8. juni 2017

Mikael Jalving: “Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”

Jeg har blogget om sagen, men citaterne hører hjemme i det evige arkiv. Den gode Mikael Jalving sætter ord på – Kognitiv dissonans på Østerbro, Aalborg Universitet, i Dansk Erhverv, LG Insight og andre fine steder.

“Mød Connie Gripping, hun er konsulent og partner i LG Insight, som interviewede nyligt ankomne asylansøgere for seks danske kommuner: ‘Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge.’

Det er kun to år siden. Flygtninge og asylansøgere var det nye sort, borgmestre, sagsbehandlere, konsulenter, psykologer, minoritetseksperter og andre akademikere stod i kø for at smadre deres lokalmiljø, for der var penge, status og karrieremuligheder i sagen – medmenneskelighedssagen…

‘Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde’, strålede Connie Gripping. …

Vi var i virkeligheden heldige at kunne modtage sådanne menneskelige ressourcer, lød det fra management- og indvandringsindustrien, suppleret af bl.a. Manu Sareen, daværende integrationsminister, Stine Bosse, oraklet fra Østrebro, Henning Jørgensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, og politikerne klappede i deres små, fedtede hænder…

Marianne Jensen, der er forstander ved sprogcentret Lærdansk i Aarhus, kan udmærket huske, at der blev talt højt og flot om de højtuddannede syrere, men tilføjer: ‘Vi undrede os, for det var sådan set ikke det, vi så, når de kom her’.

Mainstreamjournalister fandt det åbenbart irrelevant at spørge ude i den sociale virkelighed, de foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder

En socialpsykolog ville nok sige, at de og vi lever fint med vores kognitive dissonans. Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste.”

Anne sophia Hermandsen har flere citater.

“Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.” (Manu Sareen, daværende integrationsminister, Jyllands-Posten, 8. november 2014)

“Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere. Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.” (Professor Henning Jørgensen, Berlingske, 6. november 2015)

“Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” (Professor Henning Jørgensen, Magisterbladet, 25. februar 2016)



24. marts 2016

Conni Gripping, LG Insight: “Mange af indvandrerkvinderne på kontanthjælp oplever sig syge…”

For nogle dage siden offentliggjorde Fyens Stiftstidende en tilsvarende undersøgelse for Odense. Jyllands-Posten har talt med ti kommuner, og fortæller at mange indvandrerkvinder på kontanthjælp ikke er motiveret for at arbejde, da de kommer fra kulturer hvor det er kvindernes opgave, at tage sig af familien. De mangler en ‘arbejdsidentitet’.

Fra Jyllands-Posten, der har talt med Conni Gripping fra analysevirksomheden LG Insight – Mange indvandrerkvinder vil hellere gå hjemme end have et arbejde.

“Fra 8 af de 10 kommuner lyder forklaringen, at en stor del af kvinderne føler sig syge og begrunder udeblivelser med netop sygdom. …

Mange af indvandrerkvinderne på kontanthjælp oplever sig syge, og de kommer til at leve rigtig meget i denne sygdomsidentitet. Jeg oplevede engang til et møde, at de alle præsenterede sig ved navn, og så hvad de fejlede. … Og det var ikke kvinder, der var sygemeldt. Men de oplevede sig syge, og mange af kvinderne finder en tryghed i deres sygdom,’ fortæller Conni Gripping. …

LG Insight udarbejdede i 2009 en rapport om sygdomsopfattelsen hos etniske kvinder med minoritetsbaggrund på offentlig forsørgelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Rapporten konkluderede, at 15-20 pct. af kvinderne fingererede sygdom for at undgå at komme i arbejde, mens 30 pct. af kvinderne oplevede sig syge grundet psykisk mistrivsel. …

Selv om flere af kommunerne beskriver økonomiske sanktioner som et vigtigt redskab for at få de hjemmegående kvinder i aktivering eller job, er det ganske få, der faktisk bliver trukket i ydelse.”

Oploadet Kl. 23:52 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


19. september 2015

“… syriske flygtninge og migranter kan blive et stærkt aktiv for Danmark. Det forklarer Conni Gripping”

Der er penge i multikultur, ikke mindst for LG Insigt-konsulenter og Jobcenter-chefer. Interview med syriske Khaled og Hayat i Søndagsavisen, der vil blive ‘et stærkt aktiv for Danmark’, hvis blot gode intentioner var nok og vi er villige til at smadre Danmark i processen – Familien Bakour fik deres fremtid tilbage i Danmark.

“Det første, der mødte familien Bakour i Danmark, var sne. Store mængder sne, som lå på kørebanerne og adgangshallerne, da familien landede i Aarhus Lufthavn i januar i år. Men de tænkte ikke på sneen.

‘Da vi steg ud af flyet, var det, som om det hele lettede. Den frygt, vi havde levet med længe, forsvandt,’ siger 45-årige Khaled Bakour, som steg af flyet med sin 42-årige kone, Hayat, og deres fire børn. I dag er de anbragt i et lille rækkehus i Aarhus Nord. De ser stadig lettede ud, som de sidder i den spartansk indrettede stue, der ser ud til at bestå udelukkende af Ikea-møbler. …

Familien Bakour og de tusindvis af andre syriske flygtninge og migranter kan blive et stærkt aktiv for Danmark. Det forklarer Conni Gripping, konsulent og partner i konsulentfirmaet LG Insight.

… Khaled og Hayat Bakour vil også gerne bidrage til det danske samfund. Nu og i resten af deres tilværelse. De er dybt imponerede over det danske samfund allerede.

[…]

‘Vi oplever, at flygtningene generelt er meget viljestærke. De har lyst og vilje til at indgå i det danske samfund. De vil gerne forsørge sig selv,’ siger Lene Brink, afdelingsleder på Jobcenter Aarhus.

En pæredansk kvinde, som har sneget sig ind i stuen, nikker bekræftende. Det er naboen, der er kommet forbi, og som allerede er blevet ven med familien, selvom det meste af kommunikationen foregår med fingersprog.

Familien Bakour vil Danmark. De vil gerne arbejde i det danske samfund. De er ligeglade med, at det sner om vinteren.”

Oploadet Kl. 20:06 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


9. august 2004

Ny undersøgelse: Kun 30 procent indvandrerkvinder på Fyn er i arbejde

Ny undersøgelse udført af LG Insight for Socialfonden i Fyns Amt, bekræfter atter engang at det er nonsens at snakke om ‘hvis blot vi blev bedre til at integrere’ – som selv statsministeren gør sig til talsmand for. Projektlederen Conni Gripping citeres i DR Online for “De etniske kvinder er dårligt uddannede, de har mange børn, og mange har slet ikke en arbejdskultur, som vi kender den.” – og Socialfondens nyhedsside tilføjer:

“De fleste indvandrerkvinder har svært ved at klare et job… Problemet for kvinderne er, at de er dårligt uddannet, har mange børn og slet ikke har nogen arbejdskultur. Kun 30 procent af samtlige ikkevestlige indvandrerkvinder på Fyn er i arbejde, mens tallet for den øvrige gruppe af kvinder er 70 procent.”

Oploadet Kl. 22:09 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper