11. september 2019

Ekspert om krænkelseskultur er ikke blot filosofistuderende: Revolutionær i Socialistisk Ungdomsfront

I seneste udgave af Romerriget på Radio24syv var en af gæsterne filosofistuderende Silas Marker, og selvom han lød som en gennemsnitlig venstreradikal, lod jeg det fare. Han har netop udgivet en bog med Vincent Hendricks med det overordnede budskab, at mediernes krænkelsesdebat, er med til at affærdige nødvendig kritik af gældende normer. Her til eftermiddag agerede Silas Marker ekspert om kønsneutral WORD-opdatering (sic) på TV2 News, og så små jeg vel hellere tilføje ham arkivet.

Silas Marker er aktiv i Socialistisk Ungdomsfront (SUF), var så sent som sidste år medarrangør af en international sommerlejr for socialister i Billund. Herom udtalte han sig til Kristeligt Dagblad. Venstreradikal forsker-aktivist.

“Hvorfor bruger du din sommer på sådan en lejr?

– Det lyder så banalt, men jeg mener virkelig, at hvis der er noget, der er uretfærdigt, som ikke er, som det skal være, så skal man lave det om. Og det gør man bedst ved at organisere sig sammen med andre.

Hvad er det, der skal laves om?

– For mig at se udspiller der sig en generel højredrejning i samfundet på globalt plan, hvor kapitalismen og neoliberalismen galopperer derudad. Og sideløbende en stigning i racisme og fremmedfjendskhed.

– Det kalder på modstand. Det er man nødt til at stoppe.

(Silas Lischang Marker, revolutionær socialist, ekspert på TV2 News, 11. september 2019)



9. november 2016

Donald Trump, USA’s 45. præsident: En syngende lussing til medierne og virkelighedsfjerne globalister

Eksperterne havde fortalt mig, at valget ville være afgjort først på natten, men det lidt længere – til gengæld var resultatet værd at vente på. The Donald vandt de fleste svingstater, fik (formentligt) flere stemmer end Hillary Clinton, og er nu ‘president-elect’, USA’s kommende præsident. Meningsmålingerne tog fejl på et højere plan, nøjagtig som de gjorde ved folketingsvalget sidste år, og Brexit tidligere på året. Man kunne kalde det DF-effekten.

(Den samlende sejrstale kan ses på Youtube)

“I’ve just received a call from Secretary Clinton. She congratulated us. It’s about us. On our victory, and I congratulated her and her family on a very, very hard-fought campaign. …

Now it is time for America to bind the wounds of division, have to get together. To all Republicans and Democrats and independents across this nation, I say it is time for us to come together as one united people.” (Donald Trump, sejrstale)

Dagens Radio24syv-stikprøve bragte mig ind i en Rushys Roulette valgspeciel, hvor en ‘Gitte’ var i gang fortælle, at Trump var racist og en ny Hitler, hvad hun ikke rigtigt kunne argumentere for, da hun blev ked af at høre ham tale, og altid slukkede. Stine Bosse kunne så herefter berolige: Han er måske ikke racist, men han har ‘bakket de hvide op’, og ‘talt grim om folk der er sorte’. Virkelighedsfjerne globalister kan kalde det ‘racistisk’ og ‘fremmedfjendsk’ at bekæmpe illegal indvandring, men de taler i et ekkokammer uden folkelig opbakning.

Hverken Bruce Springsteen, Jon Bon Jovi eller Beyonce er gennemsnitlige amerikanere, og man kan, som en ven formulerer det, ikke vinde valget ved at håne potentielle vælgere. Den bedste analyse er som altid på skrift. Christian Skov skærer ind til benet – Derfor vandt Trump.

Clintons svaghed. Hun var en svag kandidat, moralsk korrumperet og med et blakket ry. Hun har ikke kunnet mønstre nok engagement til at holde fast på Obamas koalition af minoriteter. … De demografiske ændringer, som Demokraterne længe har sat deres lid til, har en bagside og det gælder både i USA og i Europa. Udviklingen, der af demografer kaldes ‘the browning of America’ og hvis motor først og fremmest er en de facto meget liberal indvandringspolitik, skubber traditionel arbejder-/middelklasse over på højrefløjen, fordi den truer deres identitet.

Dette har ført til, at særligt den hvide arbejderklasse begynder at opføre sig som det, progressive aldrig svigter en chance for at minde dem om, at de er, nemlig en minoritet. Med andre ord bevæger de sig mod at stemme en bloc og uheldigvis for Demokraterne har de arbejdet hårdt på at skubbe dem, deres tidligere kernevælgere fra sig. Den hvide arbejderklasse udgør stadig 35-40 procent af befolkningen og er den største vælgergruppe i landet – uanset de demografiske ændringer.

Venstrefløjens ideologiske fallit. USA’s venstrefløj har længe slået sig op på en aggressiv multikulturalisme og afvist mytologien om USA som en smeltedigel til fordel om idéen om landet som en salatskål. På samme vis har den kastet sig ud i en aggressiv kønsidentitetspolitik, hvor den har villet undergrave traditionelle (og om man vil naturlige) kønskategorier til fordel for en ustyrligt blomstrende kønspluralisme, som de fleste har vanskeligt ved at kapere. Venstrefløjens identitetspolitik har været et væsentligt udslag af og er fortsat en væsentlig komponent i dens ideologiske og kulturelle dominans, men den er også – for nu – årsagen til dens fald.”

Dagens udgave af P1 debat var på mange måder en opvisning i ’spinkontrol’. Når nu amerikanerne valgte Trump på trods af hans løgne (Vincent Hendricks), så havde det udelukkende materialistiske årsager. Det handlede om økonomi, og var et opgør med ‘Big Business’ – en forlængelse af ‘Occupy Wall Street-bevægelsen’ (Lars Trier Mogensen). Berlingskes Anna Libak var langt fra skiven, men tættest på.

“Man kan sige, at hvis man vil vende det 180 grader, så kan man godt udråbe Trumps sejr, som en sejr for demokratiet, i den forstand, at folk har som aldrig før – det de sociale medier som har muliggjort det, at føre en politisk debat og handle ved at gå hen og stemme. Det kan man godt kalde for en sejr for demokratiet. Vi ser det også i Danmark, hvor der er opstået en hel underskov af medier, som ligesom bygger på den antagelse, at der i de officielle medier er en konspiration, at man ikke vil fortælle sandheden. Det er sådan noget som 180 grader, det er Snaphanen, det er Uriasposten, og det samme ser vi jo i USA. … Lenin sagde, at det første man skal gøre hvis man vil lave en revolution, det er at erobre telegrafen. I dag har alle i kraft af de sociale medier, både en telegraf, og har fået mulighed for med ligesindede, at enes om hvor dum Hillary er.” (Anna Libak)

På POV International skriver Bjarke Larsen, at “Neoliberalismen døde i nat”. For et par uger siden kunne man på samme side læse, at Hillary ville vinde stort og at Trump i øvrigt var ‘ideologisk fascist’. Det blev neo-liberale republikanere også kaldt for får år siden. Det er et grundvilkår.

(Reaktioner på Ronald Reagans valgsejr, Ekstra Bladet, 1980)

“Studerende protesterer over Trump-sejr”, skriver TV2 Online i deres præsentation af en video, optaget i Californien. De kunne også have skrevet, at indvandrere demonstrerer med det mexicanske flag mod en folkevalgt præsident i det land de er gæster i. Salige Samuel P. Huntington beskrev dilemmaet fint i The Clash of Civilizations under overskriften ‘The News Era in World Politics’ (1996).

“On October 16, 194 in Los Angeles 70,000 people marched beneath ‘a sea of Mexican flags’ protesting Proposition 187, a referendum measure which would deny many state benefits to illegal immigrants and their children. Why are they ‘walking down the street with a Mexican flag and demanding that this country give them a free education’ observers asked. ‘They should be waving the American flag’. Two weeks later more protesters did march down the street carrying an American flag – upside down.” (s. 19f)

(Latinamerikanere demonstrerer mod folkevalgt præsident, Californien; Via TV2 Online)

Citater.

“Den første, og måske vigtigste, grund til Trump-sejr er ifølge Michael Moore fire stater i det industritunge Rustbælte: Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. Det er fire traditionelle blå stater, det vil sige stater vundet af demokraterne. Men Michael Moore tror, at Trump vil gå benhårdt efter de stater, der i høj grad består af mennesker i arbejderklassen.” (Michael Moore, 24. juli 2016)

“Nu søger New York Times svar på, hvordan Donald Trump kunne snyde så godt som hele den etablerede presse og alle de største meningsmålingsinstitutter. … Blandt andet hæfter avisen sig ved, at Donald Trump klarede sig langt bedre end tidligere republikanske præsidentkandidater hos hvide amerikanere med kort eller ingen uddannelse.” (TV2 Nyhederne, 9. november 2016)

“Outsiderens sejr kommer efter mange år, hvor en selvtilstrækkelig elite har trampet hen over den hvide arbejderklasse og middelklasse, som traditionelt har været de bærende elementer i det amerikanske samfund. … Det er ikke så underligt, at hårdtarbejdende amerikanere bliver vrede, når hele byer går ned, fordi industrien flytter til udlandet, når der er en enorm illegal indvandring med social dumping til følge, og der hersker en kvælende politisk korrekthed. Den cocktail førte til en eksplosion, akkurat som man så det ved Brexit.” (Erik Holstein, Altinget, 9. november 2016)

(Malik Obama, bror til Barack Obama, hylder Donald Trump; Foto: Twitter)



18. februar 2015

‘Nethaderne’ på TV3 med professor Hendricks, der opsøger ‘personer der har hadet, truet eller forfulgt’

Inden længe starter TV3-serien ‘Nethaderne’, en fordansket udgave af Robert Aschbergs meget svenske ‘Trolljägarna‘. Hvor den svenske serie var et utilsløret angreb på indvandringsmodstandere af enhver art, så ser den danske udgave umiddelbart mere spiselig ud. Isoleret set er det godt, at folk der går over grænsen får svar på tiltale, men der er stadig en iboende ubalance. Det udarter sig meget nemt til heksejagt på dårligt formulerende danskere tilhørende eneste segment, for hvem forsamlingsfriheden er en illusion. Det er ikke kun muslimer som frustreres.

Serien er optaget sidste år, formentligt efter Michael Jeppesens tre afsnit af ‘Ti stille kvinde‘, der i øvrigt også inkluderede en grædende Zenia Stampe. Værten er professor Vincent Fella Hendricks, der tidligere har været vært på DR, og som professor blandt andet skriver om hvorledes liberale idealer om frie valg bliver en optisk illusion i en virkelighed med ‘ubegrænset markedsøkonomi’ (Kritik, 2009/190, s. 42ff) . Otte år på RUC kan ødelægge alle.

(Nethaderne, TV3, foråret 2015, trailer)

“Personlig hetz er blevet hverdag på de sociale medier. … Vincent Hendricks er 44 år, og professor på Københavns Universitet… Vincent Hendricks mission i dette program er at opsøge de personer der har hadet, truet eller forfulgt vores hovedpersoner på nettet. (speak)

“Politikere og kendte danskere udsættes dagligt for hadefulde kommentarer og trusler på nettet. Både på hjemmesider i forums og på de sociale medier. De såkaldte nethadere har tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt de vil gå, når de truer og chikanerer. I Nethaderne møder vi ofrene som eksempelvis politikeren Zenia Stampe, der oplevede grov chikane og nethad, da hendes for tidligt fødte barn døde. Hun måtte finde sig i kommentarer som ‘nu kan du mærke, hvordan det er at være flygtning’, og ‘det er straffen for at føre din venlige flygtningepolitik’. Chikanen fik stor personlig indflydelse på Zenia Stampe, ligesom den gjorde for Suzanne Bjerrehuus, da en mand skrev, at han håbede, at hun ville dø af den kræftsygdom, hun var ramt af. Men det er ikke kun kendte danskere, der rammes af nethad. Vi møder også helt almindelige mennesker, der trues på livet og dagligt udsættes for chikane på nettet. Nye undersøgelser viser, at hver tiende dansker udsættes for ringeagtsytringer eller direkte trusler på nettet Gerningsmændene er ofte anonyme og gemmer sig bag falske navne på nettet. Men i Nethaderne opsøger vi dem og spørger, hvorfor de gør, som de gør (programomtale)

Apropos.

“I køen i Netto eller til en familiemiddag skal du stå til regnskab for det, du siger. På nettet er der ikke det samme kodeks for samtaler og nærmest ingen sociale sanktioner ved at sige noget radikalt.” (Vincent Fella Hendricks i Jyllands-Posten, 4.februar 2015: Hvorfor skriver Lars Hansen, at han vil bombe alle moskeer i Danmark?)

Oploadet Kl. 13:08 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper