24. januar 2018

Messerschmidt: EU har oprettet organ målrettet ‘fake news’ – Svensk medlem gav pris til AFA-gruppe

Der er to danskere blandt de 39 ‘medie-mennesker’ på listen, der nu på vegne af EU skal overvåge sociale medier, med henblik på at bekæmpe det Bruxelles vælger at kalde for ‘fake news’. De er begge relativt ukendte. En Anja Bechmann fra Aarhus Universitet, og en Rasmus Kleis Nielsen fra Reuters Institute for Journalism fra University of Oxford. Sidstnævnte forholder sig relativt kritisk til udvidede ‘fake news’-definitioner, men mon ikke et par saftige ben kan mildne stridighederne.

Morten Messerschmidt i Ekstra Bladet – EU-råd vil stoppe ‘fremmedfjendske’ danskere på Nettet (20. januar 2018).

“Danskernes debat på internettet skal kontrolleres af venstreorienterede aktivister fra Sverige, Tyskland og Bruxelles. Kommissærerne i Bruxelles vil pudse et kobbel af sporhunde og et korps af stikkere løs på ‘hadefulde’ og ‘fremmedfjendske’ meninger på internettet.

nu har EU oprettet en komité bestående af 39 europæiske medie-mennesker, en ‘High Level Group on Fake News and Online Disinformation’.

Lad os bare kalde dem for Vogternes Råd. For det er det, de er. Forhistorien til Vogternes Råd er, at EU-kommissionen med trusler om milliardbøder har tvunget IT-giganterne Facebook, Twitter, YouTube, Google og Microsoft til at sværge troskab til EU’s adfærdskodeks.

De fem mastodonter lovede Bruxelles’ kommissærer, at de i fremtiden vil holde nøje øje og øre med ‘intolerante og hadefulde ytringer’ 24 timer i døgnet, de vil selv uddanne særlige had-sporhunde, lukke hjemmesider og konti uden tøven og regelmæssigt aflevere rapporter om deres indsats til EU-kommissionen.

De lovede også at samarbejde med aktivistforeninger, pressionsgrupper, NGO’er, som lever af at jagte racisme og intolerance, og som har ‘en særlig ekspertise i at afsløre ulovligt indhold’.

I Sverige afdækkede den erklæret anti-fascistiske og stærkt voldelige forening AFA, camoufleret som ‘Researchgruppen’, i 2014 snesevis af anonyme bloggere. De havde ganske rigtigt skrevet forbitrede indlæg på indvandrings- og islamfjendtlige hjemmesider; men ingen af dem var offentlige personer, og de skrev intet, som bragte dem i konflikt med svensk straffelov. Alligevel blev de hængt ud med navn, adresse og billeder i dagbladet Expressen, og sammen med deres børn blev de skræmte bloggere konfronteret af ivrige TV-hold foran deres egne hjem.

Her skal der slåes en interessant krølle:

Den antifascistiske ‘Researchgruppe’ blev kort tid efter hædret med en pris for sine dristige personafsløringer, for en banebrydende og innovativ research, som gav ny viden om det anonyme had på internettet.’ Prisen blev overrakt af Hanna Stjärna, som er øverste chef for Sveriges Television.

Hanna Stjärna er nu et af de 39 medlemmer i EU’s nye ‘Vogternes Råd’.

Det er mennesker som Hanna Stjärna, som på EU’s vegne nu skal holde øje med tonen i debatten i Danmark.”

(EU-kommissær Mariya Gabriel om ‘fake news’-problemet; Fotos: Twitter)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper