3. september 2020

Nikolaj Bøgh (C) om ‘juridisk kønsskifte’: Bagved ligger ‘en samfundsopløsende frigørelsesideologi’

Seneste udgave af Supertanker på P1 havde en Judith Butler-oversættelse som emne, og de to inviterede var ikke overraskende to venstreradikale identitetskrigere: Den tidligere SUF’er Silas Marker, og Tone Grosen Dandanell, medstifter af ‘Selskab for Filosofisk Feminisme’. Vi er langt til venstre for virkeligheden, helt derude hvor man opdigter ord som ‘talehandling’, og akademiserer om ‘performative ytringer’ og ‘ordenes vold’. Logikken er kendt fra AFA & Omegn: Højrefløjens holdning er en handling, og derfor er vold en legitim form for selvforsvar.

Konservative Nikolaj Bøgh sætter skabet på plads i relation til ‘juridisk kønsskifte’ i en kommentar hos Kristeligt Dagblad – Konservativ rådmand: Frigørelsesideologien vinder frem. Det er på høje tid at bremse den.

“I årtier var det et ganske eksotisk synspunkt, som man mest fandt blandt radikale feminister og i ganske bestemte kønsforskerkredse, at kønnet skulle være en såkaldt social konstruktion. Altså, at de kønsforskelle, som vi kan se med vores egne øjne og erfare fra vores eget liv, i virkeligheden er en samfundsmæssig abstraktion, noget, vi bilder hinanden ind, er virkelighed, men at det lige så godt kunne være anderledes. …

Intentionerne bag at ville hjælpe transkønnede med at få et lettere liv kan sådan set være sympatiske nok, men bagved ligger også en samfundsopløsende frigørelsesideologi, hvor politikere fra både venstre og højre bliver mere og mere optagede af, at det enkelte menneske skal være fri for medfødte og samfundsskabte begrænsninger.

Vi skal kunne designe vores tilværelse helt selv uden hensyntagen til biologi, familierelationer eller traditioner. At biologien også skal gøres til genstand for frit valg, er blot den mest ekstreme udgave af denne grundlæggende tankegang, som socialister og liberalister deler, selvom de når derhen fra hvert deres ideologiske udgangspunkt.

Men det giver ikke noget lykkeligt liv, at ingenting ligger fast, og man selv skal påtage sig at definere sig selv fra grunden.Frigørelsesideologien er en ekstrem og samfundsopløsende tendens, og med regeringens forslag om juridisk kønsskifte for børn er der en oplagt lejlighed for ikke mindst de borgerlige partier til at sige klart og tydeligt fra over for den.”

(Judith Butler: Excitable Speech. A Politics of the Performative, 1997 – Ordenes vold, 2020)

Apropos ‘talehandling’, ‘performative ytringer’, ‘ordenes vold’…

“Butler interesserer sig for vores grundlæggende sproglige sårbarhed, men som nævnt også for ytringernes egen kraft til at såre. Butler er her – som i det hele taget – inspireret af og i dialog med sprogfilosoffen John Langshaw Austin, der bringer begrebet performativitet ind i sprogfilosofien. … Sidstnævnte bestemmes som performative ytringer, og et tydeligt eksempel på en performativ ytring er den, præsten udsiger, når han erklærer brudeparret for gift, eller netop den, fødselslægen udsiger, når han erklærer barnet for en pige. Denne skelnen bliver dog efterhånden mindre skarp hos Austin, idet han anerkender, at enhver ytring gør noget ved verden, og således selv udgør en form for handling. Men hvis enhver tale også er en handling, kan man argumentere for, at hadtale er at sammenligne med fysisk vold, og at der, som forfatteren Sara Salin skriver, ‘kun er er tale om en forskel i grad, ikke i type, mellem sproglig vold, og for eksempel det at slå nogen eller at kaste en mursten igennem deres vindue’. Dette er dog ikke Butlers opfattelse af ordenes vold…” (Tone Grosen Dandanell, Information, 17. juli 2020)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper