26. juni 2021

Mikael Jalving om kønsforskere, der vil dekonstruere familien: “Den er allevegne… Idealet må knuses.”

KU-projektet ‘The Future of Family Relationships’ er støttet af VELUX Fonden med seks millioner kroner, og de får virkelig filosofisk indsigt for pengene. Jeg overså artiklen på Uniavisen, men Mikael Jalving sætter skabet på plads i denne her kommentar på JP.dk – Død over kernefamilien.

“Kønnet og familien er noget af det mest naturlige i verden. Derfor kan det heller ikke undre, at køns- og familieforskere har sat sig for at dekonstruere begge dele. … Lad mig give et dugfrisk eksempel.

… Andrea Bidoli, Ezio Di Nucci, Ji-Young Lee og Rikke Friis Bentzon er bioetikere og vil gerne udfordre kernefamilien, som tiden åbenbart er løbet noget så frygteligt fra. Hvad værre er: Den er direkte skadelig.

Som den ene bioetiker siger til den anden: ‘Jeg er sikker på, at hvis du googler ‘familie’, så får du et billede af et gift, heteroseksuelt, hvidt par med børn.’ De har sikkert ret. Det er forfærdeligt. Nogen må gøre noget.

Heldigvis mener de fire unge, smukke mennesker at vide, at den omsiggribende digitale cyberteknologi snart vil afløse kernefamilien, f.eks. ved at gøre det muligt for kvinder at erstatte den biologiske graviditet med kunstige livmodere uden for kroppen. Det lyder godt. …

De fire bioetikere ønsker at dekonstruere familien. Den er allevegne, og den er et ideal. Idealet må knuses. Som Ezio Di Nucci uddyber: ‘Vi siger, at familien måske nok kan give nogle meningsfulde relationer, men på den anden side kan de være et undertrykkende system med patriarkalske strukturer’.

Åh, ja. Kunne man bare slippe af med alt det, man er født ind i. Kernefamilien er, som Rikke Friis Bentzon siger, ‘et levn fra en anden tid’, og hendes ’største mål i livet’ er at få sine søstre fra sammenbragte familier til at acceptere, hvad de er hinsides biologi: hendes søstre. …”

(Uniavisen, 21. juni 2021: Et internationalt forskerteam vil genopfinde familien)

Selv om vi som samfund prøver at være progressive, er der en tendens til at se de biologiske bånd som de mest naturlige. Det er bygget ind i vores kultur. Det er meget subtilt. … Bare det, at vi stadig siger halv-, pap-, eller stedsøster om søstre, vi ikke er blodsbeslægtede med antyder, at man kun kan have en hel søster, hvis man deler biologisk baggrund. … Man siger lidt, ja hun er min søster, men ikke helt. Den her terminologi får os til at acceptere den traditionelle familie som standarden uden at tænke over det. Det er svært at aflære sig igen..” (Ji-Young Lee, Københavns Universitet)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper