6. november 2019

Kristeligt Dagblad om ‘hvidhedens største privilegie’: Citerer Hübinette og kulturmarxistiske lektorer…

Det siger alt om kulturmarxismens dominans, at de tre citerede forskere til forveksling lyder som venstreradikale aktivister. Lektor Rikke Andreassen hævder at hvidhed diskuteres bredt, men kantinerne på RUC har intet med folkelig opinion at gøre. Artiklen indledes meget sigende med at citat af Tobias Hübinette, der trådte sine ideologiske barnesko i trotskistiske Stoppa Rasismen samt Antifascistisk Aktion. Han har adskillige domme, herunder for trusler mod ledende Sverigedemokrater, samt et syre- og brosten-angreb under et SD-årsmøde. Vi er langt fra den brede offentlighed, og ideologisk set tæt på maskerede venstreradikale. Modne til et exit-program.

Fra Kristeligt Dagblad – Forskere: Hvidhedens største privilegie er at være blind for sig selv (kræver login).

“… ‘På grund af historien og den måde de nordiske, europæiske og vestlige samfund ser ud på, er det oftest en fordel at være hvid mand. Et råd er derfor, at man som hvid bliver mere bevidst om, at race indimellem har betydning,’ siger lektor i interkulturelle studier ved Karlstads Universitet, Tobias Hübinette.

I hvidhedsforskningen knytter begrebet hvid sig til det neutrale, ‘normale’ og det, man ikke behøver at forklare, siger Mathias Danbolt, der er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

‘Hvidhed er en magt, man ikke mærker, fordi dem, der genkendes som hvide, ikke behøver tage stilling til den. Hvidhed gør, at det er komfortabelt at være i et rum og føle sig berettiget til at tale. Men i dag stiller flere med forskellige baggrunde spørgsmål til status quo, ved hvidheden, mandeklubberne og alle de strukturer, som gør det nemmere for nogen at komme til orde end andre,’ siger han. …

‘Det handler om omfordeling af ubehag. Så det ikke altid er de andre kroppe, de brune kroppe, der skal bære ubehaget. Danskhed knytter sig implicit til den hvide krop…,’ siger Mathias Danbolt.

Også Helle Stenum, lektor i kulturstudier ved Roskilde Universitet, taler om omfordeling af ubehag i forbindelse med en større bevågenhed overfor det at være født hvid.

‘Det er ikke dig, der bliver stoppet, hvis du har glemt cykelnøglen og bærer cyklen hjem, eller dig, som bliver tjekket grundigt i lufthavnen. Måske tager du ligefrem ordet først i forsamlinger uden lige at se efter, om der er ikke-hvide til stede, som burde have ordet først? Hvis man ikke synes, at den slags uligheder er i orden i vores samfund, er det en god ting at blive mere bevidst om, hvordan man selv er,’ siger hun.”

(Tobias Hübinette, 1996: “Lät den Vita rasens västerland gä under i blod och lidande.”)

“Den 20 juni 2006 anhölls hr Hübinette för mordbrand och försök till mordbrand. Sedan han tänt eld på sin f d sambos lägenhet försökte han anlägga mordbrand hos hennes nye man… I samband med rättegången beslöt Stockholms tingsrätt att låta sinnesundersöka hr Hübinette. Redan under sin tid i AFA skaffade sig Tobias Hübinette ett digert syndaregister. Han har dömts för ett stort antal olagliga aktioner bl a sabotage, uppvigling, grov uppvigling, förtal, ofredande, trakasserier, hot, skadegörelse samt för att ha vandaliserat en kyrka.” (Every Kinda People, 2009)

“Senare under 1995 ersattes nyhetsbrevet Expo av den tidskrift som är dagens Expo, som Hübinette startade tillsammans med Stieg Larsson och ett antal aktivister som, liksom Hübinette, kom från AFA.” (Fria Tider, 2014)



6. marts 2017

Negerdukker i musealt ‘refleksionsrum’: Historien om ‘kollektiv skyld’, ‘racismens ufærdige historie’

Konsulent Signe Hegelund og kunsthistoriker Mathias Danbolt, mener begge at det er en svær problematik. Førstnævnte påpeger at man skal undgå at reproducere en ‘forældet stereotyp’, og understreger at dukkerne kan “være med til at fortælle en historie om en kollektiv skyld” Sidstnævnte mener på samme måde, at man kan bruge historien til at diskutere ‘racismens ufærdige historie’. Man merkt die Absicht, und ist verstimmt…

Et godt eksempel på hvorledes kulturmarxister i forsøget på at fjerne ideologi, erstatter den med en anden. Sakset fra Berlingske – Museum laver særskilt rum til »negerdukker« – tåbeligt hensyn, mener DF.

“Kan man udstille dukker af sorte piger og sparebøsser af afrikanere med karikerede store læber der bliver sparket af æsler, selv om de er en del af et mørkt kapitel i dansk historie? De overvejelser har daglig leder af Museum Vestsjælland i Holbæk Karen Munk-Nielsen været tvunget ud i, i forbindelse med museets permanente udstilling om forholdet mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien i anledning af 100 års jubilæet for salget af øerne.

‘Vi synes ikke, vi bare kunne udstille de sorte dukker som en hyggelig ting små piger fra Vestsjælland har leget med. Vi synes, at dukkerne er gode til at illustrere, hvorledes vores syn på museets samlinger forandrer sig gennem tiderne. Dukkerne er betegnet som ‘Negerdukker’ i vores protokol. Denne betegnelse er kontroversiel i dag og dette sprogbrug vil vi gerne sætte til diskussion, og vi sætter også fokus på de stereotype afbildninger af afrikanske mennesker,’ siger Karen Munk-Nielsen. …

‘… udstillingen handler om forbindelsen mellem Vestindien og Vestsjælland, og hvis vi udstillede dukkerne midt i det hele ville fokus blive diffust, fordi tilskueren pludselig skulle forholde sig til 200 års racesyn i det hele taget,’ siger Karen Munk-Nielsen.

Derfor er dukkerne og sparebøsserne ikke en del af den permanente udstilling. I stedet bliver de placeret i et separat ‘refleksionsrum’, hvor gæsterne kan forholde sig til den problematiske fortid.

(Cirkelpigen på undertegnedes kaffekop, 2015)



4. januar 2015

Forsker: Haribo-slikposer udtrykker en ‘nostalgisk patriotisme’, der har ‘konsekvenser for ikke-hvide’

En del samfundssforskere er reelt venstreradikale på en form for borgerløn. Fra weekendens Information – Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?

“Jeg kan huske designet, helt fra jeg var barn. Jeg kender også godt plakaterne, og der er jo også kaffedåser. Jeg synes måske, at det er spøjst, at de har bevaret det gamle design. Men jeg tænker slet ikke, at det er racistisk, for sådan har det bare altid været.’ …

Hollandske Marjolijn Jakobsen, som vi også møder i Irma, har et lidt andet syn på Cirkelpigen:

‘… måske er det lidt for meget en stereotyp fremstilling af en afrikansk kvinde. Designet minder mig om slaveri og plantager,’ siger hun.

Det er Mathias Danbolt, som forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, enig med hende i. Han mener, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt.

(Cirkelpigen på undertegnedes kaffekop)

‘Når man tænker nærmere over det, repræsenterer for eksempel Skipper Mix-posens visuelle udtryk en ret pervers kolonialistisk fortælling: En hvid skipper står uden på en pose, som rummer det, han har fanget på sin færd, heriblandt guldmønter, våben og sorte menneskehoveder. Her har vi samlet den danske trekantshandel med våben, slaver og sukker i en lille pose, som sælges under sloganet ‘the happy world of Haribo’. Men hvad er det, der gør, at dette kan fremstå som et sødt og hyggeligt univers?’ spørger Mathias Danbolt, der blandt andet beskæftiger sig med det, han kalder ‘racismens ufærdige historier.’

Indtil januar i år var de såkaldte ‘negerhoveder’ – stereotype udformninger af ansigter, der skulle forestille afrikanere med store læber, øreringe og krøller – en central del af indholdet i Skipper Mix, men efter en debat, som begyndte i Sverige, valgte Haribo at stoppe produktionen af nogle af lakridsansigterne. Det resulterede i, at der lød et ramaskrig på de sociale medier fra en lang række danske forbrugere, der ikke kunne se, hvordan deres fredagsslik på nogen måde skulle kunne forbindes med en debat om racistiske stereotyper. …

‘På et større plan kan fortællingen om skipperen på Skipper Mix-posen fungere som en påmindelse om, hvordan den moderne forbrugskultur har været afhængig af kolonialismen, en periode hvor slaverne altså mistede deres liv på kolonierne for at skaffe luksusvarer til kolonimagtens borgere. I det lys er det tankevækkende, at mange nutidige danske forbrugere ikke ser andet end uskyldig hygge i de raciale stereotyper, som præger de klassiske kolonialvarer, til trods for at billederne reproducerer en kolonialistisk forståelse af racial forskellighed.’ …

I de fleste andre lande har man ændret den billedkultur, men i Danmark holder man fast ved det. Kolonialvarerne og deres æstetik dyrkes med en nostalgi, som knytter sig mindre til kolonialismen som sådan, men snarere til en imaginær fortid præget af uskyld, enhed og samhørighed, hvor kolonialismens racistiske fortolkning af forskellighed var så normaliseret, at den ikke stod til diskussion,’ siger han.

Det er altså ikke kun Skipper Mix og Cirkel Kaffe, der viderefører kolonitidens eksotiserende billedkultur i Danmark. Det samme gælder for en lang række andre kolonialvarer i de danske butikker: På kakao, konserveringsmidler, vaniljesukker og altså kaffe og sukkervarer udgør karikerede brune og gule ansigter en central del af firmaernes markedsføring af varerne. En central del af varernes identitet. Blandt de mere udbredte er Vanila-manden, Tobakspigen, Atamon-kineseren og så altså Cirkelpigen. …

Den nostalgiske patriotisme udspringer af en række historiske unøjagtigheder, siger Mathias Danbolt. … Han understreger, at koloniseringen stadig har konsekvenser for de tidligere danske kolonier. Den mangelfulde historiske bevidsthed farver den debat, der trods alt er herhjemme, sådan at Danmark for eksempel ikke føler sig forpligtet til at give de tidligere kolonier en undskyldning eller til at yde økonomisk kompensation. Og den er med til at understøtte en fortælling om Danmark som et grundlæggende homogent, hvidt samfund, hvilket har konsekvenser for ikke-hvide mennesker, der lever i det danske samfund.

– Men er det ikke lidt voldsomt at udlede så meget af en slikposes design?

‘Nej,’ siger Mathias Danbolt.

Oploadet Kl. 01:21 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


3. april 2014

P1 om ’strukturel racisme – Mehmet Ümit Necef om ’statistisk diskrimination’ og ‘velfortjent dårligt ry’

Onsdagens P1-stikprøve ville være en marxistisk overdosis for enhver højreorienteret blogger, og jeg holdt ikke længe. Emnet var Kald racisme for racisme, og så fik den fuld skrue med muslimer i offerrollen, sekunderet af forskeraktivisterne Mons Bissenbakker og Mathias Danbolt. På Facebook associerer de sig med grupper såsom ‘Refugees Welcome, Danmark’, ‘Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge’, ‘Irakerne i Kirken’, ‘Bedsteforældre for Asyl’, ‘Ingen människa är illegal’ og alskens queergrupper. Nuff said.

(Mons Bissenbakker på Facebook)

Mehmet Ümit Necef stiller de helt rigtige spørgsmål i Politiken, men konklusionen er noget vag – Kan diskrimination bygge på statistik og rationalitet?

“I den internationale forskning findes en teori, der ikke på forhånd afviser, at diskrimination kan være rationel. Den kaldes ’statistisk diskrimination’. Her skelner man mellem to hovedformer for diskrimination: fordomsdiskrimination og statistisk diskrimination.

Nogle eksempler kan illustrere forskellen: En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkere, fordi han ikke kan lide dem. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen med. … Her har vi et eksempel på en diskrimination, der er motiveret af negative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper over for en bestemt gruppe mennesker.

Lad os tage et andet eksempel: For nogle år siden hævede danske forsikringsselskaber forsikringsprisen for unge mandlige bilister. Selskabernes begrundelse var, at det statistisk kan dokumenteres, at unge mænd har større tendens til at blive involveret i ulykker. Det betyder, at også unge mænd, som kører forsigtigt og uden ulykker, straffes på pengepungen. De tilhører nemlig en køns- og aldersmæssig kategori, der har en højere ulykkesstatistik og for så vidt har et dårligt, men velfortjent ry.

Også det er et eksempel på forskelsbehandling. Men her bygger det ikke på uberettigede og irrationelle fordomme over for gruppen af yngre mænd, men på statistisk viden om en gruppes ‘negative’ karakteristika.

Den vigtigste forskel på de to former for diskrimination er motivationen. Adfærden, der kendetegner henholdsvis fordomsdiskriminationen og den statistiske diskrimination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motivationen er forskellig. Mens den første er udtryk for fordomme, er den anden en form for ‘optimerende opførsel’.

I udlejningssager kan man kalde det ‘forsigtig opførsel’. Udlejeren turde ikke tage chancen med en udlænding. … Udlejerne vil normalt gå op i at finde folk, der ikke skaber problemer. Vanskelighederne ved at opnå information om den enkelte boligsøgende vil få udlejerne til at praktisere statistisk diskrimination. Det betyder, at et individ bedømmes ud fra de gennemsnitlige karakteristika for den gruppe, han antages at tilhøre. …

Når man på det teoretiske plan skelner mellem de to former, har det også en politisk gevinst. Man kan bedre bekæmpe racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampagner eventuelt vil virke over for den fordomsbestemte diskrimination, men sandsynligvis ikke over for den statistiske.

Det er vanskeligere at overbevise dem, der bruger statistisk diskrimination om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoden.Det er vigtigt at skelne klart mellem på den ene side et velfortjent dårligt ry og på den anden side en fordom.

Karakteristika som race og etnicitet hænger i en del tilfælde og af historiske grunde sammen med potentialet for at skabe en række problemer for udlejere og andre involverede i en transaktion. Denne sammenhæng er netop den fundamentale grund til, at statistisk diskrimination praktiseres.

Ellers kan man ikke forklare, hvorfor så mange udlejere, hvis primære formål højst sandsynligt er at gå ind i en problemfri udlejning, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, benytter sig af statistisk diskrimination.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper