20. februar 2015

Gellerup: “De lader skægget gro, er begyndt at komme i moskeen og kører rundt med ISIS-flag…”

Hvis terror intet har med Islam at gøre, og Islam i virkeligheden betyder fred, så burde det vel ikke bekymre politiet at kriminelle muslimer begynder at komme fast i bydelens moskéer. Fra tidsskriftet Dansk Politi – Rødderne flager for Islamisk Stat i Gellerup, der fortæller sandheden, men pakker det ind i bortforklaringer.

“I Østjylland har man ikke hidtil oplevet, at det er i de kriminelle grupperinger, man finder Syriensfarere. Men måske er den tendens ved at vende. Jens Espensen, leder af den lokale politistation i Gellerup, bekymrer sig over, hvad der foregår lige for øjeblikket. …

– De rødder, vi normalt har problemer med fordi de stjæler knallerter, sælger hash og laver andre dumheder, er begyndt at røre på sig på en anden måde. De lader skægget gro, er begyndt at komme i moskeen og kører rundt med ISIS-flag og falske kalashnikover. Den udvikling gør det ikke nemmere at være politimand her i området, påpeger Jens Espensen.

Siden terrorangrebet i Paris og det planlagte angreb mod belgisk politi, der blev afværget, har dansk politi været i ekstra beredskab. Med angrebet i København gik man endnu en tak op. Det giver en ekstra udfordring i områder som Gellerup, fordi politiet her har en klar strategi om at være åbne, imødekommende og i udpræget grad et borgernes politi, der er til for at skabe tryghed. Hvordan håndterer man det, hvis områdets kriminelle pludselig ser sig selv om muslimer…

(Dansk Politi, 2015/1, s. 1)

Professoral bortforklaring.

“Vi taler om den lille racisme. Følelsen af aldrig helt at høre til. Man klarer sig godt i skolen og på studiet, men man føler sig ikke helt velkommen. Så har man en dobbelt identitet. Måske bliver man overfaldet af nogen fra White Pride, måske bliver man gang på gang afvist på diskoteket. Kombinerer man de oplevelser med teenagerens søgen efter en identitet og et ståsted i tilværelsen, så er der altså nogle unge, som er i risikogruppen for at finde dette i radikaliserede miljøer, hvor de oplever fællesskab, og hvor de føler sig ønsket.” (professor Preben Bertelsen, Aarhus Universitet; Dansk Politi)

Oploadet Kl. 19:45 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


5. september 2014

Statsborgerskab til jihadister: Laissez-faire terrorbekæmpelse, vi skal blive bedre til at ‘inkludere dem’

Sidste år blev Dansk Folkeparti kritiseret af hele det politiske parnas, fordi partiet i en annonce bekendtgjorde, at regeringen havde givet statsborgerskab til en person PET vurderede som værende ‘bekymrende og mistænkelig’. Danmark har i skrivende stund hele 21 fritgående talibankrigere, fortæller Søndagsavisen, og det kan man så sammenholde med justitsminister Karen Hækkerups udmelding om, at det skal være slut med PET-kontrol af nye danskere, da det vil være “enormt fremmende for deres følelse af at være dansk”. Fjender går frit rundt, mulige fjender skal have statsborgerskab.

Karen Hækkerup kæmper mod den sunde fornuft, men har trods alt udvalgte ‘forskere’ på sin side. Fra torsdagens Information, hvor seniorforsker David Malet forklarer at den bedste antiradikaliseringsstrategi er politisk apati – ‘Ingen står op om morgenen og siger: I dag vil jeg være ond!’.

“‘Hvis du fratager folk deres pas, betyder det ikke, at de bare forsvinder. For borgere i Danmark bekræfter det dem bare i fortællingen om, at de er undertrykt og forfulgt – og at de er nødt til at reagere. Nogle eksperter argumenterer også for, at hvis du ikke tillader de her mennesker at rejse til Syrien, så vil de blot afreagere i hjemlandet.’ …

– Hvordan stopper vi så unge danskere fra at drage i krig for Islamisk Stat?

Historisk set er den mest effektive modpropaganda de soldater, der vender hjem fra krig og er desillusionerede. Der er utroligt mange udlandskrigere, der opdager, at ‘frihedskampen’ slet ikke handlede om det, de var blevet lovet. Det kræver selvfølgelig, at efterretningstjenesterne overvåger dem tæt – men hvis krigere fra Islamisk Stat vender hjem og tør fortælle om krigens gru, vil det afskrække mange andre fra at tage af sted.'”

(Ahmad Salem fra Brabrand og 15 andre eksklusionsramte; Fotos: Syrienblog)

Politisk apati er dog ikke helt nok, hvis man spørger psykolog Preben Bertelsen. Vi må tale pænere om Islam, og blive bedre til at inkludere de velintegrerede, kan man forstå af artiklen på DR.dk – Professor: Derfor radikaliseres unge og rejser til Syrien

… det er en fornemmelse af eksklusion og marginalisering, der er en af årsagerne til, at de de unge ender i favnen på ekstreme jihadiser, lyder det fra Preben Bertelsen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet og ekspert i radikalisering.

– Mange oplever, at de har en livshistorie med negativ klang. De er andengenerationsindvandrere, de er ballademagere og potentielt småkriminelle. Der er masser af negativ retorik om dem fra omgivelserne, siger Preben Bertelsen.

De fleste af de unge syrienkrigere er født i Danmark og er velintegrerede i den betydning, at de forstår sig på at navigere sikkert og godt i samfundet. Men alligevel føler de sig udenfor.

– Samfundet må tage det ansvar på sig. Vi har ikke gjort nok for at inkludere dem…, siger Preben Bertelsen og fortsætter…”



9. august 2014

Politiken & Co: Jihadisternes eneste fællestræk er danskhed – tilsat ‘en personlig eksklusionshistorie’

Syrienkrigerne har intet til fælles, fortalte Politikens Morten Skjoldager på TV2 News for lidt siden. Herefter fortæller justitsminister Karen Hækkerup at hun gør alt hvad der står i hendes magt, for at radikale islamister ikke forlader landet. Hvor skal man starte? Fra Politiken – Syrienskrigere er opvokset her.

“Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har mindst 15 personer fra Danmark mistet livet i Syrien. De 11, som Politiken har kunnet identificere, har gået i dansk skole, taget danske uddannelser, talte flydende dansk og navigerede hjemmevant i det danske samfund.

De er rundet af det danske samfund, så det er ikke noget, vi kan tillægge andre ansvaret for‘, siger Ann Sophie Hemmingsen, forsker i radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier, der har fået forelagt Politikens research.

… kortlægningen viser også, at de dræbte syrienskrigere ofte kommer fra tilsyneladende velfungerende familier.

‘De er i langt de fleste tilfælde relativt normalt fungerende. De er ikke socialt belastede og har haft en rimelig opvækst i ofte ressourcestærke familier’, siger Allan Aarslev, politikommissær ved den kriminalpræventive afdeling hos politiet i Østjylland, hvor fem af de dræbte syrienskrigere havde bopæl.

Opfattelsen deles af Preben Bertelsen, der som den eneste psykolog i Danmark har faste samtaleforløb med hjemvendte syrienskrigere:

‘De er oftest rimeligt uddannede og dannede og velintegrerede i betydningen af, at de kan navigere sikkert i det danske samfund. I en anden forstand har de dog også ofte en personlig eksklusionshistorie bag sig‘, forklarer han.

… bortset fra at de er opvokset i Danmark, er der stor forskel på de dræbte jihadister. Spændvidden strækker sig fra en tyrkisk teenager fra den øvre jyske middelklasse til en utilpasset dansk forstadsdreng fra Ishøj. …

Hemmingsen mener derfor, at de gentagne forsøg blandt forskere og myndigheder på at kategorisere syrienskrigerne er nyttesløse.”

(Jihadisterne Hamza Nasser Hallak og Ahmad Hallak; Foto: Syrienblog)

“… altså 15 døde danskere.” (Jesper Zølck, TV2 News, 9. august 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper