1. februar 2005

Marianne Jelved erkender sin tro på Richard Florida – skabelsen af det multikulturelle kaos

Jeg har tidligere kritiseret Det Radikale Venstre for at være inspireret af Richard Flordias Rise of the Creative Class, og nu er det vist næsten officielt. Fra Ugebrevet Mandag Morgen – Den Radikale Revolution:

“Ikke siden 1920’erne har de Radikale været det største parti i nogen kreds. Dengang var det husmændene omkring Skive, på Fyn og ved Holbæk, som bar partiet frem. I dag er det “Den Kreative Klasse” i storbyen, som er partiets vælgerbase. Tænkningen er lanceret af den amerikanske professor Richard Florida. Hans banebrydende værk “The Rise of the Creative Class” er blevet nærlæst af Jelved, som nu er i gang med at opbygge en ny vælgerbase, der kan forandre dansk politik de næste mange valg.

“Jeg er meget optaget af Floridas tænkning,” siger R-leder Marianne Jelved…” [via TV2 Nyhederne]

Tidligere kommentar: Florida i interview med Jacob Rosenkrands i Orientering (han er nu desværre blandt værterne for Deadline på DR2). Florida ved intet om den danske velfærdsstat, men drager alligevel vidtgående konklusioner – mens Rosenkrands holder mikrofonen med et overskæg af fløde.

Trafikforsker Bent Flyvbjerg er enig med Florida, underspiller den kyniske udvælgelsesproces i forhold til etnificeringen og fremstiller det som et angreb på et ‘højrefløjen’. Fornyligt uddybte han sine pointer – og hvis man tror han anbefaler indvandring fra muslimske lande – så tro om igen. Bid mærke i citatet fra Nomos, som bl.a. lød:

“Det der tiltrækker folk synes ikke at være antallet af natklubber og et mangfoldigt etnisk miljø – men derimod faktorer som leveomkostninger, kontorleje, lave skatter og familievenlige omgivelser med gode skoler, lav kriminalitet og stærke middelklassekvarterer.”



9. januar 2005

P1, Flyvbjerg og Richard Florida vil have flere indvandrere – hvilke og hvorfor?

Trafikforsker Bent Flyvbjerg var gæst i sidste uges Samfundstanker på P1, og har man læst hans kronik i Politiken [19/8-04 It lugter af Karry], så er der intet nyt under solen.

Flyvbjerg vil have mere indvandring, hvad programomtalen gør til hovedemne:

“Hvis Danmark fortsat skal være et højteknologisk velfærdssamfund, er det nødvendigt, at der hurtigt kommer mange flere indvandrere til landet.” Det mener Bent Flyvbjerg, som er professor i planlægning ved Ålborg Universitet.”

Medvirkende: Bent Flyvbjerg/professor i planlægning ved Ålborg Universitet.

– og så havde han små kvarter til at redegøre for sine tanker.

Det viste sig at de indvandrere Flyvbjerg talte om, udelukkende var højtuddannede indvandrere. Flere gange pointerede han resolut at han såmen ikke ville blande sig i den politiske debat om indvandring generelt, men det lykkedes på ingen måde, hvad DRs Ole Gibskov næsten gjorde sig til garant for. Flyvbjerg mente at VK-regeringen havde gjort det nemmere for højtuddannede at komme til Danmark, men han mente der måtte mere til. Danmarks problem var ifølge trafikforskeren “vores renome i udlandet”, vort skatteniveau, vores sprog samt det danske klima. Efter cirka 20 minutter gik det helt i selvsving med promovering af Richard Florida’s langtude spekulationer. Som en Uffe Elbæk fortalte han om succes’en med tolerante multikulturelle metropoler såsom Toronto og Stockholm, lejlighedvis suppleret med kritik af det danske “debatklima”.

Her må det være på sin plads at henvise til seneste nummer af det nationalkonservative tidskrift Nomos, hvor Jesper M. Rosenløv og Jens C. Cini i en længere artikel gendriver kulturfornægtende globaliseringsteorier. Titlen er meget sigende: Når kultur betyder noget. Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital – herfra et citat omhandlende Richard Floridas tese:

“Som [R.D.] Putnam allerede tidligt indvendte, siger Floridas undersøgelser intet om de kausale forhold i korrelationen mellem en hurtig økonomisk vækst og lav social kapital over en tidsmæssigt begrænset periode. Det kausale forhold kunne ligeså godt forholde sig omvendt af det. Florida påstår – nemlig, at den hurtige økonomiske vækst har tiltrukket mange tilflyttere og dermed forårsaget sociale omvæltninger og ustabilitet – og således lav social kapital. At Florida anvender en begrænset periode (1997-2000), hvor dot-com-industrien oplevede en kraftig vækst, til at underbygge sit paradigme, er ligeledes blevet kritiseret af andre, særligt S. Malanga (Manhattan Institute for Policy Research) og J. Kotkin. Floridas kreative topscorere har nemlig siden vist sig at være døgnfluer, der i dag økonomisk stagnerer, efter IT-boblen brast. Floridas Creativity Index har altså ikke kunnet forklare økonomisk dynamik over længere tid. M.h.t. skabelse af nye arbejdspladser har Floridas progressive topbyer fra 1983 til 2004 ikke klare sig bedre end andre mere ‘ukreative’ byer – faktisk tværtimod. Heller ikke når det gælder foretagsomhed og vækst imponerer Floridas byer. Her er det andre byer, der løber med de firmaer, der har høj vækst over en længere periode. Og disse findes i dag langt fra inden for IT eller den højteknologiske branche. Udover det forhold, at 90’ernes unge software-designere ikke længere er i så høj kurs på arbejdsmarkedet, sker der ifølge Kotkin også noget interessant med folk i den kreative klasse, når de runder 30 og stifter familie. Ser man på de demografiske rapporter, forlader de nemlig de mondæne og ‘farverige’ kystbyer, som Florida beskrev, for i stedet at slå sig ned i forstæderne i det nye ‘Inland Empire’. Det der tiltrækker folk synes ikke at være antallet af natklubber og et mangfoldigt etnisk miljø – men derimod faktorer som leveomkostninger, kontorleje, lave skatter og familievenlige omgivelser med gode skoler, lav kriminalitet og stærke middelklassekvarterer. (Nomos: 2:2, 2004, s. 55f – mine fremhævelser)

Politisk er der herhjemme gudskelov kun Det Radikale Venstre, som tør basere Danmarks fremtid på velmenende ønsketænkning. De går til gengæld hele vejen – her et klip fra deres seneste udspil kaldet Det kreative Danmark:



6. september 2004

Flyvbjerg om Danmarks ry i udlandet – et usædvanligt dårligt eksempel

Trafikforsker Bent Flyvbjerg mener stadig at indvandring er et gode, og går i et indlæg i dagens Jyllands-Posten i rette med integrationsminister Bertel Haarder. Her et citat fra Mudderkastning, som forekommer noget kynisk med tanke på de seneste overfald på udenlandske studerende begået af andengenerations-indvandrere.

En af vores udenlandske studerende blev for nogen tid siden slået ned pga. sin hudfarve og lå på hospitalet i over en uge. Han bliver ikke ambassadør for Danmark i udlandet, så flere kunne få lyst til at komme og læse og arbejde her. Tværtimod bliver han endnu en brik til det image, Danmark er ved at få internationalt som et lukket samfund, der med alle midler skræmmer udlændinge væk.”

Oploadet Kl. 19:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


19. august 2004

Trafikforsker Flyvbjerg revser DF og Haarder, og ønsker mere indvandring – hvorfra monstro?

Dagens kronik i Politiken er sjov på sin egen kejtede facon. Trafikforsker Bent Flyvbjerg påstår først at indvandring er et gode for Danmark, revser Dansk Folkeparti og Bertel Haarder og giver herefter nogle eksempler på fag hvor indvandring er en økonomisk nettogevinst for Danmark. Ikke et eneste af de nævnte eksempler omhandler indvandrere fra islamiske lande, hvad lige præcis er omdrejningspunktet for Dansk Folkepartis kritik og Haarders lovgivning.

Her en række citater fra kronikken, det ene mere skinger end det andet:

“Nøglen ligger i udlændingepolitikken, ikke i uddannelsespolitikken. Hvis vi skal finde de færdigheder og den arbejdskraft, som kan sikre Danmarks fremtid som højteknologisk velfærdssamfund, så skal udlændingepolitikken ændres radikalt. Udlændinge skal have lettere ved at arbejde og læse i Danmark. Desuden skal vi have en ny sprogpolitik, så Danmark med sprogene dansk og engelsk officielt bliver tosproget.

“Manglen på unge ingeniører, videnskabsfolk og iværksættere er ikke et problem, vi er alene om i Danmark. Det er fælles for de fleste rige lande… Andre steder, for eksempel i Storbritannien og Nordamerika, klarer man problemet ved hjælp af indvandring. Det gør vi ikke i Danmark. Vi har indrettet os så bagvendt, at indvandring er blevet et problem i stedet for en løsning. Det er nok den største enkeltforhindring for, at Danmark fremover fortsat kan være blandt verdens bedste, hvad angår velstand og velfærd. Det er derfor også det problem, vi må løse først.

“Når man mangler unge på ingeniørstudier og inden for naturvidenskab i Nordamerika – og det gør man – så fylder man simpelthen studiepladserne op med udlændinge. På mange uddannelser udgør udlændinge op mod halvdelen af de studerende. De er ofte indere og kinesere, som har vist sig at være særligt interesserede i hightech og videnskab. Den slags studerende skal vi have flere af i Danmark. Mange flere.

Det at forlade sit hjemland og satse på et nyt liv i et andet land er i sig selv risikovillighed og gåpåmod af højeste karat. Der sker en positiv selektion af risikovillighed alene gennem indvandringsprocessen.”

“Det gælder desuden, at amerikanske byer med en høj andel af indvandrere er byer med høj vækst. Dette skyldes ikke indvandringen alene, men også at byer med stor indvandring ofte har et tolerant miljø, og at tolerante miljøer viser sig at tiltrække individer og virksomheder, der skaber høj værditilvækst.” (Richard Floridas tvangstanke, utopisk i en dansk kontekst)

“Vi har altså hårdt brug for flere indvandrere i Danmark – ikke for at pleje vores selvopfattelse som dem, der hjælper andre, men af egoistiske, økonomiske grunde. Vi har brug for den hjælp, som indvandrerne kan give os. Og hvordan er det så, vi har det med indvandrere?”

“Jeg har arbejdet nogle år i Nordamerika, og det har slået mig, hvor anderledes stemningen er dér mellem lokale og indvandrere sammenlignet med Danmark. I Danmark gør vi langt hen ad vejen indvandrere til et socialt problem, når de krydser landegrænsen, i stedet for til et økonomisk aktiv. Desuden er der mange steder i Danmark en udpræget og ubehagelig ‘os kontra dem’-stemning, et klasseskel, som ikke mindst Dansk Folkeparti har pustet liv i.

“Det er Danmarks plads blandt verdens rigeste samfund, som står på spil, og dermed grundlaget for den velfærdsmodel, mange danskere er glade for… Hvis vi stivner i forrige århundredes fremmedfrygt og velfærdsmodel, så er slaget tabt på forhånd. Det er vores valg at træffe.

Oploadet Kl. 19:57 af — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper