9. juni 2019

Nogle ser Dannebrog som ‘et negativt symbol på nationalisme’: I 1950’erne var det ‘uproblematisk’

Lektor Rasmus Glenthøj peger på forskelle i ‘alder, geografi og politisk overbevisning’, men glemmer det etniske element. Den støt voksende gruppe af indvandrere og efterkommere, der naturligt nok ikke føler sig danske, ser i sagens natur ikke Dannebrog som noget samlende. Det hvide kristne kors splitter, så at sige.

Fra dagens Jyllands-Posten – Skygger over nationalflaget: Flere unge ser det som et negativt symbol.

“De seneste 20 års kulturkamp har sat sit aftryk på Dannebrog, hvor en generation er vokset op med et nationalflag, der har symboliseret politiske holdninger og i mindre grad fællesskab.

Det er ifølge eksperter forklaringen på, at det rød-hvide flag i en ny meningsmåling bliver opfattet som et negativt symbol på nationalisme af et mindretal på 14 pct. af de unge.

‘Dannebrog var tidligere et flag, der blev brugt på tværs af partierne, men Dansk Folkeparti har omfavnet det i en sådan grad, at navnlig den yngre generation, som ikke har oplevet tiden før, ser det som et politisk symbol i stedet for et fælles symbol,’ siger Rasmus Glenthøj, lektor i historie ved Syddansk Universitet. …

‘I 1950’erne var der også stærke politiske stridigheder, men ikke om det at være dansk, som var fuldstændig uproblematisk.’

“Mit bud er, at hvis du befinder dig politisk hos centrum-højre, vil sandsynligheden for, at du ser Dannebrog som et fælles nationalsymbol, være større, end hvis du befinder dig på venstrefløjen.” (Rasmus Glenthøj)

Oploadet Kl. 20:06 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


4. oktober 2014

Set i Ole Bornedal-filmatiseret historie-drama til 173 mio. : Sigøjnere pisket og voldtaget af danskere

Det er ikke første gang Ole Bornedal politiserer. I Fri os fra de onde fra 2009, portrætteres ‘den racistiske redneck-dansker’ som kristen-fundamentalister med pumpguns, der lader en indvandrer få skylden for et mord han ikke har begået. Fra Jyllands-Posten – DR’s ‘1864’-satsning anklages for historieforvrængning.

“På næste søndag er der premiere på Danmarks Radios store dramasatsning ‘1864’, som har kostet omkring 173 mio. kr. at lave. Men allerede inden danskerne har haft mulighed for at se det første afsnit, er der voldsom kritik af serien for at skævvride historien.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der netop har udgivet den anmelderroste bog ”1864”, har set de første tre af seriens otte afsnit og er ikke imponeret.

‘Jeg frygtede, at historien blev fortalt fuldstændigt skævt, ligesom jeg frygtede, at der ville komme en overdrevet nutidig politisk vinkling på det. Og begge ting er sket,’ siger han.

(Screencap fra Erik Ballings Olsen-banden på spanden, 1969)

Historikeren ser også stærke tendenser til, at seriens instruktør, Ole Bornedal, med serien har villet sende en kommentar til nutidens Danmark.

Lige pludseligt dukker der en kæmpe flok sigøjnere op på godset på Fyn, og de vil vildt gerne arbejde, men de bliver bogstaveligt talt pisket og voldtaget af danskerne. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været sigøjnere på det tidspunkt i Danmark, men det har jo intet med 1864 at gøre som sådan. Det handler om, at Ole Bornedal gerne vil sige noget om nutiden,’ mener Rasmus Glenthøj. …

Ole Bornedal, der både har instrueret og skrevet den store tv-satsning, er ikke overrasket over kritikken, men er ikke enig. …

Det er klart, at hvis man laver en nationalist, der har retorik i 1800-tallet, så kan man ikke undgå, at den retorik ligner en retorik, der også findes i dag. Altså, når Henrik Kofoed spiller lærer og siger, at i Danmark skal alle lære at tale dansk, vi vil ikke have andre sprog end dansk i Danmark, så kunne det jo godt ligne en retorik, der har hersket i moderne dansk politisk kultur,’ siger han.”



15. marts 2009

Eliteforsker Rasmus Glenthøj: “Danskhed er en moderne opfindelse.”

Når nu Mona Sheikh kan få særlig støtte til at forske i radikalisering, så kan intet overraske. Rasmus Glenthøj er i samme eliteforsker-kategori, og hans fokus fremgår af en artikel på videnskab.dk (også offentlig støttet) – Danskhed er en moderne opfindelse. Observant-Henrik har også læst historie, og uddeler akademiske håndmadder. Fra Rasmus Glenthøj og danskheden – en historie om uklart fokus.

“Jeg var så heldig/uheldig at få tilsendt en artikel fra videnskab.dk, hvor Ph.D-stipendiat Rasmus Glenthøj forsøger sig med at dekonstruere danskhed som noget pjat, “eliten” fandt på i 1800-tallet engang. Det er jo sådan set hvad det er – folk har ret til deres egne meninger. Det der irriterer mig ved artiklen er, at manden… ikke engang kan gengive helt basale historiske fakta korrekt. Et par eksempler:

Der var mange i landet, som ikke talte dansk. Danmark var en større stat, end det er i dag. Norge, kolonierne, Grønland, Færøerne, Island og det tysktalende Holsten og Slesvig hørte ind under kronen.

Vrøvl. Manden blander så basalt forskellige begreber som land, stat og krone sammen for at få sit regnestykke til at gå op. Lad os nøjes med at kigge på kronen, eller rettere kronerne:

Danmark var et DOBBELT-monarki, fordi der var to kroner – den danske og den norske. Sidstnævnte omfattede Grønland, Færøerne og Island. Slesvig og Holsten var ikke del af kongeriget, men var hertugdømmer. Holsten selv var endda del af det Romerske Kejserrige af Tysk Nation.

[…]

Danskerne forsøgte at få indbyggerne i Slesvig til at tale dansk og dyrke dansk kultur,

Igen vrøvl. Slesvigs oprindelige befolkning VAR dansktalende, det eneste man fra såvel slesvigsk som folkeligt dansk hold forsøgte var at beskytte de slesvigske danskere mod den fortyskningspolitik, der havde kørt de sidste århundreder. Kongen og centraladministrationen i Danmark forsøgte at sabotere dette ved hver evig eneste lejlighed de havde for at holstenerne ikke skulle være sure – Holsten var den rigeste landsdel, og bureaukraterne ville ikke lægge sig ud med dem. Det har sikkert også noget at skulle have sagt at en enddog meget stor del af bureaukraterne var ud af tysk/holstensk familie. Det meste af den danske adel samt det danske kongehus var også af tysk blod – såvel Christian VIII (konge til 1848) som Frederik VII (Konge 1848-1863) havde tyske mødre.

Uoverenstemmelserne mellem nationalisterne i Danmark og i hertugdømmerne tog til i løbet af århundret. I 1848 førte det til krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten.

Vrøvl. Det kom til krig mellem nogle separatistiske elementer blandt den etnisk tyske befolkning i Holsten og det sydlige Slesvig og den danske krone, men stort set hele den dansksindede samt store dele af den tysksindede befolkning støttede kronen. Det er derfor, separatisterne fik prygl, måtte reddes af invasionsstyrker fra Tyskland, og blev knust da invasionsstyrkerne måtte trække sig ud.

[…]

Det korte af det lange er, at hr. Glenthøj er endt med at drage vidtrækkende konklusioner ud fra hans arbejde, der udelukkende har fokuseret på den “danske” elite (snarere eliten i Danmark). Det er ikke faldet ham ind, at bare fordi den danske elite var et multikulti-produkt uden nationalfølelse indtil 1800-tallet, så kunne den almene befolkning uden for hans synsfelt sagtens have den i behold.

Opdate. Ph.d Jesper Rosenløv sønderbomber samme artikel på Nomos Blog med konkrete eksempler fra den danske historie – Historisk løgn og politisk propaganda på videnskab.dk (13/3-09).

“Som det fremgår er eksemplerne før 1700-tallet overvældende. Tag f.eks. Sven Aggesen, der skriver en Danmarkshistorie i 1180’erne. Heri sætter han gang på gang danskernes kamp for deres frihed op imod tyskernes erobringstrang. Han skriver bl.a. om sagnet om Uffe hin Spage: ”Da nu rygtet om denne hans skrøbelighed [den danske kong Vermunds] havde bredt sig vidt omkring til egnene hinsides Elben, bovnede det tyske hovmod [Teotonica superbia] op i sin opblæstheds svulst [elationis turgiditate], eftersom det jo aldrig kan lade sig nøje med sine egne grænser, og kejseren opæggede sit vanvids raseri mod danerne [Dani], da han havde fået udsigt til at vinde sig et nyt scepter ved at erhverve sig danernes kongerige [Danorum regnum].

I denne farens stund beretter Aggesen om kongesønnen Uffe, der udbryder: “Lad ikke udæskernes trusler røre os; thi den tyske hovenhed er det væsen [conditio] medfødt [innatus], at de praler med svulst i ord og forstår at kyse klenmodige og svage folk [pusillanimes et imbecilles] med truslers blæst […] for at jeg endog […] ene mand kan gå i døden for vort rige [pro regno] […] Og idet han således stod ene mand som sejrherre over to, aftvættede han på såre glimrende måde den vanrysplet, der for mange tider siden var sat på danerne [Dani].”

Oploadet Kl. 11:54 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper