19. februar 2018

Flygtningeforskning: “.. udbredt, at man omtaler sig selv som et bolværk mod tiden politiske strømme”

Endnu et læseværdigt interview af Søren K. Villemoes i Weekendavisen. Han har talt med forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen om den danske flygtningeforskning, og her kommer sandheden frem, fra en mand der ikke just kan beskyldes for at være en højreorienteret hardliner. Her lidt fra I den gode sags tjeneste (ikke online).

“Han er i den offentlige debat om flygtninge kendt som en af og til skarp kritiker af europæiske regeringers flygtningepolitik. …

‘Sidste mandag holdt denne nøgleskikkelse i flygtningedebatten et velbesøgt foredrag hos Videnskabernes Selskab i København under titlen ‘Flygtningeforskning midt i en krisetid’. Her leverede han en usædvanligt hård bredside mod sit eget forskningsfelt. Gammeltoft-Hansen efterlyser et opgør med de herskende normer i flygtningeforskningen, som han frygter kan underminere hele dens faglige troværdighed. …

For udenforstående kan det forekomme surrealistisk, at mange flygtningeforskere som de tilsyneladende sidste i verden nægter at tale om en ‘flygtningekrise’. Men det er ingen tilfældighed. …

I stedet taler mange om, at man er bange for, hvad ordet kan betyde med hensyn til at piske en politisk stemning op, og hvad det kan legitimere af politiske tiltag til skade for flygtningene selv,’ fortæller Gammeltoft-Hansen. …

Mange flygtningeforskere ser det som en del af deres arbejde at fremme flygtninges beskyttelse og bidrage til praktiske løsninger til dette mål. Udgangspunktet for en del flygtningeforskning handler eksplicit om at fremme flygtninges beskyttelse,’ fortæller han.

– Hvorfor mener flygtningeforskere, at det er deres opgave at tjene flygtninges interesser? Det lyder umiddelbart ikke som et videnskabeligt anliggende.

Det hænger sammen med, at flygtningeforskning er, hvad sociologen Pierre Bourdieu ville kalde et svagt felt. Med svagt skal ikke forstås, at der ikke er superdygtige forskere, men at det er et fagområde, der i høj grad orienterer sig mod samfundsmæssige interesser. Hovedparten af feltet har indgået det, jeg kalder et liberalt kompromis, hvor man allierer sig med andre aktører uden for forskningen. Inden for flygtningeretten, den juridiske del af forskningen, har det eksempelvis i mange år internationalt været helt legitimt at forfølge en fortolkning, der konsekvent sigter mod at forbedre flygtninges retsstilling.’

… Skulle de drive med vindene og tage den politiske situation som en præmis, man måtte arbejde inden for? Eller skulle man i stedet kæmpe imod det, man så som en omsiggribende populistisk, højreorienteret og fremmedfjendsk udlændingepolitisk kurs?

‘Det er den sidste position, der har været mainstream inden for flygtningeforskningen siden 1980erne. Det er udbredt, at man omtaler sig selv som et bolværk mod tiden politiske strømme og for enkelte endda som aktivister. Det falder i god tråd med dele af den ‘kritiske forskning’, man også ser vinde frem på andre områder. En stor del af forskningen bliver mere afkoblet fra den realpolitiske virkelighed. Nu er det liberale kompromis ikke længere noget, der skal forholde sig til statslige interesser, men højst de organisationer, der varetager flygtningenes interesser. Derfor ser vi mange forskere fremlægge meget idealistiske forslag om globale kvotesystemer, legale flugtruter, fordelingsnøgler, overstatslig asylbehandling – noget, meget få lande vil acceptere -eller endda de helt radikale forslag om åbne grænser. Flere forskere begynder at orientere sig mod NGOer, menneskerettighedsorganisationer og internationale aktører som FN.’

[…]

‘Når man snakker med flygtningeforskere, går der ofte skrækhistorier om dem, der på et tidspunkt er kommet til at træde ved siden af. Jeg kender til en dansk ph. d.-studerende, der ved fremlæggelsen af et kapitel fik at vide af en tidligere institutleder på et førende flygtningeforskningscenter, at hvis han publicerede dette, kunne hun ødelægge hans karriere.

Det er meget udbredt, at der etableres en ortodoksi, en slags forskningspolitisk korrekthed, hvor folk dømmes inde eller ude. Det er ikke unikt for flygtningeforskningen. Men det er udbredt her.‘”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper