6. marts 2017

Negerdukker i musealt ‘refleksionsrum’: Historien om ‘kollektiv skyld’, ‘racismens ufærdige historie’

Konsulent Signe Hegelund og kunsthistoriker Mathias Danbolt, mener begge at det er en svær problematik. Førstnævnte påpeger at man skal undgå at reproducere en ‘forældet stereotyp’, og understreger at dukkerne kan “være med til at fortælle en historie om en kollektiv skyld” Sidstnævnte mener på samme måde, at man kan bruge historien til at diskutere ‘racismens ufærdige historie’. Man merkt die Absicht, und ist verstimmt…

Et godt eksempel på hvorledes kulturmarxister i forsøget på at fjerne ideologi, erstatter den med en anden. Sakset fra Berlingske – Museum laver særskilt rum til »negerdukker« – tåbeligt hensyn, mener DF.

“Kan man udstille dukker af sorte piger og sparebøsser af afrikanere med karikerede store læber der bliver sparket af æsler, selv om de er en del af et mørkt kapitel i dansk historie? De overvejelser har daglig leder af Museum Vestsjælland i Holbæk Karen Munk-Nielsen været tvunget ud i, i forbindelse med museets permanente udstilling om forholdet mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien i anledning af 100 års jubilæet for salget af øerne.

‘Vi synes ikke, vi bare kunne udstille de sorte dukker som en hyggelig ting små piger fra Vestsjælland har leget med. Vi synes, at dukkerne er gode til at illustrere, hvorledes vores syn på museets samlinger forandrer sig gennem tiderne. Dukkerne er betegnet som ‘Negerdukker’ i vores protokol. Denne betegnelse er kontroversiel i dag og dette sprogbrug vil vi gerne sætte til diskussion, og vi sætter også fokus på de stereotype afbildninger af afrikanske mennesker,’ siger Karen Munk-Nielsen. …

‘… udstillingen handler om forbindelsen mellem Vestindien og Vestsjælland, og hvis vi udstillede dukkerne midt i det hele ville fokus blive diffust, fordi tilskueren pludselig skulle forholde sig til 200 års racesyn i det hele taget,’ siger Karen Munk-Nielsen.

Derfor er dukkerne og sparebøsserne ikke en del af den permanente udstilling. I stedet bliver de placeret i et separat ‘refleksionsrum’, hvor gæsterne kan forholde sig til den problematiske fortid.

(Cirkelpigen på undertegnedes kaffekop, 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper