14. marts 2015

Geoffrey Cain om Cecilie Stokholm Banke: “… en forsker med et slet skjult politisk korrekt budskab”

Geoffrey Cain om forskeren der lancerede udtrykket ‘højre-ekstreme venstreorienterede‘. Set i Den Korte Avis – Forskning med politiske undertoner.

“Når det drejer sig om jødeforfølgelse, sender man gerne bud efter Cecilie Stokholm Banke. Hun er en anerkendt forsker med de rigtige meninger, og derfor vil hun helst ikke pege på, hvem der truer jøderne, fordi ‘der kan være så mange!’

Ja, men Jehovas vidner eller Dansk Frisørlaug er næppe iblandt dem, og hvem det egentlig er, vil Cecilie Stokholm Banke nødig ud med. Hun relativiserer. Vist nok er jøderne i fare, men der er også andre samfundsgrupper, der har det svært, siger hun. Og hvis man her gætter på, at hun mener muslimer, har man nok ikke gættet forkert.

Den 4. marts holdt hun foredraget Folk og fællesskab: Flygtninge i Danmark 1933 til 1939, og man kan kun håbe på, at det ikke blev præget af den samme politiske korrekthed, der har farvet hendes tidligere virke. Her er et eksempel på den…

I 2003 var Stokholm Banke medforfatter til bogen Denmark and the Holocaust i DIIS’ regi, hvor hun lod skolepigen Gry på en skoleudflugt til Auschwitz sammenligne Pia Kjærsgaard med Adolf Hitler. ‘Vi har ikke lært af historien’, siger Gry. ‘Folk havde fuldstændig tiltro til Hitler. Han var i stand til at få folk til at hade jøderne. Derfor tror jeg, at Pia Kjærsgaard (frontfigur i et højreorienteret nationalistparti) er sindssyg.’

Det citerede Stokholm Banke allerede to år før DIIS-bogens udgivelse i en artikel i Information i 2000 under overskriften ‘Lugten af død’. Så der var en klar intention om at forbinde Dansk Folkeparti med et potentielt massemord. Blot med den finurlighed at insinuationen blev lagt i munden på et barn. …

Med til historien hører, at en anden bidrager til bogen kontaktede omtalte Gry, der benægtede, at hun nogensinde havde sagt de ord, Stokholm Banke havde lagt hende i munden.

Oploadet Kl. 19:47 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


14. august 2012

Kirsten Sarauw om seniorforsker Cecilie Bankes syn på europæisk historie: “… primitiv og forenklet”

Den pågældende udsendelse kan høres på Dr.dk. God kommentar af Kirsten Sarauw i Den Korte Avis – Nedrakning af nationalstaten – for vores egne penge.

“Europa-parlamentet har i år bevilliget 50 millioner euro til etableringen af et ”Hus for europæisk historie”. … hvad er det for en ”fælles” historie museet skal fortælle? …

”Orientering” på DR P1 bragte historien midt i agurketiden den 2. august. DR-journalist Jacob Langvad havde valgt seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, Cecilie Banke, som ekspert og sat hende stævne på en bænk over for den fremtidige museumsbygning, Eastmanhuset, i Bruxelles for at drøfte det kontroversielle projekt.

Cecilie Banke blev bedt om at forholde sig til kritikken. Det gjorde hun pligtskyldigt og forsigtigt. Lidt mere fut kom der over hende, da samtalen slog ind på, hvilke perspektiver man eventuelt kunne fortælle en fælles europæisk historie ud fra. …

Banke nævnte et par eksempler på vigtige storfortællinger, som, hun mener, har frembragt den europæiske modernitet. Den ene drejer sig om den europæiske rigdom, som blev grundlagt på kolonimagt og slavehandel. ”En ikke så pæn” side af den fælles historie, som fører videre til industrialiseringen, som resulterer i udviklingen af sociale rettigheder og leder til velfærdssamfundet.

Den anden storfortælling har rødder i romantikkens ide om den homogene nationalstat, som fører direkte over i nationalisme, som leder til 1. og 2. Verdenskrig, etnisk udrensning og holocaust, sagde hun.

Den fortælling, der skal samle europæerne er med andre ord det moralske opgør med fortidens synder: imperialisme, slaveri, nationalstaten(nationalisme), krig og holocaust. Her overfor skal så naturligvis stå Den supranationale europæiske Union som det ophøjede multikulturelle bods – og fredsprojekt.

Hvilken sentimental storfortælling om europæernes skyld og skam, der ifølge Cecilie Banke åbenbart skal fylde de 4000 m2 i Eastmanhuset, hvor hele verden så kan komme hid og bevidne europæernes masochistiske selvhad og kulturelle selvmord!

Den historiefortolkning, som Cecilie Banke præsenterer, er så primitiv og forenklet, at den ikke kan kaldes en ekspertudtalelse, men snarere er et banalt politisk statement. Det burde DR´s journalist have gjort opmærksom på og stillet spørgsmål til.

Hvorfor skal det i EU-sammenhæng forties, at den europæiske nationalstat har frembåret det moderne demokrati og retssamfund, som misundes os overalt på kloden? Vi trænger nok til et opgør med den ide, at nazisme og holocaust skulle være en given følge af den homogene nationalstat.

Alligevel skal vi, de danske skatteydere, ikke alene betale til et museum med et tvivlsomt formål. Vi skal også betale til en forsker og til Danmarks Radio for en nedrakning af nationalstaten på et mildt sagt tvivlsomt grundlag.”



21. august 2007

Seniorforsker Cecilie Banke om ‘højre-ekstreme venstreorienterede’

Jeg har flere gange påtalt det forhold, at danske medier af og til omtaler yderligtgående islamister som værende højreorienterede eller ultra-konservative. Sent vil jeg glemme DIIS-forsker Cecilie Bankes besynderlige eufemisme anvendt om venstre-ekstremister: “højre-ekstreme venstreorienterede”.

Hør sekvensen her (26 sek., mp3, 362 kb).

Fra Go’Aften Dammark på TV2, der i søndags bragte et interview med seniorforsker Cecilie Banke om ‘De danske nazister’ på baggrund af nazi-demonstrationen i Kolding. Her det meste fra dialogen.

Michéle Bellaiche, TV2: Danske nynazister er igen på krigsstien...

Intro (TV2 journalist): Der var tumult igår i Kolding Bypark, da nazi-demonstranter ville markere dødsdagen for nazisten Rudolf Hess. Det kom til voldelige sammenstød – først mellem nazister og en gruppe moddemonstranter, derefter mellem nazisttilhængerne og politiet. Den danske nazi-leder Johnni Hansen blev anholdt…

[…]

Michéle Bellaiche: Velkommen seniorforsker Cecilie Banke. Denne her demonstration igår er den et udtryk for at den danske nazi-bevægelse er blevet mere voldelig, når vi ser han nu går til angreb på politiet.

Cecilie Banke, seniorforsker: Nej, det synes jeg er for tidligt at sige umiddelbart på baggrund af gårsdagens hændelser… meeen – noget andet som er lidt interessant, der måske også gør hændelsen igår værd at bemærke, og det er at Politiets Efterretningstjeneste i deres årsrapporter 2005 og 2006 peger på en øget aktivitet på den højreekstremistiske fløj, eller blandt højreekstremistiske grupper, og det synes jeg nok er lidt interessant.

Michéle Bellaiche: Altså, når du siger øget aktivitet, betyder det så blandt andet at der er kommet flere tilhængere, eller at der simpelthen er mere interesse for det , eller hvad?

Cecilie Banke: Altså, blandt andet så skriver årsrapporten for 2006, eller den som udkom i september, at der er en øget tilslutning til højre-ekstremistiske bevægelser, plus at de er mere aktive, og det er de jo, ikke mindst på internettet, hvor de kan ytre sig frit, og hvor det er let at komme til, at komme frem med de ytringer, de holdninger, de mening der nu har. Så de er i høj grad aktive på internettet.

Michéle Bellaiche: – og samtidig kan man jo se at der er jo sammenstød også med de autonome – er det med til at gøre med til at være lidt mere voldelige situationer end før?

Cecilie Banke: Altså, ehh, der, der, ehh – kan man sige, det er jo altid interessant, når der er nogle unge mennesker, hvis vi har de en fin fjende som nazister, og så vi har på den anden side har vi nogle højre ik’, højre-ekstreme venstreorienterede, og på den måde kan de være aggressive overfor hinanden – jeg ved ikke om aggressiviteten er øget, i hvert fald er det sådan at ytringer, altså talen om andre, er blevet mere – er blevet hårdere, og at blandt andet noget at det som jeg har beskæftiget mig med de senere år, nemlig anti-semitisme, og overfald på jøder, er også i stigning, og det er den aggressive retorik, også overfor jøder, og det er det også overfor muslimer, altså fremmede i Danmark. Det er meget af det som PET…

Michéle Bellaiche: Hvad skyldes – hvordan kan det være at det er blevet endnu værre?

Cecilie Banke: Altså, PET siger jo at Muhammedkrisen har skabt en øget tilslutning til de her bevægelser. Jeg tror, og det var min umiddelbare tanke, da jeg læste om denne her demonstration i dag, at de grupper på den ekstreme højrefløj, som tidligere måske har kunne finde gehør, og i hvert fald har kunne – hvad hedder det – har kunnet få noget opbakning, og har kunne ligge ind under, nemlig hos Dansk Folkeparti, ikke længere kan opsummeres af Dansk Folkeparti, netop fordi Dansk Folkeparti indenfor de senere par år har gjort meget ud af at markere en afstand til nazismen og til nynazismen som sådan. Altså partiledelsen har jo flere gange i forskellige sager vist at nazisme er ikke noget som Dansk Folkeparti har med at gøre, og det har nok frisat nogle af de her grupper – eller aktiviteten på den måde kan florere som subkultur simpelthen på en anden vis, end man så i begyndelsen af det nye årtusinde.

Michéle Bellaiche: Det man også så igår, var at en uskyldig kvinde blev angrebet eller udsat for vold… [blah blah blah] … Hvor stor grund er der til at frygte denne her bevægelse… Hvor meget skal vi frygte den?

Arkivfoto: Deadline, 2. sektion, DR2, 2. januar 2005.

  • 27/5-06 Uriasposten – Antisemitisme-rapport: Intet jødehad blandt muslimer, men udbredt islamofobi… (hendes egen rapport – inkl. debunking).
  • 30/7-06 Uriasposten – George Orwell… “In the end we shall make thoughtcrime literally impossible…”.
  • 22/9-06 Uriasposten – Jyllandsposten om PET-beretningen – så svagt står borgerligheden i mediebilledet (om de af hende omtalte årsrapporter).
  • 

    14. november 2006

    Gratisavisen Dato gengav Enhedslistens dagsorden, der baseres på halve sandheder

    Det er en kendt sag at jo flere midler der afsættes til at afdække et problem, jo større bliver problemet, og det virker derfor logisk at Enhedslisten i København har fået sat ‘hate-crimes’ på dagsordenen i Borgerrepræsentationen. Dato har idag sat historien på forsiden, og der er ingen mangel på halve sandheder – Større fokus på hadske overfald.

    “De såkaldte ‘hate-crimes’, hvor folk bliver verbalt eller fysisk overfaldet på grund af deres religion, hudfarve eller seksuelle orientering, bliver efter alt at dømme mere og mere udbredt i Danmark.

    Præcist hvor udbredt er der dog ingen der ved, for i modsætning til andre skandinaviske lande har der ikke hidtil været taget initiativ til at føre officielle statistikker over hate-crimes i Danmark.”

    Historien fortsætter på side 6 – Hate-crimes på dagsordenen.

    ‘Der findes jo ikke statistikker over omfanget af hatecrimes i Danmark, og vi vil have en øget registrering. Vi vil prøve at se problemet samlet i stedet for isoleret på enkelte grupper af minoriteter…. siger Per Bregengaard fra Enhedslisten.”

    I en faktaboks defineres ‘hate-crimes som værende “fysiske, psykiske og verbale overfald mod personer med udgangspunkt i en antagelse eller viden om personen”, “oftest… personer, med en anden etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, køn eller seksualitet”.

    For det første. Politiet har allerede nu, jvf. Rigspolitichefens retningslinier (/straffelovens racisme-definition; § 266B) pligt til at registrere hate-crimes med baggrund i religiøs overbevisning, udseende, etnicitet og seksuel overbevisning. Registreringen foregår ikke ved anmeldelse eller efterfølgende domfældelse – politiet skal indberette hvis en person føler sig udsat for racisme.

    Såfremt Enhedslisten ønskede at kvalificere den nuværende viden om racisme/hate-crimes så kunne de jo passende foreslå PET at registrere politisk vold og vold med baggrund i køn (?!?), og så ellers kræve at de følger op på retningslinierne, og også medtager den del der rammer jøder og bøsser/lesbiske. Når Bregengaard pointerer at partiets forslag har et præventivt sigte, så skal PET-registreringerne selvfølgelig kvalificeres. Hvor stor andel af racistisk chikane mod herboende jøder har sin baggrund i henholdsvis højreekstremisme og Islam/Israel-Palæstina-konflikten. Samme med hensyn til racistiske overfald på seksuelle minoriteter, og fremdeles.

    I en faktaboks til artiklen er listet fire eksempler på hatecrimes. Alle med muslimer og venstreorienterede som ofre, og det er let at se journalist Nicolaj Rud Slot blot gør sig til talerør for Enhedslisten, der har en åbenlys politisk interesse i at køre minoriternes offerrolle-tænkning helt ud. Hvad der er brug for er ikke et register der går PET i hælene, og så ellers skruer endnu mere ned for kravene for at gøre tallet kunstigt højere (opfange mørketal på DRC’sk).

    PS: P1 har dagen igennem sat fokus på hate-crimes, og her til morgen kunne man høre DIIS-forsker Cecilie Banke eufemisere så selv en Tøger Seidenfaden ville have krummet tæer. Problemet er kort sagt ikke muslimers problematiske trosopfattelse, men den stigende ‘religiøsitet’ i samfundet…

    

    27. maj 2006

    Antisemitisme-rapport: Intet jødehad blandt muslimer, men udbredt islamofobi…

    Forleden offentliggjorde DIIS en rapport om antisemitisme i de danske skoler, med den forventelige konklusion, at der intet problem var, men… at der var behov for “mere oplysning om konflikten i Mellemøsten og Holocaust”. Eva Bøggild og Jacques Blum debunkede i en kronik i gårsdagens Kristeligt Dagblad rapporten på fremragende vis – en rapport der iøvrigt er skrevet af Cecilie ‘Pia K. er Hitler’ Banke

    Her lidt fra Ny antisemitisme-rapport er værre end ingenting, der desværre ikke er online i sin helhed.

    “Integrationsminister Rikke Hvilshøj udtaler den 17. maj i en pressemeddelelse fra ministeriet, at ”der tilsyneladende kun er begrænsede problemer med antisemitisme og antimuslimske holdninger blandt unge i danske skoler, […]”. Hvor ved hun nu det fra? Jo, hendes udtalelse bygger på konklusionerne i en rapport om ”erfaringer med antisemitisme, antimuslimske holdninger, undervisning i holocaust og mellemøstkonflikten i danske skoler og ungdomsuddannelser”, der udkom samme dag.

    Ministeriet har selv betalt for undersøgelsen ved for godt to år siden at give 400.000 kroner til den nu hedengangne Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier under DIIS. Afdelingens leder var EU- historikeren Uffe Østergård, der formentlig i erkendelse af manglende viden på både det indholdsmæssige og det metodiske herefter videreformidlede pengene til det i antisemitisme- og holocaustforskningssammenhænge ret ubeskrevne blad – kollegaen, Cecilie Banke. Hvorfor Østergård som leder valgte, som han gjorde, er en hel anden historie, og her er Østergård vel den nærmeste til at svare på det spørgsmål. Men alt dette er – om man så må sige – historie.

    Nu ligger rapporten der endelig, og ikke en linje om indholdet er sivet ud til offentligheden før udgivelsesdagen, selvom denne flyttede sig i hvert fald i to år.

    Spændingen var derfor stor, da Integrationsministeriet den 17. maj i en pressemeddelelse kundgjorde, at rapporten nu var tilgængelig, og samtidig fremhævede nogle ganske markante konklusioner.

    For de ganske få danske forskere, der fagligt beskæftiger sig med antisemitisme og holocaust, er der en udbredt fornemmelse af, at antisemitiske holdninger blandt unge i Danmark er stigende, og at der blandt nogle unge med baggrund i Mellemøsten trives en decideret fjendtlig indstilling til jøder, også de danske.

    Nu skulle denne fornemmelse eller fordom så endelig be- eller afkræftes – troede vi. Men efter læsning af bare de første sider efterlades man noget forvirret over, hvad det er, man sidder med. På forsiden kalder Banke sit arbejde for en ”eksplorativ undersøgelse”, men på side syv hedder det et ”pilotprojekt”. Der er forskel, og det burde Banke vide. (At hun dagen efter i Politiken kalder det for en ”kvalitativ undersøgelse”, lader vi lige nu ligge).

    Men forvirringen fortsætter. Banke forklarer, at rapporten ”kan fortælle om fænomenets karakter, men ikke om dets udbredelse” (s. 7). Øh?! Fænomenets, altså antisemitismens, karakter er beskrevet før.

    […]

    Og endelig så vil rapporten altså ikke ”… kunne sige, i hvor stor udstrækning antisemitisme er udbredt blandt danske unge” (s. 7). Godt så. Men så beklager vi at måtte meddele integrationsministeren, at det ikke er i denne rapport, hun kan finde basis for sin udtalelse om, at der kun er begrænsede problemer med antisemitisme og antimuslimske holdninger blandt unge i danske skoler, for det er slet ikke det, rapporten ”fortæller” om.

    Men hvis rapporten med Bankes egne ord ikke kan sige noget om udbredelsen, hvordan defineres opgaven så? Jo, nu hedder det, at hensigten er at undersøge: ”hvorvidt antisemitisme bliver opfattet som et problem blandt undervisere og hvilke erfaringer man har med at undervise i holocaust” (s. 6).

    Nu er vi jo så kommet et pænt stykke vej væk fra rapportens oprindelige hensigt, men lad os se på, hvordan Banke så har løst denne redefinerede opgave. Hun har kontaktet lærere og skoleledere på 50 selvvalgte undervisningsinstitutioner; af disse har over en tredjedel ikke ønsket at medvirke. Vi får ikke at vide, ud fra hvilke kriterier disse institutioner er valgt, og eneste forklaring på den usædvanlig store frafaldsprocent er: ”Generelt har skolerne meget travlt”. Når det gælder frafaldet for muslimske friskoler har 15 ud af 18 ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. (Men de har måske endnu mere travlt?)

    […]

    Vi kunne blive ved med at påpege fejl, selvmodsigelser, uvidenhed og sjusk i denne rapport. Det er der overvældende meget af. Nu kan man naturligvis sige: ”Pyt, Integrationsministeriet fik måske ikke lige den rapport, de havde ønsket sig; den, de fik, er fyldt med fejl, og så har hver eneste side i øvrigt kostet skatteyderne ca. 5000 kroner plus ”det løse”, inklusive taksigelser, indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger, aftryk af Stockholm-deklarationen, og så videre, men pyt.”

    Man kan også mene, at det måske ikke er så afgørende, om vi en dag virkelig finder ud af, hvorvidt eleverne i de danske skoler har racistiske holdninger over for jøder og muslimer. Dansk politik hverken kan eller bør udelukkende bygge på forskning. Dansk politik er i vid udstrækning pragmatisk. Men tænk hvis andre ministerier – for eksempel Miljø- eller Forsvarsministeriet – konkluderede og byggede deres holdninger og handlinger på et lige så gyngende grundlag.

    Rapporten har fem temaer, et af dem (s. 55-60) bærer overskriften “Antimuslimske holdninger”…

    “Det skal her understreges, at undersøgelsen ikke er gået i dybden med de antimuslimske holdninger på samme måde, som vi har gjort det med antisemitisme. Det tillod vores metode ikke. Men vi har i kodningen af samtalerne lænet os op ad den definition af islamofobi, som det britiske Runnymede Trust formulerede i otte punkter i forbindelse med
    udsendelse af deres rapport i 1997, Islamophobia: A Challenge For Us All, bl.a. All at det er islamofobi, når islam bliver opfattet som voldelig, aggressiv, truende, tilhænger af terrorisme og engageret i ‘civilisationernes sammenstød’…” (s. 55)

    […]

    “‘Der er en tendens til at bruge letkøbte argumenter. Fokus i øjeblikket er, at det er meget nemt for elever at sige, at islam er identisk med terrorisme og fundamentalisme.’

    Det kan man godt sige her på gymnasiet?

    Ja, det tror jeg helt bestemt, helt Pia-kjærsgaardsagtigt.” (s. 56)

    […]

    “Flere af dem [muslimske elever] kan selv se parallellen mellem deres egne oplevelser og så Tyskland i mellemkrigstiden, tror jeg.” (en gymnasielærer, s. 56)

    […]

    “På en muslimsk friskole kunne lederen fortælle om den større modvilje mod
    muslimer, også internt, og tendensen til at give muslimerne skylden, ligesom man i sin tid gjorde det med jøderne…”
    (s. 57)

    […]

    “Det var en libanesisk pige, som troede, det kunne blive sådan i Danmark [at mulismer ville blive smidt ud af landet], at man ikke længere ville have indvandrere. Jeg måtte fortælle hende, at det troede jeg simpelthen ikke. Så det er der, og de bryder sig heller ikke om at se, at Dansk Folkeparti nu ser ud til at få flere stemmer. Det kan godt være, vi andre ikke synes, det er godt, men indvandrere synes i hvert fald ikke, det er godt.

    Så de føler sig forfulgte?

    Ja, med sådan nogle initiativer, som regeringen tager med det imammøde
    f.eks…
    (s. 58)

    Generelt kunne de fleste svare bekræftende på, at de har erfaringer med antimuslimske holdninger… For nogle kan tørklædet give en friere adgang til verden… De interviewede fortalte primært om det ændrede debatklimas indvirkning på eleverne, hvordan de havde reageret på det  ændrede billede af muslimer efter 11. september. En tilbundsgående undersøgelse af antimuslimske holdninger, der spørger til specifikke erfaringer og undervisningssituationer, og som er bygget op omkring en dertil udviklet interviewguide baseret på et indgående kendskab til islam, muslimsk kultur og historie i Europa, ville give et mere fyldestgørende billede af antimuslimske holdninger i danske skoler og ungdomsuddannelser. Det har der ikke været ressourcer til i denne undersøgelse… Man ville kunne sige noget om, i hvor høj grad der reelt er tale om konflikt mellem jøder og muslimer, og i hvilket omfang det måske snarere er et spørgsmål om forskellige politiske ståsteder i en konflikt, som gennem de senere år er blevet tillagt religiøse undertoner… (s. 59f, fra sammenfatningen) 

    

    31. januar 2005

    Ulrik Høy om værdikampen på DRs Deadline – med borgerret følger pligt

    Deadlines 2. Sektion blev igår en yderst seværdig affære, med en god debat mellem Bjørn Nørgaard og Weekendavisens Ulrik Høy. [udskiftelig link] Emnet var værdikampen, og Nørgaard lød relativt fornuftig, selvom det naturligvis var spil for galleriet at påstå at Danmark med Fogh ville være en minimalstat om fire år. Ulrik Høy var skarp som altid, og trods det at han blev præsenteret som liberal, så lød det grundlæggende konservativt i mine ører. Han talte om, at hvor fokus tidligere var rettet mod borgernes Pligter i forhold til det omgivende samfund, så blev det senere borgernes Rettigheder i forhold til samme – og nu var det hele noget flydende.

    Høy pointerede herefter skarpsindigt, at politikere der fokuserede på Pligt nedladende blev kaldt moralister, hvorimod politikere der fokuserede på Retten blev rost som værende etikere. Hvor har manden ret!

    Ulrik Høys kritik af danskernes veltilfredse magelighed har stor gyldighed, ikke mindst i forhold til nutidens unge. Hvad får eksempelvis en Jonas Andreasen til at tale om “nedslagtning” når han reelt blot taler om takstforhøjelser på brugen af offentlige transportmidler. Proportionerne er simpelthen forsvundet.

    PS: Uvist af hvilken årsag havde Deadline indhentet en kommentar ind fra Cecilie Banke [Diis], som i stort anlagt sprogbrug vistnok kritiserede værdikampen. Hvad hun sagde, tror jeg selv hun var i tvivl om.

    Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    25. juli 2004

    Sydsvenskan lader Cecilie Banke læse Information – og galt gik det

    Sydsvenskan, der som bekendt har en usædvanlig ringe forståelse for den danske udlændingepolitik, og ikke mindst baggrunden for Dansk Folkepartis succes, forsøger i en artikel idag at udrede misæren. Hidkaldt, af alle, er historiker Cecilie Banke som refererer hadske bøger af David Trads og Rune Lykkeberg, hvis politisk-farvede vurderinger troligt godtages.

    Cecilie Banke er iøvrigt forskeren, der for godt et år siden blev centrum for en debat om forskningsfrihed. I bogen Denmark and the Holocaust, udgivet af direktør Uffe Østergaard fra Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier, citerede hun en 17-årig gymnasielev der sammenlignede Pia Kjærsgaard med Hitler. Svært at tolke det som andet end en videnskabelig afhandling med politisk slagside. 

    Da artiklen forsøger at give et psykologisk indblik i Pia Kjærsgaard, kunne man jo forestille sig at en historiker ville kigge lidt på hendes selvbiografi. Men nej – Information har skrevet historien for hende, og skinger er tonen. Således afrundes Kampen för att stänga Danmark:

    Och mest av allt: gjort invandrarna till en politisk sak som danskarna har gemensam. Kampen mot det främmande inflytandet. Mot islam och mot alla dem som blint har accepterat den muslimska ‘invasionen’. Hon har velat ta strid, och hon ger antagligen inte upp förrän hon själv eller någon av hennes partikamrater har blivit minister. Kosta vad det kosta vill.

    Det är Pia Kjærsgaards rosebud. En starkt tro på att man kan stänga Danmark och vrida tillbaka visarna på historiens klocka till tiden före skilsmässorna, före EU och före muslimernas ankomst till Danmark, när Pia ännu var en liten flicka som lekte i rikemanskvarteren i Hellerup norr om Köpenhamn.

    Oploadet Kl. 20:13 af Brug Ger — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper