6. maj 2014

Om 26-årige BH, der tidl. arbejdede med sikkerhed på Københavns Lufthavn: Han var en ‘god muslim’…

Der kommer mere og mere frem om Lars Hedegaard formodede attentatmand BH. Ekstra Bladet har interviewet vennen Faruuq Salman, som mener politiet har fat i den forkerte. Det hører dog med til historien, at Farooq (Mohammad) Salman er lillebror til den mand, der tilbage i 2010 husede JP-Politiken terroristerne i sin lejlighed i Mørkhøj.

Jyllands-Posten har ladet et par journalister grave lidt dybere. Han havde venner i jihadist-kredse, kom i moskeen på Heimdalsgade, og begyndte pludselig at tage sin religion seriøst. Flere forskere konkluderer i samme ombæring, at jihadisme ikke bør anskues som et integrationsproblem. Importeret religiøs fascisme, kunne de have tilføjet, når nu volden vitterligt udspringer fra rettroende Koranlæsere.

Fra Jyllands-Posten – Mistænkt attentatmand har forbindelse til terrordømt (ikke online).

“Hidtil er den 26-årige BH, der i sidste weekend blev fængslet i Tyrkiet, sigtet for et drabsforsøg mod den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard i februar 2013, blevet beskrevet som en velintegreret ung mand. Men nu viser nye oplysninger, at han også havde forbindelser til et miljø, hvor der tidligere er sket en radikalisering af unge muslimer.

Fra 2001-2005 arbejdede BH for et it-firma på Nørrebro, Ambica ApS, hvor han indtastede oplysninger i en database til prissammenligninger.

I 2005 anbefalede han ifølge den daværende ejer af firmaet, Bjørn Krøyer, en af sine venner til en ledig stilling. Denne blev ansat og var der nogle måneder, inden firmaet lukkede. I 2007 kunne Bjørn Krøyer se BH’s ven med både foto og navn i medierne: Den på det tidspunkt 17-årige mand var blevet idømt syv års fængsel i den såkaldte Glostrupsag.

Østre Landsret fandt det bevist, at han i ledtog med en svensk-bosnier og en dansktyrker planlagde et terrorangreb et sted i Europa.

[…]

Én af BH’s tidligere nære studiekammerater… fortæller til Jyllands-Posten, at BH kom i moskeen på Heimdalsgade.

Den er tidligere blevet sat i forbindelse med adskillige terrorsager. Bl. a. er det kendt, at også BH’s ven fra Glostrupsagen havde sin gang i denne moské. Han har afsonet sin straf, men blev i fjor idømt endnu en fængselsdom for overfaldet på digteren Yahya Hassan. …

Integrationsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei slår fast, at han intet ved om den konkrete sag vedr. den mistænkte gerningsmand. Men det kommer ikke bag på ham, at BH både er veluddannet og velintegreret. Tværtimod: ‘Vores forskning påviser, at integration intet har med tendenser til at blive radikaliseret at gøre. Hvis det overhovedet har noget at sige, er det nærmere den anden vej rundt: Jo mere du er integreret, desto højere er sandsynligheden for, at du ender i den kategori, som vi kalder radikaliseret. Med andre ord er der meget, der tyder på, at det ikke er som følge af uvidenhed, men derimod et aktivt valg baseret på en kvalificeret viden,’ siger Shahamak Rezaei.”

Mere i en ledsagende portræt af den anholdte, der blandt andet inkluderer et interview med Bjørn Krøyer.

“‘Han var sådan én, som jeg ville forvente, at det gik godt for i tilværelsen,’ siger Bjørn Krøyer.

Han husker dog, at BH efter nogle år begyndte at ændre sig og lægge mere vægt på sin muslimske tro. På et tidspunkt lagde de øvrige medarbejdere mærke til, at gulvet på toilettet ofte var plasket til med vand, når BH havde været derude.

Det viste sig at være fordi, at han skulle vaske sig, før han skulle bede. Vi spurgte ham, om han ikke kunne tørre op efter sig, og det lovede han at gøre,’ fortæller Bjørn Krøyer.

I 2005, da BH gik i 2. g på et gymnasium i København, manglede firmaet en ny indtaster. BH anbefalede én af sine venner. Bjørn Krøyer kiggede en ekstra gang, da der stod en ung mand i traditionel muslimsk klædedragt og langt skæg i lokalet.

‘Han var en perfekt karikatur på en hellig kriger, men han var stille og rolig og kunne, hvad han skulle, så vi hyrede ham.’ … Efter ankomsten af BH’s ven begyndte de at afspille muslimske bønnesange, imens de arbejdede.

Han husker desuden, at BH, der på det tidspunkt var omkring 18 år, virkede til at være under stor indflydelse af sin ven. Han begyndte også at lade sit skæg vokse. Bjørn Krøyer studsede over deres opførsel, men de var jo begge dygtige til deres job, så at de to tilsyneladende var meget religiøse, tænkte han ikke videre over.

[…]

BH havde i det hele taget et afslappet forhold til sin religion, husker vennerne fra studietiden. Han var en ‘god muslim’ i den forstand, at han overholdt de basale regler: Han spiste ikke svinekød, han fastede altid under ramadanen og gik da også i moské med jævne mellemrum. Men ifølge vennerne fyldte religion ikke umiddelbart noget særligt i BH’s liv. Det var aldrig noget, han talte om, og slet ikke noget, han prædikede, husker Kasper og Omar. …

‘En gang imellem var der nogle af de andre muslimer fra klassen, der prøvede at overbevise os andre om, at vi skulle være mere troende, men BH (red.) gav intet for det.

[…]

Derfor studsede Bjørn Krøyer over det, da han kort tid efter – på vej på forretningsrejse – fik øje på BH i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Her havde BH fået et nyt studiejob.

Det var noget af en kontrast: Den ene ven sad fængslet i en terrorsag, mens den anden arbejdede i sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

‘Vi kiggede lige på hinanden og jokede så med, at vi håbede, at han havde fået udskiftet vennekredsen siden sidst.’ På BH’s cv står der, at han var sikkerhedsassistent i terminal 2 og 3 i Københavns Lufthavn fra 2006-2007.

Af lufthavnens registre fremgår det, at BH ikke havde havnekort, dvs. adgang til den del af lufthavnen, som ligger efter sikkerhedstjekket.

[…]

Da Omar sidste gang mødtes med BH i starten af 2013, lidt over en måned før attentatet mod Lars Hedegaard, fortalte BH, at han netop var blevet gift i Libanon med en libanesisk kvinde. Han overvejede også at få børn, fortalte BH.

[…]

Det kan til gengæld lektor og islamismeforsker Marco Goli fra Professionshøjskolen Metropol i København. Han peger på, at radikaliserede, unge muslimer ofte er, hvad man vil betragte som velintegrerede: De er bedre uddannede end gennemsnittet og klarer sig også bedre økonomisk og socialt og vil derfor i vidt omfang være i stand til at opretholde et dobbeltliv.

I forhold til de parametre, som vi normalt måler integration med, er de rigtigt godt kørende,’ siger Marco Goli, der i 2010 var medforfatter på en stor undersøgelse om islamisme fra Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet. …

Selv om de umiddelbart efter de klassiske parametre er velintegrerede, er der alligevel nogle ydre tegn at lægge mærke til, påpeger Marco Goli. F. eks. at de deltager i bestemte moskéer og bliver mere optagede af internationale spørgsmål, hvor deres verdenssyn er præget af en tænkning om Vesten kontra islam.”



19. januar 2010

Lektor: Når vi føjer truende islamister, så handler vi rationelt og styrker vestlig tankegang

Information har gravet dybt for at finde kulturrelativistiske forskere til en længere artikel om Muhammedsagen. Fra fredagens udgave – Princippernes storhed og fald.

“Marco Goli, der er lektor på den sociale højskole i København ser dog et behov for at komme væk fra den tankegang, der ligger bag tegningerne. Den er nemlig i sin grundessens lige så ekstremistisk som den reaktion, der er på dem. Han har netop sammen med lektor ved Institut for Globalisering ved Roskilde Universitet, Shahamak Rezaei, udgivet bogen Krigens hus, hvor man har spurgt 1.113 unge muslimer i alderen 15-30 år om blandt andet Muhammed-tegningerne. 80 procent af de adspurgte køber ikke idéen om, at tegningerne skulle være udtryk for ytringsfrihed, men ser dem derimod som en udtryk for magtanvendelse over for mindretallet. Og Goli mener da heller ikke, at tegningerne går hånd i hånd med det ansvar, som ifølge traditionel vestlig tankegang, følger med ytringsfriheden. At gøre noget, fordi man kan, er ikke udtryk for ytringsfrihed…

Han håber således, at det er den erkendelse, dansk presse er ved at nå til. At ytringsfrihed primært er minoriteternes mulighed for at komme til orde og ikke et magtmiddel, man kan bruge som et værktøj fra majoriteten til at banke minoriteten på plads. For ham at se er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt volden har vundet, eller hvem der banker hvem på plads, men om at man i Danmark vender tilbage til vores oprindelig udgangspunkt…

»Når man vurderer konsekvenserne af sine handlinger, er det så at sidestille med censur? Måske ser man bare lidt længere, måske agerer man faktisk bare, som man traditionelt har gjort i Vesten – man laver en cost-benefit analyse – man handler rationelt og pragmatisk. Det er sådan set det, der er vores styrke i modsætning til ekstremister med fastlåste værdier,« siger Marco Goli.

[…]

Og selvom alt tilsyneladende er fryd og gammen i Norge, findes der også stemmer der, der mener, at man har fået sine principper galt i halsen. Jørgen Jensehaugen er forskningsassistent og redaktør af Journal of Peace Research ved International Peace Research Institute i Oslo (PRIO). Han mener, at man nu i Norge – som i Danmark i 2008 – begår mange fejl, når man i sympati med Kurt Westergaard nu forsvarer de tegninger, som mange i første omgang fandt at være en unødig provokation.

»… Det ville være mere principfast at sige, at Kurt Westergaard har begået en fejl… « siger Jørgen Jensehaugen.

I stedet prøver man at male et falsk billede af sig selv ud fra en ikke særlig vestlig ide om ytringsfriheden som et urokkeligt princip…

»Hvis man virkelig var så principfast, burde man både forsvare Kurt Westergaard og antisemitiske fremstillinger af jøder som griske mennesker med store næser. Men hånden på hjertet: Det er vel de færreste, der mener, at det giver mening ud fra en ide om ytringsfrihed?« siger Jørgen Jensehaugen.

Det, at antisemitisme over en bred front er tabu, mens islamofobi er mainstream, viser for Jørgen Jensehaugen blot, at der altid er en kontekst, når man taler ytringsfrihed.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper