1. september 2017

De Radikales globalistiske ideolog har ændret opfattelse: “Jeg erkender, at jeg var alt for optimistisk..”

“Mens Richard Florida og hans danske disciple vrøvler om nødvendigheden af indvandring, så fortsætter virkeligheden med at modarbejde utopien.” Sådan skrev jeg her på siden for mere end tolv år siden, for intet indikerede, dengang som nu, at kombinationen af rengbuefarvede bøssemiljøer og minaretklædte moskéer ville fremme andet end overvågning og ambulancedrift. Koranklodser og natlige politihelikoptere, hedder det i 2017.

Poul Høi fortæller i Berlingske, at De Radikales chefideolog har fortrudt. En artikel som bør læses i sin helhed på B.dk – Manden bag ‘den kreative klasse’ siger undskyld: Caffe latte-lykken er død.

“Richard Florida har noget at sige, og det lyder mistænkeligt som ‘undskyld’. Det er muligt, at du aldrig har hørt om ham, men du lever på en eller anden måde i hans verden. For det er Richard Florida, som i 2002 lancerede en besnærende teori, som snart lød som et ekkodrøn fra titusindvis af politikere, kommentatorer, forskere og byplanlæggere verden over.

I Danmark gik Det Radikale Venstre f. eks. i 2005 til valg på en ‘politisk fremtidsvision () med en lige linje tilbage til Floridas analyse’, som partiets leder, Marianne Jelved, dengang sagde. Ideen var kort og groft fortalt at skabe vækst i storbyerne ved at gøre dem til en makroversion af Googles kantine.

Ind med caffe latte, bøsser, kantet kunst, røde Converse-sko, ildslugere, elbycykler, multikultur, hipstere og en ustoppelig brainstorm af ideer, som skød frem og tilbage mellem det hele. …

Hvis hele ideen kunne krystalliseres i et menneske, ville det være et menneske som Uffe Elbæk, som Weekendavisen i 2003 også konkluderede: ‘Den gamle rebel og kommunist er skyllet i land som Ridder af Dannebrog og radikalt byrådsmedlem i Århus’, og her kræver han ‘bedre bøssemiljøer og flere moskeer i Aarhus Midtby,’ fordi den slags ‘tiltrækker den kreative klasse og dermed gavner væksten’, skrev avisen.

… i et fyldigt uddrag på sit website Citylab kommer han med et mea culpa.

Han forklarer, hvordan hans bog ‘The New Creative Class’ var forsimplet, og hvordan han siden har ‘gennemlevet en periode med gentænkning og selvransagelse’, og hans opfattelse af byudvikling ‘har siden udviklet sig’. ‘Jeg erkender, at jeg var alt for optimistisk ved at tro, at byerne og den kreative klasse i sig selv kunne føre til en bedre og mere inkluderende urbanisme,’ skriver han.

… det føles lidt som, hvis Lenin efter 1917 havde skrevet en bog og erkendt, at det hele var noget fis, og at markedskræfterne virkede fint.

(‘Det Kreative Danmark’, Det Radikale Venstre, 2005: Foto: DRV.dk)



7. november 2011

Ny forskning: “Ægteskab er en uerstattelig kilde til social og økonomisk kapital.”

Med mindre man som vores nye kulturminister er glødende tilhænger af Richard Florida, så burde det ikke komme som en overraskelse. Fra Kristeligt Dagblad – Ægteskab styrker velstand.

“Papirløst samliv, nemme skilsmissemuligheder og færre børnefødsler er moderne fænomener… som vil få gennemgribende samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det konkluderer en amerikansk rapport fra seks internationale institutioner samt forskningscentret The National Marriage Project ved University of Virginia, der på baggrund af statistikker fra en række lande gransker globale tendenser inden for ægteskab, skilsmisse, papirløst samliv og fødselsrater. …

”Økonomisk vækst kan direkte knyttes sammen med befolkningens adfærd i forhold til familie og ægteskab,” konstaterer professor i sociologi W. Bradford Wilcox, der er direktør for The National Marriage Project og leder af forskningsprojektet.

Gifte par er ifølge rapporten en central økonomisk drivkraft i den udviklede verden, heriblandt store dele af Europa og Østasien. Forskningen viser blandt andet, at ægteskab tilskynder især mænd til at være mere effektive på arbejdsmarkedet end deres ugifte modparter… Dertil kommer, at børn, der vokser op i en stabil familie med gifte forældre, er mere tilbøjelige til at udvikle sig til ”veltilpassede og produktive” voksne.

”Ægteskab er en uerstattelig kilde til social og økonomisk kapital,” konstaterer W. Bradford Wilcox.

Oploadet Kl. 08:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


4. april 2008

Joel Kotkin: København bør ikke blive “et reservat for fattige, studerende og rige kreative”

Robert D. Putnam kom frem til det samme for år tilbage. Fra Nyhedsavisen – Drop kulturhavn og bøsse-OL – brug pengene på skoler og veje.

“Den benhårde byforsker Joel Kotkin lægger ingen formildende ord imellem, når han sabler moderne europæiske byrådspolitikere ned. Den lille amerikaner gæster i disse dage Danmark, og han forsikrer om, at vores egen lille storby, København, også sejler mod afgrunden.

»Oh, the usual bullshit,« – den sædvanlige varme luft – udbryder Joel Kotkin og slår ud med armene, da han fra Nyhedsavisens udsendte erfarer, at København for nylig har vedtaget en strategi om at tiltrække flere homoseksuelle turister og til næste år er vært for homo-olympiaden Outgames – med det erklærede mål at sende et signal til udlandet om, at man gerne vil tiltrække kreative kræfter til byen.

Drop bøssefesterne og gå ‘back to basics’, tilbage til det basale, ellers udhuler I byen, lyder Joel Kotkins opfordring til danskerne…

Kotkins kontroversielle konklusion kommer af, at han har analyseret en række storbyer som Sydney, San Fransisco, Berlin og New Orleans, der også har investeret intenst i at blive cool, hip og smart med de smarte. Byernes borgmestre har været stærkt inspireret af tankerne om, at hvis man giver plads til forskellighed, mangfoldighed og er åben for nye ideer, så opstår en kreativ energi, som hele samfundet kan drage nytte af – en teori om den såkaldte ‘kreative klasse’, som forskeren Richard Florida præsenterede for nogle år siden.

Kotkin har intet personligt had til homoseksuelle eller kunstnere – han bor selv i det frisindede Californien. Men hans forskning viser, at de ‘cool’ byers fokus på kultur-begivenheder og regnbuefarvede festivaler får en masse til at flytte væk… Storbyernes politikere skulle i stedet lægge alle kræfter i at skaffe boliger til børnefamilier, sørge for, at det blev mere billigt, trygt og nemt at bo i byen…

»Man kan blive ved at udvide København til det til sidst er et stort Tivoli. Så vil det til sidst være et reservat for fattige, studerende og rige kreative, mens alle andre vil være flygtet,« siger Kotkin.

Så længe der stadig er huller i vejene, problemer med indvandrerkriminalitet og massive forskelle på, hvor gode skolerne er, skal de mest velnærede ikke bruge ressourcerne på at drukne deres kedsomhed i kreative kulturtiltag.

»Jeg giver ikke en skid for den øvre middelklasses problemer. Det har vi psykologer til,« siger Joel Kotkin med et kattesmil og fortsætter:

»Nej, helt seriøst – mange mennesker bekymrer sig om sådan noget som om deres børn bliver overfaldet, om de når det hele i en travl hverdag, og om deres job bliver overtaget af en mand i Indien. Jeg er frastødt ved at de såkaldte progressive ikke tager de menneskers problemer alvorligt,« siger Kotkin.”

Da det jo er Det Radikale Venstre der har kanoniseret Richard Floridas ‘kreativ-segment’-dyrkelse, lyder der naturligt nok kritik af Kotkin fra Manu Sareen og Klaus Bondam. Sidstnævnte fortæller blandt andet, at “mange vil gerne bo i nærheden af nogle, som tør udfordre… vanetænkning”, eksempelvis ‘autonome miljøer’. Yeahh right.

  • 3/4-08 P1 Orientering – Drop den kreative klasse (interview).
  • Opdate.

  • 6/4-08 Berlingske Tidende – Naboer kritiske over for ungdomshus i NV (~ Bondam: “mange vil gerne bo i nærheden…”).
  • 

    13. juni 2007

    P1 mandag – Yderligere dokumentation samt lidt modgift

    P1 debat havde i mandags Danske mediers dækning af USA som emne, og man må sige Christopher Arzrouni gjorde det aldeles fremragende mod Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner.

    Arzrouni opridser en række eksempler, herunder et par stykker jeg tidligere har kommenteret her på siden.

  • 19/10-04 Uriasposten – Poul Høi konkluderer… Bush var radiostyret.
  • 8/12-04 Uriasposten – Bo Elkjær og Ekstra Bladet fik sin solohistorie – men hvorfor mon….
  • 15/12-07 Uriasposten – Bo Elkjær i ny journalistisk katastrofe: Sådan stjal Bush valget.
  • 20/12-05 Uriasposten – Orkanen Katrina og racismen i USA – om en historie der var for god til….
  • 26/9-06 Uriasposten – Danske aviser henviser næsten udelukkende til… venstrefløjs aviser.
  • Senere samme dag i Eksistens debatterede lektor Mark Lorentzen med Lars Olsen om det der i den officielle programomtale kaldes den “voksende gruppe kreative der forgylder samfundsøkonomien”. Hvor man i udlandet diskuterer i hvor høj grad Richard Floridas teser om den kreative klasse holder vand, så er det i den danske debat underforstået at Det Radikale Venstres guru har 100 pct. ret. Jeg anbefaler…

  • Rosenløv, Jesper og Cini, Jens C.: Når kultur betyder noget. Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital. Nomos, 2004 2:2 (42 s., pdf).
  • Oploadet Kl. 08:00 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    20. oktober 2005

    Claes Kastholm Hansen til De Radikale: Richard Florida søger ulighed

    Claes Kastholm Hansen om Richard Florida i gårsdagens Berlingske Tidende.

    Urimeligt forslag

    I et læserbrev til Weekendavisen foreslår Lars Nielsen, Frederiksberg, at de Radikale skulle gøre sig den ulejlighed at læse Richard Floridas seneste bog »The Flight of the Creative Class«, inden de gør ham til deres hofideolog. Hvis de gjorde det, ville de se, at Silicon Valley, som det radikale idol fremhæver, er den region i USA, hvor uligheden er størst. Og de ville konstatere, at Florida påviser, at det er ikke antallet af indvandrere, men spredningen i antallet af nationaliteter, der har en positiv afsmitning på den regionale vækst.

    Lars Nielsen har ret. Det kan Groft sagt bevidne, idet vi stadig lider af den i sin tid på universitetet erhvervede uvane at læse, hvad vi udtaler os om, inden vi udtaler os. Men det er et urimeligt krav at stille til de Radikale. For hvis de skulle sætte sig ind i deres idols forskningsresultater, inden de gjorde ham til idol, så blev der for det første ikke tid til at gøre sig lækre over for potentielle vælgere blandt de københavnske cafégæster, for det andet måtte de opgive deres kærlighed til velfærdstaten og tilslutte sig det nye parti Liberalisterne, hvilket næppe ville skæppe i kassen på valgdagen.

    stre topper i øjeblikket topper mit hypocracy-index.

    Oploadet Kl. 19:35 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    25. august 2005

    Ny forskning: Høj tillid til hinanden gør danskerne rige

    Mens Richard Florida og hans danske disciple vrøvler om nødvendigheden af indvandring, så fortsætter virkeligheden med at modarbejde utopien. En nyhed fra Institut for Statskundskab på Århus Universitet:

    Danskernes enestående råstof

    “Ny forklaring på Danmarks rigdom: Vi er verdens mest tillidsfulde folk, viser et forskningsprojekt fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.”

    “21 lande og 25.000 mennesker har deltaget i det såkaldte Social Capital Project (SoCap) under ledelse af professor Gert Tinggaard Svendsen fra Institut for Statskundskab. Formålet med databasen har været at måle den sociale kapital, også kaldet graden af tillid, i de udvalgte lande… »Danmark har en enestående beholdning af social kapital målt som tillid, og danskernes generelle tillid til andre er måske et enestående råstof, der kan forklare, hvorfor vi er så rige,« siger professor Gert Tinggaard Svendsen. Forskerne har stadig begrænset viden om, hvordan social kapital målt som tillid opstår. Men forskningen i tillid er vigtig, hvis Danmark vil fastholde dets førerposition som et af verdens 10 rigeste lande, og hvis danskerne fortsat vil ligge nummer et på World Database of Happiness som verdens mest lykkelige folk.”

    Oploadet Kl. 20:44 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Arkiveret under:
    

    30. juli 2005

    Henrik Jensen om den indbildte kreativitet – kunst skal ikke nødvendigvis være en levevej

    Det er sjældent der kommer fornuftige tanker fra RUC, men historielektor Henrik Jensen må betragtes som undtagelsen der bekræfter reglen. Læs blot han kvart-Rindalistiske indlæg om Richard Florida og den såkaldte kreative klasse i dagens Kristeligt Dagblad. Her tre citater fra Den indbildte kreativitet – men den skal læses i sin helhed.

    “Florida benytter sig af forskellige indekser for at demonstrere, at der er en sammenhæng mellem alle disse grupper. Et boheme-indeks, som siger noget om, hvor stor en andel af en bys befolkning, der udgøres af kunstnere, et smeltedigel-indeks, som skal sige noget om den etniske integration, et bøsse-indeks, som siger noget om frekvensen af bøsser, et bykerne-indeks, som viser, hvor stor en andel af befolkningen der bor i centrum. Hvor sådanne indekser falder sammen, findes der en stærk kreativ klasse og dermed et grundlag for økonomisk vækst. Alt dette er naturligvis for indviklet til almindelig mediebrug, så Florida har kogt det ned til de tre T’er: Teknologi, Talent og Tolerance. Herlige plus-ord – manden kan sin terapeutiske rolle.

    “Man forstår de unges begejstring. Endelig en teori, som placerer de kunstneriske drømme i centrum, ikke blot for kulturen, men for samfundet og økonomien! Endelig kan man forfølge sine drømme om at skrive eller male eller lave film, uden at blive sat ud på et sidespor. Det er den moderlige opmærksomhed sat i samfundsmæssigt regi. Alt hvad man behøver at gøre, er at stole på sig selv og originaliteten af sit udtryk og så anskaffe sig det udstyr, der nu hører sig til. Fremtrædelsesformen er en vigtig del af identiteten. Og så ellers af sted i strakt karriere.”

    “Spørgsmålet er, om ikke også kunsten egentlig havde det bedst i de århundreder, hvor den ikke var en motorvej, men en meget smal og ydmyg sti, som kun lod sig betræde af de ganske få, som absolut ikke lod sig afskrække?”

    Oploadet Kl. 18:30 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    4. juli 2005

    P1 Agenda om Robert D. Putnam og ’social capital’ – ikke et ord om multikultur

    Harvardprofessor Robert D. Putnam gæstede for et par måneder siden Sverige, og talte her med Kay Glans, chefredaktør for tidsskriftet AXISS. Læs interviewet Socialt kapital behövs för Europas nya nationella identiteter – som blandt andet omtaler de problemer multikulturen medfører i form af lavere national sammenhængskraft.

    P1-magasinet Agenda havde i denne uge også valgt at sætte fokus på Robert D. Putnams forskning i social capital, og minsanten om det ikke lykkedes Birgitte Rabbek og de omhyggeligt udvalgte eksperter fra Ålborg Universitet helt at ignorere problemstillingen i forhold til det multikulturelle samfund. Faktisk noget af en præstation – ikke mindst når der indledes med to brede – omend letforståelige definitioner af begrebet:

    “Tillid, normer og netværk som kan forbedre samfundets effektivitet, ved at lette muligheden for koordinerede handlinger” [Robert D. Putnam]

    “Tillid, normer og netværk er træk ved det sociale liv, som gør deltagerne istand til at handle mellem mennesker effektivt når de forfølger fælles mål. Det vil sige at tillid, normer og netværk er det kit som binder samfundet sammen” [Lars Hulgård, RUC]

    Udvejen blev at tale om alt andet – og det hele lukkede sig omkring det synspunkt at Putnam og de ‘neo-liberale’ misbrugte social kapital politisk.

    Programomtalen:

    “Der er vækst i forskningen i social kapital. Hvor der i årene 1990-94 blev publiceret under 10 artikler om året med social kapital i titlen, så steg det i 1995 til 20, i 2000 til 140 og til over 200 i 2001.

    Politikere i begge ender af det politiske spektrum har taget begrebet til sig, og Verdensbanken har inddraget social kapital som et evalueringskriterium i fremtidige forskningsprojekter. I Norden betragtes emnet som særligt relevant inden for forskning i frivillige organisationer, velfærd og demokrati.

    ‘Social Kapital’ er det kit der binder samfundet sammen gennem gensidig tillid og netværk. Professor Jens Tonboe og lektor Lars Torpe fortæller om forholdet mellem social kapital og velfærd og om den ulige fordeling af også denne kapital.

    Såvel Jens Tonboe og Lars Torpe forsker på Ålborg Universitet, og har udgivet flere publikationer for AMID (Akademiet for Immigrationsstudier) – sidstnævnte har sågar udgivet flere artikler og bøger med apologeten Peter Gundelach.

    Der danner sig et mønster. Forskere såsom Robert D. Putnam og Samuel P. Huntington får præsenteret deres arbejde af deres politiske modpoler. Omvendt bliver Richard Floridas tanker præsenteret af forskere der i høj grad er enig i dennes konklusioner – herunder Florida-disciplen Mark Lorenzen.

    

    12. juni 2005

    Socialdemokraten Lars Olsen om bagsiden af den af Richard Florida ønskede virkelighed

    Fra lørdagens Politiken, et god kronik af socialdemokraten Lars Olsen om den medfølgende konsekvens af Richard Floridas tanker som Det Radikale Venstre pt. dyrker. Her et brudstykke fra Det kreative klassesamfund:

    “Florida og hans danske disciple glemmer imidlertid, at analyserne af USA ikke uden videre kan overføres til europæiske velfærdssamfund. Det amerikanske samfund er langt mere ulige og polariseret. Floridas budskab om mangfoldighed viderebringes med stor energi i dansk debat, men der tales ikke meget om det bredere samfundssyn i ‘Den kreative klasse’. Det er ellers tiltrængt, før recepten overføres til vore breddegrader.

    En af Floridas præmisser er »den store klasseadskillelse« – at USA bliver endnu mere socialt polariseret. For ham er det afgørende, at den kreative klasse er »en mangfoldighed af eliter«. De nye kreative centre inkluderer højtuddannede immigranter, men netop ikke de mange millioner fattige sorte født i USA. Floridas mangfoldighed er etnisk, men ikke spor social.

    I bogen fører han en længere polemik mod samfundsforskeren Richard Putnam, der har et helt andet syn på et samfunds styrkepositioner. Putnam lægger vægt på »social kapital« – civilsamfund, lokale fællesskaber, deltagelse og tillid mellem borgerne – men efter Floridas mening passer sammenhængskraft og tæt fællesskab slet ikke til den kreative klasse:

    »Traditionelle forestillinger om, hvad det betyder at være et tæt, sammenhængende fællesskab og samfund, synes at hæmme økonomisk vækst og innovation. Mens stærke bånd mellem mennesker engang var vigtige, er svage bånd nu mere effektive. De kvarterer og det samfund, der er i støbeskeen, er kendetegnet af en større mangfoldighed af venskaber, mere individualistiske udfoldelser og svagere bånd i lokalmiljøet«, skriver Florida.

    Her er han på frontal kollision med værdierne bag velfærdssamfund som det danske. Vi har netop været kendetegnet ved den sociale sammenhængskraft, som Florida afskriver. Danmark har ikke bare mindre ulighed end USA, men også børnehaver, skoler og andre offentlige institutioner, der kan bygge bro mellem klasserne. Vi har haft et samfund med en høj grad af kontakt og tillid mellem de sociale lag og dermed en høj grad af tryghed på gader og stræder.”

    Richard Putnams kritik som Lars Olsen her henviser til, burde have været fokuspunktet da Deadline for nogle uger siden fortalte om den danske oversættelse af The Rise of the Creative Class. Af velkendte årsager er det lykkedes Det Radikale Venstre at præsentere Floridas ret så kontroversielle tanker, som et spørgsmål om at have tolerance eller ikke. Se evt. henvisningen til en artikel af Jesper M. Rosenløv og Jens C. Cini i Nomos – som udførligt behandler Floridas tanker med udgangspunkt i blandt andet Putnam.

    Oploadet Kl. 21:01 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    7. juni 2005

    Mikael Jalving & Frede Vestergaard om Richard Floridas ‘The Flight of the Creative Class’

    Richard Florida udgav i sidste måned efterfølgeren til The Rise of the Creative Class, som bærer titlen The Flight of the Creative Class – og ligesom den forrige er det meste baseret på ønsketænkning. Såvel Jyllandsposten som Weekendavisen bragte i fredags hårde kommentarer til udgivelsen, som bestemt er læseværdige.

    Mikael Jalving i Jyllandsposten – Farvel til den kreative klasse:

    “Derfor er det heller ikke den internationale terrorisme, som udgør den største trussel mod den amerikanske økonomi, men den formindskede talentmasse i Amerika. Her ramler vi hovedkulds ind i Floridas mest påtrængende påstand: at alle mennesker er kreative. De kreative er ikke alene dem, der sidder på caféerne og drikker den berømte italienske kaffe med mælk. Alle har potentialet til medlemskab. Social ulighed repræsenterer derfor et spild af menneskelige muligheder, hvor Florida først og fremmest bebrejder den siddende amerikanske administration for at skabe social ulighed og dermed hæmme den kreative klasses vækstbetingelser. Bush og Co. ødelægger Amerikas overlevelsesevne med deres militære udsyn og patriotisme, og den økonomiske politik skaber galopperende ulighed.”

    “Florida understreger igen og igen, at byer ikke kan klare sig alene. Vi lever nu i en verden af regioner. Det er i disse regioner, at den kreative epokes vindere bliver til, og de mest oplagte kandidater hertil er ifølge Florida lande som Irland, New Zealand, Australien, Finland og Danmark, som ligger nr. 15 på Floridas indeks over den globale kreative klasse. Hvis vi tæller teknikerne med, ligger vi endda nr. 6. Og så skriver Florida på side 155: »Af disse grunde tror jeg ikke, at de økonomiske vindere vil være de nye giganter Kina og Indien, som befinder sig langt nede på listen I stedet vil vinderne være en række af mindre stater, såsom Finland, Sverige, Danmark, Holland, Irland, Canada, Australien og New Zealand.« Her står undertegnede af. Og foreslår, at man i den danske udgave er så flinke at erstatte verbet tror jeg med håber jeg. For det er vel, hvad Floridas bog bygger på: håb.

    “USA er ved at blive overhalet ikke af goliatøkonomierne i Kina og Indien, men af lilleputterne fra Danmark og Nederlandene. Jeg går ud fra, at det er, hvad man mærker, når man står nede i Netto: suset! Wow! Danish Dynamite som i de glade dage i ’92: Det kører for os! Hvis man derimod er lidt ondskabsfuld, kunne man tro, at Florida, der understreger, at han er single og til kvinder, har forelsket sig i en skandinavisk sild, og det skal bestemt være ham tilgivet. Men kunne han så ikke bare indrømme det, så læserne véd, hvad det hele handler om? Man tænker unægtelig det samme ved synet af Floridas indeks over retten og lysten til at ytre sig frit. Øverst toner Sverige. Ikke Storbritannien eller USA eller Tyskland, men Sverige! Har Richard Florida mon nogensinde opholdt sig dér? Jeg kan ikke tro det. Prøv! Eller rettere: Lad vær’! Hvorfor spilde sin tid i Europas mest lukkede land, hvad angår debat og politik?

    “Hvad er meningen? Hos Florida virker det som om, at meningen er, at det offentlige skal finansiere alt muligt godt, og der synes bogen igennem at herske en forventning om, at staten er bedre end markedet til alt, herunder at punge ud til kunst og uddannelse. Alligevel er spørgsmålet, om det ikke er bedre at skabe et overskud, som det offentlige så kan fordele en vis procentdel af? Eller med andre ord: Er velstand ikke en forudsætning for velfærd, og er arbejde ikke en forudsætning for tolerance? Mit gæt er, at Floridas bøger vil være billigt til salg om få år og fylde godt op i antikvariaternes bogkasser.

    Udvidet udgave af samme kronik på Kommunikationsforum.

    Frede Vestergaard i Weekendavisen – Den kreative klasses flugt:

    Herhjemme har De Radikale døbt partiets nye program Det kreative Danmark, og Marianne Jelved har indkøbt bogen til uddeling i folketingsgruppen. På grund af referencen til indvandring kan man netop høre radikale folketingsmedlemmer bruge bogen som ammunition i deres kritik af regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes fælles udlændingepolitik.”

    “… På toleranceindekset ligger Danmark imidlertid endnu højere. Her kommer vi ifølge Florida ind på en andenplads efter Sverige, så den nye bog fra Florida passer ikke rigtigt ind i den højprofilerede radikale diskurs om et intolerant Danmark.”

    “Det skal siges, at trods Danmarks høje placering på toleranceindekset får Danmark og en håndfuld andre europæiske lande et par bemærkninger med om stramningerne af deres udlændingepolitik. Også i indvandrerlandet par exellence, USA, er der kredse, der argumenterer for en mindre tilstrømning af ikke mindst illegale indvandrere, som typisk er uden særlige kvalifikationer. Tallet har været mærkbart stigende i løbet af den sidste halve snes år. Det seneste officielle tal fra US Bureau of Census lyder på otte millioner i år 2000. Det respekterede Pew Hispanic Center har for nylig opgjort det aktuelle tal til knap 11 millioner illegale indvandrere, hvoraf lidt over 6 millioner er mexicanere. En stor del af resten kommer også fra Latinamerika. De passer den kreative klasses børn, gør deres huse rene og slår deres græsplæner, samt arbejder i landbrug, byggeri og fødevareindustri til minimumslønninger på 5,15 dollars i timen. En stor del ligger under fattigdomsgrænsen og udgør en betragtelig del af USAs fattige befolkning.

    “Floridas reaktion på disse strømninger er denne: »Til dem i USA og Europa, der argumenterer for at uuddannede indvandrere udgør et dræn på nationale eller lokale ressourcer ved at blive afhængige af indkomstoverførsler, har jeg et enkelt svar: Bebrejd ikke immigranterne, hvad der er galt med velfærdspolitikken.« Det har han fuldstændig ret i. Men hvis man ikke vil lave om på velfærdspolitikken af hensyn til de gamle i landet, hvad så? Det spørgsmål undgår professor Florida – på samme måde som De Radikale. Men man kan ikke have et samfund, der er åbent for indvandring af uuddannede uden chancer på et højtspecialiseret arbejdsmarked, og samtidig bevare en velfærdsmodel som den danske med minimumslønninger på 95 kroner i timen og dagpenge, der giver 90 procents dækning for lavtlønnede.

    Oploadet Kl. 08:11 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper