16. juni 2019

Post-Stram Kurs: MF’ere vil hæve kravet til 40.000 vælgererklæringer af… ‘respekt for folkestyret’

De etablerede partier vil gøre hvad som helst for at bevare status quo, men hvis ikke det er muligt at ændre den førte politik, så er demokrati ikke andet end et dække for det modsatte. Der har ikke været flertal for den førte udlændingepolitik i tredive år, men valgforsker Kasper Møller Hansen vil gøre det endnu sværere for nye partier, så de ikke bare manifesterer ‘en helt umiddelbar reaktion’. Fra Berlingske – Efter ‘kaotisk’ valg med 13 partier: Politiske veteraner vil gøre det sværere at komme på stemmesedlen.

“Opfordringen til at stramme reglerne står på ryggen af, at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet gjort digital. Derfor er det, lyder argumentet, de facto blevet lettere – og det skal modsvares af et krav om flere underskrifter.

Venstres Bertel Haarder, der er Folketingets længst siddende medlem, mener, det er blevet ‘alt for nemt’ at komme på stemmesedlen. … Han foreslår, at man hæver kravet til 40.000 vælgererklæringer.

Venstres tidligere formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er enig. Han mener, vi står med et ‘principielt problem’, som det er ‘vigtigt, at de gamle, etablerede partier tager fat på’.

‘Når du nu har en IT-løsning, er det en meget dramatisk lempelse af reglerne. Det har næppe været meningen, og jeg synes ikke, det skal være så let. Derfor er det noget, man skal se meget kritisk på,’ siger han:

‘Så er der nogen, der siger: ‘Det skal være vælgerne med deres sunde fornuft, som forhindrer folk i at komme ind – ikke regler og myndigheder’. Det er jeg bare ikke enig i. Jeg synes, der er nødt til at være et vist styr på det, så det ikke løber løbsk, som det gjorde denne gang,’ lyder det fra Uffe Ellemann-Jensen. …

På Christiansborg erklærer Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, sig klar til at ændre reglerne…

‘20.000 underskrifter, som er kravet i dag, virker af lidt, når man ser den lethed, som der er i at indsamle underskrifter i det digitale system. Derfor synes jeg bare, at det er respekt for folkestyret at gøre noget ved det,’ siger hun.”

“Mange partier er ikke skidt, hvis folk vil have dem. Men mange partier er ikke godt, hvis de bare er en helt umiddelbar reaktion, så folk nogle måneder efter tænker: Hov, hvad var det lige, jeg fik skrevet under på der?” (Kasper Møller Hansen, professor)

Oploadet Kl. 23:23 af Kim Møller — Direkte link92 kommentarer


29. oktober 2018

Professor: Nye Borgerlige-vælgere er mænd, som ‘formentligt’ fanges af ‘kvindelige spidskandidater’

Altinget har i anledningen af Nye Borgerliges årsmøde, bedt professor Kasper Møller Hansen tegne en profil af den gennemsnitlige Nye Borgerlige-vælger. I den anledning påpeger han, at partiet appellerer langt mere til mænd end kvinder, og pointerer, at det ‘formentligt’ er fordi partiet har to kvindelige spidskandidater som ‘fanger de mandelige vælgere’. Kvinder har nu altid stemt til rødt for den sunde fornuft, som Idekamp, så fint illustrerer. Jeg vel kalde det en sideeffekt af den altfavnende velfærdsstat.

Fra Altinget.dk – Hvem stemmer på Vermund og co.? Her er arketypen på en NB-vælger.

“Det er hovedsageligt mænd. Hele 82,6 procent af partiets vælgere er nemlig mænd, og det er uden sammenligning det største mandeparti.

Derudover er den typiske Nye Borgerlige-vælger formentlig enten et sted i 40’erne og ansat i den private sektor, eller han er over 70 år og lever en pensionisttilværelse.

Med sig i bagagen har han højst sandsynligt en videregående uddannelse.

Det viser en ny analyse af vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.”

(Mandlig NB-vælger: Et sted i 40’erne, ansat i det private, videregående uddannelse)

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer


26. november 2015

Norstat for Altinget: Færre tvivlere – “Det peger efterhånden på et relativt komfortabelt nej.”

Meningsmålinger kan drejes i den eller anden retning, men mon ikke det bliver et relativt sikkert nej. Danskerne virker til at have fået nok af EU, og i modsætning til tidligere afstemninger er nej-siden stærkt repræsenteret. Tre partier med hele 64 mandater. Lars Løkke Rasmussens regimente er helt blottet for statsmandseffekt, og når man tjekker Facebook-kommentarene til ja-sidens Rasmus Jarlov (K), Inger Støjberg og Søren Pind (V), så repræsenterer de kun enkelte partisoldater.

En ven fortæller, at Dansk Folkepartis kampagneplakater for første gang nogensinde kan stå helt uantastet ved Århus Universitet, og mon ikke Enhedslistens nej dækker en stor del af rød blok. Masseindvandringen og Paris 13/11 vil uværgeligt præge danskerne i national retning, men udslagsgivende bliver dog efter min bedste overbevisning noget helt andet. Nej-sigere er ganske enkelt mere vrede på EU, end ja-siden er glade for samme. Forholdsvis flere nej-sigere vil således være tilbøjelig til at stemme på dagen.

Jeg gætter på 57,89 procent NEJ. Kom med dit bud i kommentarfeltet!

Fra Altinget – Ny måling på retsforbehold: Større føring til nej-siden.

“Første uge i december risikerer at byde på en slem skuffelse for det politiske flertal i Folketinget, som ønsker at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Én uge før folkeafstemningen viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget, at 41 procent af danskerne vil stemme nej. Kun 34 procent vil stemme ja til tilvalgsordningen, mens 25 procent endnu ikke har taget stilling.

Det er den største føring til nej-siden i hele 2015, så valgforsker Kasper Møller Hansen finder resultatet opsigtsvækkende.

‘Det peger efterhånden på et relativt komfortabelt nej. Procenterne her er statistisk signifikant forskellige, så det tyder på, at nej-kampagnen har fået godt fat i vælgerne,’ siger professoren fra Københavns Universitet.

[…]

Kasper Møller Hansen undrer sig dog over resultatet, fordi det afviger markant fra andre aktuelle målinger.

For eksempel viser den seneste Megafon-måling for TV2 og Politiken næsten dødt løb, mens DR’s mere omfattende Epinion-måling viser et smalt flertal til ja-siden og en betydeligt større andel tvivlere.”

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer


29. august 2015

Altinget-måling: Dødt løb mellem ja- og nej-siden – Forsker: Valgkampen styrker traditionelt nej-siden

Det er ikke nemt at være at være Morten Løkkegaard, når nu danskerne er så irrationelle. Fra Altinget – Dyk til ja-siden i kamp om retsforbehold.

“Efter i månedsvis at have haft en lille føring i meningsmålingerne, ligger ja-siden nu skulder ved skulder med tvivlere og nej-sigere forud for afstemningen om det danske retsforbehold. …

I undersøgelsen melder 34 procent af de adspurgte danskere, at de vil sige ja til at erstatte det nuværende forbehold med en ny ordning. 33 siger, at de vil stemme nej, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig til, hvad de vil stemme. …

Udviklingen ligner det, der er set ved tidligere folkeafstemninger om dansk tilknytning til Unionen, senest ved afstemningen om deltagelse i EU’s fælles mønt og økonomiske samarbejde i 2000, lyder det fra Kasper Møller Hansen, der er professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

‘Vi så også ved afstemningen om euroen, at da valgkampen så småt kom i gang, kom nej-siden styrket ud,’ siger Kasper Møller Hansen.

[…]

Morten Løkkegaard, der er Venstres EU-ordfører, tager ikke let på situationen. …

‘Erfaringsmæssigt bliver det 50-50-agtigt, når tvivlerne har gjort deres stemmer op, og det vil det, fordi sådan en kampagne har en dramaturgi, hvor nej-sigerne bruger alle deres kræfter på at lægge røgslør ud for at få skabt tvivl. Og alle erfaringer viser, at hvis det sker, så er der mange flere, der stemmer nej, end der er begrundelse for.'”

Oploadet Kl. 12:28 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


23. august 2015

Jyllands-posten fandt en islam-apologetisk vinkel i rapport: “Muslimer bør ikke have ytringsfrihed.”

Et helt fantastisk eksempel på politisk korrekt fokusflytteri i dagens Jyllands-Posten. En undersøgelse foretaget for Undervisningsministeriet under ‘Skolevalg 2015’, viser at selvom langt de fleste 8. og 9. klasses elever støtter ytringsfriheden, så mener under hver fjerde i undersøgelsen at ‘nazister’ og ‘racister’ bør have forsamlingsfrihed. Flere landsdækkende bringer den som citathistorie med samme overskrift, selvom Jyllands-Posten den fordrejer – Hver anden 8. og 9. klasses elev mener, at muslimer ikke bør have ytringsfrihed.

Muslimer bør ikke have ytringsfrihed. Det samme gælder for homoseksuelle og buddhister. Det mener i hvert fald en stor del af landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse.

I januar i år blev der afholdt skolevalg, hvor 75.000 8. og 9. klasses elever fra hele landet skulle stemme, som hvis det var et rigtigt folketingsvalg. … I den forbindelse undersøgte en forskergruppe fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet via en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvordan de tre ugers undervisning ville påvirke eleverne. I undersøgelsen spurgte man, hvorvidt alle har ret til ytringsfrihed.

Det mente 86 pct. før valget og 84 pct. efter valget.

Men da eleverne blev spurgt ind til, hvorvidt forskellige folkegrupper skulle have ytringsfrihed, svarede 55 pct. før valget, at muslimer bør have ytringsfrihed, mens 51 pct. svarede ja efter valget. Det efterlader knap halvdelen af eleverne, som ikke mener, at muslimer skal have ytringsfrihed på lige fod med alle andre.

(Jyllands-Posten, 22. august 2015, s. 9)

“Eleverne er blevet spurgt, hvorvidt de er enige i, at ytringsfriheden bør gælde for alle, og så er de blevet spurgt, hvorvidt de er enige i, at visse befolkningsgrupper bør have ret til at demonstrere og holde offentlige møder for at markere deres synspunkter. Spørgsmålet er, hvad eleverne har forstået ved de sidste spørgsmål, men forskerne kæder uproblematisk de to spørgsmål sammen i rapporten.” (Helle Hedegaard Hein på Facebook, 23. august 2015)

(UVM.dk, Skolevalg 2015, En kvantitativ evaluering…, 22. august 2015, s. 54)

“De er stadig for ytringsfrihed på et generelt niveau, men når de bliver spurgt til de forskellige grupper, er de i stand til at se det på en mere pragmatisk og nuanceret måde.” (Kasper Møller Hansen, forsker)



23. januar 2015

Professor: Problematisk at DF-medlemskab kræver dansk pas – Udelukker en “stor del af danskerne”

Jeg ved ikke havde de putter i automatkaffen på universiteterne, men folk der ikke har dansk statsborgerskab er ikke danskere, og hermed giver det heller ikke mening at tale om ‘diskrimination’. Altså, med mindre man også mener det er diskriminerende at kinesere ikke har mulighed for at komme på det danske bordtennislandshold. Fra BT – Kun adgang i Dansk Folkeparti med dansk pas.

“Han er født i København. Er søn af en dansk mor og en norsk far. Aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde, har været udsendt som dansk FN-soldat til Libanon og blev senere udstationeret for Udenrigsministeriet til tjeneste på den danske ambassade i USA.

Han føler sig dansk helt ind i hjertet. Alligevel kan Eigil Solberg ikke blive medlem af Dansk Folkeparti. …

Flere demokrati- og valgforskere vurderer, at demokratiet i Danmark ville være ilde stedt, hvis alle Folketingets partier gjorde som Dansk Folkeparti.

Så ville man reelt udelukke en meget, meget stor del af danskerne fra at involvere sig i politik. Både i forhold til at stille op til valg og i forhold til at bestemme, hvem der skal stilles op. Så kunne man rent demokratisk sige, at der var noget galt. At der ikke ville være lighed mellem vælgerne og dem, som kan stille folk op,’ siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at DF er med til at modvirke, at udlændingene integrerer sig i det danske samfund.

‘Selv om det er fuldt ud lovligt, så er det jo en form for diskrimination i den forstand…’ siger Rune Stubager.”

Oploadet Kl. 05:55 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


17. december 2014

Rød valgkamp under stikordet ‘medmenneskelighed’: Dansk pas til arabere, mindre fokus på antallet

Landets røde regering har accepteret, at det kommende folketingsvalg bliver et udlændingevalg, som de ikke kan vinde på luftige ord om stramninger. Angreb er det bedste forsvar, og strategien er ved at være klar. De Radikale vil give arabere dansk pas (mine ord), og Socialdemokraterne vil have debatten til at handle om alt andet end antallet. Nogenlunde samtidig lykkedes det Ugebrevet Mandag Morgen at sætte dagsordenen med et ledende spørgsmål, blandet andet fortolket af en tidligere venstresocialist.

Sidstnævnte i et interview med Interview med Mette Gjerskov i Information – ‘Vi er alt for optaget af at holde folk ude af landet’, socialdemokratisk formand for Udenrigspolitisk nævn.

“‘Når det handler om flygtninge, så oplever jeg, at vi er mere optaget af, hvordan vi undgår at få dem ind i vores land end af, hvordan vi kan hjælpe,’ siger Mette Gjerskov. De seneste 20 år har hele det politiske spektrum gradvis rykket sig til højre, mener hun.

‘For 20 år siden snakkede vi om, hvordan vi kunne hjælpe; om tortur, urimelige henrettelser og alt det, folk flygtede fra. I dag er vi meget mere optaget af diskussionen om, ‘hvad skal de her?’,’ siger Mette Gjerskov. …

‘Det er bekymrende. Vi skal holde op med kun at tale om, hvem der giver et nettobidrag til samfundet i kroner og øre, men tale om de gode ting, der også ligger i, at vi som land påtager os et socialt og globalt ansvar. Og være stolte af det.’

– Hvis du mener, at vi alle sammen – inklusive Socialdemokraterne – har rykket os for langt til højre, hvorfor så ikke kritisere linjen i dit eget parti? …

‘… Vi er alle sammen påvirket af de store overskrifter. Vi har et problemfokus og taler kun om problemer, problemer, problemer. Det synes jeg godt, man kan tillade sig at have en mening om…'”

(Ugebrevet Mandag Morgen, 15. december 2014: Halvdelen af danskerne skammer sig…)

“Resultatet viser, at politikerne er ude af trit med vælgerne i udlændingepolitikken, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der har fulgt danske vælgeres holdning til indvandrere siden 1979. … Han bakkes op af professor i migration og medier på Aalborg Universitet Peter Hervik, som har bemærket samme skævvridning af den offentlige debat om indvandrere.”



26. november 2013

Danskere skifter fortorv, hvis de møder indvandrerdrenge – Forsker: ‘Skepsis’ hæmmer integrationen

Forskere har en tendens til at tænke alt ind i en integrations-diskurs, men istedet for at bede danskere tage chancen, så skulle de hellere fortælle indvandrere hvad de kan gøre for at vinde danskernes tillid. Fra gårsdagens Jyllands-Posten – 6 af 10 er bange for grupper af indvandrerdrenge (kræver login).

“Hver sjette dansker, som går på gaden om aftenen, vil skifte fortov, hvis de møder en gruppe indvandrerdrenge. Det viser en måling, som analysebureauet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten. Mens hver sjette vil skifte fortov, hvis de møder en gruppe indvandrerdrenge om aftenen, er det kun hver 12., der vil gøre det, hvis gruppen består af drenge med dansk baggrund. …

Den udbredte frygt for indvandrerdrenge kan skabe problemer for integrationen, siger Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes syn på indvandrere.

‘Der er noget selvforstærkende i det, hvor indvandrerunge også bliver skeptiske over for majoritetsbefolkningen. De føler sig stemplet og set ned på, og det kan gøre relationen til danskerne endnu mere problemfyldt, end den allerede er, for det forstærker betydningen af et etnisk tilhørsforhold og sætter en yderligere streg under opfattelsen af, at man er en særlig gruppe,’ siger han.

[…]

Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at det er en del af den menneskelige psyke at putte ting i ‘kasser’. …

‘Hvis man ser en indvandrerdreng med en hue og nogle guldkæder på, placerer man ham meget hurtigt i en eller anden stereotyp kasse. Det er en del af den menneskelige natur, og man skal ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem det og så det at være fremmedfjendsk,’ siger Kasper Møller Hansen.

Han tilføjer, at det er ‘meget uheldigt’, når de velintegrerede indvandrere mødes med afstandtagen og forestillinger om, at de er farlige. ‘Når de møder skepsis, er det sværere for dem at integrere sig,’ siger han.



8. november 2013

Røde vælgere mobiliseres med bydelsmødre, stemmebus og kandidater med den rigtige ‘hår- og hudfarve’

Rundt omkring i landet stemmer ‘bydelsmødre’ dørklokker i landets ghettoer for at få stemmeprocenten op, eksempelvis i Gellerup. I Mjølnerparken på Nørrebro går de skridtet videre med en decideret ’stemmebus’, “så man kan komme ned og stemme med det samme”.

Dagbladet Information fortæller, at det er nemmere at få indvandrere til at stemme, hvis de kan stemme på en kandidat med den samme ‘hår- og hudfarve’, og hermed forbliver multikultur en permanent stillingskrig mellem konkurrerende kulturkredse, hvad selvfølgelig ikke bekymrer forskere, der i andre sammenhænge har travlt med at underkende kulturens betydning. Fra I politik som i kærlighed: Vi vælger dem, der ligner os selv.

“Nydanskere stemmer i høj grad på kandidater med samme etniske baggrund som dem selv, og det betyder, at politikere med god kontakt til indvandrermiljøerne har kortere til byrådene, når de stemmeberettigede den 19. november skal vælge medlemmer af landets 98 kommunalbestyrelser.

‘Der er en tendens til, at indvandrere stemmer mere, hvis der er lokale kandidater med deres egen etnicitet, og personer med en anden etnicitet end dansk stemmer med meget, meget, meget stor sandsynlighed i højere grad på folk fra deres egen etniske gruppe,’ fortæller Yosef Bhatti, adjunkt ved statskundskab på Københavns Universitet.

Fænomenet skyldes identifikation og identitetsfølelse, forklarer Yosef Bhatti. At være en del af en etnisk minoritet er en stærk identitetsmarkør, og derfor stemmer nydanskere ofte på politiske kandidater, der har samme etniske baggrund som dem selv.

‘Jeg har en formodning om, at indvandrereffekten er stærkere end f.eks. køns- og alderseffekten, fordi etnicitet er en stærkere identitetsskabende faktor,’ fortæller han. Det gælder altså i kærlighed som i politik: Vi kan bedst lide mennesker, der ligner os selv.

‘Man har mere tillid til dem, der ligner én,’ forklarer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

‘Det er et spørgsmål om tillid. Du har tillid til, at vedkommende ved, hvor skoen trykker og kan varetage dine interesser,’ siger han.

Det kan lyde bekymrende, at hår- og hudfarve har indflydelse på det demokratiske kryds, for burde politik ikke være et spørgsmål om holdninger og ideologi? Men der er ingen grund til bekymring, forsikrer Kasper Møller Hansen – identifikation og politiske holdninger hænger sammen.

[…]

Ifølge professor i statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit kan tendensen til, at nydanskere stemmer på kandidater med deres egen etniske baggrund hjælpe til at løfte den lave valgdeltagelse blandt ikkeetniske danskere. …

‘… Hvis folk har en mulighed for at stemme på én med samme baggrund som dem selv, er det absolut en mobiliserende faktor,’ siger han.”

Oploadet Kl. 08:29 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


12. september 2012

Ugebrevet A4: Danskerne er ikke racister, men diskriminerer kulturer, som vanskeligt lader sig integrere

Man kan ikke bruge sådanne undersøgelser til meget, men det da tankevækkende, at et lille flertal af de adspurgte foretrækker gæstearbejdere der er mørke i huden. En modsatrettet tendens, der indikerer at danskere netop ikke foretrækker folk der ligner dem selv. Danskerne har dårlige erfaringer med Islam og tilvandrede storfamilier fra islamiske lande, og man skal nok være universitetsansat for at se modstanden som en urimelig forsvarsmekanisme. Fra Ugebrevet A4 – Hvem vil du give lov til at arbejde i Danmark?

“Hvis en udlænding vil til Danmark for at arbejde, er danskerne ligeglade med personens køn og hudfarve. Til gengæld forsvinder lysten til at give arbejdstilladelse til udenlandske kvinder, hvis de bærer tørklæde. Også selv om de er højtuddannede, taler dansk og har joberfaring fra hjemlandet. … Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og analyseinstituttet YouGov. …

“Professor Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, mener, at danskernes skepsis over for tørklæder blandt andet kan skyldes den danske integrationsdebat.

»Dansk Folkeparti har jo talt for, at vi er nødt til at vælge indvandrere, som ligner os selv kulturelt, fordi de efter deres mening er lettere at integrere,« siger han og tilføjer:

»Tørklædet er et meget synligt symbol på noget, der kan opfattes som noget anderledes. Tørklædet er jo ikke bare et tørklæde. Det kan både opfattes som et kulturelt og et religiøst symbol.« …

»Det viser, at danskerne ikke er racister og ikke diskriminerer på hudfarve. Danskerne er ligeglade med, hvilke etniske træk personen har. Det afgørende er de signaler, tørklædet ifølge danskerne sender,« siger Kasper Møller Hansen.”

(Ugebrevet A4, 12. september 2012; se også Tørklædet er et problem)

“Tørklædet bliver ofte beskrevet som værende problematisk. Det sker både i medierne og af politikerne.” (Professor Garbi Schmidt)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper