er netop oplevelser, man registrerer i rapporten, og det er der mange problemer med, som offerrapporten selv angiver, fx med svarvillighed. Man ønsker ikke at udlevere sig selv i en spørgeundersøgelse.” (Kasper Støvring, 28. oktober 2016)

(Balvig, Kyvsgaard og Pedersen: Offerundersøgelserne 2005-2015, 2016, 164 s.)

Herunder fire hurtige udtræk fra Statistikbanken (Danmarks Statistik). Jeg valgte 10 års udvikling indenfor ‘Trusler’, ‘Voldtægter mv.’ (det Pind kalder ‘tvangssamlejer’), ‘Vold og lignende mod offentlig myndighed’ og ‘Voldsforbrydelser i alt’. Ikke resultater fra et spørgeskema om følelsen af ‘udsathed’ filtreret af kriminologer, men den konkrete udvikling i antallet af anmeldelser. Her vil også være mørketal, særligt indenfor straffelovsovertrædelser som politiet ikke mere efterforsker. Cykeltyverier.



26. juli 2011

Venstreradikale ytringer mindsker vold – Højrefløjens ytringer skaber glidebane mod vold

Hvor medierne ynder at sammenligne Anders Breivik med enhver kulturkonservativ skribent, så burde det så klart, at han har mere til fælles med Ted Kaczynski, Timothy McVeigh eller finske Pekka-Eric Auvinen, der tilbage i 2007 koldt likviderede otte tilfældige på sin tidligere skole.

Det kom senere frem, at Auvinen var inspireret af den finske økofilosof Pentti Linkola, der har argumenteret for, at miljøproblemerne kun kunne løses ved en drastisk mindskelse af klodens befolkning. Demokratiet stod som sådan i vejen, og i dette perspektiv gjorde han sig til fortaler for atombombninger af større byer. I den henseende er Linkola ikke langt fra Breivik selv, men milevidt fra Fjordman og højrefløjens bloggere.

I forbindelse med de fleste massakre af denne art har gerningsmændene åbent fremlagt deres motiver, hvad en større gruppe mennesker ideologisk set har været mere eller mindre enige i. Akademisk set er der to fremherskende analyser. Enten har ideologien drevet ham til det (glidebanen) – eller også er det hele at betragte som en gal mands værk, der har fundet sted i et åbent samfund, præget af fri debat og en naturlig renselse (katarsis) af potentielle radikale miljøer.

I 2009 vedtog Folketinget den meget omtalte ‘lømmelpakke’, og under COP15 senere samme år foretog Københavns Politi hundredvis af præventive anholdelser, direkte rettet mod et venstreradikal segment, kendt og berygtet for militans.

Forskerne var ikke i tvivl – ‘lømmelpakken’ og disse urimelige anholdelser, ville radikalisere fredelige aktivister.

“Højere bødestraf og overvågning vil bare bekræfte aktivisterne i, at det er dem mod systemet, og man kan også forestille sig, at de vil reagere skarpere på at blive filmet eller anholdt.” (Flemming Balvig i Metroxpress, 16. september 2009: Lømmelpakke rammer forbi)

“Noget tyder på, at politiet vil slå hårdere og hurtigere ned end nogensinde før. Det kan selvfølgelig være med til at dæmpe optøjer, men det kan også sætte sindene i kog, hvis nogen føler, at deres demokratiske rettigheder bliver krænket… (Rene Karpantschof i Metroxpress, 6. december 2009: Politiets klimatopmøde-kurs kan give ballade)

“Hvis politiet tror, at de kan lamme aktivisterne ved at tage ledere ud, har de fuldstændig misforstået kulturen. Det har en opildnende effekt og er virkelig noget, der skaber vrede og sammenhold.” (Rene Karpantschof i Berlingske Tidende, 15. december 2009: Anholdelse kan opildne aktivister)

Sammenhold ovenstående med en tilfældig analyse af fredagens massemord.

Jeg er jo ikke så overrasket, fordi vi har i Danmark et miljø af forskellige højrenationale grupper, og det begrænser sig ikke til egentlige nazister, det strækker sig også til en række andre nationale grupper, der har nogle tanker, der ligger tæt på de motiver med Breivik i Norge, og de motiver der har drevet ham… Vi har i årevis haft højrenationale grupper der har tanker der minder om Breiviks… Der er jo en forestilling, både blandt nazister og grupper som Den Danske Forening og nogle andre… dermed mener de også det kan komme på tale med væbnet kamp… man skal ikke stirre sig blind på de her nazister, for det er altså i lidt bredere kredse… der er måske nogle hundreder aktivister, og så er der en stribe foreninger og hjemmesider, og så er der sympatisører, måske nogle tusinder… Der er mange der flirter med de her tanker… (Rene Kartpantschof Go’ Morgen Danmark på TV2, 25. juli 2011: Massemorderen har sympatisører)

Når maskerede venstreradikale under anti-demokratiske symboler demonstrerer med militante slagord imod statsmagten, så er det legitime frustrationer, der kan udvikle sig til militans, hvis samfundet griber ind.

Når demokratiske højreorienterede debatterer multikulturens uønskelige konsekvenser for Danmarks fremtid, så er det omvendt konspiratorisk had, og en glidebane mod militans. Samfundet må skride ind.

(maoisten Christian Braad Thomsen i Politiken, 26. juli 2011)

(borgerlige Berlingske Tidende, 26. juli 2011)



20. november 2010

“Aldrig har risikoen for at blive pandet ned været mindre end i dag.”, skrev Niels Krause-Kjær

P1-værten Niels Krause-Kjær er ekstern lektor på Danmarks Journalisthøjskole, men det er ikke ligefrem journalistiske analyser der præger hans Berlingske blog. Her lidt fra seneste post – Værdipolitik uden indhold.

“Først de ikke-eksisterende problemer, som der er ført værdipolitik om: Her er kampen for hårdere straffe et smukt eksempel. Aldrig har risikoen for at blive pandet ned været mindre end i dag. For at være i risiko skal man enten være ung mand, fuld og opholde sig særlige steder eller også være kvinde og kæreste med en idiot. Alle vi andre kan slappe af…”

Krause-Kjær henviser til Flemming Balvigs seneste rapport om ‘udsathed’. Eneste metode massemedierne tager seriøs, selvom disse interview-baserede undersøgelser, ikke nødvendigvis er tættest på sandheden. Balvigs dagsorden fremgår indirekte med et helt kapitel dedikeret til en analyse af det han kalder ‘Befolkningens angst og bekymring for kriminalitet’ (Kap. 9, s. 99), hvor han blandt andet fortæller, at “11 pct. af dem, der ikke har været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsat herfor” (s. 100).

En politiserende forsker, men stadig en forsker, soder m bliver nødt til at tage udgangspunkt i anmeldelsesstatistikken, og den er ganske klar, selvom materiale fra Danmarks Statistik (en 5-dobling af anmeldelser siden 1947), også pointerer, at man i dag sandsynligvis anmelder flere tilfælde af vold, end man gjorde tidligere (Danmark Statistik, 2008, 60 år i tal, s. 19).

Herunder anmeldelsesstatistikken og ledsagende citat der indleder kapitel 5 i Balvigs rapport.

“Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980erne. Forholdsmæssigt er stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980erne og frem til 2008 er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer som hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode, sidste halvdel af 1990erne, ser det ud, som om udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allerseneste år…” (s. 39)

(Balvig & Kyvsgaard, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, s. 39)

Mere.

  • 15/11-10 Uriasposten – Flere på hospitalerne, færre i Flemming Balvigs statistik...
  • 21/11-10 Jyllandsposten – Kriminalitet forbliver skjult (Rambøll, store mørketal, når vi taler om vold).
  • 

    15. november 2010

    Flere på hospitalerne, færre i Flemming Balvigs statistik: “Volden er på sit laveste i 40 år”

    Der er mange måder man kan registrere vold på. Flemming Balvigs metode er en af flere, men den sikre vej, hvis Berlingske Tidende vil have sin historie rundt via Ritzaus Bureau. Fra DR Online – Volden er på sit laveste i 40 år.

    I år er cirka en ud af 100 danskere blevet udsat for vold, og det er det laveste antal i de 40 år, man har undersøgt området. Samtidig er der tegn på, at den resterende vold er blevet grovere, da flere bliver udsat for gruppevold, og der bliver anvendt flere våben, skriver Berlingske Tidende lørdag…

    – Rapporten dokumenterer, at vi har fået et ret så markant og betydeligt fald i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet. Det er inden for alle de tre hovedområder, som rapporten især belyser, nemlig tyveri, hærværk og vold. Hver for sig og under ét er der frem til midten af 2010 tale om en faldende tendens, siger professor og kriminolog Flemming Balvig fra Københavns Universitet, der er en af hovedforfatterne.”

    (Jyllandsposten, 12. november 2010: Tim tæver folk når han går i byen)

    “Antallet af mænd under 40 år, der bliver udsat for vold, er på fire år steget med en tredjedel.” (Krimi5; formentligt baseret på skadestuerne/hospitalerne)

    Oploadet Kl. 12:56 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    17. marts 2010

    Flere fængslede giver mindre kriminalitet, men det er “… både dyrt og etisk betænkeligt”

    Det kan ikke overraske danske kriminologer ikke mener strengere straffe er løsningen, men jeg troede egentligt de havde tungere argumenter. Deres bekymring for udgifterne ved flere fængsler virker yderst påtagede. Kriminologer kommenterer Time Magazines artikel i søndagens Jyllandsposten – Strengere straffe er dyre.

    “Er hårdere straffe en løsning? I USA har en hård kurs over for kriminelle været en medvirkende årsag til, at kriminaliteten er reduceret siden begyndelsen af 1990′ erne, og en tilsvarende reduktion vil kunne opnås i Danmark, hvis samfundet vælger at bygge flere fængsler og indføre strengere straffe.

    [… Professor Flemming Balvig …]

    »Hvis vi sætter en meget stor del af befolkningen i fængsel, specielt de unge, der har mindre gode levevilkår, mindsker vi kriminaliteten. Det er indlysende. Man kan jo i princippet helt fjerne kriminalitet ved at sætte alle borgere i fængsel,« siger han.

    [… Lektor Anette Storgaard …]

    »Selvfølgelig kan man afholde folk fra at begå kriminalitet igen, hvis man sætter dem i livsvarigt fængsel eller den elektriske stol. Men der er ingen erfaring for, at en øgning af strafniveauet betyder, at flere afstår fra en forbrydelse. Det er vanskeligt at forestille sig en person, der i et slagsmål foretager en nøgtern overvejelse af, hvor hård straf han får, hvis han slår mere eller mindre hårdt. Ud fra en samfundsmæssig betragtning er det både dyrt og etisk betænkeligt f. eks. at følge det amerikanske “three strikes and you’re out”-princip.

    Hvis vi sender mennesker i fængsel i lang tid uden hensyn til deres alder og livssituation, taber vi mange gode liv og samfundsborgere på gulvet,« siger Anette Storgaard.

    Flemming Balvig forklarer, at man i 1990′ erne undersøgte, hvad der ville ske, hvis vi i Danmark fordoblede straffene for vold.

    »Man kom frem til, at det ville spare nogle voldstilfælde, fordi flere kom ind at sidde, men beregningen viste også, at… det er en ekstrem dyr metode at forebygge kriminalitet på.«

    […]

    Men kan vi da slet ikke lære noget af et land, hvis kriminalitet er styrtdykket?

    »Nej, det er ikke ret meget. De kan snarere lære noget af os,« siger Flemming Balvig…”

    Oploadet Kl. 05:05 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    30. september 2009

    ‘Voksne er ikke rustet til at forstå sammenhængen mellem deres handling og konsekvensen.’

    Tankevækkende citat, set i tirsdagens 24 timer. Erstat børn med ‘voksne’, og vi har den overordnede konklusion fra Krimonologisk Instituts samlede værker.

    Oploadet Kl. 04:25 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
    

    16. august 2009

    Chefpolitiinspektør Per Larsen: Balvigs statistik “giver desværre ikke det rigtige billede

    Udviklingen i kriminalitetsniveauet er et af de emner, hvor venstreorienterede forskere har sat sig tungt på fortolkningen. Selvom eksempelvis voldskriminaliteten i disse år når historiske højder (faktor 6 ift. 1960), så er det helt andre toner der rammer medierne.

    Flemming Balvig og andre krimonologer mener antallet af anmeldelser giver et misvisende billede, og anvender derfor ‘offerundersøgelser’, dvs. undersøger risikoen for at blive udsat for vold, ved personlige interviews. Så selvom flere anmelder kriminelle hændelser, så kan Jyllandsposten headline med Danskere mindre ramt af kriminalitet (13/11-08), og referere Flemming Balvigs konklusion, “Danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet i form af tyveri, hærværk eller vold er faldet markant… de seneste år.”.

    Såvidt forhistorien. En modsatrettet historie i dagens Politiken – Borgerne fortier grov kriminalitet .

    “Borgernes ulyst til at indvie politiet i deres oplevelser er særlig stor i forhold til forbrydelser som narkotika, chikane, hærværk og trusler. Men også når det gælder vold, er mange utilbøjelige til at anmelde episoden. I hvert fald svarer 70 procent af dem, der efter eget udsagn er blevet fysisk forulempet, at de ikke er gået videre med sagen.

    Undersøgelsen afdækker samtidig, at problemerne er særligt fremherskende på Indre Nørrebro…

    Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi har opfattelsen hidtil været, at det såkaldte mørketal var på vej ned, og at borgerne ikke mindst i voldssager var blevet bedre til at indberette…

    »Kriminalstatistikkerne giver desværre ikke det rigtige billede, og særligt for de alvorlige forbrydelsers vedkommende er det alvorligt, når folk ikke anmelder deres oplevelser. Nogle tror, at det er farligt og frygter for deres sikkerhed. Andre tænker måske, at det ikke vil føre til noget resultat. Det skal vi virkelig til livs. Hvis nogen forpester et område, er det frustrerende, at politiet ikke får noget at arbejde med«, siger Per Larsen.”

    Det lyder logisk. Hvor alternative magtstrukturer opstår, mister politiets autoritet, og anmeldelse giver ikke nødvendigvis mere tryghed for den enkelte. Københavns Kommune lancerer snart et såkaldt ‘Tryghedsbarometer’, som skal opfange mørketal – Integrationsborgmester Jakob Hougaard er især obs på hatecrimes, “hvor minoriteter ikke anmelder overfald”. Det skal nok trække overskrifter.

    Oploadet Kl. 13:02 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper