19. februar 2021

“… kunne være som taget ud af et Islamisk Stat-manifest”; “Der er mange, der skriver sådan noget”

For et par uger siden bragte Berlingske en kronik af ph.d. Tore Refslund Hamming, der anbefalede, at Danmark hjemtog Islamisk Stat-kæmpende fremmedkrigere, da de alternativt udviklede et had til Danmark. Vi måtte huske på at ikke alle jihadister, er terrorister, og de i nogle tilfælde var rejst til Syrien af ‘ganske noble, årsager’. En forskeraktivist, helt på niveau med DR-garden.

Ugens terrorsag involverer i øvrigt fjorten syrere, og blandt eksperterne er foruden islamisten Mona Sheikh, også apologeten Tore Refslund Hamming. Argumentationen er helt fantastisk. Bare fordi en terrorsigtet syrer udtrykker sig ‘ekstremistisk’, så betyder det ikke, at han har intentioner om terrorangreb i Vesten. Det kan være udtryk for at personen ‘er politisk indigneret’. Overskriften er direkte citater. Forbind selv punkterne – de gør det ikke for dig.

Fra TV2 Online – Sigtet i terrorsag har skrevet om jihad, IS og had mod Obama på sin Facebook-profil.

“En af de sigtede i terrorsagen fra Holbæk har på sin Facebook-profil delt indhold, der har karakter af ekstremisme og jihadisme. Det vurderer eksperter i islam og jihadisme, efter at TV 2 har forelagt dem flere eksempler på opslag, som den sigtede har delt.

– Noget af det, han har skrevet, kunne være som taget ud af et Islamisk Stat-manifest, siger Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i blandt andet jihadisme og Islamisk Stat, og som har gennemgået tekster fra Islamisk Stat. …

Den syriske mand, der blev anholdt i Tyskland, har blandt andet skrevet Facebook-opslag, hvor han nævner terrororganisationen Islamisk Stat, og at der er ‘ingen islam uden jihad’. …

Tore Hamming og Mona Kanwal Sheikh påpeger også, at den sigtedes ekstremistiske opslag ikke nødvendigvis betyder, at han er terrorist.

Der er mange, der skriver sådan noget, og der er mange, der skriver det, som aldrig nogen sinde kommer til at begå et terrorangreb eller tage til Syrien. Det kan også være udtryk for en person, som er politisk indigneret over USA’s politik i Mellemøsten og bruger religiøse fraser til at italesætte sin frustration, siger Tore Hamming.”

(Collage: Islam, Apotekerhaven i Holbæk)



6. februar 2021

Ph.d.: “… Danmark ville blive et sikrere sted, hvis vi tog alle vores udrejste hjem – også mændene.”

Fredag kom jeg for skade, at høre lidt af ‘Ugen ud’ på Radio4, hvor Jens Folmer Jepsen kommenterede ugens nyheder. Efter en historie om ‘yderligtgående højreorienterede svin’ (nationale socialister), problematiserede han, at Danmark ikke tog ’25 danske børn’ hjem fra Syrien, da de alternativt ville udvikle et had til Danmark. Logikken er 100 procent halal, for Danmark har i sagens natur hverken interesse i at integrere 25 familier, selv hvis de blot er jihadistiske, og ikke terroristiske. Det bedste forhold til Koran-tro vil altid være fysisk afstand.

Kronik af ph.d. Tore Refslund Hamming i Berlingske – Homegrowns – ikke fremmedkrigere – udgør den største terrortrussel i Danmark og i Vesten.

“Den offentlige debat har det seneste stykke tid særligt omhandlet spørgsmålet om hjemtagelse af kvinder og børn. Tilbage i august 2019 argumenterede jeg i en kronik i Politiken for, at kvinder og børn skulle hjemtages hurtigst muligt. Det var ikke kun det rigtige at gøre fra et moralsk og juridisk perspektiv, men også det sikreste. Men, som jeg skrev i en kronik i Berlingske i 2018, har det faktisk også altid været min holdning, at Danmark ville blive et sikrere sted, hvis vi tog alle vores udrejste hjem – også mændene.

Store dele af det danske politiske landskab med stærk assistance fra højrefløjen har over årene opbygget et skræmmebillede af fremmedkrigere som den ultimative trussel mod Vesten. Det er ganske enkelt en misforståelse. Skønt nogle vestlige fremmedkrigere har intention om at udføre terrorangreb i deres hjemlande, og der historisk har været tilfælde af vesterlændinge, som er rejst ud for så at vende hjem og orkestrere terror, er tilfældene ganske få.

… Ifølge data fra de anerkendte norske forskere Petter Nesser og Thomas Hegghammer har der i Europa siden 2014 været udført 67 militante islamistiske terrorangreb. Kun seks af disse angreb har involveret fremmedkrigere som gerningsmænd. …

Kigger man på det totale antal af udførte og forsøgte angreb, har der været fremmedkrigere involveret i 21 ud af 132 angreb og angrebsforsøg. Overraskende nok viser de to forskeres data også, at et angreb faktisk har langt større chance for at blive gennemført, hvis der ikke medvirker nogle tidligere fremmedkrigere.

Dette skyldes sandsynligvis, at fremmedkrigeres involvering gør det betragteligt nemmere for europæiske sikkerhedstjenester at identificere angrebsplanlægning. …

Ser vi på de danske terrorsager, både i et historisk lys og den seneste bølge siden 2014, er kendetegnet, at terrortruslen udgår fra såkaldte homegrowns. … Deres radikalisering er ikke foregået i Syrien, Afghanistan eller Somalia, men i ekstremistiske og militante kredse i Danmark eller over internettet. Både i Europa og i USA udgår terrortruslen altså primært fra lokale miljøer, der ikke lige er til at fjerne, som politikerne forsøger sig med fremmedkrigere. …

Selvom det er vanskeligt for mange at forstå, er alle jihadister ikke terrorister. Det er simpelthen fakta. Langt hovedparten tilslutter sig jihad af helt andre, og i nogle tilfælde ganske noble, årsager, og er stærke modstandere af vestlige terrorangreb.

Det problem, vi så ofte ser, når noget sikkerhedsliggøres, er, at faglighed tilsidesættes…”

(Berlingske, 1. februar 2021, s. 21)



24. maj 2017

Mere Manchester: Jihadi’en Salman Ramadan Abedi, imødekommende eksperter og apatiske politikere

Mandagens terrorangreb er så småt ved at blive optrævlet, og der er ingen overraskelser. Selvmordsbomberen hed Salman Ramadan Abedi, var troende muslim, og en helt klassisk jihadist. Alle muslimer er ikke terrorister, men langt de fleste terrorister er muslimer, og denne gang var ingen undtagelse. Svanen var hvid.

23-årige Abedi, hvis navn betyder (Allahs) ’slave’ er født i England, hvad ikke er et argument mod grænsekontrol, men en påmindelse om, at den skulle være indført for flere årtier siden. I lande som Belgien, Frankrig og England patruljerer militæret nu i gaderne. Det kan siges relativt simpelt. fLande der ikke har problemer med radikaliserede massemorderiske muslimer, er lande der ikke accepterer indvandring fra islamiske lande.

Hvis jeg havde spået ovenstående, da jeg startede bloggen tilbage i 2003, så var jeg blevet udskammet på diverse debatgrupper som alarmist. På Facebook fylder de logikresistente gudskelov mindre.

(Salman Ramadan Abedi, muslimen bag terrorangrebet i Manchester Arena; Foto: The Sun)

Mediernes dækning af det fordummende i ordets egentlige betydning. Ph.d. i islamisk terror Tore Refslunde Hamming forklarede i seneste P1 debat, at selvom terroren har et ‘islamisk udtryk’, så har det intet med ‘religiøs radikalisering’ eller salafisme at gøre. Vi skulle også holde op med at tro, at der fandtes en militær løsning, så mon ikke han anbefaler mere af det samme. Eventuelt tilsat lidt flere papirklippede hjerter.

Helt som kulturmarxisten Hans Jørgen Bonnichsen, der virker mere og mere virkelighedsfjern. Her citeret fra JP.dk – Tidligere PET-chef: ‘Man bør overveje ny strategi over for terrorister’.

“‘England var i den næsthøjeste beredskabstilstand. Så vi må erkende, at der aldrig kan være 100 procent garanti for sikkerheden,’ siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han understreger, at vi længe har brugt hårde metoder i terrorbekæmpelsen, men at vi måske bør skifte strategi og kigge efter andre løsninger. Så i stedet for bombning, dronekrig og tortur bør vi imødekomme dem, som potentielt kunne blive fremtidige ‘krigere’. …

‘… De er blevet marginaliseret på en måde og føler derfor, at de kan eksistere gennem ekstreme handlinger, fordi de bliver hædret,’ siger han. …

‘Tænk hvis man kunne få fat i dem i tide og fortælle, at vold kun medfører en voldeligere verden,’ siger han og tilføjer, at indsatsen både kan sættes ind i børnehavealderen, hos forældrene og i skolesystemet. …

Desuden understreger han, at vi generelt bruger en forkert diskurs, når vi omtaler terroristerne.”

Såvidt taler en radikaliseret humanist. Terrorangreb stopper valgkampe, men hvis ikke politik handler om at undgå massemord på mindreårige piger, hvad er så vigtigt? Intet, at dømme efter de politiske reaktioner. Terroristen fra Manchester ‘fortjener ikke vores had’, skrev Uffe Elbæk, og flere røde/lyserøde politikere synger samme sang.

“Giv ikke terroristerne, hvad de vil have: din vrede, din sorg, din rædsel.”, skrev Ida Auken på Twitter, der under andre omstændigheder har været ‘top rasende’ over landmænd, ‘grotesk rasende’ over tynde fotomodeller og ‘decideret vred’ over konservativ miljøpolitik.

(Saffi blev otte år gammel; Foto: The Sun)

Jeg så en lille pige. Hun havde mistet sine ben. Jeg pakkede dem ind i en merchandise-T-shirt og spurgte, hvor hendes mor og far var. Hun sagde, at hendes far var på arbejde, og moren var deroppe, siger Chris Parker, der mener, at moren er en af de omkomne efter angrebet.” (JP.dk, 24. maj 2017)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper