3. april 2018

Professor: ‘Grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme’

En overset perle – intet mindre. Søren K. Villemoes overværede tidligere på året en to-dagens konference om race i regi af Aalborg Universitet København, og her kan man virkelig tale om en parallelvirkelighed. Her lidt fra referatet i Weekendavisen – Nuancer af hvid (16. marts 2018).

“I et fyldt auditorium træder professor i migration ved Aalborg Universitet Peter Hervik op til podiet. … Siden slutningen af 1990erne har Hervik forsket i racisme, særligt i muslimers repræsentation i medierne. Ifølge ham var det her, racismen for alvor begyndte at gøre sit indtog i Danmark.

‘I dag er jeg mest interesseret i aktivisme-perspektivet. Jeg er meget begejstret for det, der sker i den nye, sociale bevægelse,’ fortæller han… Hervik er heller ikke begejstret for medierne. De forsimpler spørgsmål om racisme, reproducerer den og fortæller ikke om de bagvedliggende årsager til migration, der kan forstås bedre, hvis man læser Marx.

‘Hvad der overses af nærmest alle journalister og mange akademikere er, at migration på et dybere niveau primært er en reaktion på ulighed eller oplevet ulighed,’ siger han og forklarer, at hverken postkolonialisme eller marxisme i sig selv er tilstrækkelige til at forklare racisme. Hervik fortæller, hvordan forskere har påvist, at grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme.

Blandt de papers, der fremlægges, er det adjunkt i migrations studier ved Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der står for det første og muligvis det mest bemærkelses værdige. … Han viser et kort fra EUs grænseagentur Frontex over migrantruter fra Afrika til Europa. På kortet er der pile, der bevæger sig fra syd mod nord.

‘Hvis man studerer starten af pilene, er der intet, der viser, hvorfor folk bevæger sig. Er det forfølgelse? Borgerkrig? Nej, volden er selve bevægelsen. Der er en slags racialiseret hukommelsestab i vores forestillinger. Jeg synes, det er slående at vurdere lighederne mellem Frontex’ kort og kort, der viser en anden form for omplacering af mennesker: Den transatlantiske slavehandel,’ siger han.

‘Også dengang var portrætteringen af volden den samme. Dengang blev slavers oprør mod deres ejere også set som voldelige handlinger, eksempelvis det haitianske slaveoprør, det første af sin slags. …,’ fortæller han.

Slavehandel er ikke det samme som migration. Det er mere en mutation. Men hvis du ser på de voldelige linjer, er der ligheder. Det går helt ind i hjertet af liberal, politisk teori, der kun for nylig er begyndt at se på migration. Det skyldes, at den er blevet bygget på en ekskluderende struktur som en slags naturlig orden, der racialiserer andre.

[…]

Det sidste oplæg står Anas Kababo og Serena Hebsgaard for. De mener ikke, at der kan findes statistisk belæg for den udbredte påstand om, at kultur kan forklare overrepræsentationen af ikke-vestlige efterkommere i kriminalitetsstatistikken. Kultur indgår ifølge dem som en ‘neokolonial praksis af selvglorificering, der udvikler diskurser om kulturel overlegenhed’. …

‘De såkaldte symptomer på laktose-intolerance er blot materialiseringer af den postkoloniale praksis transnational adoption,’ fortæller Kim-Larsen. ‘Hvis du er laktose-tolerant i Danmark, er du sandsynligvis også hvid. Med denne læsning af laktose-tolerance som en racial kategori, bliver det at indtage mælk en måde at vælge side til fordel for hvidheden og hvilke kroppe, der er normaliserede,’ forklarer hun.”

(Race in Contemperary Denmark, Racial Blind Spots in Danish Policy Domains, AAU, 18. januar 2018)



29. marts 2015

Professor Peter Hervik om islamkritik: En tankerække der “… ender med Anders Behring Breiviks logik”

Søren Villemoes har pint sig selv igennem et DIIS-arrangement om ytringsfrihed, terror og Islam. Skræmmende referat i Weekendavisen – Godt er bedre end ondt (ikke online).

“Første oplægsholder er professor i antropologi ved Aalborg Universitet, Peter Hervik. Han lægger ud med at forklare, at vestlig identitet skabes som modsætning til forestillingen om en tilbagestående, primitiv vild. Den danske kulturkamp, Muhammedkrisen og reaktionerne på angrebet i Paris skal derfor ses i den kontekst.

‘Muslimer er meget let kategoriseret og stigmatiseret. …,’ siger han. … Hervik forklarer, at hvor politikerne efter 11. september kaldte på hårdere integration, kalder de nu på antiradikalisering. Men radikalisering er et problematisk begreb ifølge Hervik. Det er folkene i Lars Vilks-komiteen, der stod bag arrangementet på Krudttønden, også: ‘Vi ved, at de i Krudttønden var de samme mennesker, som vi så i Dan Park-sagen og under kampagnen for Muhammedtegningerne. De er en del af en forening, der enten er islamkritisk eller islamofobisk. …

(DIIS, 20. marts 2015: Limits of tolerance, freedom of expression…)

Den næste oplægsholder er medieforskeren Gavan Titley, der er lektor ved Maynooth University i Irland. … i farten står et par af Titleys pointer klart: Det giver ikke mening, at se terrorangrebet på Charlie Hebdo som et angreb på det ‘abstrakte begreb ytringsfrihed’. Tværtimod…

‘Charlie Hebdo er et magasin, der hægter sine antimuslimske provokationer op på en politik om ytringsfrihed,’ forklarer han og afslutter sit indlæg med en række spørgsmål, han synes bør have mere fokus: Kan en mainstream medieaktør virkelig kæmpe for lige muligheder i et ulige, racistisk samfund? Kan satire dementere socioøkonomisk magt? … Han afslutter: ‘Og hvilken frihed er det, der måles i dens evne til at krænke og ikke oplyse? Og som karakteriseres af dens underliggende trussel om, at hvis du ikke kan lide min slags frihed, så har du ingen ret til at leve med mig?

Den tredje og sidste oplægsholder er franskmanden Aurelien Mondon, der er forsker i komparativ politik ved University of Bath i England.

Hans oplæg fokuserer på den politiske kontekst i Frankrig i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Det starter i efterkrigstiden: ‘Genetisk racisme var en tabt sag. Du kunne ikke overbevise nogen om det, så man måtte finde andre strategier. Det blev i stedet til et spørgsmål om kulturelle forskelle. … Derfor kalder jeg det ‘neo-racisme’, når man taler om kulturelle forskelles inkompatibilitet, om at være imod multikultur og eliten, muslimske indvandrere og kolonisatorer.

[…]

Det er tid til spørgsmål fra salen. Til venstre for scenen har den dansk-iranske blogger Jaleh Tavakoli hånden oppe.

‘Hvordan definerer I islamofobi? Og hvorfor er Lars Vilks og Charlie Hebdo racister?’ spørger hun. …

Selvom islamkritik ikke skal forveksles med islamofobi, ser Mondon med uro på mere spiselige udgaver af islamofobien: ‘Den liberale islamofobi er lettere at acceptere, se for eksempel burka-forbuddet i Frankrig. Det gør den liberale islamofobi mere farlig.‘ Gavan Titley vil ikke kalde Charlie Hebdo racistisk eller anti-racistisk, men…

Peter Hervik giver også sit bud på en islamofobi-definition: ‘Det er en form for racisme. Jeg siger ikke, at for eksempel Lars Vilks er racist. Men jeg bliver nødt til at se på, om det, han siger, er neo-racistisk. Os-dem-relationen er altid et spørgsmål om dehumanisering og marginalisering…’ forklarer han.

En tilhører vil gerne vide, om der ikke er for meget, der bliver anset for islamofobi, som i stedet burde anses for islamkritik. Peter Hervik virker ikke bekymret: ‘Jeg har hørt argumentet for nylig, at man ikke skal bruge ordet ‘islamofobi’, da det gør det umuligt at kritisere islam. Islam skal åbenbart udvælges, fordi der tilsyneladende er behov for at sige noget om det. Men det fjerner jo opmærksomhed fra andre kulturer, der også kunne kritiseres, for eksempel rygning, narkomisbrug og druk. Der er, som om der er en sandhed om islam, der skal ud. Men hvis du kigger nærmere, ved I, hvad jeg ender med? Jeg ender med Anders Behring Breiviks logik.‘.”



17. december 2014

Rød valgkamp under stikordet ‘medmenneskelighed’: Dansk pas til arabere, mindre fokus på antallet

Landets røde regering har accepteret, at det kommende folketingsvalg bliver et udlændingevalg, som de ikke kan vinde på luftige ord om stramninger. Angreb er det bedste forsvar, og strategien er ved at være klar. De Radikale vil give arabere dansk pas (mine ord), og Socialdemokraterne vil have debatten til at handle om alt andet end antallet. Nogenlunde samtidig lykkedes det Ugebrevet Mandag Morgen at sætte dagsordenen med et ledende spørgsmål, blandet andet fortolket af en tidligere venstresocialist.

Sidstnævnte i et interview med Interview med Mette Gjerskov i Information – ‘Vi er alt for optaget af at holde folk ude af landet’, socialdemokratisk formand for Udenrigspolitisk nævn.

“‘Når det handler om flygtninge, så oplever jeg, at vi er mere optaget af, hvordan vi undgår at få dem ind i vores land end af, hvordan vi kan hjælpe,’ siger Mette Gjerskov. De seneste 20 år har hele det politiske spektrum gradvis rykket sig til højre, mener hun.

‘For 20 år siden snakkede vi om, hvordan vi kunne hjælpe; om tortur, urimelige henrettelser og alt det, folk flygtede fra. I dag er vi meget mere optaget af diskussionen om, ‘hvad skal de her?’,’ siger Mette Gjerskov. …

‘Det er bekymrende. Vi skal holde op med kun at tale om, hvem der giver et nettobidrag til samfundet i kroner og øre, men tale om de gode ting, der også ligger i, at vi som land påtager os et socialt og globalt ansvar. Og være stolte af det.’

– Hvis du mener, at vi alle sammen – inklusive Socialdemokraterne – har rykket os for langt til højre, hvorfor så ikke kritisere linjen i dit eget parti? …

‘… Vi er alle sammen påvirket af de store overskrifter. Vi har et problemfokus og taler kun om problemer, problemer, problemer. Det synes jeg godt, man kan tillade sig at have en mening om…'”

(Ugebrevet Mandag Morgen, 15. december 2014: Halvdelen af danskerne skammer sig…)

“Resultatet viser, at politikerne er ude af trit med vælgerne i udlændingepolitikken, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der har fulgt danske vælgeres holdning til indvandrere siden 1979. … Han bakkes op af professor i migration og medier på Aalborg Universitet Peter Hervik, som har bemærket samme skævvridning af den offentlige debat om indvandrere.”



11. januar 2013

Ny bog: Indvandrerforskningen har i tyve år ikke levet op til ‘almindelige normer for videnskabelighed’

Kulturmarxisterne vil næppe se noget legitimt i ‘kulturel profiling’, og det forstår man jo godt – det gør det jo væsentlige svære at bruge pseudo-forskningen politisk. Fra Berlingske – Du er ikke racist alligevel.

“I årtier har vi fået fortalt og genfortalt, at danskerne er særligt fremmedfjendske. Men det er en myte uden videnskabeligt belæg, lyder konklusionen i en ny kildekritisk forskningsbog, der udkommer i næste uge.

»Der er simpelthen ikke dokumentation i forskningen for at hævde den slags grimme ting om danskerne,« siger Henning Bech, professor i sociologi ved Københavns Universitet og en af forfatterne til den opsigtsvækkende undersøgelse.

Sammen med lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef har han gennemtrawlet store dele af den indvandrerforskning, som de seneste 20 år har beskrevet en udbredt og stigende racisme i Danmark… De to forskere konkluderer ligefrem, at store dele af indvandrerforskningen slet ikke lever op til almindelige normer for videnskabelighed.

Ifølge forfatterne er det f.eks. ikke udtryk for fremmedfjendskhed, hvis en far siger, at det »vender sig i ham« ved tanken om, at datteren fandt sammen med en mørk kæreste. Eller når en diskoteksejer afviser at lukke mandlige indvandrere ind på diskoteker.

Det er udtryk for farens »berettigede bekymringer« eller diskoteksejerens »økonomiske kalkyler«. Der er nemlig statistisk belæg for at formode, at en indvandrer fra bestemte etniske grupper vil have en undertrykkende adfærd over for kvinder eller vil skade forretningen på diskoteket.

Meget mere om bogen i Weekendavisen – Når man prædiker for de frelste (ikke online, af Jesper Vind).

“Konklusionerne når Bech og Necef frem til ved at bruge det mest ubarmhjertige videnskabelige redskab, man kan bruge over for andre forskere: den klassiske kildekritik. Mere end tyve danske forskeres referencer, henvisninger og statistikker er evalueret på kryds og tværs af den 67-årige Henning Bech og den 60-årige Mehmet Ümit Necef. De viser, at der er en klar tendens til, at forskningen forveksler mange borgeres »rationelle bekymringer« med racisme eller såkaldt »nyracisme«. Forfatterne påpeger et hav af metodiske problemer og sjusk inden for indvandrerforskningen. Bech og Necef bruger på næsten hver side i bogen vendinger som »løsagtige generaliseringer«, »dårligt interviewarbejde og analysearbejde«, »fejlslutninger og overfortolkninger«, »alt for spinkelt og usystematisk udvalgt empirisk materiale«, »påstande uden belæg« og »impressionistisk brug af indtryk, manglende kildeangivelser og udokumenterede oplysninger«. Bech og Necef har i bogen tillige tjekket oprindelige primærkilder til citater, som indvandrerforskningen har anvendt til at dokumentere danskernes racisme. Resultatet er ikke noget kønt syn. Politiker-citater og interview med almindelige borgere bliver tilsyneladende skåret til og taget ud af kontekster, så de kan bekræfte indvandrerforskernes antagelser. Bech og Necef vurderer eksempelvis, at antropologen Peter Hervik, der er professor i migration ved Aalborg Universitet, har lavet regulært citatfusk i sine skrifter.

[…]

Mehmet Ümit Necef siger, at bogen også er henvendt til den brede offentlighed: »Vi kunne godt tænke os, at både borgere, journalister og beslutningstagere blev mere kritiske over for forskningen og spurgte: ‘ Jamen, er det nu ordentligt dokumenteret?’ Der er vigtigt, for der er flere eksempler på, at en ubegrundet påstand fra en forsker – eksempelvis om udpræget diskrimination på arbejdsmarkedet – bliver gentaget af andre forskere og pludselig ender som en ubetvivlelig sandhed i både nationale og internationale medier.« Mehmet Umït Necef fortsætter: »Den her forskning foregår i et lukket, ukritisk kredsløb, der fremmer en lemfældig kildebrug.

Man er ikke bekymret for, at videnskabelige fejl bliver opdaget, for det er en forskning, hvor man er vant til at prædike for de frelste. Man har jo de politisk korrekte synspunkter, og alle er enige om, Danmark er blevet et racistisk land.« Henning Bech supplerer: »Vi skriver ikke, at de mange dokumenterede fiflerier, vi har identificeret, er noget, som forskerne har gjort bevidst. Jeg tror nærmere, at problemet er, at de fleste forskere deler et multikulturelt paradigme, der handler om, at indvandrernes kultur ikke må bruges som forklaringsfaktor, når det handler om integrationsproblemer. Her er det kun sociale faktorer, der dur. Til gengæld må den vesterlandske kultur godt bruges til at forklare danskernes angivelige racisme. Et sådant paradigme betyder, at der opstår blinde pletter i forskningen, fordi empirien ofte ikke stemmer med paradigmet.« Bech og Necef folder hele dette multikulturelle paradigme mere bredt ud i deres bog. De to forskere nævner flere ejendommelige tilfælde af, hvordan multikulturalismen gennem årene har prøvet at anskue næsten enhver problemstilling fra de etniske minoriteters side.

… I Er danskerne racister? bliver den ene forsker gennemgået efter den anden. Et af de grelleste eksempler på manipulation er, ifølge bogen, lavet af professor Peter Hervik fra Aalborg Universitet. Han har været en central indvandrerforsker siden 1990erne.
Hans forskning om de »fremherskende nyracistiske tendenser i Danmark« udkommer i internationale forskningsfora, hvor han har stor gennemslagskraft. Bech og Necef fortæller, at Hervik i forbindelse med racismeundersøgelser har interviewet og citeret en lang række personer, hvis udtalelser åbenbart bliver forvansket.

[…]

Vi ser her et typisk forløb inden for dansk indvandrerforskning, påpeger Mehmet Ümit Necef: »Først er det gisninger og pludselig er det ubetvivlelige sandheder. For så vidt er talen om den udbredte diskrimination på arbejdsmarkedet blevet lidt af en vandrehistorie,« siger han, mens forforfatterkollegaen Bech med henvisning til deres kildekritiske tour de force tilføjer: »Man kan få den tanke, at der eksisterer en art offentlig tvang med hensyn til diskriminationsundersøgelser på arbejdsmarkedet. De skal komme til det resultat, at der er diskrimination mod indvandrere og flygtninge…”

Oploadet Kl. 06:33 af Kim Møller — Direkte link95 kommentarer


8. august 2012

Peter Hervik: Foghs kulturkamp forgrenede sig til Breivik – “.. ett ansvar för det som sedan skulle hända”

Peter Hervik er professor i antropologi og fuldfed kulturmarxist. Fra Sveriges Radio – Forskare: Muhammedteckningarna en del av ett danskt kulturkrig.

“I en ny bok som ges ut av Malmö högskola, hävdar den danske antropologen Peter Hervik, att det finns en tydlig koppling mellan den dåvarande danska regeringens värderingar och Jyllands-Postens publicering av karikatyrerna. … Peter Hervik visar att den danska regeringen och den dåvarande statsministern Anders Fogh Rasmussen redan hade lanserat ett idéprogram kallat en kulturkamp eller ett “kulturkrig om värderingar”, vars syfte var att framhålla oförenliga skillnader mellan det som kan kallas muslimska respektive danska värderingar. Ett idéprogram som Jyllands-Posten hakade på. …

Peter Hervik menar att danska regeringen och Anders Fogh Rasmussens hade ett ansvar för det som sedan skulle hända. … År 2003 skrev Anders Fogh Rasmussen en debattartikel i Weekendavisen där han talade om ett förestående kulturkrig. Enligt antropologen Peter Hervik var utspelet riktat mot just islam och fick en avgörande betydelse för tillkomsten av Muhammedteckningarna i den regeringstrogna Jyllandsposten två år senare.

– Det är ju retorik. När talar man om tolerans? Jo, det gör man i samband med rasism, det går ofta hand i hand, säger Peter Hervik.

I sin nya bok pekar Peter Hervik ut ett skede i dansk politik, där det uppstår en sorts nyspråk i den nykonservativa retoriken: Att vara tolerant underförstår islamofobi och rasism. Dansk frispråkighet betyder att man öppet får kränka och skymfa sina grannar och medmänniskor, enligt Herviks analys.

— Det blir ju diskriminerande. Hur kan man vara tolerant om man samtidigt inte kan med muslimer?

… det som verkligen provocerar Venstre, är hur Peter Hervik försöker visa hur Rasmussens kulturkrig förgrenar sig vidare till det högerextrema tankegods som inspirerat Anders Behring Breivik.

— En likhet i synen på världen som inte går att bortförklara, enligt Peter Hervik, eftersom de har samma idéer som Breivik.”



18. juli 2012

Peter Hervik, Medieantropolog: “Det dårlige image stammer ikke fra det somalierne selv gør og siger.”

Mere absurd forskning. Fra P4 Nordjylland – Medier skyld i vort syn på somaliere.

“Når mange danskere har et negativt billede af somaliere, så er det mediernes skyld. Sådan lydet det fra professor i medieantropologi på Aalborg Universitet, Peter Hervik, efter at somaliske organisationer har startet en kampagne, der skal forbedre somalieres image. Han har skrevet bogen “The Annoying Difference” om emnet, og han mener, at medierne har et stort ansvar for de mange fordomme.

– Det dårlige image stammer ikke fra det somalierne selv gør og siger. Det stammer fra medierne og politikerne, siger han.”

(Fyens Stiftstidende, 18. juli 2012, 2. Sek., s. 3; P4 Fyn)

Natten til onsdag i sidste uge blev der for tredie gang på blot to år stjålet fra H.C. Andersen Børnehospital. Politiet eftersøger to somaliere, der smadrede Jens Galschøits skulpturelle ’sparegris’, og stak af med et ukendt beløb der skulle gå til syge børn. Jens Galschøit var kunstneren der for år tilbage opsatte ‘Indre svinehunde’-statuer rundt omkring på offentlige gader, som en protest imod danskernes iboende fremmedhad. ‘Grisen’ på Blågårds Plads blev smadret i løbet af få dage.

Opdate. Fra Aalborg Universitets præsentation af Peter Herviks bog, der vist mere en politisk kommentar, end egentlig forskning.

“I bogen kan man læse, hvordan Jyllands-Posten følger regeringens værdipolitiske prioritering af tre temaer, nemlig kritik af Danmarks Radio, kritik af kommunister og kritik af Islam og at man hyrer Flemming Rose til at lede dette iniativ. Kulturkampen er således et moralsk initiativ, der munder direkte ud i karikatur-konflikten og med praktisk taget de samme grundværdier, der lå i Anders Behring Breiviks manifest.

Oploadet Kl. 16:21 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


10. december 2011

Årets forskerspire: “Hvor langt kan vi tillade os at strække ytringsfriheden” i Islamdebatten

De finder talenterne tidligt, og måske har vi her en ny eliteforsker. Fra Københavns Universitet – Gymnasieelev undersøger: Indvandrerdebattens konsekvenser for de unge.

“Uddannelsesminister Morten Østergaard har netop kåret fire talentfulde gymnasieelever som vindere af årets Forskerspirerkonkurrence. … I den samfundsvidenskabelige kategori blev Årets Forskerspire 2011 Mathilde Olhoff-Jakobsen fra Herlufsholm Skole med et forskningsprojekt om den danske indvandrerdebat.

Hvor langt kan vi tillade os at strække ytringsfriheden, når det kommer til indvandrerdebatten i Danmark? Hvor hårdt rammer de ord, vi bruger? Og hvilken konsekvens har det for unge indvandrere at vokse op midt i debatten? Det undersøger gymnasieelev Mathilde Olhoff-Jacobsen nærmere i vinderprojektet ’Den ekskluderende sprogbrug i den danske indvandrerdebat. En undersøgelse af debattens konsekvenser for unge efterkommere af indvandrere’.

Når vi for eksempel har let ved at kalde en indvandrer for en terrorist, så bruger vi ord som automatisk lukker af for en konstruktiv samtale. For hvem ønsker at gå i dialog med en terrorist? Hvis samtalen ikke længere eksisterer, så forsvinder også muligheden for at løse konflikter.

– I Danmark taler vi mere om indvandrerne, end vi taler med dem. Vi styrker den danske fællesskabsfølelse ved at udelukke en bestemt gruppe og tale dårligt om dem. Jeg vil gerne undersøge, hvordan det påvirker de unge, at tonen er så generaliserende og negativ, forklarer Mathilde Olhoff-Jacobsen som, med sit forskningsprojekt, håber at være med til at levere et nyt indspark til den måde debatten kører på.

Mathilde har formuleret sit projekt med hjælp fra professor Peter Hervik, Institut for Kultur og Globale Studier Aalborg Universitet og professor i retorik, Christian Kock, Københavns Universitet.

Når studenterhuen er i hus til sommer, har Mathilde planer om at rejse ud i verden og lave humanitært arbejde.”

(Mathilde Olhoff-Jakobsen, Herlufsholm Skole: Den ekskluderende sprogbrug…, 21 s., pdf)

“… den hensigtsmæssige brug af sproget er på mange måder blevet bagatelliseret i en demonstration af, at ytringsfriheden tillader os at sige, lige hvad vi vil.” (s. 12)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper