20. august 2019

N’bro Pride er imod homo-nationalistisk undertrykkelse: ‘At fordømme mellemøstlig (seksual) kultur’

Foruden den officielle Copenhagen Pride og Stram Kurs’ alternative, var der også et venstreradikalt optog på Nørrebro. Den såkaldte Nørrebro Pride ville have et mere ideologisk optog uden ‘pink washing’ og ‘regnbuekapitalisme’, og i naturlig forlængelse skulle ‘dobbeltminoriteter’ være i front, og hvide agere bagtrop. Hvide står så også for rengøringen til efterfesten, der meget sigende blev afholdt i AFA-kollektivet Bumsen.

Politiken bragte i lørdags et længere interview med bagmændene m/k/lol. Revolutionen æder sine børn – Hvide skal rydde op og gå bagerst i optoget i dag til Nørrebro Pride. De slår til had og racisme med indædt aktivisme og har mistet tilliden til Copenhagen Pride (kræver login).

“Deltagerne på Nørrebro tror på en aktivistisk vej frem, hvis racisme og diskrimination skal til livs. Og så må hvide LGBT+-personer vige tilbage for dem med dobbeltminoritet. …

‘Jeg tror ikke, det er mig, du skal tale med. Tal hellere med nogle af dem, som det her handler mest om’. Her menes de såkaldte dobbeltminoriteter, altså f. eks. homoseksuelle ikke-hvide eller handikappede transpersoner.

Langt de fleste deltagere til fælleskøkkenet er dog unge, hvide mennesker. …

… dobbeltminoriteterne skal helt frem i optoget. Det vil sige, at såvel ikkehvide som handikappede LGBT+-personer lørdag skal gå forrest, mens hvide skal gå bag dem. …

Nørrebro Pride skriver på Facebook, at man bl. a. er imod såkaldt ‘homo-nationalisme’.

Begrebet betegner ideen om, at f. eks. politikere bruger egen påståede accept af homoseksuelle til at undertrykke andre. Det kunne f. eks. være ved at fordømme mellemøstlig (seksual) kultur.

Kønsforsker Christian Groes, som er lektor på RUC, forklarer, at der i det aktivistiske miljø derfor kan være en opfattelse af, at homo-miljøet har indgået en form for alliance med højrefløjen.

‘De dele af LGBT+-miljøet, som arrangerer de alternative prides, har ofte en kritik af det ‘homo-normative’, altså idéen om, at en homoseksuel skal være på en bestemt måde. Og samtidig har man den opfattelse, at det at være homoseksuel i hvert fald ikke skal kædes sammen med nationalisme og – i deres øjne – racisme‘, siger han.”

(Politiken, 17. august 2019; Se evt. Facebook: ‘Eat the rich’)

“Det er pride-sæson, bitches. Pride var optøjer ledet af sorte, latinoer, transseksuelle og queer-personer -i modsætning til den kommercielle pride, som siger velkommen til politiet, virksomheder, heteropersoner og andre reaktionære røvhuller.” (Nørrebro Pride 2019)

“Hvis man ikke bestemmer sig for noget andet, så bliver det igen den hvide mand, der går forrest i paraden og først ind ad døren til festen.” (Michael Nebeling Petersen, forsker)



29. oktober 2017

Lektor: Flere voldtægter, fordi vi lever i ‘en Trump’sk tidsalder, hvor mænd føler at de kan gøre alting’

Fredag i sidste uge var der debat i Deadline relateret til #Meetoo-kampagnen, hvor mænd undskylder på sig selv og sit køns vegne. I studiet var forfatter Lars Husum, der fortalte at han engang i fuldskab havde kysset en pige mod hendes vilje. RUC-lektor Christian Groes repræsenterede forskningen, og direkte konfronteret med den eksplosive stigning i voldtægtsanmeldelser siden 2015, var gode råd dyre. Han gjorde sit bedste.

Kønsforsker Christian Groes forklarede, at stigningen jo nok skyldes, at kvinder i kraft mediernes fokus, var blevet mere tilbøjelige til at anmelde voldtægt, men at der også hersker en teori om, at stigningen var en konsekvens af ‘en Trump’sk tidsalder, hvor mænd føler at de kan gøre alting’. Forskning eller ideologi? Mest det sidste.

Indslaget kan ses på DR.dk.

Sigge Winter Nielsen, DR2-vært: Christian Groes, set med forskerbriller, er der så en mandekultur som er krænkende i øjeblikket.

Christian Groes, lektor: Ja, absolut, men som altid har været det. Der er patriarkat, et patriarkalsk samfund, stadigvæk, vi har fået ligestilling på alle mulige områder, der er sket en masse fremskridt, men på andre områder i det private, eller i forhold til intimssfæren, der er der stadig nogle kæmpeudfordringer med mænds dominans. Og lade os bare sige det: Privilegier.

Sigge Winter Nielsen: Er det stigende, det her?

Christian Groes: Det tvivler jeg på. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror med den her fokus som er kommet på det, ikke bare med den her kampagne, men med alt muligt andet tidligere, at der faktisk, at man holder vagt, at man begynder at ‘kritere’ (sic) meget mere over det, end hidtil. Jeg tror faktisk ikke det er i stigning. Jeg tror det var mindst ligeså slemt for 50 eller 100 år siden.

Sigge Winter Nielsen: Jeg kunne godt tænke mig, at vise Jer en oversigt over voldtægter i Danmark. Altså, antallet af anmeldelser årligt. Her kan vi se, at der er gået en kraftig stigning siden 2003. Hvordan tolker du det?

Christian Groes: Det tolker jeg i høj grad som udtryk for en bevidstgørelse fra både mænd og kvinders side om de grænser der er, og altså anmelder de her ting. Og måske også, i højere grad bliver taget alvorligt, når man gør det. Jeg tror, altså, der kunne være nogle stigninger i det her i forhold til, altså der er meget teori om, at vi lever sådan ude i en Trump’sk tidsalder, hvor mænd føler at de kan gøre alting. Det tror jeg kun gælder i nogen grad. Jeg tror mere det handler om at kvinder bevidstgør sig meget, og har en diskussion om de her ting. Det betyder at man tager det alvorligt, og siger ‘nu går vi rettens vej’, for at få gjort noget ved det.

(Collage: Lektor Christian Groes, Roskilde Universitetscenter)



7. maj 2016

Deadline lader tre kulturmarxister diskutere Justin Biebers racistiske frisure: ‘Kulturel appropriation’

Tid er generelt en mangelvare, men når Deadline lader tre venstreorienterede ideologer debattere ‘kulturel appropriation’ på baggrund af Justin Biebers nye frisure, så skal det prioriteres. Panelet var ph.d. Mira Skadegaard Thorsen, musiksociolog Henrik Marstal og RUC-kønsforsker Christian Groes, og de var stort set enige i, at Justin Bieber havde udnyttet neg…afroamerikansk kultur og hermed gjort sig skyldig i et racistisk motiveret kulturtyveri. Bizart på flere niveauer, men først og fremmest tragikomisk fordi alle tre abonnerer på et dynamisk kultursyn.

Selvom Christian Groes undervejs fik blandet nationalisme ind i forklaringsmodellen, så lød han som den mest jordnære af de tre – formentligt fordi han ikke fik talt sig varm. Henrik Marstal aflirede kulturmarxistiske begreber på ryggraden, og egentligt var det kun Mira Skadegaard Thorsen der kunne køre den helt ud uden at fortrække en mine. Hun brugte pudsigt nok flere engelske begreber, men havde garanteret en lix-tung forklaring på hvorfor det ikke var en form for kulturel appropriation. Noget med pigmentering, slaveri og indenbyrdes magtforhold.

Indslaget kan ses online, men lad hellere være. Det var (med ord approprieret fra en Facebook-ven) “15 minutter af mit liv, som jeg aldrig får igen.”

Det er en udnyttelse. Det er helt klart en form for udnyttelse. Det er en refleksion, det er en genskabelse af den koloniale gestus, i virkeligheden. Man har lov til at tage hvad man vil, man giver ikke nødvendigvis ‘credit’, og man er jo allerede i en position hvor man kan vælge, man har et privilegie for overhovedet at kunne gøre det her. (Mira Skadegaard Thorsen)

… det er også et spørgsmål om politisk bevidstgørelse i et land der er præget af stor ulighed som USA. (Christian Groes)

Det har også noget at gøre med privilegier, hvem er de mere privilegerede, og hvem er de mindre privilegerede. Og i sådan en situation, når Justin Bieber gør det som han gør, så glemmer han måske, at han tilhører en gruppe der er meget meget privilegerede, nemlig de hvide mennesker på jorden, og han er ovenikøbet mand, så han tilhører den allermest privilegeredegruppe overhovedet i verdenshistorien. … Vi taler om begrebet ‘privilegieblind’, at folk glemmer hvilke privilegier de har… Det han gør med det her hår, det er at udøve privilegier… (Henrik Marstal)

“Det har lige præcist med den asymmetriske relation at gøre. Det at der er nogen der er i stand til at tage det de har lyst til, og lægge det fra sig igen, når de vil. For eksempel et kulturelt udtryk, et ‘hår-udtryk’. Der er mennesker der er ikke-privilegerede, eller marginaliserede, der på ingen måde har den frihed til at vælge, de er marginaliserede, og er slet ikke berettigede til at tage majoritetskulturens udtryk på sig. … Derfor kan det opleves som en krænkelse. … Det er igen hans udlægning af en stereotyp opfattelse af nogle bestemte grupper, så han bliver den legitime stemmer som han ikke nødvendigvis repræsenterer.” (Mira Skadegaard Thorsen)

(Justin Bieber med racistisk frisure)

“Jeg siger ikke, at Justin Bieber ikke må have dreadlocks, sådan som utallige efterskoleelever også har haft det på et tidspunkt, herregud. Jeg siger, at hvis han gør det med det formål kortvarigt at ‘eksotisere’ sin fysiske fremtoning eller bare for at låne lidt kredibilitet fra en kultur med betydelig mere saft og kraft end hans egen, ja, så bør han selvfølgelig være klar over, hvilken position han gør det ud fra, ligesom han bør være opmærksom på, at han dermed låner uden at give noget igen. Og når han ikke gør det, fremstår han privilegieblind, for han aner tilsyneladende ikke, hvilke privilegier han med sin nye frisure trækker på.” (Henrik Marstal i Politiken, 28. april 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper