24. marts 2012

Nye højreekstremister myrder løs. Solo-terrorister handler på egen hånd. Muslimer er udsat for racisme.

Toulouse-sagen kaster masser af idioti af sig, og der er tilsyneladende ingen nedre grænse. Følgende tre pluk fra DR illustrer indirekte hvordan nyhedsbilledet er skruet sammen.

(24-årige Koran-læsende Muhammed Murah – 8-årige Miriam Monsonego, skudt gennem hovedet)

Tirsdag aften kunne man i Deadline høre lektor Jørn Boisen agere ekspert om Frankrig i et indslag der blandt andet omhandlede den franske valgkamp – Jødisk menighed lever ikke i frygt. Her fortalte han, at der ikke var store problemer med jødehad – “Man kan godt risikere, at få nogle på frakken, men det er på det niveau.” Glemt er Ilan Halimi der brutalt blevet myrdet af en bande muslimer tilbage i 2006.

Gerningsmandens motiv var ikke afklaret, men hvis man tog udgangspunkt i ofrene, så kunne man ifølge lektoren “godt tro, at det var en form for højreekstremisme, en ny form, ikke den klassiske” Fænomenet må være så nyt, det endnu ikke har set dagens lys.

Da Deadline fulgte op på Touluse torsdag aften, var skyldsspørgsmålet afklaret, og det så var der lagt i kakkelovnen til en debat, ikke om Islam, men om ‘ensomme ulve’. Efter en kort præsentation af terrorister (Nidal Malik Hasan, Umar Farouk Abdulmutallab, Faisal Shahzad, Taimour Abdulwahab al-Abdaly, Muhudiin Mohamed Geele, Lors Doukaiev) blev terrorforsker Ann-Sophie Hemmingsen bedt om at kommentere.

Jacob Rosenkrands: En på alle måde broget flok terrorister. Hvad har de her mænd til fælles?

Ann-Sophie Hemmingsen, DIIS: Det de har til fælles, det er jo netop, at de har handlet på egen hånd. De har i hvert fald forsøgt at gennemføre deres gerninger på egen hånd. De har jo en meget forskelligartet broget baggrund. Nogle af dem har været i kontakt med forskellige netværk, nogle af dem har rejst til udlandet og modtaget træning. Andre har tilsyneladende primært fundet deres inspiration i deres kommunikation over nettet på egen hånd. (senere talte hun om Al-Qaeda-magasinet Inspire, der havde ‘et vestligt publikum’ som målgruppe)

Da man ikke kendte gerningsmandens motiv, talte man om nazister og højreradikale. Da det så kom frem, at vi havde at gøre med et klassisk eksempel på ‘Jihadi Islamicus’, tales der konsekvent udenom. Ann-Sophie Hemmingsen fik ikke nævnt, at de omtalte terrorister alle var muslimer, og ikke en eneste gang omtalte hun Islam eller anvendte et begreb som Jihad. Forskere har det med at gøre tingene sværere end de er.

“… Squarcini tilføjede desuden, at Merah under forhandlingerne havde fortalt, at han var blevet »radikaliseret i fængslet, mens han læste Koranen. Det var ikke sket på grund af andre«. Derfor konkluderer Squarcini, at Merah ingen forbindelser til ekstremistiske organisationer eller terrorgrupperinger. Merahs voksende radikalisering skete »spontant, isoleret og friviligt«.” (Politiken, 23. marts 2012)

I løbet af ugen har flere medier (eks. TV2 News) bragt interviews med forfatteren bag en ny bog om Breiviks massakre på Utøya, og det er fantastisk timet. Decideret grotesk bliver det når Aftenshowet fredag med udgangspunkt i Touluse havde inviteret Ozlem Cekic og Arne Melchoir i studiet til en debat om racisme.

Vært: Ozlem, hvordan mærker du personligt i det daglige racismen. Hvordan oplever I racismen?

Ozlem Cekic: Det gør man både ved den måde man politisk har signaleret, de sidste mange år, også meget generaliserende, grænsende til racistiske udmeldinger, at muslimer voldtager deres døtre, at nu er vi også nødt til at sætte en pris på hvad en indvandrer koster.

En muslim begår racistiske drab. Højreradikalisme et et stort problem, muslimer er ofre – ringen er sluttet. Niels Lillelund om Den redigerende klasse.

“Ingen tragedie er så grum, at den ikke kan bruges til noget, så det var vel nok ærgerligt, at morderen i Toulouse viste sig at være en almindelig islamist snarere end en af de utallige, kampklare og svært bevæbnede nynazister, som den journalistiske mytologi er så rig på.

I vore dage planlægges nyhedsforløb gerne i forvejen rundt omkring i redaktionssekretariaterne, så i mange af de små newsrooms i Danmark (ingen nævnt, ingen glemt) har der været irritation at spore. Nu skulle det hele laves om.

Man kan selvfølgelig vælge en ny vinkel. Det gjorde Politiken (så fik vi nævnt dem alligevel): ”Tragedien i Toulouse må ikke misbruges politisk”. Skrev de…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper