22. december 2021

Rasmus Ulstrup: Almindelige erfaringer ‘får ikke plads som gyldige indspark’, frygt for racisme-anklage

Som højreorienteret blogger er jeg vant til at alt jeg skriver, bliver vejet på en guldvægt, og som en konsekvens heraf holder jeg lidt igen, når dokumentationen mangler. En lille fejl vil blive blæst op, og jeg vil i sagens natur ikke ødelægge gode argumenter med dårlige. For at få virkeligheden råt for usødet frem, har jeg eksempelvis installeret et dashcam i bilen, men rigtig mange mindre episoder i det daglige lader sig bare ikke dokumentere.

‘Anekdotisk bevisførelse’ er blevet en kardinalsynd i den politiske debat, og mens det pæne borgerskab lægger bånd på sig selv, er der carte blanche til kreative statistik-krigere, såsom Hjarn Zernicow Borberg, der støbte kuglerne for Özlem Cekic’ tre procent kriminelle. En hvid løgn, der skal lukke munden på masseindvandringens modstandere. Som Jordan B. Peterson så rigtigt pointerer: ‘Tell the truth, or at least don’t Lie’.

Rasmus Ulstrup Larsen kommenterer hos Kontrast – Indvandrerdebat bliver renset for almindelig erfaring.

“… Vi tror generelt, at debatten om indvandrere og efterkommere er blevet mere hård, når den faktisk er blevet gjort klinisk og videnskabelig, i en sådan grad at den ikke forløser den frustration, der hersker. Almindelig erfaring og tavs viden får ikke plads som gyldige indspark af frygt for at blive beskyldt for fremmedhad og racisme.

Inger Støjberg havde været i biografen og erfaret, at unge indvandrere havde opført sig dårligt under filmen. Det klagede hun over i offentligheden på Facebook. Hun blev straks affejet og udskældt, for hvad bilder hun sig ind at generalisere? Der er jo ikke dokumentation for indvandreres opførsel under filmforestillinger, så det måtte være hendes egne fordomme, der var på spil.

Ole Birk Olesen havde i samme genre stillet sig undrende overfor, at unge indvandrerdrenge altid skal spytte på togperronerne. Også han blev mødt med foragt. For hvor er dokumentationen for, at indvandrerdrenge spytter mere end danskere? Det måtte være hans egne fordomme, der var på spil.

De seneste år har der ikke været lignende sager med politikere der udtaler sig generelt om indvandrernes opførsel. Man har erfaret, at det ikke fører noget godt med sig at problematisere deres adfærd, medmindre man kan dokumentere det.

Derfor er det også med spænding og forhåbning, at man læser hvad Danmarks Statistik viser i sine årlige publikationer, så man kan få rygdækning for sine bekymringer over indvandrernes opførsel. Men der går noget tabt i den tilgang, og det leder til radikalisering af debatten.

(Crewcuttede arabere i sort Audi kører hensynsløst, Åby Ringvej, Århus, 12. april 2020 Kl. 17.24)



1. december 2021

Agitprop: Politiken om den unuancerede statistik, og lidt om Mandag Morgens ‘myter om indvandrere’

‘Unge somaliere er bedre end deres rygte: ‘I generelle statistikker for hele gruppen forsvinder nuancerne’, Kunne man læse på Politiken.dk, i en stor opsat artikel om den postulerede vellykkede integration af somaliske indvandrere. Her kan man blandt andet læse om ph.d.-studerende Ayan Yasin, der mener medierne har ‘tendens til at fokusere på det negative’. Et citat fra ekstern lektor Hjarn Zernichow Borberg tager dog prisen.

“Der er tale om en mangfoldig gruppe, så i generelle statistikker for hele gruppen forsvinder nuancerne.” (Hjarn Zernichow Borberg)

Et samfund må i sagens natur tage udgangspunkt i samfundspåvirkningen som helhed, men derudover er det også usandt at medierne fokuserer på det negative. Tværtimod maler medierne ofte med den brede pensel, netop for at sløre hvor galt det i virkeligheden står til med integration af herboende muslimer.

Et dugfrisk eksempel leverer Mandag Morgen, der med udgangspunkt i tal fra Rasmus Bryggers ‘Videnscenter for Integration’ postulerer, at det står langt bedre til med integrationen end danskerne tror. En sidehistorie handler om ‘mediernes ansvar for at beskrive virkeligheden’ – angreb er det bedste forsvar.

TV2 Nyhederne bringer historien som en form for ‘myte’-gendrivelse: Undersøgelse afslører udbredte myter om indvandrere. Humlen er som altid i detaljen. Der fokuseres på ‘ikkevestlige indvandrere’, og der bliver således malet med den brede pensel. Når danskerne taler om indvandrer-arbejdsløshed/kriminalitet tænker de på indvandrere fra MENAPT-lande, muslimer! – ikke indvandrere fra lande som Rusland, Ukraine, Thailand, Kina og Filippinerne. Modsatrettede tendenser forbedrer statistikken.

Holdningsmassage fra Mandag Morgen – Ny undersøgelse: Vi har et helt skævt billede af indvandring og integration.

Tre ud af fire danskere tror, det går værre med integrationen, end de faktiske tal viser. Selvom kriminaliteten blandt unge mænd med ikkevestlig baggrund falder, tror langt de fleste, at den stiger eksplosivt. Danskerne undervurderer også, hvor mange indvandrere, der er i job og uddannelse, og hvor mange, der går ind for ligestilling og demokrati. De unges viden er tættest på fakta.”

(Den fulde undersøgelse kan læses på Videnscenterforintegration.dk)

“Tager man udgangspunkt i de konkrete spørgsmål, tegner der sig nogle bemærkelsesværdige konturer, f.eks. i spørgsmålet om, hvor stor opbakning man tror, ikke-vestlige indvandrere har til demokratiet som styreform. Her er gennemsnitsvælgeren hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, dem der ligger længst væk fra det faktiske niveau, mens gennemsnitsvælgeren hos Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre er nærmest.” (Videnscenter for Integration)



4. januar 2020

Hjarn v.Z. Borberg om tal fra Danmarks Statistik: “Jeg havde ikke regnet med, at det var så mange”

Cand.polit Hjarn von Zernichow Borberg var forskeren der postulerede, at blot tre procent af ‘nydanskere’ er kriminelle – et ypperligt eksempel på statistikfusk. Tallet baserer sig på dømte udlændinge i et enkelt år, og følger man den logik var der ingen kriminelle udlændinge i Danmark onsdag morgen i denne uge. Heller ikke dem der afsoner i diverse fængsler. Fra Berlingske – 400.000 flere med indvandrerbaggrund end vi troede: ‘Vi må forstå alvoren af det her’.

“Det er sjældent, at en forsker som Hjarn von Zernichow Borberg, der beskriver integrationens lyspunkter, og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard møder en udlændingenyhed med samme reaktion: overraskelse.

Ikke desto mindre har nye tal fra Danmarks Statistik, der opjusterer antallet af personer i Danmark med indvandrerbaggrund med 400.000 personer, skabt forbløffelse hos både forskeren og politikeren.

‘Jeg havde ikke regnet med, at det var så mange,’ siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Det viser sig, at at antallet af personer med udenlandsk baggrund er markant større end hidtil antaget og beskrevet. Faktisk er der tæt på 400.000 personer født i Danmark, der er registreret som værende af dansk oprindelse, men som har delvis oprindelse i udlandet. Deres mor eller far er nemlig født i udlandet…

Tæller man også de ‘traditionelle’ indvandrere og efterkommere med, viser det sig, at en femtedel af Danmarks befolkning helt eller delvist har udenlandsk baggrund. I alt drejer det sig om cirka 1,2 millioner mennesker.”

(Ekstern lektor Hjarn von Zernichow Borberg; Collage: Youtube)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper