9. oktober 2013

Søren Krarup om Dragsdahl-sagen der blotlægger animositeten mod historieprofessor Bent Jensen

Det ligner mere og mere en kafkask proces. Søren Krarup om Dragsdahl-sagen i Berlingske – En episode i Østre Landsret.

“I den sidste måneds tid har jeg efter evne fulgt retssagen mellem journalist Jørgen Dragsdahl og professor Bent Jensen. Den handler jo om, at Bent Jensen i en kronik i Jyllands-Posten i januar 2007 skrev, at Jørgen Dragsdahl var blevet betegnet som nr. 1 blandt KGB`s medarbejdere i Danmark under den kolde krig, og at det var PET, Politiets Efterretningstjeneste, det havde kaldt ham KGB-agent på grund af bl.a. hans journalistik i Information. Jørgen Dragsdahl anlagde sag imod Bent Jensen på grund af denne kronik, og i en besynderlig retssag ved byretten i Svendborg blev han frikendt og Bent Jensen dømt.

Bent Jensen appellerede, og ved Østre Landsret er striden fortsat i den seneste måned. Vi er som sagt nogle stykker, der har fulgt sagen med største interesse. Vi er efter forskellige vidneudsagn, bl.a. PET-chefen Ole Stig Andersens utvetydige udtalelse om Dragsdahl, ikke i megen tvivl om sagens realitet. Men forleden fik vi anledning til både at ryste på hovedet og trække på smilebåndet.

Det var ved afhøring af historikeren Morten Heiberg, der har skrevet bind 13 i PET-Kommissionens beretning med titlen ‘KGB`s Kontakt- og Agentnet i Danmark’. … Nu, onsdag 2. oktober, var han indkaldt som vidne, og Bent Jensens forsvarer, advokat Karoly Nemeth, havde glædet sig til at stille ham en række kritiske spørgsmål vedrørende det, som han og mange historikere betegner som forkert og forvansket.

… Den unge historiker meddelte, at han ikke måtte svare på spørgsmål. Hvorfor dog ikke? spurgte Nemeth forbløffet. Fordi jeg har tavshedspligt, svarede Morten Heiberg. … Morten Heiberg er blevet indkaldt til afhøring for en måned siden, meddelte Karoly Nemeth de tre landsdommere. Han har haft tid til at meddele os sin beslutning for længe siden, og han kan jo ikke hæve et historisk indlæg over spørgsmål og kritik.

Retsformanden undrede sig ligesom alle andre i retssalen, men Morten Heiberg trak et stykke papir op, som var en skrivelse fra justitsministeriet, og som meddelte, at fordi Morten Heiberg havde haft lejlighed til at læse klassificerede PET-dokumenter, kunne han ikke svare på spørgsmål.

‘Hvornår er dette brev dateret?’ spurgte retsformanden. Morten Heiberg svarede: 1.oktober – dagen før denne afhøring.

… Morten Heiberg havde altså sammen med justitsministeriet udformet et brev, der fritog ham for at stå til regnskab for sit historiske værk, og justitsministeriet og han havde sørget for at datere dette brev så sent, at beslutningen ikke kunne anfægtes og omgøres.

Sådan slipper en historiker for at svare på vanskelige og ubehagelige spørgsmål vedrørende sin historiske fremstilling. …

Vi rejste os hovedrystende fra vore stole i Østre Landsret og fik endnu en gang fornemmelse af den animositet mod Bent Jensen, der hersker i magtens cirkler og som synes i stand til at anvende alle midler for at få ham stemplet.

Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. maj 2005

Forskere om ETA-terror – en bombe fyldt med fredelige hensigter

P1 Morgen satte idag fokus på det de valgte at kalde Socialisternes kamp for et moderne Spanien, og der var indhentet eksperudtalelser fra seniorforsker Anja Dahlgaard-Nielsen [DIIS] og Morten Heiberg fra Romansk Institut [KU].

“Ja det er rigtigt at ETA har en del mord på samvittigheden, men ETA har også indenfor det sidste par år udført angreb der er langt mindre voldelige end vi hidtil havde set – det har typisk været mindre bomber og det har været bomber som man har advaret om i forvejen. Og det skal man se som et signal om at ETA er klar til at forhandle. ETA er godt klar over at efter 11. marts-angrebene udført af al-Qaeda inspirerede terrorister i Madrid, der er terror ikke særligt populært i Spanien, og ikke en strategi man kommer særligt langt med.” [Anja Dahlgaard-Nielsen]

“Jeg tror ikke det har den store betydning, jeg har godt nok læst i flere aviser her til morgen, at bomben idag var det endelige dødsstød til Zapatero’s initiativ – men det tror jeg ikke, og det begrunder jeg med at det viser sig at, de her signaler, de her ønsker om fred rent faktisk kommer fra ETA selv. Det er dem som godt nok på uformel basis har forsøgt at overbevise regeringen om at tidspunktet er inde til en dialog.” [Morten Heiberg]

Lad mig opsummere:

ETA sprænger en bombe i Madrid og sårer 50 personer. Anja Dahlgaard-Nielsen vurderer, at det at bomben ikke var så kraftig gør det til et ønske om fred. Hun mener endvidere at terrorister med basis i den spanske kontekst efter 11. marts-angrebene, ved at terror ikke bringer dem videre… Herefter supplerer Morten Heiberg blondinen med en påstand om at ETA på trods af terroraktionen igår, i virkeligheden ønsker fred.

Hvorfor har terrorister såsom ETAs nationale socialister så megen goodwill?

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper