17. september 2020

14 professorer: “… diversitet, lighed mellem kønnene eller antiracisme er ikke universitetets formål”

Jeg ser en lige linje mellem Frankfurterskolens kulturmarxister, der ideologiserede flere fag på universiteterne i 1970’erne, og nutidens universitære woke-aktivisme. De har kapret sproget, og manglende modspil fra ikke-revolutionære (herunder bekvemme borgerlige), gav en accellerende ubalance. I disse år er de ved at konsolidere magten, og de aggressive venstreradikale studerende er morgendagens undervisere, mediernes eksperter.

I 1996 forsvarede Rød Ungdoms Mikkel Thorup Cubas diktator fidel Castro i et indlæg i Politiken, hvor han opridsede fronterne: “Den cubanske befolkning har ret til selv at bestemme deres fremtid…” Sidste år blev samme professor i idehistorie på ‘Institut for Kultur og Samfund’, hvor han særligt har fokus på statens rolle, kapitalismens rolle, racismens rolle og fremdeles.

Kronik af 14 danske professorer i Berlingske. Det er blandt andet Hans Bonde, Nicolai J. Foss, Peter Kurrild-Klitgaard og frederik Stjernfelt. Fra Berlingske.dk – Professorer: Vi oplever et stigende pres på forskningsfriheden og universiteterne< /em> (kræver login).

“For det andet er der et pres indefra fra universitetsledelser, der i visse tilfælde ønsker, at universiteterne tilslutter sig mere eller mindre brede politiske målsætninger… Et hjemligt eksempel er SDUs ambition om at lade FNs verdensmål være styrende for universitetets aktiviteter. Et mere snævert eksempel er forskellige udenlandske universiteters (f.eks. Imperial College, UK) erklærede støtte til Black Lives Matter-bevægelsen.

Med disse sidste eksempler nærmer vi os også to andre tæt beslægtede presfaktorer. Det drejer sig for det første om pres indefra fra forsker-aktivister, der med Judith Butler, Michel Foucault og andres tanker som ballast forkaster idealer om værdifri forskning og undervisning, og eksplicit ønsker at stille deres virke til rådighed for ekstern aktivisme. Det drejer sig i stigende grad om grupperinger med en identitetspolitisk dagsorden.

Enhver med kendskab til 1970ernes politiserede universitet vil genkende forskeraktivismen, der dengang florerede i samklang med universitetsmarxismen. Som dengang er der desværre også tale om, at tanker næret på universiteter aktivt bruges til at undergrave universitetet. Et eksempel er den i offentligheden bredt diskuterede Ole Wæver-sag, hvor Wæver af forsker-aktivister blev gjort til genstand for forvrøvlede, usaglige anklager om racisme.

… Poster man på engelsk på sociale medier om emner relateret til ytringsfrihed, eller forholder sig kritisk til tiltag som ’safe spaces’, ‘deplatforming’ af ‘kontroversielle’ oplægsholdere og lignende, får man mails fra fortvivlede yngre kolleger fra engelske og amerikanske universiteter, der fortæller, at de meget gerne ville ‘like’ – men ikke tør. Der er øjensynlig tale om et reelt identitetspolitisk meningstyranni og en meget høj grad af selvcensur. Identitetspolitikkens angivelige krav om ‘diversitet’ omfatter diversitetsmarkører som køn og etnicitet – men i påfaldende ringe grad diversitet af synspunkter og ideologier.

Men diversitet, lighed mellem kønnene eller antiracisme er ikke universitetets formål. Det handler om viden, faglighed, forskning, forskningens kvalitet, etc. … Vi er reelt bekymrede for, at vi kan bevæge os i en mere illiberal retning herhjemme. Det kan gå hurtigt. Få havde forudset, at situationen i USA og UK kunne ændre sig så hurtigt og massivt, som det er sket bare indenfor de seneste få måneder. …

Vi mener, at der her er vigtig inspiration at hente i de såkaldte ‘Chicago-principper’.”



6. september 2020

Landsholdets deroute: Eriksen knælede for Black Lives Matter, Romelu Lukaku med Black Power-næve

Jeg kom hjem fra en konfirmation, og skulle hente en belgisk øl i kælderen, og nåede derfor lige akkurat ikke at se den korte sekvens, hvor landsholdet knælede for Black Lives Matter. DBU og flere spillere, argumenterer for, at det mere var en generel manifestation mod racisme og diskrimination, men vi er ikke i et lufttomt rum. Knæler man for BLM, så støtter man BLM. Antiracisme køber jeg i øvrigt heller ikke. Det antiracister kalder racisme, er ofte blot logiske forudsætninger for en suveræn nationalstat, der prioriterer tryghed for egne borgere.

Herrelandsholdet led det første hjemmebanenederlag i fire år, og de knælende spillere vil være pensionerede når jeg igen ser landsholdet på stadion. I skrivende stund er det ganske enkelt ikke mit hold! Smutter man ind på hos Gettys, så kan man se knivskarpe billeder af en knælende Christian Eriksen, lige bagved belgiske Romelu Menama Lukaku Bolingoli, der supplerer med en ‘Black Power’-hilsen. Hans far spillede som ung på Zaires landshold.

DBU hævder at spillerne var enige om markeringen, men halvdelen har reelt ikke haft et valg. Det kræver en professionel fodboldspiller af en særlig bestemt støbning at stå imod, og langt de fleste prioriterer karrieren. Lidt ligesom kunstner-kendisser retter ind til venstre, for ikke at risikere karrieren. Selv hvis spillerne skulle være enige, så rager deres politiske holdninger ikke andre end deres nærmeste. I årevis har UEFA, FIFA og DBU bekæmpet enhver form for politiske tilkendegivelser på lægterne, og nu kan man så se herrelandsholdet hylde marxistiske revolutionære og den ikke-definerede ‘antiracisme’ på stadion – på direkte tv.

At knæle er det definitive symbol på underkastelse, og hvor den knyttede næve startede som et revolutionært socialistisk symbol, så blev ‘Black Power’-næven et symbol for den militante racistiske Black Panther-bevægelse. Symbolikken kunne ikke være mere uspiselig. Det bliver ikke mig der flyver til Qatar, og ser BLM-sympatisører kæmpe for Danmark med despotiske sheikh’er i VIP-loungen. At støtte BLM er det størst tænkelige selvmål.

(Romelu Lukaku med ‘Black Power’-hilsen – Christian Eriksen knæler for Black Lives Matter; Foto: FB)

Citater

“Bør landsholdet så f.eks. ikke også føres ind på stadion under et regnbueflag? … Hvilket i øvrigt minder mig om et andet DBU-slogan: ‘Sammen mod homofobi’. I anledning af UEFA og DBU’s anti-homofobiske regelsæt. I Qatar er der dødsstraf for homoseksualitet. Findes der en politisk korrekt udtryksform for at dække over den selvmodsigelse, at man gerne spiller for regimer, der slår homoseksuelle ihjel, men fløjter alting af, når der råbes ’bøsserøv’ på hjemlige fodboldstadions?” (Mads Kastrup, EB.dk, 4. september 2020)

Det er en forvridning af demokratiet, at nogle bruger deres popularitet, deres udstråling og placering i mediebilledet til at blande sig i politiske ting, som de ikke er eksperter i.” (Hans Bonde, professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet, TV2 Online, 5. september 2020)

“Jeg tror efterhånden, det er blevet sagt. Jeg kan ikke se, hvorfor det overhovedet skulle være et problem af nogen art. Vi støtter alle kampen mod alle former for racisme. … Og hvis det kan skabe lidt ekstra fokus, så synes jeg da godt, vi kunne gøre det, “ (Christian Eriksen, Tipsbladet, 6. september 2020)



13. april 2018

Peter Schmeichel: Hvis TV2 er så stødt, så burde de “.. tage konsekvensen og afgive deres rettigheder”

Tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel er for en kortere periode ansat af Russia Today, for at lave ‘The Schmeichel Show’, hvor han interviewer folk relateret til det kommende VM i fodbold. I disse tider, er det tilsyneladende en stor forbrydelse. Min største bekymring relateret til Rusland lige nu, er ikke russiske hooligans, men det faktum, at jeg har købt flybilletter og forudbetalt hotel i Moskva, men endnu ikke har sikret mig billetter til Danmark-Frankrig. Hotellet er beliggende ved Kristi Frelserkirken, som ‘Pussy Riots’ skændede i 2012.

Fra TV2 Online – Peter Schmeichel svarer nu på kritik i mail til TV 2-vært: – Nu må I stoppe.

“I en mail til TV 2-vært Morten Ankerdal svarer Peter Schmeichel på den kritik, han har fået fra flere sider. …

– Nu må I stoppe. Jeg har ingen holdninger til hverken det ene eller det andet. Jeg elsker fodbold og glæder mig til VM, uanset hvor VM bliver spillet. Og hvis TV 2 er så stødt over Rusland og mit arbejde, så synes jeg, at de skal tage konsekvensen og afgive deres rettigheder til at vise fodboldturneringen, indleder Peter Schmeichel sin e-mail …

– Jeg har rejst rundt i Rusland i otte uger og føler mig 100 procent sikker alle steder, jeg har været. Så måske ubevidst og på den baggrund har jeg følt mig stødt over, at de såkaldte ‘vestlige medier’ siger, at her er farligt at være. Min intention var at få FIFAs præsident til at berolige folk og sige, at alt er fint, og at de bare skal komme til Rusland og se VM i fodbold. For det er det, fodbold drejer sig om. Ikke alt det politik. Det blander jeg mig overhovedet ikke i, skriver han også.”

(Peter Schmeichel som Russia Today-vært, 2018; Foto: Youtube)

“Russia Today er et propagandamedie og en forlænget arm for Putin og den russiske statsmagt. … Han sælger sin krop og sjæl til russisk propaganda.” (Hans Bonde, professor)

Oploadet Kl. 07:53 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


18. april 2013

Prof. Hans Bonde: Ligestillingsbegrebet betyder nu ikke ligestilling i udgangspunktet, men i slutresultatet

Endelig en anti-feministisk modreaktion. Kronik af professor Hans Bonde i Berlingske – Danmarks største køns-eksperiment.

“Det er tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse.

Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune, danner i disse år lidt upåagtet rammen om det største danske kønseksperiment i nyere tid. I mange år har det været en torn i øjet på det feministiske flertal i borgerrepræsentationen og kommunens human ressource (HR)-afdeling, at antallet af kvinder på ledelsesposter skønt pæne stigninger gennem årene ikke i alle afdelinger var nået op på de magiske mindst 40 procent, som kommunen har lovet Ligestillingsministeriet inden 2013 i »Charter for flere kvinder i ledelse.« Gennem dette fokus på kvantitative mål har ligestillingsbegrebet umærkeligt forandret sig fra at betyde ligestilling i udgangspunktet til at betyde ligestilling i slutresultatet.

Det er altså tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse. Som et eksempel kan nævnes, at den jurastuderende Anna Mee Allerslev er blevet borgmester som 27-årig. Men heldigvis er der bag enhver purung kvindelig minister og borgmester en – i øvrigt ofte mandlig – departementschef eller direktør.

En virksomhed som IBM har på trods af at have afprøvet alle smøremidler for at få flere kvindelige ledere, måttet erkende, hvor svært det er. Men de har jo heller ikke en ekstra-direktør bag den nyudnævnte unge kvindelige chef til at sikre, at kønseksperimentet falder ud som ønsket, eller som i tilfældet med den kommunale administrations nye kvindelige ledere en politisk motiveret mulighed for at ændre på de operationelle krav om effektivitet og bundlinje. …

For første gang i verdenshistorien har man indført et princip om forfremmelse for en gruppe, der performer svagt. Jo svagere, der performes, jo flere skal forfremmes. … Via favoriseringer af kvinder skal der nu skabes »kønsbalance« med henblik på fair »andele« til de to køn inden for forskellige sektorer og med Københavns Kommune i front.”

Oploadet Kl. 05:33 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


27. januar 2012

Professor: Aarhus Universitet har helt accepteret “favoriserings-feministernes ideologiske dagsorden””

Kronik af professor Hans Bonde i gårsdagens Jyllands-Posten – Unfair ansættelsespolitik.

“”Universiteterne har uden at gøre et stort væsen af det klart overskredet gængse normer for fair ansættelsespolitik. … Faktisk er der på flere fakulteter udviklet en radikaliseret belønningspraksis, der medfører automatisk udbetaling af millioner af kroner ved ansættelse af en kvinde som professor (eller lektor), men ikke en mand.

Denne praksis gav siden Aarhus Universitet blod på tanden. Når storebror i København kan, så kan vi også. Aarhus Universitet besluttede med virkning fra 1. februar 2011 at oprette 10 lektorater og 10 femårige kvindeprofessorater med økonomisk støtte. Princippet er at udbetale økonomiske bonusser til de hovedområder, der ansætter kvinder. … Aarhus Universitet har dermed efter min opfattelse udviklet en belønningspraksis, der forskelsbehandler de to køn og via kontante belønninger diskriminerer mandlige ansøgere i konkrete ansættelsessituationer til lektorater og professorater.

1. december 2011 var otte af de 20 stillinger besat og ikke overraskende alle med kvinder. Mere overraskende var, at der var mange mandlige ansøgere til stillingerne. Det skyldes sikkert, at man ikke havde fået skræmt mændene effektivt bort, da man i stillingsopslagene ikke havde oplyst, at der var tale om kvindeprofessorater.

I den taskforce, der skulle udklække den aarhusianske belønningsplan, sad der ingen mandlige lektorer, der ellers kunne risikere at blive diskrimineret, men der sad ligesom i den københavnske taskforce to kvindelige feministiske lektorer. De var begge valgt som medlemmer af et netværk til fremme af kvinders karrieremuligheder, det såkaldte frAU. FrAU er et feministisk netværk for kvindelige videnskabelige medarbejdere ved Aarhus Universitet…

FrAUs hjemmeside figurerer som del af Aarhus Universitets hjemmeside. På frAU’s hjemmeside henvises der til den feministiske forening Kvindepolitisk Forum med det »spændende program for efteråret« inklusive foredragsrække om voldtægt, herunder seksuelle overgreb blandt unge samt seksuel vold som våben i krigssituationer. Man kan også komme til foredrag med den gamle rødstrømpe Gretelise Holm. Alt sammen utvivlsomt udmærkede initiativer, men hvorfor skal det være en del af Aarhus Universitets profil? Kunne man forestille sig f.eks. en borgerlig eller socialistisk forening blive del af universitetets profilering? Den ellers videnskabelige institution AU har helt accepteret favoriserings-feministernes ideologiske dagsorden og gjort deres idégrundlag med favorisering af kvinder til officiel politik.

Oploadet Kl. 06:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper