8. maj 2009

“Modellen viser, at jo flere enlige kvinder med børn… desto højere er kriminalitetsniveauet.”

Torsdag offentliggjorde Justitsministeriet en 23 siders rapport, der må betragtes som det foreløbige klimaks i det groteske variabelshow, der medfører en fundamental skelnen mellem ‘indikatorer på megen kriminalitet’ og “forekomsten af kriminalitet” (s. 8). Undersøgelsen er foretaget af ph.d. Susanne Clausen, og er en direkte opfølgning af en rapport hun skrev i 2003 med variabelguruen Britta Kyvsgaard. Hun skrev ph.d. med Flemming Balvig som vejleder, og selvom titlen Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse er relativt usexet, så er siderne fyldt med højspændt apologi.

Metoden kort fortalt. Susanne Clausen har taget oplysninger fra Danmarks Statistik og sammenholdt det med 17 variabler, herunder Udpendling, Alkoholbevillinger i politikreds, Enlige mødre med børn og Efterkommere og indvandrere. Den endelige model som bedst forklarer kriminalitetsniveauet i kommunerne, indeholder fire variabler – “enlige kvinder med børn, unge mænd, husstande med én person og urbaniseringsgrad” – Øvrige variabler vurderes at være “insignifikante” (s. 8). Snaphanen foreslår ironisk at medtage “storke, vejtræer og grisehold”, og hvorfor egentligt ikke.

Fra rapporten.

Den variabel, som er det stærkeste tegn på kriminalitetsniveauet i kommunerne, er andelen af enlige kvinder med børn. Modellen viser, at jo flere enlige kvinder med børn der er i en kommune, desto højere er kriminalitetsniveauet.” (s. 8, 5.1. Enlige kvinder med børn)

“Analysen viser som nævnt, at fire faktorer er indikatorer på kriminalitetsniveauet i kommunerne: Andelen af enlige kvinder med børn blandt indbyggerne, andelen af unge mænd, andelen af husstande med én person og urbaniseringsgraden i kommunen. Det er altså primært befolkningens res-sourcer, som påvirker kriminalitetsniveauet. (s. 14, 7.2. Forventet kriminalitetsniveau)

Skåret ind til benet.

“Lige såvel som undersøgelsen belyser, hvilke faktorer der har betydning for kriminalitetsniveauet i kommunerne, fortæller undersøgelsen også, hvilke faktorer der ikke har det. De faktorer, som ikke har selvstændig betydning, når der tages højde for dem, som indgår i modellen, er: Befolkningstæthed, fraflytning, udpendling, børn og ældre, efterkommere og indvandrere, ejerbolig, højeste fuldførte kompetencegivende uddannelse, personindkomst, personer uden ordinær beskæftigelse, kontanthjælpsmodtagere, børn og unge anbragt uden for hjemmet, erhvervsbygninger og alkoholbevillinger i politikredsen.

Den store fokus på indvandreres og efterkommeres kriminalitet kan sikkert indebære en forventning om, at andelen af indvandrere og efterkommere i kommunerne vil være med til at forklare kriminalitetsniveauet i en kommune. Baggrundstallene viser da også, at der er store variationer mellem kommunerne med hensyn til antallet af indbyggere af fremmed etnisk herkomst… Analysen tyder imidlertid ikke på, at andelen af indvandrere og ef-terkommere kan forklare forskellene i kriminalitetsniveauet. Det skyldes formentligt, at indvandrere og efterkommere kun begår en lille andel af den samlede kriminalitet – dvs. at de etniske danskere tegner sig for den største del af kriminaliteten – og at den overhyppighed af kriminalitet, der eksi-sterer blandt personer af fremmed etnisk herkomst, langt hen ad vejen hænger sammen med særlige demografiske og socioøkonomiske forhold, som der i forvejen kontrolleres for i modellen. (s. 14f, 7.3. Faktorer uden betydning for kriminalitetsniveauet)

Der perspektiveres.

“Som nævnt er den model, der er resultatet af analyserne, i stand til at forklare en ganske væsentlig del af variationen i kriminalitetens fordeling. Adgang til endnu flere oplysninger om befolkningen, herunder alkohol- og narkotikamisbrug, vil muligvis kunne forbedre modellerne endnu mere.” (s. 16, 7.5. Afsluttende bemærkninger)

Det interessante spørgsmål er naturligvis, om der også er andet end befolkningssammensætningen og urbaniseringsgrad, der kan forklare kriminalitetsniveauet i en kommune. Er der kommuner med særligt kriminelle indbyggere? Og hvad beror det så i givet fald på? Har forældrene i den kommune i særlig grad svigtet? Har skolerne i særlig grad svigtet? Eller er det kommunen, som ikke har været tilstrækkelig opmærksom på at sætte ind over for udsatte grupper?

Sådanne spørgsmål kan en undersøgelse af denne type ikke besvare. Undersøgelsens force er at pege på, at kriminaliteten er ulige fordelt i landet, og at denne ulighed i meget høj grad hænger sammen med sociale og demografiske uligheder samt de uligheder, urbaniseringsgraden afspejler, og som relaterer sig til forskelle i det sociale samvær, i sociale kontakter og kendskab beboerne imellem.” (s. 16, 7.5. Afsluttende bemærkninger)

Som man spørger får man svar, og undersøgelsen er skruet sådan sammen, at kommunale forskelle har en tendens til at udligne sig selv på det endelige kort. Der arbejdes med brede kategorier (blot fem ialt), og med udgangspunkt i anmeldelsestatistik. Dvs. det registreres hvor kriminaliteten begås, ikke gerningsmandens bopæl. Det må tillige understreges, at undersøgelsen ser på kriminaliteten generelt, og ikke fokuserer på de forhold der har størst betydning for tryghedsniveauet i kommunen.

Under tre pct. af straffelovsovertrædelserne er voldskriminalitet, hovedparten er berigelseskriminalitet. Antallet af biltyverier er på grund af startspærre mm, faldet med 11.439 tilfælde siden 2002. Det svarer stort set til anmeldelser efter voldsparagrafferne i 2007, der er moderat stigende. Med andre ord. Det endelige kort viser meget lidt om det essentielle.

(s. 10, Kort 3. Forholdet mellem forventet og faktisk kriminalitet i kommunerne; let manipuleret)

Jeg har set nærmere på rapportens bilag 3 omhandlende de på kortet indtegnede tal – dvs. “afvigelse mellem faktisk og forventet anmeldt kriminalitet”. Den største procentvise afvigelse i positiv retning (meget under) er Gladsaxe – den mest negative Fanø (meget over). Idag er det en måned siden en 46-årig kvinde blev myrdet i Gladsaxe. For yderligere perspektivering henviser jeg til DR Online – Politiet næsten arbejdsløs på Fanø (27/2-09) der på basis af 2008-tal fremhæver Fanø som et sted, “hvor politiet næsten er arbejdsløse, og forbryderne forsvundet”.

Såvidt denne akademiske bortforklaring. Mon ikke der en dag kommer en sociolog, som kan se en sammenhæng mellem Fanøs lave kriminalitetsniveau og Fanø-kvindernes hovedbeklædning. Intet kan overraske.

Mere.

  • 10/5-09 Det logiske snit – Så endte det alligevel sådan.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper