8. marts 2014

Skolelærer opgav efter få dage på Vestegnen: “Flere af eleverne smiler aldrig. Det er små mafiabosser.”

Indlægget var forsidehistorie i fredagens BT, hvor professor Niels Egelund forklarede, at samfundet manglede ‘pli og dannelse’, fordi dårlig opførsel ikke har konsekvenser, da lærerne “synes, det er forkert at straffe”. Journalist og skolelærer Jens Michael Nielsen fortæller om sine otte dage som folkeskolelærer på Vestegnen på Denoffentlige.dk – Fragmenter fra Vestegnen.

“‘Nej, nej, de er såmænd helt tilforladelige, eleverne!’ Det er viceskolelederen, der viser rundt på skolen. ‘Nu kommer jeg selv fra et andet job på en skole på Vestegnen, og der kunne eleverne godt finde på at have våben på sig – her brænder de højst et skur af, eller sådan noget. Hvis jeg skal give et billede af eleverne, så er det ligesom programmet ‘De unge mødre’ på kanal 4!’

Viceskolelederens karakteristik af eleverne er skræmmende præcis. Dagen efter kommer jeg tidlig morgen til at stå konfronteret med en pige i anden klasse, der er som taget ud af et reality-program, bare i model 1:2. Hun har opsat lyst hår, er all-in-white, dunklædt, med kridhvide moonboots, så langt fra hvad man kan forvente en otteårig har – og så besidder hun en attitude, der ikke lader nogen reality-stjerne noget tilbage at ønske.

[...]

Her mixer man alle pædagogiske retninger, og bruger hvad man har for hånden i tilspidsede situationer. Her bliver den anerkendende pædagogik lagt i førergreb af denne folkeskolens Rambo, der tydeligvis tvunget af politikernes ønske om inklusion og besparelser, har udviklet sig til overlevelsesekspert i didaktisk nærkamp. …

Ved tavlen sidder en af de mange lærere, der for nylig er blevet ansat, og arbejder på en stationær computer. Da vi veksler et par ord, finder jeg ud af, at han er matematiklærer i de berygtede andenklasser. … Han har prøvet at blive slået af en dreng, der gik forbi ham, umotiveret og helt uden grund. Bagefter gik drengen bare videre, som om intet var hændt.

Senere fortæller flere af lærerne mig, hvordan lærere har stået og grædt på lærerværelset over andenklasserne – og en enkelt fortæller mig, at han ville sige op, hvis han blev pålagt at være vikar der.

Uden for klasseværelset, til den ene af andenklasserne, sidder en lille dreng med krøllet sort hår og store brune øjne. Da jeg passerer ham, farer han op og frem mod mig, så jeg instinktivt parerer med venstre arm oppe foran ansigtet, og med højre hånd knyttet til slag.

[...]

I fjerde klasse sidder en dreng, der tigger mad i hvert spisefrikvarter. Grunden er, at han altid har spist sin madpakke, som er et lille bæger cultura med lidt mysli på toppen. … ofte er der en af kammeraterne, der forbarmer sig over ham og giver ham en mad.

Hvis man spørger ham, hvorfor han ikke har mere mad med i skole, forklarer han, at hans mor ikke har tid til at give ham mere med. Hun er nemlig alene hjemme med en stor børneflok, faderen er i hjemlandet Irak, hvor han besøger sin bror. Han skal hjælpe ham med et eller andet.

Muhammed, som jeg kalder drengen, lyser op i ansigtet når han taler om sin far og sin onkel, og om hvordan onklen engang har skudt en mand… Han savner sin far, men har nogle lange samtaler med ham over Skype.

Muhammed er sulten, og han kan aldrig koncentrere sig om undervisningen. Muhammed har alt for meget andet at tænke på. Muhammed eksploderer let, hvis nogle af de andre elever tirrer ham. Muhammed er i krise. …

‘Det er lige de der fem procent’, siger hun og sender mig til tælling med beretningen om, hvordan en dreng, også i børnehaveklassen, havde tvunget en anden dreng til at tage hans tissemand i munden.

[...]

Jeg møder Rambo ved pc’erne i lærerværelset. Hun bryster sig af, at alle lavede deres lektier nede i gardinhængerklassen, som de kalder andenklassen, med de svært udfordrende elever. …

‘Jo, der er en særlig råhed, her på Vestegnen’, siger hun, og sender mig øjne, der lyser af næstekærlighed, men sløres af antidepressiv medicin.

Den råhed hun taler om, er det, jeg ser hver dag i min klasse. Flere af eleverne smiler aldrig. Det er små mafiabosser. Klassens tid forvandles i deres selskab til et møde familierne imellem, hvor man danner alliancer og viser sin respekt for hinanden. Man giver hinanden tilbud, af den slags man ikke kan afslå, og er der hyggetime eller fritime, eller man blot går en tur, så kommer det altid til opgør familierne i mellem. Så er der regnskab, der skal gøres op. Eksempler, der skal statueres.”

Oploadet Kl. 00:29 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


18. januar 2013

Anders Balle, Danmarks Skolelederforening: Økonomisk og kultur ‘mangfoldighed er en kæmpegave’

Da Information i sidste uge skrev om en muslimsk friskole, var det en fordel med en ‘homogen elevsammensætning’. Herunder lidt fra gårsdagens udgave af 24 timer, der refererer en større undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4Skoler er delt mellem rige og fattige (E-pages, s. 6).

“Lige børn leger bedst, lyder et ordsprog. Og på de danske skoler er det tilsyneladende også de rige børn, der leger bedst. De danske skoler oplever nemlig kæmpe forskelle i den økonomiske ballast, som eleverne har med i skoletasken hjemmefra. … En af landets førende skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, advarer mod, at de store forskelle kan skabe problemer for sammenhængskraften i samfundet. …

Hos Danmarks Skolelederforening håber man, at undersøgelsen kan sætte skub i en bredere samfundsdebat, og at både forældre og politikere vil tænke sig om en ekstra gang.

»Det er problematisk, hvis børn bliver isoleret med nogen, der er ligesom dem selv,« siger formanden for skolelederforeningen, Anders Balle, til Ritzau. Han advarer de velstillede forældre mod at vælge lavindkomstskoler fra og gå efter en privatskole, fordi de synes, at deres børn skal være sammen med nogen, der er lige så rige som dem selv og har samme kultur som dem selv.

»Mangfoldighed er en kæmpegave, og det synes jeg, man skal tænke på, når man vælger skole til sit barn.«”

Endnu en mindeværdig reaktion.

“Tallene viser, at frie grundskoler udgør en skoleform, hvor alle kan komme, og det er vi glade for. Og ikke mindst er det rigtig, rigtig dejligt med de privatskoler, som er opstået i muslimske miljøer. Det viser, at systemet og friskoleloven virker…” (Kurt Ernst, for mand for Privatskoleforeningen; TV2 Finans)

Oploadet Kl. 07:01 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


20. november 2012

København: 55 pct. af to-sprogede drenge er funktionelle analfabeter – Kan læse en Jumbobog, men…

Professor Niels Egelund mener problemet grunder i forældrenes ‘normer og holdninger’, men konkluderer alligevel at det til dels er ‘samfundets skyld’. Alt er i sidste ende samfundets skyld, men bare rolig, Anne Vang har initiativer klar. Fra dagens Politiken – Drenge læser elendigt (ikke online, se evt. P4 København).

“Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd. Det viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD’s Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København. … Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter.

Som funktionel analfabet kan man godt læse, men har svært ved at forstå abstrakte tekster. Niveauet svarer nogenlunde til at kunne læse en Jumbobog. Og ifølge Pisa’s opgørelse, der baserer sig på tal fra 2010, går det den forkerte vej. Andelen af funktionelle analfabeter i københavnske folkeskoler er steget fra 51 pct. i 2007 til 55 pct. i 2010…”

Oploadet Kl. 19:29 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


11. oktober 2012

Om fravalg af multikulturel folkeskole: “Det kan godt være, man stemmer venstreorienteret, men…”

Borgmester Anne Vang kan tale herfra og til dommedag om mediernes rolle, men forældre vil det bedste for sine børn, og tænker ligeså meget med hjernen som med hjertet når de fravælger en islamiseret folkeskole. Fra Information – Hvert andet barn på Indre Nørrebro sendes i privatskole.

“Hvad ville du gøre, hvis to tredjedele af eleverne på den folkeskole, dit barn hører til, var tosprogede, og skolens karaktergennemsnit var væsentligt lavere end landsgennemsnittet? I Blågård Skoles distrikt på Indre Nørrebro i København har forældrene til 45 procent af børnene valgt at sende dem i privatskole. Det viser tal fra Københavns Kommune. …

Ved det seneste folketingsvalg fik SF og Enhedslisten mere end 40 pct. af stemmerne på Nørrebro. Partier, der normalt støtter en stærk folkeskole.

»Privatskolen er ikke længere et ideologisk tilvalg. Privatskolernes fremgang handler om et fravalg af folkeskolen, og det er samfundsmæssigt dybt problematisk. Det kan godt være, man stemmer venstreorienteret, men når det kommer til ens børn, så vælger man med hjertet og ikke hjernen,« siger Niels Egelund.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) anerkender, at der er problemer på Nørrebro, men siger: »Blågård Skole har fået mange politiske tæsk i medierne de seneste år – og ikke altid berettiget. Det har uden tvivl gjort en del lokale forældre utrygge…«”

(Tosproget inskription ved Rådmandsgades Skole: “Jorden bærer dit aftryk.”)

Oploadet Kl. 06:33 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


19. august 2012

Henrik Dahl om modersmålsundervisning: “I Danmark taler man dansk. Svøm eller synk. Sådan er det.”

Det står ikke ‘flammeklart’ at modersmålsundervisning ‘har en effekt’, fortæller professor Niels Egelund i Jyllands-Posten, og fraråder regeringen at bruge penge på samme. Henrik Dahl kommenterer på Facebook.

“Modersmålsundervisning er fis. Man skal sætte sig ned på sin røv og knokle, til man er ved at falde om. Og så en halv times tid mere: for at lære sproget i sit nye fædreland. Ellers er man slap og useriøs. … Og man skal holde OP med at tale sit modersmål. Ligesom alle MINE til USA udvandrede slægtninge. Hvad fanden tænker folk på, der tror, de kan flytte til Danmark og tale alt muligt andet end dansk. … Det er verdens mest idiotiske idé. … Alt, hvad der bliver lavet om modersmålsundervisning i DK, er politisk korrekt, apologetisk fis. I Danmark taler man dansk. Svøm eller synk. Sådan er det. … Man skal tale sproget i det land, hvor man bor permanent. Slut-prut.”

Oploadet Kl. 00:09 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


19. marts 2012

Integrationsindsats fejlede: ‘overraskende’, ‘vi skal blive bedre’, ‘ vi skal tage det meget mere seriøst’…

Forleden kunne SSB, norsk pendant til Dansk Statistik, fortælle at halvdelen af indbyggerne i Oslo i år 2040 vil have udenlandsk baggrund, heraf 70 pct. fra ikke-vestlige lande. “Det høye antallet viser at vi får en stor jobb med å integrere innvandrerne”, forklarer byens borgmester til Vårt Land. Det er umuligt at integrere folk der hverken har forudsætningerne eller lysten, og så længe minoriteten udgør en større og større andel, skal man være politiker for at se det som en udfordring.

I København overraskes etablissementet hver andet år, og iværksætter herefter nye og bedre integrationsfremmende tiltag. Den slags har politikerne kaglet om i tyve år, og det vil de gøre lige til den dag deres børnebørn skal integreres i en islamiseret multikultur med alt hvad deraf følger.

Fra Politiken – Kommunal plan er slået fejl: Tosprogede taber terræn i skolen.

“Trods flere handlingsplaner, nedsættelse af en eksperttænketank og status som særligt indsatsområde med øremærkede midler går det den forkerte vej for Københavns Kommune med at ruste tosprogede elever i folkeskolen frem mod ungdomsuddannelserne. …

Udviklingen kommer bag på professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund:

»Tilbagegangen er markant. Det er bekymrende og særdeles overraskende, fordi København er en af de kommuner, der har satset massivt på folkeskolen og på de tosprogede elever i mange år«. …

Et led i Københavns oprustning var også en eksperttænketank for integration, som i 2010 fremlagde en række anbefalinger…

»Vi skal have et meget skarpere blik for at rette indsatsen mod de svage skoler. Københavns Kommune har ikke været god nok til at følge op. Man giver skoler midler, men følger ikke tilstrækkeligt op på, om man når målene og skaber resultater«, siger hun. …

Borgmesteren varsler en ny ungestrategi, der skal komme den negative udvikling til livs, men erkender, at kommunen kan blive bedre og lover, at »der kommer noget konkret ud af det«.

»Vi har ikke været gode nok på børneområdet, men det vil vi arbejde for fremover. Vi skal tage det meget mere seriøst«, siger hun.”



27. marts 2011

“Meget af den forskning, der foregår inden for samfundsvidenskab” er ‘ren ideologi’

For nogle uger siden brugte jeg et par timer på at grave i det venstreradikale miljø i Århus omkring 1980. Her dukkede flere navne op, på folk som senere gjorde akademisk karriere. Eksempelvis lektor Erik Exe Christoffersen (Institut for Dramaturgi, AU), lektor Per Blenker (Institut for Økonomi, AU) og lektor Viggo Jonassen (Socialret, Den Sociale Højskole).

Kronik af Lone Nørgaard i dagens Jyllandsposten – Universiteterne er ideologifabrikker.

“I diskussioner hører jeg med jævne mellemrum udsagnet: O.k. det er så din holdning, men har du forskningsmæssigt belæg for udtalelserne? Kan den adspurgte ikke på stående fod diske op med en uvildig undersøgelse eller et dugfriskt forskningsresultat, bliver såvel holdning som argumentationen for den fluks reduceret til “mening”, som er noget ganske andet end faktuel viden.

I min grønne ungdom ville jeg have lagt mig fladt ned og erkendt, at meninger baseret på f. eks. praksis og erfaringer ikke er at foragte, men at de ikke når forskningsbaseret viden til sokkeholderne. Det var dengang, jeg stadig opfattede universiteterne og de højere læreanstalter som lærdommens højborge og universitetsansatte forskere som ekspertisen par excellence. …

En lind strøm af erfaringer siden 1970′erne og frem har ganske ændret min optik. Meget af den forskning, der foregår inden for samfundsvidenskab og humaniora, har vist sig at være ren ideologi. Selv om dataindsamlingen er i orden – hvilket den ikke engang altid er – er tolkningen af data ofte så ideologisk farvet af de(n) dominerede diskurs(er) inden for forskningsfeltet, at undersøgelsesresultaterne ikke kan adskilles fra alle mulige andre meningspositioner.

Mit yndlingseksempel stammer fortsat fra mine studier på kvindeforskningscentrene i slut-1980′erne. Den eneste accepterede diskurs om køn var den socialkonstruktivistiske, der som bekendt går ud på, at køn alene er konstrueret socialt. Ud med kroppene, ud med biologien og ind med socialkonstruktivisme = ren ideologi. …

Den pædagogiske forskning er mit andet klokkeklare eksempel på, hvordan rendyrket ideologi bliver solgt under varemærket forskning. De seneste 35 års reformpædagogik og topprioritering af tværfaglighed og projektarbejde har bidraget markant til at undergrave (respekten for) den faglige (parat)viden. Med et megadannelsestab til følge.

To af dem, som skal have ildrøde ører i den sammenhæng, er Knud Illeris og Niels Egelund. Så meget desto mere kreperligt er det, at de begge er blevet professorer på igennem en årrække at bidrage til at tømme lærerprofessionen for autoritet.

Skrækeksemplet über alles er rapporten om tvangsægteskaber “Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark” (SFI 2004), som konkluderede, at 80 pct. af de etniske minoritetsunge selv valgte deres ægtefælle, samt at tvangsægteskaber kun udgjorde 4 pct. Makværket blev skudt solidt ned efterfølgende…”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper