20. juni 2014

Officiel indvielse af Imam Ali-moskéen på Nørrebro – “… vi kan lære af hinanden” og andre reaktioner

Den officielle indvielse af stormoskéen på Rovsingsgade har fået en del omtale i medierne. Mest interessant set herfra er det forhold, at Stop Islamiseringen af Danmark ikke fik tilladelse til at lave en moddemonstration, da der ved tidligere situationer har været ‘optøjer i forbindelse med SIAD-demonstrationer’. Sproget er taknemmeligt. Hvis politiet forventer antidemokrater også vil angribe SIAD denne gang, så er det politiets forbandede pligt at garantere deres sikkerhed. Retsstatens legitimitet er fru Justias blindhed.

(To muslimske ‘nydanskere’ kommenterer Dannebrog ved moské-indvielse)

Herunder en række citater.

Medier, journalister.

“Synet af den kontroversielle digter blev for meget for en gruppe mennesker, der var mødt op til indvielsen af moskéen. De begyndte at råbe af Yahya Hassan, hvis bodyguards forsøgte at få ham tilbage i bilen og væk. ‘Vi skal væk herfra nu!’ lød opfordringen fra den ene bodyguard…” (Berlingske, Yahya Hassan skabte uro ved åbning af stormoské, 19. juni 2014)

“I dag indvies den nye stormoske i nordvestkvarteret i København – den første rigtigt flotte moske i landet – og det er en festdag, som ministre, ledende politikere og kongehuset selvfølgelig burde bakke op om. … at INGEN kommer, er en helt unødvendig fornærmelse mod vores mange muslimer.” (Jylland-Postens David Trads på Facebook, 19. juni 2014)

Politikere.

“Jeg er ikke tilhænger af Qatars styreform eller kvindesyn, men jeg har ikke problemer med at besøge den nye moske, selvom det er medfinansieret fra Qatar. Ligesom jeg ikke har problemer med at besøge Operahuset, selv om det er Mærsk, der har finansieret det. Jeg bliver ikke Mærks tilhænger af den grund.” (Socialistisk Folkepartis Özlem Cekic til Jyllands-Posten, 18. juni 2014)

“Jeg kan ikke umiddelbart se negative konsekvenser ved denne moské. … jeg synes det er at åbne op for dialog, så vi kan lære af hinanden.” (Socialistisk Folkepartis Ninna Thomsen til MX København, 19. juni 2014)

Forskere.

“Det her det viser jo i virkeligheden, at de er parate til at lade sig integrere i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til DR København, 16. juni 2014)

“… Det er en måde at blive integreret på. … Moskéen er et sted hvor man kan møde og få hjælp af andre ligesindede til for eksempel at finde ud af, hvad der skal til for at få et statsborgerskab. Det er et sted, hvor den sociale kapital kan blive styrket. Man kan hjælpe hinanden med at håndtere det at bo i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget radikaliserende ved at bygge en moské. Der er ingen selvfølgelig årsagssammenhæg mellem en moské og radikalisering.” (Professor Jørgen Bæk Simonsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Tænkende væsner.

“Vi stod bare to minutter, så kom der en mand gående udenfor. Han slog ud efter Khader, spyttede efter hans bil og råbte skældsord efter mig. Bagefter kom der en anden kørende i en vogn, som også råbte efter os, så jeg tror ikke lige, at jeg kommer derud til åbningen. De siger, at alle er velkomne derude, men jeg tvivler.” (Ahmed Akkari om tidligere episode til Ekstra Bladet, 19. juni 2014)

“Den moske, der åbner imorgen på Rovsingsgade, er finansieret af et diktatur – emiratet Qatar – og er tæt associeret til det Muslimske Broderskab. Det kan man læse på deres egen hjemmeside… Man kan iøvrigt læse de fatwaer, moskeen læner sig op ad. F.eks. her: www.e-cfr.org/data/cat30072008113814.doc Det er sjov læsning, hvor man bl.a. kan lære, at det kun er en islamisk stat, der må henrette frafaldne fra islam. Går de så ind for indførelsen af sådan en hyggelig islamostat? Ja, men først, når muslimerne er i flertal. At læse deres fremstilling af islam er som at læse Lars Hedegaards bøger. (Søren K. Villemoes på Facebook, 18. juni 2014)

“Med de nye muslimske medborgere kom moskéer, imamer og prædikanter og udgaver af islam, som mange ikke vidste, fandtes. Det har i årenes løb vist sig, at en betydelig del af disse prædikanter har sharia på programmet. Det chokerer politikerne hver gang det bliver afsløret, men det burde det ikke. Hvad skulle prædikanterne ellers prædike? Free speech, liberale værdier og retten til at gå i bikini? Islam er religion og politik i ét. … Islam kender ikke til en sådan skelnen. …

Modsat hvad mange i de velmenende klasser stadig går rundt og tror, er den folkelige modstand mod moskébyggeri, burkaer, hovedtørklæder og halalkød sjældent udtryk for racisme, fordomsfuldhed eller xenofobi. Den er et udtryk for, at folket i modsætning til eliten for længst har afkodet, at alt dette er synlige udtryk for og symboler på islams politiske side, og at indvandringen fra islams lande kommer med et stort prisskilt.” (Helle Merete Brix og Mikael Jalving i Jyllands-Posten, 19. juni 2014)



14. juni 2014

Homoseksuel DR2-vært med hovedet mod Mekka i shia-moske, som politiet netop har ransaget for våben

Danmarks Radio er villige til at gå langt for at give danskerne et bedre syn på Islam. Forrige søndag kunne man eksempelvis se den homoseksuelle DR2-vært Adrian Hughes i et venligt portræt af den shia-muslimske Imam Ali-moske på Vibevej. Fredag aften fandt politiet det nødvendigt at foretage en våbenrazzia samme sted, og koblingen mellem Islam, islamisk kultur og våbenklare mænd giver lidt sig selv.

Fra Ekstra Bladet – Politiet ransager islamisk kulturhus: Vidne så våben.

“Politiet rykkede fredag aften talstærkt ud til en moske og tilstødende bygninger, efter at et vidne skal have set våben blive båret ind i komplekset på Ørnevej/ Vibevej i Københavns nordvestkvarter.

Ifølge vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi er politiet i fuld gang med at ransage stedet for at finde de påståede våben.

- Vi har et vidne, der så et våben. … et vidne skulle have set disse våben bliver båret ind på adressen. Det er vi ved at tjekke lige nu, siger vagtchef Henrik Brix, der tilføjer, at anmeldelsen indløb klokken 20.33. …

– Der er nogle unge mennesker, der begyndte at råbe lidt, men ellers foregår det hele stille og roligt, siger Ekstra Bladets mand på stedet og tilføjer, at et par mænd på et tidspunkt blev ført væk i håndjern.”

(Out & About, 2006/3, s. 6 – DR2, Fredagsbønnen, 1. juni 2014; Uriasposten)

“Jeg har tidligere været aktiv i Radio Rosa, som jeg var med til at starte op.” (Adrian Hughes)



1. juni 2014

Professor Jørgen Bæk Simonsen: Ønsket om at bygge en moské er udtryk for fuldbyrdet integration

Hvis ikke Islam var en veritabel kampplads for polariseret kulturkamp, så ville venstreorienterede politikere og forskere være noget mere afdæmpede i forhold til en kommende stormoské. Fra Aarhusportalen – Håb om en positiv effekt.

“Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) håber, at en stormoské i hjertet af Gellerup kan have en positiv effekt for området og helhedsplanen.

‘Grundlæggende vil jeg ikke blande mig i, hvordan folk praktiserer deres religion og heller ikke i, hvilke bygninger, de gør det i, men det er værd at glæde sig over, at de tanker, som ligger bag moskéen, bygger på danske værdier, demokratiske rettigheder og dansk arkitektur. Det er positivt også set i lyset af den diskussion, der har været i forhold til en af de andre moskéer i området,’ siger borgmesteren. …

SF’s Jan Ravn Christensen kalder en stormoské centralt i Gellerup for ‘en fremragende idé’.

‘… Det er en fordel for alle – både de troende og dem, som er nysgerrige, så jeg vil ønske dem held og lykke,’ siger Jan Ravn Christensen, som også tror, at en stormoské vil påvirke området i positiv retning. …

Islamforskeren, professor Jørgen Bæk Simonsen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, mener, at ønsket om at bygge en moské er udtryk for fuldbyrdet integration.”



22. november 2013

Islam-apologi: “Strategien er at nedprioritere langvarige fænomener og kontinuitet i islams historie…”

Lektor Lone Nørgaard i Kristeligt Dagblad – Når islamforskere slører debatten. Se nu skoven bag alle træerne (kræver login).

“Det er en kendsgerning, at de kristne bliver forfulgt og bliver stadig færre i Mellemøsten. Men i hvilket omfang, hvorfor, og om ‘vi’ gør nok – derom står diskussionen. Blandt andet på et møde den 4. november med journalist Klaus Wivel og professor Jakob Skovgaard-Petersen.

På dette møde gik det op for mig, at Skovgaard-Petersen er en farlig mand. Han er ubestridt en af Danmarks mest vidende arabister og bliver gang på gang brugt som ekspert i DR og andre medier. … Skovgaard-Petersen demonstrerede imidlertid på mødet, at han ikke bare er ekspert, men også ekspert i at tale uden om den varme grød. Undvigemanøvren blev ganske langsomt klar, da han blev stillet spørgsmålet: Kan islam reformeres? Et altafgørende spørgsmål, hvilket spritaktuelt kan aflæses af Mehdi Mozaffaris ‘Islamisme. En orientalsk totalitarisme’ og Naser Khaders ‘Bekendelser fra en kulturkristen muslim’.

Hvordan taler Skovgaard-Petersen udenom? På samme måde som islamprofessor Jørgen Bæk Simonsen gør det. De skaber flimmer ved at dynge deres modtagere til med detaljer og enkelthistorier for at undgå minefeltet: truslen fra islamismen, som ville være ikkeeksisterende, hvis ikke der var en ideologi eller religion ved navn islam.

Strategien er at nedprioritere langvarige fænomener og kontinuitet i islams historie til fordel for anekdoter i form af enkelthistorier. Efter opskriften: Der er lige så mange udgaver og tolkninger af islam, som der er muslimer.Derfor er der ikke noget mønster, og islam har ingen essens eller kerne – kun billeder af gode og onde enkeltpersoner.

Islam er hver enkelt muslim på et bestemt sted og tidspunkt. Millioner af træer, men ingen skov.”

Oploadet Kl. 08:04 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


8. september 2013

Bæk Simonsen: Muslimer er demokrater, og demokratiet er på vej, men Assad-regimet er nødvendigt…

I en ny bog gennem Weekendavisens Klaus Wivel leveforholdene for kristne i Mellemøsten, og drager til sidst den konklusion at vi med det arabiske forår er vidne til en moderne ‘Endlösung’. Onsdag i sidste uge angreb islamistiske militser den kristne by Maaloula i det vestlige Syrien, og man behøver ikke være demograf for at se hvorledes frie valg vil udslette minoritetsreligioner.

(Maaloula, Syrien)

Lone Nørgaard skriver i dagens Jyllands-Posten, om hvorledes statsansatte forskere såsom Jørgen Bæk Simonsen, Thomas Hoffmann og Jakob Skovgaard-Petersen ikke har rustet danskerne imod den igangværende islamiseringsproces. Jørgen Bæk Simonsen er helt i særklasse, og det har været interessant at følge hans årelange Islam-apologi, der med et fler-årigt ophold i Damaskus, også blev til apologi for Assad-regimet.

(Balkaniseringen af Syrien)

Bæk Simonsens analyse i punktform: 1) Muslimer er demokrater som alle andre, 2) – men det er nødvendigt med et autoritært regime i Syrien, 3) – så Dansk Folkepartis mellemøstlige modsvar ikke vinder indflydelse. Kun tiden vil vise om mellemøstlige lærde “er lige så kulturfundamentalistiske som Dansk Folkeparti”, som han formulerede det tilbage i 2001, ugen efter 9-11.

Herunder lidt blandet fra diverse interviews, der i det mindste indikere, at Bæk Simonsen ikke altid tager fejl: Kun et autoritært regime kan skabe tålelige vilkår for religiøse minoriteter. Demokratisering qua folkelige krav om sociale rettigheder, lader dog vente på sig.

“… personer af begge køn kan bevæge sig rundt alene i alle døgnets 24 timer med en til næsten absurditet grænsende garanti for, at man hverken bliver antastet, forulempet eller tiltalt. Damaskus ligger i den del af Mellemøsten, som man fejlagtigt i et europæisk perspektiv altid tror er totalt domineret af konflikter, vold og elendighed, men der er ingen fare forbundet med at opholde sig i Syrien i almindelighed og Damaskus i særdeleshed. … Syrien er et nemt land at leve i, også for kvinder. Der er ingen krav om, at man skal bære slør i offentligt rum eller klæde sig på bestemte måder, uanset om man er mand eller kvinde. …

Hvad angår forestillingen om islamiske normer og muslimske traditioner er Syrien, ifølge Jørgen Bæk Simonsen, et liberalt samfund, der bærer tydeligt præg af, at befolkningen repræsenterer mange forskellige varianter af både islam og kristendommen. Det anslås, at fem til otte pct. af den syriske befolkning er kristne. Damaskus har med sine fire til fire en halv million indbyggere en årtusind gammel tradition for at være fler-religiøs, fler-sproget og fler-etnisk, men de fleste jøder er udvandret til Israel. Under tusind er blevet i Damaskus.” (Berlingske Tidende, 22. juli 2001: Dansk udkigspost i Damaskus)

“Det Danske Institut er lidt tilfældigt blevet oprettet i Damaskus. … Jørgen Bæk Simonsen mener personligt, at er Damaskus et godt valg. … Han er heller ikke bekymret for, at den politiske situation i Syrien kan eksplodere. … selvom en del mennesker i Syrien kunne ønske et opgør med Assad-familien, så er tendensen i hele Mellemøsten, at regimerne åbner for indflydelse til en del af oppositionen for at holde ekstremisterne uden for indflydelse. … Befolkningen i Syrien er meget ung, og de unge vil presse på for, at de åbninger, der var nødvendige i forhold til økonomien, bliver bredere, siger Jørgen Bæk Simonsen.” (Kristeligt Dagblad, 17. september 2001: En dansk bro til den arabiske verden)

“Selv om Syrien på mange måder har været en succes som nationalstat, så skriger landet på investeringer og i særdeleshed ny teknologi. Den arabiske republik har længe sat sin lid til Europa…

– Så Syrien handler i modsat til irakerne pragmatisk. Styret kender sine begrænsninger. … Så hvis vi på nogen måde mener, at vores demokratiske værdier er værd at sprede, så bør vi gribe den chance med Syrien, men hele tiden huske på, at det altså er et samarbejde, siger Jørgen Bæk Simonsen. …

Og netop demokratiske elementer som disse er der gode eksportmuligheder for i disse år. Der blæser nemlig ifølge Jørgen Bæk Simonsen en del nye vinde i øjeblikket. Ikke blot over Syrien, men gennem hele den arabiske verden. … Når Mellemøsten nu viser tegn på stor modenhed i civilsamfundet, så skyldes det en proces, der har stået på længe. Den sociale modenhed har vi senest set i Libanon. Her er der to nogenlunde lige store dele af befolkningen, der jo er meget uenige om landets udenrigspolitik. Men alligevel demonstrerer de fredeligt side om side. Med respekt for at de hver især har forskellige holdninger.

– Derfor er der god grund til at støtte de kræfter, som forsøger at arbejde for flere borger-rettigheder her i regionen. Der er nemlig nu en social modenhed hos mange borgere. Og her kan en del af samarbejdet med regeringer som den syriske være, at de skal give borgerne flere rettigheder, hvis de vil have adgang til for eksempel ny teknologi. Som vi ser med Syrien, så kan en arabisk regering sagtens tænke logisk for at fremme sine egne interesser. Det skal vi altid huske på, når vi beskæftiger os med den her del af verden, siger Jørgen Bæk Simonsen.” (Fyens Stiftstidende, 20. marts 2005: Et lille fattigt land)

“I dag har han sin gang på Københavns Universitet som lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet, og hjemme fra tv-stuen i Danmark ser han det syriske folk fremstillet på en helt anden vis, end han selv har oplevet på nært hold. Jørgen Bæk Simonsen kan ganske enkelt ikke genkende billedet af et vredt folkefærd, der tænder ild til ambassader.

“Jeg har i løbet af mine fire år i Syrien mødt bred forståelse og rummelighed hos syrerne. Men det er vigtigt at understrege, at kontakten, forbindelsen og den generelle relation til syrerne i øjeblikket er præget af, at Danmark befinder sig i skurkens rolle,” fortæller Jørgen Bæk Simonsen.” (Dagbladet Information, 8. februar 2006: Onsdagsprofilen: ‘Danskerne er ikke uskyldige’)

“»Der er sket flere forandringer til det bedre, men det er klart at det politiske styre i Syrien fortsat er autoritært. Men verdenshistorien rummer ingen eksempler på sådanne regimer, der har evnet at forblive uforandret. Der er i dagens Syrien en større bevægelighed i forhold til at diskutere en bred række af emner end der nogensinde tidligere har været«.

Hvad er status for det meget omtalte ‘Forår i Damaskus’, altså opblomstringen af demokratibevægelsen?

»Min vurdering er at de mindre grupperinger, som var aktive, da ‘Damaskus-foråret’ spirede frem i 2000-2001, nu har erkendt at man ikke bare kan presse bevidstløst på for forandringer. De har indset at man må formulere nogle passende bud på gradvise reformer, sådan at man ikke fremprovokerer en overreaktion fra regimets side. Der er nu blandt reformkræfterne en erkendelse af at forandringshastigheden skal sættes lidt ned«.

Men har oppositionen fået tænderne trukket ud?

»I et land som Syrien har der naturligvis været nogle tilbageslag, men jeg vil snarere sige ud fra mine møder med oppositionsfolk at de er blevet mere realistiske. Dengang da det politiske forår var på sit højeste kunne man opleve at de forskellige bevægelser nærmest overbød hinanden. Det gør de ikke længere. Nu er de indstillet på at tage det lange seje træk«. …

Demokratibevægelserne er måske mere fatamorgana end virkelighed?

»Nej, det ville være forkert at sige. Jeg synes tværtimod at det vi oplever rundt om i den arabiske verden er en voksende folkelig bevægelse for mere medbestemmelse og mod til at deltage i debatten. Det er spændende og løfterigt at se, hvordan demokratiønsket er funderet i en uddannet og økonomisk relativt stærk middelklasse. For første gang i Mellemøstens politiske forløb ser vi en bevægelse, der er i stand til at finde egne ben at stå på og som ikke er styret fra oven«. …

Syrien var i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne præget af militante islamister. Har de fået en genkomst i takt med situationens udvikling i Irak?

»Medierne hernede gør meget ud af at berette at sikkerhedsstyrkerne har arresteret udenlandske ekstremister, som man så har udleveret til deres hjemlande. Der har også været tilbageholdelser af hjemlige kræfter, som man mistænker for militante islamiske holdninger, men billedet er ikke som for 25 år siden«.

Amerikanske analytikere taler ellers om, at Syrien er en rede for al-Qaeda?

»Jamen, amerikanerne savner fuldkommen føling med virkeligheden! De ser hvad de vil se, fordi de lader sig forblinde af en blanding af hård ideologi og fordomme. Det er direkte pinligt, hvor ligegyldige de er med fakta. De vil forandre verden i deres billede. Det er skræmmende for alt, hvad der hedder almindelig menneskelig medindflydelse«.

Hvis du skal vove det ene øje, hvordan tror du så at Syrien tager sig ud om fem-ti år; samme styreform, semidemokratisk som i Egypten eller begyndende borgerkrig som i Irak?

»Jeg tror ikke at spændingerne i landet vil eskalere til en borgerkrig. Syrerne har taget ved lære af borgerkrigen i Libanon (1975-1990, red.) og tragedien i Irak. De skal ikke have klinket noget. Mit indtryk fra samtaler med folk både i systemet og oppositionen er, at Syrien med små, men sikre skridt bevæger sig i retning af et politisk system, der ikke længere domineres af kun ét parti. Men som med al anden udvikling – tænk på danskernes tilvænning til demokrati op igennem det 19. og 20. århundrede – tager en sådan proces tid. Det vigtige er dog, at processen nu er i gang. Det var den knap nok for fem år siden«.” (Politiken, 17. september 2005: Interview: Vi har ikke lært af historien)

Jørgen Bæk Simonsen mødte i sine fire år som leder i Damaskus en kolossal iver efter udveksling med Vesten, og han så igen og igen kulturelle møder blive til store, positive oplevelser… Den slags personlige oplevelser nedbryder fordommene, mener Bæk Simonsen.

De fleste danskere, der enten kom forbi instituttet i Damaskus eller var på ophold der, blev overraskede over kulturlivets mangfoldighed i området. Det siger meget om de medbragte fordomme, at både teater, musikliv og ikke mindst det litterære miljø var i stand til at overraske besøgende i så høj grad.” …

Jørgen Bæk Simonsen er ikke imponeret af nylige vestlige forsøg på at bidrage til forandring i Mellemøsten:

“Forandringer gennemføres bedst af mennesker, der synes der er noget at forandre. Og det moderne Mellemøsten er befolket af millioner, som er rimeligt uddannede og meget gerne vil have større muligheder for at deltage i planlægningen af og diskussionerne om deres samfund. Man støtter dem ved at lytte til, hvad de gerne vil, for det er dem, der ved, hvordan man gør.” (Dagbladet Information, 14. januar 2006: Kulturmøder: Møder i det kulturelle mylder)

- Damaskus er vel nok verdens tryggeste storby at færdes i, mener Jørgen Bæk Simonsen, religionsforsker og direktør for Det Danske Institut midt i den gamle bydel. Og én af grundene til det er nok netop Syriens ‘slyngelstatus’ -dvs. befolkningens frygt for myndighederne i det Baath-partikontrollerede militærdiktatur under nu afdøde præsident Hafiz Assads 30-årige styre, fra 2000 afløst af sønnen Bashar….

Den 62-årige mand, der kalder sig Rudi og er ‘den næstsidste jøde’ i Damaskus, tilbringer mange timer om dagen på den udendørs te-café skråt over for butikken, hvor der fra morgenstunden er fuld damp på vandpiberne.

– Turister har intet at frygte her. Er du måske blevet snydt eller bestjålet? Nej, vel?

- Herregud, jeg er jøde, men min butik ligger i skyggen af minareten, siger Rudi og påpeger, at også kristne syrere har et kvarter et par stenkast væk inde i den gamle bydel.

– Sådan er Damaskus. (Ekstra Bladet, 8. maj 2004: Syrien: Hvis bare de vidste)



6. august 2013

Bæk Simonsen glæder sig over moské-byggeri: “… nedtonende for potentielle konfliktmuligheder”

Tilbage i 2006 afviste islamforsker Lene Kühle, at moskeer skulle være ‘hvervested for kommende terrorister’, og Jørgen Bæk Simonsen er selvfølgelig helt på niveau. Retorisk får den dog en tand ekstra, og man skal næsten have en doktorgrad fra RUC for ikke at trække på smilebåndet. Fra DR Online – Stormoské vil ikke give konflikter.

“På det ydre Nørrebro åbner Danmarks første stormoské om kort tid. Det er den første moské i Danmark med både kuppel og minaret, som snart står færdig på Rovsingsgade. … Ikke langt fra den nye moské, på Vibevej, ligger en Shiamuslimsk moské, men selvom de to moskéer ligger tæt ved hinanden, så vil den nye moské ikke skabe konflikter.

– Nej det betyder omvendt, at man får mulighed for, fra de forskellige respektive grupperingers side, at understrege og lancere i forhold til omverdenen, hvad man er, og hvad man står for. Og ligesom vi har forskellige politiske partier og forskellige grupperinger i det kristne landskab, så må man jo i udgangspunktet tage til efterretning og glæde sig over, at denne mangfoldighed der eksister, den nu også bliver visualiseret. Og på den måde kan være nedtonende for potentielle konfliktmuligheder, siger Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet til P1 Morgen.

– … ligesom vi ved, at kristne i sin tid blev glade for kirkerne, så er det indlysende klart, at muslimerne vil have det på præcis samme måde, siger Jørgen Bæk Simonsen.”

Hør eventuelt indslaget på P1 Morgen: Professor: Nye moskéer i Danmark er en glædelig udvikling.

Oploadet Kl. 17:32 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


27. juni 2013

Karen West om Bæk Simonsen: “Islam må være, som islam er” – Ikke-muslimer bør ikke tolke Koranen

Jørgen Bæk Simonsen har skrevet flere bøger målrettet et dansk publikum, hvor den røde tråd er postulatet om, at Islam ikke har en essens. Islam kan ikke defineres, og hermed heller ikke kritiseres. Når målgruppen er rettroende muslimer, vender han det om – Islam har en essens, men det er kun troende muslimer som bør tolke Koranen.

Karen West var til møde i en moske – “Jeg fik kvalme over Jørgen Bæk Simonsens holdninger”.

“I går aftes nød jeg et velsmagende måltid fra Imam Ali Moskeen. Anledningen var, at min gode veninde Saliha Marie Fetteh og jeg havde fået en personlig invitation til at deltage i det første seminar af sin slags om kvinderettigheder i islam. …

Panelet bestod af moskeens egen imam, M.Mahdi Khademi, en imam ved navn Ahmed Reza Aghadadi, professor Jørgen Bæk Simonsen, Asmaa Abdol Hamid, Zeinab Alizade, Katja Madsen og en kvinde mere, som jeg ikke har navnet på. …

Begge imamers taler var der som sådan intet overraskende over, dog kritiserede de Saudi-Arabien for deres kvindeundertrykkelse. … De tre kvinder talte om, hvor glade de var for at være muslimer, og at de oplevede at have flere rettigheder end den ‘vestlige’ kvinde. … Vi har trosfrihed i dette land, og der var som sådan intet underligt i, at de forsvarede deres tro, deres religion, og var glade for at have valgt den. Fair nok.

[...]

Hvad jeg så imidlertid ikke synes var fair eller i orden, ihvertfald ikke overfor en hoben mere sekulære muslimer og retten til det frie valg, var professor Jørgen Bæk Simonsens tale. Jeg kan ærgre mig over, at jeg ikke optog hans tale på bånd, fordi jeg faktisk sad og fik kvalme over hans holdninger eller måske mangel på samme. Han præsenterede sig som underviser og ikke som privatpersonen Jørgen. …

Han sagde, at vi skal affinde os med, at der er anderledes rettigheder i islam. Han sagde, at friheden italesættes med de forhold, som Koranen foreskriver. Han sagde, vi har en fælles interesse i at blive beriget. Han sagde, at islam må være, som islam er, og at vi skal overlade til muslimerne at tolke Koranen. Han sagde, at vi skal overlade til muslimerne at uddanne imamer. Han sagde, at det er godt, at kvinder nu kan vælge tørklædet til. … Jeg kan selvfølgelig være enig i, at kvinder bør kunne vælge tørklædet til, men finder det kritisabelt, at han ikke i samme åndedrag sagde, at det frie valg bør være der, så de også kan vælge tørklædet fra.

Som jeg kan tolke det, går Jørgen Bæk Simonsen mere ind for et parallelsamfund, hvilket jeg er dybt uenig i, fordi vi både er et lille land, og fordi jeg faktisk går ind for demokrati og frihed for såvel muslimer som ikke-muslimer.

Jørgen Bæk Simonsen talte i mine øjne imamerne efter munden. Selv da Bashy Quraishy under debatten spurgte, hvorfor de ikke havde snakket om retten til at tage tørklædet af, var det kun Asmaa, der sagde noget, nemlig at det må kvinderne selv sige noget om. Jørgen Bæk Simonsen sad tavs ved siden af.

Lidt nyt, at Asmaa virker mere ‘sekulær’ i sin mening end en ikke-muslimsk professor ved universitetet, der underviser unge fremtrædende borgere! … Som sidekvinden sagde til mig – han er mere end halalhippie!

Oploadet Kl. 13:20 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


9. juni 2013

Islamisterne vandt tørklædestrid, og venstrefløjen jublede – Hvorfor støtter de så ikke Erdogan?

Efter en kortvarig men intensiv mediedækket kampagne lykkedes det en lille gruppe islamister, at få Dansk Supermarked til at give efter, og omgøre sit beklædningsreglement, så muslimske kvinder fremover kan bære tørklæde i kundevendte funktioner. Blandt mediemæssige højdepunkter i den henseende, må være Jørgen Bæk Simonsens deltagelse i DR2 Dagen under overskriften Er Danmark et foregangsland? (30. maj 2013).

Jørgen Bæk Simonsen forklarede med vanlige floskler, at debatten havde ‘uendelige mængder perspektiver og lag’, og det på alle måde var uhensigtsmæssigt at gøre individers brug af tørklædet til en landsdækkende debat om Islam. Tørklædet symboliserer for muslimer god ‘etisk-moralsk adfærd’, og vi skulle i stedet ‘glæde os over at Dansk Supermarked.. er kommet til en bedre.. løsning på sagen’. Indledningsvis lød det, at beslutningen var led i en ‘smuk dansk meddemokratiseringsånd’ baseret på dialog og forhandling, senere at beslutningen var truffet under trusler om boycut af kæden fra danske muslimer. Demokrati på islam’sk, forstås.

Ikke-truende religiøse minoriteter har i sagens natur ikke fået samme særbehandling.

Samme dag kunne man læse følgende propaganda-artikel på DR Online – Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her.

“- Det gør mig glad. Meget glad. Men jeg forstår ikke, hvorfor Dansk Supermarked først ændrer på reglerne nu.

Det siger 20-årige Suad Adnan Hajjaj, efter Dansk Supermarked i dag har tilladt, at ansatte ved kassen gene må bære tørklæde. …

Heldigvis for Suad havde Kvickly ingen problemer med at ansætte hende ved kassen. Det hændte, at en kunde slap en kommentar, som hun ikke brød sig om – men hun fik også meget ros, fortæller hun. En dag var der en kunde, der greb hendes hånd: “Jeg synes, det er så dejligt, at sådan en som dig sidder her”, sagde hun til Suad.

– Mit tørklæde betyder meget for mig. Det viser hvilken person, jeg er. Og det bør ikke kunne komme i vejen for, hvordan jeg skal behandle kunder.

[...]

Rikke Andreasen er lektor i kommunikation. Hun har forsket i brug af tørklæder i 10 år, og hun siger:

- Tiden har indhentet Dansk Supermarked.

(DR Online, 30. maj 2013: Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her)

Nominelt borgerlige aviser kunne også være med. Den omtalte JP-artikel omtalt herunder, ledsages af et foto af kampagnens tredje forkvinde Inaam Abou-Khadra. Hun ses iført et halssmykke med ‘Palæstina’ illustreret af et kort der inkluderer det nuværende Israel. Mere behøver jeg ikke at vide: Hun er på den forkerte side af stregen.

“JP giver den hele romerlyset af begejstring 31/5. Journalist Sanna Wass jubler over, at »tre kvinder tog kampen op mod tørklædeforbuddet« i Dansk Supermarked, og de vandt. Det handler slet ikke om noget religiøst, bedyrer den ene muslimske kvinde, men om at vi er et mangfoldigt Danmark. Det skal jeg love for, og kan jeg tilføje enfoldigt Danmark. To af kvinderne er i hvert fald kendte islamister. Safia Aoude blev smidt ud af Det Konservative Folkeparti, efter at hun havde moret sig med at manipulere og sætte nazisymboler på fotos af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Derefter blev hun smidt ud af Hjemmeværnet.

Hun har opholdt sig i Libyen, hvor hun sluttede sig til Hizbollah. Hun elsker våben, siger hun, og er Holocaust-fornægter.

Alaa Abdol-Hamid er søster til Asmaa Abdol-Hamid, kvinden, der nægter at give hånd til mænd og trods fanatiske og meget udanske synspunkter er tilknyttet Odense Politi.” (Tabita Wulff i Jyllands-Posten, 7. juni 2013: Fra tørklæde til tyranni)

“Tiden har indhentet Dansk Supermarked”, fortæller lektor Rikke Andreassen, men ikke al udvikling er af det bedre. Samme kunne Erdogan bruge som argument imod Atatürks sekularisme, og selvom forskere mener det er en kompleks sag, og islamister taler om multikultur, så synes jeg egentligt fronterne er klart tegnet op.

Islamisterne kræver tørklæder overalt hele tiden, hvad sekulære med rette ser som udtryk for islamismens fremmarch. I går demonstrerede 200 herboende tyrkere mod Erdogan. Det gav ikke tilnærmelsesvis så meget medieomtale som 10-15 islamister med gul Netto-hijab. Bemærk tørklædets fravær på billedet herunder. Herboende alevit-tyrkere ved ganske udmærket, at tørklædet er en integreret del af islamiseringen.

Støtter man oprøret mod Erdogan, bør man selvfølgelig også bekæmpe islamiseringen når den manifesterer sig herhjemme. Her sås bannere med ‘Støt tyrkiet for solidaritet og demokrati’, ‘Resign Tayyip’ og min favorit: ‘Erdogan = Islamic dictator’.

(Herboende Alevit-tyrkere demonstrerer mod Erdogans islamisering; TV2 Fyn, Facebook)

“Det er afgørende for vores udvikling – også i Europa – at Tyrkiet får en retning som er demokratisk og ikke mod en islamisering.” (Ali Cevik, formand for OPSAK)



3. juni 2013

‘Islamisering’ forsvandt som begreb med muslimsk indvandring – Just in: ‘socialt betinget’ jihadisme…

Det går stærkt i de her år. I forbindelse med mit historiespeciale fandt jeg ved gennemlæsning af Jørgen Bæk Simonsens tidlige forfatterskab 13-14 eksempler på brug af begrebet ‘islamisering’, der ganske uproblematisk blev brugt til at beskrive Islams fremfærd som politisk-ideologisk kraft. I dag hvor Islam helst ikke må defineres, og da slet ikke som et demokratisk problem, bruges udtrykket ikke mere på universiteterne.

I en nylig rapport udgivet af ‘The International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence’, et flersidet samarbejde fysisk placeret på Kings College i London, er danske Nicolai Sennels omtalt, og afsnittet illustrerer udviklingen. Fra A Neo-Nationalist Network: The English Defence League and Europe’s Counter-Jihad Movement i kapitlet med titlen The Islamisation Conspiracy (s. 41).

“In an article on the Gates of Vienna blog entitled ‘What is Islamization?’ the author, Nicolai Sennels, offers:

The word ‘Islamization’ was originally coined by Muslims to describe the conversion of a kufr (infidel) society to an ‘enlightened’ (Islamic) society. Islamization is a phenomenon that has existed since the Muslim prophet Mohammed lived 1,400 years ago. The article posits that there are three forms of Islamisation currently in progress in the West:

• The removal of Christian or Jewish symbols from the public sphere so as to avoid offending the Muslim population;
• the imposition of Islamic traditions on non-Islamic societies;
• the creation of ‘no-go’ areas in Western cities, which are predominantly made up of Muslims and enforce forms of sharia
law.

The article concludes that Islamisation is carried out through the ‘elimination of the indigenous culture, introduction of Islamic traditions [and] immigration.The Islamisation narrative is thus formulated through the ECJM’s own use of terminology and references from the history of Islam. According to this narrative, the current jihadist terrorist threat is part of a centuries-long effort by Islam and Muslims to dominate Western civilisation.

The other main agents of the conspiracy, along with Muslims…”

ICSR, 2013: A Neo-Nationalist Network: The English Defence League and Europe’s Counter-Jihad Movement, 68 sider)

Vestlige universiteter droppede begrebet ‘islamisering’, og alle der fastholder begrebets relevans i en tid hvor kædeindvandring fra islamiske lande presser islamiske normer ned over sekulære samfund, er radikaliserede neo-nationalistiske konspirationsteoretikere, som forskere frit kan associere med Breivik. For selvom det noteres, at counterjihad-bevægelsen som sådan ikke er voldelig, så kan ‘The islamisation narrative’ fremme politisk vold.

Hvor argumenteret modstand mod Islam er ekstremt per definition og tenderer politisk vold, så er det omvendt umuligt for forskere at se opfordringer til vold i Koranen. Noget der ret beset ikke kræver et professorat i koranstudier på ‘Afdeling for Bibelsk Eksegese’. Selvfølgelig er der risiko for ‘case-building’ når debatten ruller, men jeg er efter efterhånden kommet til den konklusion, at man kan kloge sig væk fra virkeligheden. Drabet i Woolwich på Lee Rigby gav flere groteske eksempler, blandt andet dette, opridset af Rachel Adelberg Johansen i Fyens Stiftstidende, onsdag i sidste uge.

“I sidste uge ramte den blodige islamiske terror igen på vestlig grund. … Her er blandt andet, hvad den ene terrorist sagde: “Vi sværger ved den almægtige Allah, vi vil aldrig holde op med at bekæmpe jer. I vil aldrig føle jer trygge.(..) Vi er tvunget til det af Koranens sura 9, 5; vi må bekæmpe dem, som de bekæmper os”. …

Selv efter de to terroristers Allah-u-akbar råb direkte ind i kameraerne, kunne man til stor forundring opleve de to danske journalister Ulla Terkelsen og Jens Gaardbo forsøge at kaste røgslør over terrorhandlingen. På TV2 NEWS kunne journalisterne konkludere, at man ikke kunne sige om terrorangrebet var religiøst betinget, men at angrebet i hvert fald havde et socialt budskab! Om disse journalister i bedste fald er drevet af politisk korrekthed, eller i værste fald manipulation skal være usagt. Ikke engang når virkeligheden kastes ind i hovedet på dem, har de format til at sige det, som det er. Seerne skal åbenbart forstå, at vi ikke ser det, vi faktisk ser. Heller ikke selv om de islamiske terrorister selv udtrykker deres motiver direkte.

Gad vide om terrorangrebene i New York, Madrid, Beslan, Boston, Mombay, Bali, mv. også blot havde et ‘socialt budskab’ ifølge disse journalister, eller om der er tale om globale islamiske terrorangreb? Bedøm det selv.”



7. april 2013

P1: “Set gennem brillerne på Lars Hedegaard og… Dansk Folkeparti er islam ikke bare en religion.”

Henrik Gade Jensen fortæller med citater af Edvard Brandes om Islam, hvorledes Politiken har svigtet sit religionskritiske udgangspunkt til fordel for naiv tandløshed. Brandes var doktor i semitisk filologi, og vidste i lighed med historiker Lars Hedegaard hvad han taler om. Her lidt fra foromtalen til P1-magasinet Ordet er dit, der fint illustrerer de absurde tider vi lever i.

“Er islam en trussel mod den vestlige civilisation? Eller er det helt ude i skoven at påstå det? … Set gennem brillerne på Lars Hedegaard og ledende medlemmer af fx Dansk Folkeparti er islam ikke bare en religion. Islam er et altomfattende system, en totalideologi, tidens fascisme, som har som mål at erobre verden og påtvinge os alle at leve under Allahs vilje og lov. Og uanset hvad muslimerne selv siger om deres hensigter, skal vi ikke tro dem… er det den rene og skære paranoia?”

(P1, Ordet er dit, 5. april 2013: Er islam en trussel mod Vesten?)

Islam er nøgternt betragtet, ikke en religion som alle andre, og det handler ret beset ikke om hverken Lars Hedegaard eller Dansk Folkeparti. Islam har været Islam i 1300 år, og indtil for tyve år siden var der konsensus om det simple forhold, at Islam qua sine kildetekster er både religion og politik – ‘din wa dawla’, som den senere professor Jørgen Bæk Simonsen skrev i flere bøger udgivet i 1980’erne. I doktordisputsen fra 1988 beskrives Islam meget naturligt som en ‘ideologisk erklæring’.

Hvad er der konkret sket, siden det nu betragtes som ‘paranoia’ at sige det man indtil fornyligt betragtede som en ukontroversiel sandhed. Tja, Islam er stadig Islam, men i kraft af indvandring fra muslimske lande, gik toneangivende islamforskere væk fra de religiøse kilder, og blev en slags integrationsforskere. Det giver selvfølgelig god mening, ikke at holde den enkelte tilvandrede muslim ansvarlig for ethvert islamisk doktrin, men omvendt er det selvfølgelig idioti ikke også at se mere overordnet på Islam, med udgangspunkt i de religiøse tekster, og ikke mindst, de globale erfaringer med samme.

Vi taler således forbi hinanden. Bæk Simonsens nyvundne sociologiske tilgang kan give mening i visse situationer, men ansvarlige politikere kan selvfølgelig ikke tillade sig at ignorere de sandsynlige konsekvenser af islamisering, blot fordi det i en RUC-ramt debat kan virke generaliserende i forhold til den enkelte muslim.

For nu at bruge Politikens Jihad Taha-eksempel. Det kan godt være Jihad er en fuldfed demokrat, men er man det mindste i tvivl om hans demokratiske sindelag – så er svaret nej. Vores sikkerhed er vigtigere end deres. Vi skal være her – de kan være her. Enhver anden udlægning er fantasteri fra et ideologisk overdrev, der tydeligvis sidder på definitionsretten, men ikke desto mindre er langt fra den gennemsnitlige dansker.

Såvidt spørgsmålet om hvorvidt Islam er en religion eller en ideologi. Programomtalen fortsætter med en klassisk stråmand: “… uanset hvad muslimerne selv siger om deres hensigter, skal vi ikke tro dem”.

Når man på forhånd afviser at islamiske kilder definerer Islam, så må det være islamiske lærde eller noget helt tredie. Selv den mest naive forsker, tør ikke lade religiøse overhoveder definere Islam, og de ender derfor ofte med at lade håndplukkede unge muslimer repræsentere Islam. Som man spørger får man svar, men globalt set er der ikke meget empiri der understøtter troen på en i vestlige henseende spiselig udgave af Islam.

De senere dage har der været talt meget om den 19-årige tunesiske blogger Amina, der modigt strippede i protest mod Islams kvindesyn. Herunder lidt fra gårsdagens demonstration i Bangladesh, der ikke var en støtte-manifestation for Amina, men en demonstration for indførelse af en blafesmi-lov, der vil gøre det muligt at retsforfølge og hænge ateistiske bloggere.

(Dhaka, Bangladesh, 6. april 2013; Ekstra Bladet)

“Gud er stor, hæng den ateistiske blogger, lød det fra demonstranterne, der var mødt op i hvide kjortler.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper