5. oktober 2015

Cepos-chef: Indvandringen knuser velfærdsstaterne, vi skal lære at leve med ‘forskellige retssystemer’

Analysen er ikke langt fra sandheden, men konklusionen mangler alligevel logik. En land er ikke blot en ‘velfærdsstat’, og hvorfor skulle velfungerende nationer frivilligt lade sig omdanne til en arabisk provins, blot fordi økonomer bifalder ‘de nye vilkår’ aka ‘den postmoderne verden’. Kommentar af Cepos-forskningschef Hans Christoffersen i Berlingske – Det Danmark, vi kender, er fortid.

“Denne tid er fyldt med overvejelser om, hvordan vi dog skal forholde os til den strøm af tilrejsende, som tiltvinger sig adgang til landet. … I kommunerne sidder kommunalbestyrelserne i disse dage og arbejder med at lægge sidste hånd på budgetterne for 2016. … Der skal også findes penge, så kommunerne kan håndtere de nye tilrejsende. …

Slutresultatet må altså være, at pengene til tilrejsende reelt hentes ved at fjerne penge fra skolerne, daginstitutionerne og ældreindsatsen. Staten fodrer kommunerne med deres egne haler, og velfærdsstaten går på skrump. De sammenhænge er imidlertid ikke gjort specielt tydelige, og det tales der ikke meget om.

Jeg tror, at vi kan få et godt grundlag for at overveje dette spørgsmål i en legendarisk analyse, som Harvard-professorerne Alesina, Glaeser og Sacerdote fremlagde i 2001, hvor de prøvede at svare på, hvorfor USA ikke har udviklet en velfærdsstat med stor omfordeling som de europæiske lande.

De finder to forklaringer. Den store europæiske omfordeling er et resultat af, at de europæiske lande – og stærkest i Skandinavien – har skabt en meget lige reel fordeling af politisk magt. Alle har én stemme, og stort set alle udnytter deres stemme. Og så findes en betydelig altruisme, fordi de europæiske lande er så homogene i social og etnisk henseende i forhold til USA.

Men det, som nu foregår i Europa, udhuler ganske de momenter, som var forudsætningen for velfærdsstaten. Vi får en voksende befolkningsandel, som ikke på samme måde udnytter den politiske magt, som velfærdsstaten tildeler dem. Og vi får en stadigt tiltagende uhomogenitet i social, kulturel og etnisk henseende.

Også det er imidlertid realiteter, som er uvelkomne. Troen på, at disse nye vilkår kan bortraderes ved hjælp af social ingeniørkunst er stor. Eller snare er det vel en insisteren på, at det skal kunne lade sig gøre, som præger debatten drevet af den nagende mistanke om, at velfærdsstaten jo bliver opløst, såfremt det ikke sker.

[…]

Den tiltagende uhomogenitet i ikke blot økonomisk, men også social og kulturel henseende, er også tydelig at se, når man bevæger sig rundt i det svenske samfund. … Tager man til Rosengården eller til en forstad i Växjö, møder man ligeledes det land, som de kender: Arabien. Det er Sverige altsammen, men der er kommet til at gælde forskellige retssystemer, forskellig ordenshåndhævelse og forskellige kulturelle former.

… De bliver på det kortere sigt fattigere, fordi de tilrejsende trækker på den velfærdsstat, som endnu er tilbage, men den er jo under afvikling, så det går over.

Tilbage står at finde fornuftige og nyttige former for udveksling mellem kulturerne… Vi er på vej til den postmoderne verden.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper