19. april 2008

Seniorforsker Trine Flockhart: Europa blev demokratiseret takket været islam

Når multikulturen bliver en ideologi, forskere ser det som sin opgave at markedsføre, så må historien omskrives så nye danskere inkluderes historisk set. Uffe Østergaard var mig bekendt først, da han i 2002 opjusterede islams bidrag til den europæiske kulturhistorie, og konkluderede, at “islam “som religion og »kirke« må regnes med til den europæiske civilisation”. Historien er taknemmelig, men to dråber rødt farvestof i et glas vand, giver ikke smagen af dyr rødvin.

Forleden udgav DIIS-forsker Trine Flockhart et arbejdspapir, hvori hun blandt andet skrev…

“Similarly a closer inspection of the innovations usually attributed to the Italian Renaissance will reveal an Eastern or Islamic heritage suggesting that Renaissance ideas actually were diffused into Europe from the Islamic countries rather than being endogenous European ideas.” (s. 25)

  • DIIS – Flockhart, Trine – The Europeanization of Europe: The transfer of norms to Europe, in Europe and from Europe (39 s., pdf).
  • I en note til ovenstående citat henvises til George Saliba og John M. Hobson, der hver især har udgivet polemiske bøger i krydsfeltet mellem historisk forskning og politisk debat. Saliba er en af flere anti-israelske undervisere på Columbia University, og som sådan en gammel kending. En tidligere studerende giver denne beskrivelse…

    “… his “Islam & Western Science” class could be called “Why the West is Evil.” Another writes that his “Intro to Islamic Civilization” often serves as a forum to “rail against evil America.”

  • 5/11-06 Campuswatch – Poison Ivy [on Hamid Dabashi… George Saliba] (Columbia University).
  • 6/11-07 Daily Times – ‘All modern discoveries are by Muslim scientists’ (George Saliba).
  • Amazon – Hobson, John M.: The Eastern Origins of Western Civilisation (se anmeldelserne).
  • Det siger sig selv, at når en dansk forsker vil lægge navn til den slags videnskab, så fanger P1 det hurtigere end de fleste nå at kan stave til ‘kulturelt selvhad’, og derfor var Trine Flockhart gæst i seneste udgave af Europa lige nu. De starter med at fastslå at de europæiske værdier ikke er europæiske, men alt andet – herunder islamisk. Afslutningsvis pointeres det forkerte i at internationale organisationer som EU og NATO har demokratisk bias, og havde interviewet været ti minutter længere, så ville Trine Flockhart på Kirsten Larsens oplæg, formentligt kritisere Vesten for ikke at levere atomvåben til Iran.

    Transkription – højkoncentreret oikofobi.

    Kirsten Larsen, P1: Lad mig lige høre – demokratiet er det europæisk?

    Trine Flockhart, ph.d.: Det er der nok nogle – nej, det er det sådan set ikke. Vores ide om demokratiet, det liberale demokrati, det er selvfølgelig europæisk, men det at man har en styreform, hvor man er flere om at tage beslutningerne – man tager beslutningerne i fællesskab, og man står til regnskab overfor andre end dem der har taget beslutningerne, det er jo ikke udelukkende et europæisk fænomen. Så jeg vil ikke sige, at demokrati som sådan er en europæisk ide, men vi har taget det til os, som om det var vores ide, og vi er måske nok dem som er mest stolte af demokrati, og ser det som en del af vores identitet, som andre kulturer måske gør på samme måde.

    […]

    Kirsten Larsen: Det værdisæt vi hylder som europæiske – hvor har vi det fra?

    Trine Flockhart: Først må vi sige, hvad er det der er i demokrati, eller det værdisæt vi ser som europæiske – det er jo noget som har forandret sig, men i dag, har vi en ide om at europæiske ideer, det har noget med demokrati, ytringsfrihed, andre basale rettigheder, retssystem, markedsøkonomi, menneskerettigheder og sådan noget – det er nogle af de ideer vi anser for at være europæiske – en del af vores europæiske værdisæt. Og så kan man så sige – hvor har vi så dem fra? Der kan vi jo godt lide at præsentere det som om, at vi har dem fra os selv. At det er noget som er en del af vores kulturelle udvikling, af vores historie, og det har udviklet sig i en mere eller mindre naturlig eller lineær måde, og er nu nået til et mere udviklet stadie som er det vi bruger i dag. Men hvis man ser tilbage på historien, så ser man meget tidligt, at vi kan vi faktisk ikke rigtigt sige er tilfælde – det er en myte vi har bygget op om os selv, at vi har det her værdisæt… Vi har for eksempel været ret så gode til slavehandel, vi har været kolonister, vi har gjort mange forskellige ting som på ingen måde harmonerer med det vi kalder et europæisk værdisæt. Så vi har modtaget det ved at der har været en overførsel af ideer, fra forskellige steder i verden, og det har vi så taget til os, som om det var vores egen.

    […]

    Kirsten Larsen: Hvis vi nu hopper tilbage til 15-1600-tallet, hvor vi havde den italienske rænaissance og opdagelsen af den ny verden, søvejen til Indien, Vasco da Gama, så kan vi jo godt lide at se på os selv som – det skete der i hvert fald et hop fremad i vores udvikling. I det papir du har skrevet efter at have siddet og gravet lidt i europæiseringen af Europa, der har du fundet frem til, at det nok snarere er den italienske rænaissance der bygger på input fra Orienten og fra islam.

    Trine Flockhart: Ja, det er i hvert fald et jeg har fortolket mig frem til. Ikke gennem min egen historiske undersøgelse, må jeg skynde mig og sige – det kommer fra andre, det man vil kalde revisionistiske historikere. Men vores ide om rænaissancen, det er jo at der skete et eller andet i Italien på det tidspunkt som vi nu kalder Rænaissancen, hvor der blev udviklet nogle ideer og organisationsformer, som har været karakteriserende for udviklingen af Europa siden hen. Og der vil jeg måske sige, at det ikke er tilfældigt at Rænaissancen fandt sted i Italien, Nord-Italien, det er der hvor skibene fra Østen for eksempel lagde til havn, det er der hvor de mennesker, som havde været i kontakt med fremmede lande, fjerne steder i Østen og Orienten, at de kom til, og de havde nogle af de ideer med sig, fra Kina, fra Orienten og så videre. Det andet der ligger i det med Rænaissancen, det er at der er også nogle med at videnskaben kom frem i rænaissancens tid, og der er ideen, at det er noget videnskab, som havde været glemt, havde været opbevaret i islamiske skrifter siden det antikke Grækenland, og det kom så frem ved at videnskabelige mennesker ankom til rænaissancens Italien. Der er der nogen som foreslår at det ikke er de oprindelige græske tekster som blev bragt tilbage til Italien på det tidspunkt, men at der faktisk har været en hel del omregninger af de videnskabelige tekster af for eksempel islamiske lærde, og det er det som jeg bevæger mig lidt ind på i mit papir uden dog at gå i specifikke detaljer.

    Kirsten Larsen: – Og samtidig kom de sejlede i skibe, som var langt bedre end det vi kunne præstere, og havde forlængst fundet søvejen til Europa.

    Trine Flockhart: Vi siger jo til os selv, at det er os der fandt søvejen til Indien, at det var det Vasco de Gama gjorde i 1498. Der er der så nogen – eh, historiker, der hedder John Hobson, der siger jamen – det var ikke os der fandt søvejen til Indien, den havde sådan set været kendt af indiske navigatører, afrikanske navigatører i mange år, i lang tid. Men der havde ikke været nogen grund til at sejle hele vejen rundt om Afrika, fordi der var jo ikke noget at hente i Europa. Europæerne havde ikke noget at handle med, vi var ikke teknisk oppe på det niveau man havde i Kina og i Orienten. Så derfor var der ikke nogen, som gad sig til at sejle rundt om Afrika for at komme til Europa. Når det kommer til europæerne, så er det jo en helt anden sag, for der var østens rigdomme, som man kunne transportere tilbage til Europa. Det er det, som folk som Hobsons siger, det var det der var import af nye ideer, nye værdier ind i Europa, som fik et ekstra skub fremad efter at denne her søvej blev opdaget af europæerne.

    Kirsten Larsen: Men så kom vi igen. For vi opdagede også Amerika, og plyndrede Amerika for sølv og guld, for mennesker – og vi bedrev en heftig handel med opium, så på det tidspunkt grundlagde Europa faktisk sin styrke på grumme overgreb, menneskehandel og narkotika.

    Trine Flockhart: Ja (griner afvæbnende) – det der jo det jeg siger i det her paper. At det er jo den del af vores historie, som vi, meget sådan gelinde har glemt. At den udvikling som skete – det er fuldstændig umiskendelig at der skete en meget meget stor teknologisk udvikling i Europa omkring 1500-tallet, men om den udvikling kunne være fundet sted uden at vi havde haft indtægter fra sølvet fra Latinamerika, slavehandlen fra Afrika og opiumhandlen i Kina, det er jo det der betalte for at vi kunne tage alle de varer fra Kina og Orienten tilbage til Europa, ellers havde vi ikke haft noget at handle med. Så det finansierede simpelthen det europæiske fremspring – det teknologiske fremspring i Europa.

    Kirsten Larsen: – og så springer vi igen nogle århundreder frem til Oplysningstiden, hvor Europa grundlagde sin tolerante, ja – oplyste holdning – hvad siger du til den?

    Trine Flockhart: Der er måske to forskellige fortolkninger af Oplysningstiden, og den fortolkning som vi har af Oplysningstiden nu, er en fortolkning som egentligt er kommet til os via USA. Den fortolkning af Oplysningstiden, som vi har ageret på historisk vis, den har været en anden fortolkning, den har været den ide om Oplysningstiden der gik ud på at mennesket var rationelt, og at vi var gode til at rationalisere os frem til beslutninger. Men det der ligger i den fortolkning af Oplysningstiden, det er så også samtidig, at det er europæerne der har den der rationalitet, og at østens lande, de har ikke selvsamme rationalitet, de er barnlige, de kan kun udvikle sig i samarbejde med, eller under ledelse af de mere rationelle europæere, og det giver jo så et logisk argument, for at man godt kan tage til eksempel Indien og udøve kolonialisering – man gør de her indere end tjeneste, fordi de at de er barnlige, og de er uudviklede, og de har ikke samme rationelle tænkemåde som europæerne. Det er det man for eksempel finder i digtet White Man’s Burden af Richard Kipling – at det simpelthen er europæernes pligt, at hjælpe de mindre udviklede lande til at opnå et højnet udvikling af deres status og af deres udvikling, som svarer til det europæerne har. Selvom det aldrig nogensinde vil komme op på højde med europæernes, men det kan dog godt forbedres. Så det er sådan en racistisk ideologi som bliver retfærdiggjort gennem oplysningstidens skrifter.

    Kirsten Larsen: Så det er faktisk der vi grundlægger den fremtidige fascisme, nazisme, stalinisme og generelt overlegne race.

    Trine Flockhart: Ja, det kan man godt sige, Det er en ekstrem fortolkning af Oplysningstiden, men ikke desto mindre at man har denne videnskabeligt baseret rationalitet, og at nogle mennesker har den, og andre racer har den altså ikke.

    Kirsten Larsen: – og så skal vi faktisk frem til tiden efter første verdenskrig, før der for alvor bliver gjort op med det. Og de værder vi så får på det tidspunkt, det er sådan måske mere, det vi regner for europæiske ideer i dag – og dem får vi fra USA.

    Trine Flockhart: Ja – første verdenskrig, det er jo simpelthen symbolet på, at de ideer man havde fra Oplysningstiden om det rationelle menneske, jo simpelthen ikke var rationelt, hvis rationalisme kunne føre til de rædsler vi så i 1. Verdenskrig, jamen så var rationalismen ikke noget man burde højne på den måde, og det er sådan set det der kommer til udtryk i for eksempel surrealismen som kunstform. Men samtidig så kommer der en anden fortolkning af Oplysningstiden som jeg refererede til før, som havde mere med tolerance at gøre, og måske var mere en liberal fortolkning af Oplysningstiden, og det er den man havde i USA, og den kommer så tilbage til Europa gennem for eksempel præsident Wilson i fredsforhandlingerne efter 1. Verdenskrig, hvor Wilson jo kommer med de her berømte 14 punkter til hvordan et Europa efter 1. Verdenskrig skal udformes, og der bliver der lagt væk på netop de værdier som vi har taget til os som europæiske værdier, som for eksempel demokrati, åbne markeder og en international institutionalisering, og det er noget der begynder der fra 1919 og fremefter.

    Kirsten Larsen: Så det er under 100 år siden efter anden bølge her.

    Trine Flockhart: Ja, det er faktisk langt nyere, end jeg tror de fleste går rundt og regner med. I hvert fald såvidt ideer i Europa, og som værdisæt vi værdsætter.

    strong>Kirsten Larsen: Jamen sig mig, hvilken betydning har det for Europa af i dag, at vi ligesom har valgt at omskrive historien?

    Trine Flockhart: Altså det har jo den betydning, at vi har tegnet en tegning af os selv der er noget af skønhedsbillede, som er en myte. Og det kan man jo sige, det er måske meget godt for vores eget selvværd, men vi kan ikke rigtigt opretholde det i forhold til andre kulturer, som måske har accepteret den myte i lang tid, men nu siger – hør nu her – I har altså ikke altid været så fantastiske, som I godt kan lide at sige om Jer selv. Det er så det man kan se der kommer til udtryk i for eksempel kritik fra andre kulturer, så det har en effekt, i forhold til at vi jo på en måde lever på – jeg vil ikke kalde det løgn, men i hvert fald lever vi på en myte. For vi har et forfalsket billede af os selv, som skøngør os mere end det måske burde gøre. Og det giver en tendens til at vi glemmer vores fortid.

    Kirsten Larsen: Nu følger du normalt sikkerhedspolitiske spørgsmål. Ser du nogle rester af den her europæiske tro på at vi er bedre end andre, i sikkerhedspolitikken.

    Trine Flockhart: Der vil jeg jo nok sige, at det gør jeg. Vi har jo en udviklingspolitik, og vi har en udvidelsespolitik i EU og NATO for eksempel, som faktisk er baseret på netop de her værdier, og som er baseret på at vi kun accepterer nye medlemmer til vores egne institutioner, hvis de vil acceptere vores værdier. Det er det der er kommet til udtryk i Bukarest-mødet i NATO, at man ser på hvor langt fremme er de her lande i deres demokratiseringsproces, og i deres organisering af deres statsapparat og så videre. Det skal helst være noget som ligger inden for, hvad skal man kalde det – det europæiske værdisæt. Og de er baseret på hele den udvikling jeg her har beskrevet. Så vi bruger det faktisk stadigvæk – vi bruger det også i forhold til udviklingspolitik, hvor vi jo vedhæfter betingelser for om lande kan modtage udviklingshjælp eller handelsstatus. Og de betingelser er også relateret til vores egne europæiske værdier.

    Kirsten Larsen: Kan man så ikke sige, at det er da ok – langt om længe, gennem alle disse århundreder, langt om længe er vi blevet klogere, og nu reagerer vi på det.

    Trine Flockhart: Jeg tror vi har nået et punkt, hvor vi siger at vi har fundet en form for at organisere os selv, og vi har fundet en styreform som, trods alt, er bedre end de andre vi kan se omkring os. Det er i hvert fald det vi synes, og derfor vil vi gerne have, at andre lande også bruger samme styreform. Dertil kommer så, den demokratiske fredstese, som går ud på at, man har en ide, eller – det lader til at demokratier enten aldrig, eller meget meget sjældent går i krig med hinanden. Dermed ikke sagt at demokratier ikke går i krig, for det gør de selvfølgelig, men det er meget sjældent, og jeg har faktisk svært ved at komme i tanke om et eksempel, på demokratier som går i krig med hinanden. Så der ligger i det her en demokrati-udbredelsesperspektiv om en mere fredelig verden.

    Kirsten Larsen: Seniorforsker Trine Flockhart fra DIIS havde gravet i de europæiske ideers historie.

    Der går næppe længe før hun er gæst i et samtaleprogram på P1. Nogen der vil vædde?

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper