28. september 2008

Forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti udsætter opgør med EU

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik mandag forlig om håndteringen af den danske udlændingepolitik. Dansk Folkeparti accepterer at Danmark følger EU-domstolen, og regeringen godtager en række stramninger der kan lukke hullet på et lavere niveau. Hvordan det vil virke i praksis er uvist, og det er derfor et forlig med tidsbestemte genforhandlinger.

Flere nationalborgerlige har store forventninger til stramninger ift. indfødsretten, men undertegnede ser det først og fremmest som en spildt mulighed for et yderst påkrævet opgør med EU. Demokrati er for mig knyttet til nationalstaten, og det at kunne vælge og afsætte folkerepræsentanter med magt til at ændre lovgivning er essentielt. Som det er nu, kan vi blot vælge EU-forhandlere. Det er ganske enkelt ikke godt nok, heller ikke selvom forligsteksten er tætpakket med kontrolforanstaltninger og skærpede krav.

  • 22/9-08 Danskfolkeparti.dk – Politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen (8 s., pdf).
  • En Gallup-måling i torsdagens Berlingske Tidende bekræfter det generelle sindelag blandt danskerne. Jo mere politisk EU bliver, jo mindre opbakning i den danske befolkning. Stadig tættere integration i en EU-føderation har ganske enkelt ingen folkelig basis. Den slags skal man være EU-ekspert for ikke at forstå, men mon ikke Søren von Dosenroden har en fremtid i et overnationalt organ.

    “Vælgernes EU-skepsis er vokset markant som følge af sommerens ophidsede debat om EUs indvirkning på den stramme danske udlændingelov… Hver sjette vælger har fået en mere negativ holdning til EU på grund af sagen, og det tal overrasker EU-ekspert ved Aalborg Universitet Søren Dosenrode.

    »Det er meget markant. Det viser danskernes følsomhed i udlændingespørgsmål,« siger Søren Dosenrode, der mener, at sagen er blæst helt ud af proportioner og minder om opstandelsen over EUs indgreb over for krumme agurker.

    Gudskelov er Danmark mere og andet end virkelighedsfjerne akademikere, og Gallup-undersøgelsen var skøn læsning. Undersøgelsen viste, at EUs angreb på den danske udlændingepolitik har påvirket synet på EU for 19 pct. af danskerne, og for hele 85 pct. i en negativ retning. For borgerlige vælgere var det endnu mere udtalt: Venstre: 94 pct. og Konservative: 97 pct.

    Der findes dog stadig EU-føderalister i Venstre, eksempelvis Morten Løkkegaard, der torsdag aften diskuterede den senere tids udvikling med Mikael Jalving, der sagde meget rigtigt.

    “Der er et stort problem. Det her er ikke kosmetik. Det er ikke impulser som Løkkegaard er inde på. Det her er et grundlæggende politisk problem i den forstand, at det handler om politisk suverænitet. Hvis ikke vi kan bestemme, os der bor i det her område, på det her territorium, kan bestemme hvem der skal være på vores territorium, så er det slut. (Mikael Jalving, Deadline på DR2 26/9-08)

    Diverse.

  • 7/9-08 Jyllandsposten – Løgn, fup og EU-ægteskaber (god opsummering; kræver login).
  • 14/9-08 (18.30) TVavisen, DR – Hundepasning giver opholdstilladelse.
  • “Dermed er 24-årsreglen og tilknytnings-kravet reelt uden betydning, vurderer flere eksperter. Så nu er det altså EU og ikke danske politikere der bestemmer hvem der kan komme ind i landet. (Lillian Gjerulf, TVavisen)

  • 25/9-08 Politiken – Irland slår alarm efter fup-ægteskaber.
  • 25/9-08 Berlingske Tidende – Analyse: EU bestemmer det meste i Danmark (Ole Bang).
  • 25/9-08 Expressen (leder) – Karin Olsson: Det ruttna Danmark (shaming).
  • “Med nöd och näppe lyckades Venstre få Pia Kjaersgaards invandrarfientliga gäng att acceptera EU-rätten om fri rörlighet.”

  • 26/9-08 Jyllandsposten – 30.000 kroner for fupægteskab i Irland.
  • 27/9-08 Politisk debat, P1 – Ombygning på Borgen.
  • “De har fået indkasseret et lille politisk nederlag.” (DRs politiske redaktør Ask Rostrup om DF)

  • 28/9-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Angela Merkel i fængsel? (se evt. Herzogs fire forslag).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper